Halsnæsmodellen En vejledning om bekymringsbørn til fagfolk, der arbejder med børn og unge

Transkript

1 Halsnæsmodellen En vejledning om bekymringsbørn til fagfolk, der arbejder med børn og unge Natur og Udvikling

2 Halsnæsmodellen er udarbejdet af Området for Familie og Børn samt Området for Skole og Undervisning i Halsnæs Kommune Bjarne Grenvald, Handicapkoordinator Martin Bannow, SSP-konsulent Niels Brockenhuus, Pædagogisk konsulent Ulla Schødt, Pædagogisk konsulent 1. udgave, 1.oplag Oplag: stk. Produceret 2009, Halsnæs Kommune Produktion: Fjeldal Grafisk Illustrationer: Lise Mannstaedt Til udgivelsen af Halsnæsmodellen er der givet økonomisk støtte fra Det Kriminalpræventive Råd. 2

3 Indholdsfortegnelse: Afsnit Side Indholdsfortegnelse...3 Baggrund...4 Halsnæsmodellen... 5 Indledning...6 Risikobørn/unge hvem er de?...7 Systematiseret observation...9 Den kommunale Sundhedstjeneste og tandplejen...11 Dagtilbuddet...13 Junior- og ungdomsklubber...15 Folkeskolen...17 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)...19 Familieafdelingen når bekymringen bliver til en familiesag...20 Regelsæt videregivelse af oplysninger...22 Underretning til de kommunale myndigheder...24 Bilag...26 De truede børn...26 Børnelinealen...28 Hvordan skal du handle i forhold til forældrene?...34 Hvordan skal du handle i forhold til kommunen?...35 Skemaer...38 Underretning...39 Observationspunkter...40 Handleplan...42 Læseguide: Vejledningen er bygget op, således at det ikke vil være nødvendigt at læse den fra start til slut, men derimod kan du koncentrere dig om de første afsnit kombineret med afsnittet omhandlende det tilbud, du selv repræsenterer. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at alle med fordel kan læse hele vejledningen igennem, hvorefter du senere kan koncentrere dig om netop dit eget område, når du bliver bekymret for et barn eller en ung. Halsnæsmodellen med tilhørende skemaer ligger som elektronisk udgave på kommunens hjemmeside. 3

4 Baggrund I Halsnæs Kommune prioriterer vi indsatsen for børn og børnefamilier højt. Vi arbejder på alle niveauer og på tværs af alle sektorer, så der skabes de bedst mulige betingelser for børn og unges opvækst. Kommunens Børne- og ungepolitik sigter på at skabe betingelser for udvikling af aktive og selvstændige børn og unge. Disse betingelser udvikles i et ligeværdigt og respektfuldt samarbejde mellem børn, forældre og kommunens ansatte. Langt de fleste børn og unge i Halsnæs Kommune trives og har det godt, men nogle børn og unge kræver en ekstra støtte i kortere eller længere tid. Halsnæsmodellen beskriver, hvorledes de ansatte i Halsnæs Kommune skal tilrettelægge støtten overfor disse børn og unge. En indsats der altid skal ske i samarbejde med forældrene. Vi tror, at vejledningen bliver et nyttigt redskab i det daglige arbejde til gavn og glæde for børn og unge i Halsnæs. Finn Gaarskjær Vicekommunaldirektør Hanne Dollerup Familiechef Benny Christiansen Skolechef 4

5 Halsnæsmodellen Halsnæs Kommune ønsker at sætte fokus på indsatsen overfor risikobørn/unge. I denne vejledning om Halsnæsmodellen rettes fokus på den forebyggende indsats overfor børn og unge. Formålet er at målrette og systematisere indsatsen overfor disse børn og unge. Vejledningen er udarbejdet som en hjælp til de involverede faggrupper. Fokus i denne vejledning er den gruppe af børn og unge, hvis udvikling og trivsel vækker en vis bekymring blandt de voksne, der er omkring dem. De har det ikke generelt dårligt, men fungerer heller ikke optimalt. De har ressourcer, men samtidig er der områder, hvor de synes at have brug for en særlig opmærksomhed. Formålet med Halsnæsmodellen er at systematisere og effektivisere eksempelvis dagtilbuddets, skolens, SFO ens eller fritidstilbuddets indsats overfor denne gruppe af børn og unge. Langt de fleste børn og unge i Halsnæs har det godt, mens en lille gruppe har så store og massive problemer, at der behøves en bred vifte af hjælpeforanstaltninger sidstnævnte gruppe hører til under Familieafdelingen og er ikke omfattet af denne vejledning. Det er vigtigt, at der ikke går for lang tid efter, at bekymringen er opstået. Derfor lægger Halsnæsmodellen op til en tidsramme på 3 måneder. Indenfor 3 måneder skal man have delt bekymringen med forældrene, gennemført en observation af barnet/den unge samt foretaget en evaluering af denne. Halsnæsmodellen giver en vejledning i: Hvad vi skal gøre, når vi bliver bekymrede Hvornår vi skal inddrage forældrene Hvad vi skal vi observere og hvor længe Hvilken handleplan vi i givet fald skal iværksætte lokalt (eksempelvis i daginstitutionen eller skolen) 5

6 Indledning Halsnæs Kommune har besluttet, at denne vejledning skal danne grundlag for den indsats, som kommunen i samarbejde med familierne ønsker at iværksætte overfor risikobørn/unge. Denne vejledning er især til medarbejdere indenfor sundhedstjenesten, dagtilbuddene, skoler, SFO er, klubber samt PPR og Familieafdelingen. I vejledningen beskrives Halsnæs Kommunes organisering af arbejdet med risikobørn/unge. Til hjælp til vurdering af disse børn og unges udvikling og trivsel er der udarbejdet relevante observationspunkter. Der opstilles desuden retningslinier for, hvordan hver enkelt faggruppe skal handle, når der er grund til bekymring. Retningslinierne bygger på følgende fælles stikord: Undren på et tidligt tidspunkt Inddragelse af forældre Observering af adfærd Skriftlige notater af observering Planlagt indsats med tidsplan Inddragelse af andre faggrupper, hvis egen indsats ikke virker 6

7 Risikobørn/unge - Hvem er de? Risikobørn/unge er den gruppe børn og unge, hvis udvikling og trivsel vækker en vis bekymring blandt de fagpersoner, der er i kontakt med dem. En bekymring om hvorvidt deres fysiske, psykiske og/eller sociale udvikling er truet - se yderligere under Børnelinealen på side Det er vigtigt hurtigt at hjælpe disse børn og unge samt deres familier. Dette forudsætter, at man som fagperson handler, så snart man bliver bekymret. Hvad er målet? Halsnæs Kommune skal i samarbejde med børnefamilier handle, så der skabes de bedst mulige betingelser for børns og unges opvækst. Denne målsætning søges opnået gennem: En tidlig inddragelse af familien for at styrke dens muligheder for selv at klare problemfyldte situationer. En styrkelse af frontmedarbejdernes handlemuligheder overfor risikobørn. En løbende styrkelse og udvikling af forebyggende indsatser. En sikring af koordineret, målrettet og handlekraftig indsats. Hvem har ansvaret? Medarbejdere i Halsnæs Kommune, som i det daglige arbejder med børn og unge, har et særligt ansvar. Ansvaret betyder, at man skal have opmærksomheden rettet imod de børn og unge, som på forskellige måder udsender signaler om, at de har problemer, som de behøver hjælp til at få løst. Det er en forudsætning, at hjælpen gives gennem dialog og samarbejde med forældrene. Enhver medarbejder er ansvarlig for at reagere på sin egen bekymring. Ved tvivl skal man søge hjælp hos sine kolleger eller nærmeste leder. Er der behov for yderligere rådgivning og vejledning, er det altid muligt at kontakte relevante fagpersoner i kommunen herunder det tværfaglige team. 7

8 Alle offentlige ansatte er altid underlagt skærpet underretningspligt se afsnittet herom på side Samtidig skal det understreges, at særlig indsats overfor et barn indstilles, hvis bekymringen ophører. Hvordan handler vi? Frontpersonalet har den direkte kontakt med børn og unge og deres familier. Det er sundhedsplejersker, kommunallæge, tandplejen, dagplejere, pædagoger, pædagogmedhjælpere samt lærere. Hvis der er brug for en indsats, der ligger udover, hvad disse faggrupper kan yde, kan andre medarbejdere inddrages eksempelvis sagsbehandlere, psykologer, familierådgivere, tale/hørepædagoger eller støttepædagoger. Alle faggrupper, der har med barnet/den unge at gøre, kan tage initiativ til indkaldelse til et tværfagligt møde. Der er til alle faggrupper udarbejdet specifikke retningslinier. Disse er beskrevet i denne vejledning. Når man som fagperson begynder at bekymre sig over et barns eller ungt menneskes adfærd, er det væsentligt, at man gør sig klart, hvad der skaber bekymringen og indleder en observation af det pågældende barn/unge menneske. Til brug for dette er der udarbejdet en række observationspunkter, hvis formål er at bidrage til en systematiseret observation. Observationspunkterne skal opfattes som en huskeseddel og ikke et afkrydsningsskema. Man skal ikke nødvendigvis svare på alle punkterne ligesom skemaet heller ikke skal afholde en fra at observere andet end disse punkter. Man skal med andre ord bruge sin faglighed. Dog skal man observere adfærden indenfor alle seks hovedområder, således at en samlet vurdering på en observationsperiode kan træffes på et bredt grundlag. Vurderingen bør understøttes af konkrete eksempler. 8

9 Systematiseret observation - observationspunkter vedrørende børn og unge Barnets styrkesider Følelsesmæssige tilstand: Hvorledes er barnets generelle sindstilstand glad, mut, vred, angstfyldt? Hvad er barnets almindelige reaktionsmåde ved frustrationer? Hvorledes er barnets selvtillid og selvværd? Hvorledes er barnets selvopfattelse? Evnen til at indgå i sociale relationer: Hvorledes er barnets forhold til forældrene? Foretrækker barnet specielle børn/voksne? Hvorledes er barnets forhold til voksne: Generelt tillidsfuldt eller konfliktfyldt/klæbende/fravælgende? Hvorledes er barnets forhold til andre børn: Søger det jævnaldrende/ mindre/større børn? Hvorledes indgår barnet i samspil: Aktivt/passivt, nysgerrigt, tilbageholdende, negativt? Har barnet forståelse for normer og grænsesætning? Intellektuelle tilstand: Hvorledes er barnets forhold til viden om omgivelserne: Er det nysgerrigt, interesseret eller opgivende? Har barnet generelt en alderssvarende viden? Hvorledes forholder barnet sig til egne og omverdens krav og forventninger: Kan det planlægge aktiviteter? Kan det koncentrere sig? Hvordan er barnets evne til at forstå og udtrykke sig? Fysiske tilstand: Hvorledes er barnets generelle helbredsmæssige status? Hvorledes er barnets grovmotoriske udvikling? Hvorledes er barnets finmotoriske udvikling? Hvorledes er barnets forhold til spisning? Hvordan er barnets generelle fysiske udvikling? Hvordan er barnets generelle hygiejne? 9

10 Eventuelle særpræg: Har barnet f.eks. særlige tanker, fantasier og/eller vaner? Andet Ovenstående punkter er udarbejdet på et skema, der findes på side

11 Den kommunale Sundhedstjeneste og tandplejen Den kommunale Sundhedstjeneste og tandplejen er et tilbud til familier med børn og unge i alderen 0 18 år. Sundhedstjenesten, der tager udgangspunkt i Sundhedsloven, består af sundhedsplejersker, kommunallæge og forebyggende børnefysioterapeut. Tandplejen består af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Målsætningen: Den kommunale Sundhedstjeneste bidrager til indsatsen overfor risikobørn gennem at: yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats styrke og forbedre indsatsen overfor børn med særlige behov yde en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn og unge medvirke til så tidligt som muligt at opspore eventuelle fysiske, psykiske og/eller sociale problemer hos et barn og iværksætte tiltag overfor disse forbedre og samordne de tilbud, der retter sig mod alle børn og unge Og for tandplejens vedkommende desuden: at hjælpe alle til et godt tandplejeliv som en naturlig del af det hele liv, herunder gennemføre en bevarende behandling, der sigter mod at opretholde den bedst mulige funktion, når tandsygdom er opstået. Sundhedsplejen samt tandplejen: Når sundhedsplejersken eller tandplejeren bliver bekymret for et barns trivsel og udvikling, iværksættes følgende proces, der ikke må overskride 3 måneder. Den spæde undren eller bekymring over et barns trivsel drøftes med barnet og forældrene og deles evt. med relevante kollegaer. Barnets situation vurderes i forhold til observationspunkterne (se afsnittet på side 9-10 og skemaet på side 40-41). Er der behov for yderligere indsats, indkaldes barn og forældre med henblik på vejledning/samtaler/undersøgelse med sundhedsplejersker eller kommunallæge. Ved behov tages kontakt til andre samarbejdspartnere som lærere, pædagoger, praktiserende læger, speciallæger, PPR eller Familieafdelingen. For tandplejens vedkommende sker henvisning til rele- 11

12 vante samarbejdspartnere, eksempelvis skolesundhedstjeneste, praktiserende læger og Familieafdelingen. Efter behov tages initiativ til tværfagligt samarbejde. Der iværksættes en plan for indsatsen. Det kan for eksempel være ekstra hjemmebesøg, ekstra samtaler/-undersøgelser og evt. tværfagligt samarbejde for sundhedsplejens vedkommende. For tandplejens vedkommende henvises til andre samarbejdspartnere, praktiserende læger og Familieafdelingen. På alle tidspunkter i forløbet kan Familieafdelingen kontaktes for råd og vejledning. Sagen kan enten fremlægges som en anonym sag eller med forældrenes samtykke. Under hele forløbet kan situationen og problemstillingen give anledning til, at der udarbejdes en underretning se evt. side og skemaet på side 39. Samtidig skal det understreges, at den særlige indsats overfor et barn indstilles, når bekymringen ophører. 12

13 Dagtilbuddet Dagtilbuddet er et tilbud til børn i alderen fra 0 6 år. Dagtilbuddet består af personale tilknyttet dagplejen, vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. Målsætning: Målsætningen er at fremme børns udvikling, trivsel, selvstændighed og socialisering. Når pædagogen bliver opmærksom på, at et barns udvikling og trivsel giver anledning til bekymring iværksættes en proces, der ikke må overskride en tidsperiode på 3 måneder. Denne proces omhandler de kommende punkter. Pædagogen drøfter sin spæde bekymring med forældrene og relevante kollegaer, og problematikken afdækkes i fællesskab. Ved fortsat bekymring indkaldes forældrene til møde med henblik på en vurdering af bekymringen, og der aftales skriftlig iagttagelse ved brug af observationspunkterne (se afsnittet på side 9-10 og skemaet på side 40-41). Tidsperiode aftales. Der opstilles herefter sammen med forældrene på basis af evt. rådgivning og observationspunkterne en kort skriftlig handleplan, som bl.a. kan indeholde: - Forhold af betydning for barnets udvikling i hjemmet, i dagtilbuddet og i fritiden. - En beskrivelse af, hvad forældrene kan gøre. - Overvejelse om at inddrage andre faggrupper eller personer. - Afhængig af barnets alder og problemets art afgøres det, hvornår og hvordan barnet inddrages bedst muligt. Undervejs bør du overveje inddragelse af din ledelse Forløbets varighed og mødefrekvens aftales. Forløbet evalueres (evt. skriftligt) sammen med forældrene. 13

14 På alle tidspunkter i forløbet kan Området for Familie og Børn kontaktes for råd og vejledning. Sagen kan enten fremlægges som en anonym sag eller med forældrenes samtykke. Under hele forløbet kan situationen og problemstillingen give anledning til, at der udarbejdes en underretning se evt. side og skemaet på side 39. Samtidig skal det understreges, at særlig indsats overfor et barn indstilles, når bekymringen ophører. 14

15 Junior- og ungdomsklubber Junior- og ungdomsklubben er et tilbud til børn og unge i alderen 10 til 18 år. Personalet består af pædagoger, pædagogmedhjælpere og ledere i de forskellige institutioner. Målsætning: At udvikle børn og unges sociale og personlige kompetencer og arbejde målrettet mod at social udstødning af børn og unge ikke finder sted. Når medarbejderen bliver opmærksom på, at et barn eller en ungs udvikling og trivsel giver anledning til bekymring, følges en procedure, der ikke må overskride en tidsperiode på 3 måneder. Denne proces omhandler de kommende punkter. Den spæde bekymring drøftes med forældrene, som orienteres og indkaldes til deltagelse i møde(r). Besluttes det, at problematikken yderligere skal vurderes, udfærdiges en målrettet, skriftlig iagttagelse (se afsnittet på side 9-10 og skemaet på side 40-41). Tidsperiode aftales. Du bør altid overveje at inddrage/orientere din leder. Observationerne fremlægges efter tidsperioden, og den videre indsats aftales med forældrene. Tidsperiode aftales. Indsatsen foretages og justeres evt. undervejs efter fælles aftale med forældrene. Efter periodens udløb evalueres. Ved evalueringen vurderes, hvorvidt indsatsen har været tilstrækkelig, eller om der skal ske en skærpelse af indsatsen, samt evt. inddragelse af andre faggrupper. Forældrene deltager ved evalueringen. Som udgangspunkt skal den unge medinddrages så meget som muligt. På alle tidspunkter i forløbet kan Området for Familie og Børn og/eller Området for Skole og Undervisning kontaktes for råd og vejledning. Sagen kan enten fremlægges som en anonym sag eller med forældrenes samtykke. Under hele forløbet kan situationen og problemstillingen give anledning til, 15

16 at der udarbejdes en underretning se evt. side og skemaet på side 39. Samtidig skal det understreges, at særlig indsats overfor et barn indstilles, når bekymringen ophører. 16

17 Folkeskolen Folkeskolen er et tilbud til børn og unge i alderen 6 til 17 år. Folkeskolens frontpersonale består af børnehaveklasseledere, lærere, SFOpersonale og skoleledere. Målsætning: I henhold til folkeskolelovens formålsparagraf er målsætningen bl.a.: At samarbejde med forældrene for at medvirke til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Når en medarbejder bliver bekymret for en elevs udvikling og trivsel, skal der handles indenfor 3 måneder. Medarbejderen drøfter sin spæde bekymring eller undren med forældrene og sit team, og situationen afdækkes i fællesskab. Problemet kan evt. umiddelbart her finde sin løsning. Hvis bekymringen fortsætter kan observationspunkterne vedrørende børn og unge benyttes (se afsnittet på side 9-10 og skemaet på side 40-41). Afhængig af problemets art kan andre fagpersoner på skolen konsulteres herunder AKT, specialcenter eller ledelsen. Der opstilles herefter sammen med forældrene på basis af evt. rådgivning og observationspunkterne en kort skriftlig handleplan, som bl.a. kan indeholde: - Forhold af betydning for elevens udvikling i hjemmet, i skolen og i fritiden. - Hvad kan forældrene gøre? - Bør andre faggrupper eller personer inddrages, og hvad kan de gøre? Afhængig af elevens alder og problemets art afgøres det, hvornår og hvordan eleven inddrages bedst muligt. Forløbets varighed og mødefrekvens aftales. Forløbet evalueres (evt. skriftligt) sammen med forældrene. På alle tidspunkter i forløbet kan Området for Familie og Børn samt Området for Skole og Undervisning kontaktes for råd og vejledning. Sagen kan enten fremlægges som en anonym sag eller med forældrenes samtykke. 17

18 Under hele forløbet kan situationen og problemstillingen give anledning til, at der udarbejdes en egentlig underretning se evt. side og skemaet på side 39. Samtidig skal det understreges, at den særlige indsats overfor et barn indstilles, når bekymringen ophører. 18

19 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) PPR tilbyder specialpædagogisk bistand til småbørn, hvis udvikling på grund af sprog/talevanskeligheder og hørevanskeligheder kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Den specialpædagogiske bistand ydes af tale- /hørekonsulenter i form af rådgivning, vejledning og undervisning. Psykologer og tale-/hørekonsulenter indgår i vurderingen af skoleparathed og skoleplacering af børn med særlige behov. PPR foretager også pædagogisk psykologisk vurdering, hvis det skønnes, at en skoleelev kan have særlige undervisningsbehov, der ikke kan tilgodeses i den almindelige undervisning eller, hvis skolesituationen i øvrigt er problematisk. Proceduren når der ønskes en pædagogisk psykologisk rådgivning og vurdering: Indstilling kan efter samråd med forældrene og barnet afgives af: Læreren - via leder. Pædagoger via leder. Sundhedstjenesten. Forældrene eller eleven kan selv bede om en pædagogisk psykologisk rådgivning. Familiesagsbehandler Efter indstilling foretages en pædagogisk psykologisk vurdering, der vil beskrive barnets eventuelle særlige vanskeligheder og behov. Personale, der foretager pædagogisk psykologiske vurderinger, har som andre underretningspligt, hvis de bliver bekendt med forhold for børn og unge under 18 år, der må give formodning om, at barnets eller den unges udvikling er særlig truet. 19

20 Familieafdelingen når bekymringen bliver til en familiesag Halsnæsmodellen beskriver en køreplan for ansatte, der bliver bekymrede for et af de børn, som de er i direkte kontakt med: Tal med kollegaer og forældre, foretag en systematiseret observation, ved tvivlsspørgsmål kontakt leder/ledelse, lav en samlet vurdering og drøft handleplanen med forældrene. I de fleste tilfælde vil denne indsats være tilstrækkelig til at hjælpe barnet. Barnets vanskeligheder afhjælpes, og bekymringen aftager. Tidsrammen for dette arbejde er 3 måneder. I andre tilfælde kan det imidlertid være relevant og nødvendigt at inddrage Familieafdelingen. Målsætning: Målet er at yde hjælp til de børn og unge, der har et særligt behov for støtte, med henblik på at skabe de bedst mulige betingelser for dem og deres familie. Sigtet er at sikre disse børn og unges opvækstvilkår, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Dette skal ske i dialog og samarbejde med forældre og børn samt involverede samarbejdspartnere. Familieafdelingen kan/skal træffe beslutning om foranstaltninger og medvirke til iværksættelse heraf, når det er af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller et ungt menneskes særlige behov for støtte (det indgribende niveau). Familieafdelingens sagsbehandling ved henvendelser/underretninger: I forbindelse med arbejdet omkring et barn, hvis adfærd har vakt bekymring, kan samarbejdspartnerne finde det relevant at inddrage en medarbejder i Familieafdelingen. Dette kan skyldes, at samarbejdspartneren mener, at en eller flere af servicelovens paragraffer om støtte til barnet vil være relevant. Det kan også skyldes, at samarbejdspartneren ønsker hjælp til det videre arbejde omkring barnet. Når en samarbejdspartner retter henvendelse til Familieafdelingen om et 20

21 barn, vil man herfra anmode om en skriftlig underretning, i hvilken der gives en beskrivelse af barnets adfærd samt det hidtidige arbejde omkring barnet. Samarbejdspartneren orienterer forældrene om henvendelsen/underretningen til Familieafdelingen. Den medarbejder (eller dennes leder), der udarbejder underretningen, er endvidere ansvarlig for indkaldelse til fællesmøde med familien og sagsbehandler. Indenfor seks dage fremsender Familieafdelingen en bekræftelse til samarbejdspartneren på modtagelse af underretningen. Ved allerede kendte sager indgår underretningen i sagen i sammenhæng med det arbejde, som allerede foregår. Afhængig af sagens karakter kan udredningstiden variere. Det tilstræbes, at sagen udredes hurtigst muligt Såfremt der ikke vurderes at være behov eller kan skabes mulighed for iværksættelse af nødvendige foranstaltninger eller yderligere rådgivning og vejledning iht. Lov om social service, vil sagen blive henlagt, hvilket samarbejdspartnerne informeres om. 21

22 Regelsæt - Videregivelse af oplysninger I Halsnæs Kommune lægges vægt på dialog og samarbejde med forældre. Som udgangspunkt tager ansatte kontakt til forældre ved bekymring for et barn. Vurderer den ansatte, at der er behov for tværfagligt samarbejde eller henvisning til anden instans, søges dette etableret i dialog og samarbejde med forældrene. Kan der ikke opnås forståelse og tilladelse fra forældrene til tværfagligt samarbejde/henvisning til anden instans, må den ansatte vurdere, om barnets situation er så truet, at underretningspligten foreligger. Tavshedspligt, oplysningspligt og underretningspligt Alle offentlige ansatte har tavshedspligt, oplysningspligt og underretningspligt. En række love regulerer området, inklusive samspillet for disse forpligtelser. Forvaltningsloven 27: Alle offentlige ansatte har tavshedspligt om enkeltpersoners private forhold. Private forhold er f.eks.: Race, religion, hudfarve, politiske og foreningsmæssige tilhørsforhold, strafbare forhold, social sag, helbredsforhold, væsentlige sociale problemer herunder misbrug af rusmidler. Hovedregel (jf. Forvaltningsloven 28): Oplysninger om rent private forhold må ikke videregives mellem forskellige forvaltninger. Er der tale om samme forvaltning, kan oplysninger om private forhold videregives, men kun oplysninger som er nødvendige og relevante for sagens behandling. Undtagelser (jf. Forvaltningsloven 28 stk. 2): forældrene har givet skriftligt samtykke det følger af en lov hensynet til barnet er klart større end hensynet til forældrene (værdispringsreglen) De kommunale myndigheder har ret til, i henhold til Lov om retssikkerhed, at indhente nødvendige oplysninger hos andre myndigheder. Modsat kan andre myndigheder ikke få oplysninger fra Familieafdelingen om enkeltpersoners rent private forhold. 22

23 Andre/selvstændige forvaltningsmyndigheder: politi statsforvaltningen hospitaler døgninstitutioner udenfor kommunen kommunens børne- og ungeudvalg Oplysningspligt De kommunale myndigheder har pligt til at undersøge de forhold børn lever under, og kan i den anledning indhente oplysninger hos andre myndigheder. Tilsvarende har andre myndigheder pligt til at udlevere de relevante oplysninger. Reglerne for udlevering af oplysninger bestemmes i forvaltningsloven (se hovedregel og undtagelser). Underretningspligt Offentligt ansattes underretningspligt fremgår af Lov om social service, 153, stk Af Velfærdsministeriets bekendtgørelse nr af 30. november 2007 om underretningspligt over for kommunen fremgår: Pligten til at underrette foreligger, når barnet har vanskeligheder i forhold til sine daglige omgivelser, skolen eller samfundet, eller når barnet i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold. Når barnet som følge af fysisk eller psykisk handicap har behov for hjælpeforanstaltninger. Underretningen indtræder, når der ikke er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne. Er du i tvivl om regler og pligter i forhold til videregivelse af oplysninger kan du altid kontakte Familieafdelingen for råd og vejledning. Der er i afsnittet taget udgangspunkt i gældende lovgivning på det tidspunkt, hvor publikationen er udfærdiget. Da de forskellige love regelmæssigt revideres, vil der kunne forekomme uoverensstemmelse med paragrafferne og deres nummer, hvorimod indholdet og intentionerne ofte er den samme. 23

24 Underretning til de kommunale myndigheder Den, der foretager underretningen, bliver ikke part i sagen og har således ikke krav på at blive gjort bekendt med de skridt, som Familieafdelingen vælger at foretage. Der findes ingen formkrav til, hvordan en underretning skal se ud. Underretningen skal være saglig og beskrivende, og følgende disposition kan anbefales eller benyt skemaet side 39: Indledning underretning vedrørende navn og CPR-nr. på barn forældres navn, adresse og evt. tlf.nr. Navn, adresse og tlf.nr. på den der udfærdiger underretningen. Anledning til underretningen herunder beskrivelse af barnets situation følelsesmæssige tilstand evne til at indgå i sociale relationer intellektuelle kapacitet fysiske tilstand eventuelle særpræg Hvor længe har problemet stået på Hvad har man gjort i institutionen/faggruppen, og hvad agter man at gøre fremover Eventuelle kommentarer fra forældrene Der skal underrettes, når det er rigtigt for barnet. Se på underretningen som en mulighed for hjælp til barnet. I Halsnæs Kommune lægges vægt på, at underretteren inden afsendelse gennemgår denne med forældrene. Forældrene kan kommentere, men ikke ændre indholdet i underretningen. Bemærk Der kan dog være følgende undtagelser i forhold til forældreorientering: 24

25 Særlige tilfælde: I akutte tilfælde, f.eks. ved formodning eller viden om fysisk mishandling/ seksuelt misbrug eller andre strafbare forhold, må man ikke først orientere forældrene, fordi det i disse forhold er Familieafdelingen, der afgør det videre forløb. Kontakt derfor Familieafdelingen. Der henvises i øvrigt til dialogvejledningen fra Socialministeriet (nu Velfærdsministeriet), februar 2004: Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene herunder gennemgang af reglerne om underretning og tavshedspligt samt til pjecen Hvad må du sige? fra Socialministeriet, september

26 De truede børn Undersøgelser peger på, at ca. 15 % af alle børn fra 0 18 år er truede i deres udvikling. Børnene kan være truet i deres udvikling af forskellige årsager. Hvilke signaler udsender truede børn? Truede børn udsender mange forskellige signaler Det er vigtigt at tage signalerne alvorligt Som en hjælp kan børnelinealen benyttes, når hele familien skal vurderes (se evt. afsnittet herom på side 28-33) Signalerne er ofte tvetydige og kan være tegn på forskellige forhold, hvoraf nogle ikke nødvendigvis behøver at skyldes omsorgssvigt. Men det er vigtigt, at du tager signalerne alvorligt, - og du reagerer på din bekymring. Typiske signaler er: Ændret adfærd, som ikke kan henføres til almindelige udviklingsproblemer. Hyppige sygdomsperioder, herunder også psykosomatiske symptomer som hovedpine, mavepine, tisser i bukserne, ufrivillig afføring, opkastninger m.v. Motoriske problemer. Ikke alderssvarende udvikling. Stor overvægt eller ekstrem undervægt. Manglende evne til at opleve glæde. Voldsom aggressivitet og raseriudbrud. Ringe selvværdsfølelse. Indesluttethed og tilbagetrukkethed. Holdes udenfor af de andre børn. Mistænksomhed og manglende tillid til omgivelserne. Virker skræmt og bange. Voksenadfærd. Indlæringsvanskeligheder. Koncentrationsbesvær. Ukritisk i kontakt med andre, klæbende indladende. Kammerater udtrykker bekymring. Barnet eller den unge beder selv om en samtale. Forhutlede/dårlig hygiejne 26

27 Mærker efter vold og misrøgt. Stort fravær. Påvirket af alkohol eller stoffer. For at den enkelte fagperson kan afgøre, om det er egen faggruppe, der kan hjælpe barnet og familien videre, eller om det er nødvendigt at inddrage Familieafdelingen, er det en god idé at vurdere hele familiens situation ud fra børnelinealen. 27

28 Børnelinealen Børnelinealen er et internt redskab, der viser, hvad man skal lægge vægt på i vurderingen af barnets eller den unges vanskeligheder. Ved hjælp af børnelinealen kan man (i samarbejde med andre professionelle) give et klart og fagligt skøn over en vanskelig situation. Det er vigtigt at huske, at barnets eller den unges vanskeligheder på forskellige tidspunkter i livet kan få en forskellig placering på børnelinealen. Det skyldes, at man med sin placering tegner et øjebliksbillede. Barnet kan være i en belastende situation (f.eks. pga. skilsmisse eller et dødsfald) og reagerer derfor med en bekymrende adfærd. Senere vil barnet have overvundet krisen og giver ikke længere anledning til bekymring. Ens overvejelser om barnet placerer sig derfor ikke længere samme sted på børnelinealen. Børn med handicap og varige lidelser er en gruppe, der kræver særlig opmærksomhed, og er børn, der kan figurere i alle børnelinealens kategorier afhængig af den konkrete problematik. Børnelinealen er et systematisk redskab, I som fagpersoner kan bruge til at få et klart billede af barnets og familiens situation. Ud fra børnelinealen kan børnene deles op i følgende kategorier: 28

29 Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Børn i optimal udvikling. Almindelige børn med almindelige problemer. Børn med midlertidige udviklingsproblemer. Sarte børn. Kan have brug for en ekstra indsats, oftest i en begrænset periode. Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter. Alvorligt truede børn ifølge Serviceloven. Børn med væsentlige behov for særlig støtte. Børn og unge under 18 år, der udsættes for vanrøgt og med åbenbar risiko for at lide alvorlig skade. Pligt til indsats og mulighed for myndighedsudøvelse fra Familieafdelingen. Børn med handicaps eller varige lidelser kan figurere i alle kategorier. Inspirationskilde: Tine Egelund og Lis Hillgaard: Social rådgivning og social behandling. Kategori 1 (Almindelige børn med almindelige problemer): Denne kategori dækker langt de fleste børn. De udvikler sig normalt med de små afvigelser og spring, der altid er. Kategori 2 (Børn med midlertidige udviklingsproblemer): Andreas på 4 år begynder pludselig at tisse i bukserne. Andreas bliver ked af det, når han kommer til det, men går hen til sin ynglingspædagog for at 29

30 få hjælp til at finde rene bukser. Der har ikke tidligere været problemer med Andreas, som er en glad og harmonisk dreng. Han kommer fra et parcelhuskvarter, hvor han bor med sin far og mor, der begge har arbejde. Andreas er lige blevet storebror. Moderens graviditet var besværlig hun var indlagt på hospitalet i en længere periode i slutningen af graviditeten. Nu har moderen født en pige, og hele familien er lettede over, at moderen er hjemme igen, og fødslen gik godt. Pigen blev godt nok født lidt for tidligt, men alt tyder på, at hun klarer sig. Denne kategori dækker over børn, som reagerer mere end børnene i kategori 1 på ydre forhold, idet børnene viser faldende trivsel. Der er brug for en ekstra indsats fra andre, da børn og forældre ikke ved egen hjælp kan klare belastningerne. Signalerne kan være flere tilfælde af sygdom - ikke nødvendigvis alvorlige, men tilbagevendende. Forældrene har god forældreevne. Karakteristika for børnene i denne kategori er bl.a., at de kan: udvise bekymrende adfærdsændring have lettere motoriske og sansemotoriske udviklingsproblemer have spiseproblemer have søvnproblemer være pjevsede evt. med forkølelser, mellemørebetændelse og astmatisk bronkitis have opkastninger og diaré Karakteristika for forældrene i denne kategori er bl.a., at de kan: være usikre på forældrerollen have parforholdsproblemer og eventuel skilsmisse være enlige forsørgere have sociale problemer have midlertidige økonomiske problemer komme fra fremmede kulturer med svagt netværk Det er kendetegnende for børnene i denne kategori, at deres problemer som regel går over med tiden. Men det kræver alligevel en særlig indsats i en periode fra de fagpersoner, der har med børnene at gøre i det daglige. Det kan være sundhedsplejersker, pædagoger og lærere, men det kan også være den praktiserende læge eller eventuelt speciallæger. 30

31 Kategori 3 (Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter): Bettina på 4 år er, på trods af samtaler med forældrene og særlig opmærksomhed/støtte i institutionen, en tiltagende trist pige. Bettina trækker sig mere og mere ind i sig selv hun vil efterhånden slet ikke være med i fælles aktiviteter i børnehaven. Der gik nogen tid, inden pædagogerne lagde mærke til Bettinas adfærd. Moderen ser mere og mere træt og forgrædt ud, når hun kommer i børnehaven for at hente Bettina. Kategorien omfatter de børn, som har behov for en særlig indsats formentlig i en længere periode. Børn med sociale problemer af forskellig art kan være i dårlig trivsel og kan have behov for vedvarende hjælp. Forældrene til disse børn har typisk store problemer, men mange af dem har alligevel en forældreevne, som gør, at de har kapacitet til og ofte er indstillet på at arbejde med problemerne. Og de fleste af forældrene er da også i stand til at profitere af den hjælp, som de får tilbudt. Forældrene har ret til vejledning fra Familieafdelingen. Karakteristika for børnene i denne kategori er bl.a., at de kan: have fejludvikling, der kan være fysisk, psykisk eller socialt betinget have psykosomatiske symptomer som for eksempel hovedpine, mavepine og ufrivillig afføring have fødselsskader, misdannelser og handicaps have kroniske sygdomme eller som er alvorligt syge være født for tidligt Karakteristika for forældrene i denne kategori kan bl.a. være: et misforhold mellem barnets behov for pasning og omsorg og forældrenes evne til at yde denne psykiske og sociale problemer belastende familieforhold som dårlig økonomi, sygdom og alkoholproblemer hos én eller eventuelt begge forældre, eller problemer med integration et svagt, ustabilt eller manglende netværk kriser i familien i form af eksempelvis dødsfald, skilsmisse, ulykker eller sygdom samværsproblemer 31

32 Denne kategori er gråzoneområdet, idet børnenes trivsel og tarv vil være truet, hvis der ikke bliver ydet en ekstra indsats fra de fagfolk, som arbejder med disse børn og familier. Det vil typisk være en tværfaglig indsats, der er brug for, og det er vigtigt, at fagpersonerne løbende vurderer, om børnene kommer i god trivsel ved den indsats, der ydes. Kategori 4 (Alvorligt truede børn): Peter går i 5. klasse. Gennem det meste af skoleforløbet har han været en vanskelig elev. Peter møder ofte uforberedt. Han har antagelig gode evner, men tilsyneladende har han ikke den store interesse for skoleforløbet. I klassen er han accepteret, men ikke vellidt. En del af de andre elever er bange for Peter, fordi han kan blive meget voldsom. Desuden har han en enkelt gang truet en dreng fra 3. klasse med en springkniv. Fagligt er han meget ujævnt fungerende, og da han aldrig forbereder sig, har han store huller i sin viden. I den seneste tid er Peter begyndt at nægte at skifte tøj til gymnastik. Klasselæreren har svært ved at få kontakt med forældrene. Dels kommer de sjældent til forældremøderne, og ved de to sidste forældresamtaler er de udeblevet. Ved en telefonisk henvendelse lykkes det klasselæreren at få fat i Peters far. Han afviser ethvert samarbejde, idet han fastholder, at det må være skolens ansvar at lære Peter noget. Da klasselæreren foreslår, at forældrene taler med PPR, bliver telefonrøret lagt på. Ved en fornyet opringning fra klasselæreren en uge senere bliver telefonsamtalen igen afbrudt af faderen. Kategorien omfatter børn og unge med risiko for at lide skade og derfor har behov for særlig støtte i visse tilfælde er det påkrævet at iværksætte en akut indsats. Hvis I som fagpersoner vurderer, at et barn befinder sig i denne kategori, skal I inddrage Familieafdelingen. 32

33 Karakteristika for børnene i denne kategori er bl.a., at det er børn: som signalerer udpræget nervøsitet som viser angst og frygt som signalerer tristhed og opgivenhed som konstant signalerer træthed og manglende nysgerrighed som har en meget uhensigtsmæssig måde at kontakte andre på enten ved voldsomme raseriudbrud eller klæbende ved indladenhed eller påfaldende mistænksomhed som er meget understimulerede som er psykisk syge med en selvdestruktiv adfærd Karakteristika for forældrene i denne kategori er bl.a., at: de har fysiske og/eller psykiske handicap, der påvirker deres forældreevne de udøver psykisk og/eller fysisk vold mod børnene herunder seksuelt misbrug de har alkohol-, medicin- og /eller narkotikamisbrug de er inde i kriminalitet eller anden afvigende adfærd de ikke mestrer forældreevnen herunder at tilfredsstille barnets basale fysiske, følelsesmæssige og sociale behov. Når I som fagperson vurderer et barn i denne kategori: skal I reagere/handle skal Familieafdelingen kontaktes skal I handle akut, hvis I vurderer det påkrævet Eksemplerne i dette afsnit er taget fra Vejledning om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene herunder gennemgang af reglerne om underretning og tavshedspligt. 33

34 Hvordan skal du handle i forhold til forældrene? Arbejdet med truede børn kræver et udvidet forældresamarbejde Der bør som udgangspunkt altid indhentes samtykke fra forældrene se yderligere herom i afsnittet om Regelsæt videregivelse af oplysninger på side Forældresamarbejdet og dialogen med forældrene er et meget vigtigt element i indsatsen overfor børn med særlige vanskeligheder. Uanset hvilke forhold, der måtte true et barns udvikling, har forældrene altid hovedrollen i barnets liv. Skal et barn have hjælp, er det derfor afgørende, at samarbejdet med familien får en god start. Forældresamarbejdet er afgørende for, at indsatsen lykkes. Det er fagpersonernes ansvar at tage kontakt til forældrene i de situationer, hvor der er behov for en særlig indsats. Indsatsen overfor det truede barn kræver et udvidet samarbejde. Det er fagpersonens ansvar at prøve at skabe grundlag for et positivt og konstruktivt samarbejde med forældrene. Samtidig er samarbejdet med forældrene til truede børn ofte skrøbeligt og vanskeligt og stiller derfor særlige krav til fagpersonerne nemlig krav om tid og rummelighed i forhold til forældrenes ønsker og behov. Dialogen kan også vanskeliggøres af, at man som fagperson er i tvivl om sin rolle i forhold til forældrene. Man kan være bange for at miste kontakten til forældrene. Eller man kan komme i tvivl om sine observationer i forhold til barnet, om de nu er rigtige. Derfor er det vigtigt at arbejde med skriftlighed i forbindelse med observationer, så man som fagperson ikke er i tvivl om, hvornår, hvordan og i hvilken situation et barn reagerer. Det er også vigtigt, at fagpersonerne fortæller forældrene, hvad der er observeret, - og at forældrene får mulighed for at kommentere og give udtryk for deres mening om observationerne. Forældrene skal inddrages i planlægningen, hvor der efterfølgende skal iværksættes en særlig indsats over for barnet og/eller familien. Denne indsats vil ofte indebære, at der bliver etableret et samarbejde mellem forskellige faggrupper på tværs af kommunens institutioner. Hvis dette sker, skal forældrene give deres skriftlige samtykke til, at fagpersonerne må videregive oplysninger af personlig art om barnet og familien til hinanden. 34

35 Hvordan skal du handle i forhold til kommunen? Du har pligt til at reagere, hvis børn bliver udsat for overgreb eller omsorgssvigt Du skal foretage en underretning, hvis et barn har brug for en særlig indsats Underretningen skal give et præcist billede af barnet og familiens situation Forældrene skal orienteres om underretningen Du skal indkalde Familieafdelingen og forældrene til et møde, hvor underretningen gennemgås Har du observeret problemer med et barn eller dets familie? Er der konflikter i børnegruppen med mobning eller lignende? Får du kendskab til kriminalitet i en gruppe af børn eller unge? Oplever du, at børnene er inde i et begyndende misbrug i forhold til alkohol eller narkotika? Er der problemer hjemme i familien med vold og misbrug? Er forældrene ved at blive skilt eller er der et dødsfald? Møder du nogle af disse eller tilsvarende problemstillinger i din hverdag, der giver anledning til bekymring for barnets udvikling og trivsel, er det din pligt som fagperson at reagere. Og hvis du vurderer, at barnet har behov for en særlig indsats, skal du foretage en underretning til Familieafdelingen. Hvis du er i tvivl, om der er belæg for en underretning, kan du altid hente råd og vejledning hos Familieafdelingen, som du kan kontakte uden at angive navn og CPR-nr. Underretningens formål er at orientere Familieafdelingen om, at et barn eller en ung har brug for hjælp, der ligger ud over, hvad den enkelte institution kan tilbyde. Efter underretning og det afholdte møde, er det herefter Familieafdelingens opgave at: undersøge barnets eller den unges forhold i samråd med forældrene, hvis det må antages, at det trænger til særlig støtte vurdere, hvilken indsats der skal ydes, og hvordan den ydes forsøge at iværksætte støtte, hvis undersøgelsen har afdækket behov herfor følge op på iværksat støtte og sikre koordination 35

36 Det er vigtigt, at der bliver udarbejdet og videresendt en underretning, når den enkelte institution vurderer, at det er det rigtige at gøre i forhold til barnet eller den unge. Underretningen skal ses som en mulighed for at hjælpe barnet eller den unge og ikke som en sanktion mod forældrene. Hvis der foretages en underretning til Familieafdelingen, skal forældrene orienteres om det. Familieafdelingen skal på baggrund af en underretning kunne sætte sig ind i barnets eller den unges problem også selv om Familieafdelingen ikke kender barnet, den unge eller familien. Derfor skal underretningen indeholde en konkret beskrivelse af de problemstillinger, som bekymrer institutionen med fokus på barnets eller den unges udvikling og trivsel i forhold til forældrene. En underretning skal ikke indeholde forslag til løsning eller foranstaltning. Det er ligeledes vigtigt, at den enkelte institution i underretningen oplyser hvilke initiativer, der indtil videre har været taget i sagen, og hvordan samarbejdet med barnet og familien har fungeret. Underretningen skal altid ske til Familieafdelingen, og der er ingen formelle krav til den. Erfaringen har dog vist, at mundtlige underretninger ofte giver et utilfredsstillende grundlag for det videre samarbejde med familien. For at sikre, at underretningens ordlyd er så præcis og dækkende som muligt, anbefaler Familieafdelingen, at underretning sker skriftligt. Sker underretningen undtagelsesvis ved telefonisk henvendelse, skal både rådgiver, og den der underretter lave et notat om samtalen. I akutte tilfælde, som eksempelvis ved formodning eller viden om fysisk overgreb, seksuel misbrug eller andre strafbare forhold, skal man ikke først orientere forældrene. Her afgør Familieafdelingen det videre forløb i sagen. I disse situationer skal du kontakte en sagsbehandler i Familieafdelingen for at give en mundtlig underretning og lave aftale med Familieafdelingen om, hvem der orienterer forældrene, hvornår det skal ske, samt aftale om, at du udarbejder og sender den skriftlige underretning. Hvis forældrene ikke vil medvirke, kan Familieafdelingen indhente oplysninger hos andre myndigheder, hvis det er nødvendigt for sagens behand- 36

37 ling. Forældrene bliver altid orienteret herom og får bagefter lejlighed til at kommentere de indhentede oplysninger. Har institutionen, som underretter, brug for flere oplysninger til brug for arbejdet med barnet eller den unge, kan der rettes henvendelse til Familieafdelingen. Familieafdelingen skal give de oplysninger, institutionen har krav på ifølge reglerne det vil sige, oplysninger som har betydning for, at institutionen kan udføre sit arbejde. En underretning underskrives af den medarbejder, der har det nære kendskab til barnet samt af institutionens leder, inden den sendes til Familieafdelingen. Når underretningen er blevet fremsendt til Familieafdelingen, er det naturligt, at institutionen gerne vil følge sagens videre udvikling, derfor skal Familieafdelingen altid sende en kvitteringsskrivelse indenfor 6 dage. Indholdet kan variere efter konkret vurdering af sagens karakter: kvittering for modtagelse af underretning og accept af indkaldelsen til møde sammen med forældrene. På mødet får institutionen lejlighed til mundtligt at uddybe og eventuelt supplere underretningen Samtidig orienteres institutionen om: at forældrene har adgang til aktindsigt, som blandt andet er en kopi af underretningen at Familieafdelingen sammen med familien vurderer, om der skal foretages en undersøgelse hvem der er sagsbehandler i Familieafdelingen Hvis forældrene helt afviser, at der er problemer, skal underretteren have besked. I de situationer, hvor det er relevant, skal underretter endvidere anmodes om fortsat at være opmærksom på barnets eller den unges situation og om at sende en ny underretning, hvis forholdene forværres. Det skal forældrene også orienteres om. Når institutionen afholder fællesmøde med forældrene og Familieafdelingen, bruges mødet blandt andet til at aftale, hvordan der skal samarbejdes. Fremover skal det være deltagerne i mødet, der aftaler, hvilke opgaver de hver især har i sagen. 37

38 Skemaer Følgende skemaer er til inspiration og kan benyttes 38

39 UNDERRETNING *Navn på underretter: Stilling: *Institution: *Barnets navn: *CPR-nr.: Adresse: Moderens navn: CPR-nr. Tlf.nr: Adresse: Faderens navn: CPR-nr.: Tlf.nr: Adresse: Hvem har forældremyndigheden: Er barnet/familien i kontakt med andre myndigheder/institutioner?: *Beskriv din bekymring (hvad underretningen går på): Punkter markeret med * skal udfyldes For uddybning og inspiration se evt. skemaet Observationspunkter vedrørende børn og unge på de følgende sider samt afsnittene på side 9-10 og

40 OBSERVATIONSPUNKTER VEDRØRENDE BØRN OG UNGE Barnets navn: CPR-nr.: Barnets styrkesider: Følelsesmæssige tilstand: Hvorledes er barnets generelle sindsstilstand: Glad - mut - vred - angstfyldt? Hvad er barnets almindelige reaktionsmåde ved frustration? Hvorledes er barnets selvtillid og selvværd? Evnen til at indgå i sociale relationer: Hvorledes er barnets forhold til forældrene? Foretrækker barnet specielle børn/voksne? Hvorledes er barnets forhold til voksne? Generelt tillidsfuldt eller konfliktfyldt/klæbende/fravælgende? Hvorledes er barnets forhold til andre børn? Søger barnet jævnaldrende/mindre/større børn? Hvorledes indgår barnet i samspil? Aktivt/passivt, nysgerrigt, tilbageholdende, negativt? 40

41 Intellektuelle tilstand: Hvorledes er barnets forhold til viden om omgivelserne: Er barnet nysgerrigt, interesseret eller opgivende? Har barnet generelt en alderssvarende viden? Hvorledes forholder barnet sig til egne og omverdens krav og forventninger: Kan barnet planlægge aktiviteter? Kan barnet koncentrere sig? Hvordan er barnets evne til at forstå og udtrykke sig? Fysiske tilstand: Hvorledes er barnets generelle helbredsmæssige status? Hvorledes er barnets grovmotoriske udvikling? Hvorledes er barnets finmotoriske udvikling? Hvorledes er barnets forhold til spisning? Hvorledes er barnets generelle udvikling? Eventuelle særpræg: Har barnet særlige tanker, fantasier og/eller vaner? Udfyldt af: Dato: 41

42 HANDLEPLAN udarbejdes i samarbejde med forældrene Barnets navn: CPR-nr.: Forældres navn: Institution: Problemstilling: Forældres indsats: Institutionens indsats: Andre faggruppers indsats: Barnets indsats: Aftale: Kontaktperson: Forældre: Dato: Kopi til: 42

43 43

44 Fokus i denne vejledning er den gruppe af børn og unge, hvis udvikling og trivsel vækker en vis bekymring blandt de voksne, der er omkring dem. De har det ikke generelt dårligt, men fungerer heller ikke optimalt. De har ressourcer, men samtidig er der områder, hvor de synes at have brug for en særlig opmærksomhed. Halsnæsmodellen giver en vejledning i: Hvad vi skal gøre, når vi bliver bekymrede Hvornår vi skal inddrage forældrene Hvad vi skal observere og hvor længe Hvilken handleplan vi i givet fald skal iværksætte lokalt (eksempelvis i daginstitutionen eller skolen) Halsnæs Kommune Rådhuspladsen Frederiksværk Telefon mail@halsnaes.dk