INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling"

Transkript

1 INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV signal bekymring ansvar handling 1

2 Indhold Hvad vi vi med itide? 3 Værdigrundlaget og den professionelle indsats Hvad er itide? 4 Sådan bruger du itide 5 1. DEL Børnelinealen 6 2. DEL Grund til bekymring for barnet eller den unge 8 3. DEL Handleveje DEL Underretning til Børne- og Familieafdelingen DEL Videregivelse af oplysninger og tavshedspligt DEL Handlemodel i forbindelse med overgreb eller seksuelt misbrug 29 Bilag 35 Bilag 1 Observationspunkter vedrørende børn og unge Bilag 2 Skema til udviklingsplan Bilag 3 Underretningsskema Kontaktinformation om bamser Alle kender en bamse. Bamsen er trygheden selv. Den lægger betingelsesløst øre og pels til det hele. Den er en god ven. En du kan regne med. Når alt andet svigter er bamsen der. Derfor har vi valgt at illustrere dette værktøjshæfte med billeder og tegninger af bamser. Bamserne har vi lånt, nogle er gamle og har troligt fulgt med i mange år, andre er nye og skal først til at bruges. 2

3 Værdigrundlaget og den professionelle indsats Hvad vil vi med itide? Den fælles vision for børne- og ungeområdet i Hvidovre Kommune er, at uanset hvilke forudsætninger dit barn har, skal vi sammen være de bedste til at udvikle dem. Det politiske omdrejningspunkt er derfor, at alle børn og unge med afsæt i deres forudsætninger trives og udvikler sig i en positiv retning. Dette skal ske i samarbejde med forældrene, som har hovedansvaret for deres børns opvækst. Langt de fleste børn og unge i Hvidovre har en sund og tryg opvækst, men kommunen har en særlig forpligtelse over for børn og unge, der giver anledning til bekymring eller er i vanskeligheder. Vi har et fælles ansvar for, at vores børn og unge i videst muligt omfang oplever, at de bliver inkluderet i vores institutioner og skoler, og vi skal sikre, at der skabes sammenhæng mellem den generelle indsats, den forebyggende indsats og den målrettede indsats i forhold til børn og unge med særlige behov. Formålet med indsatsmodellen itide er en tidlig og målrettet indsats over for børn og unge i vanskeligheder. Modellen skal medvirke til at sikre en systematisk og ensartet indsats fra alle, der arbejder med børn og unge i Hvidovre Kommune. Indsatsmodellen ITIDE er et konkret værktøj, der understøtter den sammenhængende børne- og ungepolitik, itide anvendes af samtlige medarbejdere i det daglige arbejde med børn og unge i Hvidovre Kommune. Børne- og ungemedarbejdere i Hvidovre Kommune arbejder ud fra et fælles fagligt fundament. Det betyder, at børn, unge og deres familier kan forvente, at alle vi, der arbejder på børneområdet, har særligt fokus på sammenhæng i børn og unges liv, tidlig indsats og inklusion. Det skal medvirke til at sikre, at forældrene oplever en ensartethed og høj faglig kvalitet i institutioner og skoler. Hvidovre Kommune arbejder målrettet med at sikre en tidlig indsat i nærmiljøet. Det er vigtigt, at alt forebyggende arbejde foregår i respekt for barnet, den unge, familien og det daglige netværk. Helle Adelborg Borgmester Christine Brochdorf Børne- og ungedirektør 3

4 Hvad er itide? Indsatsmodellen itide er et redskab, som alle børne- og ungemedarbejdere i Hvidovre Kommune skal anvende. Det vil sige personale, der er ansat i kommunens: Sundhedspleje Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Selvejende institutioner Skoler Fritidshjem Klubber Pædagogosik Psykologisk Rådgivning Øvrige kommunale tilbud, der retter sig mod børn og unge. Du bruger itide, hvis du som børne- og ungemedarbejder bliver bekymret for et barn eller en ung. Indsatsmodellen giver retningslinjer for, hvornår og hvordan der skal gribes ind, og for, hvordan du som medarbejder vurderer, om barnet eller den unge ikke trives eller bliver udsat for omsorgssvigt. Det gælder om at gribe ind på en hensigtsmæssig måde i en kortere eller længere periode. Hvad er dit ansvar? Medarbejdere i Hvidovre Kommune, der til dagligt arbejder med børn og unge, har et særligt ansvar. Enhver medarbejder er ansvarlig for at reagere på sin egen bekymring for et barn/en ung. Derfor er det vigtigt, at alle børne- og ungemedarbejdere har kendskab til indsatsmodellen itide, der giver retningslinjer for, hvornår og hvordan kommunen skal gribe ind på en hensigtsmæssig måde. Det er lederens ansvar at sikre, at alle deres medarbejdere kender og handler efter retningslinjerne i ITIDE. Stol på din fornemmelse I dit daglige arbejde med børn og unge bruger du din faglige viden og indsigt om børn på forskellige udviklingstrin. Du har desuden et godt kendskab til barnet via de daglige fælles rutiner og det løbende samarbejde med forældrene. Når du som professionel bliver opmærksom på, at et barn er udsat for omsorgssvigt eller af andre årsager giver grund til bekymring eller ikke trives, er det vigtigt, at du stoler på din fornemmelse og intuition. Derefter skal du drøfte din bekymring med kollegaer og leder. Du har pligt til at handle Loven siger, at de sociale myndigheder, dvs. Børne- og Familieafdelingen i Hvidovre Kommune, skal underrettes, hvis barnet eller den unge er udsat for omsorgsvigt eller er i andre vanskeligheder. Ifølge lovgivningen har du pligt til at være opmærksom og handle, hvis du som børne- og ungemedarbejder oplever børn og unge, der på den ene eller anden måde udviser en bekymrende adfærd. Det er afgørende, at hjælpen sker i et samarbejde med forældrene. Hvis der er tale om overgreb på børn eller unge, skal du være opmærksom på, at det er nogle helt andre regler, der gør sig gældende. (Se del 6). Tal med din leder Det er vigtigt, at du i samarbejde med din leder handler på en hensigtsmæssig måde, hvis: barnet ikke reagerer eller udvikler sig alderssvarende barnet ikke er, som det plejer at være forældrene håndterer barnet på en ikke hensigtsmæssig måde samspillet mellem barn og forældre foruroliger dig. 4

5 Sådan bruger du itide Indsatsmodellen itide kan læses fra start til slut, hvorefter du kan koncentrere dig om de områder, du arbejder med til daglig. På den måde kan modellen bruges som et opslagsværk, når du bliver bekymret for et barn eller en ung. Derfor kan der forekomme gentagelser i teksten. 1 Børnelinealen + sidetal... I denne del præsenteres Børnelinealen, som er et redskab, du kan bruge, når du skal vurdere din bekymring for barnet eller den unge. Børnelinealen giver retningslinjer for, hvad du skal lægge vægt på i din vurdering af barnet eller den unges vanskeligheder Børn og unge der vækker bekymring Denne del beskriver signaler, der kan vække bekymring. Desuden finder du i denne del nogle retningslinjer for, hvordan forskellige aktører kan inddrages. Er bekymringen for et barn vedvarende, kan man foretage en systematiseret observation. Et andet redskab er en udviklingsplan, som opstilles i samarbejde med forældrene. Handleveje Denne del beskriver forskellige muligheder for arbejdsgange, når et barn eller en ung er i vanskeligheder. Det er vigtigt for det videre forløb at vurdere, om vanskelighederne kan løses i hjemmet, i institutionen eller i skolen i samarbejde med forældrene eller om Børne- og Familieafdelingen skal inddrages. Desuden skal det vurderes, om situationen er akut eller ej. Underretning til Børne- og Familieafdelingen Denne del giver retningslinjer for, hvordan du i samarbejde med din leder udarbejder en god underretning. En underretning skal anvendes, når Børneog familieafdelingen for første gang skal oplyses om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Alle borgere har pligt til at underrette Børne- og Familieafdelingen, når en person under 18 år udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der truer barnet eller den unges sundhed eller udvikling. Videregivelse af oplysninger og tavshedspligt Denne del omhandler videregivelse af oplysninger og tavshedspligt. Det er vigtigt, at retningslinerne for både videregivelse af oplysninger og tavshedspligt overholdelses. Her kan du læse de gældende regler. Handlemodel i forbindelse med overgreb eller seksuelt misbrug Denne del beskriver, hvordan der skal handles i sager, hvor der er mistanke om enten fysisk eller seksuelt overgreb. Hvis der er mistanke om enten seksuelt misbrug eller fysisk vold, er det nogle særlige procedurer, der skal anvendes. Der vil i denne del af itide desuden være en gennemgang af signaler, der kan tyde på fysiske og seksuelle overgreb. 5

6 signal bekymring ansvar handling Almindelige børn og unge Risiko børn og unge BØRN Barnet udvikler sig almindeligt både socialt, følelsesmæssigt, fysisk og intellektuelt - med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. Barnet er udsat for lette (men konstante) belastninger og viser tegn på, at noget er galt. eller: Barnet er udsat for en større (men forbigående) belastning og viser tegn på at noget er galt. (Barnet kan fx være påvirket psykisk og socialt af en bestemt hændelse) FORÆLDRE Forældreomsorgen er god. Forældrene søger rådgivning, hvis barnet i en periode ikke trives. Forældrene søger måske bistand hos læge, sundhedsplejerske, i daginstitutionen, skolen mv. Forældrene gør på opfordring brug af råd og vejledning fra lærer, pædagog, sundhedsplejerske og psykolog m.fl. TIDSPERSPEKTIV Kort Problemerne løses i det daglige rum 6

7 Børnelinealen 1 Børnelinealen her er tænkt som et internt redskab, der viser, hvad du skal lægge vægt på i vurderingen af barnets eller den unges vanskeligheder. Linealen giver et klart og fagligt skøn over en vanskelig situation og tegner et øjebliksbillede af, hvor du på et givent tidspunkt mener, at barnet hører til på børnelinealen. Det er vigtigt at huske på, at barnets eller den unges vanskeligheder på forskellige tidspunkter i livet kan få en forskellig placering på Børnelinealen. Barnet kan være i en belastende situation på grund af skilsmisse eller et døds- fald og reagerer derfor med en bekymrende adfærd. Senere vil barnet have overvundet krisen og giver ikke længere anledning til bekymring. Derfor vil dine overvejelser om barnet ikke længere ligge samme sted på børnelinealen. Børnelinealen skal bruges til at placere dine overvejelser og ikke barnet. Børnelinealen skal bruges til at systematisere dine iagttagelser og vurderinger. Vi er klar over, at ikke alle overvejelser om forskellige børn bare kan indplaceres på børnelinealen, men brug din sunde fornuft og brug børnelinealen som et arbejdsredskab til at få et hurtigt overblik. Sårbare børn og unge Truede børn og unge (Børn med væsentligt behov for særlig støtte) Børn og unge med svære problemer (Børn med åbenbar risiko for varig skade) Barnet viser tydelige tegn på, at noget er galt fx ved handicaps, spiseforstyrrelse m.v. Barnet udviser signaler i form af psykiske reakioner, adfærds-reaktioner. og/eller Forældrenes omsorg er god (fx i relation til handicappede børn) eller Forældrenes omsorg er konstant eller midlertidigt reduceret (fordi de eksempelvis er psykisk syge, misbrugere, udviklings-hæmmede, eller udsat for aktuelle kriser som for eksempel sygdom, dødsfald, arbejdsløshed). UNDERRETNINGSPLIGT! TIDSPERSPEKTIV Længerevarende til langvarigt Barnet er udsat for langvarig, tung belastning og viser meget tydelige tegn på, at noget er galt. Barnet fungerer meget dårligt og udvikler sig permanent i en dårlig retning. Barnet har vanskeligt ved at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn eller voksne. Personlighedsmæssig begyndende fejludvikling og/eller Forældreomsorgen er reduceret i så høj grad, at belastningerne i familien ikke magtes. Barnets tegn på, at noget er galt, tager derfor til i styrke. Alle lokale tilbud er afprøvet, uden det har haft den ønskede virkning. UNDERRETNINGSPLIGT! TIDSPERSPEKTIV Langvarigt Barnet sender dagligt signaler om forsinket udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet mistrives alvorligt: har psykiske lidelser, har kontaktsvaghed har evt. et misbrug og/eller laver kriminalitet Barnet har varige skader i personligheden. og/eller Forældreomsorgen mangler helt. Forældrene er stærkt belastede i form af personlige, psykiske, sociale, økonomiske og/-eller netværksmæssige faktorer. Alle lokale tilbud er afprøvet, uden det har haft den ønskede virkning. UNDERRETNINGSPLIGT! TIDSPERSPEKTIV Meget langt Problemerne kræver bistand fra andre Problemerne løses særlige steder 7

8 signal bekymring ansvar handling Alle børn og unge reagerer ikke på samme måde, selvom de bliver udsat for de samme belastninger. Børn og unge har forskellig modstandskraft, robusthed og overlevelses- strategier. Det er vigtigt at huske, at selv om børn og unge har samme reaktionsmønster, kan årsagerne til reaktionerne være forskellige. 8

9 Grund til bekymring for barnet eller den unge 2 I dit arbejde med børn eller unge bruger du din faglige viden og indsigt. Derfor bliver du opmærksom, hvis et barn eller en ung ikke trives. Du observerer måske, at et barn eller en ung ikke reagerer eller udvikler sig alderssvarende. Du bliver måske opmærksom på nogle tegn eller signaler, der giver dig mistanke om, at noget er galt. Hvad skal du lægge mærke til? Når du skal observere, om barnet eller den unge er i vanskeligheder, kan der være flere forskellige signaler, som du skal være opmærksom på. Disse signaler kan hver for sig eller sammen være udtryk for, at der er noget galt i barnets eller den unges liv. Men det behøver ikke være tilfældet. Det er derfor vigtigt med en hurtig afklaring af, om barnets/den unges adfærd giver anledning til at tage spørgsmålet op med forældrene. Du skal være opmærksom på signaler, der kan skærpe din faglige opmærksomhed. På den måde kan der ske en rettidig og hensigtsmæssig indgriben, hvis det er nødvendigt. I første omgang skal du rette opmærksomheden mod barnets/den unges adfærd og udvikling og ikke mod, hvad du tror adfærden konkret er udtryk for. Nedenfor finder du en liste med signaler, som du skal lægge mærke til. Signalerne kan være tegn på, at barnet eller den unge er i vanskeligheder. Det er ikke muligt at sætte en facitliste ud for de enkelte tegn, men du bør altid være opmærksom på større og pludselige ændringer i et barns adfærd. FÆLLES SIGNALER FOR ALLLE Virker angst/skræmt. Udviser koncentrationsvanskeligheder. Har indlæringsvanskeligheder. Bliver meget påvirket af uro fra omgivelserne. Får hyppige raserianfald, har vanskeligheder med at kontrollere impulser og manglende kontrol over sin vrede. Viser ændring i adfærd, som ikke kan henføres til den almindelige udvikling. Mangler nysgerrighed og interesse for omgivelserne. Klæber sig til de voksne eller tager afstand fra voksne. Har fysiske tegn på omsorgssvigt (forsømt mht. mad, bad, søvn, påklædning mv.). Har tegn på fysisk vold (blå mærker eller mistanke om seksuelle overgreb). Har spiseforstyrrelser (stærkt over- eller undervægtig). Forsømmer ofte skole eller dagtilbud. Virker trist og ulykkelig og/eller socialt isoleret. Bliver meget indadvendt eller aggressiv. Er ukritisk i sin kontakt. Har motoriske problemer. Viser en ikke alderssvarende udvikling. Har ringe selvværdsfølelse. Viser mistænksomhed og manglende tillid til omgivelserne. Har dårligtandhygiejne. Har dårlige tænder på grund af fejlernæring. Svigter tandeftersyn på trods af gentagne henvendelser. Giver en fornemmelse af, at barnet måske lever under forhold i hjemmet, der kan give grund til bekymring. Har søvnproblemer/trivselsproblemer. Er urolig, omkringfarende og hyperaktiv. Har svært ved at slappe af. Afviser eller undviger kontakt. Giver udtryk for ambivalens i kontakten til forældre. Virker apatisk. Det er ikke muligt at sætte en facitliste ud for de enkelte tegn, men du bør altid være opmærksom på større og pludselige ændringer i et barns adfærd. 9

10 SIGNALER 0-2 ÅR Barnet er hypersensitivt for stimuli (lyde, synsindtryk, smag/ lugt). Barnet er passivt eller sløvt. Barnet er utilfreds, græder meget, skriger i længere tid. Barnet er svært at trøste, berolige, stille tilfreds, virker utrygt. Kontakten med barnet er for intens. Barnet er svært at få øjenkontakt med. Barnet udforsker omverdenen uden at søge støtte og anerkendelse fra voksne. 3-6 ÅR Barnet holder sig meget for sig selv eller bliver holdt udenfor af andre. Barnet har mange fysiske klager (hovedpine, mavesmerter, ufrivillig afføring m.m.). Barnet har ofte psykosomatiske symptomer som hovedpine, mavepine og ufrivillig afføring. Barnet udviser voksenadfærd, dvs. forsøger at opføre sig som en voksen. Barnet er utilfreds, græder meget, skriger i længere tid. Barnet fortæller historier. 10

11 6-12 ÅR Barnet holder sig meget for sig selv eller bliver holdt udenfor af andre. Barnet har mange fysiske klager (hovedpine, mavesmerter, ufrivillig afføring m.m.). Barnet har ofte psykosomatiske symptomer som hovedpine, mavepine og ufrivillig afføring. Barnet udviser voksenadfærd, dvs. forsøger at opføre sig som en voksen. Kammerater udtrykker bekymring for barnet. Barnet er involveret i kriminalitet. Barnet idylliserer. TEENAGERE-UNGE Den unge holder sig meget for sig selv eller bliver holdt udenfor af andre. Den unge har mange fysiske klager (hovedpine, mavesmerter, ufrivillig afføring m.m.). Den unge har ofte psykosomatiske symptomer som hovedpine, mavepine og ufrivillig afføring. Den unge har stofmisbrug eller alkoholproblemer. Den unge udviser voksenadfærd, dvs. forsøger at opføre sig som en voksen. Kammerater udtrykker bekymring. Den unge er involveret i kriminalitet. Den unge praktiserer cutting eller anden form for selvskade. Den unge udviser stor mangel på empati og situationsfornemmelse. Den unge er sløv (under stofmisbrug). Den unge opfører sig ikke alderssvarende. Den unge udviser en pludselig voldelig adfærd. 11

12 Grund til bekymring for barnet eller den unge Hvem skal inddrages og hvordan? Hvis en medarbejder bliver bekymret for et barns/en ungs udvikling og trivsel, skal der handles hurtigt for at sikre en tidlig indsats. En hensigtsmæssig deadline er tre måneder. Inden for de tre måneder skal medarbejderen have delt bekymringen med sin leder og forældrene, gennemført en observation af barnet eller den unge og have foretaget en evaluering af dette/denne. Tal med forældrene NB! Vær opmærksom på, om der er behov for tolkebistand. Som medarbejder skal du tidligt i forløbet inddrage forældrene og fortælle dem om din bekymring. Forældrene har den primære omsorg for barnet /den unge og forældremyndigheden og dermed retten til at træffe afgørelser på barnets vegne. Desuden kan det gøre det videre forløb lettere, hvis du tidligt har fortalt forældrene om din bekymring, så det ikke kommer som lyn fra en klar himmel. Måske har forældrene også gjort sig nogle tanker, som ligner dine. Spørg forældrene om deres iagttagelser, og beskriv den adfærd, som bekymrer dig, så forældrene inddrages i dialog om barnet/den unge. Selvom forældrene ikke er enige med dig i din bekymring, er det vigtigt, at du fortsat lægger mærke til, om der er grund til at være særligt opmærksom på barnet/den unge. Tal med din leder Det er vigtigt, at du på et tidligt tidspunkt informerer din leder om din bekymring og dine iagttagelser. Når du har fortalt om problemets karakter, er det lederens ansvar, at der i samarbejde med dig lægges en plan for det videre forløb. I skal finde ud af, hvordan I vil handle ud fra de oplysninger og iagttagelser, I har gjort. Lav en systematisk observation Hvis bekymringen fortsætter, kan I foretage en systematiseret observation. Systematiske iagttagelser resulterer muligvis i vished eller forstærkede indtryk. I vurderingen af dine iagttagelser skal du inddrage din faglige viden om børn/unge og familier, men du bør også inddrage dine egne normer i dine overvejelser. Vores faglige viden er langt hen ad vejen fælles, men vores egne overbevisninger kan være forskellige vær opmærksom på, hvilken indflydelse de har på dine vurderinger og overvejelser. Brug de tværfaglige netværk Brug de tværfaglige netværk til at dele din bekymring med andre faggrupper og få flere perspektiver på de vanskeligheder, barnet eller den unge er i. I de tværfaglige netværk vil der være repræsentanter fra institutionsområdet, skoleområdet, Sundhedsplejen, Tandplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Børne- og Familieafdelingen. I de tværfaglige netværk kan børn og unge, der vækker bekymring, blive drøftet. Her er det muligt at få råd og vejledning fra flere forskellige faglige perspektiver. Det kan være med til at sikre en sammenhængende indsat over for det barn eller den unge, der vækker bekymring. Den nødvendige samtale bilag 1 Det er ved enhver bekymring vigtigt at have en konstruktiv dialog med forældrene. Vores udgangspunkt er, at forældrene altid vil deres børns bedste. Det er ikke altid lige let at drøfte barnet eller den unges vanskeligheder, men for at sikre en tidlig indsats er det nødvendigt i respekt for barnet, den unge og familien at inddrage dem. Bilaget giver gode råd til, hvordan den nødvendige samtale kan gribes an. Trivsel- og udviklingsplan bilag 2 Planen opstilles sammen med forældrene. Planen kan blandt andet indeholde forhold af betydning for barnet/den unges udvikling i: Hjemmet Dagplejen Institutionen/skolen Fritiden Planen indeholder: Iagttagelser Oplevelser Relationer Hvordan støtter vi op om barnet/den unges udvikling På alle tidspunkter i forløbet kan de tværfaglige samarbejdspartnere kontaktes for råd og vejledning. Sagen kan enten fremlægges som anonym sag eller med forældrenes samtykke. Under hele forløbet kan situationen og problemstillingen give anledning til, at der udarbejdes en egentlig underretning som beskrevet i del 4. Realiseringen og forløbet efter udviklingsplanen evalueres skriftligt sammen med forældrene. Det skal understreges, at den særlige indsats over for et barn eller en ung indstilles, når bekymringen ophører. Er situationen bekymrende, men er du/i i tvivl om, hvorvidt den også er akut, kan du i samarbejde med din leder tage sagen op i de tværfaglige netværk eller drøfte sagen med Børne- og Familieafdelingen. 12

13 EKSEMPLER AKUT! Det kan være fysisk omsorgssvigt, hvor barnet /den unge ikke får nok eller får forkert ernæring, har påfaldende forkert påklædning i forhold til årstid, hygiejnen er utilstrækkelig, der er mangel på opsyn i og uden for hjemmet, og de påkrævede lægeundersøgelser mangler. Det kan være psykisk omsorgssvigt, hvor barnet/den unge mangler at få tryghed, omsorg og kærlighed fra forældrene, og barnets/den unges behov, følelser og interesser ikke registreres af forældrene. Det kan også være, at barnet/den unge overværer vold i hjemmet. Oftest bunder det i forældrenes manglende evne til at forstå barnet/den unge, og manglende viden om, hvad børn/unge har behov for, eller manglende ressourcer til at dække disse behov. Psykisk omsorgssvigt kan også dreje sig om tab af kærlighed eller en vigtig relation, at barnet/den unge i perioder bliver ignoreret af sine forældre og/eller bliver forhindret i samvær med andre børn eller voksne. Er det akut? Kontakt Børne- og Familieafdelingen straks! Det er afgørende, at I som børne- og ungemedarbejdere overvejer og vurderer, om situationen er akut. Hvis et barn/ ung viser tegn på, at der er udøvet overgreb, det vil sige vold mod det, eller hvis barnet/den unge udviser symptomer på at være udsat for seksuelt overgreb, skal der OMGÅENDE tages kontakt til Børne- og Familieafdelingen. Med omgående menes samme dag. (Se del 6). Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på de forklaringer, barnet eller den unge giver på skaderne. Hænger forklaringerne sammen, og stemmer de overens med de skader, som barnet/den unge har? Det er ikke din opgave at kontakte forældrene i denne type sager. Det gør Børne- og Familieafdelingen, som har myndighedsansvaret og er den instans, som beslutter, hvilke undersøgelser der skal sættes i værk, og om det eksempelvis er nødvendigt at tage på skadestuen. Det er vigtigt, at du som børne- og ungemedarbejder er opmærksom på, at der er andre procedurer, der skal anvendes i disse akutte tilfælde. 13

14 signal bekymring ansvar handling Alt forebyggende arbejde skal foregå i respekt for barnet, den unge, familien og det daglige netværk. 14

15 Handleveje 3 Når der opstår bekymring omkring barnet eller den unges trivsel, er det vigtigt, du handler på en hensigtsmæssig måde. For at du kan gøre det, er det nødvendigt at vide, i hvilket omfang barnet eller den unge har behov for særlig støtte. (Se del 1 Børnelinealen). For at sikre en helhedsorienteret indsats er det også nødvendigt, at du kender reglerne om videregivelse af oplysninger. (Se del 5). Inden du begynder at handle, er det væsentligt, at du beslutter, HVORDAN der skal handles. Du skal gøre dig klart, om vanskelighederne kan klares inden for institutionens/skolens eller Sundhedsplejens egne rammer, i de tværfaglige netværk, eller om det er nødvendigt at inddrage Børne- og Familieafdelingen. Desuden skal du sammen med din leder vurdere, om det er en akut situation eller ej. I Hvidovre Kommune arbejder vi med tre handleveje: Første handlevej... skal anvendes, når det handler om vanskeligheder, der kan løses inden for hjemmets, institutionens eller skolens egne rammer i samarbejde med forældrene. Det kan eventuelt ske i et samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Sundhedsplejen eller de tværfaglige netværk. Anden handlevej... skal anvendes, når der er tale om vanskeligheder, der er så alvorlige, at Børne- og Familieafdelingen skal inddrages. Her skal der udarbejdes en underretning. Hvordan den skal udarbejdes, fremgår af del 4. Tredje handlevej... skal bruges, når I vurderer, at situationen er akut og kræver øjeblikkelig indgriben. Er der i den forbindelse tale om overgreb af fysisk eller seksuel karakter, skal du og din leder anvende de procedurer, der fremgår af del 6. 15

16 Handleveje 1. handlevej Fase 1. Børne- og ungemedarbejderens første iagttagelse og bekymring for barnet. 2. Systematiske observationer af barnets særlige vanskeligheder og behov se bilag Børne- og ungemedarbejderen formidler bekymring til forældrene. Der henvises til afsnittet om den nødvendige samtale. 4. Sagen drøftes i de tværfaglige netværk, hvis hovedopgave det er at drøfte børn og unge, der vækker bekymring. Her kan der komme flere faglige perspektiver på sagen. 5. Institution eller skole arbejder med beslutningen og fastsætter målsætning. Det kan være særlige pædagogiske eller indlæringsmæssige indsatser eller forløb. 6. Opfølgningsmøder afholdes. 7. Visitation til andre faggrupper. 8. Interne indsatser igangsættes. Hvem gør hvad? Børne- og ungemedarbejderen deler sin bekymring for barnet med kolleger og leder. Børne- og ungemedarbejderen gennemfører systematiske observationer. Barnet beskrives. Børnelinealen anvendes internt. Der kan udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnet på ét møde, hvis det er nødvendigt for det forebyggende arbejde. De af jer, der har brug for oplysningerne, indkalder til mødet. Ingen er forpligtet til at videregive private oplysninger. (se side xx) Børne- og ungemedarbejderen orienterer forældrene om deres iagttagelser og bekymringer. Forældrene inviteres til et samarbejdsmøde om det videre forløb, hvor også lederen deltager. Mødet afsluttes med et beslutningsreferat. Børne- og ungemedarbejderen sætter barnet i fokus og gennemfører de planlagte indsatser ud fra barnets ressourcer og behov. Der gøres eventuelt yderligere observationer. Børne- og ungemedarbejderen skal i samarbejde med lederen samle op på aftalerne/målene og vurdere, om målsætningen er opfyldt og barnet hjulpet, eller om andre samarbejdspartnere skal inddrages. Barnets vanskeligheder giver anledning til særlig indsats fra andre faggrupper. Barnet får hjælp i form af skolepsykolog, specialundervisning, inklusionspædagog eller andet. Samarbejdet Internt i institutionen skolen eller Sundhedsplejen. Mellem samarbejdspartnerne. Mellem forældre og institution, skole, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller Sundhedsplejen. Det er primært pædagogerne eller lærerne, som planlægger støtten for barnet. Dette sker i samarbejde med forældrene. Institution eller skole og forældre vurderer eventuel inddragelse af Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller andre i det konkrete samarbejde. Pædagoger, lærere, ledere, psykologer, tale-hørepædagoger, sundhedsplejersker med flere.forældre, leder, lærer, pædagog, psykolog, støttepædagog eller andre medarbejdere. Forældre, leder, lærer, pædagog, psykolog, inklusionspædagog eller andre medarbejdere. Mellem samarbejdspartnerne. 16

17 2. handlevej Fase 1. Underretningssager drøftes i de tværfaglige netværk. 2. Underretningen modtages i Børne- og Familieafdelingen. 3. Underretningen modtages i Børne- og Familieafdelingen. 4. Møde om underretningen. 5. Familierådgiveren vuderer sagen og kan iværksætte en børnefaglig undersøgelse jf. Serviceloven. 6. Familierådgiveren iværksætter indsats med henblik på at skabe forandring for barnet. En undersøgelse kan også munde ud i, at der ikke iværksættes foranstaltninger. 7. Familierådgiveren følger op på indsatsen. Hvem gør hvad? Underretningen skrives af medarbejdere i Sundhedsplejen eller i den institution eller skole, barnet er tilknyttet. Lederen skal være medunderskriver. Børne- og Familieafdelingen sender kvitteringsskrivelse til underretter inden 6 dage. Er kvitteringen ikke modtaget efter 6 arbejdsdage, skal du kontakte Børne- og Familieafdelingen. Familierådgiveren sender invitation til møde i Børne- og Familieafdelingen inden for 10 arbejdsdage. Der skal indhentes samtykke fra myndighedsindehaverne og den unge, der er fyldt 15 år. Hvis samtykke ikke kan opnås, er det alligevel muligt at iværksætte undersøgelsen. Den skal så vidt muligt, samarbejdes med forældrene og den unge. Familierådgiveren kan iværksætte yderligere undersøgelse af barn og familie hos eksperter. Familierådgiveren udarbejder en handleplan med mål for indsatsen. Familierådgiveren informerer andre professionelle om oplysninger om barnet, der har betydning for, at de kan udføre deres arbejde til barnets bedste. Desuden informerer familierådgiveren, når en sag afsluttes, og oplyser om, hvad der skal til, for at sagen eventuelt kan genoptages. Samarbejdet Daginstitution, dagpleje, skole eller Sundhedsplejen forelægger underretningen for forældrene. Administrative medarbejdere i Børne- og Familieafdelingen og familierådgiveren. Familierådgiver, forældre og underretter deltager i mødet, hvor indholdet i underretningen drøftes. Samarbejde med andre professionelle, som kender barnet. Samarbejde med forældrene om beskrivelse af barnets og familiens historie. Familierådgiveren samler og nedskriver alle udsagn fra samarbejdspartnere, netværk, forældre og barn. Familierådgiveren indleder samarbejde med de professionelle, der skal udføre indsatsen eller behandlingen. Forældre og barn inddrages i udformning af mål for indsatsen. Familierådgiveren er ansvarlig for at koordinere indsatsen. Familierådgiveren, de ansvarlige for indsatsen, forældrene og barnet samarbejder og vurderer, om målene nås eller skal ændres. 17

18 Handleveje 3. handlevej - når situationen er akut I rådhusets åbningstid: Lederen kontakter omgående Børne- og Familieafdelingen, der som myndighedsudøver afgør, om barnet skal undersøges af en læge, også selvom forældrene ikke mener, det er nødvendigt. Kontakt: Børne- og Familieafdelingen Rådhuset Hvidovrevej Hvidovre Tlf Uden for rådhusets åbningstid: Kontakt politiet på tlf Politiet kan herefter kontakte Børne- og Familieafdelingens døgnvagt. 18

19 Hvis du har mistanke om, at et barn eller en ung bliver udsat for overgreb eller seksuelt misbrug, skal du som børne- og ungemedarbejder i Hvidovre Kommune vide, hvilke arbejdsgange du skal følge. (Se del 6). Hvis du har mistanke om, at et barn eller en ung bliver udsat for overgreb eller seksuelt misbrug, skal Børne- og Familieafdelingen kontaktes samme dag. Derefter er det familierådgiveren, der har ansvar for det videre forløb. Alle offentligt ansatte har en udvidet pligt til at underrette, når de gennem deres arbejde får kendskab til et barn eller ung under 18 år, de antager har behov for særlig støtte. 19

20 signal bekymring ansvar handling Alle offentligt ansatte har en udvidet pligt til at underrette, når de gennem deres arbejde får kendskab til et barn eller ung under 18 år, de mener, har behov for særlig støtte. 20

21 Underretning til Børne- og Familieafdelingen 4 Der er tale om en underretning, når du første gang oplyser Børne- og Familieafdelingen om, at et barn har særlig behov for støtte. Det er ikke en underretning, når familierådgiveren indhenter supplerende oplysninger om et barn eller en ung. Det hedder en udtalelse. GENEREL UNDERRETNINGSPLIGT Alle borgere har pligt til at underrette myndighederne, hvis de får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der truer barnets sundhed eller udvikling. UDVIDET UNDERRETNINGSPLIGT Alle offentligt ansatte har en udvidet pligt til at underrette, når de gennem deres arbejde får kendskab til et barn eller ung under 18 år, de antager har behov for særlig støtte. Den udvidede underretningspligt behøver ikke at handle om, at barnet eller den unge udsættes for omsorgssvigt, overgreb eller lignende meget alvorlige situationer. Den udvidede underretningspligt indtræder også, når der ikke er rimelig mulighed for i tide at hjælpe barnet/den unge i eget regi. Det kan for eksempel være, at I har prøvet at rådgive forældrene og barnet/den unge eller har sat pædagogiske tiltag i gang. Mødet med forældrene Din leder skal, som allerede nævnt, i samarbejde med dig og forældrene holde et møde om, at I vil udarbejde en skriftlig underretning til Børne- og Familieafdelingen. Vær opmærksom på, om der er behov for tolkebistand. Lederen har ansvaret for at formidle de svære ting til forældrene. På den måde kan du opretholde en god kontakt til forældrene i for hold til det fremadrettede samarbejde. I bør indlede mødet med, at lederen fortæller om formålet med mødet og fortæller forældrene om bekymringerne for barnet. Her er det vigtigt, at lederen helt konkret forholder sig til problemerne, iagttagelserne og bekymringerne. Det er vigtigt, at I ikke begynder at fortolke, hvad I tror adfærden er udtryk for, men holder jer til, hvad I har set og oplevet. I skal altid udlevere underretningen til forældrene. Til samtalen drøfter I den med forældrene. Det er godt med beskrivelser af konkrete eksempler over for forældrene. Forældrenes eventuelle bemærkninger og kommentarer skrives ned og vedlægges underretningen til Børne- og Familieafdelingen. Efter mødet sender lederen eller du underretningen. 21

22 Underretning til Børne- og Familieafdelingen Det er vigtigt at skelne mellem, hvad du ved, og hvad du formoder. Det, DU VED, er det, du har IAGTTAGET. UNDERRETNINGS- METODE Underretningsmetode Underretningsmetode I Hvidovre Kommune bruger vi et underretningsskema. Det er en fortrykt blanket, som du kan se i bilag 3. Det er dette bilag, underretningen skal skrives på. Den indeholder en række punkter om de iagttagelser, I har gjort. De er nødvendige for Børne- og Familieafdelingens behandling af underretningen. Underretningen skal underskrives af din leder. Det er vigtigt at skelne mellem, hvad du ved, og hvad du formoder. Det, du VED, er det, du har IAGTTAGET. Iagttagelserne skal være så deltaljerede som muligt også gerne så flere personer kan bekræfte iagttagelserne. Kom gerne med eksempler. Underretningen skal ikke indeholde jeres egne vurderinger eller forslag til, hvad der kan gøres ved problemet. Punkter, der skal med i underretningen: Barnets/den unges navn, personnummer, adresse og telefonnummer. Navn på mor/far/værge, eventuelt personnummer og adresse. Hvor længe problemet har eksisteret og hvor længe institutionen/skolen har kendt barnet/den unge. Beskrivelse af barnets ressourcer, problemer og vanskeligheder. Samarbejdet med forældrene hvordan har de reageret på din bekymring? Dit navn, stilling, dato og underskrift. Underretningens vej En underretning skal altid sendes til Børne- og Familieafdelingen. En henvendelse til andre myndigheder om særlig støtte til et barn fritager dig ikke fra din pligt til at underrette Børne- og Familieafdelingen i sager, hvor en underretning er påkrævet. Hvis du som børne- og ungemedarbejder har brug for en opfølgning i sagen, har du altid den mulighed at kontakte Børne- og Familieafdelingen. I udgangspunktet følger Børneog Familieafdelingen ikke løbende op på sagerne i forhold til samarbejdspartnere. Der er stor respekt for, at I også efter at have afleveret underretningen stadigvæk skal have et samarbejde med forældrene, derfor kan I også til hver en tid kontakte Børne- og Familieafdelingen om nødvendigt. 22

23 Familierådgiverens rolle Når Børne- og Familieafdelingen modtager en underretning, fremsender afdelingen en kvitteringsskrivelse til underretter senest seks arbejdsdage efter modtagelsen af underretningen. En underretning medfører, at en familierådgiver inddrages som myndighedsudøver. Familierådgiveren har nu ansvaret for, hvad der skal ske. Han eller hun koordinerer det videre samarbejde om barnet og skal fra starten medtænke de samarbejdspartnere, der i det daglige har kontakt med barnet/den unge. Familierådgiveren vil i løbet af senest 10 arbejdsdage sende en indkaldelse til familien og dig, som underretter, til et møde. Formålet med underretningsmødet er at få mere viden om, hvordan barnet/den unge har det. Oplysningerne danner grundlag for en senere vurdering af, hvilken støtte barnet har behov for. Mødet finder altid sted i Børne- og Familieafdelingen. På mødet uddyber du din underretning. Det er familierådgiverens ansvar at stille spørgsmål, der kan hjælpe til at uddybe og konkretisere underretningen. På mødet får forældrene mulighed for at få større indsigt i barnets eller den unges situation. I den forbindelse kan du som underretter blive bedt om at komme med flere eksempler, der underbygger oplysningerne i underretningen. Familierådgiveren er ansvarlig for at bevare fokus på barnet eller den unge og han/hendes kompetencer/vanskeligheder. Det gælder også, hvis underretningen handler om forældrenes problemer (som for eksempel alkoholmisbrug). Når familierådgiveren har sikret sig, at der er indsamlet tilstrækkelig viden om barnet eller den unge og familien, vurderer han/hun: om sagen falder ind under Servicelovens bestemmelser om oplysningerne er alvorlige nok til at indlede en børnefaglig undersøgelse. Det kan efterfølgende være en god ide at tale med familien om, hvorvidt de har fået den fornødne hjælp og støtte. Du kan som underretter kontakte familierådgiveren, hvis du er i tvivl om, hvorvidt den familie, I har underrettet om, får hjælp. Familierådgiveren kan da oplyse, om der er sat en undersøgelse eller foranstaltning i værk, men ikke konkret hvilken. om sagen falder ind under serviceloven om oplysningerne er alvorlige nok til en indledende og/eller en mere omfattende socialfaglig undersøgelse. Den beskrevne procedure skal ikke følges, hvis barnet/den unge er udsat for fysisk/psykisk vold eller mishandling, fysisk/psykisk vanrøgt (omsorgssvigt) eller seksuelt misbrug. Hvis sagen er akut (enten fordi den underrettes som en akut sag, eller hvis familierådgiveren vurderer sagen som akut), skal der handles hurtigt. Ved disse alvorlige underretninger vil familierådgiveren ikke vente på det førnævnte underretningsmøde. I sådanne tilfælde tilrettelægger familierådgiveren forløbet i hver enkelt sag. 23

24 Underretning til Børne- og Familieafdelingen BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSER Hvis der er grund til at tro, at barnet eller en ung trænger til særlig støtte, skal kommunen (ifølge Serviceloven) sørge for, at barnets eller den unges forhold undersøges. Dette kaldes en børnefaglig undersøgelse. Undersøgelsen udarbejdes i samarbejde med forældrene. Den unge inddrages, hvis denne er fyldt 15 år, ved at familierådgiveren taler med den unge om, hvordan den unge oplever sin situation. Undersøgelsen er forudsætningen for, at familierådgiveren kan iværksætte en hjælpeforanstaltning. Undersøgelsen må ikke være mere omfattende end formålet tilsiger. Hvis Børne- og Familieafdelingen ikke kan opnå samtykke, skal afdelingen vurdere, om undersøgelsen skal opgives, eller om bekymringen for barnet er så alvorlig, at der alligevel skal udfærdiges en undersøgelse. En sådan undersøgelse foretages ud fra de oplysninger, Børne- og Familieafdelingen ligger inde med, sammen med de oplysninger, afdelingen kan indhente uden samtykke. (Se afsnit 5 om videregivelse af oplysninger). Familierådgiveren skal sikre sig tilstrækkelig viden til at vurdere barnets situation. I den forbindelse er det oplagt, at familierådgiveren får mere at vide fra de mennesker, der indtil nu har haft med barnet at gøre. Det kan for eksempel være barnets dagtilbud, fritidshjem, klub, skole, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller Sundhedsplejen. Familierådgiveren vurderer, om der er behov for at indhente specialviden om barnet. Det kan for eksempel være en speciallægeundersøgelse eller en psykologisk undersøgelse. Familierådgiveren skal i sin undersøgelse bruge de samarbejdspartnere, der er i daglig kontakt med barnet. På den måde får barnet også støtte i undersøgelsesforløbet. På baggrund af risikovurderingen vurderer familierådgiveren, om barnet eller den unge har et særligt behov for støtte eller ej. Ifølge Børnelinealen vil det være de børn, vi har betegnet som sårbare børn og unge, truede børn og unge og børn og unge med svære problemer. 24

25 En underretning og et undersøgelsesforløb medfører som regel et samarbejde mellem Børne- og Familieafdelingen, barnet/den unge, forældrene og de fagpersoner, der i hverdagen kan støtte barnet. Formålet er at ændre barnets/den unges situation. I samarbejdet er det nødvendigt, at fagpersonernes rolle under forløbet aftales, så alle er klar over hinandens forskellige indsatser. Sagen overdrages ikke til Børne- og Familieafdelingen, men vi samarbejder tværfagligt. Børne- og Familieafdelingen arbejder videre ud fra et helhedssyn på barnets/familiens samlede situation, mens institutionen/skolen fortsat arbejder med støtten til barnet/den unge. Hvis der sker PLUDSELIGE ændringer med barnet eller den unge i sagsforløbet, skal du orientere familierådgiveren eller skrive en ny underretning, da det kan have betydning for det videre sagsforløb. Alle underretninger har betydning! KLARE AFTALER Lav klare aftaler I et underretnings- og undersøgelsesforløb mødes en række forskellige fagpersoner fra forskellige steder i kommunen. For at samarbejdet kan fungere bedst muligt, er det familierådgiverens opgave at få klarhed over, hvem der gør hvad og hvorfor. Udgangspunktet ser sådan ud: Forældrene deltager i alle møder, medmindre de klart giver udtryk for, at de ikke ønsker at deltage. Det er vigtigt at huske, at de er de vigtigste personer i barnets liv. Når I mødes, skal formålet med mødet være klart defineret i en dagsorden allerede ved indkaldelsen til mødet. Vær opmærksom på at lave en klar aftale om, hvem der er den ansvarlige tovholder i den efterfølgende periode, så I undgår uklarhed og forvirring. Ved et underretningsmøde og møder vedrørende en socialfaglig undersøgelse er det altid familierådgiveren, der er tovholder. Det er også nødvendigt tydeligt at aftale, hvilke opgaver den enkelte pædagog, lærer, sundhedsplejerske, familierådgiver, psykolog eller andre påtager sig for at hjælpe barnet/den unge. Den gode dialog i samarbejdet er en forudsætning for at yde den gode og rigtige indsats. Støtten til barnet/den unge og familien er et tilbud. Familierådgiveren kan som udgangspunkt kun iværksætte en hjælpeforanstaltning, hvis der i samarbejde med forældrene er udarbejdet en undersøgelse efter Serviceloven, og hvis forældrene er enige i og ønsker iværksættelsen af en hjælpeforanstaltning. Det er vigtig at være åben og nysgerrig på familiens behov og ressourcer i forhold til barnet. (Se også bilag om den nødvendige samtale). 25

26 signal bekymring ansvar handling Af hensyn til samarbejdet med forældrene skal du altid forsøge få forældrenes samtykke til at videregive oplysninger. 26

27 Videregivelse af oplysninger og tavshedspligt 5 FØLSOMME: Personfølsomme oplysninger om for eksempel religion vedrører enkeltpersoners rent private forhold. De må som hovedregel ikke gives videre. FORTROLIGE: Fortrolige oplysninger må gerne gives videre, hvis de er af væsentlig betydning for den afgørelse myndigheden skal træffe. Giv og få oplysninger Alle medarbejdere bør være opmærksomme på, at ens samarbejdspartnere kan have brug for oplysninger, man selv ligger inde med. Det betyder, at man både efter anmodning og af egen drift (dvs. på eget initiativ) skal formidle viden til samarbejdspartneren. I Børne- og Familieafdelingen er familierådgiverne bevidste om, at institutionen eller skolen også arbejder med barnets sociale udvikling og derfor kan have behov for at kende til Børne- og Familieafdelingens indsats i forhold til familien. Af hensyn til samarbejdet med forældrene skal du altid forsøge at få forældrenes samtykke til at videregive oplysninger. Hvis det ikke er muligt at få forældrenes samtykke, må du undersøge, om oplysningerne kan videregives med hjemmel i Forvaltningslovens 28, som henviser til Persondatalovens 7 og 8, der omhandler behandling af oplysninger i en sag eller i Retssikkerhedslovens 11c. Tavshedspligt Hvad enten du er ansat i en institution, på en skole eller i en forvaltning, har du som udgangspunkt tavshedspligt. Det står i Forvaltningsloven ( 27). Tavshedspligten omfatter alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer. Studerende, eksterne konsulenter og vikarer, der kommer i institutionen eller på skolen, har også tavshedspligt. Oplysninger, der relaterer sig til følgende, er med sikkerhed omfattet af tavshedspligten: Race. Religion. Politisk tilhørsforhold. Foreningsmæssige forhold, som ikke er sædvanlige. At man er medlem af den lokale fodboldklub er ufarligt, men at man er medlem af en national rockerklub skal ikke videreformidles af offentlige myndigheder. Seksuelle forhold. Strafbare forhold. Helbredsoplysninger. Misbrug. Indtægts- og formueforhold. Interne familieforhold, eksempelvis problematiske skilsmisser, samværsproblemer etc. Andre forhold som selvmordsforsøg, ulykkestilfælde mv. Videregivelse af oplysninger i anonymiseret form er ikke brud på tavshedspligten. Det er dog en forudsætning, at det ikke kan identificeres, hvem oplysningerne drejer sig om. Som medarbejder har du tavshedspligt med hensyn til både de almindelige fortrolige oplysninger, følsomme personoplysninger, som er fortrolige, og andre fortrolige personoplysninger, du erfarer gennem dit arbejde. Tavshedspligten gælder imidlertid kun til en vis grænse. I visse situationer har medarbejderen pligt til at videregive oplysninger. Tavshedspligt og oplysninger til forældre, der ikke har del i forældremyndigheden Den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, har ret til at få en mundtlig orientering om sit barn direkte fra skole, daginstitution, social- og sundhedsvæsenet, private hospitaler, privatpraktiserende læger og tandlæger, hvis han eller hun beder om det. Oplysningerne om barnet må indeholde udsagn om barnets udvikling og trivsel, om barnets ressourcer og problemer og om barnets faglige standpunkt og helbredsmæssige tilstand. Oplysningerne må ikke gives, hvis det skønnes at være til skade for barnet eller den unge. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren. 27

28 Videregivelse af oplysninger og tavshedspligt SAMARBEJDE OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Samarbejde og videregivelse af oplysninger Dette afsnit beskriver mulighederne for at udveksle oplysninger. De medarbejdere, der løser opgaverne om et barn eller en ung og dennes familie har mulighed for at samarbejde. Det gælder også i det daglige arbejde, hvis et barn eller en ung har brug for ekstra støtte. Videregivelse med hjemmel i Forvaltningsloven Der er forskel på de regler, der gælder ved videregivelse af oplysninger inden for samme forvaltningsmyndighed, og de regler, der gælder ved videregivelse til en anden forvaltningsmyndighed. Man må kun indhente fortrolige oplysninger, der har betydning for udførelsen af ens arbejdsopgave. (Forvaltningslovens 32). Videregivelse af oplysninger INDEN FOR samme forvaltningsmyndighed (enhedsforvaltningen) Alle relevante og væsentlige oplysninger, der er af betydning for arbejdet, må videregives inden for den kommunale enhedsforvaltning. Videregivelsen skal tjene et klart sagligt formål. Det er ikke nødvendigt at skelne mellem forskellige typer af fortrolige oplysninger. Den kommunale enhedsforvaltning omfatter: Børne- og Familieafdelingen Sundhedsplejen Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Skoleafdelingen Daginstitutioner (også selvejende, hvis de efter aftale udfører opgaver for kommunen) Dagplejen Ungdomsskolen Folkeskolen er ikke en del af den kommunale enhedsforvaltning. Det skyldes, at en skole betragtes som en selvstændig forvaltningsmyndighed, hvis sagen vedrører det enkelte barn. Skolen er ved lov tillagt selvstændig kompetence på en række områder. Videregivelse af oplysninger til en ANDEN myndighed Følgende myndigheder, institutioner mv. er ikke omfattet af den kommunale enhedsforvaltning: Den enkelte folkeskole Statsforvaltningen Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Politiet Krisecentre Hospitaler Daginstitutions- og skolebestyrelser Hvis du skal videregive oplysningerne til en anden myndighed, skal du finde ud af, hvilken slags oplysning du vil give videre. Persondataloven deler nemlig oplysningerne i tre kategorier: Almindelige personoplysninger reguleres af Persondatalovens 6 Følsomme oplysninger, som er fortrolige reguleres af Persondatalovens 7 Andre fortrolige oplysninger reguleres af Persondatalovens 8 Har den, som oplysningen drejer sig om, givet samtykke, kan alle ovenstående typer oplysninger videregives. Har vedkommende ikke givet samtykke hertil, kan informationen kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, hvis der findes hjemmel herfor i loven. Udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde brug bl.a. de tværfaglige netværk Ifølge servicelovens 49a er der muligt for, at de myndigheder og selvejende og private institutioner, der løse opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes kan udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns ellers en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde. Udvekslingen af oplysninger vedrørende et konkret barn eller en ung kan ske på ét møde og i særlige tilfælde på et opfølgende møde. De nævnte myndigheder og institutioner, der kan videregive oplysninger, er ikke forpligtede hertil. 28

itide Læsevejledning:

itide Læsevejledning: itide Læsevejledning: Dette dokument indeholder det samlede materiale for den reviderede version af itide. Det betyder, at al tekst er med - også det, der i den endelige version skal være i tekstbokse.

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

HVAD GØR VI, HVIS OMSORGEN SVIGTER, ELLER ET BARN HAR BRUG FOR SÆRLIG STØTTE?

HVAD GØR VI, HVIS OMSORGEN SVIGTER, ELLER ET BARN HAR BRUG FOR SÆRLIG STØTTE? Roskilde modellen HVAD GØR VI, HVIS OMSORGEN SVIGTER, ELLER ET BARN HAR BRUG FOR SÆRLIG STØTTE? a 1 R O S K I L D E KO M M U N E a 1 side 1 2 6 6 8 10 13 14 16 17 19 20 22 24 25 26 30 30 34 35 39 40 indhold

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. 1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Udsatte børn og unge i Kolding Kommune 1 Til Fagpersoner ansat på skoler, daginstitutioner, dagplejen og Sundhedsplejen i Kolding Kommune Denne pjece indeholder oplysninger

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn Handleplan Seksuelle overgreb mod børn 2 Indhold 1. Indholdet af Vejle Kommunes handleplan... 5 2. Forebyggelse... 6 3. Er der mistanke om seksuelt overgreb?. 7 4. Hvis mistanken retter sig mod barnets

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for, Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet

Læs mere

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN - en handlevejledning for tidlig indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret Indhold Forord 4 Hvem bør kende denne handlevejledning?

Læs mere

beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge

beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge apr il 201 6 Beredskabsplanen er en del af: TIDE Indsatsmodellen i Forord Hvidovre Kommunes vision er, at uanset hvilke forudsætninger

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte?

Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? Roskildemodellen - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 1 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 Roskildemodellens indhold side 6 DEL 1 BEKYMRING FOR BARNET 1.1

Læs mere

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for

Læs mere

Sådan gør du. Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Sådan gør du. Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Sådan gør du Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp 2 1. Tavshedspligt s. 3 2. Sådan arbejder vi med barnet eller den unge og familien s. 6 3. Sådan søger

Læs mere

Notat om underretninger i børnesager

Notat om underretninger i børnesager Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen 8. maj 2012 Margit Tang Møller Notat om underretninger i børnesager På landsplan er der en stor stigning i antal underretninger. Dette vurderes af eksperter i familiesager

Læs mere

Tavshedspligt og samarbejde

Tavshedspligt og samarbejde 10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Underretningspligt:... 4 2.1. Underretning bør ske:... 4 2.2. Underretning

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. X FORORD 2 Etiske overvejelser 2. NÅR NOGET ER GALT 4 Bekymring for barnet 4

INDHOLDSFORTEGNELSE. X FORORD 2 Etiske overvejelser 2. NÅR NOGET ER GALT 4 Bekymring for barnet 4 INDHOLDSFORTEGNELSE X FORORD 2 Etiske overvejelser 2 NÅR NOGET ER GALT 4 Bekymring for barnet 4 OVERGREB OVER FOR BØRN 6 Fysisk/psykisk vold og mishandling 6 Fysisk/psykisk vanrøgt 6 Seksuelt misbrug 6

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

Handleguide ved overgreb

Handleguide ved overgreb Handleguide ved overgreb Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Ishøj Kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om hvordan overgreb mod børn og unge

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Ungeforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE www.albertslund.dk boerneforvaltningen@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 34 - din nøgle til

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar

Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE Forvisitationen rolle og ansvar Underretninger lovgivning, procedurer, den gode underretning

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304 Kommunernes rolle i det koordinerende myndighedsarbejde. Barnets reform og kommunernes beredskabsarbejde vedr. koordineret håndtering af sager, hvor børn udsættes for vold og seksuelle overgreb. SISO 2011

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2012-16

Børne- og Ungepolitik 2012-16 Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger:

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af hvordan Familieafdelingen håndterer underretninger. Notatet beskriver, at en underretning

Læs mere

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Almen indsats. Almen forebyggende indsats SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet

Læs mere

Bekymringsbørn HANDLEPLAN

Bekymringsbørn HANDLEPLAN Bekymringsbørn HANDLEPLAN Revideret december 2006 Forord Plads til alle Tidlig indsats Udvikle svage sider Styrke stærke sider På Hjerting skole har medarbejderne pligt til at vise særlig opmærksomhed

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Børn i familier med alkoholproblemer Handlevejledning Udarbejdet november 2008 Pjecen kan hentes på www.vejle.dk/alkohol Indhold Afsnit 1: Forældre med alkoholproblemer. Det er vigtigt at gribe ind!...4

Læs mere

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Allerød kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om, hvordan overgreb og mistanke om overgreb

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk PÅ TVÆRS Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet www.albertslund.dk FORORD Det tværfaglige arbejde har en vigtig betydning i et barns liv. Særligt omkring de udsatte børn og unge

Læs mere

Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER

Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER Handlemuligheder, når familier med udsatte børn ikke vil samarbejde med kommunen Udgivet af: Socialministeriet

Læs mere

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010 Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børne - og Familiecentret, skoler og daginstitutioner i Odder Kommune og Tandplejen, private opholdssteder samt Gerda Pedersen, Lise Gammelby, Jørgen Møholt og Mette Lunau

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere

Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDLEDNING FAGLIG ETIK 4 BEHANDLING AF FORTROLIGE PRIVATE OPLYSNINGER 4 INFORMER DIN LEDER 5 BEKYMRINGSSIGNALER HOS BØRN OG UNGE

Læs mere

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Tværfaglig håndbog For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Børne- og Skolesekretariatet 6. reviderede udgave 2013 1 Indholdsfortegnelse Hvad er den tværfaglige

Læs mere

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børnog ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og unge..2 Specifikt

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune Sådan handler Familierådgivningen Procedurer og retningslinjer for Familierådgivningens håndtering af sager med mistanke eller viden om seksuelle

Læs mere

Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge

Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge Indhold Indhold...2 1. Indledning...3 2. Definitioner på seksuelle overgreb, fysisk og psykisk vold...4 3. Tidlig forebyggelse og opsporing...5 4. Bekymring...7

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Handleguide og beredskabsplan

Handleguide og beredskabsplan SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Handleguide og beredskabsplan en forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge Godkendt af Byrådet den 26. maj 2014 Acadre 13/16509 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s. Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.

Læs mere

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer. Lovgivning Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til Lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.

Læs mere

Beredskab Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb

Beredskab Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb Beredskab Handlemuligheder ved omsorgssvigt, fysiske og seksuelle overgreb Vejledning til lærere, pædagoger og andre, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning... 3 Forebyggelse... 4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

RÅDGIVNING af børn og unge

RÅDGIVNING af børn og unge Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt

Læs mere

Handleguides til fagpersoner. - ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

Handleguides til fagpersoner. - ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn Handleguides til fagpersoner - ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn Oktober 2013 Indhold Indledning... 3 Bekymring, mistanke og viden om overgreb... 4 Gode råd til samtalen

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere