De usynlige prostitutionskunder. Kenneth Reinicke Institut for Samfund og Globalisering, RUC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De usynlige prostitutionskunder. Kenneth Reinicke Institut for Samfund og Globalisering, RUC"

Transkript

1 De usynlige prostitutionskunder Kenneth Reinicke Institut for Samfund og Globalisering, RUC Der er stor uenighed om omfanget, formerne og konsekvenserne af prostitution. Selvom der er meget debat om prostitution i det danske samfund, er det sjældent, at der rettes et fokus mod efterspørgslen. Diskussionen af den mandlige seksualitet i forbindelse med køb af sex er et stort tabu. Det specielle ved prostitutionsdebatten i Danmark er dog, f.eks. i modsætning til Sverige, at vi ikke tør diskutere prostitution som et fænomen. Vi fokuserer kun på de prostituerede og glemmer efterspørgslen og kunderne. Politikere kan snakke stolpe op og stolpe ned om, hvor vigtigt det er at sætte ind overfor trafficking af kvinder over grænserne, uden at nævne kundesiden med et ord. Prostitutionsdebatten i Danmark er et glimrende eksempel på, hvor svært det er at problematisere de mørke sider af mænds liv, og hvor problematisk det er at diskutere mænds seksualitet i det offentlige rum. Det er interessant at notere sig, at når man deltager i møder, seminarer og konferencer om prostitution så er det der bliver diskuteret og skændes om stadigvæk kvindernes situation og specielt skismaet om hvorvidt kvinderne er udsat for ulykkelige hændelser eller være selvstændige individer. Selv om det er logik for burhøns, at mænd udgør eksistensbetingelsen for de prostituerede, er mænd stort set ikke tilstede i debatten om prostitution. Derfor bliver der ikke sat spørgsmålstegn ved mænds ret til at købe sex, og mænds deltagelse og medansvarlighed bliver ikke diskuteret. Diskussionen har været præget af en hertil og ikke længere attitude, hvor de mandlige kunder i stor udstrækning har været endestationen. Det fremhæves ofte, at det er bagmændene, som er problemet, når det drejer sig om handelen med fattige kvinder til prostitutionsmarkedet i Danmark. Det er de selvfølgelig også i stor udstrækning, men uden en efterspørgsel på prostituerede, var der intet at trafficke. Der er ingen tvivl om at prostitutionsområdet i stor udstrækning er et felt hvor der blandt NGO er og interesseorganisationer kæmpes hårdt om at definere sandheden for specielt de prostituerede. På den ene side skal man være selvkritisk og ikke tage selvstændigheden fra de prostituerede men på den anden side skal man ikke være naiv og bilde sig ind at de prostituerede ved hvad der er godt for dem. Ud over den konkrete uenighed om, hvorvidt man skal forsøge at regulere eller blot appellere til forandring, handler trægheden i stor udstrækning om det kulturelt grænseoverskridende i at skulle diskutere mænds seksualitet. Dette, tror jeg, skyldes, at mænd i mange henseender er det usynlige køn. Det gælder først og fremmest når vi diskuterer prostitution, hvor det er svært at få kunden i centrum. Vi ser dog den samme tendens indenfor voldtægtsområdet, når uagtsom voldtægt sættes på dagsordenen. Her er det nemmere at diskutere juristeri frem for seksualmoral. Det har ligeledes været den samme situation i mange år indenfor voldsområdet. Her er der nu, i modsætning til prostitutionsområdet, sket en del, idet der fra politisk hold, som et nyt tiltag, er blevet etableret behandlingstilbud til den voldsudøvende mand. Tendensen til at usynliggøre mænd som køn ser vi også, når det gælder de positive elementer af mænds liv, som f.eks. når det handler om faderskab, 1

2 hvor det er svært at få fokus på mænds rettigheder i form af reserverede/øremærkede barselsperioder til mænd. Det funktionalistiske og barske prostitutionssyn Der er en eklatant mangel på vidensbaseret diskussion, når det gælder prostitution i Danmark. Debatten er ofte præget af uimodsagte myteoverleveringer og et funktionalistisk prostitutionssyn, der hævder, at prostitutionen udfylder nogle samfundsmæssige funktioner. Margaretha Järvinen (1991) har i en glimrende artikel beskrevet det vidtrækkende funktionalistiske prostitutionssyn i Danmark. Det indeholder bl.a. forestillinger om at prostitution er universelt og biologisk betinget og myten om, at hvis myndighederne griber ind over for prostitutionen, vil det have skadevirkninger på samfundet. Indenfor den funktionalistiske forståelsesramme opfattes prostitution ikke som et problem. Det er et universelt og til dels uforanderligt fænomen. Prostitution opfattes som en nødvendighed for at tilfredsstille det mandlige sexbehov, en slags nødvendigt onde. Jeg har selv deltaget i flere radiodebatprogrammer om prostitution, og her er det karakteristisk, at man ofte møder en hær af argumenter med rod i myter og fordomme om den uforanderlige mandlige seksualitet, der konstant skal tilfredsstilles. Det der har overrasket mig mest ved disse programmer, er, at det også er kvinder, som ringer ind og forsvarer disse holdninger om f.eks. nødvendigheden af den daglige mandlige sædafgang. Når diskussionen en sjælden gang falder på mænd og prostitution føres debatten ofte hurtigt over på de handicappede mænds situation. Selvom det er en frygtelig situation, at man kan være så handicappet, at man hverken kan gennemføre et samleje eller masturbere selv, må vi acceptere, at ikke alle har den samme tilgængelighed til sex. Ved at tillade køb af sex tillader man misbrug af mennesker, selv om man ved det medfører store omkostninger for de prostituerede. Danskerne har dog en meget barsk holdning til prostitution I en befolkningsundersøgelse om prostitution fra 2002 foretaget af sociologen Claus Lautrup om danskernes holdning til prostitution kom det frem, at der eksisterer modsatrettede opfattelser til prostitution. De fleste danskere mente, at prostitution er en helt eller delvis acceptabel del af samfundet samtidig med, at det erkendes, at prostitution har svære psykiske og fysiske konsekvenser for den prostituerede. Der er dog tendenser, der peger på, at flere og flere mennesker er imod prostitution. En Vilstrup undersøgelse fra 2006 viste, at den del af befolkningen der finder prostitution uacceptabel, er vokset fra 25% til 42% fra 2002 til Det handler om almindelige mænd Viden om og forskning i mænd som prostitutionskunder er et relativt nyt fænomen. Dette hænger måske sammen med, at kundesiden i Danmark kan opfattes som en slags ikke-legitimt terræn at bevæge sig ind på (Reinicke 2004). Dette til trods for, at det er vigtigt at fremhæve, at prostitution er et ligestillingsproblem, fordi mænds seksualitet er eksistensbetingelsen for prostitution. Overordnet set kan prostitution siges at være et samfundsmæssigt mandligt privilegium, som er gearet til mænds ofte visuelle og instrumentelle seksualitet. Mænds seksualitet rummer selvfølgelig også i stor udstrækning evnen til ømhed og intimitet. Men prostitution er for mange mænd belejligt, fordi mænds seksualitet ofte gør det muligt at se gennem fingre med prostitutionens elendighed, og det er ikke let at overbevise en erigeret penis om, at den burde have dårlig samvittighed. 2

3 Men hvorfor køber mænd sex? Er det lyst og længsler eller magt og kontrol, der driver mænd til prostituerede. Er det mænd som får for lidt og uinteressant sex derhjemme, eller er det mænd som overhovedet ikke får sex andre steder? En af de rodfæstede men fejlagtige opfattelser af prostitutionskunder er, at det hovedsageligt er mænd, som ikke kan få sex på anden vis eller handicappede mænd, som ikke kan tilfredsstille sig selv seksuelt. Dette er ikke et sandfærdigt billede. Forskning på området har vist, at sexkunder udgør et bredt udsnit af den mandlige befolkning, og repræsenterer både gifte og ugifte mænd fra forskellige sociale lag og fra forskellige aldersgrupper. Undersøgelser har dog vist, at der er stor forskel på, hvor udbredt det er at gå til prostitueret. I lande som Spanien og Italien har omkring 40 % af mænd været til prostitueret, hvorimod det i f.eks. Skandinavien er ca %. I Thailand er tallet helt oppe omkring 70 %. Forskellen mellem de forskellige lande siger noget om seksualitetens kulturbundne former men også, at det er muligt at påvirke mænd, og at mænds seksualitet ikke er en statisk størrelse. Der findes dog nu relativt megen information om sexkundernes sammensætning og deres præferencer og motiver. Historien om prostitutionskunder handler i høj grad om det, man kan kalde normale mænd. Prostitutionsforskningen viser nemlig, at mange mænd som har købt sex, også kunne have undladt at gøre det, og der findes mænd, som ikke har købt ses, men som måske i fremtiden kunne finde på det (Prieu/Taksdal 1989). Sexkunder køber illusioner, og ønsker ikke at facaden skal brydes ned. Det er bl.a. spændingen, den forbudte følelse og forestillingen om horen, der gør det så attraktivt og dragende. Den norske kriminolog Elin Kippe afsluttede i 2004 en undersøgelse om mænd, som køber sex. Undersøgelsen indeholdt interview med 20 mænd i alderen år om deres erfaringer med køb af seksuelle ydelser. Det fremgik, at de fleste af mændene ikke opfattede det som accepteret at gå til prostitueret i deres omgangskreds men, at de købte sex, fordi de fik indblik i en eksotisk og spændende verden. Flere af mændene prøvede at retfærdiggøre deres køb af seksuelle ydelser med, at det ikke gjorde skade på nogen. Samtidig skildrede de andre mandlige kunder som perverse udnyttere, men uden at de tog moralsk stilling til deres egne handlinger. Den dominerende markedsattitude I Danmark er det som de fleste mennesker er vidende om lovligt at købe og sælge seksuelle ydelser. I Danmark er feltet prostitution gået fra en kriminalpolitisk diskurs til socialpolitisk diskurs. I 1999 vedtog folketinget en lovændring der afkriminaliserede prostituerede udfra betragtningen om at prostitution først og fremmest er et socialt problem. Selvom prostitution ikke længere kan anses som en kriminel aktivitet, fastholder loven, at prostitution ikke er at betragte som et lovligt erhverv. Kvinderne skal dog betale moms og skat af deres indtjening. Men prostitution er ikke et erhverv, hvor man har de samme rettigheder som på det brede arbejdsmarked, hvor man kan være medlem af en A-kasse og få syge- og feriepenge, og man kan ikke sende arbejdsløse i aktivering på bordeller. Den danske Europaparlamentariker Britta Thomsen har ved flere lejligheder fremhævet, at det er svært at diskutere regulering af prostitution i Europaparlamentet, fordi der i flere af de europæiske lande dominerer en stærk opfattelse af, at prostitution er et erhverv, som skal respekteres på lige fod med andre erhverv. Denne attitude er også til stede i Danmark. En af grundene til, at vi som samfund har svært ved at rykke fokus mod mændene skyldes, at vi i lang tid har diskuteret prostitution ud fra en liberal markeds-tankegang, hvor seksualiteten indgår som en handelsvare og næringsvej. Myten om at prostitution er kvindens ældste erhverv trives også stadig. Samfundet 3

4 sender et uheldigt signal. Mænd er jo bare kunder, og kunder er vi alle sammen i vores hverdag. Der har været fokuseret på sex som et produkt, der blev solgt på et frit marked, og hvor sælgeren solgte sin vare frivilligt. Sådan er det selvfølgelig ikke. Vi ved jo godt, at der ikke er tale om et reelt frit valg. Flertallet af de kvinder, der går ind i prostitution, føler ikke, at de har andre fremtidsmuligheder. Fattigdom, overlevelsesstrategier og økonomiske forhold har stor betydning for, at kvinder begynder at prostituere sig. Det handler hovedsageligt om kvinder, som aldrig har lært at passe på sig selv. Prostitution siger noget om social og samfundsmæssig ulighed, og indikerer mere end noget andet emne, at der ikke er skabt reel ligestilling mellem mænd og kvinder. Prostitution handler selvfølgelig også om seksualitet - mænds seksualitet. Dette til trods for, at man teoretisk set ikke kan udelukke, at der skulle være nogle få kvinder, som går ind i prostitution for at udforske deres seksualitet. Det er mændenes seksualitet, der skal diskuteres Hvis vi skal stoppe prostitutionen skal diskussionen om prostitution først og fremmest handle om mænds seksualitet og mænds seksuelle behov. Det er mændenes holdninger, man skal forsøge at ændre. Derfor bør prostitution diskuteres som en kulturkamp, der handler om, at det er mænd, der via deres seksuelle privilegier og økonomiske magt udnytter kvinderne. Det gælder for mænd om at få integreret deres seksualitet i deres normale normverden. Der er vel ingen mænd, som ønsker, at deres egen datter skal sælge sig som prostitueret. Jeg tror, at de fleste mennesker inderst inde ved, at forsøgene på at gøre prostitutionen stueren er hule. Men seksualitet og prostitution er nogle svære emner, og derfor foretrækker mange lette løsninger. Det føles stadig grænseoverskridende at skulle sætte fokus på mænds seksualitet. Det er svært at tro på, at der kan skabes prostitutionsfrie verdener, og man må ikke være naiv med hensyn til, hvor naturligt et prostitutionsbesøg kan indgå i den normale mandekultur. Det at gå til prostitueret befinder sig i spændingsfeltet mellem at være noget, man kan spøge med og noget, som er tabuiseret for mænd. Det gælder om at gøre det klart, at det ikke kun er bagmanden, som er gerningspersonen i prostitutionen. De fleste mennesker ved godt, at prostituerede låner deres kønsorganer ud for penge, og at det at gå til prostitueret bedst kan sammenlignes med at onanere i en andens krop, og derfor intet har at gøre med gensidige relationer. Man bør igen og igen påpege, at seksualitet hænger sammen med sociale relationer, og at sex bør forbindes med en form for gensidighed og frivillighed. Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at bagmændene er langt større forbrydere end de mænd, som benytter sig af de prostituerede. Men det er værd at stoppe op og tænke over, hvis erigerede pikke det er, der opretholder efterspørgslen på de prostituerede. En lovændring, der kriminaliserer prostitutionskunden kombineret med prostitutionsrådgivning til mænd, kan være med til at skabe den tiltrængte mentalitetsændring hos mændene. Erfaringerne fra telefonlinjen for prostitutionskunder som Kompetencecenter Prostitution etablerede i sommeren 2006 viser, at der er mange mænd, som har udviklet en form for afhængighed af at købe sex, og at disse mænd ønsker hjælp til deres misbrug. Seksualitet og kultur 4

5 Seksualitetens betydning i vores kultur er svær at blive klog på. Men det er sikkert, at der er stor forskel på de muligheder, som mænd og kvinder har for at leve deres seksualitet ud, og på deres muligheder for at tale om det i offentligheden. Selv om kvinders adfærd i dag i højere grad ligner mænds, kan kvinder ikke på samme måde som mænd give udtryk for, at de er ude efter sex. Mænd bliver sjældent fremstillet som 'billige' og løse på tråden i kulturel forstand. Når mænd skriver om deres seksualitet, bliver de ofte opfattet som helte, som 'rigtige' mænd - hvorimod kvinder, der skriver om deres seksualitet, ofte bliver foragtet af offentligheden. Mænd har været og er stadig privilegeret på det seksuelle område. Dette til trods for, at man også kan hævde, at mænd på det personlige niveau betaler en høj pris, idet den traditionelle manderolle giver for lidt plads til hengivelse, intimitet og sanselighed, og at præstationskravet for nogle mænd kan blokere for den seksuelle nydelse. Jeg tror personligt, at der ofte er forskel på mænd og kvinders seksualitet. Ikke fra fødslen, men efter at den kulturelle socialisering har været på spil, hvor den udfarende og penetrerende adfærd forsøges naturaliseret. Dette forstærkes også af, at nogle drenge og mænd til en vis grad stadig opfordres til at drage en kvindens 'nej' i tvivl. Mandens seksualitet er måske mere visuel og instrumentel. Det vidner forbruget af pornografi hos mænd også om. Den svenske kønsforsker Lena Berg (2002) har i den forbindelse påpeget, at kvinder ofte er personligt splittede mellem for eksempel at tage afstand fra pornografi og blive seksuelt ophidsede af at se på det. Kvinder kan være i tvivl om, hvilket kropsligt udtryk de skal tolke som det mest rigtige, og kvinder kan føle sig stigmatiserede, hvad enten de kan lide at se porno eller ej. Valget kan stå mellem at blive opfattet som vulgær eller snerpet. Dette dilemma tror jeg ikke, mænd står i på samme måde. De stærke fantasier omkring pornografi, og prostitution gør ofte mænd blinde over for den tragiske virkelighed, som det ofte er baseret på. Mænd bør ikke have fri adgang til at udleve deres seksualitet, når det sker på bekostning af andre, og der vil helt sikkert være vide og spændende muligheder for at leve sin seksualitet ud, selv om man ikke kan få lov til gå til en prostitueret. Vi ser desværre ofte, at når det fremhæves, at man bør tage nogle store skridt for at bekæmpe prostitution, så kan man få skudt i skoene, at man er eksponent for misforstået moralisme og endnu mere tåbeligt, at man forråder kvinders seksuelle frigørelse. Der eksisterer desværre stadig stærke røster, der hævder, at prostitution kan ses som en frigørende praksis. Hertil skal det siges, at der selvfølgelig stadigvæk er mange måder, hvorpå den kvindelige seksualitet holdes nede i samfundet, men at kvindelig seksuel frigørelse intet har at gøre med prostitution, og retten til at prostituere sig, tværtimod. Dette illustreres på bedste vis af følgende udtalelse, som blev fremsat af en eks-prostitueret til et debatmøde om prostitution: Jeg har aldrig haft sex med mænd i min tid som prostitueret - jeg har derimod serviceret dem gennem deres kønsorganer. En sådan udtalelse provokerer næsten en til at tænke, at man ikke behøver flere argumenter eller mere dokumentation på området, og at vi bare skal skynde os med at forbyde mænd at købe sex. I stedet for at hævde, at vi ser en uhensigtsmæssig nypuritansk feministbølge skylle ind over Danmark, kan man tværtimod påstå, at det efterhånden bare er ved at gå op for flere og flere mennesker, hvad prostitution er for et fænomen. Diskussionen om ulovliggørelse af retten til at købe sex behøver på ingen måde fremstilles som seksualforskrækkelse. Det kan også tolkes som et positivt opgør med den resignation og de tåbelige myter og fordomme, der har hersket på området i lang tid. Vi skal passe på med ikke at skabe et dystert mandebillede, dæmonisere mænds seksualitet 5

6 unødvendigt og beskylde flertallet af mænd for, hvad kun få mænd gør. Men når det er sagt, så skal vi i større udstrækning prøve at opfordre mænd til at integrere deres seksualitet i deres sædvanlige normverden. Vi skal ikke acceptere den uciviliserede mandlige seksualitet. Vi skal passe på med at undskylde mænds opførsel med, at de var i drifternes vold, og dermed reproducere statiske opfattelser af mænds seksualitet. Derfor behøver vi ikke nødvendigvis at se negativt på en øget debat om, hvad der kan accepteres seksuelt og moralsk. Prostitution er vold imod kvinder og det gør både skade på samfundet, kvinderne, mændene og ligestillingen. Findes der frivillig prostitution? En af faldgruberne i prostitutionsdebatten er tendensen til at lægge en klar skelnen mellem frivillig og ufrivillig prostitution? I Danmark er de fleste mennesker imod, at kvinder i bogstaveligste forstand tvinges ind i prostitution, altså når passet bliver taget fra udenlandske kvinder, og de holdes indespærret konstant. Men når det gælder de danske kvinder, er der stadigvæk mange myter om de frigjorte danske kvinder, som frivilligt lægger sig ned på lagnerne og kalkulerer med mænds lyst. Der er selvfølgelig forskel på de vilkår, som traffickede udenlandske prostituerede er underlagt, og de forhold som karakteriserer de danske prostituerede. Men i bund og grund er det den samme historie om svigt og elendighed, der ligger til grund for årsagen til at begynde at sælge sex. Mange kvinder er blevet voldtaget efter at de er startet i prostitution, mange kvinder udviser symptomer på post-traumatisk stresssyndrom og næsten alle kvinder ønsker at forlade prostitution, hvis de kunne. Der er folk der har en pragmatisk holdning til prostitution og udtrykker, at prostitution ikke bør afskaffes, hvis den prostituerede har indflydelse på sexhandlens præmisser. Der er prostituerede som hævder, at der er tale om frivillighed, at de udøver magt overfor deres kunder, og at de er selektive i kundevalget. Der er mange forhold som har betydning for hvorfor og hvordan en kvinde befinder sig i prostitution. Nogle af disse kan være barndomserfaringer, den økonomiske situation, forholdene i prostitutionen og forholdet til kunderne (Vanwesenbeeck 1994). Man kan selvfølgelig ikke udelukke at der er nogen kvinder der befinder sig relativt udmærket i prostitution. Det er vigtigt at se på magtforholdet i prostitution, selvom det selvfølgelig kan være svært at vurdere om prostitution kun funderer sig på økonomisk og social elendighed eller det er et mere facetteret og komplekst fænomen. Selvom det hovedsageligt er på grund af penge at kvinder befinder sig i prostitution er manøvrerummet for de enkelte prostituerede forskelligt. Vi skal ikke bilde os selv ind, at der sker revolutioner på dette område, dertil er berettigelsen af køb af sex for rodfæstet i først og fremmest mænds bevidsthed men til dels også i kvinders bevidsthed. Selvom det er svært at sætte fokus på mændene i prostitutionsdebatten, er der påbegyndt oplysningskampagner med det formål at begrænse tilgangen af kunder til prostitution. I 2006 er der fra henholdsvis Ligestillingsafdelingen og Københavns Kommune blevet igangsat kampagner, som retter et fokus mod prostitutionskunden. Man kan nogle gange i debatten høre argumentet; skal vi ikke lige vente og se erfaringerne og evalueringerne fra Sverige. Det er måske slet ikke sikkert, at der kommer evalueringer fra Sverige, hvor det siden 1999 har været forbudt at købe sex, fordi hvorfor skulle det svenske samfund evaluere noget, de samlet har besluttet ikke skal eksistere. Derfor bør vi også i Danmark sætte spørgsmålstegn ved, om vi på det mest fundamentale og grundlæggende niveau overhovedet ønsker at man skal kunne købe andre menneskers kroppe. Selvom prostitution grundlæggende set har rod i fattigdom, handler det også om moral og menneskesyn. 6

7 Konklusion Der findes mange blindgyder, når prostitution diskuteres, og resignationen er ofte stor både blandt befolkning og politikere. Der kan gøres mere på prostitutionsområdet, selvom det er kommet højere op på mediernes og politikernes dagsorden. Når de fleste kan blive enige om at prostitution er vold mod kvinder, og at det er psykisk og fysisk nedbrydende at prostituere sig, og at vi ved, at de fleste mænd går til prostitueret, fordi det ligesom bare skal prøves, og ofte sker tilfældigt, eller fordi mænd nyder at kunne udøve den uforpligtende kontrol og magt der følger med, er der grund til at spørge, om vi som samfund kan gøre noget for at mænd ikke går til prostituerede? Prostitution er et ligestillingsproblem, fordi mænds seksualitet er eksistensbetingelsen for prostitution. De næste samfundsmæssige tiltag bør derfor være rettet mod at ændre på mændenes holdninger og praksisser. Selv om det kan føles kulturelt grænseoverskridelse at skulle problematisere mænds seksualitet og dermed hive mændene ud af den privilegerede usynlighed, er det vigtigt at påpege, at mænds seksualitet ikke er en statisk størrelse, men derimod en instans som også er påvirkelig af etik, moral og videnskabelige data. Vi skal ikke betragte kunderne som overgrebsmænd og bødler. Men vi skal gøre det klart, at prostitutionskunderne gør det muligt for bagmændene at tjene store summer på kvindernes elendighed. Selvfølgelig bør det ikke i et moderne velfærdssamfund være tilladt at gå til prostitueret. En af grundene til at vi udover at sætte ind med sociale foranstaltninger overfor de prostituerede og styrke efterforskningen rettet mod bagmændene, også bør forbyde mænd at gå til prostitueret, kan sammenlignes med, at hvis man i diskussionen om at reducere revsel i samfundet, udelukkende sigtede på at hjælpe de børn, der var udsat for vold, uden at forbyde overgrebspersonerne i at udføre volden, ville ikke have rykket meget ved debatten og praksis på området. Derfor skal vi også både prøve at ændre på holdning og lovgivning, når det handler om prostitution. Selvfølgelig kan vi ikke alene lovgive os ud af prostitution, idet prostitution i stor udstrækning baserer sig på fattigdom. Men efterspørgslen på prostituerede kan reguleres gennem forandringer i mænds mentale forestillinger om det legitime ved at købe sex. Dette til trods for, at jeg også tror, at der er forskel på mænd og kvinders seksualitet. Men det kan aldrig retfærdiggøre prostitution. Vi skal ikke dæmonisere mænd, men opfordre dem til at tænke sig om, og det gøres mest effektivt gennem en kriminalisering af kunden. Det er muligt at få færre mænd til at købe sex, og budskabet til mænd må være kontant og forståeligt og lyde i retning af; masturber eller sublimer, altså riv den af eller tænk på noget andet. Ansvaret skal således placeres hos mændene. Men som situationen er lige nu i Danmark opfordres mænd ikke særlig tit til at tænke over, hvad det er de foretager sig ved at gå til en prostitueret. Forholdet mellem kundskab og ideologisering bliver ofte diskuteret og det nævnes, at vi behøver mere forskning på området både hvad angår de prostituerede og de mandlige sexkunder. Der skal skabes større metodisk nøjagtighed for at forstå det komplekse fænomen. Det lyder selvfølgelig rigtigt alt sammen og noget man som forsker kan klappe i hænderne af. Men spørgsmålet er om det først og fremmest er mere forskning som man har brug for eller om det er politiske beslutninger taget på et moralsk og etisk grundlag. Historisk set har ansvaret aldrig ligget hos mændene og det ser også ud til at det bliver svært i fremtiden at få det placeret der. 7

8 Der er ingen tvivl om, at myterne bliver ved med at eksistere i Danmark, fordi vi ikke fører en tilstrækkelig vidensbaseret diskussion om prostitutionen. Det er vigtigt at gøre op med de mest sejlivede myter og fordomme om prostitution og det funktionalistiske prostitutionssyn. Det er bl.a. forestillingen om prostitution som kvindens ældste erhverv, prostitution som kvindens frie valg, og at prostitution forhindrer voldtægt. Hvad er så egentlig det vigtigste i bekæmpelsen af prostitution? Det afhænger selvfølgelig af, om man kun ønsker at forbedre forholdene for kvinderne i prostitutionen, eller om man derimod fuldstændig ønsker at komme prostitutionen til livs. Hvis det er sidstnævnte overvejelse, der er på dagordenen, kan man ikke komme udenom at skulle sætte massivt ind på efterspørgselsområdet. Sex er et behov - men ikke en menneskeret. 8

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen?

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Reden København Christina Wind, akademisk projektmedarbejder i Reden København. Har tidligere arbejdet med forebyggelse i bl.a.

Læs mere

MENNESKER TIL SALG. »Prostitution er kvindens ældste erhverv« »Prostitution er kvindens frie valg«

MENNESKER TIL SALG. »Prostitution er kvindens ældste erhverv« »Prostitution er kvindens frie valg« »Prostitution er kvindens ældste erhverv«mennesker TIL SALG»Prostitution er kvindens frie valgder er forskel på tvungen og frivillig prostitutionprostitution forhindrer voldtægthandicappede mænd har også

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Jeg har her sat begrundelsen for forslaget ind. Det med fed og kursiv er begrundelsen og det med almindelig er mine kommentarer.

Jeg har her sat begrundelsen for forslaget ind. Det med fed og kursiv er begrundelsen og det med almindelig er mine kommentarer. Stop en halv Jeg har just set, at der er kommet et udkast til et resolutionsforslag om at forbyde køb og salg af seksuelle ydelser. Til alt held er det kun et udkast, så jeg håber meget, at det bliver

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Takketale. Og stiller ikke spørgsmålstegn ved mænds ret til seksuel udløsning uanset prisen hvor som helst, i hvem som helst, kvinder piger og drenge.

Takketale. Og stiller ikke spørgsmålstegn ved mænds ret til seksuel udløsning uanset prisen hvor som helst, i hvem som helst, kvinder piger og drenge. Takketale Der er situationer hvor mennesker kun mener, at de har deres krop tilbage at handle med, eller der er situationer hvor kroppe er den eneste efterspurgte vare. Det være sig som reservedel for

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Journalist Irene Manteufels tale ved 8.marts-initiativets arrangement i Kulturhuset Lyrskovgade 8.marts 2015

Journalist Irene Manteufels tale ved 8.marts-initiativets arrangement i Kulturhuset Lyrskovgade 8.marts 2015 Journalist Irene Manteufels tale ved 8.marts-initiativets arrangement i Kulturhuset Lyrskovgade 8.marts 2015 Det er jo rart, når man kan gøre status 8. marts og sige: Der er rykket på noget siden sidste

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Når man skal undersøge sexarbejdet, undersøger man ikke sexarbejdet - men i stedet sexarbejderen.

Når man skal undersøge sexarbejdet, undersøger man ikke sexarbejdet - men i stedet sexarbejderen. Sus Oplæg om danske sexarbejdere Jeg har fået lov til at udtale mig om om hvem de danske sexarbejdere er. En af mine kollegaer, protesterede højlydt da hun hørte, at man på konferencen her, som alle andre

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

DET SKAL IKKE BARE VÆRE EN KROP MOD KROP-OPLEVELSE... En sociologisk undersøgelse om prostitutionskunder Af Claus Lautrup

DET SKAL IKKE BARE VÆRE EN KROP MOD KROP-OPLEVELSE... En sociologisk undersøgelse om prostitutionskunder Af Claus Lautrup DET SKAL IKKE BARE VÆRE EN KROP MOD KROP-OPLEVELSE... En sociologisk undersøgelse om prostitutionskunder Af Claus Lautrup " Det skal ikke bare være en krop mod krop oplevelse " En sociologisk undersøgelse

Læs mere

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen.

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen. Værdier/Visioner Seksualitet er en integreret del af alle mennesker. Som mennesker har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet, uanset om vi lever med eller

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks FORESTILLINGEN OM DEN LYKKELIGE LUDER Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks Kære lærer Tak fordi du har valgt at se Forestillingen om den Lykkelige Luder med dine elever.

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner Seksualpolitik På det specialiserede voksenområde i Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014-2018 1 På baggrund af Socialstyrelsens anbefalinger har Ishøj Kommune valgt at udarbejde en seksualpolitik. Seksualpolitikken

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Børn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj.

Børn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj. Børn og seksualitet Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund Uddannet journalist i 1990. Har arbejdet for Sundhedsstyrelsen (HIV/AIDS og prævention), Ugeskrift for Læger, Helse,

Læs mere

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet Mariehøns Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet - Tabu - Det som vi ikke taler om! Hvorfor er det lige så svært Op til 1700

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Voldsformerne. Klip arkene med fysisk og psykisk vold ud. Laminer dem eventuelt for genbrug og sæt magneter eller klæbemasse på efter behov.

Voldsformerne. Klip arkene med fysisk og psykisk vold ud. Laminer dem eventuelt for genbrug og sæt magneter eller klæbemasse på efter behov. TIL 4.-7. KLASSETRIN Voldsformerne Formål Begrebet vold leder ofte tankerne hos børn og unge hen på historier fra nyhedsmedierne og til vold i film. Episoder fra skolegården og klubben kan også være noget

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Alternativ til vold.

Alternativ til vold. Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet

Læs mere

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d.

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse Dagsorden Hvad? Hvorfor? Hvordan? Seksualiteten rummer * Biologiske aspekter * Psykologiske

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Små børns seksualitet

Små børns seksualitet Små børns seksualitet Information til forældre om små børns seksualitet Små børns seksualitet Denne pjece er udarbejdet, fordi mange forældre efterspørger viden om børns almindelige seksuelle udvikling

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen

Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen Forord På Dagcentret Regnbuen ønsker vi at have fokus på brugernes livskvalitet, hvilket indebærer, at vi også arbejder med seksualitet. Det gør vi bl.a. ved at sætte

Læs mere

Husk seksualiteten! Ældre og kronikeres seksuelle sundhed og trivsel

Husk seksualiteten! Ældre og kronikeres seksuelle sundhed og trivsel Husk seksualiteten! Ældre og kronikeres seksuelle sundhed og trivsel Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 3. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, sociolog og projektleder,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indholdsfortegnelse. -Indledning -Rammer/metoder -Serviceloven -Tavshedspligt -Seksualitet på dagsordenen -Straffeloven -Samtykke -Overgreb/krænkelser -WHO

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering.

Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Aktivering Temadag SUS 10.november 2005 Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Sammivik har mange holdninger til og erfaringer med aktivering. Alle i

Læs mere