Stilfuld mad Midtvejsmøde. Fra køkken til patient

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stilfuld mad Midtvejsmøde. Fra køkken til patient"

Transkript

1 Stilfuld mad Midtvejsmøde Fra køkken til patient

2 Sundhed tæt på borgerne leder Vejledning i sund mad hverdagsmad eller mad til syge er oplagt i forbindelse med de lokale sundhedscentre, som Sundhedskartellet foreslår regeringen. Sundhedskartellet vil have indflydelse på sundhedspolitikken. Og i pjecen: Sundhedscentre. Nye veje til mere sundhed for pengene giver Sundhedskartellet og Økonomaforeningen som medlem af Sundhedskartellet - sit bud på fremtidens sundhedsfremme. Budskabet er, at i dag, hvor antallet af sygehuse bliver stadig færre, og de, der overlever nedskæringerne, er stærkt specialiserede, bliver der i stadig højere grad brug for lokale sundhedscentre. Steder, hvor borgerne kan få vejledning i sund livsstil. Og det vil sige alt fra omlægning af madvanerne til sårbehandling. Pjecen er en opfordring til regeringen om at oprette lokale sundhedscentre i kommunalt regi eller amtsligt regi. Det er ikke vigtigt, hvor ejerskabet placeres. Det vigtige er, at tilbuddet bliver tilgængeligt for alle borgere: børn, unge og ældre, raske såvel som dem med kroniske sygdomme. Vi mener, at lokale sundhedscentre kan løse en række sundhedsopgaver bedre, end det sker i dag netop fordi centrene er tæt på borgerne. Borgerne kan komme ind lige fra gaden og hente gode råd. Eller blive behandlet for mindre alvorlige sygdomme. God mad spiller en vigtig rolle for vores livskvalitet, uanset alder og sundhedstilstand. Og de lokale sundhedscentre er derfor et oplagt sted for os med en kostfaglig baggrund at rådgive alle typer mennesker. Vi kan vejlede i sund madlavning. Og i tilberedning af f.eks. mager mad, hvis problemet er overvægt, kolesterolfattig mad, hvis der er hjertekarsygdomme i anmarch osv. Jeg forestiller mig også, at det er oplagt at knytte en café eller et spisested til sundhedscentrene, så det bliver muligt at demonstrere sund mad i praksis. Ligesom sundhedscentrene f.eks. kan tilbyde madlavningskurser for udvalgte patientgrupper, der har brug for at få sund mad demonstreret, før de skal hjem og lægge deres madvaner om. Eller for den sags skyld for den travle børnefamilie, der har brug for tips til god hverdagsmad. Lokale sundhedscentre kan i øvrigt ses som et konkret bud på opfølgning af den Nationale plan mod fedme. 2 økonomaen

3 siden hen Farvel i 2004 Økonomaforeningens formand, Irene Kofoed-Nielsen, siger farvel på generalforsamlingen i oktober Det fortalte hun repræsentantskabet på mødet den 27. maj. Så vil jeg prøve noget andet, selv om dåbsattesten er ved at være lidt gulnet i kanten, sagde Irene Kofoed-Nielsen. Hun har været formand siden 1979 og blev første gang valgt til en tillidspost i Økonomaforeningen for mere end 30 år siden. Selv om jeg har sagt det her i dag, i rigtig god tid, betyder det ikke, at jeg vil geare ned eller ændre mig væsentligt. Jeg vil være nøjagtig, ligesom jeg plejer. Jeg vil have det samme engagement og drive, for jeg vil nemlig gerne aflevere en god forretning til den næste formand, sagde Irene Kofoed-Nielsen. A Læs om repræsentantskabsmødet, side Sundhed.dk Sundhedsportalen sundhed.dk, hvor man kan finde oplysninger om sundhed og sygdomme og medicin på internettet er udviklet af Apotekerforeningen i samarbejde med en række fagforeninger og patientforeninger. Apotekerforeningen har båret langt størsteparten af udgifterne til at udvikle portalen, men i sidste ende blev det for dyrt at stå for driften af sundhed.dk. Og derfor forærede Apotekerforeningen portalen til Amtsrådsforeningen. Amtsrådsforeningen vil imidlertid fjerne nogle af de ydelser, som vi hidtil har kunnet hente på sundhed.dk. Det gælder ifølge Politiken f.eks. brevkassen og medicinleksikonet. Ydelser, der erfaringsmæssigt trækker brugere til et netsted. Amtsrådsforeningen satser til gengæld på at gøre det muligt at bestille tid hos lægen over portalen. Menuen er sat. Skrubbefileten er laksefarseret, bagt i safransovs og kørt ud på gynækologisk afdeling 115 sammen med blomkål, ærter og kartofler. Her er der mange mødre til at nyde maden. Og nogle af dem synes, den er bedre end hjemme... forsidefoto: henrik frydkjær 3

4 Fagforeningen er for medlemmer Ny formand, ny profil til FTF Indtil dato har to kandidater meldt sig på banen for at overtage posten som formand for ftf, Økonomaforeningens hovedorganisation. Det er bupl s formand, Bente Sorgenfrey og næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen. Og står det til de to formandskandidater, skal ftf være både mere synlig i offentligheden og klar i mælet med hensyn til sine holdninger i velfærdsdebatten, skriver ftf i en pressemeddelelse. Den nuværende formand Anker Christoffersen fratræder på kongressen til november. Andre kandidater kan i øvrigt melde sig, helt indtil punktet kommer på dagsordenen på kongressen. A De tre boenheder, Elmehuset, Kastanjehuset og Birkehuset under den psykiatriske institution, Skovvænget i Ballerup, har indtil nu fået middagsmaden bragt fra Centralkøkkenet. Fremover ønsker institutionen imidlertid, at al maden tilberedes sammen med beboerne i de tre enheder. Lederne af de tre køkkener har derfor kontaktet Økonomaforeningen for at få hjælp til at gennemføre en køkkenanalyse, der skal vise, hvad der skal til af ændringer i køkkenet, mht. normeringen mv. for at gøre det muligt at inddrage beboerne i madlavningen. Sygefraværet skal ned Det samlede sygefravær i Danmark svarer til, at personer er væk fra arbejde hele året. Blot en dags mindre fravær pr. person vil betyde flere i arbejde. Og med udsigt til mangel på arbejdskraft, går regeringen efter dette bidrag til beskæftigelsen, skriver Fællesrådet. Regeringen mener, der skal satses på at fastholde den sygemeldte til arbejdsmarkedet, den opfordrer virksomhederne til at udarbejde en fraværspolitik og en kultur, der gør det nemmere at diskutere nærvær og fravær, lægerne skal skrive mere brugbare lægeerklæringer - om den sygemeldtes funktionsevne, så en fuldtidssygemelding eventuelt kan ændres til en delvis sygemelding. Da det viser sig, at lederen i ét af de tre køkkener ikke er medlem af Økonomaforeningen og ikke ønsker at blive det, valgte køkkenlederne fra de to øvrige køkkener imidlertid at bede foreningen stoppe køkkenanalysen. De er nemlig enige om, at foreningen er til for medlemmerne og at hjælpen fra foreningen derfor ikke kan omfatte ikke-medlemmer. Økonomaforeningen har imidlertid gennemført analysen i de to køkkener i samarbejde med medlemmerne og orienteret institutionen om denne løsning. A siden hen I erkendelse af, at sygefraværet ofte hænger sammen med virksomhedens arbejdsmiljø, skal arbejdsmiljøsystemet udvikles, ligesom regeringen overvejer rådgivningspligt til virksomheder med et ekstremt højt sygedagpengeforbrug. A 20 procent af lønmodtagerne tegner sig for ca. 80 procent af det samlede sygefravær. Langtidssygemeldingerne står for stigningen i fraværet, og vi er dårligere til at få folk tilbage til jobbet end andre lande i Europa viser ami-rapport. 4

5 Mens vi leder efter rollen... Kortsigtet som døgnfluen eller uomgængelig som heksehylet. Der er mange slags ledere og ligeså mange måder at bedrive ledelse på. Og der er ikke én rigtig. Ledelse afhænger af lederen, af medarbejderne, af virksomhedens værdier, af tid og sted, lagde professor Henrik Holt Larsen ud på Økonomaforeningens lederforum. A Læs mere i økonomaen i august. Sundere mad til indvandrere Information om mad og sund levevis til indvandrere er et forsømt område, mener læge Søren Overbeck. Fra sin praksis i Århus Vest, har han stor erfaring med sygdomme og sygdomsmønstre hos indvandrere og han peger på, at f.eks. forekomsten af diabetes er både høj og overset. Den høje forekomst af diabetes skyldes arv, men også den ændring af indvandrernes madvanerne, der følger med kulturskiftet. I Århus bliver der nu etableret et diabetes ambulatorium i lokalområdet, hvor der bor mange indvandrere. Men der er brug for mere af den slags, siger lægen til Århus Stiftstidende. Kosten er generelt elendig. Det kan være svært at forstå, når man ser, hvor mange grøntsager indvandrere bærer hjem. Men det er tilberedningen, der glipper. Vi skal have uddannet diætister i orientalsk mad. Der er brug for dem til undervisning af diabetikere, måske gennem indvandrerforeninger, foreslår han. A Se også økonomaen økonomaen

6 Uddannelse alene gør det ikke siden hen Små plejehjemskøkkener skal nu godkendes Små offentlige køkkener, der laver mad til 12 eller færre beboere har hidtil kunnet fritages fra at blive godkendt af fødevareregionen. Når køkkenerne ikke er godkendte, betyder det også, at de ikke nødvendigvis modtager kontrolbesøg og vejledning fra fødevareregionen. I praksis betyder det, at det er meget få af køkkenerne f.eks. i de cirka 500 leve-bomiljøer, der findes i Danmark, der er godkendte. Økonomaforeningen har i flere år beklaget at brugere af disse køkkener stilles ringere end andre, der er afhængige af mad fra det offentlige. Men det ændres der nu på gennem en skærpelse af reglerne i hygiejnebekendtgørelsen. I dag fremgår det af hygiejnebekendtgørelsen, at plejehjem og hospitalskøkkener ikke kan fritages fra godkendelseskravet. Kommunerne skal derfor fremover søge fødevareregionen om godkendelse af køkkenerne, når de bygger leve-bomiljøer for plejekrævende brugere. Uanset hvor få køkkenerne skal lave mad til. A Uddannelse alene garanterer ikke ansættelse. En australsk undersøgelse viser, at arbejdsgiverne, ud over de generelle kompetencer som evne til at kommunikere og arbejde i team, peger på kvalifikationer som loyalitet, entusiasme, troværdighed og motivation. Kvalifikationer som uddannelsesinstitutionerne bør arbejde med og eventuelt give eleverne papirer på for at forbedre deres fremtidige jobmuligheder, refererer Fællesrådet. A 6

7 Længere mellem kvalitet Lufttørrede, danske skinker, råmælksoste, grand cru flødeboller og limfjordsøsters. Det er varer, der kan få tænderne til at løbe i vand på en bestemt gruppe forbrugere. Nemlig dem som har både økonomi, energi og vilje til at forfølge deres krævende og trænede smagsløg og finde frem til de butikker, der sælger varer fra de små nicheproduktioner, som netop de ved findes. Men jagten på de specielle varer kan meget vel gå hen og blive endnu mere besværlig i fremtiden. I hvert fald hvis udviklingen går, som de store dagligvarekæder planlægger. De vil nemlig åbne endnu flere discountbutikker i de kommende år. Eksempelvis vil Coop Danmark, der ejer Fakta, åbne 48 nye butikker i løbet af de næste par år. Og Netto, der administreres af Dansk Supermarked, har i flere år arbejdet efter det mål at åbne omkring 25 nye butikker om året. Det betyder, at discountmarkedet i løbet af de kommende fem år vil tegne sig for 45 procent af dagligvaremarkedet, siger administrerende direktør, Claus Andersen, Fakta,til Politiken. En af grundene til den store oprustning kan være en trussel fra syd. Den tyske discountkæde Lidl en af sværvægterne på det tyske discountmarked er nemlig på vej til Danmark med sine butikker. Lidl har foreløbig plantet sit hovedkvarter i Kolding. Men går det som i de øvrige lande, på hvis jord Lidl har sat sin cement, så vil butikkerne dukke op i en række byer. Noget andet er, at discountbutikkerne også roligt kan satse. For vi er til discount. Omsætningen i discountbutikkerne stiger og stiger. For det er da forjættende, at vi kan købe de samme varer til lavere pris i discountbutikkerne end i almindelige dagligvarebutikker og specialbutikker. Så pyt med service og vejledning og lang afstand til specialvarer. Dansk Retail Institut, der beskæftiger sig med dansk detailhandel, forudser ifølge Politiken, at discountmarkedet, ikke mindst med Lidl's ankomst, vil fylde så meget i landskabet, at det i løbet af godt ti år vil have så stor afsmittende effekt på resten af markedet, at fremtidens priser vil ligge på discountniveau. Så vil det vise sig, om det er billige landbrugsvarer fra Polen, vi skal købe i dagligvarebutikkerne. Eller om det kan lade sig gøre at producere gode danske dagligvarer endnu billigere end i dag. Uden at det går ud over varernes kvalitet. Landmandens levevilkår. Eller miljøet. Når produktionen skal gøres så intensivt billig. Og specialprodukterne de vil komme til at kræve en lang dags rejse at opdrive. Eller en god netforbindelse. A Tekst: Mette Jensen økonomaen

8 8 foto: morten andersen

9 Mad med stil En hakkebøf er ikke særlig pæn i sig selv. Men med reven citroneller limeskal ser den helt anderledes ud, siger madstylist Birgitte Odgaard. Hun lever af at fortælle danskerne, hvordan de kan få deres mad til at se mere indbydende ud. Duften af nystegt kød forsvinder langsomt ud igennem den åbne dør. Hen over bordet i det trange lokale forsøger fotografen at fange den rette vinkel og at få lyset til at falde rigtigt. På en hvid tallerken er der anrettet en græsk inspireret menu bestående af bøf, salat og kartofler. Tilsyneladende det perfekte måltid. Men Birgitte Odgaard er ikke helt tilfreds. Hun studerer tallerkenen kritisk. Flytter lidt på bøffen med sin lange kokkepincet, pensler den med olie og fjerner en ovnstegt kartoffelbåd for at gøre opstillingen mindre kompakt.»skal jeg aflive den der oliven i forgrunden?«spørger fotografen. Den sorte frugt får lov til at blive på tallerkenen, og fotografen tager sit billede. I tide. For maden»dør«, trækker skind og får et mat skær, som gør den uappetitlig at se på, hvis der går for lang tid fra tilberedning til fotografering, forklarer Birgitte Odgaard. Hun er madstylist og tilhører dermed en lille udvalgt skare af gastronomiske eksperter, der lever af at få mad til se indbydende og naturlig ud, inden den bliver fotograferet til kogebøger, ugeblade og reklamer. I dag er kunden Den Gamle Kro i Hornslet. Billedet skal bruges som reklame for dagens ret. Hvis det er et supermarked, som skal have taget madbilleder til deres reklameavis, så skal man kunne se alle ingredienser på billedet. Der skal være genkendelighed for forbrugeren og gerne rigelige mængder af mad på tallerkenen, når man anretter. Omvendt lægger ugebladene mere vægt på det æstetiske indtryk og enkeltheden, når jeg skal præsentere deres opskrifter, siger Birgitte Odgaard. Halve citronbåde er umoderne For seks år siden forlod hun jobbet som gymnasielærer i dansk og engelsk og blev professionel madstylist. Forudsætningerne var en livslang fortsættes næste side t Madstylist Birgitte Odgaards kommentarer til anretningerne: Pastasalat med hummerhaler: Her er det vinklen, som fotografiet er taget fra, der er sjov og atypisk for et madfoto. De røde perberkorn indgår i retten, og dem har jeg lagt i baggrunden af billedet, så der kommer fokus på den ingrediens via opstillingen. Tekst: Søren Boy Skjold økonomaen

10 foto: morten andersen Bøf, kartofler og salat på græsk: Jeg har arbejdet med kontrastfarver. Den mørke bøf er pyntet med en smule hvid fetaost på toppen. Desuden bruger jeg sorte oliven som kontrast til det hvide. Salaten er en almindelig græsk, som består af røde cherry-tomater, grøn agurk, løg, feta og oliven. De fire ovnstegte kartoffelbåde er arrangeret i højden. Kartoffelsalat med røget makrel: Deter en forårsinspireret opstilling med lette farver, som man skal have lyst til at spise ude i det fri. Stemningen er luftig og lys. Jeg har forsøgt at lave opstillingen, så den ikke bliver vinterbastant. Pasta med rødbeder: Opstillingen er båret af farverne; den hvide sammen med de to dybrøde nuancer fra henholdsvis rødbederne og radicchio-salaten. Og så har jeg anvendt frisk rosmarin som kontrastfarve. Thai-kokossuppe: Farverne er røde og grønne. Og formerne spiller en rolle i den måde, jeg har arrangeret maden på; den runde form skal få det til at minde om et kubistisk maleri i stedet for bare at ligne suppe. Og så har jeg anvendt friske asparges i stedet for dåseasparges. 10

11 Uden dikkedarer. Mad skal anrettes enkelt. Og ligne noget folk kan lave i deres eget køkken. Så tæt på råvaren som muligt. Ikke alt det udenomspjat. Det er heller ikke ærligt, hvis man styler maden alt for meget, siger madstylist Birgitte Odgaard. Der dog synes, det er i orden at pynte pålægsfadene med krydderurter. Og bruge ost i stedet for is på billeder isen smelter nemlig inden fotografen er færdig. t interesse for at spise, tilberede og anrette god mad, erfaring som oversætter af engelsksprogede kogebøger til dansk og en fornemmelse af,»at det her kan jeg altså gøre lige så godt.«nu arbejder hun dels freelance for kunder som Arla Foods og er dels ansat som kok, rådgiver, skribent og stylist hos det internetbaserede firma madverden.dk, der har domicil i en nedlagt landbrugsejendom 20 kilometer nord for Århus. Virksomheden lever af at sælge opskrifter, madfotografier og gode råd til forbrugere, reklamebureauer og restaurationer. Birgitte Odgaard laver selv mange af opskrifterne, hun tilbereder maden i køkkenet, og det er hende, der som stylist finpudser anretningerne, inden fotografen får lov til at tage sine billeder. Grundlæggende er madstyling et håndværk. Og jeg arbejder meget med hverdagsmad. Målet er, at det skal ligne noget, som folk selv kan lave i deres eget køkken. Og så længe man ikke ligefrem gør bøffen større, end den er i virkeligheden, så er det i orden at ændre lidt på udseendet ved hjælp af lys, farver og selve anretningen, siger Birgitte Odgaard. Hun nævner kokkene Camilla Plum og Jamie Oliver som to af sine inspirationskilder. Inspiration får hun også ved at studere danske og udenlandske mad- og livsstilsmagasiner og ved at handle på grøntsagsmarkeder og i Bazar Vest i Århus, hvor der er et rigeligt udbud af eksotiske og farverige madvarer fra hele verden. Det gode ved mit job er netop muligheden for at være kreativ og arbejde med farver. For jeg lader mig inspirere meget af farver og er helt klart til det enkle udtryk. Det skal være så tæt på råvaren som muligt. Det er trenden inden for madlavning i dag. Anretningen skal helst være uden for mange dikkedarer. Agurkestave, citronbåde og pyntende salatblade er ikke in. De ingredienser, der indgår i retten, skal selv indeholde farverne, og man skal styre sig med alt muligt udenoms pjat, når man anretter maden. Det er jo heller ikke ærligt over for forbrugeren, hvis man styler maden alt for meget, siger Birgitte Odgaard. Ofte råder hun dog professionelle og private madlavere til at pynte deres pålægsfade med krydderurter eller tilsætte en smule reven gulerod for at give en almindelig gryderet lidt kulør. Vanilleisen er lavet af ost Selv om Birgitte Odgaard har en ide om, at mad skal se naturlig ud, benytter hun alligevel nogle kulinariske tricks i sit arbejde. fortsættes næste side t økonomaen

12 t Dagens græske bøf forstegte hun for eksempel på en almindelig stegepande, inden hun efterbrunede den på en grillpande. Dermed blev kødet både mørt og fik det rette udseende til reklamefotografiet. Der sker en vis forarbejdning og smukkesering af maden, inden den bliver fotograferet, siger madstylisten og nævner, at meget af den is, man ser i reklamer, i virkeligheden er let frosset italiensk ost, som er rørt op med lidt vanille. Det smelter nemlig ikke så hurtigt som ren is. Og når reklamerne viser pølser med de helt rigtige grillstriber hen over ryggen, er der stor sandsynlighed for, at pølsen har været i kontakt med en loddekolbe i stedet for en stegepande eller en havegrill. Men selv ved hjælp af pensel, pincet og loddekolbe er der opgaver, som en madstylist nødigt vil påtage sig. Hvordan tilbereder, anretter og fotograferer man for eksempel en hot dog eller en ribbenssandwich, så den ikke kommer til at se ulækker ud på billedet? Her nytter det i hvert fald ikke at bruge basilikum eller andre krydderurter, siger Birgitte Odgaard med et smil. A Anret din mad med stil Tænk i farver: Drys for eksempel stykker af peberfrugter, lidt gulerod eller reven lime- eller citronskal hen over en almindelig gryderet. Eller anvend forskellige typer farverig chutney, syltede grøntsager eller oliven. Et almindeligt pålægsfad bliver også mere spændende at se på, hvis det er dekoreret med lidt friske krydderurter. Variation: Hvis det er de samme fire forskellige salater, du typisk bruger i din daglige madlavning, så varier ved at sætte et par skåle med for eksempel nødder, oliven eller langtidsbagte halve tomater med ind på bordet eller på buffeten. Så når man lige at tænke,»hov, det her har jeg ikke smagt før.«og så er det også vigtigt, hvordan man snitter sine grøntsager. Ingen siger, at en agurk altid skal skæres i skiver. Anretningen: Anvend ikke ens tærtefade eller porcelæn. Køb måske fire andre kæmpeskåle af træ eller plastik, så du pifter din buffet op. Og tænk over, at mønstrede, farverige og meget sprælske tallerkener og serveringsfade tager opmærksomheden fra maden. Et andet råd er at stable menuen. Tallerkenanretninger har nemt en tendens til at blive for flade. Alt efter hvilke retter man serverer, virker det ofte mere appetitligt, hvis man kan anrette maden i højden. Skær for eksempel laksen i to tykke skiver og læg dem oven på hinanden i stedet for at servere den som et helt stykke fisk. Og skær stegen i tynde skiver og fold dem sammen. Kilde: Madstylist Birgitte Odgaard 12

13 Fra sukker til fed Man kan godt blive fed af at spise kulhydrat også sukker, selvom vi normalt ikke omdanner kulhydrat til fedt. Men man skal stadig spise flere kalorier end man forbrænder. Hvis man spiser mere, end man forbrænder, deponeres der fedt i depoterne, uanset om vi får energien fra overdrevent store mængder kulhydrat, protein, fedt eller alkohol. Under normale omstændigheder skyldes det ikke, at kulhydrat, protein og alkohol omdannes til fedt (de novo lipogenese), men at forbrændingen af de energigivende næringsstoffer tilpasser sig det, vi spiser, og at kulhydrat, protein og alkohol prioriteres højest, det vil sige forbrændes før fedtet. Hvis man f.eks. spiser en ekstra portion kulhydrat, så man kommer i positiv energibalance, så vil forbrændingen af kulhydrater øges, så alle kulhydrater forbrændes. Til gengæld vil forbrændingen af fedt sættes tilsvarende ned, og det fedt, der ikke forbrændes, lagres i depoterne. At der ikke eksisterer nogen kvantitativ relevant omdannelse af kulhydrat til fedt er imidlertid blevet misforstået, som at man ikke kan blive fed af at spise kulhydrat og protein. Men hvis man indtager mere energi, end man forbrænder, vil man tage på, fordi protein, kulhydrat og alkohol hæmmer fedtforbrændingen. Det betyder, at madens fedt i stedet for at blive forbrændt bliver deponeret i fedtdepoterne. Kulhydrat kan ikke veksles til fedt Undersøgelser har vist, at selv når mennesker fodres med store mængder kulhydrat over kort tid, sker der ingen, eller en meget begrænset, omdannelse af kulhydrat til fedt. Flere forskere har peget på, at der teoretisk set er mulighed for, at mennesket kan danne måske g fedt pr. dag i leveren og ligeså meget i fedtvævet. Altså i alt g fedt pr. dag svarende til en vægtøgning på 6-8 kg på ét år. Spørgsmålet er, om de betingelse til kostsammensætning og grad af overspisning finder sted i det virkelige liv? Næppe. I hvert fald kræver det nogle meget usædvanlige kostvaner. For at få 50 procent ekstra energi i form af kulhydrat skal der spises en betydelig mængde mad. Og hvis overspisningen af den store mængde fortsætter, vil den resultere i en årlig vægtøgning på 25 kg. En så stor vægtøgning ses sjældent i det virkelige liv. Selv i en befolkning med procent overvægtige er det ekstremt sjældent at finde patienter med en vægtøgning af den størrelse, medmindre der er tale om sekundær adipositas (hjerneskade eller lægemiddelbivirkning). fortsættes næste side t Tekst: Arne Astrup økonomaen

14 Protein Omsætning Protein Omsætning Protein Omsætning Kulhydrat Kulhydrat Kulhydrat Fedt Ekstra kulhydrat Ekstra kulhydrat Fedt Fedt Fig. 1. Når en person er i energibalance, er energiindtagelsen lig med energiudgiften. Kulhydrat, protein og fedt oxideres i samme mængder, som de indtages, og der er ingen mobilisering eller deponering af fedt fra/til depoterne. t For de fleste, der udvikler svær overvægt, skyldes det 0,5-2 procent daglig overspisning. Fig. 2. Hvis energiindtagelsen overstiger energiudgiften, og glykogendepoterne er fyldte, vil den energi, der ikke forbrændes, blive deponeret som fedt. Hvis den ekstra energi indtages i form af kulhydrat, øges kulhydratforbrændingen og fedtforbrændingen vil reduceres tilsvarende. Det fedt fra kosten, som ikke blev forbrændt, bliver deponeret i fedtvævet. Fig. 3. En forudsætning, for at mennesker begynder at omdanne kulhydrat til fedt, er, at kulhydratindtagelsen overstiger det samlede energibehov, og at glykogendepoterne er fyldte. På en blandet kost vil dette kræve en meget stor energiindtagelse, og alternativet er store mængder mad og drikke med et meget lavt fedt- og alkoholindhold. Overfodring med kulhydrat For at finde ud af hvor meget der skal overspises, før der bliver sat gang i omdannelsen af kulhydrat til fedt, har man foretaget flere forsøg, hvor mennesker er blevet overfodret med kulhydrat. En undersøgelse i Cambridge, hvor forsøgspersonerne fik 50 procent mere energi, end de havde behov for, viste, at omdannelsen til fedt i leveren blev stimuleret af fire dages overspisning af kulhydrat. Og der var ingen forskel på, om den overskydende mængde kulhydrat blev givet som glukose eller sukrose. Ligesom der heller ikke var forskel på fedtdannelsen hos normalvægtige og overvægtige kvinder. Omdannelsen til fedt gjaldt desuden kun en lille andel af den ekstra spiste kulhydrat og af den totale fedtmængde, der blev deponeret i kroppen under forsøget. I undersøgelsen blev det beregnet, at der kun blev dannet 3-8 g fedt pr. dag, hvilket er ret begrænset, sammenholdt med de g kulhydrat, der blev spist dagligt. Og de g fedt pr. dag, der i alt blev deponeret. Så resultatet var altså, at tilførsel af en overdreven stor mængde kulhydrat til en blandet kost, så den samlede energiindtagelse oversteg energiforbruget, øgede fedtdepoterne. Men ikke ved at omdanne kulhydrat til fedt, derimod ved at forbrændingen af kostens fedt blev mindsket til fordel for forbrændingen af kulhydrat. Og fordi det fedt, der ikke blev forbrændt, i stedet blev deponeret. 14

15 Stammeritualer i Afrika kan sparke dannelsen af fedt i gang Hvis omdannelsen af kulhydrat til fedt skal øges, så det virkelig batter, vil det kræve et stort energiindtag, hvor energien fra kulhydrat og kun fra kulhydrat skal overstige den samlede energiomsætning gennem en periode. Derved dækkes hele kroppens forbrænding af kulhydrat, og kroppen tvinges til at sætte gang i at omdanne kulhydrat til fedt, ganske enkelt for at slippe af med det overskydende kulhydrat. Dette eksperiment udføres jævnligt i Afrika, hvor drenge, som led i manddomsprøven, deltager i The Guru Walla overfordringstradition i Cameroun. De skal indtage mere end 29 MJ (7.000 kcal) kulhydrat per dag. Det får dem til at tage 10 kg fedt på i løbet af en periode på 10 uger hvor de kun spiser fire kg fedt. En så fedtfattig, kulhydratrig kost er vanskelig at spise i så store mængder over så lang tid, men under ekstreme forhold kan det altså lade sig gøre (det svarer f.eks. til et dagligt forbrug på 17 liter cola). Energibalancen styrer fedtlageret illustration: torben wilhelmsen På en måde er det dårligt nyt for os, der argumenterer for, at vi skal holde os til en fedtreduceret, kulhydratrig kost, at fedt og kulhydrat er valuta, der ikke kan veksles. Omdannelsen til fedt er nemlig en yderst varmeproducerende proces, som forbruger 25 procent af al energien i kulhydratet. Og hvis det var en kvantitativt vigtig proces, ville man tage væsentlig mindre på af at overspise kulhydrat end fedt. Det argument, der tæller, er imidlertid, at energi fra de stivelses- og fiberrige kulhydrater mætter bedre end energi fra fedt og så er vi tilbage til, at det er energibalancen, der bestemmer, om der lagres fedt i fedtdepoterne. A Sylfede. I 1994 indledte sukkerfabrikkerne en kampagne, hvor et postkort med en sylfide i hugget sukker skulle overbevise os om, at vi kunne spise løs af de søde sager uden at blive tykke. Men budskabet mødte modstand hos de fleste, der beskæftiger sig med ernæring. Og er nu aflivet sammen med sylfiden. økonomaen

16 16 foto: henrik frydkjær

17 Logisk logistik. Køkkenet på Amtssygehuset i Herlev har øvet sig i logistik det vil blandt andet sige at lave mad, der kan flyttes helt op på afdelingen på 22. etage og stadig være både varm og spændende. Sammen med et kulinarisk pift til maden har det gjort mangen en patient glad: maden er bedre, end den vi spiser hjemme, siger flere patienter. Og de glæder sig til spisetid. Personalet på afdelingene glæder sig også over at maden præsenterer sig så flot på serveringsvognen. Den sælger sig selv, siger de. Alt sammen til køkkenmedarbejdernes store glæde. De kan roligt være stolte i køkkenet. økonomaen

18 foto: henrik frydkjær 18

19 økonomaen

20 A repræsentantskabsmøde Strukturen på hovedet foto: kirstine theilgaard Strukturen på hovedet. Hvem skal bestemme sådan er der nogle, der kalder debat om struktur. Og netop struktur var et hovedpunkt på dagsordenen på Økonomaforeningens repræsentantskabsmøde i maj. Debatten kom dog i lige så høj grad til at dreje sig om uddannelsen af tillidsrepræsentanter, problemer med at tiltrække unge til faget og regeringens sparepolitik. 20

21 Fra forskellig til fælles Frikøb, nærhed, regioner, ildsjæle, økonomi. Alle ordene fik luft under vingerne, da repræsentantskabet diskuterede Økonomaforeningens struktur i fremtiden. Eller hvem skal bestemme, som nogen kalder snak om struktur. Strukturudvalget har arbejdet med forslag til en ny struktur siden generalforsamlingen i Og på generalforsamlingen i 2004 skal udvalgets endelige forslag diskuteres. Så debatten på repræsentantskabets møde var en midtvejs-kommentar til udvalgets skitse til hovedprincipperne. Vi er kostfaglige, og foreningens omdrejningspunkt er det faglige fællesskab på arbejdspladserne. Vi har forskellige grunduddannelser, og vi udfylder forskellige roller på arbejdspladserne. Men fagligheden maden, måltiderne. Det er vi sammen om, sagde Irene Kofoed-Nielsen, der er formand for Økonomaforeningen, og formand for strukturudvalget. Hun sagde, at udvalget derfor har lagt vægt på fællesskabet om fagligheden i stedet for på forskellighederne i uddannelserne. At det er fællesskabet på arbejdspladserne, der er det bærende i foreningen, slår også igennem, når strukturudvalget foreslår, at ledere og tillidsrepræsentanter skal repræsenteres på kongres og i hovedbestyrelse, sagde Irene Kofoed-Nielsen. Og tilføjede, at strukturudvalget var enigt om, at det frikøb, der kan blive tale om, er frikøb til fagligt og fagpolitisk arbejde og ikke til sagsbehandler opgaver. Økonomien er afgørende For strukturudvalget spiller økonomien en stor rolle. Irene Kofoed-Nielsen sagde lige ud, at hun ikke tror, at medlemmerne er indstillede på at betale mere, fordi foreningen skal have en ny struktur. Min vurdering er, at vi kan gennemføre størstedelen af den ny struktur uden væsentlige meromkostninger. Der hvor hurdlen i forhold til økonomi og meromkostninger kommer ind, er alene på spørgsmålet om løn og helt eller delvist frikøb af kredseller regionsformænd. Det kan efter min bedste overbevisning ikke holdes indenfor de eksisterende økonomiske rammer, sagde Irene Kofoed-Nielsen. Delte meninger Repræsentanter for de fleste kredse var med i debatten og berettede om holdninger fra møder rundt om i landet, om de forslag strukturudvalget har lagt frem. Nogle lokale møder havde haft flere deltagere end andre, fremgik det også. Skal der fortsat være amtskredse eller skal der fremover være regioner? Skal generalforsamlingen, hvor alle medlemmer kan komme, erstattes af en kongres med valgte delegerede? Skal kredsformænd frikøbes og skal de eventuelt have honorar eller løn? Spørgsmålene her er blot nogle af dem, der var med i debatten på repræsentantskabsmødet. Og svarene fra kredsene var mange og forskellige. Men ingen gik imod forslaget om at satse på ledere og tillidsrepræsentanter i stedet for på uddannelse. Flere lagde vægt på, at der er brug for ildsjæle og sagde, at det er vigtigere end hvilken uddannelse eller job, man har. Nærhed er vigtigst Nogle ønsker at beholde amtskredsene, fordi de er nærhed. Andre siger ok til regioner, bare de ikke bliver for store, og andre håber, deres region bliver den samme som deres store kreds fortsættes næste side t Tekst: Susanne Zehngraff økonomaen

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Guide: Tab dig med lynkur

Guide: Tab dig med lynkur Guide: Tab dig med lynkur Mange kure lover stort vægttab på kort tid, men virker de? BT har testet en af de mest populære lynkure, kålsuppekuren Af Stine Kjærside, oktober 2012 03 Tab dig med kålsuppen

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Stay strong Chris MacDonald

Stay strong Chris MacDonald 10 11 Christian Bitz og Arne Astrup har virkelig gjort et godt stykke arbejde med VBK 2.0. Denne bog følger op på deres første fremragende bog, Verdens bedste kur, og bringer os niveauet videre og fokuserer

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014.

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Kære forældre. Frokost tilbuddet kan i Skive Kommune tilbydes i 2 former. Kommunalt arrangeret frokost mad ordning

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun Der er skåret ned for kalorierne og op for smagen i Louise Bruuns retter på de næste sider. Du kan faktisk spise det hele og samtidig være på fastekur. Af Louise Bruun FOTO XX Jerk W. Langer og Louise

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Nytårsmenu roser: Varna Palæet, Ørneredevej 3, DK - 8000 Aarhus C. Tlf.+ 45 86 14 04 00, E-mail : info@varna.dk

Nytårsmenu roser: Varna Palæet, Ørneredevej 3, DK - 8000 Aarhus C. Tlf.+ 45 86 14 04 00, E-mail : info@varna.dk Nytårsmenu roser: Hej Palle Det var en fantastisk menu og super mad en stor succes Erik Luplau Tak for en velorganiseret og velsmagende menu, der fik meget ros både for køkkenpersonalet og for alle nydende

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på At forandring fryder er ikke altid til at få øje på Både små og store køkkener oplever i disse år forandringer, der påvirker arbejdsvilkårene for medarbejderne på godt og ondt. Her får du hjælp til at

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro.

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro. -51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesreferat for perioden 2008-2012 Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro. Der var afbud fra: Mona Dahl (Kreds 9) Conni

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Køkkenet på Aarhus Sygehus Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Frokostplus frokostordning

Frokostplus frokostordning Frokostplus frokostordning Frokost+ tilbyder en indbydende og varieret frokostordning med et stort udvalg, som dækker de flestes behov og ønsker. Høj service, gode råvarer og stor variation er det, der

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

REFERAT. Regionsgeneralforsamling i Region Hovedstaden MØDEDATO: 16. marts 2006 MØDELEDER: Punkt 1. Valg af dirigent Side

REFERAT. Regionsgeneralforsamling i Region Hovedstaden MØDEDATO: 16. marts 2006 MØDELEDER: Punkt 1. Valg af dirigent Side REFERAT Generalforsamling i Region Hovedstaden MØDETYPE: Regionsgeneralforsamling i Region Hovedstaden MØDEDATO: 16. marts 2006 MØDELEDER: Charlotte Bech MØDEREFERENT: Bernhard REFERATET UDSENDT: 10-04-2006

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER ISBN ISBN 978-87-7857-680-4 87-7857-680-6 9 788778 576804 Her finder du masser af spændende retter, der er nemme at lave. Det er sund mad, som også smager godt. Her er opskrifter til alle dagens måltider,

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard Den økologiske omlægning i praksis Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kort Peder Lykke Centret Plejehjem m. 148 boliger (152 beboere) Produktionskøkken Café Peder Lykke Aktivitetscenter

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK

SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK SOOFT MEALS DELIKAT, SMAGFULD OG ENERGITÆT MAD, UDVIKLET SPECIELT TIL MENNESKER MED TYGGE- OG SYNKEBESVÆR EN FORM FOR HAPPY MEALS Toft

Læs mere

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter)

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Figuactiv (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Ernæring og nydelse Når du ønsker at tabe dig målrettet, skal to af de daglige måltider normalt erstattes

Læs mere

Kirstens kamp for organisering. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kirstens kamp for organisering. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Medlemmer af Fødevareforbundet NNF får min støtte hundrede procent, siger Kirsten Davidsen. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING Kollegerne hilses med et

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare ØL TIL MAD SIDE 1 AF 5 ØL TIL MAD Øl kan være et godt alternativ til vin - selvom nogle har svært ved at få forestillingen om hvid dug og øl til at hænge sammen. Ser vi på variationen i øl, er der øltyper,

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere