Stilfuld mad Midtvejsmøde. Fra køkken til patient

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stilfuld mad Midtvejsmøde. Fra køkken til patient"

Transkript

1 Stilfuld mad Midtvejsmøde Fra køkken til patient

2 Sundhed tæt på borgerne leder Vejledning i sund mad hverdagsmad eller mad til syge er oplagt i forbindelse med de lokale sundhedscentre, som Sundhedskartellet foreslår regeringen. Sundhedskartellet vil have indflydelse på sundhedspolitikken. Og i pjecen: Sundhedscentre. Nye veje til mere sundhed for pengene giver Sundhedskartellet og Økonomaforeningen som medlem af Sundhedskartellet - sit bud på fremtidens sundhedsfremme. Budskabet er, at i dag, hvor antallet af sygehuse bliver stadig færre, og de, der overlever nedskæringerne, er stærkt specialiserede, bliver der i stadig højere grad brug for lokale sundhedscentre. Steder, hvor borgerne kan få vejledning i sund livsstil. Og det vil sige alt fra omlægning af madvanerne til sårbehandling. Pjecen er en opfordring til regeringen om at oprette lokale sundhedscentre i kommunalt regi eller amtsligt regi. Det er ikke vigtigt, hvor ejerskabet placeres. Det vigtige er, at tilbuddet bliver tilgængeligt for alle borgere: børn, unge og ældre, raske såvel som dem med kroniske sygdomme. Vi mener, at lokale sundhedscentre kan løse en række sundhedsopgaver bedre, end det sker i dag netop fordi centrene er tæt på borgerne. Borgerne kan komme ind lige fra gaden og hente gode råd. Eller blive behandlet for mindre alvorlige sygdomme. God mad spiller en vigtig rolle for vores livskvalitet, uanset alder og sundhedstilstand. Og de lokale sundhedscentre er derfor et oplagt sted for os med en kostfaglig baggrund at rådgive alle typer mennesker. Vi kan vejlede i sund madlavning. Og i tilberedning af f.eks. mager mad, hvis problemet er overvægt, kolesterolfattig mad, hvis der er hjertekarsygdomme i anmarch osv. Jeg forestiller mig også, at det er oplagt at knytte en café eller et spisested til sundhedscentrene, så det bliver muligt at demonstrere sund mad i praksis. Ligesom sundhedscentrene f.eks. kan tilbyde madlavningskurser for udvalgte patientgrupper, der har brug for at få sund mad demonstreret, før de skal hjem og lægge deres madvaner om. Eller for den sags skyld for den travle børnefamilie, der har brug for tips til god hverdagsmad. Lokale sundhedscentre kan i øvrigt ses som et konkret bud på opfølgning af den Nationale plan mod fedme. 2 økonomaen

3 siden hen Farvel i 2004 Økonomaforeningens formand, Irene Kofoed-Nielsen, siger farvel på generalforsamlingen i oktober Det fortalte hun repræsentantskabet på mødet den 27. maj. Så vil jeg prøve noget andet, selv om dåbsattesten er ved at være lidt gulnet i kanten, sagde Irene Kofoed-Nielsen. Hun har været formand siden 1979 og blev første gang valgt til en tillidspost i Økonomaforeningen for mere end 30 år siden. Selv om jeg har sagt det her i dag, i rigtig god tid, betyder det ikke, at jeg vil geare ned eller ændre mig væsentligt. Jeg vil være nøjagtig, ligesom jeg plejer. Jeg vil have det samme engagement og drive, for jeg vil nemlig gerne aflevere en god forretning til den næste formand, sagde Irene Kofoed-Nielsen. A Læs om repræsentantskabsmødet, side Sundhed.dk Sundhedsportalen sundhed.dk, hvor man kan finde oplysninger om sundhed og sygdomme og medicin på internettet er udviklet af Apotekerforeningen i samarbejde med en række fagforeninger og patientforeninger. Apotekerforeningen har båret langt størsteparten af udgifterne til at udvikle portalen, men i sidste ende blev det for dyrt at stå for driften af sundhed.dk. Og derfor forærede Apotekerforeningen portalen til Amtsrådsforeningen. Amtsrådsforeningen vil imidlertid fjerne nogle af de ydelser, som vi hidtil har kunnet hente på sundhed.dk. Det gælder ifølge Politiken f.eks. brevkassen og medicinleksikonet. Ydelser, der erfaringsmæssigt trækker brugere til et netsted. Amtsrådsforeningen satser til gengæld på at gøre det muligt at bestille tid hos lægen over portalen. Menuen er sat. Skrubbefileten er laksefarseret, bagt i safransovs og kørt ud på gynækologisk afdeling 115 sammen med blomkål, ærter og kartofler. Her er der mange mødre til at nyde maden. Og nogle af dem synes, den er bedre end hjemme... forsidefoto: henrik frydkjær 3

4 Fagforeningen er for medlemmer Ny formand, ny profil til FTF Indtil dato har to kandidater meldt sig på banen for at overtage posten som formand for ftf, Økonomaforeningens hovedorganisation. Det er bupl s formand, Bente Sorgenfrey og næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen. Og står det til de to formandskandidater, skal ftf være både mere synlig i offentligheden og klar i mælet med hensyn til sine holdninger i velfærdsdebatten, skriver ftf i en pressemeddelelse. Den nuværende formand Anker Christoffersen fratræder på kongressen til november. Andre kandidater kan i øvrigt melde sig, helt indtil punktet kommer på dagsordenen på kongressen. A De tre boenheder, Elmehuset, Kastanjehuset og Birkehuset under den psykiatriske institution, Skovvænget i Ballerup, har indtil nu fået middagsmaden bragt fra Centralkøkkenet. Fremover ønsker institutionen imidlertid, at al maden tilberedes sammen med beboerne i de tre enheder. Lederne af de tre køkkener har derfor kontaktet Økonomaforeningen for at få hjælp til at gennemføre en køkkenanalyse, der skal vise, hvad der skal til af ændringer i køkkenet, mht. normeringen mv. for at gøre det muligt at inddrage beboerne i madlavningen. Sygefraværet skal ned Det samlede sygefravær i Danmark svarer til, at personer er væk fra arbejde hele året. Blot en dags mindre fravær pr. person vil betyde flere i arbejde. Og med udsigt til mangel på arbejdskraft, går regeringen efter dette bidrag til beskæftigelsen, skriver Fællesrådet. Regeringen mener, der skal satses på at fastholde den sygemeldte til arbejdsmarkedet, den opfordrer virksomhederne til at udarbejde en fraværspolitik og en kultur, der gør det nemmere at diskutere nærvær og fravær, lægerne skal skrive mere brugbare lægeerklæringer - om den sygemeldtes funktionsevne, så en fuldtidssygemelding eventuelt kan ændres til en delvis sygemelding. Da det viser sig, at lederen i ét af de tre køkkener ikke er medlem af Økonomaforeningen og ikke ønsker at blive det, valgte køkkenlederne fra de to øvrige køkkener imidlertid at bede foreningen stoppe køkkenanalysen. De er nemlig enige om, at foreningen er til for medlemmerne og at hjælpen fra foreningen derfor ikke kan omfatte ikke-medlemmer. Økonomaforeningen har imidlertid gennemført analysen i de to køkkener i samarbejde med medlemmerne og orienteret institutionen om denne løsning. A siden hen I erkendelse af, at sygefraværet ofte hænger sammen med virksomhedens arbejdsmiljø, skal arbejdsmiljøsystemet udvikles, ligesom regeringen overvejer rådgivningspligt til virksomheder med et ekstremt højt sygedagpengeforbrug. A 20 procent af lønmodtagerne tegner sig for ca. 80 procent af det samlede sygefravær. Langtidssygemeldingerne står for stigningen i fraværet, og vi er dårligere til at få folk tilbage til jobbet end andre lande i Europa viser ami-rapport. 4

5 Mens vi leder efter rollen... Kortsigtet som døgnfluen eller uomgængelig som heksehylet. Der er mange slags ledere og ligeså mange måder at bedrive ledelse på. Og der er ikke én rigtig. Ledelse afhænger af lederen, af medarbejderne, af virksomhedens værdier, af tid og sted, lagde professor Henrik Holt Larsen ud på Økonomaforeningens lederforum. A Læs mere i økonomaen i august. Sundere mad til indvandrere Information om mad og sund levevis til indvandrere er et forsømt område, mener læge Søren Overbeck. Fra sin praksis i Århus Vest, har han stor erfaring med sygdomme og sygdomsmønstre hos indvandrere og han peger på, at f.eks. forekomsten af diabetes er både høj og overset. Den høje forekomst af diabetes skyldes arv, men også den ændring af indvandrernes madvanerne, der følger med kulturskiftet. I Århus bliver der nu etableret et diabetes ambulatorium i lokalområdet, hvor der bor mange indvandrere. Men der er brug for mere af den slags, siger lægen til Århus Stiftstidende. Kosten er generelt elendig. Det kan være svært at forstå, når man ser, hvor mange grøntsager indvandrere bærer hjem. Men det er tilberedningen, der glipper. Vi skal have uddannet diætister i orientalsk mad. Der er brug for dem til undervisning af diabetikere, måske gennem indvandrerforeninger, foreslår han. A Se også økonomaen økonomaen

6 Uddannelse alene gør det ikke siden hen Små plejehjemskøkkener skal nu godkendes Små offentlige køkkener, der laver mad til 12 eller færre beboere har hidtil kunnet fritages fra at blive godkendt af fødevareregionen. Når køkkenerne ikke er godkendte, betyder det også, at de ikke nødvendigvis modtager kontrolbesøg og vejledning fra fødevareregionen. I praksis betyder det, at det er meget få af køkkenerne f.eks. i de cirka 500 leve-bomiljøer, der findes i Danmark, der er godkendte. Økonomaforeningen har i flere år beklaget at brugere af disse køkkener stilles ringere end andre, der er afhængige af mad fra det offentlige. Men det ændres der nu på gennem en skærpelse af reglerne i hygiejnebekendtgørelsen. I dag fremgår det af hygiejnebekendtgørelsen, at plejehjem og hospitalskøkkener ikke kan fritages fra godkendelseskravet. Kommunerne skal derfor fremover søge fødevareregionen om godkendelse af køkkenerne, når de bygger leve-bomiljøer for plejekrævende brugere. Uanset hvor få køkkenerne skal lave mad til. A Uddannelse alene garanterer ikke ansættelse. En australsk undersøgelse viser, at arbejdsgiverne, ud over de generelle kompetencer som evne til at kommunikere og arbejde i team, peger på kvalifikationer som loyalitet, entusiasme, troværdighed og motivation. Kvalifikationer som uddannelsesinstitutionerne bør arbejde med og eventuelt give eleverne papirer på for at forbedre deres fremtidige jobmuligheder, refererer Fællesrådet. A 6

7 Længere mellem kvalitet Lufttørrede, danske skinker, råmælksoste, grand cru flødeboller og limfjordsøsters. Det er varer, der kan få tænderne til at løbe i vand på en bestemt gruppe forbrugere. Nemlig dem som har både økonomi, energi og vilje til at forfølge deres krævende og trænede smagsløg og finde frem til de butikker, der sælger varer fra de små nicheproduktioner, som netop de ved findes. Men jagten på de specielle varer kan meget vel gå hen og blive endnu mere besværlig i fremtiden. I hvert fald hvis udviklingen går, som de store dagligvarekæder planlægger. De vil nemlig åbne endnu flere discountbutikker i de kommende år. Eksempelvis vil Coop Danmark, der ejer Fakta, åbne 48 nye butikker i løbet af de næste par år. Og Netto, der administreres af Dansk Supermarked, har i flere år arbejdet efter det mål at åbne omkring 25 nye butikker om året. Det betyder, at discountmarkedet i løbet af de kommende fem år vil tegne sig for 45 procent af dagligvaremarkedet, siger administrerende direktør, Claus Andersen, Fakta,til Politiken. En af grundene til den store oprustning kan være en trussel fra syd. Den tyske discountkæde Lidl en af sværvægterne på det tyske discountmarked er nemlig på vej til Danmark med sine butikker. Lidl har foreløbig plantet sit hovedkvarter i Kolding. Men går det som i de øvrige lande, på hvis jord Lidl har sat sin cement, så vil butikkerne dukke op i en række byer. Noget andet er, at discountbutikkerne også roligt kan satse. For vi er til discount. Omsætningen i discountbutikkerne stiger og stiger. For det er da forjættende, at vi kan købe de samme varer til lavere pris i discountbutikkerne end i almindelige dagligvarebutikker og specialbutikker. Så pyt med service og vejledning og lang afstand til specialvarer. Dansk Retail Institut, der beskæftiger sig med dansk detailhandel, forudser ifølge Politiken, at discountmarkedet, ikke mindst med Lidl's ankomst, vil fylde så meget i landskabet, at det i løbet af godt ti år vil have så stor afsmittende effekt på resten af markedet, at fremtidens priser vil ligge på discountniveau. Så vil det vise sig, om det er billige landbrugsvarer fra Polen, vi skal købe i dagligvarebutikkerne. Eller om det kan lade sig gøre at producere gode danske dagligvarer endnu billigere end i dag. Uden at det går ud over varernes kvalitet. Landmandens levevilkår. Eller miljøet. Når produktionen skal gøres så intensivt billig. Og specialprodukterne de vil komme til at kræve en lang dags rejse at opdrive. Eller en god netforbindelse. A Tekst: Mette Jensen økonomaen

8 8 foto: morten andersen

9 Mad med stil En hakkebøf er ikke særlig pæn i sig selv. Men med reven citroneller limeskal ser den helt anderledes ud, siger madstylist Birgitte Odgaard. Hun lever af at fortælle danskerne, hvordan de kan få deres mad til at se mere indbydende ud. Duften af nystegt kød forsvinder langsomt ud igennem den åbne dør. Hen over bordet i det trange lokale forsøger fotografen at fange den rette vinkel og at få lyset til at falde rigtigt. På en hvid tallerken er der anrettet en græsk inspireret menu bestående af bøf, salat og kartofler. Tilsyneladende det perfekte måltid. Men Birgitte Odgaard er ikke helt tilfreds. Hun studerer tallerkenen kritisk. Flytter lidt på bøffen med sin lange kokkepincet, pensler den med olie og fjerner en ovnstegt kartoffelbåd for at gøre opstillingen mindre kompakt.»skal jeg aflive den der oliven i forgrunden?«spørger fotografen. Den sorte frugt får lov til at blive på tallerkenen, og fotografen tager sit billede. I tide. For maden»dør«, trækker skind og får et mat skær, som gør den uappetitlig at se på, hvis der går for lang tid fra tilberedning til fotografering, forklarer Birgitte Odgaard. Hun er madstylist og tilhører dermed en lille udvalgt skare af gastronomiske eksperter, der lever af at få mad til se indbydende og naturlig ud, inden den bliver fotograferet til kogebøger, ugeblade og reklamer. I dag er kunden Den Gamle Kro i Hornslet. Billedet skal bruges som reklame for dagens ret. Hvis det er et supermarked, som skal have taget madbilleder til deres reklameavis, så skal man kunne se alle ingredienser på billedet. Der skal være genkendelighed for forbrugeren og gerne rigelige mængder af mad på tallerkenen, når man anretter. Omvendt lægger ugebladene mere vægt på det æstetiske indtryk og enkeltheden, når jeg skal præsentere deres opskrifter, siger Birgitte Odgaard. Halve citronbåde er umoderne For seks år siden forlod hun jobbet som gymnasielærer i dansk og engelsk og blev professionel madstylist. Forudsætningerne var en livslang fortsættes næste side t Madstylist Birgitte Odgaards kommentarer til anretningerne: Pastasalat med hummerhaler: Her er det vinklen, som fotografiet er taget fra, der er sjov og atypisk for et madfoto. De røde perberkorn indgår i retten, og dem har jeg lagt i baggrunden af billedet, så der kommer fokus på den ingrediens via opstillingen. Tekst: Søren Boy Skjold økonomaen

10 foto: morten andersen Bøf, kartofler og salat på græsk: Jeg har arbejdet med kontrastfarver. Den mørke bøf er pyntet med en smule hvid fetaost på toppen. Desuden bruger jeg sorte oliven som kontrast til det hvide. Salaten er en almindelig græsk, som består af røde cherry-tomater, grøn agurk, løg, feta og oliven. De fire ovnstegte kartoffelbåde er arrangeret i højden. Kartoffelsalat med røget makrel: Deter en forårsinspireret opstilling med lette farver, som man skal have lyst til at spise ude i det fri. Stemningen er luftig og lys. Jeg har forsøgt at lave opstillingen, så den ikke bliver vinterbastant. Pasta med rødbeder: Opstillingen er båret af farverne; den hvide sammen med de to dybrøde nuancer fra henholdsvis rødbederne og radicchio-salaten. Og så har jeg anvendt frisk rosmarin som kontrastfarve. Thai-kokossuppe: Farverne er røde og grønne. Og formerne spiller en rolle i den måde, jeg har arrangeret maden på; den runde form skal få det til at minde om et kubistisk maleri i stedet for bare at ligne suppe. Og så har jeg anvendt friske asparges i stedet for dåseasparges. 10

11 Uden dikkedarer. Mad skal anrettes enkelt. Og ligne noget folk kan lave i deres eget køkken. Så tæt på råvaren som muligt. Ikke alt det udenomspjat. Det er heller ikke ærligt, hvis man styler maden alt for meget, siger madstylist Birgitte Odgaard. Der dog synes, det er i orden at pynte pålægsfadene med krydderurter. Og bruge ost i stedet for is på billeder isen smelter nemlig inden fotografen er færdig. t interesse for at spise, tilberede og anrette god mad, erfaring som oversætter af engelsksprogede kogebøger til dansk og en fornemmelse af,»at det her kan jeg altså gøre lige så godt.«nu arbejder hun dels freelance for kunder som Arla Foods og er dels ansat som kok, rådgiver, skribent og stylist hos det internetbaserede firma madverden.dk, der har domicil i en nedlagt landbrugsejendom 20 kilometer nord for Århus. Virksomheden lever af at sælge opskrifter, madfotografier og gode råd til forbrugere, reklamebureauer og restaurationer. Birgitte Odgaard laver selv mange af opskrifterne, hun tilbereder maden i køkkenet, og det er hende, der som stylist finpudser anretningerne, inden fotografen får lov til at tage sine billeder. Grundlæggende er madstyling et håndværk. Og jeg arbejder meget med hverdagsmad. Målet er, at det skal ligne noget, som folk selv kan lave i deres eget køkken. Og så længe man ikke ligefrem gør bøffen større, end den er i virkeligheden, så er det i orden at ændre lidt på udseendet ved hjælp af lys, farver og selve anretningen, siger Birgitte Odgaard. Hun nævner kokkene Camilla Plum og Jamie Oliver som to af sine inspirationskilder. Inspiration får hun også ved at studere danske og udenlandske mad- og livsstilsmagasiner og ved at handle på grøntsagsmarkeder og i Bazar Vest i Århus, hvor der er et rigeligt udbud af eksotiske og farverige madvarer fra hele verden. Det gode ved mit job er netop muligheden for at være kreativ og arbejde med farver. For jeg lader mig inspirere meget af farver og er helt klart til det enkle udtryk. Det skal være så tæt på råvaren som muligt. Det er trenden inden for madlavning i dag. Anretningen skal helst være uden for mange dikkedarer. Agurkestave, citronbåde og pyntende salatblade er ikke in. De ingredienser, der indgår i retten, skal selv indeholde farverne, og man skal styre sig med alt muligt udenoms pjat, når man anretter maden. Det er jo heller ikke ærligt over for forbrugeren, hvis man styler maden alt for meget, siger Birgitte Odgaard. Ofte råder hun dog professionelle og private madlavere til at pynte deres pålægsfade med krydderurter eller tilsætte en smule reven gulerod for at give en almindelig gryderet lidt kulør. Vanilleisen er lavet af ost Selv om Birgitte Odgaard har en ide om, at mad skal se naturlig ud, benytter hun alligevel nogle kulinariske tricks i sit arbejde. fortsættes næste side t økonomaen

12 t Dagens græske bøf forstegte hun for eksempel på en almindelig stegepande, inden hun efterbrunede den på en grillpande. Dermed blev kødet både mørt og fik det rette udseende til reklamefotografiet. Der sker en vis forarbejdning og smukkesering af maden, inden den bliver fotograferet, siger madstylisten og nævner, at meget af den is, man ser i reklamer, i virkeligheden er let frosset italiensk ost, som er rørt op med lidt vanille. Det smelter nemlig ikke så hurtigt som ren is. Og når reklamerne viser pølser med de helt rigtige grillstriber hen over ryggen, er der stor sandsynlighed for, at pølsen har været i kontakt med en loddekolbe i stedet for en stegepande eller en havegrill. Men selv ved hjælp af pensel, pincet og loddekolbe er der opgaver, som en madstylist nødigt vil påtage sig. Hvordan tilbereder, anretter og fotograferer man for eksempel en hot dog eller en ribbenssandwich, så den ikke kommer til at se ulækker ud på billedet? Her nytter det i hvert fald ikke at bruge basilikum eller andre krydderurter, siger Birgitte Odgaard med et smil. A Anret din mad med stil Tænk i farver: Drys for eksempel stykker af peberfrugter, lidt gulerod eller reven lime- eller citronskal hen over en almindelig gryderet. Eller anvend forskellige typer farverig chutney, syltede grøntsager eller oliven. Et almindeligt pålægsfad bliver også mere spændende at se på, hvis det er dekoreret med lidt friske krydderurter. Variation: Hvis det er de samme fire forskellige salater, du typisk bruger i din daglige madlavning, så varier ved at sætte et par skåle med for eksempel nødder, oliven eller langtidsbagte halve tomater med ind på bordet eller på buffeten. Så når man lige at tænke,»hov, det her har jeg ikke smagt før.«og så er det også vigtigt, hvordan man snitter sine grøntsager. Ingen siger, at en agurk altid skal skæres i skiver. Anretningen: Anvend ikke ens tærtefade eller porcelæn. Køb måske fire andre kæmpeskåle af træ eller plastik, så du pifter din buffet op. Og tænk over, at mønstrede, farverige og meget sprælske tallerkener og serveringsfade tager opmærksomheden fra maden. Et andet råd er at stable menuen. Tallerkenanretninger har nemt en tendens til at blive for flade. Alt efter hvilke retter man serverer, virker det ofte mere appetitligt, hvis man kan anrette maden i højden. Skær for eksempel laksen i to tykke skiver og læg dem oven på hinanden i stedet for at servere den som et helt stykke fisk. Og skær stegen i tynde skiver og fold dem sammen. Kilde: Madstylist Birgitte Odgaard 12

13 Fra sukker til fed Man kan godt blive fed af at spise kulhydrat også sukker, selvom vi normalt ikke omdanner kulhydrat til fedt. Men man skal stadig spise flere kalorier end man forbrænder. Hvis man spiser mere, end man forbrænder, deponeres der fedt i depoterne, uanset om vi får energien fra overdrevent store mængder kulhydrat, protein, fedt eller alkohol. Under normale omstændigheder skyldes det ikke, at kulhydrat, protein og alkohol omdannes til fedt (de novo lipogenese), men at forbrændingen af de energigivende næringsstoffer tilpasser sig det, vi spiser, og at kulhydrat, protein og alkohol prioriteres højest, det vil sige forbrændes før fedtet. Hvis man f.eks. spiser en ekstra portion kulhydrat, så man kommer i positiv energibalance, så vil forbrændingen af kulhydrater øges, så alle kulhydrater forbrændes. Til gengæld vil forbrændingen af fedt sættes tilsvarende ned, og det fedt, der ikke forbrændes, lagres i depoterne. At der ikke eksisterer nogen kvantitativ relevant omdannelse af kulhydrat til fedt er imidlertid blevet misforstået, som at man ikke kan blive fed af at spise kulhydrat og protein. Men hvis man indtager mere energi, end man forbrænder, vil man tage på, fordi protein, kulhydrat og alkohol hæmmer fedtforbrændingen. Det betyder, at madens fedt i stedet for at blive forbrændt bliver deponeret i fedtdepoterne. Kulhydrat kan ikke veksles til fedt Undersøgelser har vist, at selv når mennesker fodres med store mængder kulhydrat over kort tid, sker der ingen, eller en meget begrænset, omdannelse af kulhydrat til fedt. Flere forskere har peget på, at der teoretisk set er mulighed for, at mennesket kan danne måske g fedt pr. dag i leveren og ligeså meget i fedtvævet. Altså i alt g fedt pr. dag svarende til en vægtøgning på 6-8 kg på ét år. Spørgsmålet er, om de betingelse til kostsammensætning og grad af overspisning finder sted i det virkelige liv? Næppe. I hvert fald kræver det nogle meget usædvanlige kostvaner. For at få 50 procent ekstra energi i form af kulhydrat skal der spises en betydelig mængde mad. Og hvis overspisningen af den store mængde fortsætter, vil den resultere i en årlig vægtøgning på 25 kg. En så stor vægtøgning ses sjældent i det virkelige liv. Selv i en befolkning med procent overvægtige er det ekstremt sjældent at finde patienter med en vægtøgning af den størrelse, medmindre der er tale om sekundær adipositas (hjerneskade eller lægemiddelbivirkning). fortsættes næste side t Tekst: Arne Astrup økonomaen

14 Protein Omsætning Protein Omsætning Protein Omsætning Kulhydrat Kulhydrat Kulhydrat Fedt Ekstra kulhydrat Ekstra kulhydrat Fedt Fedt Fig. 1. Når en person er i energibalance, er energiindtagelsen lig med energiudgiften. Kulhydrat, protein og fedt oxideres i samme mængder, som de indtages, og der er ingen mobilisering eller deponering af fedt fra/til depoterne. t For de fleste, der udvikler svær overvægt, skyldes det 0,5-2 procent daglig overspisning. Fig. 2. Hvis energiindtagelsen overstiger energiudgiften, og glykogendepoterne er fyldte, vil den energi, der ikke forbrændes, blive deponeret som fedt. Hvis den ekstra energi indtages i form af kulhydrat, øges kulhydratforbrændingen og fedtforbrændingen vil reduceres tilsvarende. Det fedt fra kosten, som ikke blev forbrændt, bliver deponeret i fedtvævet. Fig. 3. En forudsætning, for at mennesker begynder at omdanne kulhydrat til fedt, er, at kulhydratindtagelsen overstiger det samlede energibehov, og at glykogendepoterne er fyldte. På en blandet kost vil dette kræve en meget stor energiindtagelse, og alternativet er store mængder mad og drikke med et meget lavt fedt- og alkoholindhold. Overfodring med kulhydrat For at finde ud af hvor meget der skal overspises, før der bliver sat gang i omdannelsen af kulhydrat til fedt, har man foretaget flere forsøg, hvor mennesker er blevet overfodret med kulhydrat. En undersøgelse i Cambridge, hvor forsøgspersonerne fik 50 procent mere energi, end de havde behov for, viste, at omdannelsen til fedt i leveren blev stimuleret af fire dages overspisning af kulhydrat. Og der var ingen forskel på, om den overskydende mængde kulhydrat blev givet som glukose eller sukrose. Ligesom der heller ikke var forskel på fedtdannelsen hos normalvægtige og overvægtige kvinder. Omdannelsen til fedt gjaldt desuden kun en lille andel af den ekstra spiste kulhydrat og af den totale fedtmængde, der blev deponeret i kroppen under forsøget. I undersøgelsen blev det beregnet, at der kun blev dannet 3-8 g fedt pr. dag, hvilket er ret begrænset, sammenholdt med de g kulhydrat, der blev spist dagligt. Og de g fedt pr. dag, der i alt blev deponeret. Så resultatet var altså, at tilførsel af en overdreven stor mængde kulhydrat til en blandet kost, så den samlede energiindtagelse oversteg energiforbruget, øgede fedtdepoterne. Men ikke ved at omdanne kulhydrat til fedt, derimod ved at forbrændingen af kostens fedt blev mindsket til fordel for forbrændingen af kulhydrat. Og fordi det fedt, der ikke blev forbrændt, i stedet blev deponeret. 14

15 Stammeritualer i Afrika kan sparke dannelsen af fedt i gang Hvis omdannelsen af kulhydrat til fedt skal øges, så det virkelig batter, vil det kræve et stort energiindtag, hvor energien fra kulhydrat og kun fra kulhydrat skal overstige den samlede energiomsætning gennem en periode. Derved dækkes hele kroppens forbrænding af kulhydrat, og kroppen tvinges til at sætte gang i at omdanne kulhydrat til fedt, ganske enkelt for at slippe af med det overskydende kulhydrat. Dette eksperiment udføres jævnligt i Afrika, hvor drenge, som led i manddomsprøven, deltager i The Guru Walla overfordringstradition i Cameroun. De skal indtage mere end 29 MJ (7.000 kcal) kulhydrat per dag. Det får dem til at tage 10 kg fedt på i løbet af en periode på 10 uger hvor de kun spiser fire kg fedt. En så fedtfattig, kulhydratrig kost er vanskelig at spise i så store mængder over så lang tid, men under ekstreme forhold kan det altså lade sig gøre (det svarer f.eks. til et dagligt forbrug på 17 liter cola). Energibalancen styrer fedtlageret illustration: torben wilhelmsen På en måde er det dårligt nyt for os, der argumenterer for, at vi skal holde os til en fedtreduceret, kulhydratrig kost, at fedt og kulhydrat er valuta, der ikke kan veksles. Omdannelsen til fedt er nemlig en yderst varmeproducerende proces, som forbruger 25 procent af al energien i kulhydratet. Og hvis det var en kvantitativt vigtig proces, ville man tage væsentlig mindre på af at overspise kulhydrat end fedt. Det argument, der tæller, er imidlertid, at energi fra de stivelses- og fiberrige kulhydrater mætter bedre end energi fra fedt og så er vi tilbage til, at det er energibalancen, der bestemmer, om der lagres fedt i fedtdepoterne. A Sylfede. I 1994 indledte sukkerfabrikkerne en kampagne, hvor et postkort med en sylfide i hugget sukker skulle overbevise os om, at vi kunne spise løs af de søde sager uden at blive tykke. Men budskabet mødte modstand hos de fleste, der beskæftiger sig med ernæring. Og er nu aflivet sammen med sylfiden. økonomaen

16 16 foto: henrik frydkjær

17 Logisk logistik. Køkkenet på Amtssygehuset i Herlev har øvet sig i logistik det vil blandt andet sige at lave mad, der kan flyttes helt op på afdelingen på 22. etage og stadig være både varm og spændende. Sammen med et kulinarisk pift til maden har det gjort mangen en patient glad: maden er bedre, end den vi spiser hjemme, siger flere patienter. Og de glæder sig til spisetid. Personalet på afdelingene glæder sig også over at maden præsenterer sig så flot på serveringsvognen. Den sælger sig selv, siger de. Alt sammen til køkkenmedarbejdernes store glæde. De kan roligt være stolte i køkkenet. økonomaen

18 foto: henrik frydkjær 18

19 økonomaen

20 A repræsentantskabsmøde Strukturen på hovedet foto: kirstine theilgaard Strukturen på hovedet. Hvem skal bestemme sådan er der nogle, der kalder debat om struktur. Og netop struktur var et hovedpunkt på dagsordenen på Økonomaforeningens repræsentantskabsmøde i maj. Debatten kom dog i lige så høj grad til at dreje sig om uddannelsen af tillidsrepræsentanter, problemer med at tiltrække unge til faget og regeringens sparepolitik. 20

21 Fra forskellig til fælles Frikøb, nærhed, regioner, ildsjæle, økonomi. Alle ordene fik luft under vingerne, da repræsentantskabet diskuterede Økonomaforeningens struktur i fremtiden. Eller hvem skal bestemme, som nogen kalder snak om struktur. Strukturudvalget har arbejdet med forslag til en ny struktur siden generalforsamlingen i Og på generalforsamlingen i 2004 skal udvalgets endelige forslag diskuteres. Så debatten på repræsentantskabets møde var en midtvejs-kommentar til udvalgets skitse til hovedprincipperne. Vi er kostfaglige, og foreningens omdrejningspunkt er det faglige fællesskab på arbejdspladserne. Vi har forskellige grunduddannelser, og vi udfylder forskellige roller på arbejdspladserne. Men fagligheden maden, måltiderne. Det er vi sammen om, sagde Irene Kofoed-Nielsen, der er formand for Økonomaforeningen, og formand for strukturudvalget. Hun sagde, at udvalget derfor har lagt vægt på fællesskabet om fagligheden i stedet for på forskellighederne i uddannelserne. At det er fællesskabet på arbejdspladserne, der er det bærende i foreningen, slår også igennem, når strukturudvalget foreslår, at ledere og tillidsrepræsentanter skal repræsenteres på kongres og i hovedbestyrelse, sagde Irene Kofoed-Nielsen. Og tilføjede, at strukturudvalget var enigt om, at det frikøb, der kan blive tale om, er frikøb til fagligt og fagpolitisk arbejde og ikke til sagsbehandler opgaver. Økonomien er afgørende For strukturudvalget spiller økonomien en stor rolle. Irene Kofoed-Nielsen sagde lige ud, at hun ikke tror, at medlemmerne er indstillede på at betale mere, fordi foreningen skal have en ny struktur. Min vurdering er, at vi kan gennemføre størstedelen af den ny struktur uden væsentlige meromkostninger. Der hvor hurdlen i forhold til økonomi og meromkostninger kommer ind, er alene på spørgsmålet om løn og helt eller delvist frikøb af kredseller regionsformænd. Det kan efter min bedste overbevisning ikke holdes indenfor de eksisterende økonomiske rammer, sagde Irene Kofoed-Nielsen. Delte meninger Repræsentanter for de fleste kredse var med i debatten og berettede om holdninger fra møder rundt om i landet, om de forslag strukturudvalget har lagt frem. Nogle lokale møder havde haft flere deltagere end andre, fremgik det også. Skal der fortsat være amtskredse eller skal der fremover være regioner? Skal generalforsamlingen, hvor alle medlemmer kan komme, erstattes af en kongres med valgte delegerede? Skal kredsformænd frikøbes og skal de eventuelt have honorar eller løn? Spørgsmålene her er blot nogle af dem, der var med i debatten på repræsentantskabsmødet. Og svarene fra kredsene var mange og forskellige. Men ingen gik imod forslaget om at satse på ledere og tillidsrepræsentanter i stedet for på uddannelse. Flere lagde vægt på, at der er brug for ildsjæle og sagde, at det er vigtigere end hvilken uddannelse eller job, man har. Nærhed er vigtigst Nogle ønsker at beholde amtskredsene, fordi de er nærhed. Andre siger ok til regioner, bare de ikke bliver for store, og andre håber, deres region bliver den samme som deres store kreds fortsættes næste side t Tekst: Susanne Zehngraff økonomaen

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant og stå stærkere Med en tillidsrepræsentant (TR) står du og dine kolleger stærkt over for jeres arbejdsgiver. Din TR har

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider

Læs mere

Småt er godt, og rundt er sundt

Småt er godt, og rundt er sundt Småt er godt, og rundt er sundt Ernæringsbehov hos småtspisende ældre borgere SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Småt er godt, og rundt er sundt Ernæringsbehov hos småtspisende ældre borgere.

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

ERNÆRINGS HJÆLPER PJECE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE

ERNÆRINGS HJÆLPER PJECE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE ERNÆRINGS HJÆLPER - en kostfaglig ressource i både små og store køkkener PJECE BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER

Læs mere

Indskrivning fra kl. 15.00 15.30. Vejgaardhallen Vejgaard Torv 1 Aalborg. 112 medlemmer, 1 dirigent og 1 referent, 2 gæster

Indskrivning fra kl. 15.00 15.30. Vejgaardhallen Vejgaard Torv 1 Aalborg. 112 medlemmer, 1 dirigent og 1 referent, 2 gæster 22. februar 2007 JIJ/ 2006-SL01-01826 SL Nordjylland Stiftende Generalforsamlingen 2006 - referat Dato: 27. september 2006 Tid: kl. 15.30 19.30 Indskrivning fra kl. 15.00 15.30 Sted: Vejgaardhallen Vejgaard

Læs mere

Kantine take away Sund mad med hjem fra arbejdet

Kantine take away Sund mad med hjem fra arbejdet Kantine take away Sund mad med hjem fra arbejdet Personalegode og sundhedsfremme i ét Forord I en hverdag, hvor der skal være plads til både familie, fritid og arbejde, er en hjælpende hånd fra arbejdspladsen

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Guide Find din vej i der kostjunglen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide Find din vej i der kostjunglen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Find din vej i kostjunglen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FIND VEJ I KOSTJUNGLEN INDHOLD: Find vej i kostjunglen...4

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Gode råd. - til dig med sparsom appetit Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores

Læs mere

DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE

DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE Mad er et område, der vækker store følelser i os alle. Vi ønsker alle det bedste liv for vore ældre. Det betyder også, vi under dem den bedste mad. Vi skiller

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Mission: Vi vil skabe den første generation, der er bedre til at lave mad end deres forældre.

Mission: Vi vil skabe den første generation, der er bedre til at lave mad end deres forældre. Restaurant Vi vil. fordi Mission: Vi vil skabe den første generation, der er bedre til at lave mad end deres forældre. Kun 4 % af danskerne har børn med i køkkenet. Er den foretrukne madbutik ved at blive

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

Kom / it opgave kampage

Kom / it opgave kampage Kom / it opgave kampage En kampage går ud på at gør brugeren opmærksom på noget. Afsender bruger typisk en kampagen til at fortælle et budskab. Kampager kan være styret af: Reklamebureau, Firmaer, Staten,

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Kongeskærskolen smager for livet

Kongeskærskolen smager for livet Smag for Kongeskær Kongeskærskolen smager for livet Forsknings- og formidlingscentret Smag for livet sætter fokus på smag sammen med lærer og elever på Kongeskærskolen. 7. klasse har malet tungerne blå,

Læs mere

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Mad på plejecenter. (tidligere mad og måltider)

Mad på plejecenter. (tidligere mad og måltider) Mad på plejecenter (tidligere mad og måltider) Ydelsesbeskrivelse 2013 Hvilke behov dækker ydelsen? Døgnkosten (3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider), der dækker de ernæringsmæssige behov. Hvad er formålet

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. for Dagplejen

Mad- og måltidspolitik. for Dagplejen Mad- og måltidspolitik for Dagplejen Mål hvad vil vi? Vi vil så et frø hos børn i Dagplejen, så vi hjælper dem på vej med at udvikle sunde madvaner. Gennem en fælles mad og måltidspolitik tilføjer vi en

Læs mere

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning 2 Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010/2011 Af Jette Jensen Program for 2. gang praktisk madlavning Hvordan går det med vægtstopprojektet? Fortæl om Jeres succeser Hvad gør I, når

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

LIVTAG # 5 2015. Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s.

LIVTAG # 5 2015. Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s. Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # 5 2015 Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet s. 30 Mig og min hjælper

Læs mere

Værdig ældremad. Hvad er værdig ældremad? Hvorfor er mad vigtigt?

Værdig ældremad. Hvad er værdig ældremad? Hvorfor er mad vigtigt? Præsentation Værdig ældremad Hvad er værdig ældremad? Det er mad man har lyst til at spise fordi det ser lækkert ud, dufter dejligt og smager godt Hvorfor er mad vigtigt? Det er dejligt Det er livsnødvendig

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Side af 6 KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Kosten til 0-6 årige i kommunale dagtilbud skal bygge på et fagligt grundlag. Forældre skal kunne være sikre på, at den mad, børnene

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Fra privat til professionel madgiver. Kirsten Mikkelsen-Ravnbøl - Ernæringskonsulent Bodil Schjøtt & Annette Vejbæk - Dagtilbudsledere

Fra privat til professionel madgiver. Kirsten Mikkelsen-Ravnbøl - Ernæringskonsulent Bodil Schjøtt & Annette Vejbæk - Dagtilbudsledere Fra privat til professionel madgiver Kirsten Mikkelsen-Ravnbøl - Ernæringskonsulent Bodil Schjøtt & Annette Vejbæk - Dagtilbudsledere Svendborg Kommunes Sundhedspolitik Mål: Vi vil i Svendborg Kommune

Læs mere

v/christina Søndergaard

v/christina Søndergaard Temadage om energi og protein - at gøre ernæring spiselig i praksis v/christina Søndergaard Hospitalsuddannet Økonoma Projekt Appetiden, Allerød kommune Projekt Appetiden Startede med en undring over problematikker

Læs mere

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for ofte om dårligt arbejdsmiljø, stort sygefravær eller sjusk med medicinbehandlingen. Her får vi en tilstandsrapport

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE 2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,

Læs mere

lækker, frisk og ny moderne mad. Men efter min mand og jeg fik vores første barn, gled mine egne behov i baggrunden.

lækker, frisk og ny moderne mad. Men efter min mand og jeg fik vores første barn, gled mine egne behov i baggrunden. forord: rå madvaner Rimelig rå er en bog om moderne og sunde madvaner, hverdagsmad med rawfood, næringsrigtig energimad og klimavenlig mad. Det er min overbevisning, at hele familien har den største glæde

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE September 2014 Successen fortsætter - flere Fars køkkenskoler På rekordtid oplevede vi at få 5 fyldte køkkenskoler, som er startet op i august og september. Det er dermed

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

ewyorkerbyheart: Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med p...

ewyorkerbyheart: Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med p... 1 af 7 21-10-2009 16:51 Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med pastasalat... Ingredienserne til gazpacho blendes......og sættes på køl (beklager det dårlige billed, ved ikke lige hvad der er sket)...

Læs mere

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Af Sune Andersen og Julia Stacey, MAPP Centret Vi skal alle have mad hver dag. Nogle ser frem til det og har planlagt indkøb såvel som madlavning.

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Praktik i finland (Jyväskylä) Beskrivelse af Rikke Anthonys praktiksted

Praktik i finland (Jyväskylä) Beskrivelse af Rikke Anthonys praktiksted Praktik i finland (Jyväskylä) Beskrivelse af Rikke Anthonys praktiksted Jeg er i praktik på et plejehjem der hedder Luakon lähipalvelutalo. Det er et kommunalt plejehjem med beliggenhed i byen Jyväskylä.

Læs mere

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

BURGER MED FRITTER. 1 Portion

BURGER MED FRITTER. 1 Portion DRENGERØVSMAD BURGER MED FRITTER 1 Portion Ingredienser 1 bagekartoffel (125 g) 1 tsk. olie (5g) 100 g hakket oksekød Salt, peber 1 skive ost 30+ 1 stor fuldkornsburgerbolle Sennep Ketchup 2 sprøde salat

Læs mere

Sundhedsugen uge 17-2011.

Sundhedsugen uge 17-2011. Sundhedsugen uge 17-2011. I årets sundhedsuge er maden planlagt ud fra de 8 kostråd. Det vil sige, at maden har et lavt indhold af fedt og et højt indhold af kulhydrater. I menuen indgår årstidens råvarer,

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk

Læs mere