Indledning! 7. Kapitel 1: En topografisk oversigt! 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning! 7. Kapitel 1: En topografisk oversigt! 10"

Transkript

1 1

2 2

3 Resume! 5 Forord! 6 Indledning! 7 Kapitel 1: En topografisk oversigt! 10 i. Den marxistiske arv og betingelserne for vidensproduktionen! 10 ii. Karl Marx den Sene! 10 iii. Marx s antropologi! 11 iii. Historisk materialisme! 12 iii. Den marxistiske videnskabsforståelse! 13 ii. Fukuyama - en ny verdensorden! 14 ii. Lyotard - performativ viden! 16 ii. En ny kontrakt mellem videnskab og samfund - en udfordring for videnskaben! 17 iii. Videnspolitiske modeller - før og nu! 18 iii. En rabiat dansk variant! 20 i. Videnskabsstudier! 21 ii. Videnskabssociologien! 21 iii. Det stærke program: postmodernisme, relativisme og social konstruktivisme! 23 iii. Alliancen mellem videnskabssociologien og videnspolitiske modeller! 24 ii. Videnskabsfilosofien! 25 iii. Filosofiske indvendinger mod videnskabssociologien! 27 ii. Det institutionelle niveau! 28 i. Steve Fuller! 29 iii. Epistemisk konstruktivisme! 30 iii. Republikanismen! 31 iii. Videnskabens rolle som samfundsinstitution! 32 ii. En humanistisk videnskabsteori?! 33 Kapitel 2: Uddannelse! 37 3

4 iii. Stipulationer og begrebsafklaring! 39 ii. En produktfikseret samfundsudvikling! 42 iii. Teorifikserede videnskabsstudier! 42 iii. Uddannelses rolle?! 44 iii. Konsekvenser for dansk humanistisk uddannelse! 45 i. En videnskabsteoretisk argumentation for betydningen af uddannelse! 48 ii. Videnskabens dialektik! 49 ii. Fullers uddannelsesprogram! 51 iii. Demokratisering! 53 iii. Kreativ destruktion af social kapital! 53 iii. En ontologisk udfordring for forskningen! 54 iii. Co-curriculum! 56 ii. Legitimeringspotentialet! 57 ii. Normativitet i uddannelse?! 58 iii. Problemer ved Fullers normativitet! 58 iii. Problemer ved Fullers uddannelsesprogram! 60 ii. Et realistisk modspil! 62 Kapitel 3: Et perspektiv på det aktuelle landskab! 65 ii. Studenter-maximer! 65 ii. En uheldig alliance! 66 ii. Kritik af det politiske, institutionelle niveau! 67 Kapitel 4: Konklusion! 70 Litteraturliste! 72 4

5 Resume The objective of this thesis is to provide a philosophically grounded argumentation for the importance of education in science. Science studies have since the end of Second World War argued about the relation between science and society. In these debates education has played a minor role, especially hold up against the rise of the mass university and the western societies need for qualified knowledge workers.! The humanities have in the dominating materialistic, economical determination extremely difficult to legitimize its existence and explain the role of humanities in todays society. Put together with humanistic education, which in Denmark is increaseingly popular among future students, there is an enormous research pond which only emphasizes the need for a critical, philosophical examination of humanistic education. In chapter one, I present a topographical framework wich, I shall argue, in marxistic terms determines the way we think of knowledge production in todays society. As a fruitful middleway between the two major traditions in science studies, social constructivism and realism, I examine Steve Fullers science programme and its emphasis on scientific knowledge as a public good.! Chapter two concentrates on education and argues for the central point of this thesis, the dialectic of science, which insists on a close connection between research and education, as in the humboldtian ideal. This is aided by Steve Fuller who, as a lonely figure within science studies, presents reflections on the effects and use of education to science and society. Creative destruction of social capital explains his strategy, as a way of using knowledge produced in teaching activities and as a fundament for the production of new knowledge for the research. In a broader frame the dialectic of science makes scientific knowledge a public good and keeps research in sync with what goes on in society. On the basis of Fullers programme I evaluate a discussion on normativity in education, where a knowledge based education is essentiel for the dialectic of science and has a close connection to the epistemic autority of science in society.! The last chapter, three, I bring perspectives to the contemporary situation by criticizing the negative alliance between students and the labor market and their influence on education towards what I call a competence derivative. For getting the dialectic of science to function it is a premise that it is knowledge based. That motivates my proposal of students maxims, which I will make some introducing stipulations to.! Finally, in the conclusion, I consider how humanistic education can contribute to the new conditions formed by information technologies. And in a broader context to the overall epochal marginalizing, polarizing and economically related events the western civilization is facing at the moment. This indeed points to a future meadow for the humanities. 5

6 Forord Specialets centrale omdrejningspunkt, studenterengagement, skal ses som en teleskopering af den synergieffekt jeg oplevede gennem mit engagement i arrangeringen af den tværfaglige- og institutionelle studenterkonference Suitable for Business, der undersøger hvordan humanister kan bidrage til samfundet 1. Som ansvarlig for tilrettelæggelsen af programmet inviterede jeg sidste forår Steve Fuller til at holde keynote med opdraget om, hvordan humanistister bidrager til samfundet. I et limbo mellem Fullers inspirerende engagement i konferencen og gennem interaktionen med andre fagligheder og traditioner i planlæggelsen og udførelsen af konferencen, blev jeg bevistgjort om vigtigheden af netop studenterengagement.! Målet med specialet var derfor som udgangspunkt, at præsentere en række aktivistiske tiltag til hvordan humaniora via uddannelse kan bidrage til samfundet gennem katalyseringen af den samfundsrelevante viden, der produceres af humanister. Som jeg læste mig gennem litteraturen i videnskabsstudier sandede jeg imidlertidigt at litteraturen i stor udstrækning antager, at videnskab er identisk med forskning. Jeg fandt det derfor nødvendigt først, at analysere årsagen til dette for dernæst, at præsentere en argumentation for uddannelses betydning for videnskaben, for til sidst at kunne fokusere på hvordan humanister bidrager til samfundet. Det har betydet, at jeg har ofret 2/3 af specialet på at motivere humanistisk uddannelses bidrag til videnskaben og samfundet. Denne oprydning er årsag til de løbende metarefleksive overvejelser og henvisninger til samfundsdebatter, som jeg har forsøgt at henvise til noteværket. Resultatet er at det ikke et rent fagspecifikt speciale, der bruger al plads på en teori, men også en topografisk fremstilling, der søger at rode bod på et komplekst felt af teorier, traditioner og samfundsdebatter. Taksigelser Et centralt tema i dette speciale er, hvordan videnskaben bliver frugtbar når forskning interagerer med uddannelse. Bevægelsen er ikke muligt uden dygtige undervisere, derfor tak til Nikolaj J.L.L. Pedersen, Klemens Kappel, Finn Collin og især David Budtz Pedersen, der har fungeret som en director of studies. Et angelsaksiske forbillede man ikke kan eftersøge nok i det danske uddannelsessystem.! På den anden side er et andet centralt tema i specialet, at de studerende engagerer sig på baggrund af deres faglighed, for at videnskabens limbo bliver en frugtbar dans. Derfor vil jeg også takke den store palet af human- socialvidenskabelige studerende i Suitable for Business. Især tak til Christian Uhrenholdt, der med stor faglig kundskab har åbnet mine øjne for sociologiens kritiske potentiale. Specialet er født af dette engagement. Tak til far, mor og Oline, Carl og Sophie. 1 Se 6

7 Indledning Videnskab, som den finder sted på universitetet, har været under voldsomme forandringer de sidste år, da den siden afslutningen af Anden Verdenskrig har fået en ny og stadig større rolle i den vidensbaserede økonomi. Den er blevet den centrale leverandør af viden, innovation og teknologi til national stater i en global konkurrence om markedsandele. Med øget opmærksomhed på videnskab, er der fulgt en eksplosion af forventninger, der har resulteret i flere omstruktureringer af videnskaben, som nogle bifalder og andre begræder. I de termer, der retfærdiggør videnskaben legitimerer nogle videnskaber relativt enkelt sin eksistens, mens især humaniora raison dʼêtre ofte bliver truet med henvisning til manglende relevans for samfundsøkonomien. Forskning og uddannelse er tidligere gået hånd i hånd, men i den aktuelle situation betragtes forskning ofte som videnskabens centrale bidragsyder, mens uddannelse i de politisk, institutionelle rammer såvel som inden for videnskabsstudier, synes anderledes underprioriteret.! Hvorfor giver det overhovedet mening med denne sondring mellem uddannelse og forskning? Det gør det, fordi jeg mener uddannelse er en central del af videnskaben demokratisk og ikke mindst videnskabeligt og fordi videnskab i mine øjne har været ækvivalent med forskning på en måde, der efterlader lidt plads til uddannelse. Uddannelse spiller en essentiel rolle i videnskaben og dens udvikling, for ikke at tale om at uddannelse på sigt formentligt bliver den største leverandør af arbejdskraft til videnssamfundet, derfor må uddannelse tages alvorligt. Dette speciale med titlen Videnskabens limbo præsenterer en argumentation for uddannelses betydning for videnskab, samt hvordan denne argumentation på en aktivistisk måde kan legitimere især humanistisk uddannelses bidrag til samfundet. Dette speciale placerer sig i den igangværende debat om fremtidens videnssamfund, da særligt humanistisk uddannelse indeholder et stort paradoks, der rydder vejen for det undersøgelseshul jeg vil behandle:! Mens videnskaben som helhed tilskrives en støt voksende rolle i samfundet, så miskrediteres humanistisk uddannelse selvom det er genstand for en ikke tidligere set stor opmærksomhed fra unge, der søger ind på humanistiske studier. Dette paradoks får mig til at undersøge følgende problemstilling:! Hvad er årsagen til humanistisk uddannelses legitimationsvanskeligheder? Med baggrund i disse undersøgelser kan man spørge hvordan kan uddannelse svare igen på de udfordringer? Som analytisk ramme anvender jeg videnskabsstudier, der undersøger videnskabens forhold til samfundet. Den traditionelle sociale kontrakt mellem videnskab og samfund er udfordret og siden afslutningen af Andens Verdenskrig har social konstruktivismen og 7

8 realismen diskuteret om hvem af de to traditioner, der evner at give de mest plausible forklaringer på videnskabens interaktion med samfundet. Mens social konstruktivismen tager udgangspunkt i sociologiske metoder, er realismen forankret i videnskabsfilosofiske metoder. Stilistisk set præsenterer filosofien en idealiseret, normativ, apriorisk tilgang til videnskaben, som altså udfordres af videnskabssociologien mere empiriske, deskriptive og forklarende tilgang, hvor videnskabens karakter blotlægges gennem empiriske undersøgelser af vidensproduktionen.! Jeg mener imidlertidigt, der findes en frugtbar mellemvej, hvor sociologien evne til at absorbere samfundets forventninger gennem dens analyser af aktuelle situationer, kombineres med filosofien evne til systemisk at opstille optimale mål for videnskaben. Det er ikke specialets ultimative mål, at vælge og vrage mellem social konstruktivismen og realismen, men snarere at de skal indgå i en konstruktiv dialog om videnskabens og uddannelses interaktion med samfundet. Hermed ikke sagt, at de ikke er genstand for en kritisk, filosofisk gennemgang i specialet.! Steve Fuller præsenterer et program, hvor han vurderer uddannelse som en vigtig del af videnskaben og samfundet til en grad ingen anden prominent videnskabsteoretiker formår, hvilket gør hans program særdeles attraktivt. Jeg har en stor overvægt af dansk samfundsdebat, rapporter og valg af teoretikere. Årsagen skal findes i mit fokus på dansk humanistisk uddannelse, der som følge af en offentligt finansieret universitetsmodel står overfor særlig store forventinger om relevansgørelse. Den danske situation kan ses som en særlig rabiat fortolkning af legitimeringsforventningerne, der dog ikke unik i en større international legitimeringsudfordring til videnskaben. Specialet er inddelt i tre kapitler. I første kapitels første del eksaminerer jeg idéhistoriske rødder, der viser at den aktuelle samfundsforståelse og videnspolitik i høj grad arver de analyser Karl Marx udformede for at beskrive et samfunds udvikling. Jeg analyserer hvordan, den marxistiske arv afspejles i kontrakten mellem videnskaben og samfundet, samt indenfor de videnspolitiske modeller, der forsøger at beskrive kontrakten. I kapitlets anden del præsenterer jeg de forskellige traditioner indenfor videnskabsstudier og deres strid i mest plausibelt at forklare videnskabens forhold til samfundet. Steve Fullers program uddybes som en måde at inkorporere de forskellige traditioner til størst mulig gavn for den menneskelige velfærd og for samfundet. Målet med dette kapitel er at undersøge spørgsmålene Hvad er årsagen til videnskabens aktuelle betingelser? Hvad er årsagen til humanioras legitimeringsvanskeligheder? I andet kapitel analyserer jeg den marxistiske arvs årsag til en produkt- og teorifikering, der giver humanistisk uddannelse dårlige legitimeringsvilkår. I denne kontekst vil jeg levere dette speciales centrale argument videnskabens dialektik, som sekunderes af tanker udarbejdet af Fuller samt om nye betingelser for videnskabens virke. På den baggrund vil jeg vurdere normativitet i uddannelse. Kapitlets overordnede spørgsmål er 8

9 Hvorfor er uddannelse vigtig for videnskab?, mens nderspørgsmål er Hvilken rolle spiller uddannelse i forskning? Hvori består uddannelses bidrag til forskning? Hvordan bør man vurdere normativitet i uddannelse? Tredie kapitel fungerer som perspektivering og aktivistisk del, hvor jeg som tillæg til antagelsen om at uddannelse spiller en større rolle i videnskaben, diskuterer de studerende rolle og hvilke krav man kan stille til dem. Årsagen til nødvendigheden af dette skal findes i de faktiske forhold, hvor jeg mener en uheldige alliance mellem arbejdsgivere og studerende har forplantet sig som en parasitterende del af uddannelsesforløbet. Som reaktion på dette vil jeg fremsætte et forslag om studenter maximer og vurdere, hvordan man kan institutionalisere det større fokus på uddannelse jeg foreslår. Kapitlet behandler også hvordan uddannelse institutionelt og politisk har underprioritetet uddannelse i forhold til incitamentstrukturerer, der ligger i videnskaben. Konklusionen peger som afrunding på, hvori humanioras bidrag til samfundet består og hvordan dette bidrag med fordel bør inkludere humanistiske dimittender i bidraget, for at ruste samfundet og humanistisk forskning til fremtiden. Videnskabsstudier har ikke i nævneværdig grad vurderet uddannelse og det er min påstand, selvom den er noget mere mudret, at det også er tilfældet på politisk niveau. Det videnskabsteoretiske og politiske niveau følges langt hen ad vejen ad, mens kapitel 1 & 2 primært fokuserer på videnskabelige aspekter, fokuserer kapitel 3 primært på det politiske.! Specialets ultimative formål er at analysere humanistisk uddannelse, men for at komme dertil er der mange lag der skal skrælles af: den marxistiske arv, kontroverser indenfor videnskabsstudier, videnspolitiske modellers antagelser om videnskab, humanioras legitimeringskrise, og ikke mindst hvordan humanistisk viden forankres i de danske studerende. Tilbage står, at jeg kan analysere humanistisk uddannelse og komme med nogle plausible bud på humanistisk uddannelses rolle. Jeg har ofret en del plads på forhistorien, da det har vist sig, at der her er et stykke arbejde der skulle gøres før jeg kunne komme til dette speciales fokus: legitimeringen af humanistisk uddannelse i Danmark. 9

10 Kapitel 1: En topografisk oversigt i. Den marxistiske arv og betingelserne for vidensproduktionen Videnskabens aktuelle legitimeringsudfordringer overfor samfundet kan tilskrives en oprindelse i samfundets materialistiske og teknologiske selvforståelse. En forståelse, der blev grundlagt i oplysningstidens overgang til produktionssamfundet. Det 20. århundredes største ideologier, liberalismen og socialismen, har det til fælles, at de opfatter teknologi og økonomi som de essentielle drivkræfter for et samfunds udvikling. Udover store teoretiske og praktiske forskelle, så vokser liberalismen og socialismen på den ene side ud af oplysningstidens ideal om et frit og autonomt menneske, mens de på den anden side begge tolker individet og samfundet ud fra en økonomisk determinisme (Collin 2008: 46). Teknologisk viden er den drivkraft andre typer viden konvergerer mod. Dette tankesæt er særdeles velbeskrevet og -udviklet i marxismen, bliver knap 150 år senere kontekstualiseret af Francis Fukuyama og ført videre i aktuelle videnskabssociologiske og -filosofiske diskussioner af vidensproduktion. En påstand jeg vil raffinere i dette kapitel ved at analysere Karl Marxs tanker. ii. Karl Marx den Sene I sin 11. Feuerbachtese proklamerer Karl Marx at han vil bryde med Ludwig Feuerbachs hegelianske totale filosofi, da filosofferne hidtil kun har fortolket verden, mens det ifølge Marx kommer an på at forandre den 2. Filosofien skal virkeliggøres ved at kritisere og forandre virkeligheden, hvis den ikke stemmer overens med filosofiens fornuftskrav 3. På den baggrund formulerer Marx en art holistisk teori, der med diagnosen følger kuren, Det Kommunistiske Tusindårsrige.! Formålet med at inkludere Marx i dette speciale er at man kan spole den aktuelle situation for universitetet og dens vidensproduktion tilbage til marxistisk tankegods med dets materialistiske og teknisk, økonomiske determinisme. Et tankesæt, hvor naturvidenskaben spiller en fundamental rolle i et samfunds udvikling og hvor humaniora kun i ringe grad fortjener opmærksomhed, fordi det sjældent er drivende i teknologisk udvikling.! Inden jeg går igang er det vigtigt at understrege, at man ved at beskæftige sig med marxistismen stiller sig i en ugunstig situation (Witt-Hansen 1973: 13), på grund af de mange kontroverser der hersker om tolkningen af Marx. Mine undersøgelser baserer sig primært på analyser af Johannes Witt-Hansen (1973) og Finn Collin (2008, 2007), der 2 Marx 1945 i Witt-Hansen 1973: Hvilket en 25-årig Marx også påpeger overfor sin ven Arnold Ruge: (...) it is our task to drag the old world into the full light of day and to give positive shape to the new one. The more time history allows thinking mankind to reflect and suffering mankind to collect its strength the more perfect will be the fruit which the present now bears within its womb 10

11 fokuserer på den sene Marx og værket Kapitalen (1867 (Engels 1885, 1894)), der er langt mere materialistisk, økonomisk funderet end den tidlige Marxs antropologi og dens emancipation fokus (Witt-Hansen: 13. Collin 2008: 44). Jeg er interesseret i marxistiske tanker om produktionsforhold, tekniske fremskridt og den generelle samfundsudvikling, men jeg er ikke interesseret i selve kommunismens frigørelse af mennesket, klassekampen og dets vej det kommunistiske samfund. Ved at fokusere diagnosen og ikke løsningen samt på den sene Marx, drager jeg en række fejlslutninger. Kapitalen blev aldrig fuldt færdiggjort af Marx selv, hvilket altså efterlader et teoriapparat, der måske, måske ikke, fuldender den sene Marx s meget økonomiserende syn på menneskelig udfoldelse. Det er derfor noget nær umuligt at yde Marx fyldest, når man ofrer så lidt plads til ham som jeg gør her. Trods mine sporadiske undersøgelser af Marx, mener jeg analyserne er relevante, fordi de, som vi skal se, stadig er aktuelle og faktisk har vundet bred udbredelse f.eks. på Fukuyamas tankeslot 4. Fremgangsmåde: Jeg vil kigge nærmere på Marx s måde at virkeliggøre filosofien på gennem hans materialisme, der etableres på baggrund af hans antropologi, der igen kan ses som udgangspunkt for Marx s syn på videnskaben. Dernæst vil jeg kigge på to teorimodeller, udarbejdet af Jean-François Lyotard og Francis Fukuyama, der på hver sin vis forklarer, hvordan samfundets udvikling konvergerer mod en stadig større økonomisering og hvordan dette påvirker vidensproduktionen. iii. Marx s antropologi Ifølge Marx har mennesket en veludviklet hjerne og et strubehoved, der gør velartikuleret tale mulig, men det må ikke overses at mennesket besidder en hånd, der sætter mennesket i stand til at fremstille værktøj (Wit-Hansen 1973: 22). Sagt på en anden måde, så er det nødvendigt for menneskets overlevelse gennem generationer, at producere materielle goder. Tungens kraft er ikke nok. I forhold til evolutionen og dyreriget er mennesket et værktøj-producerende dyr (Witt-Hansen 1973: 30), der begynder at adskille sig fra dyrene, så snart det begynder at producere sine subsistensmidler. Det indtager altså en centralt placering i Marx s antropologi, at menneskene i modsætning til dyrene producerer deres livsfornødenheder ved målbevidst at gribe ind i naturprocesser. Det gør at Marx i første omgang rent metodologisk fokuserer på forholdet mellem menneske og natur, og i større metodologisk udstrækning især i den sene Marx ser bort fra den sociale produktionsrelation menneske og menneske imellem (Witt-Hansen 1973: 31). 4 Flere nulevende teoretikere har taget teten op og videreudviklet marxismen. I dansk sammenhæng f.eks. Andreas Beck Holm eller Mikkel Bolt og i international kontekst mere prominente navne som Maurizio Lazzarato, Antonio Negri, Jürgen Habermas, Axel Honneth eller André Gorz, som jeg kort skal vende tilbage til senere. 11

12 ! Når mennesket griber til værktøj og påvirker omdannelsen af naturen, ændrer det også sin egen natur. Arbejdsprocessen bliver samtidig en erkendelsesproces, hvilket forbinder den åndelige produktion med den materielle. Ved indgriben i naturprocesser afdækker mennesket aspekter ved naturen, der uden denne handling ville forblive lukket for erkendelsen. Mennesket skaber så at sige nye erkendelser gennem produktionen af livsfornødenheder.! Et andet aspekt ved sammenhængen mellem arbejdsproces og erkendelsesproces, er at selve arbejdsprocessen ikke alene rummer aposterioriske erfaringer, men også selv er en åndelig aktivitet. Allerede i arbejdsprocessen påtrykkes naturstoffet en form, der ideelt var til stede apriori før processens begyndelse. Det er således en nødvendig betingelse, at den form naturstoffet påtrykkes allerede ideelt er til stede, for at en menneskelig arbejdsproces kan finde sted. Åndelige sociale relationer sættes i den sene Marx i parentes 5, for at koncentrere analysen om totaliteten af de materielle produktionsog udvekslingsrelationer (Witt-Hansen 1973: 75). Selvom man kan sige at mennesket omskaber naturen ud fra anerkendelsesrelationen på baggrund af en idé om modtageren 6, så skaber mennesket sig selv i sin omformningen af den materielle omverden igennem arbejdet. Arbejdsprocessen kan derfor siges at være en formålsrettet aktivitet, der driver erkendelsen. På den måde, kan man sige at den materielle produktion har det største fokus i Marx s historiske materialisme, som vi nu skal se nærmere på. iii. Historisk materialisme Måden hvorpå samfundet udvikler lader sig beskrive gennem den historiske materialisme, som Marx introducerer som et begrebsapparat til at analyse samfundets udvikling.! En produktionsmåde er et samfunds overordnede karakteristik og er kendetegnet ved det dialektiske forhold mellem basis og overbygning. Basis består af dynamikker og forhold, der styrer samfundet og kan udkrystalliseres i produktionsforhold og produktivkræfterne. Overbygning består af staten, jura, moral, ideologier samt religiøse forestillinger og forklarer dermed de åndelige, non-materielle forhold som er et produkt af basis. Basis omfatter overvejende teknologi såsom værktøj, maskiner og naturvidenskabelige vindinger, mens overbygning omfatter de institutionelle rammer for produktionen og fordelingen af goder og tjenester.! Produktivkræfterne er produktionsapparatet som et samfund benytter. Selve kraftværket. Produktionsforholdene er den måde, hvorpå anvendelsen af produktivkræfterne organiseres på som ejerforhold eller i arbejdsdelingen mellem 5 Den tidlige Marx indikerer, at samtale menneske og menneske imellem spiller en essentiel rolle i menneskets frigørelse, hvilket kommer til udtryk i det berømte citat (...) gå på jagt om morgenen, fiske om eftermiddagen, beskæftige mig med kvægavl om aftenen, kritisere ovenpå middagen, netop hvad jeg har lyst til, uden nogen sinde at blive jæger, fisker, hyrde eller kritiker (Den tyske ideologi 1945) 6 Som Axel Honneth påstår (2006: f.eks. 188) 12

13 forskellige individer og grupper. Produktivkræfterne determinerer produktionsforholdene 7. Produktionsforholdene bestemmer overbygningen, der afspejler dem og giver dem legitimitet.! Med udgangspunkt i dette begrebsapparat forklarer Marx den historiske udvikling med, at der indenfor enhver historisk produktionsmåde, f.eks. den antikke, den feudale, den kapitalistiske og den kommunistiske kan skelnes mellem to faser. I den første er der sammenhæng mellem produktionskræfter og produktionsforhold, mens der i den anden fase er en modsætning mellem de to elementer. Gamle produktionsforhold bliver lænker for produktivkræfternes udvikling. Produktivkræfterne er i denne forståelse det dynamiske, udviklende og drivende, mens produktionsforholdene er de statiske og mere hæmmende. I den kommunistiske produktionsmåde fører en spænding mellem de to til klassekampen 8. På den baggrund kan det siges at Marx etablerer en historisk materialistisk forståelse af et samfunds udvikling.! Den historiske materialisme udelukker at et samfund kan gennemgå ændringer ved den blotte kritik af dets ideologi. Samfundet beherskes af naturmæssige kræfter, som kritikken kan tolke, men ikke gribe ind i. Kun ved at ændre på det virkelige kan bevidstheden ændres og fordomme og ideologier ændres. Hvad menes egentlig med det virkelige? Vi skal nu se på Marx s videnskabsforståelse. iii. Den marxistiske videnskabsforståelse Religion er den betrængte skabnings suk, en hjerteløs verdens hjerteslag og åndløse tilstandes ånd. Den er folkets opium (Marx 1844 i Witt-Hansen 1973: 55). For at forstå Marx s videnskabsforståelse er hans kendte udsagn et udemærket udgangspunkt. Religion eller ideologier ser Marx som kilde der illuderer fremmedgørelse, da arbejderen ved overdragelse af produkter taber dem af syne og genser dem som fremmede væsener (Witt-Hansen 1973: 54). Fremmedgørelses- og afhændelsestanken går ud på at mennesker ikke blot producerer varer, men også at de producerer falske illusioner om disse varer. Samlebetegnelsen er ideologier eller religioner.! Om der foreligger en korrekt eller sand opfattelse af naturen (Witt-Hansen 1973: 56-57), er ifølge Marx standarddisciplinernes opgave at finde ud af. Disse discipliner må finde målestokke eller kriterier for, hvad der er ideologi og hvad der ikke er ideologi. Marx 7 Historisk materialisme har også en anden tolkning. Dialektisk materialisme siger, at overbygningen også tilbagevirker på basis. Idéer og ideologier hænger sammen med den tid de er skrevet i og viser dermed tilbage til basis. Der findes ikke idéer om maskiner, hvis der ikke idéer om hvad de er til for. 8 Klassekampen opstår, når den herskende klasse identificerer sig med de gamle produktionsforhold, mens den opstigende klasse identificerer sig med de nye produktionskræfter. Overbygningen er således determineret af basis, hvor der indtræffer en social revolution, der igen kan reproducere samme proces. I sidste instans fører denne historisme til Det kommunistiske Tusindårsrige, der ikke længere fremmedgør arbejderen fra sit arbejde. Den kommunistiske revolution er uden for mit domæne, så det vil jeg ikke beskæftige mig mere indgående med. 13

14 udpeger, udover sin egen materialisme, naturvidenskaberne som standarddiscipliner, der skal påtage sig denne rolle (Witt-Hansen 1973: 56, 133).! Teknologisk udvikling anser Marx for den faktor i udviklingen af det menneskelige samfund, der driver samfundsudviklingen. Udviklingen sker ud fra modsætningen mellem produktionskræfterne og produktionsforholdene, der kan ses som samfundsmæssige forhold hvor subsistensmidler til livets opretholdelse produceres. Forøgelsens af produktionskræfterne vil fremtvinge nye produktionsforhold, hvoraf en ny produktionsmåde opstår. Produktionsmåder er historiens grundlæggende epoker. På den baggrund tillægger Marx basis en stor betydning, som drivende for et samfund. Basis associeres med naturvidenskabelige landvindinger. Overbygning, der på den anden side var politik, uddannelse, ideologi og dermed de åndelige, non-materielle forhold, er et produkt af basis 9, I mine øjne associeres overbygningen med humanistiske tanker. Marx kan siges at vægte naturvidenskaben væsentlig højere end humaniora i forhold til et samfunds udvikling. Opsummerende, så giver marxismen en situation, hvor humanistisk tænkning og humanioras bidrag til samfundet er at betragte som blot ideologi, mens der i stedet lægges stor vægt på teknisk, materialistisk udvikling og en økonomisk determinisme (Collin 2008: 44-46). Fremmedgørelsen af arbejderen i merværdiproduktionen og ejerskabsforhold fører til klassekamp og i sidste ende til den kommunistiske revolution, der har som mål at kollektivisere ejendomsrettet. Selvom de sådan set er enige om diagnosen, så adskiller kommunismen sig netop her fra sin teorifætter liberalismen i spørgsmålet om rettet til ejendom. Disse to dominerende klostre af tanker danner grundlag for de analyser Fukuyama foretager godt og vel 100 år senere. ii. Fukuyama - en ny verdensorden Industrialiseringen, der fulgte efter Anden Verdenskrig betød en merværdiproduktion underlagt en økonomisk rationalitet, hvor forhold som arbejdsdagens længe, omgangen med maskineriet, tilrettelæggelse af arbejdet osv. bliver parametre underlagt dette rationale. Det 20. århundredes dominerende samfundsopfattelser socialismen og liberalismen beskriver begge et samfunds udvikling ud fra denne optik. Selvom kommunismen typisk sættes i kontrast til det liberalistiske samfund i det centrale spørgsmål om ejerforhold, hvor liberalismen ser den private ejendomsret som den ubegrænsede vej for individet til at opfylde sit talent, deler de en grundlæggende økonomisk determinisme (Collin 2008: 37). De deler den opfattelse at teknologisk udvikling er den drivende kraft, der skal sikre økonomisk vækst og samfundets udvikling. Selvom målet er forskelligt er midlet det samme. 9 Hvor en række neomarxister altså ser anderledes på tingene. F.eks. Gorz som vi vender tilbage til. 14

15 ! Med afslutningen af Den Kolde Krig samt de efterfølgende begivenheder i f.eks. det sovjetiske imperium, opstår en ny verdensorden, hvor en tidligere konkurrence mellem liberalismen og socialismen, erstattes af alliancen mellem det liberale demokrati og den kapitalistiske markedsøkonomi. Ideologikamp, og våbenkamp, overtages af en økonomisk kamp, hvor krige udspilles på finansmarkederne og våben er kapital. Liberalismens balance mellem frihed og lighed, udkonkurrerer det kommunistiske, centralistiske alternativ og efterlader demokratiet og den kapitalistiske markedsøkonomi som den mest effektive samfundsmodel og som den samfundsform, der bedst administrerer et samfunds medlemmers talent, viden og motivation.! Jeg baserer denne udlægning af historien på politolog Francis Fukuyama 10. Hans centrale pointe i hovedværket The End of History and The Last Man (1992) er at historien bevæger sig mod et endepunkt, bestemt af teknologiske og økonomiske faktorer, der oprindeligt stammer fra marxismen, for senere at blive overtaget af den økonomiske liberalisme (Collin 2008: 36-37). I takt med at Den Kolde Krig skrider frem hævder Fukuyama, trods generelle misforståelser 11, at argumenter til forsvar for liberalismens frihedselskende og intrinsiske, demokratiske egenskaber, gradvis trænger i baggrunden for argumenter, der fokuserer på markedsøkonomiens evne til at producere teknologi i form af avanceret våbenteknologi og materiel velstand for dets samfunds borgere. Fukuyamas tese forklarer altså hvordan det liberale samfund, ved i stigende grad at fokusere på materielle og teknologiske fortrin, implicit importerer den marxistiske økonomisk, teknologiske determinisme 12. En forståelse, hvor teknologien og naturvidenskaben driver samfundet fordi det bestemmer organiseringen af produktionen og deraf graden af industrialisering. Fukuyama hævder at den liberalistiske samfundsmodel er deterministisk på samme måde som marxismen, hvor økonomisk og teknologisk udvikling styrer mod historiens afslutning.! Liberalismen, der associeres med liberalt demokrati og kapitalisme og derfor ligger til grund for den aktuelle videnspolitik, accepterer den marxistiske materialistiske historieopfattelse. Konflikter består dog ikke længere mellem sociale klasser, men mellem nationer i en globaliseret økonomi. Eftersom der i den marxistiske produktionsmåde 10 Der er inspireret af et hegeliansk historiesyn, der ikke betragter historien som forekomsten af enkelte events, som f.eks. brudet med Berlinmuren, men snarere historie forstået som en lang, kohærent, evolutionistisk proces som menneskeheden udvikler sig gennem (Fukuyama 1992: xi-xii) 11 Endemålet er ifølge Fukuyama ikke liberalismen, som almenvældets bevidsthedsdatabase Wikipedia påstår. Her oplistes en række kritikpunkter, der faktisk ikke kommenterer på det bogen fremfører af argumenter og disses historiske ballast, men på Fukuyamas artikel The End of History? fra 1989, der publiceres før bogen og dermed ikke indeholder Fukuyamas sofistikering af flere centrale argumenter. Der hersker mange kontroverser om Fukuyamas teser. I sin seneste udgivelse The Origins of Political Order (2011) spæder han yderligere til, ved at eliminere sammenhængen mellem liberalt demokrati og kapitalisme. Jeg vil ikke gå nærmere ind kontroverser om tolkningen af Fukuyama. 12 Denne udvikling sker altså på trods af at den tidligere Marx s, såvel som Adam Smiths, oprindelige antropologi i udgangspunktet var en udløber af oplysningstidens afstandstagen fra religiøse dogmer og insisteren på mennesket som fornuftigt og autonomt (Collin 2008: 42-43). 15

16 konstant opstår konflikter om retten til produktionen, styrer teknologien altså også det politiske system (Marx 1847 i Collin 2008: 37). Resultatet er en tiltagende politisk orientering mod et teknologisk, materialistisk regime som sker på bekostning af intellektuelle, humanistiske, religiøse og ideologiske strømninger (Budtz Pedersen : 48). Mens marxismen gør oprør mod det utopisk, moralske politikbegreb, gør nyliberalismen oprør mod en administrativ magt. Konsekvensen er at brugen af viden og teknologi til samfundsmæssige formål afpolitiseres, ved enten at skulle betragtes som et resultat af produktionsmidlernes interne dynamik og udvikling eller ved at blive overdraget til markedet (BP 2011: 48).! Fukuyama forholder sig ikke ukritisk til denne diagnose. Samtidig med at han anerkender markedsøkonomiens og teknologiens evne til at berige samfundsudviklingen og sikre et højt velstandsniveau, så ser Fukuyama den største trussel i netop disse fænomener. Udover de moralske konflikter som nye teknologier kan medføre, så risikerer en sådan materialistisk tænkning, at reducere alle politiske spørgsmål til økonomi og derved at virke tilbage på menneskets liv og sætte demokratiets præmisser under pres (BP 2011: 49. Fukuyama 2011). Hermed tager man ikke højde for menneskelige elementer som trang til at kræve respekt og anerkendelse fra andre (Fukuyama 1992: xiii).! Fukuyama stiller sig kritisk over spørgsmålet om hvorvidt historiens ende er nået med det liberale demokrati og kapitalismen. På den måde foregriber han i 1992 faktisk de senere angreb mod det liberale demokrati. Angreb mod demokratiet findes f.eks. i form af 9/11, der er første gang religion udfordrer demokratiet (Collin 2008: 48). Mere nutidige eksempler findes i demokratiets egen vugge med Anders Behring Breiviks massakre 22.juli i Norge, samt i den udfordring vores kapitalistiske model står over for i den aktuelle finans- og økonomikrise og især i EU s håndtering, der, i mine øjne, ikke er videre demokratisk. Fukuyama mener faktisk, at man må gribe bag om den økonomiske vending og forsøge at forstå det menneskelige samfund og dets historiske udvikling på baggrund af netop humanistisk tankegods (Collin 2008: 48-49). At levere en overordnet og sammenhængende menneskeforståelse er en klassisk og værdig opgave for humaniora. Den samler jeg op i konklusionen. ii. Lyotard - performativ viden Et fremmeligt historisk baseret forsøg på at forklare den udvikling videnskaben undergår i forhold til samfundet, findes i Jean-François Lyotards teser om de store narrativer kollaps og indtrædelsen i det postmoderne samfund, formuleret i bogen Viden og det postmoderne samfund (1996/1979). Lyotard indvarsler de store narrativers kollaps og har som mål at diskutere forskellige måder at legitimere videnskaben på med udgangspunkt i de såkaldte metafortællinger. 13 Fremover skriver jeg BP for Budtz Pedersen, når han skriver alene. 16

17 ! En fransk emancipationsfortælling og en tysk spekulativ fortælling har som metafortællinger hidtil på hver sin vis legitimeret vidensproduktion. Der er dog indtruffet en ny situation hvor viden og videnskab ikke kan begrundes som værende hverken for folket eller for en nations åndelige eller moralske dannelse, som tilfældet i henholdvis den franske og den tyske fortælling (Lyotard 1996/1979: 70).! Den nye dominerende tilstand i det postmoderne samfund betegner Lyotard den performative fortælling. Viden skal nemlig være performativ for at optimere samfundsmæssige systemer af enhver slags, for at forøge samfundets ydeevne og effektivitet. (...) vær operative, det vil sige kommensurable, eller forsvind (Lyotard 1996/1979: 8), som Lyotard poetisk udtrykker det.! Årsagen til denne tilstand og de gamles narrativers delegitimering angiver Lyotard kun ganske vagt. En årsag kan være af økonomisk karakter, hvor det individuelle forbrugs opskrivning har tvunget keynesianismen samt det kommunistiske alternativ tilbage fremfor den liberale kapitalismes opsving (Eckhardt Larsen 2006: 25). I denne tolkning ligger det som en underliggende præmis for vidensproduktion og videnskaben, at de er determineret af anerkendelse fra omverden og som resultat heraf, en økonomisk afhængighed.! Med marxistiske reminiscenser i Fukuyamas og Lyotards tanker om samfundet og dets vidensproduktion er banen kridtet op og det er på tide at se på den aktuelle situation for vidensproduktionen. ii. En ny kontrakt mellem videnskab og samfund - en udfordring for videnskaben I tråd med den ovennævte materialistisk, økonomiske tankegang, kan man betragte det aktuelle videnssamfund 14 som indledningen til en ny form for kapitalisme. I den kognitive kapitalisme 15 betragtes viden ikke længere blot som et offentligt gode, men som en egentlig økonomisk ressource. Viden er blevet til en vare, der er en ny og fjerde produktionsfaktor i tillæg til arbejde, kapital og jord. Der er tale om en kapitalisering af individers og virksomheders immaterielle, kognitive ressourcer, processer og potentialer, såvel som af selve samfundets kollektive intelligens. Viden gøres i denne kontekst til privat ejendom og til en profitskabende produktionsenhed (BP 2012b: 7).! I en samfundsøkonomisk kontekst betragtes viden og immaterielt arbejde som en central kilde til økonomisk vækst i den vestlige verden og er afgørende for nationalstaters konkurrenceevne. Viden og økonomi forbindes på måder, der efterlader universitetet med 14 Et begreb, der bl.a. er fremført af managementteoretikeren Peter Drucker i Post-capitalist society: Guidelines to our changing Society New York: Harper and Row. 15 Gorz, som den første, og andre postmarxister indenfor den tyske og den franske tradition (Bernard Paulré, Antonio Negri, Paolo Virno, Yann Moulier-Boutang, Lars Meyer, Hanno Pahl) leverer forsøg på, hvordan man kapitalismekritisk kan analysere fænomener som arbejde, produktionsmidler, arbejdsdeling, økonomisk værdi, udbytning. Turbulens (maj 2009) har dedikeret et nummer til at undersøge den kognitive kapitalisme, hvor især Jens Erik Kristensens bidrag Kognitiv kapitalisme, vidensøkonomi og videnspolitik er en inspiration. 17

18 en anden og ny rolle end tidligere. Universitetet og uddannelsessystemet er nemlig udset til at spille en nøglerolle (Weingart 2005: 12 i BP 2007: 2-3), for at styrke den europæiske såvel som den nationale konkurrenceevne i videnssamfundet. Det har selvfølgelig konsekvenser økonomisk, institutionelt såvel som organisatorisk for universitetet at videnskaben i langt mere umiddelbar grad skal interagere med omverden. En konsekvens, der konkret appliceres i eksponentielt stigende midler til universitetet (OECD 1998: 7), i en større politisk bevågenhed som følge af Lissabon-strategien (2000), Barcelona-målene (2003) og senest i Horizon-2020 rammeprogrammet, i indførelsen af masseuniversitetet fremfor eliteuniversitetet (Wittrock 1996 (1993)), samt en konsekvens, der kan forklares med overgangen fra little science til big science (Solla Price 1963). En konsekvens der i stigende grad giver universitetet et legitimationskrav, som vi så det forklaret gennem Lyotards performative fortælling. Alt i alt en bevægelser, der i forhold til en traditionel videnskabsopfattelse varsler en ny kontrakt mellem videnskab og samfund (Gibbons BP 2011: kap. 2.4). iii. Videnspolitiske modeller - før og nu Mange har siden afslutningen af Anden Verdenskrig forsøgt at forklare videnskabens dynamik, udvikling og forhold til samfundet. En af de mere indflydelsesrige forklaringsmodeller på den nye kontrakt findes i bogen The New Production of Knowledge fra 1994, hvor en forskergruppe 16 forsøger at beskrive hvordan vidensproduktionen har udviklet sig fra modus-1 til det de kalder modus-2 forskning (Gibbons et al. 1994: vii).! Modus-2 er kendetegnet ved at forskningsaktivitet er indlejret i en context of application (Gibbons et al. 1994: ix), der fungerer som initialbetingelse for denne type forskning. Forskning foregår tværdisciplinært og ved inddragelsen af relevante parter for at løse en specifik problemstilling. Kvaliteten bliver vurderet ud fra effekten af opnåede løsninger. Forskning og vidensproduktion er socialt distribueret, og er ikke begrænset til universiteter, men produceres også i virksomheder, forskningscentre, tænketanke, interesseorganisationer, offentlige myndigheder mm. (Gibbons et al. 1994: 3, 46, 137). Modus-2 er en forskningsmodel man kan associere med anvendt forskning. Sagt på en anden måde kan modus-2 leve op til forskellige interessenters legitimeringsbehov, som Lyotards performative legitimeringsregime netop siger vidensproduktionen bør kunne.! Modus-2 har selvfølgelig en etter, som den springer ud af og (implicit) kritiserer. Modus-1 forskning beskrives som i forhold til den traditionelle videnskabsopfattelse, hvor universitetsforskning udvikler discipliner og viden ud fra fagtraditioner. Den udføres af videnskabsfolk der kvalitetssikrer gennem peer review, der garanterer en fælles akademisk norm. Viden vurderes ud fra interne videnskabelige kriterier som originalitet, nyhedsværdi, stringens samt pålidelighed og stilles til rådighed for offentligheden som et 16 Bestående af Michael Gibbons, Camille Limoges, Helga Nowotny, Simon Schwartzman, Peter Scott & Martin Trow. Hvor dele af gruppen fortsatte diskussionen i Helga Nowotny, Peter Scott & Michael Gibbons, Re-thinking Science, Knowledge and the Public in an Age of Uncerntainty,

19 fælles gode. Modus-1 associeres med grundforskning (Gibbons et al. 1994: vii), hvor videnskab er hellig i forhold til udestående krav om anvendelse eller kortsigtet relevans. Modus-1 forskning har en langsigtet trickledown effekt, hvor forskningens resultater langsomt og lineært siver ud i samfundet og effekten måles derfor over lang tid. Tanken er at grundforskning producerer viden, der over tid vil medføre substantielle bidrag til national velstand, sundhed og sikkerhed 17. Videnskabelig viden forstås i denne sammenhæng som besiddende en intrinsisk karakter, som over tid viser sig anvendelig, hvilket gør autonomi og uafhængighed til centrale begreber. Selvom humaniora kun i ringe grad bidrager til teknologisk udvikling, som Bush-modellen primært handlede om (BP 2011: 44), er det som fagfelt fredet af grundforskningsmidler eller nationalistiske, konstruktivistiske, kulturalistiske eller kosmopolitiske begrundelsesstrategier (Eckhardt Larsen 2006).! Som i den marxistiske videnskabsforståelse, er der i modus-2 modellen begrænset plads til humaniora, der bliver behandlet ud fra en udbud-efterspørgsel tankegang. Selvom Gibbons et al. beskriver hvordan uddannelsesniveauet, herunder især det humanistiske, stiger i efterkrigstiden og dermed også markedet for kulturproduktioner og -analyser, så forklares humanioras rolle ikke nærmere. Rollen kan tolkes til at være bidrag til anden anvendelsesorienteret forskning som en form for merværdi i f.eks. bioteknologi, medicinsk forskning eller i informations- og kommunikationsteknologier (Eckhardt Larsen 2006: 28-29), hvilket også, i hvert fald hidtil, har været humanioras rolle i EUs rammeprogrammer for forskningssatsninger (BP 2012c) 18.! Der findes i det hele taget en række modeller, der søger at forklare vidensproduktionens udvikling og forhold til omverdenen (BP 2011: kap.1.3. ): triple-helix modellen (Etzkowitz & Leydesdorff 1997, 2000), post-academic science og industrigørelsen af videnskab gennem PLACE (Ziman 2001), Academic capitalism & the entrepreurial universities (Slaughter og Leslie 1999), technovidenskab (Latour 1998). Mange af disse teoretiske modeller bliver forvekslet med egentlige videnspolitiske programmer og danner præcedens i institutioner som OECD og EU (BP 2011: kap.2.8). Som Eckhardt Larsen pointerer er udviklingen i kontrakten mellem videnskab og samfund sket løbende, så det er ikke noget der er indtruffet over natten eller med faldet af en mur (Eckhardt Larsen 2006: 28), men de videnskabspolitiske modeller kan ses bidragende til en løbende epistemic drift (Elzinga 1985), fra mindre autonomi og intern kvalitetskontrol mod mere ekstern relevans og legitimering.! På hver sin måde bidrager disse nyeste modeller til et billede af videnskaben som et system, der dels har fået en langt mere fremtrædende rolle i samfundet, dels er blevet underlagt en lang række nye politiske og økonomiske krav om retfærdiggørelse. Fælles for modellerne er påstanden om at ændringerne i den videnskabelige praksis, har gjort at 17 En videnskabsopfattelse fremført i den indflydelsesrige rapport Science The Endless Frontier. Den blev i 1945 formuleret af Vannevar Bush som en strategi til efterkrigstiden amerikanske forskningspolitik. En rapport hvis lineære syn på vidensproduktion, blev toneangivende mange år frem (BP 2011: kap.2.2). 18 Se også EU fordobler midlerne til fri forskning. Information. d.6/

20 forskningen i stigende grad er blevet tværdisciplinær, netværksbaseret og problemorienteret og foregår i en anvendelseskontekst. Ikke blot forskningsmæssige interesser, men også økonomiske og politiske interesser fastlægger betingelserne for videnskaben (Gibbons et al. 1994: 33). iii. En rabiat dansk variant Økonomiprofessor Ove Kaj Pedersen (2011) aktualiserer situationen for Danmark, da den danske velfærdsstat ifølge ham har fået karakter af en konkurrencestat, hvor økonomisering og effektivisering gennemsyrer alle samfundsinstitutioner. Målbare resultater og indikatorer for konkurrence mellem institutioner er performative elementer, der optimerer og effektiviserer alle velfærdsstatens institutioner for at forbedre den nationale konkurrenceevne i en globaliseret økonomi. Velfærdsstatens ydelser anses kun som legitime i den udstrækning de fører til statens konkurrencemæssige fordel. Danmark kan ses som udtryk for et særlig stort legitimeringsregime grundet vores store offentlige system.! I det lys kan man se begrebet New Public Management (Hood 1991), der er en samlebetegnelse for måder at styre offentlige institutioner på. På universitetsniveau kommer denne tankegang helt konkret til udtryk gennem f.eks. den bibliometriske forskningsindikator, der er en måde at vurdere forskerens indsats på, eller gennem taxametersystemet, der er et system for tildeling af bevillinger til uddannelser og dermed et politisk instrument til at regulere pengestrømmen til uddannelser. Til en opsummering, kan den marxistiske tankegang i en vis udstrækning ses som nedarvet i videnspolitiske modeller og som ophav til videnskabens afgørende nye betingelser at arbejde ud fra. Når videnskabs relevans vurderes ud fra et økonomisering rationale, opstår store særligt store legitimeringsvanskeligheder for humaniora. Hvordan forholder videnskaben sig selv til denne udvikling?! Nu vil jeg analysere videnskabsstudiernes udvikling startende fra efterkrigstidens dominerende videnskabssociolog Robert Merton og frem til nutidige fortolkere. Som vi skal se deler marxistisk materialisme flere antagelser med empiriske videnskabsstudier om hvordan sociale og politiske acceptbetingelser for vidensproduktionen konstrueres. 20

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

This page intentionally left blank

This page intentionally left blank Ideer vi lever på This page intentionally left blank Ideer vi lever på Humanistisk viden i videnssamfundet Redigeret af Finn Collin og Jan Faye Ideer vi lever på Humanistisk viden i videnssamfundet 2008

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Byggepolitisk konference 01032013. Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV

Byggepolitisk konference 01032013. Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV Byggepolitisk konference 01032013 Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV SKAK > Regler og spillere ændres ikke > Brættet er stabilt > Fast vekslende mønster - jeg trækker/ du venter - pause du trækker/jeg

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Kurt Møller Pedersen April 2008 Indhold Kursus-uge 1: Videnskabelige revolutioner og introduktion 1 1 Stig Andur Pedersen, Paradigmeskiftets fader,

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed Lektor Anders Buch, DTU-Management Punkter 1. Kinesisk kultur og tradition 2. Det kinesiske uddannelsessystem 3. Ingeniøruddannelserne og ingeniørerne i Kina

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Hvordan genererer vi viden i projektet?

Hvordan genererer vi viden i projektet? #TEORIER Dagens program Hvad skal vi med teori? Hvad er teori ift. design? Hvordan genererer vi viden i projektet? Latour (online) Fallman 2003 Kimbell 2009 Zimmerman et al. 2007 Spørgsmål Hvad er en bruger?

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles At vælge de rette kampe Strålfors Information Logistics er en virksomhed, der står midt i en vigtig forandringsperiode. Virksomheden, der netop er blevet en del af den store nordisk postfusion mellem Post

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk Folkeviser i middelalderen Middelalder her danses og synges folkeviserne - nedskrives først i 1500-1700 tallet i poesibøger af adelsdamer Folkeviser Trylleviser Ridderviser Kæmpeviser Historiske viser

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Videnskabsteori F2012. - Introduktion til kurset og faget, v. Nis Johannsen, 31/1-2012

Videnskabsteori F2012. - Introduktion til kurset og faget, v. Nis Johannsen, 31/1-2012 Videnskabsteori F2012 - Introduktion til kurset og faget, v. Nis Johannsen, 31/1-2012 Agenda 1. time: introduktion til kurset 2. time: introduktion til faget: Hvad er videnskabsteori? Agenda for 1. time

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere