ICDP Sund i Esbjerg Kommune

Transkript

1 Torvegade Esbjerg Dato 28. februar 2015 ICDP Sund i Esbjerg Kommune Slutevaluering Telefon Telefax b-k@esbjergkommune.dk

2 1. INDLEDNING ICDP SUND I ESBJERG KOMMUNE DET METODISKE GRUNDLAG SAMMENFATNING ORGANISERING AF INDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE FAGPERSONERNES TILEGNELSE AF KVALIFIKATIONER INDSATSENS METODEINTEGRITET INDSATSENS RESULTATER INDSATSEN EFTER PROJEKTETS OPHØR FORANKRING AF PROJEKTET ANBEFALINGER ORGANISERING AF INDSATSEN ORGANISERING AF INDSATSEN OPSPORING, REKRUTTERING OG VISITATION LEDELSENS ROLLE ANALYSE OG VURDERING DELKONKLUSION IMPLEMENTERING AF INDSATSEN INDSATSGRUPPENS KARAKTERISTIKA UDDANNELSE AF UNDERVISERE/FAGPERSONALE LØBENDE OPFØLGNING PÅ UNDERVISERNES GENNEMFØRELSE METODEINTEGRITET ANALYSE OG VURDERING DELKONKLUSION EFFEKTEN AF INDSATSEN EFFEKTER HOS FORÆLDRENE EFFEKTER HOS BØRNENE GENNEMFØRELSE OG EFFEKT METODEINTEGRITET OG EFFEKT AFLEDTE EFFEKTER ANALYSE OG VURDERING DELKONKLUSION FORANKRING AF INDSATSEN FOKUS PÅ FORANKRING UNDERVEJS VIDEREFØRELSE AF INDSATSEN ANALYSE OG VURDERING DELKONKLUSION

3 7. KONKLUSION ANBEFALINGER

4 1. Indledning ICDP-Sund (International Child Development programme suppleret med sundhedsfaglige emner) er et modelprojekt under Sundhedsstyrelsens satspulje Børns Trivsel i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici. Modelprojektet har primært haft til formål at tilbyde en særlig indsats over for udsatte børn i dagtilbud gennem kompetenceudvikling af professionelle omsorgspersoner med henblik på, dels at styrke deres evne til at se det enkelte barns signaler på mistrivsel og handle derefter, dels at opkvalificere fagpersonerne til at vejlede forældrene i forhold til deres barns sundhed og trivsel. Sekundært har projektet haft til formål at styrke samarbejdet mellem daginstitutioner, den kommunale sundhedstjeneste og sagsbehandlerne i forvaltningen. Esbjerg Kommune har af Sundhedsstyrelsen fået bevilliget kr. til at gennemføre og afprøve ICDP-Sund over den 4-årige projektperiode. Projektet er forløbet fra den til den Esbjerg Kommune har ansøgt om at være en del af projektet som følge af to forhold. For det første har en større organisationsændring på familieområdet medført, at projektet har haft særlig relevans for kommunen. Den blev Esbjerg Kommunes Familierådgivning og Sundhedspleje organiseret under en fælles ledelse i områdekontorer i direkte tilknytning til skoledistrikterne og de i skoledistrikterne placerede børneinstitutioner. Med omorganiseringen var ønsket at udvikle, formalisere og styrke samarbejdet mellem Familierådgivningen, Sundhedsplejen og daginstitutionerne i forhold til udsatte børn og deres familier svarende til modelprojektets formål. For det andet viste Esbjerg Kommunes Sygdoms- og Sundhedsprofil fra 2010, at indkomst- og uddannelsesforhold i kommunen generelt lå lavere end i landet som helhed. Særligt Jerne og Kvaglunde Sogne, som også har vist sig at rangere højt i forhold til livsstilssygdomme såsom diabetes og KOL samt i forhold til psykiske lidelser. Der er således vurderet et stort behov for at målrette en forebyggende indsats til udsatte familier i dette område. Som følge heraf ønsker Esbjerg Kommune med modelprojektet at optimere kommunens tidlige tværfaglige indsats i forhold til trivsel og udvikling hos børn i udsatte familier. Nærværende rapport præsenterer de samlede resultater af projekt ICDP-Sund i Esbjerg Kommune. Evalueringen er udarbejdet af staben i, Esbjerg Kommune på vegne af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har i samarbejdet med Rambøll Management udviklet et koncept for evaluering af ICDP delen af projektet, og evaluator har indenfor dette koncept tilføjet resultater af de øvrige dele af projektet i Esbjerg Kommune samt perspektiver udvalgt af projektets styregruppe. Rapporten udgør således en samlet slutevaluering til brug i Sundhedsstyrelsen og til internt brug som en egenevaluering. Evalueringen indgår desuden som en del af en tværgående evaluering, der skal sikre systematisk opsamling af viden på tværs af de fire kommuner, som har implementeret ICDP-Sund. Den tværgående evaluering gennemføres af Rambøll Management

5 Formål med evalueringen Indsamle systematisk viden og dokumentation omkring modelprojektet (ICDP-Sund) for at kvalificere det fremtidige sundhedsfremmende arbejde. o Særligt fokus på ICDP forløb. Vurdere (effekten af) projektets samlede metoder og tiltag med henblik på justering og forankring af projektet, herunder o ICDP. o Let Vejen. o Sundhedsråd. o Andre afledte effekter, herunder det tværgående samarbejde. Overordnede evalueringsspørgsmål 1. Hvilke resultater har ICDP- forløbene og de øvrige tiltag haft for forældre og børn? 2. I hvilket omfang har fagpersoner tilegnet sig de fornødne kvalifikationer? 3. Hvor vidt er modellerne implementeret med metodeintegritet? 4. Hvordan er projektet organiseret i Esbjerg? a. Herunder betydningen af det tværgående samarbejde. 5. Hvilke dele af projektet er relevante at forankre og idriftsætte? a. Herunder hvad forudsætter idriftsættelse af de enkelte elementer i projektet? b. Herunder hvordan relateres indsatserne til Børne- og Ungepolitikken i Esbjerg Kommune? 1.1 ICDP Sund i Esbjerg kommune Det overordnede mål om at optimere udsatte børns udvikling og trivsel gennem et formaliseret og tværfagligt samarbejde udfoldes gennem deltagelse af kommunale aktører, der er i kontakt med familier og børn på deltagende institutioner i projektet. Målgruppen for projektet var 2-5-årige børn samt deres forældre og søskende tilknyttet til udvalgte institutioner i Esbjerg Kommune, der kunne defineres som værende udsat for særlige sundhedsrisici. For at sikre en helhedsorienteret indsats er der ikke udvalgt særlige fokusområder ift. sundhedsrisici. Målgruppen blev i stedet indsnævret geografisk gennem fokus på institutioner i Distrikt Midt, hvor der ses en særlig stor koncentration af udsatte familier. Projektets formål om at optimere trivsel gennem samarbejdet blev udfoldet på flere plan: Udvalgte deltagere fra daginstitutioner og sundhedspleje blev opkvalificeret gennem to fælles uddannelsesforløb: ICDP uddannelsen og kurset Handlekompetence mad, leg og bevægelse. Forældre til udsatte børn blev tilbud et ICDP forløb, hvor de med udgangspunkt i egne erfaringer blev vejledt af den ICDP uddannede fagperson i forhold til børnenes sundhed og trivsel

6 Forældre til udsatte børn blev tilbudt en række netværksbaserede mad- og bevægelsesaktiviteter (værkstedsaktiviteter kaldet Let Vejen forløb). Der blev etableret tværfaglige Sundhedsråd i de deltagende institutioner, der ud over fagpersoner bestod af forældrerepræsentanter. Sundhedsrådene kunne udover at adressere generelle sundhedsmæssige problemstillinger arrangere supplerende aktiviteter for den brede forældreskare. De udsatte familier fik mulighed for udvidede hjemmebesøg fra Sundhedsplejen. Der blev dannet en tværfaglig erfaringsgruppe på tværs af de deltagende institutioner. Projektet blev gennemført i perioden til Det første år har haft fokus på udvælgelse og uddannelse af deltagere samt udvikling og forberedelse af de enkelte dele af projektet i institutionerne. Konkrete forløb og aktiviteter blev gennemført i perioden til Projektdeltagere og aktiviteter I det følgende opgøres det samlede deltagerantal for projektets primære dele samt en nærmere redegørelse for organisering og deltagelse følger i afsnit 3.1. ICDP forløb I projektets første år blev der uddannet i alt 4 sundhedsplejersker og 6 pædagoger i ICDP uddannelsen. Dertil påbegyndte 2 sundhedsplejersker og 2 pædagoger uddannelsesforløbet, men gennemførte det ikke. Tabel 1. Oversigt over ICDP forløb Institution Antal gruppeforløb Antal deltagere opstartet Antal deltagere gennemført Kvaglund gruppeforløb Kvaglund 9 7 individuelle forløb Novrupvej gruppeforløb Novrupvej 8 4 individuelle forløb Lykkegårdsparken gruppeforløb Lykkegårdsparken 3 3 Individuelle forløb Antal i alt

7 Let Vejen forløb I projektets første år gennemførte i alt 5 pædagoger kurset Handlekompetence mad leg og bevægelse. Tabel 2. Oversigt over Let Vejen forløb Institution Deltager kun i Let Vejen Deltager også i ICDP forløb Kombiforløb ICDP og Let Vejen Antal deltagere i alt Forløb planlagt men ikke gennemført Antal familier gennemført i alt Kvaglund 3 familier 3 familier 3 familier forløb 1 Kvaglund forløb 2 3 familier 1 familie 4 familier 4 familier Kvaglund forløb 3 4 familier 4 familier x 0 familier Novrupvej 4 familier 4 familier 4 familier forløb 1 Novrupvej 5 5 familier x 0 familier forløb 2 Novrupvej 3 familier 2 familier 5 familier x 0 familier Forløb 3 Lykkegårdsparken 3 familier 3 familier 6 familier 5 familier forløb 1 Lykkegårdsparken 3 familier 3 familier 3 familier forløb 2 Lykkegårdsparken forløb 3 x 0 familier Lykkegårdsparken 4 familier 4 familier 4 familier forløb 4 I alt Sundhedsråd Der har været etableret Sundhedsråd i alle deltagende institutioner, men med nogen variation i organisering og aktivitetsniveau. Tabel 3. Oversigt over Sundhedsråd og arrangementer Sundhedsråds Arrangement Tidspunkt Deltagere medlemmer Kvaglund 1 Pædagog 2 forældre Kvaglundræs Efterår 2012 Mange deltagere 1 Pædagog 3 forældre 1 pædagog 1 sundhedsplejerske 2 forældre 1 pædagog 1 sundhedsplejerske 1 forælder Sund slik Marts 2013 Mange deltagere Madpakkedag Juni 2013 Mange deltagere Kvaglundræs 2014 Aflyst pga. for få tilmeldte - 7 -

8 Institutionens forældrebestyrelse 5 forældre Novrupvej Madpakkedag Efterår 2012 Mange deltagere Grillfest Sommer 2012 Mange deltagere Halloweenfest m suppe fra Let Vejen kogebog Grillaften med sunde snacks Oktober 2012 Sommer 13 Mange deltagere Mange deltagere 2 pædagoger 1 sundhedsplejerske 5 forældre Halloween m suppe Oktober 13 Mange deltagere fra Let Vejen kogebog Lysfest Forår 2014 Mange deltagere Grillfest m olympiade Sommer 2014 Mange deltagere 1 institutionsleder 1 pædagog 1 sundhedsplejerske 3 forældre Halloween m suppe Oktober 2014 fra Let Vejen kogebog Lykkegårdsparken Mange deltagere Mad buffet fra alle 2012 Mange deltagere lande og refleksionsøvelse Madpakkedag 2012 Mange deltagere 1 institutionsleder 1 pædagog 1 sundhedsplejerske 2 forældre 1 institutionsleder 1 pædagog 1 sundhedsplejerske 5 forældre Sund slik Maj deltagere Smør madpakke Juni deltagere Buffet og gamle lege Maj 2014 Mange deltagere Picnic og bedsteforældredag September 2014 Mange deltagere Arbejder efter ønske fra forældre på aften for kvinder om opdragelse Kvinder - 8 -

9 1.2 Det metodiske grundlag Evalueringen baserer sig på en kombination af kvantitative og kvalitative metoder, herunder: Dokumentstudier: Der er gennemført en desk research af dokumenter, notater og rapporter i relation til ICDP Sund. Dette anvendes dels som baggrundsmateriale for evalueringen og dels som udgangspunktet for tilrettelæggelsen af evalueringen, herunder udarbejdelse af spørgeskemaer og interviewguides. Skriftligt empirisk materiale: Der er løbende indsamlet referater og noter fra møder i styregruppen, arbejdsgruppen, erfagrupper samt Sundhedsråd. Dette anvendes som empirisk materiale i beskrivelser og analyser. Spørge- og evalueringsskemaer: o Materiale til ICDP forløb, herunder baseline, CBCL skemaer, logbøger og endline. o Spørgeskema til frafaldne forældre fra ICDP-forløb. o Evalueringsskemaer fra Let Vejen forløb (en del til arrangører, og en del til deltagere). o Evalueringsskema til Sundhedsråds arrangementer (deltagere). Det kvantitative materiale er anvendt til at skabe overblik over projektets elementer og resultater, samt til analyser af effekter. Desuden er der med afsæt i logbøgerne gennemført en analyse af, hvilke temaer der har været belyst, hvor lang tid emnet har været belyst per gang, samt angivelse af I hvor høj grad dette er lykkedes. Semistruktureret interview med projektleder. Fokusgrupper: o Deltagere i arbejdsgruppen samt institutionsledere i de tre institutioner. o Undervisere og ansvarlige for ICDP forløb, Let Vejen forløb og Sundhedsråd vejledere. o Projektdeltagere samt projektleder i hver institution. o Medlemmer af Sundhedsråd (i forbindelse med deltagerobservation). Deltagerobservation: o Ved Sundhedsrådsmøde. o Ved forældrearrangement planlagt af Sundhedsråd. Gennem det kvalitative materiale sættes fokus på informanternes oplevelser af deltagelse i projekter, herunder bl.a. resultater og effekter, fordele og ulemper ved projektets organisering, herunder rekrutteringen af målgruppen samt ledelsens opbakning til projektet

10 2. Sammenfatning 2.1. Organisering af indsatsen i Esbjerg kommune Projektet har i Esbjerg Kommune har været ledet af sundhedsplejen og haft en lokal forankring i tre daginstitutioner som har refereret til en styregruppe. Der ud over har der været en arbejdsgruppe, som har skullet bidrage til udviklingen og sikre projektets udfoldelse i praksis. Analysen konkluderer det, at ICDP-Sund indsatsen både har profiteret og er blevet hæmmet af organiseringen. På den ene side har den lokale forankring af projektet bidraget til at sikre, at målgruppen i høj grad svarer til Sundhedsstyrelsens opstillede kriterier. Modsat har den lokale forankring gjort det vanskeligt at opnå den nødvendige ledelsesmæssige bevågenhed fra de øverste ledelseslag i, idet projektet ikke er blevet båret med ind i den øvrige organisation. Det tværgående samarbejde i projektet har ligeledes medført nogle udfordringer. Mens samarbejdet mellem sundhedsplejen og daginstitutionerne med tiden blev frugtbart og positivt, lykkedes det aldrig at involvere Familierådgivningen i projektet. Dette skyldtes ikke manglende vilje, men omfattende organisatoriske forandringer i afdelingen, som krævede fuld opmærksomhed og fokus. Projektets organisering bredt set de udfordringer, der var især i den første halvdel af projektperioden, vurderes at have haft konsekvenser for projektets målsætninger. Det er således ikke lykkedes, at gennemføre det planlagte antal ICDP forløb og Let Vejen forløb. I tillæg til organiseringen vurderes dog også gennemgående udfordringer med at rekruttere deltagere, at have haft indflydelse på dette. Sundhedsforløbene var længe om at blive etableret og komme op at køre, men er alligevel lykkedes med at gennemføre et tilfredsstillende antal forældrearrangementer. 2.2 Fagpersonernes tilegnelse af kvalifikationer Alle medarbejdere, der har deltaget i projektet, har gennemgået relevant træning eller introduktion. For ICDP vejledere og Let Vejen undervisere i form at et kursus, og for de ansvarlige for sundhedsrådene i form af introduktion og sparring med projektleder og de øvrige projektdeltagere. Sundhedsrådene har endvidere været bemandet af både en ICDP uddannet sundhedsplejerske og en Let Vejen uddannet pædagog, så der begge har været fortrolige med projektets værdier og metoder, også var med i sundhedsrådet. I tillæg til kurser og indledende introduktion har der været løbende opfølgning og sparring gennem erfaringsgrupper og via statusmøder med projektlederen. Til sammen vurderes denne opfølgning at have bidraget både til metodeintegritet og til motivation under projektperioden. 2.3 Indsatsens metodeintegritet Evaluator vurderer overordnet set, at projektet er gennemført med metodeintegritet. Metodeintegritet har i de løbende opfølgninger på statusmøder og på erfaringsmøder været et gennemgående fokuspunkt, og ICDP vejlederne vurderer også selv i logbøgerne, at de har gennemført samtalerne med endda meget høj metodeintegritet

11 Den meget positive selvvurdering i stort set alle samtaler kan indikere, at de har været lidt optimistiske, men en gennemgang af logbøger indikerer ikke, at der er emner, der ikke er drøftet eller, at man ikke har anvendt metoder og principper i overensstemmelse med ICDP tankegangen. Kun i forhold til ICDP vejledernes fortolkning af tidsangivelser for, hvor længe man har adresseret de enkelte emner, kan der spores en gennemgående afvigelse i forhold til forventningerne. Idet de behandler flere emner på en gang, overstiger den samlede tidsangivelse samtalens samlede varighed. På et punkt kan ICDP vejlederne dog kritiseres i forhold til metodeintegritet. Man har nemlig generelt ikke være systematisk nok med dataindsamlingen, og det har betydet, at datagrundlaget for indeværende evaluering er langt mindre, end det kunne have været. Der har været gjort tiltag undervejs for at sikre bedre systematik, men det har kun haft begrænset effekt, og det er evaluators vurdering, at kravet til dokumentation i projektet har været for ambitiøst i forhold til målgruppen. På trods af, at det bl.a. ved hjælp af løbende opfølgning vurderes, at de enkelte indsatser i projektet i hvert fald i et vist omfang er gennemført med metodeintegritet, har det ikke været muligt at påvise den direkte sammenhæng til resultaterne. Dette skyldes ICDP vejledernes meget enslydende positive selvvurdering af, hvorvidt de er lykkedes med at adressere de enkelte emner under samtalerne samt deres særlige tolkning af tidsangivelserne for de enkelte emner. 2.4 Indsatsens resultater Indeværende evalueringsrapport viser, at Projekt ICDP-Sund i Esbjerg Kommune samlet set har haft en positiv effekt for både børn og forældre og i tillæg hertil også i forhold til det tværgående samarbejde mellem sundhedsplejen og daginstitutionerne. Forældre der er usikre i forældre i forældrerollen har generelt set haft størst udbytte af ICDP forløbene, ligesom også de mest udsatte børn har profiteret mere end de børn, der inden forløbets start scorede højt i CBCL skemaerne. En anden gruppe, der har profiteret godt af indsatsen i både ICDP og Let Vejen forløb er forældre i den særlige risikogruppe i forhold til fysisk sundhed. Her tyder resultaterne på, at ICDP vejlederne har arbejdet mere målrettet med den fysiske sundhed, og det har haft positiv effekt for forældrenes selvvurderede sundhed ved endline. I tillæg til en positiv effekt hos en overvejende del af de børn, hvis forældre har deltaget i ICDP forløb, ser også Let Vejen ud til at have haft en positiv effekt på børnene, idet langt de fleste af de børn, der gennemgår en positiv udvikling og er børn af forældre, der har deltaget i både ICDP og Let Vejen forløb. Sundhedsrådene viser en positiv effekt for både de forældre, der aktivt har deltaget i sundhedsrådet og den øvrige forældregruppe, der har deltaget i forældrearrangementer. Til arrangementer har deltagerskaren repræsenteret den generelle forældregruppe, og udbyttet her har primært været netværksdannelse og positive sociale oplevelser mellem forældre og børn, hvorfor også børnene har profiteret af denne indsats. Også de etniske minoritetsforældre udgør en gruppe, der i særlig høj grad har profiteret af sundhedsrådsarrangementer

12 Et særligt mål i projektet handlede om tværgående samarbejde. I den sammenhæng er det ikke lykkedes at etablere så bredt et samarbejde som forventet, idet effekt, der rækker ud over forældre og børns direkte udbytte handler om samarbejdet mellem Sundhedsplejen og daginstitutionerne, hvor man har 2.5 Indsatsen efter projektets ophør forankring af projektet I alle institutioner videreføres ICDP principper og metoder som en integreret del af værdigrundlaget og den pædagogiske værktøjskasse. I varierende omfang og i en lidt modificeret form videreføres også ICDP forløb med forældre i alle institutioner. Også sundhedsrådene videreføres i to af de tre institutioner. I den ene integreres sundhedsrådet i forældrebestyrelsen, mens det i den anden fortsætter i samme form som under projektet. Let vejen forløbene fortsætter ikke i nogen institutioner, da de både ressourcemæssigt og økonomisk er ressourcetunge, og svære at integrere i dagligdagen. Ud over de deltagende institutioner er der ikke gjort tiltag for at sprede projektet, men det vurderes, at det kunne bidrage positivt også i nye samarbejdsrelationer i andre daginstitutioner. 2.6 Anbefalinger 1. anbefaling Med henblik på at sikre, at ICDP metoderne i den fortsatte anvendelse i institutionerne anvendes med metodeintegritet, så indsatsen fastholder den positive effekt, anbefales det, at man uddanner nye ICDP vejledere i de tre institutioner, og dertil internt spreder ICDP metoder og principper til de øvrige medarbejdere. 2. anbefaling Sundhedsråd videreføres i to institutioner. Det anbefales, at sundhedsrådene videreføres i den form, der passer til den enkelte institution, men at der udpeges en formand for sundhedsrådet, der er ansvarlig for fastholdelse af indsatsen. 3. anbefaling Samarbejdet mellem Sundhedsplejen og daginstitutionerne har nedbrudt nogle barrierer, og skabt et godt fundament for en tværgående indsats. Det anbefales på den baggrund at sprede de positive erfaringer fra samarbejdet til de øvrige daginstitutioner i kommunen og til Sundhedsplejen generelt med henblik på inspiration til lignende samarbejdstiltag andre steder. 4. anbefaling Med afsæt i de positive erfaringer fra projektet og med tanke for Børn & Ungepolitikkens fokus på forebyggelse og tidlig indsats, anbefales det, at Sundhedsplejen udvikler en mere målrettet og systematisk samarbejdspraksis med daginstitutioner i Esbjerg Kommune, gerne med afsæt i praktisk funderede aktiviteter

13 3. Organisering af indsatsen I dette afsnit beskrives og analyseres Esbjerg Kommunes organisering af ICDP Sund. Afsnittet redegør i den forbindelse for den kommunale forankring af projektet, indsatsens organisering og projektets samarbejdspartnere. Herefter redegøres for, hvordan opsporingen, rekrutteringen og visitationen af målgruppen er foregået, samt hvordan ledelsen på forskellige niveauer har understøttet indsatsen. På denne baggrund foretages en analyse og vurdering af organiseringen. 3.1 Organisering af indsatsen Den kommunale forankring af projektet ICDP Sund projektet har været forankret hos Sundhedsplejen,, Børn & Kultur i Esbjerg Kommune med en sundhedsplejerske som projektleder (se organisationsdiagram i bilag 1 og 2). Projektet har udfoldet sig i tre daginstitutioner: Børnehuset Novrupvej, Institutionen Lykkegårdsparken samt Børnehuset Kvaglund (tidligere Askelunden og Firkløveren). Sidstnævnte institution har under projektforløbet gennemgået en sammenlægning med en anden institution og har fået ny leder. Ved projektets start var en fjerde institution, Tusindfryd, også med, men grundet pres fra strukturændringer og institutionssammenlægninger valgte institutionen i august 2011 at trække sig fra projektet. Institutionerne er placeret i Esbjerg Kommunes Distrikt Midt svarende til Jerne og Kvaglunde Sogne, hvor en overvejende del af kommunens udsatte familier og ikkeetniske danske familier bor. Organisering af indsatsen Projektet har været organiseret i henholdsvis en styre- og arbejdsgruppe med styregruppen som projektets øverste ledelsesorgan med juridisk og økonomisk beslutningskompetence. Arbejdsgruppen har fungeret som projektudvikler og -udfører med ansvar for at udfolde projektets elementer i praksis og monitere projektets fremdrift. Under projektperioden er både styre- og arbejdsgruppen blevet ændret. Ved projektets start blev der foretaget nogle justeringer i forhold den oprindelige plan som følge af organisationsændringer og projektets reelle deltagerkreds. På baggrund af midtvejsevalueringen blev der atter foretaget nogle ændringer med henblik på at imødekomme behov og kritikpunkter fremkommet af evalueringen

14 Indtil midtevejsevalueringen bestod styregruppen og arbejdsgruppen af følgende medlemmer: Projektets styregruppe Distriktsleder Familierådgivning & Sundhedspleje Distrikt Midt, formand Teamleder Sundhedsplejen Afdelingsleder, Sundhed & Forebyggelse Pædagogisk leder Børnehuset Kvaglund Administrativ leder Børnehuset Novrupvej Administrativ leder Lykkegårdsparken Pædagogisk konsulent, Dagtilbud Projektleder, sundhedsplejerske Projektets arbejdsgruppe Projektleder Pædagogisk leder Kvaglund Administrativ leder Novrupvej Administrativ leder Lykkegårdsparken Pædagogisk konsulent, Dagtilbud Efter midtvejsevalueringen ændrede man sammensætningen af styregruppen og arbejdsgruppen. Styregruppen kom i højere grad kom til at afspejle den reelle organisering i projektet, ligesom der blev sikret bedre ledelsesmæssig repræsentation med henblik på at styrke ejerskab og opbakning til projektet i de øverste ledelseslag i. Arbejdsgruppen blev omvendt i langt højere grad sammensat af praktikere i projektet med henblik på at styrke fremdriften og forankringen af projektet ude i institutionerne. Efter midtevejsevalueringen blev styregruppen og arbejdsgruppen ændret til følgende: Projektets nye styregruppe Leder af Sundhedsplejen, formand Afd. Leder Pædagogik & Udvikling, Dagtilbud Administrativ leder Lykkegårdsparken Projektleder, sundhedsplejerske Projektets nye arbejdsgruppe Pædagogisk konsulent, Dagtilbud Pædagogisk leder Kvaglund Sundhedsplejerske og ICDP vejleder Sundhedsplejerske, projektleder Egentlig var der med tanke for målet om et bredt forankret samarbejde fortsat et ønske om, at både myndighed og en repræsentant fra Sundhed & Omsorg skulle være repræsenteret i styregruppen. Men grundet organisatoriske prioriteringer i myndighed blev det aldrig muligt for myndighed at deltage i det omfang, der oprindelig var tiltænkt med en familierådgiver i Sundhedsrådene, og en repræsentant fra myndighed i styregruppen vurderede myndighed ikke tilstrækkeligt til at sikre samarbejdet, og man trak sig derfor helt fra projektet. For Sundhed og Omsorg gjaldt det, at de tilknyttede medarbejdere ikke længere var i afdelingen, og da de spillede en mindre rolle i projektet, var det ikke relevant at introducere nye medarbejdere til opgaven. Organisering af ICDP forløb I hver af de tre daginstitutioner blev to medarbejdere uddannet som ICDP-vejledere, som havde til opgave at tilrettelægge og gennemføre et ICDP-forløb med 6 deltagende familier i projektårene 2012, 2013 og 2014 i samarbejde med en ICDP-vejleder fra Sundhedsplejen. I afviklingen af ICDP forløb har man organiseret sig forskelligt i de tre institutioner, og man har afprøvet forskellige modeller undervejs i projektperioden. Dels har man vekslet mellem at gennemføre forløb med henholdsvis én vejleder og i fællesskab med en

15 sundhedsplejerske og en pædagog. Og dels i forhold til selve undervisningsformen, herunder antallet af undervisningsgange, og koblingen mellem ICDP-forløb og Let Vejen forløb. En institution valgte fra starten at afholde hvert ICDP-forløb med deltagelse af to vejledere, mens ICDP-vejlederne i de to andre institutioner startede med at afholde forløbene på egen hånd, og siden vekslede lidt i tilgangen. Hvad angår antallet af undervisningsgange tilbudt forældrene, varierer disse fra 5-9 til samtaler, hvilket forklares med forældrenes forskellige behov. Alle tre institutioner startede med at individuelle samtaleforløb frem for holdforløb, men senere forsøgte alle at gennemføre holdforløb. Kun i én institution har man dog haft god succes med gruppeforløb, idet forældrene i de øvrige institutioner var for ustabile til, at det kunne lade sig gøre at gennemføre på de planlagte datoer. Dette gjorde sig også delvist gældende i den sidste institution, og således er flere forældre startet i et holdforløb, men siden fortsat i et individuelt forløb. Organisering af Let Vejen forløb For Let Vejen forløbene blev to medarbejdere i hver institution udvalgt og uddannet til at gennemføre undervisningen. Undervejs har man dog i alle institutionerne måttet forholde sig til frafald og ressourceknaphed, hvorfor nogle forløb er gennemført med en underviser og delvist hjælp fra kolleger. I én institution har den tilknyttede sundhedsplejerske deltaget i varieret omfang, og bl.a. har man gennemført et forløb som et kombineret ICDP- Let Vejen forløb. Gennem kursusforløbet havde underviserne lært en del teori, men i praksis nedtonede man i alle institutioner det teoretiske perspektiv til fordel for fælles madlavning og dialog om dette samt fysiske udfoldelser med lege og øvelser til udvikling af motorik. Undervejs har de i alle institutionerne taget ved lære af de løbende erfaringer og tilpasset undervisningen til generelle behov og udfordringer hos målgruppen og til særlige behov og udfordringer hos forældre i hvert forløb. Bl.a. viste det sig hurtigt, at det ikke var realistisk at arbejde med forældrene sidst på eftermiddagen med trætte børn omkring. Derfor organiserede man det sådan, at børnene blev passet i institutionen, mens man talte med forældrene. Når man så skulle i gang med aktiviteterne blev børnene atter inddraget. Organisering af Sundhedsråd. Organiseringen af Sundhedsrådene har ikke indebåret uddannelse af personale, idet man her var mere frit stillet til at udvikle form og indhold tilpasset institutionerne og projektets behov. Oprindeligt var det meningen, at Børne- og ungelægen skulle have været hovedansvarlig for sundhedsrådene, men da denne stilling blev nedlagt i kommunen, valgte man i stedet at involvere de ICDP uddannede sundhedsplejersker samt de Let Vejen uddannede pædagoger. Dette har influeret på fokuset i sundhedsrådene, som er blevet tæt knyttet til både værdier og aktiviteter i de øvrige indsatser. Især har kost og motion været omdrejningspunktet, da dette vedrører alle forældre ikke kun projektets snævre målgruppe

16 Samarbejdspartnere Esbjerg Kommune har inddraget følgende samarbejdspartnere i forhold til at kunne gennemføre projektet effektfuldt: Børnehuset Kvaglund. Børnehuset Novrupvej. Institutionen Lykkegårdsparken. Pædagogisk konsulent, Pædagogik & Undervisning (tidligere Dagtilbud). Afdeling for Sundhedsfremme & Forebyggelse. Familierådgivningen. Oprindeligt, som tidligere nævnt, var også en fjerde daginstitutioner tilknyttet, men institutionen Tusindfryd valgte at forlade projektet i august 2011 på grund af pres fra strukturændringer og institutionssammenlægninger. Et af formålene med at etablere et samarbejde mellem Sundhedsplejen og daginstitutionerne har været at afprøve en ny måde at styrke den forebyggende og tidlige indsats for udsatte børn gennem en mere helhedsorienteret og tværgående indsats. Samarbejdet mellem sundhedsplejerskerne og medarbejderne i de tre daginstitutioner, som har været udviklings- og praksissamarbejde i dagligdagen, stillede krav til samskabelse og integration af fagligheder i fælles indsats, og det har ikke været uden udfordringer at få dette til at lykkes. En udfordring i starten af projektperioden bestod i, at det ikke var institutionernes fast tilknyttede sundhedsplejersker, der skulle tilknyttes i projektregi. Dette havde været optimalt, men var ikke muligt i praksis, da de sundhedsplejersker, der ellers er knyttet til de tre institutioner, ikke er de samme som dem, der var med i projektet. Dette medførte, at man først skulle lære hinanden at kende og positionere sig i forhold til hinanden. Især i en institution var det en udfordring, og det krævede en særlig indsats fra den pædagogiske konsulent at facilitere en positiv og produktiv samarbejdsform. Efterhånden lykkedes det dog, og i alle institutioner har man haft et frugtbart og lærerigt samarbejde. Samarbejdet med den pædagogiske konsulent fra Pædagogik & Undervisning var projektets indgang til de tre daginstitutioner. Derudover fungerede den pædagogiske konsulent som bindeled mellem projektet og institutionens ledelse med ansvar for at holde projektlederen orienteret om projektets fremdrift i de enkle institutioner. På samme vis skulle samarbejdet med afdelingen for Sundhedsfremme & Forebyggelse sikre projektets fremdrift med særligt fokus på at understøtte og vejlede projektlederen i projektets forskellige faser. I praksis gled dette samarbejde dog ud, da kontaktpersonen i skiftede job, og projektlederen efter midtvejsevalueringen tog en mere aktiv styring i projektet, og derfor ikke havde samme behov som i projektets tidlige faser. Familierådgivningen var i projektet oprindeligt tiltænkt en central rolle med kommunens familierådgivere som deltagere i de enkelte institutioners Sundhedsråd, etableret som en del af projektet. Via Sundhedsrådene var det intentionen at udvikle et tværfagligt forum, hvor repræsentanter fra forskellige kommunale afdelinger kunne samarbejde med hinanden og ikke mindst med institutionernes forældre om at skabe sundhedsfremme lokalt i den enkelte institution. Det lykkedes desværre ikke at knytte socialrådgivere til

17 rådene som oprindeligt planlagt grundet socialrådgivernes arbejdstider og organisatoriske prioriteringer i myndighed. Desuden har Familierådgivningen ikke mulighed for at deltage i aktiviteter, der ikke er tilknyttet cpr-numre, og da Sundhedsrådene har arbejdet med fokus på anerkendelse, rummelighed og netværk uden registrering af deltagerne, var dette ikke umiddelbart foreneligt. Som følge heraf blev samarbejdet med Familierådgivningen i første omgang begrænset til distriktslederens, i Distrikt Midt, deltagelse i styregruppen, og sidenhen trak myndighed sig helt fra projektet. Endelig var der oprindelig tænkt et samarbejde med børne- og ungelægen. Dette samarbejde blev dog aldrig iværksat, da denne stilling blev nedlagt i kommunen allerede ved projektets opstart. Sundhedsplejen overtog børne- og ungelægens opgaver i projektet. 3.2 Opsporing, rekruttering og visitation Opsporing, rekruttering og visitation af målgruppen til ICDP-Sund projektet i Esbjerg Kommune skete lokalt i de enkelte daginstitutioner tilpasset målgruppen, institutionens kontekst og ICDP-tankegangen. Overordnet set skete opsporingen af målgruppen til ICDP-forløb og Let Vejen på baggrund af de kriterier Sundhedsstyrelsen opstillede for projektets målgruppe: Familier med usikker tilknytning mellem barn og forældre. Familier, hvor forældrenes omsorgsevne er reduceret. Familier, hvor sundhedsvaner afviger væsentligt fra myndighedernes anbefalinger. Familier med overvægt. Familier, hvor barnet har meget fravær fra institutionen. Familier, hvor der sker mange ulykker. Familier, hvor sociale begivenheder som fx arbejdsløshed, skilsmisse, dødsfald påvirker barnets trivsel. Blandt disse kriterier har tilknytningskriteriet samt højt fravær fra institutionen været vægtet højt. Således har to af institutionerne opsporet forældre, der har haft store udfordringer med at få deres barn til at høre efter, og/eller hvis barn har store adfærdsmæssige vanskeligheder i børnehaven. Mens den tredje institution også har opsporet forældre, som ikke trives med at komme i børnehaven eller har været utilfredse med børnehaven. Kriteriet vedrørende overvægt har blandt alle institutioner haft mindre betydning. Et afgørende kriterium har desuden været, at forældrene selv har haft en oplevelse af, at det ikke fungerede optimalt med deres barn, og at de derfor har ønsket råd og hjælp. Derudover blev det i forbindelse med de første ICDP og Let Vejen forløb vægtet, at forældrene ikke havde multiple belastninger for at give ICDP-vejlederne og underviserne mulighed for at opnå erfaring med metoderne over for en målgruppe uden for tunge problemer. I forhold til Sundhedsrådene har alle institutioner søgt at opspore og rekruttere en mere blandet forældreskare. Med det mål for øje ikke at marginalisere forældrene har man ønsket en blandet forældreskare i sundhedsrådene. Dette lykkedes bl.a. fordi man lagde

18 vægt på, at sundhedsrådets arbejde ligner bestyrelsesarbejde, dog med et mindre tungt ansvar og pædagogisk organisatorisk fokus. I én institution bestod Sundhedsrådet i starten af projektet af institutionens bestyrelse. Senere fik man dog uden problemer rekrutteret forældre uafhængigt af bestyrelsen og fik de to dele skilt helt ad. Også i de øvrige institutioner har det været lettere at rekruttere deltagere til sundhedsrådene end til de øvrige indsatser. Og der har været mellem 3 og 5 forældre repræsenteret i alle sundhedsråd. Den blandede målgruppe vurderer de ansvarlige for sundhedsrådene skabte en god energi og en god synergi effekt for de mere usikre forældre, idet de ved at være involveret i et ansvarsfyldt hverv med ressource stærke forældre kunne spejle sig i dem. Omvendt fik de mere ressourcestærke forældre gjort op med nogle fordomme, hvilket åbnede for dialog og kommunikation i hverdagen. Samlet set, har det altså været en brede forståelse af begrebet sundhed som trivsel for både barn og forældre, der har ligget til grund for opsporingen af målgruppen. Inden for denne ramme valgte de enkelte institutioner at benytte forskellige strategier og informationskanaler til at rekruttere forældrene, herunder personalemøder, bestyrelsesmøder, informationsaftener, opslag og/eller en personlig invitation til at deltage i projektet. På personalemøder er målgruppen for ICDP og Let Vejen forløb typisk blevet drøftet blandt børnehavens pædagoger med en opfordring til at overveje, hvilke forældre og børn der kunne profitere af tilbuddene. To institutioner har benyttet denne strategi både i forhold til opsporing og rekruttering af målgruppen. Opslag, informationsaftener, forældrecaféer, bestyrelsesmøder og forældrearrangementer har været anvendt til en bred og generel information om projektet. Formålet har her ikke alene været at informere om ICDP Sund, men også at opfordre forældrene til at tage imod tilbuddene i projektet. Selvom alle tre institutioner har benyttet sig af disse brede rekrutteringskanaler, har oplevelsen generelt været, at det har haft bedst effekt i forhold til at deltage i Sundhedsråd og sundhedsrådsarrangementer og kun begrænset effekt i forhold til at rekruttere til ICDP og Let Vejen forløb. Den begrænsede effekt i forhold til ICDP og Let Vejen forløb vurderes dels at skyldes, at udsatte familier i mindre omfang deltager i informationsaftener eller er en del af bestyrelsen, men især, at de færreste ønsker at skilte med deres problemer og derfor holder lav profil, når tilbud målrettet mod udsatte familier annonceres i sådanne fælles fora. At forældre i langt højere grad meldte sig til at deltage i Sundhedsråd ved sådanne offentlige lejligheder underbygger denne vurdering, idet deltagelse i Sundhedsrådene signalerer overskud og ressourcer, hvilket netop er kvaliteter de fleste gerne vil sættes i forbindelse med offentligt. Den mest anvendte rekrutteringsmetode til ICDP og Let Vejen forløb har dermed været en personlig invitation til forældrene. Med en ICDP-vejleders ord er forældrene nærmest blevet shanghajet, om end det søgt foregået blidt og på deres præmisser. Hun fortæller: Det handler om at gribe forældrene med et tilbud om hjælp, når de sidder på spidsen af det tynde strå og ikke længere ved, hvad de skal stille op, men selvfølgelig på en måde, så de også har mulighed for at sige nej tak. Det handler om, at det skal opleves som et tilbud og ikke andet

19 Til Let Vejen forløb har man endvidere i alle institutioner rekrutteret en stor del af familierne via ICDP forløbene. En anden strategi har været at få forældrene til at anbefale tilbuddene til andre forældre. Enten i forbindelse med den personlige invitation, hvor man har tilbudt forældrene at tale med andre forældre, der allerede har gennemført et forløb med henblik på at afmystificere, hvad det handler om. Eller ved at opfordre deltagere i forløb til at fortælle eller skrive om deres oplevelse og udbytte af at deltage. Dette har forældre i Let Vejen forløb i især én institution været åbne for, men det har dog ikke vundet større udbredelse, måske fordi der kan være langt fra ord til handling, og det let løber ud i sandet for forældre, der ikke er forpligtede på samme måde som medarbejderne. 3.3 Ledelsens rolle Som det fremgår af afsnit 3.1 omhandlende organisering af ICDP-Sund og projektets samarbejdspartnere, har projektet involveret flere forskellige ledelsesmæssige lag på tværs af afdelinger og enheder. Overordnet set er projektet et samarbejde mellem familieafdelingen og dagtilbudsafdelingen inden for forvaltningen Børn & Kultur. Den projektansvarlige var oprindeligt distriktslederen af Familierådgivningen Midt, mens projektledelsen var placeret hos Sundhedsplejen (i dag adskilt fra Familierådgivningen). Familierådgivningen har som beskrevet ikke haft den rolle, de var tiltænkt, og Sundhedsplejen overtog efter midtvejsevalueringen, hvor distriktslederen fra Familierådgivningen trådte ud af styregruppen, ansvaret for projektet. Derudover har de tre daginstitutioners ledelse haft en afgørende rolle i projektet, dels i form af deltagelse i styregruppen og arbejdsgruppen, men i særdeleshed i implementeringen og forankringen af projektet i de deltagende institutioner. Den ledelsesmæssige opbakning, interesse og støtte fra de forskellige ledelsesmæssige lag har især i projektets første halvdel på flere måder fraværende. Ved midtvejsevalueringen blev den ledelsesmæssige opbakning beskrevet som følgende: Som den projektansvarlige og som en del af familieafdelingens lederforum har det været distriktslederens opgave at være bindeleddet mellem projektet og familieafdelingen. Meget tyder dog på, at projektet, som følge af andre opgaver, er gledet i baggrunden og ikke er blevet bragt med videre ind i organisationen. Som følge heraf har den øverste ledelse i Familie & Forebyggelse ikke været i stand til at følge op på projektets status og resultater. I sammenhæng hermed oplever projektlederen ikke at få den nødvendige opbakning og støtte fra styregruppen. Grundet mange opgaver i Familierådgivningen har distriktslederen som formand for styregruppen rykket og udskudt flere møder og i et enkelt tilfælde været nødsaget til at sende en fagkoordinator som suppleant for sig selv. Der kan på den anden side stilles spørgsmålstegn ved, om projektlederen i tilstrækkelig grad har informeret

20 styregruppen om projektets status, herunder sat fokus på hvordan styregruppen kan tage aktion i forhold til de oplevede udfordringer. Ovenstående giver indtryk af, at der mangler ledelsesmæssigt ejerskab til projektet, hvilket også giver sig til udtryk i, at der er få ledelsesmæssige repræsentanter i styregruppen. Eksempelvis er Dagtilbuds ledelse ikke repræsenteret i styregruppen, men holdes alene informeret om projektet gennem den pædagogiske konsulent. Dette har været et bevidst valg fra Dagtilbuds side, som har vurderet, at de bedst har kunnet støtte projektet gennem en pædagogisk konsulent. Ydermere har Dagtilbud i en længere periode været uden øverste leder. Den nuværende leder har ikke været involveret i førnævnte beslutning. Som konsekvens af midtvejsevalueringen blev der foretaget nogle ledelsesmæssige justeringer i projektet. Familierådgivningen trak sig fra projektet, og styregruppen fik en ny sammensætning med bl.a. det formål at sikre ledelsesmæssig opbakning. Dette skabte mere klare rammer, de nye styregruppemedlemmer tog i højere grad ejerskab til projektet, og projektlederen tog en mere aktiv ledelse af projektet med bl.a. faste statusmøder med de deltagende institutioner og deraf følgende tydelige tilbagemeldinger til styregruppen. Fra projektdeltagerne i Sundhedsplejen og de tre institutioner har oplevelsen gennemgående været, at der har været god støtte og opbakning fra projektledelsen. Projektledelsen og arbejdsgruppen har da også været bevidste om at overføre den anerkendende tilgang til ledelsen af projektet, og man har gennem hele projektet bl.a. fejret milepæle med f.eks. medaljeoverrækkelse efter endt uddannelsesforløb og festlige sammenkomster undervejs. Endvidere udlagde projektlederen et stort ansvar og en stor grad af metodefrihed til institutionerne med en forventning om, at de ved projektets opstart selv skulle udvikle formen og det konkrete indhold for både ICDP forløb, Let Vejen forløb og Sundhedsråd. Intentionen var god, men midtvejsevalueringen viste, at det i praksis var vanskeligt, og at projektlederen med fordel kunne tage en mere fremtrædende rolle i forhold til implementering af projektet, idet det havde været for meget op til de enkelte institutioner at tilrettelægge indsatserne, samt at rekrutteringen var foregået forskelligt i de enkle institutioner. Dette tog projektlederen til efterretning, og indførte statusmøder med jævne mellemrum i de tre institutioner med henblik på en tættere opfølgning og sparring med deltagerne. Mødeintensiteten blev dog især i 2 af institutionerne mindre med tiden, og hvor der i én institution er gennemført 3 møder i både 2013 og 2014, er der i de to andre institutioner gennemført henholdsvis 4 og 5 møder i 2013, men kun 2 møder med henholdsvis 8 og 10 måneders mellemrum i De enkelte institutioners ledelse har på forskellig vis støttet op om projektet. Én institution tog allerede tidligt i projektperioden grundtanken i projektet til sig, og har målrettet arbejdet på at integrere metoden som en del af institutionens værdigrundlag. Også i en anden institution har man taget den anerkendende tænkning og flere af projektets metoder til sig og implementeret dem som faste modeller på bl.a. personalemøder og i forbindelse med forældresamtaler. Den sidste institution gennemgik nogle store organisatoriske og ledelsesmæssige forandringer i projektets første fase,

21 hvor institutionen blev sammenlagt med naboinstitutionen. Det betød bl.a., at den leder, der oprindeligt gik ind i projektet, stoppede, og en ny faglig leder overtog opgaven. Endvidere krævede implementeringen af forandringerne i institutionen både medarbejdernes og ledelsens fulde fokus, og der var ikke det nødvendige overskud til projektet. Samtidig har institutionen været ramt af, at flere af de medarbejdere, der var udvalgt og uddannet til opgaven, blev langtidssygemeldte eller stoppede i institutionen, og ledelsen havde derfor en stor opgave i at løfte projektet i samarbejde med de to og til sidst den ene medarbejder, der var tilbage. Generelt oplever de deltagende medarbejdere, at deres ledelse har taget ejerskab og bakket op om projektet. Selvom det især i begyndelsen kunne være en udfordring i en hårdt presset hverdag at tage sig den nødvendige tid til forberedelse og efterbehandling af de enkelte undervisningsgange. I en institution fortæller ledelsen, hvor man er lykkedes godt med at prioritere tiden til projektet, at det gav ro til alle parter, at der var midler til vikardækning, så det ikke gik ud over dagligdagen, når der skulle arbejdes med projektet. Men i de øvrige institutioner tog det længere tid at organisere dette på en måde, så det fungerede i praksis. I den sidste del af projektperioden lykkedes det dog, at finde en form, og det gav ro til de involverede medarbejdere. For flere ledere var det dog i starten en udfordring at finde sin rolle i projektet. Således fortæller en leder, at der ikke var en klart defineret rolle for dem i projektet, og det gjorde det vanskeligt at positionere sig, tage ejerskab og lede institutionen ind i projektet, så det ikke kun var de direkte involverede medarbejdere, der blev omfattet, men hele institutionen. Projektlederen fortæller i forlængelse heraf, at institutionslederne havde behov for at afstemme deres position i forhold til projektledelsen, der lå i Sundhedsplejen og dermed havde en anden faglighed, end de var vant til. Med tiden fandt institutionslederne på hver sin måde en rolle og tog en position i projektet, som på forskellig vis har medvirket til resultaterne. 3.4 Analyse og vurdering Med udgangspunkt i ovenstående redegørelse analyseres det i nærværende afsnit, hvorvidt organiseringen af indsatsen har været hensigtsmæssig, om samarbejdet med andre parter kan betegnes som tilfredsstillende, samt hvordan opsporingen og rekrutteringen af målgruppen har fungeret. Afsnittet har fokus på, om de organisatoriske tiltag i forhold til organisering, samarbejde og opsporing/rekruttering, har været effektive set i relation til gennemførelsen og implementeringen af de enkelte dele af projektet. Organisering af indsatsen Organiseringen af projektet i en projektorganisation med en styre- og arbejdsgruppe er en klassisk model for projektledelse, der både rummer fordele og ulemper. Af fordele kan nævnes, at projektorganiseringen sikrer en bred tværgående behandling af opgaven. På samme tid betyder projektorganiseringen, at basisorganisationen skal give afkald på mandskab til projektet, hvilket kan være i konflikt med den enkelte afdelings forpligtelser. Disse generelle betragtninger om projektorganiseringer gælder også i tilfældet af Esbjerg Kommunes organisering af ICDP-Sund projektet. Dog var projektet i projektets første

22 halvdel yderligere udfordret af sammensætningen af styre- og arbejdsgruppen. Efter midtvejsevalueringen, hvor disse udfordringer blev adresseret, ændrede man sammensætningen, hvilket lettede udfordringer med opbakning fra de øverste ledelseslag og skabte bedre praksistilknytning i projektet gennem arbejdsgruppen. Desværre lykkedes det ikke at få inddraget myndighed i projektet, som forventet. I stedet trak de sig fra styregruppen og dermed helt fra projektet. Dette har betydet, at den snitflade i det helhedsorienterede og tværgående samarbejde, man havde ønsket med projektets organisering, ikke fik helt den rækkevidde, der var tiltænkt. Siden er der dog i etableret et korps af fremskudte rådgivere, der har deres faste gang i daginstitutionerne, hvilket til dels kompenserer herfor. Snævert set i forhold til projektets metoder og resultater, har samarbejdet med de fremskudte rådgivere dog en anden karakter og ikke det samme fokus på sundhed og anerkendende metoder. Organiseringen med en projektledelse fra Sundhedsplejen gav især i projektets indledende fase anledning til nogle udfordringer i forhold til samarbejdet med daginstitutionerne, som jo var den primære samarbejdspart. Således brugte både institutionernes ledelse og medarbejderne i institutionerne mange ressourcer på at positionere sig og finde en rolle og en konstruktiv samarbejdsform. Ved midtvejsevalueringen konkluderede evaluator, at tilrettelæggelsen og gennemførelsen af ICDP-forløbene primært hvilede på ICDP-vejlederne i daginstitutionerne, mens ICDP-vejlederne fra Sundhedsplejen havde en mere tilbagetrukken rolle. Det var evaluators vurdering, at dette dels kunne tilskrives en opfattelse af sundhedsplejerskens rolle som sparringspartner snarere end samarbejdspartner i forhold til ICDP-forløbene, dels en opfattelse af at forældrene ikke i samme grad ville være åbne og tillidsfulde med sundhedsplejerskens deltagelse i ICDPforløbet grundet forældrenes manglende kendskab til sundhedsplejersken. Derudover syntes praktiske forhold som tidspres at have forhindret samarbejdet i at udfolde sig som tiltænkt. Med et mere indgående fokus på samarbejdet, bl.a. vi statusmøderne, lykkedes det sidenhen i alle institutioner at finde en rolle og positiv og konstruktiv samarbejdsform, og ved indeværende evalueringsnedslag mindes parterne alle, at samarbejdet har været glimrende og problemfrit hele vejen i processen. De indledende udfordringer vurderes dog at have forsinket processen i starten og et langt stykke ind i projektperioden, og dermed har det haft betydning for det grundlæggende fundament, der i institutionerne blev skabt for projektet. I alle institutionerne har lederne dog med hvert deres fokus arbejdet hårdt på at implementere projektet og understøtte samarbejdet, og selv i den institution, der har været mest udfordret i forhold til organisatoriske forandringer og ressourcer, er det lykkedes lederen at holde fast i projektet og endda forankre dele af det. Den pædagogiske konsulent havde i forbindelse med de indledende udfordringer i samarbejdet en vigtig funktion i forhold til at bygge bro mellem Sundhedsplejen og daginstitutionerne. Hun havde fra start et godt samarbejde med projektlederen med en klar rollefordeling, og med sin position i dagtilbud, kunne hun med mere pondus gå ud i daginstitutionerne og stille konfrontere dem i de udfordringer der bl.a. var i forhold til samarbejdet med Sundhedsplejen