22. august Kære læser, Så kom Brexit, men verden ramlede ikke! Anbefaling i forhold til den overordnede langsigtede porte-føljesammensætning.

Transkript

1 Kære læser, Når vi kigger tilbage på sommerens gang for de globale kapitalmarkeder, så er det ikke fordi der mangler overskrifter og vigtige begivenheder. Den britiske afstemning omkring Brexit trak selvfølgelig den største overskrift. Afstemningen var på forhånd bedømt til at blive den store begivenhed for kapitalmarkederne. Analytikere og finansfolk fra hele verden havde varslet, at Brexit ville udløse et finansielt kaos med voldsomme aktiedyk til følge. I London var der båret feltsenge ind og bestilt kaffe og pizza til tusinder af finansansatte natten efter afstemningen. Der var ingen, der ville risikere at blive taget på sengen. Året startede med stor uro på de finansielle markeder, olieprisen dykkede og panikken spredte sig. Så kom roen, aktierne genfandt styrke og foråret bragte kursstigninger med sig. Det varede dog kun indtil det store spøgelse Brexit bredte sin skygge ud over markederne. Den 23. juni skulle briterne stemme om fortsat medlemskab i EU, og ingen kunne forudsige udfaldet af afstemningen. Så kom Brexit, men verden ramlede ikke! Dagen kom og trods alle advarsler var resultatet et klart farvel til EU, og markedsreaktionerne var, som spået, voldsomme. Aktierne dykkede og porteføljemanagere overalt fandt trøst i deres forudseende beskyttende strategier. Langt de fleste finanshuse havde nemlig solgt aktier forud for afstemningen for at være bedre garderet mod den værst tænkelige situation. Den følgende uge viste, at det politiske klima i UK var voldsomt splittet. Selv de indædte EU modstandere ønskede ikke at stå forrest i en tid, hvor en ny dagsorden skulle forhandles på plads med EU. I mellemtiden viste politikerne i Bruxelles, at de stod sammen, og at UK gerne måtte tage sit tøj og gå, men det blev på EU's præmisser. Der skulle da også kun gå få dage før de faldene aktiekurser blev vendt til stigninger. Brexit var en realitet, men de voldsomme konsekvenser lod vente på sig. Aktieinvestorerne havde ikke tænkt sig blot at sidde på hænderne og afvente. Markedet havde luret, at Brexit ville betyde yderligere stimulering fra alverdens centralbanker og selv den vigtigst af dem alle, amerikanske FED, lod sig rokke i sin politik. FED havde sat en klar kurs mod stigende renter, men nu satte de denne beslutning på hold. Det kunne kapitalmarkederne godt lide, da det fjernede usikkerheden om, at en stigende rente ville bremse fremgangen i økonomien. David Cameron smed som ventet håndklædet i ringen, han ville ikke være ansvarlig for at styre et skib der sejlede i modsatte retning af hans foretrukne. Dermed kunne de finansielle markeder se frem til et politisk vakuum, der teoretisk set kunne vare flere måneder. Derudover blev alle pludselig bekendte med den famøse artikel 50 i EU s Lissabontraktaten. Denne artikel dækker over det formelle skridt, der skal tages, for at et land kan melde sig ud af EU. Derefter er der så minimum afsat 2 år til at forhandle betingelserne for en sådan skilsmisse på plads. Spørgsmålet om Stay eller Leave var altså besvaret, men der havde aldrig været mindre klarhed. Aktørerne på de finansielle markeder vidste ikke om de var købt eller solgt ikke mindst for dem, der arbejder i London i bogstaveligste forstand! Når alt kommer til alt, er der ikke nogen, der har særligt klare visioner om hvor dette ender. Så det eneste vi nu med sikkerhed kan sige er, at usikkerheden hersker. Og det kan den komme til at gøre i lang tid! Nu er der gået ca. 2 måneder siden afstemningen. Briterne valgte at forlade EU, men det politiske efterspil er gået i hårdknude. Tilstandene i det britiske parlament beskrives som kaotiske, og højtstående ministre overvejer, om de skal vente til efteråret 2017 med at aktivere artikel 50. Dette kaos og de lange udsigter har gjort, at finansmarkedet har sluppet sit fokus på UK. Markederne vælger at udskyde bekymringerne, og aktiestemningen er vendt til det positive, mens rentemarkedet fortsat er presset med negative statsrenter til følge. Sommerens uro på de finansieller markedet har ikke givet anledning til at ændre på den strategiske anbefaling til en langsigtet porteføljesammensætning. Det er fortsat vores holdning, at obligationsrenterne er opadgående på en 12 måneders tidshorisont. Usikkerheden omkring de økonomiske konsekvenser af Brexit, og de massive finansielle stimuli fra nationalbankerne og ECB gør, at renterne i såvel Danmark som Tyskland på kort sigt vil fastholdes på nuværende ekstremt lave niveauer. Anbefaling i forhold til den overordnede langsigtede porte-føljesammensætning. Aktier Obligationer Kontanter Neutral Undervægt Overvægt 1

2 Aktiemarkedet De globale finansielle nøgletal har vist bedring med bl.a. kontinuerligt faldende arbejdsløshed og stigende forbrugertillid. Den globale økonomi ser derfor Brexit eller ej ganske sund ud. Aktierne er derfor kravlet op igen efter dykket lige efter Brexit. Vi ser værdi i Emerging Markets Væksten i de globale økonomier er presset, selv om det går i den rigtige retning. Der er dog regioner i verden, hvor høj vækst er mere reglen end undtagelsen. Steder som Indien, Sydkorea og Indonesien oplever fremgang og er blandt de hurtigst voksende økonomier i verden. Figur 1: Aktieudviklingen siden Brexit EuroStoxx 50 OMXC20 Cap Jun 2016 Jul 2016 Aug 2016 Der er snart gået to måneder siden afstemningen. De opbremsninger, der måtte komme i virksomhedernes investeringslyst på det britiske marked, har endnu ikke vist sig i nøgletallene. Måske kommer der en voldsom reaktion med måneders forsinkelse, men lige nu er der intet, der tyder på det. Finansmarkederne nyder godt af en støttende hånd fra centralbankerne, og der fokuseres på overraskende stærke regnskaber fra virksomhederne, som tegner et billede af fremgang. Renteniveauet er fortsat nærmest nul procent, og det øger blot risikovilligheden hos afkasthungrende inve-storer. Det er ikke til at sige, hvornår nok er nok, men der skal åbenbart mere end en EU skeptisk afstemning til at skabe en ny krise på aktiemarkedet. 1,84% % I starten af året var der meget fokus på Kina og det skifte der er på vej i den kinesiske økonomi. Det folkerige land er på vej mod en økonomi, der er langt mere præget af serviceindustri og dermed falder investeringer i den traditionelle tunge fremstillingsindustri, og det rammer i vækstraterne for BNP. Dog må man have for øje, at Kina fortsat vokser med en betydelig fart med i omegnen af 6 7 pct., og det er kun Indien der kan prale af en højere vækst i disse år. Vi ser dette skifte i Kina som et sundt udtryk for den nye tid som kommer, og den uro dette giver aktiemarkedet er blot forbigående. Kina er dog ikke det eneste land, hvor der er muligheder i de kommende år. Vi ser gode takter for flere Emerging Markets lande. Ud over Indien er der gode investeringsmuligheder i lande som Indonesien, Thailand, Phillipinerne og Mexico blot for at nævne nogle få. Det er ikke sikkert, at alle lande under Emerging Markets har de samme kendetegn, men fælles er en dynamisk fremdrift og et drive mod mere velfærd og højere levestandard. Figur 2: Performance for MSCI Emerging Markets mod MSCI WORLD MSCI World MSCI Emerging Markets Hvordan bør man forholde sig som privatinvestor? Mar Jun Sep Dec Mar Jun Sep Dec Mar Jun Disse udsving i markedet er uforudsigelige og nærmest umulige at profitere på. Derfor er anbefalingen den samme som altid, sørg for at dine investeringer ikke har en højere risikoprofil end den, der passer til dig. Sørg for at sprede investeringerne på forskellige lande og industrier, samt sørg for at rebalancere porteføljen jævnligt. Det er altid et godt råd at tage gevinst ved at sælge en mindre del af dine aktier, når de er steget over en periode. Men mindst lige så vigtigt er det at købe op, når aktiemarkedet er presset. På den måde holdes risikoen nede, da fordelingen mellem elementerne i porteføljen, typisk aktier og obligationer, holdes konstant. Det er den korrekte langsigtede strategi, og på sigt vil selv store udsving således være af mindre betydning. Råvarepriserne har nået et stabilt leje. Det giver grobund for yderligere vækst i Emerging Markets har haft nogle svære år, men vi vurderer, at det værste er overstået. Vi er overbeviste om, at der kan hentes et merafkast på disse markeder. En mindre del af porteføljen kan således med fordel placeres her, men kun hvis din risikoprofil tillader det. Obligationsmarkedet De mange dommedagsprofetier, som dominerede avisoverskrifterne op til Brexit afstemningen, har alle vist sig at være langt fra virkeligheden. Det skyldes selvsagt, at de var over- 2

3 drevne, men også at effekten af Brexit vil være mere langsigtet, og det har markedet svært ved at forholde sig til. Markedet tænker kortsigtet, og da panikken aftog kom renterne pænt retur. De britiske vælgere valgte at forlade det europæiske samarbejde, hvilket kostede premierminister Cameron posten som regeringschef. Han blev erstattet af Theresa May. Selvom hun tilhørte Bremain-siden, har hun udtrykkeligt sagt, at afstemningsresultatet skal respekteres. Hun har dannet en ny konservativ regering med en række af Brexit tilhængere på poster, som er vigtige i forhandlingerne omkring det fremtidige samarbejde med EU. Markedsreaktionen efter afstemningen var ikke decideret dramatisk på rentesiden, men dog alligevel til at få øje på. Figur 3: Udviklingen i den 10-årige danske statsobligation den seneste måned dog understeges, at vi anbefaler, at man indtager en defensiv holdning og undervægter varighed. Man kan til gengæld se på muligheden i andre obligationstyper end stat og realkredit. Vi vurderer, at der er et merafkast at hente i virksomhedsobligationer, både Investment Grade og High Yield. Obligationer med en god kreditværdighed kaldes IG, og giver et merafkast i forhold til de danske stats- og realkreditobligationer og bliver understøttet af opkøbsprogrammet fra ECB og senest Bank of England. Disse opkøbsprogrammer vil formentlig fortsætte et godt stykke tid endnu. De noget mere risikable High Yield obligationer, blev for år tilbage kaldt for Junk Bonds, og det var der en god grund til. De relativt høje renter får man kun af en årsag, nemlig øget risiko, så her skal man være meget mere opmærksom på stemningsskifte og risikospredning. Valutamarkedet Ved seneste Markets Update fra BankNordik, stod vi lige inden Brexit-afstemningen i Storbritannien. Resultat blev, som det nok er de færrestes næse gået forbi, et Leave, og dermed skete det som ingen vel reelt troede var muligt. Selv om mange meningsmålinger lå tæt på 50/50, og mange iagttagere advarede om risikoen, så virkede det som om, at de fleste forventede, at det jo nok ville ende med et Stay Jun 2016 Jul 2016 Aug Renten på en 10-årig dansk statsobligation satte ny bundrekord i starten af juli med 0,02 pct. Kortvarigt var vi endda nede omkring nullet I tiden op til afstemningen havde vi godt nok set et klart flow mod de klassiske safe-haven valutaer såsom CHF og JPY, men resultatet kom alligevel som et chok. Reaktionen udeblev da heller ikke, og reaktionen var voldsom. GBP gik selvfølgelig i dørken, og pundet trak EUR med ned som forventet. Spekulationerne om dominoeffekt i EU væltede frem med det samme. Også herhjemme var flere af de opportunistiske partier således fremme med krav om dansk afstemning om fortsat medlemskab, så markedsreaktionen var vel forståelig nok. De lave renter har været guf for låntagerne hen over sommeren, og vi har set stor konverteringslyst op til opsigelsesfristen ultimo juli. De samlede ekstraordinære indfrielser (opsigelser) nåede næsten DKK 50 mia., hvilket er mere end det dobbelte af, hvad vi så forrige gang. Der er en del låntagere, som endnu ikke har sikret sig et nyt lån, og indtil videre har det været den rigtige strategi at holde hesten. Omvendt så bør man se sig selv i spejlet og spørge, om man ikke langsigtet vil være glad for at låse renten på det nuværende niveau. Når nu låntagerne har svært ved at få armene ned grundet de lave renter, hvad betyder det så for investorerne? BankNordik tror fortsat på stigende renter over en tidshorisont på 12 måneder, men på den korte bane forventer vi uforandrede renteniveauer. Det betyder, at vi på lang sigt fortsat vil undervægte obligationer, men på den korte bane vil vi ligge tættere på Neutral fremfor Undervægt. Det skal På dagen efter afstemningen, 24. juni, var reaktionen for schweizerfrancen også voldsom, men her fordampede effekten nærmest lige så hurtigt som den var opstået. Derimod kan vi konstatere, at den styrkelse, den japanske Yen oplevede, viste sig mere robust, da dennes nye niveau fortsat er gældende, når vi snakker om EUR/JPY. I resten af den finansielle verden, har fokus fortsat været på centralbankerne i den udstrækning der overhovedet har været fokus i disse sommerferieuger, hvor volumen i markederne er meget tynd. Bank of England var ikke sen til at trykke på aftrækkeren (mere om det senere), men i ECB er de fortsat på hold. Hvorvidt dette ændrer sig på rentemødet d. 8. september bliver spændende at se. I FED er de foreløbig også stoppet op efter seneste, og altså foreløbig eneste, renteforhøjelse i december Her er arbejdsmarkedet i fokus, og da vi skrev Markets Update sidst, var den seneste store arbejdsmarkedsrapport en decideret katastrofe. De seneste rapporter har dog vist et meget bedre billede, 3

4 så der var bare tale om en enlig svale og de gør som bekendt ingen sommer. EUR USD Som berørt i indledningen satte briternes ønske om at forlade EU gang i spekulationerne omkring EU s fremtid. Hvilket land er det næste til Exit, hvor mange lande vil Exitdebatten brede sig til, hvad nu med Sydeuropa og er det starten på enden? Derfor så vi en kraftig svækkelse af EUR/USD og krydset var omkring 3 pct. nede, da det så værst ud den fredag hvor afstemningsresultatet stod klart. Ser man imidlertid på dagen inden, og springer direkte til nutiden, så kunne det virke som om sommeren har været fuldstændig begivenhedsløs. Helt samme niveau mellem de to hovedvalutaer, og på en år-til-dato graf virker Brexit som et lille midlertidigt og ubetydeligt blip. Euroen er altså kommet pænt igen overfor USD, og tilsyneladende uden grund. Ok, ingen aner hvad briternes udtræden af EU kommer til at betyde, hverken på den korte eller lange bane, men en svækkelse burde vel være resultatet? Skal forklaring så findes i en svagere dollar? I starten af sommeren kom en meget sløj arbejdsmarkedsrapport fra USA, men siden har disse tal rettet sig. Samtidig har flere FOMC-medlemmer stået i kø de seneste dage med formaninger om, at markedet er for negativt i forhold til FED s rentebane. Der kan komme flere renteforhøjelser end investorerne p.t. har indpriset, og de kan komme før man venter det. Dette har dog ikke haft effekt, og dollaren er faldet støt i takt med de svindende renteforhøjelsesforventninger. Næste pejlemærker for EUR/USD bliver Janet Yellens tal i Jackson Hole d. 26. august, som måske kan kaste lidt mere lys over FED s overordnede holdning, da medlemmerne virker meget uenige dømt ud fra diverse udtalelser i øst og vest. Det virker som om, de er på hold indtil nøgletallene er mere robuste, og man kan opnå enighed. Kollegaerne i ECB har møde 8. september, og her kan usikkerheden i kølvandet på Brexit betyde yderligere lempelser. Indtil videre virker EUR/USD dog ret fastlåst, og det er svært at spå om retningen den kommende tid. GBP Det engelske pund har naturligvis været i centrum på valutamarkedet over sommeren. I dagene op mod Brexitafstemningen så vi faktisk en styrkelse af GBP, tilsyneladende i forvisning om at det vel blev et Remain. Men i Danmark har vi erfaringer for, at hvis der blive sat skræmmebilleder om død og ødelæggelse op, så kan man risikere en mon dog reaktion. Resultatet på valutamarkedet d. 24. juni lød på en 10 pct. svækkelse af den engelske valuta, og siden da er pundet faktisk kun sivet yderligere. Bank of England havde rentemøde 4. august, og reaktionen kom prompte. Massive lempelser, renten halveret til 0,25 pct., forhøjet opkøbsprogram og udvidede lånerammer til bankerne. De økonomiske udsigter blev malet meget sort op, og varsling om yderligere lempelser blev allerede luftet. Som tidligere nævnt har ingen endnu særlig klar indsigt i konsekvenser og tidsplan for udtrædelsen af EU, men GBP er fortsat meget sårbart Det er langt fra givet, at bunden er nær trods den umiddelbart voldsomme svækkelse. Figur 4: Udviklingen i GBP/DKK ÅTD GBP/DKK Jan Feb NOK Mar Apr 2016 Siger man norske kroner, så siger man også olie. I sær i den seneste tid, hvor olieprisen har oplevet nogle meget store udsving, har NOK nærmest udelukkende været styret af prisen på det sorte guld, som da også er et bærende element i den norske økonomi. Siden olieprisen bundede ud i midten af januar, har vi set en fordobling af olieprisen, og efter lidt nedtur over sommeren er prisen på en tønde brent steget med cirka 17 pct. siden starten af august. Meget tyder da også på, at ligevægt mellem udbud og efterspørgsel nærmer sig til næste år. Men det virker som om, at en stor del af stigningerne skyldes spekulation omkring OPEC s evne til at reducere produktionen via brede aftaler. Dette har historisk været meget vanskeligt, og med de meget store forskelle på OPEC-medlemmernes interesser for øjeblikket, sammenholdt med det faktum, at OPEC udgør en mindre del af den samlede produktion end før, så virker det noget optimistisk. Derfor ser vi ikke NOK på den korte bane stige væsentligt fra de nuværende niveauer. SEK I en version af Markets Update, hvor meget handler om tømmermændene efter Brexit-afstemningen, tænker man umiddelbart ikke den svenske krone som særligt eksponeret overfor resultatet, men valutamarkedet har vist noget andet. SEK blev pænt svækket i forbindelse med det overraskende resultat, og forklaringen er ganske simpelt, at ved risk-off, sælger man ud af SEK. Investorerne søger mod sikker havn, hvilket vil sige de klassiske store valutaer og dermed ud af de mindre bl.a. de øvrige skandinaviske kroner. DKK er und- May Jun Jul Aug

5 taget, da den jo nærmest handler som en EUR proksi. Intet mærkeligt i det, men det er bemærkelsesværdig at SEK ikke har rettet sig igen efterfølgende. Hvor vi generelt har set de negative effekter fra Brexit mere eller mindre forsvinde som dug for solen, så hænger SEK fortsat fast i dynget. Nøgletallene fra Sverige viser da også fortsat træghed, og Riksbanken indikerer også, at pengepolitiske stramninger først er på tegnebrættet i andet halvår af 2017, og at tempoet vil blive meget moderat. Centralbankens næste møde er 7. september, dagen inden ECB, og vi ser ikke det store comeback i nærmeste fremtid. CHF De færreste er uenige om, at schweizerfrancen er groft overvurderet ud fra et fundamentalt synspunkt. Ikke desto mindre har CHF handlet mere eller mindre fladt overfor EUR det seneste års tid. Så længe verden finansielt set er et usikkert sted. så vil penge søge mod den sikre havn, som CHF altid har været. Uroen i forbindelse med briternes ønske om at forlade EU, var da ingen undtagelse, men alligevel er der måske håb i sigte. Styrkelsen af francen var ikke så stor, og varigheden var endnu mindre, og efter ganske få dages handel efter afstemningsresultatet, var niveauet fra før afstemningen tilbage. Så måske er der enighed om, at buen efterhånden ikke kan strammes mere. Hvis verdensøkonomien kan trille videre uden de store bump, kan det være, at CHF endelig kan sive støt og roligt på den lidt længere horisont. JPY Historien om den japanske yen kunne være den samme som ovenstående vedrørende francen. Den japanske regering samt Bank of Japan er bare meget mere aggressive med de pengepolitiske lempelser i deres bestræbelser for at svække egen valuta. Anstrengelserne synes dog fuldstændigt nytteløse, og JPY har kun kendt en vej op! Yennen steg ganske betragteligt i forbindelse med Brexit-uroen, og disse nye niveauer gælder fortsat. Her er normaliseringen altså udeblevet, og især i forhold til den amerikanske dollar, hvor krydset handler rundt om niveau 100 i skrivende stund, ser valutaen problematisk ud for japanerne. Denne psykologiske vigtige pris har tidligere været smertegrænsen for Bank of Japan, så flere lempelser fra de i forvejen historisk store programmer kan være på vej. Centralbanken skuffede markedet i slutningen af juli ved ikke at lempe yderligere, men mon ikke der kommer nogle tiltag snart, hvis JPY-styrkelsen fortsætter. Vi har nok sagt det før, men det er vanskeligt at se JPY meget højere. På den længere bane tror vi fortsat på en svækkelse. 5

6 BankNordik Markets Update forventningsskema, opdateret den 22. august august 2016 Aktuelt 6 mdr. 12 mdr. Aktuelt 6 mdr. 12 mdr. Korte renter: Volatilitet: DK Nat. bank udlånsrente 0,05 I-traxx (Y5) 314,50 ECB refinansieringsrente 0,00 VIX 11,34 US Fed Funds 0,25 0,50 Lange renter: Valuta: Tysk 10-årig rente -0,05 USD/DKK 6,6725 Amerikansk 10-årig rente 1,59 EUR/DKK 7,4393 Dansk 10-årig rente 0,05 GBP/DKK 8,6499 Dansk realkredit, 2,5 % 47 2,76 CHF/DKK 6,5989 Aktier: SEK/DKK 0,7836 OMXC20 (CAP) 1,023,30 NOK/DKK 0,7988 EuroStoxx ,20 JPY/DKK 6,5418 DAX ,36 EUR/CHF 1,0875 S&P ,87 EUR/USD 1,1277 Nasdaq 5.238,38 Dow Jones ,57 Symbolforklaring Ved ændring Stærkt stigende Lettere stigende Uforandret Lettere faldende Stærkt faldende Aktier Obligationer Kontanter Neutral Undervægt Overvægt Aktiv-allokering Bankens langsigtede og overordnede anbefalinger til allokering af frie midler. Kunder bør vurdere den anbefalede vurdering i forhold til egen individuel risikoprofil. Over- / undervægt: +/- 5 %. Stærk over- / undervægt: +/- 10 %. * Kontanter inkluderer obligationer med en løbetid på op til 2 år. 6

7 Disclaimer Denne publikation er ikke en investeringsanalyse i henhold til 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler og der er således ikke noget forbud mod at handle inden udbredelsen af publikationen. Publikationen er udarbejdet af BankNordik på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som BankNordik har modtaget fra kilder, som BankNordik finder pålidelige, men BankNordik garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. Publikationens vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfodring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Publikationens vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i publikationen anførte vurderinger og skøn. BankNordik indestår ikke for, at de i denne publikation angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs- og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. BankNordik hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af denne publikations informationer, vurderinger eller skøn. Publikationen er til personligt brug for BankNordiks kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres. Redaktionsansvarlig: Kapitalforvaltningschef Henning Skov Jensen. Redaktionen afsluttet den 22. august Kontaktpersoner, BankNordik, Markets Investeringsdirektør: Henrik Jensen Handel & Investeringsrådgivning: Klaus Waidtløw (DK) Anita R. Rasmussen (DK) Kim K. Eskildsen (DK) Páll Oddur Rubeksen (FO) Portefølje Management: Henning Skov Jensen (DK) Michael Baagøe (DK) Anders Storm (DK) Søren Berthelsen (DK) Branch Support: Jette Christiansen (DK) Hjalti Mohr Jacobsen (FO) Valutarådgivning: Klaus Bach Jensen (DK) Óli Hans Poulsen (FO)