APPENDIX - Baggrund og input til prognose for merudgifter

Transkript

1 APPENDIX - Baggrund og input til prognose for merudgifter Enhedsudgifterne til den samlede merudgiftsprognose består af data på en lang række områder, og baggrundsdata er opgjort på aldersgrupper og afdelinger. Enhedsprisen er en helårspris og antallet af personer der ganges op med for at få en effekt for hele året er derfor helårspersoner fra antalsprognosen. I beregningen er der i antallet af helårspersoner taget højde for en normal flygtningestrøm ved, at der er fratrukket det antal flygtninge og familiesammenførte, som kommunen modtog i Derfor bruges følgende antal helårspersoner, som er den ekstraordinære tilgang i forhold til niveauet fra 2013: Tabel: Helårspersoner under integrationsprogrammet Normalniveau Tilgang siden Samlet antal årige årige årige årige årige I alt Kilde: antalsprognosen. Svarende til merudgifter i 2016 og 2017: Tabel: Merudgifter pr. aldersgruppe 2016 (2016-p/l) 2017 (2017-p/l) kr. Antal Enhedspris I alt Antal Enhedspris I alt 0-5-årige årige årige årige årige I alt Fratrukket ekstraordinær finansiering * Merudgifter herefter heraf service heraf overførsel * Usikkerhed om kompensationens størrelse i 2017, hvor den er afhængig af antallet I det følgende er enhedspriserne opsummeret pr. magistratsafdeling og priserne er fra 2016 til 2017 fremskrevet med KL s vægtede pris og lønskøn. Overførselsudgifter er fremskrevet med satsreguleringsprocenten.

2 Sociale Forhold og Beskæftigelse Antal Enhedspris Antal Enhedspris 0-5-årige Grundtilskud - uledsagede flygtningebørn I alt årige Grundtilskud - uledsagede flygtningebørn I alt årige Grundtilskud - uledsagede flygtningebørn I alt årige Boligudgifter Grundtilskud Resultattilskud Myndighedsopgaver i Beskæftigelsesforvaltningen Integrationsydelse Enkeltudgifter Beskæftigelsesindsats Danskuddannelse I alt årige Boligudgifter Grundtilskud Resultattilskud Myndighedsopgaver i Beskæftigelsesforvaltningen Enkeltudgifter Danskuddannelse I alt Beregningsforudsætninger/ bemærkninger: Boligudgifter: Vedrører udgifter til midlertidige boliger samt renovering og klargøring. Enhedsprisen er baseret på regnskab 2015 divideret med antal voksne helårspersoner (flygtninge og familiesammenførte til

3 flygtninge) i Tallet er korrigeret med skønsmæssigt kr. pr. helårsperson som følge af topartsaftalen fra marts 2015, som indarbejdede refusion på midlertidige boligplaceringer på op til kr. pr. flygtning. Tolkeudgifter: Enhedsprisen er baseret på regnskab 2015 divideret med antal voksne helårspersoner (flygtninge og familiesammenførte til flygtninge) samt uledsagede flygtningebørn. Myndighedsopgaver vedr. familieforanstaltninger: Vedrører varetagelse af opgaven med modtagelse og boligplacering af uledsagede flygtningebørn samt sagsbehandling i forhold til diverse ydelser efter serviceloven (herunder bl.a. familiekonsulenter og børneundersøgelser). Er skønsmæssigt opgjort som 42% af indtægterne fra det samlede modtagne grundtilskud i 2015 divideret med alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge (og andre) opgjort som helårspersoner. Grundtilskud - uledsagede flygtningebørn: Kommunerne modtager årligt ca kr. pr. uledsaget flygtningebarn. Enhedsprisen er fremkommet ved at dividere indtægterne i regnskab 2015 med det samlede antal flygtningebørn (inkl. uledsagede) opgjort som helårspersoner. Metoden er valgt, da der i kommunen generelt ikke konteres særskilt på uledsagede flygtningebørn. Disse indgår derfor i de almindelige udgifter til flygtningebørn. Grundtilskud - voksne: Kommunerne modtager årligt ca kr. pr. flygtning til finansiering af flygtningerelaterede udgifter. Enhedsprisen er fremkommet ved at dividere indtægterne i regnskab 2015 med det samlede antal voksne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge opgjort som helårspersoner. Den midlertidige forhøjelse af grundtilskuddet i 2017 og 2018 med 50% er ikke indregnet i indtægterne. Resultattilskud: Kommunerne modtager et resultattilskud for hver flygtning eller familiesammenført til flygtninge, som kommer i beskæftigelse, ordinær uddannelse eller består moduler i danskuddannelsen. Enhedsprisen er fremkommet ved at dividere indtægterne i regnskab 2015 med det samlede antal voksne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge opgjort som helårspersoner. Målretningen af resultattilskuddet, som følger af topartsaftalen, er ikke indregnet. Myndighedsopgaver i Beskæftigelsesforvaltningen: Vedrører sagsbehandlings- og integrationsopgaver vedrørende udarbejdelse af integrationsplaner, helbredsvurderinger, integrationsprogrammer, boligplacering og generel vejledning. Heri indgår også udgifter forbundet med virksomhedsrettet aktivering. Er skønsmæssigt opgjort som indtægterne fra resultattilskuddet samt 58% af det samlede modtagne grundtilskud i 2015 divideret med alle voksne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge (og andre) opgjort som helårspersoner. Integrationsydelse: Ikke-beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge modtager forsørgelse i form af integrationsydelsen. Størrelsen herpå afhænger af bl.a. alder og civilstand m.v. I prognosen er den gennemsnitlige ydelse fastsat til kr. pr. helårsperson - baseret på erfaringer fra det første halve år med integrationsydelsen (indført pr. 1. september 2015). Enkeltudgifter: Borgere har ret til ekstra tillæg til deres forsørgelse i visse tilfælde. Behovet herfor vokser, når ydelsen sættes ned. Da flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med indførelsen af integrationsydelsen får en lavere ydelse, er der en forventning om stigende udgifter på området. Disse er dog pt. ikke indregnet. Enhedspriserne er baseret på udgifterne i regnskab 2015 divideret med antal voksne helårspersoner (flygtninge og familiesammenførte til flygtninge). Beskæftigelsesindsats: Omfatter beskæftigelsesvurdering og den beskæftigelsesrettede indsats over flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Enhedsprisen er fremkommet ved at dividere udgifterne i regnskab 2015 med antal voksne helårspersoner (flygtninge og familiesammenførte til flygtninge). Herfra er trukket gennemsnitsudgiften til aktivering pr. voksen borger i kommunen for kun at medtage merudgifterne. Bemærk, at disse overførselsudgifter formentlig vil være overvurderede som følge af lovændringer, der

4 medfører mere virksomhedsrettet aktivering (serviceudgift). I prognosen er det antaget, at de forventede mindreudgifter på overførselsområdet modsvares af tilsvarende merudgifter på serviceområdet til virksomhedsrettet aktivering. Danskuddannelse: Alle flygtninge og familiesammenførte under integrationsprogrammet har pligt til at modtage danskundervisning. Der er statsrefusion på 50% af udgifterne. Enhedsprisen er fremkommet ved at dividere udgifterne i regnskab 2015 med det samlede antal voksne helårspersoner (flygtninge og familiesammenførte). Yderligere udgifter, som ikke er indregnet i prognosen: Psykiatri: Der kan ikke på nuværende tidspunkt ses en overrepræsentation af flygtninge i udgifterne til psykiatri, og det er derfor ikke medtaget i prognosen. Sociale foranstaltninger: Der er ikke indregnet merudgifter til sociale foranstaltninger efter Serviceloven, da der som udgangspunkt er 100 % statsrefusion i den 3-årige integrationsperiode. Da refusionen ophører/nedsættes efter den 3-årige integrationsperiode, må der herefter forventes sociale merudgifter. Disse kan dog endnu ikke gøres op - ligesom det er usikkert i hvilket omfang flygtninge er overrepræsenterede i brugen af de enkelte foranstaltninger i forhold til en gennemsnitlig aarhusianer. Derudover er der det særlig ved døgnanbringelser af ikke handicappede børn, at der ikke er statsrefusion på disse anbringelser, men da erfaringerne her endnu er for små til vurdere repræsentativiteten er det ikke indregnet i prognosen på nuværende tidspunkt.

5 Kultur og Borgerservice Antal Enhedspris Antal Enhedspris 0-5-årige I alt årige I alt årige I alt årige Boligstøtte 0 0 I alt årige I alt Beregningsforudsætninger/ bemærkninger: Borgerserviceudgifter: Udgiften er beregnet ud fra den ekstra tid, der bliver brugt i Borgerbetjening, Opkrævningen og Folkeregistreret. Bl.a. pga. disse meropgaver er bemandingen i Borgerservice ikke reduceret så meget, som ellers forudsat som følge af overflytning af opgaver til Udbetaling Danmark.

6 Børn og Unge Antal Enhedspris Antal Enhedspris 0-5-årige Sprogstimulering i dagtilbud Tolkebistand i dagtilbud Decentraliserede H-midler Vidtgående H-midler, inkl Udsatte børn og unge Sundhedsplejen Børnetandplejen Økonomiske fripladser og søskenderabatter I alt årige Modtagerklasser Befordring til modtagerklasser Visitation til modtagerklasser Specialundervisning Støttecenterressourcer Tolkebistand til skolerne Sundhedspleje Tandpleje Økonomiske fripladser og søskenderabatter I alt Beregningsforudsætninger/ bemærkninger: Alle udgifter er fratrukket den gennemsnitlige pris pr. barn i kommunen i samme aldersgruppe. (De samlede udgifter i forhold til alle børn i aldersgruppen). Deraf fremkommer kun merudgiften pr. barn. Sprogstimulering: Dagtilbuddet får 6.100kr. pr. barn, som har dansk som andet sprog. Det er kr. mere end den gennemsnitlige pris i Tolkebistand i dagtilbud: Udgiften svarer til, at der i snit vurderes at være behov for 2 times tolkning af 450kr. pr. barn. Vidtgående H midler, inkl. 32: Merudgifter er beregnet ud fra det antal børn, som i 2015 blev visiteret til ekstra støtte eller specialtilbud, hvor andelen i forhold de det samlede antal flygtningebørn, som kom til kommunen i det år, er fire gange større end det samlede antal børn i hele aldersgruppen. Det gør at den gennemsnitlige udgift pr. flygtningebarn var større end gennemsnittet. Decentraliserede H-midler: Midler til børn med mindre støttebehov end de vidtgående midler, er med udgangspunkt i de faktiske tal i de vidtgående midler, vurderet til være fire gange så stort end gennemsnittet pga. overrepræsentation. Udsatte børn og Unge: Det er ikke muligt at opgøre de præcise udgifter til udsatte børn og unge, da det er del af decentraliseret pulje, men de skønnes ligeledes til en faktor 4. Sundhedsplejen: Sundhedsplejen har beregnet de gennemsnitlige merudgifter til et flygtningebarn vha. kategoriseringer for behov af støtte samt udgifter til de forskellige besøgspakker samt tillagt tolkebistand.

7 Tandplejen: Merudgifterne er beregnet ud fra udgifter til 91 flygtningebørn i 2015 i forhold til de gennemsnitlige udgifter pr. barn. Her er kun indregnet faktiske udgifter til ekstra behandling af huller, første integrationsbesøg og større materialeforbrug, men ikke udgifter til røntgen, administration o.l. Økonomiske fripladser: Beregningen tager udgangspunkt i pladsanvisningens udbetalinger i april 2016 til 102 flygtningebørn i form af økonomisk friplads og/eller søskenderabatter. Det forventes dog, at udgiften vil stige i takt med indførsel af integrationsydelse og kontanthjælpsloft. Modtagerklasser, specialklasser: Merudgiften er beregnet ud fra et gennemsnit for tre år, hvor udgiften til modtagerklasse er vægtet med 2/3dele, da det kun er muligt at gå i modtagerklasse i maksimalt to år. Udgiften forudsætter, at der er fuld udnyttelse (12 elever) modtagerklasserne og den gennemsnitlige pris fratrækkes udgiften til normalundervisning. Merudgiften til specialklasser er vægtet med 1/3, da børnene antages at gå i modtagerklasse de første to år, hvorefter der er skønnet en overrepræsentation i tilgangen fra gruppen med en faktor fem i forhold til det samlede gennemsnit. Befordring til modtager-, special- og normalklasser: Udgiften tager udgangspunkt i faktiske regninger for bus og taxakørsel til børn i modtagerklasser fratrukket den gennemsnitlige udgift for alle elever. Visitation til modtagerklasser: Timer til opgaven i visitationscenteret er opnormeret med 0,25 stilling på baggrund af den store stigning i antal elever, der skal visiteres. Her er forudsat at der er en årlig lønudgift på , fordelt på de nye 132 visiterede børn. Specialundervisning: Da eleverne starter i modtagerklasser er det svært at opgøre det præcise antal der visiteres til specialundervisning og hvilken vægt det skal have i forhold til den tre-årige integrationsperiode. Der er skønnet en faktor 8 i tredje år, mens der er kendskab til en faktor 2 i de første to år. Det er beregnet til at give en merudgift pr. barn på kr. Støttecenterressourcer: Der er ikke indregnet støttecenterressourcer i de første to år, hvor de fleste elever er i modtagerklasser, mens der i år 3 forventes en stor overepræsentation, da mange børn vil have brug for støtteressourcer, når de udsluses i almindelig klasser. Tolkebistand til skolerne: I lighed med på dagtilbudsområdet er der regnet med udgifter til 2 timers tolkning pr. barn. Yderligere udgifter, som ikke er indregnet i prognosen: SFO - børn med handicap og udsatte: Denne gruppe omfatter børn med vidtgående behov som er indskrevet i SFO. MBU forventer en stigning i tilgangen og en overrepræsentation i samme størrelsesorden som på andre dele af specialområdet. Det medfører iflg. MBU skønnede merudgifter på kr. pr. barn i hele aldersgruppen og ikke kun de indskrevne. Dog er der på nuværende tidspunkt ikke tydelige stigninger i antal børn med disse behov, da der endnu ikke er ret mange flygtningebørn indskrevne i hverken SFO eller klub i Aarhus. Det kan skyldes, at de fleste børn endnu er i modtagerklasser (da det er mindre end to år siden, stigningen i antal startede) og derfor ikke gør brug af fritidstilbud. Klub - børn med handicap og udsatte: På klubområdet skønnes de fremtidige merudgifter til at være på kr. pr. barn i hele aldersgruppen, men da det, lige som på SFO-området er de forventede merudgifter, er de ikke indregnet i prognosen.