Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune"

Transkript

1 Herning Kommune Klimaplan - del I Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008

2 Herning Kommune Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Ref G JEML(1) Version 2 Dato Udarbejdet af PTRH Kontrolleret af JEML Godkendt af JEML Rambøll Danmark A/S Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg Danmark Telefon

3

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Udfordringen Herning Kommunes klimaindsats Klimaplanen delopgaver 5 2. Metode 6 3. Kortlægning af drivhusgasudledning Varmeforbrug og Fjernvarmeproduktion Introduktion og metode Analyse Resultat Tab fjernvarmenettet Introduktion & metode Analyse Resultat Elforbrug Introduktion & metode Analyse Resultat Tab i elnettet Introduktion & metode Analyse Resultat Industri (ekskl. fjernvarme samt små og mellemstore virksomheders varmeforbrug) Introduktion & metode Analyse Resultat Transport Introduktion & metode Analyse Resultat Landbrug eksl. varmeforbrug Introduktion & metode Analyse Resultat Samlet drivhusgasudledning i Herning Kommune Bilag 1: Værdier, beregninger og kilder der ligger til grund for kortlægningen 31 Ref /G JEML(1) I

5 Ref /G JEML(1) II

6 1. Indledning 1.1 Baggrund Herning Kommune har som én af landets første kommuner besluttet at udarbejde en klimaplan omhandlende alle sektorer i kommunen. Med planen ønsker kommunen dels at signalere, at man tager klimaproblematikken meget alvorligt og dels at skitsere en vej til hvordan udledningen af drivhusgasser i kommunen kan reduceres Udfordringen I disse år registreres der globale forandringer i klimaet og følgevirkningerne heraf. Temperaturerne stiger, de globale ismasser smelter, vandstanden i verdenshavene stiger og de fleste regioner i verden oplever voldsommere vejrfænomener, som kraftigere storme, oversvømmelser, mere nedbør og mere tørke. Forandringerne sker globalt, og i Danmark forventes klimaeffekterne på kort og langt sigt at resultere en i en lang række negative effekter for naturen og befolkningen. Herunder bl.a. dårligere udbytte fra landbruget (mindre regn og mere varme), udryddelse af dyre- og plantearter (måske introduktion af nye), ødelæggelser som følge af kraftige storme og oversvømmelser osv. I 2007 udsendte FNs klimapanel en ny rapport, der understreger en klar sammenhæng mellem klimaforandringerne og menneskelige aktiviteter. Udledningen af drivhusgasser (herunder primært CO 2, der udgør den mest normale drivhusgas), sker primært i forbindelse med afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og gas. Siden industrialiseringen (og dermed begyndelsen af kul-æraen ) er indholdet af drivhusgasser i atmosfæren således vokset eksponentielt. Udledningen af CO 2 fra Danmark opgjort totalt og pr. indbygger er illustreret i Figur 1. Som det fremgår af figuren har udledningen gennem en lang periode efter 1900 været stigende, mens den siden begyndelsen af 70 erne har været ret svingende omkring et stabilt niveau. Bemærk at der udover CO 2 opgjort i figuren også udledes andres drivhusgasser som f.eks. metan, lattergas og industrigasser svarende til ca. 15 megaton CO 2 -ækv. pr. år. Det samlede niveau bliver således større end angivet i figuren. Ref /G JEML(1) 1/44

7 Figur 1 Udledningen af CO 2 i Danmark fra 1990 opgjort pr. indbygger og totalt. Udledningen af andre drivhusgasser som f.eks. metan, lattergas og industrigasser, svarende til ca. 15 megaton CO 2 -ækv. pr. år., er ikke illustreret i figuren. Kilde: og Denmarks National Inventory Report Drivhusgasserne udgør en livsnødvendig bestanddel af atmosfæren, og er således med til at sikre livet på jorden. Koncentrationerne af drivhusgasserne svinger fra år til år og over længere perioder inden for et naturligt leje, afhængigt af en lang række ydre faktorer. Atmosfærens indhold har imidlertid for længst passeret de naturlige udsving og indholdet vil allerede i indeværende århundrede passere det dobbelte af det naturlige maksimale niveau. Udledningen vokser altså ikke bare den vokser hurtigere og hurtigere, hvilket især kan tilskrives de meget høje udledninger fra Europa og USA men også den meget kraftige vækst i udledningerne fra Kina og Indien. Det er derfor vigtigt hurtigt at reducere drivhusgasudledningerne; som den britiske økonom Sir Stern udtrykker det, så bliver de negative konsekvenser for samfundet pga. drivhuseffekten bare dyrere for hvert år indsatsen for at reducere udledningerne af drivhusgasser udskydes. I FN arbejdes der i øjeblikket på en global klimaaftale mellem alle verdens lande om at begrænse udledningen af drivhusgasser. Aftalen skal afløse Kyoto Protokollen fra 1997, som i dag har opnået opbakning fra stort set alle industrialiserede lande, bortset fra USA, som ikke har underskrevet aftalen. Lande som Kina og Indien betragtes som udviklingslande og er derfor ikke bundet af aftalen. I Kyoto Protokollen er der fastsat krav om, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 5,2 % fra 1990 Ref /G JEML(1) 2/44

8 til I perioden efter 2012 håber den danske regering og en lang række øvrige lande at kravene til fremtidige udledninger strammes betydeligt, især fordi der er kommet langt mere håndfaste beviser på drivhuseffekterne, end da man vedtog Kyoto-protokollen. En ny aftale forventes på plads i 2009, når FN afholder klimatopmøde i København (COP 15). Erfaringer med internationale aftaler viser imidlertid, at der kan være langt fra tanke til handling. EU har også opsat mål i EU's klima- og energipakke. Samlet vil kommissionen have medlemslandene til at reducere deres udslip af drivhusgasser i 2020 med 20 % set i forhold til 2005, mens målet er, at 20 % af energien i 2020 skal komme fra vedvarende energikilder som vindmøller, solceller, biogas, vandkraft og lignende. Endelig vil man have gang i en indsats i forhold til de områder, der ikke er belagt med særlige kvoter som transport og landbrug, udledninger fra disse ikke-kvotebelagte områder skal dog kun reduceres med 10 % i forhold til Danmarks bidrag til at nå den samlede målsætning er i Kommissionens oplæg sat til 20 % drivhusgasreduktion i den kvotebelagte sektor. Herudover skal Danmark op på 30 % vedvarende energi i 2020, hvilket svarer til 26,8 % efter den danske måde at opgøre tallet på. I den ikke-kvotebelagte sektor lægger Kommissionen op til, at Danmark skal reducere med 20 % inden Hvis det lykkes at indgå en forpligtende global klimaaftale i 2009 med rimelige reduktionsforpligtelser for industrilande uden for EU, er EU indstillet på at øge reduktionen af sine CO 2 -udledninger til 30 %. Den øgede forpligtelse vil i så fald blive fordelt forholdsmæssigt på de kvoteregulerede virksomheder og de nationale mål. For Danmark ventes målet på det grundlag øget til 30 %. Disse aftaler vil skabe de overordnede rammer for den danske regering og dermed også for Herning Kommune. Herudover indgår Herning Kommune i Green Cities samarbejdet (tidligere Dogme 2000), som har opstillet et mål om at reducere CO 2 udledningen (i forhold til 2006) med 25 % allerede i Herning Kommunes klimaindsats Udledningen af drivhusgasser i Danmark har som illustreret i Figur 1 pr. indbygger svinget mellem 9-13 ton CO 2 + ca. 3 ton CO 2 -ækv. andre drivhusgasser, og tendensen vurderes at være stort set uændret for perioden Udledningen af drivhusgasser afhænger af en lang række ydre betingelser fra år til år. Vejret udgør en vigtig rammebetingelse, herunder temperaturerne (og dermed varme/kølebehovet i bygninger), vindforholdene (og dermed produktionen af vindmøllestrøm), nedbørsmængder (og dermed mængden af vandkraft fra Norge og Sverige). Økonomien udgør en anden meget vigtig parameter også selvom Danmark i 1 Et gennemsnit af de pågældende år. Ref /G JEML(1) 3/44

9 stor udstrækning har formået at afkoble udledningen af drivhusgasser og den økonomiske vækst jo mere vækst, jo større aktivitet og forbrug. Udledningen af drivhusgasser kender ingen grænser, således kan drivhusgasudledninger i Herning på mindre end en måned have spredt sig til hele verden 2. Ingen by, land eller region kan således stoppe klimaforandringerne lokalt set, men hvert lands bidrag i kampen bliver således også nødvendigt for at stoppe den samlede udvikling. Herning Kommune har med nærværende klimaplan besluttet at gå foran og som det gode eksempel vise, at det kan lade sig gøre at iværksætte en indsats lokalt i Danmark. En indsats som indebærer en lang række fordele: - en reduceret udledning af drivhusgasser og dermed et mindre bidrag til den globale opvarmning, - et reduceret forbrug af fossile brændsler og dermed mindre afhængighed af stadigt stigende brændselspriser fra ustabile regioner i verden, hvilket i sidste ende skaber større forsyningssikkerhed. - større fokus på lokale energiprodukter og energiløsninger samt innovative løsninger til reduktion af drivhusgasudledninger generelt, - et solidt grundlag for vækst energi og klimaområdet er forbundet med et betydeligt erhvervsmæssigt vækstpotentiale 3. I klimaplanen fokuseres på alle sektorer i kommunen, som bidrager til udledningen af drivhusgasser, herunder: - Byggeriet og energisektoren (alle udledninger relaterede til forbrug af el, varme og øvrige brændsler), - Industrien / De store udledere - Transport - Landbrug Udledningen fra ovennævnte sektorer udgør på landsplan mere end 97 % af de samlede udledninger af drivhusgasser. Den sidste del af udledningerne på landsplan sker fra bl.a. lossepladser, fra spildevandsanlæg samt kølemiddelproducerende virksomheder. I Herning Kommune er der ikke registreret aktive lossepladser endsige kølemiddelproducenter, så derfor er udledninger herfra ikke relevante i forhold til Herning Kommune. 2 Tim Flannery, The Weather Makers. 3 Den samlede eksport af energiteknologi I Danmark (inkl. produkter, rådgivning mv. men eksklusiv brændsler) satte i 2007 rekord med over 52 mia. kr. Ref /G JEML(1) 4/44

10 1.2 Klimaplanen delopgaver Udarbejdelsen af klimaplanen følger processen skitseret i nedenstående figur: Del 1 - Forprojekt hvad skal klimaplanen indeholde og hvordan skal den udarbejdes. Del 2 - Status hvordan bidrager Herning Kommune til påvirkningen af klimaet. Kortlægning af forureningskilder samt drivhusgas udslip i alle sektorer i Herning Kommune. Del 3 Virkemidler, mål og strategi hvordan kan påvirkningen af klimaet reduceres i kommunen. Hvilke muligheder er der for at reducere udslippet af drivhusgasser, og hvordan kan Herning Kommune påvirke udslippet af drivhusgasser direkte og indirekte. Opstilling af målsætninger for indsatsen i kommunen, herunder f.eks. reducering af drivhusgasudslip, energiforbruget samt mål for erhvervsudvikling/beskæftigelse. Del 4 - Handlingsplan hvordan realiseres målene. Udarbejdelse af forslag til klimahandlingsplan. Udarbejdelse af administrationsvejledning for håndtering af varmeforsyningssager. Offentliggørelse Indledningsvist udarbejdes en kortlægning af udledningen af drivhusgasser fra aktiviteter i kommunen. Efterfølgende udarbejdes analyser af hvordan udledningen kan reduceres, og hvilken effekt de foreslåede aktiviteter vil have. På baggrund heraf opstilles først forslag til mål og strategi for reduktionerne og efterfølgende en konkret handlingsplan til hvordan kommunen kan medvirke til at implementere og gennemføre de pågældende aktiviteter. Sideløbende med gennemførelsen af ovenstående aktiviteter udarbejdes delrapporter med de opnåede resultater. Den samlede klimaplan består således af følgende dokumenter: Delrapport 1 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Herning Kommune (nærværende rapport) Delrapport 2 Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune. Ref /G JEML(1) 5/44

11 Delrapport III Opgørelse af CO 2 udledninger fra Herning Kommune som virksomhed og scenarier for CO 2 -reduktioner. Delrapport IV Herning Kommune, Plan for klimaforbedring. Mål, strategi og handlingsplan for udledningen af drivhusgasser i Herning Kommune. Delrapport 1 er udarbejdet i løbet af foråret og forsommeren Delrapport 2, 3 og 4 forventes afsluttet efteråret I nærværende delrapport 1 præsenteres kortlægningen af drivhusgasudledningen i Herning Kommune. Indledningsvist præsenteres metoden bag opgørelsen, og efterfølgende præsenteres resultaterne. Sideløbende med kortlægningen af drivhusgasser er varmeforsyningen kortlagt med henblik på gennemførelsen af en nærmere varmeplanlægning i kommunen, se kapitel 4. Opgørelsen af udledningerne tager sigte på, at kommunen på et senere tidspunkt kan gennemføre en tilsvarende kortlægning og dermed forhåbentligt se resultaterne af indsatsen i perioden. Metodeafsnittet er således udformet med henblik på evt. senere opdatering og indeholder ligeledes forslag til hvilke forbedringer i datagrundlaget, der kunne styrke præcisionen af kortlægningens resultater yderligere. 2. Metode Grundlag Opgørelsen af drivhusgasudslippet i Herning Kommune tager udgangspunkt i IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories 4, som er den internationale anerkendte metode til at opgøre drivhusgasemissioner på. Selve udarbejdelsen af opgørelsen er foretaget vha. computerprogrammet LEAP (The Long-range Energy Alternatives Planning System) 5. LEAP giver mulighed for systematisk at opgøre og organisere udledninger fra alle former for aktiviteter i samfundet. LEAP indeholder samtidig en database med opgørelser over drivhusgasemissioner for en lang række processer, herunder konkrete energiteknologier og afbrænding af alle former for brændsler. Derudover indeholder databasen emissionsdata for konkrete aktiviteter (såkaldte generiske data), f.eks. kørsel i en Europæisk gennemsnits dieselbil, produktion af 1 GJ el produceret på et naturgasfyret kondenskraftvarmeværk osv. De fleste af opgørelserne følger IPCC s formler og metodik. Enkelte steder er anden relevant opgørelse dog benyttet, og indenfor landbrugsområdet er udregninger primært foretaget manuelt vha IPCC formler og derefter indtastet i LEAP. Data 4 IPCC s vejledning findes på: 5 Yderligere oplysninger om LEAP: Ref /G JEML(1) 6/44

12 Aktuelle og lokale data er så vidt muligt indsamlet fra drivhusgasudledningerne i kommunen, dog har det været nødvendigt at bruge generiske data (f.eks. landsgennemsnit mm. tilpasset Herning Kommune) nogle få steder, se afsnit 3 og bilag for detaljer. Afgrænsning Opgørelsen er afgrænset til at omfatte alle udledningerne inden for den fysiske grænse: Herning Kommune. Det betyder, at alle udledninger indenfor kommunegrænsen medtages. I forbindelse med elforbruget medtages dog også forureningen fra den el, der importeres til kommunen (altså forbruges i kommunen, men produceres uden for). Den fysiske afgrænsning medfører, at forureningen fra varer mm. produceret i Herning inden for industrien og landbruget bliver tilskrevet Herning Kommunes samlede udledning, selvom disse varer ikke nødvendigvis bliver brugt i Herning Kommune! Men tilsvarende er der ikke medtaget forurening relateret til produktionen af varer udenfor Herning Kommune, selv om disse varer bliver brugt i Herning. En uheldig konsekvens af denne metode, som man skal være opmærksom på, er at udslippet af drivhusgasser opgøres til at blive mindre, hvis industri og landbrug flyttes ud af kommunen, selv i det tilfælde at borgerne i Herning Kommune begynder at forbruge flere varer og/eller mere forurenende varer. En kompliceret men meget relevant problemstilling, ikke mindst set i lyset af den store outsourcing, der sker mod øst fra hele Europa i disse år. Landbruget leverer biomasse og biogas til varme- og elforsyningen, men landbrugets bidrag med CO 2 neutralt brændsel (og dermed reduktion af den samlede udledning på kommunalt niveau), bliver ikke tilskrevet landbrugets drivhusgasudslip. Derimod tilfalder effekten af biobrændsel den energiproducerende sektor, og dermed bliver drivhusgasudledningerne fra varme- og elforbrug mindre for alle sektorer, der bruger varme og el. For alle sektorer er der ved konkrete opgørelser benyttet data fra 2007 med mindre andet er anført i de enkelte afsnit. Fremskrivning / Baseline scenariet Opgørelsen af den samlede udledning af drivhusgasser er foretaget som nævnt for 2007 men omfatter ligeledes en reference fremskrivning af tallene frem til 2030, kaldet Baseline scenariet. Fremskrivningen er foretaget for at synliggøre effekterne af den forventede udvikling ved business as usual, hvis der ikke iværksættes yderligere initiativer i Herning Kommune, og udgør således et referencescenario. Udviklingen i baseline scenariet tager udgangspunkt i effekterne af allerede vedtagne og konstaterede aktiviteter, kendt lovgivning og forventet teknologiudvikling. De anvendte værdier og antagelser er anført i de pågældende afsnit. Ref /G JEML(1) 7/44

13 3. Kortlægning af drivhusgasudledning I det følgende kapitel er metoden og resultaterne af opgørelsen af udledningen af drivhusgasserne fordelt på sektorer beskrevet. Afslutningsvist er den samlede opgørelse præsenteret. Relevante tabeller mv. er vedlagt som bilag. 3.1 Varmeforbrug og Fjernvarmeproduktion Introduktion og metode En væsentlig del af drivhusgasemissionerne i Danmark stammer fra afbrænding af fossile brændstoffer der bruges til opvarmningsformål Varmeforbrug Opgørelsen af varmebehovet kan ske vha. flere metoder. Den mest nøjagtige metode består i at kende det nøjagtige brændselsforbrug til opvarmningen af bygningerne, da selve emissionerne stammer fra afbrændingen heraf. Inden for de kollektive varmeforsyningssystemer, har det været muligt at opgøre det konkrete brændselsforbrug. Inden for de individuelle forsyningsformer, hvor der benyttes biobrændsler, olie mv. stammer brændslerne fra en lang række leverandører og udbydere. Det har ikke været muligt at kontakte alle, ligesom mange ikke ønsker at oplyse salget af brændsler i kommunen af forretningsmæssige årsager. Derfor er det valgt at benytte BBR registrets oplysninger om den samlede bygningsmasse i kommunen som grundlag for opgørelsen. I BBR registeret findes oplysninger for samtlige ca bygninger i Herning Kommune om hvilken opvarmningsform de enkelte bygninger har, størrelsen af bygningerne, år for opførelse/renovering og brændselstype. Efterfølgende er BBR oplysningerne kombineret med oplysninger fra Energistyrelsens Energi Data med erfaringstal for varmeforbrug for at finde det samlede varme og brændselsbehov i kommunen. Resultatet af opgørelsen er illustreret i nedenstående tabel 1. Nettovarmebehov MWh i % MWh - Inkl. uspecificeret 6 GJ % primær & sekundær Primær opvarmning Elopvarmning ,33 % ,31 % Fjernvarme ,38 % ,86 % Naturgas ,85 % ,82 % Biomassefyr ,53 % ,49 % Oliefyr ,42 % ,30 % Halmfyr ,05 % ,04 % Varmepumpe ,45 % ,44 % Primær total ,0 % ,26 % Sekundær opvarmning Solvarme ,01 % 6 Det uspecificerede varmebehov er fordelt på de andre primære opvarmningsformer på baggrund af den indbyrdes fordeling mellem disse Ref /G JEML(1) 8/44

14 Brændeovne ,73 % Sekundær total ,74 % Total ,00 % Uspecificeret Tabel 1 Opgørelse af nettovarmebehov i Herning Kommune vha. BBR oplysninger og Energistyrelsens EnergiData. Det udregnede varmebehov i Herning Kommune er således på ca. 922 GWh. Det svarer til knap 90 kwh/m 2 registreret bygningsareal, hvilket virker sandsynligt da en del bygninger (lager, stalde mm.) opvarmes i mindre grad, og landgennemsnittet i 2005 var ca. 120 kwh/m 2. De opgjorte nettovarmebehov benyttes til opgørelsen af brændselsforbruget og dermed udledningerne af drivhusgasser for opvarmningsformer, der ikke findes konkrete opgørelser for. For hver opvarmningsform bruges der en gennemsnits virkningsgrad (f.eks. 77 % for oliefyr), således at mængden af brændsel og herefter drivhusgas udslip kan beregnes. For fjernvarme er der indsamlet oplysninger om varmesalg fra fjernvarmeselskaberne i Herning Kommune. Således regnes der ikke med fjernvarmeforbruget i ovenstående tabel, men derimod den mængde varme som fjernvarmeværkerne i Herning Kommune har solgt til forbrugerne i Herning i Nettovarmebehovet i fjernvarmeområderne kunne ifølge BBR oplysningerne udregnes til ca. 2,3 PJ mens det faktiske oplyste forbrug udgjorde 2,05 PJ, hvilket må siges at være rimeligt (en usikker hed på ca. 10 %). Erfaringer fra tilsvarende opgørelser på landsplan viser da også at metoden typisk har afvigelser på ned til 5 % mellem det udregnede og det faktiske forbrug. Det har også været muligt at indhente det reelle naturgasforbrug (fra Naturgas Midt- Nord), så dette tal er benyttet i stedet for Naturgas tallet i ovenstående tabel. Det har ikke været muligt at indsamle oplysninger om de andre opvarmningsformers reelle brændselsforbrug. Fjernvarme og naturgas udgør ca. 75 % af varmeforbruget, de resterende ca. 25 % af varmegrundlaget er således udregnet vha. ovenstående tabel og metode. Forslag til en forbedret opgørelsesmetode: De reelle tal for brændselsforbruget til individuelle opvarmningsformer, herunder især olie, træpiller samt træflis forbruget kan med fordel forsøges indhentet. Dermed udskiftes en større del af de 25 % beregnede data med opgjorte data, og det er dermed muligt for kommunen i større grad at følge om diverse indsatser har effekt på de 25 % af varmeforbruget. Den uspecificerede del af nettovarmebehovet udgør en forholdsmæssigt stor andel. BBR grundlaget bør forbedres, således at oplysningerne er ajourførte og retvisende. Ref /G JEML(1) 9/44

15 Der kan f.eks. laves aftaler med skorstensfejere og andre der udfører service på individuelle opvarmningsanlæg, om at indberette evt. uoverensstemmelser. Misvisende BBR oplysninger er et generelt problem i DK, men usikkerhederne opvejer heldigvis i store træk hinanden, når større datamængder som i nærværende opgørelse bruges. LEAP s database med data for udledninger kan udbygges/forbedres Fjernvarmeproduktion I Herning Kommune er der 34 værker, der producerer fjernvarme. Energigruppen Jylland driver 25 af disse værker, der er herudover 7 lokale varmeværker, Herning værket og Affaldsforbrændingen. Følgende oplysninger er indsamlet fra alle værker og fjernvarmeselskaber: Kort over selskabets forsyningsområde Samlet antal tilsluttede forbrugere i 2006 og i 2007 Restpotentiale i forsyningsområde(r) Fjernvarmesalg i 2006 og i 2007 i forsyningsområdet Produktionsenheder på fjernvarmeværker, herunder o type af produktionsenhed o kapacitet/effekt af hver enhed (el og varme) o virkningsgrader af enheder (el og varme) o brændselsforbrug fordelt på produktionsenheder (2006 og 2007) o evt. elproduktion. Varmetab i ledningsnettet. Oversigt over igangværende projekter (f.eks. omstilling af brændsler). På baggrund af ovenstående oplysninger har det været muligt at udregne drivhusgas udslippet fra fjernvarmeproduktionen 2007 i Herning Kommune Analyse Værdier og kilder der ligger til grund for analysen er yderligere beskrevet i bilag 1. Fremskrivning / Baseline scenariet I Baseline scenariet er der regnet med følgende udvikling: - En stigning på 0,2 % pr. år af bygningsarealet og varmebehovet 7 - En nettoenergibesparelse på 1,5 %-point pr. år 8 - At de enkelte værkers andel af den samlede varmeproduktion bibeholdes, samt at produktionsform, effektivitet osv. bibeholdes 7 Historiske data viser af 0,2 % pr. år er realistisk og sandsynlig. 8 Der er krav om at varmeselskaberne skal sikre en nettoenergibesparelse på 1,5 %-point pr. år. Det antages, at disse energibesparelser placeres indenfor Herning Kommunes grænser. Ref /G JEML(1) 10/44

16 3.1.3 Resultat Den samlede udledning af drivhusgasser fra varmeforbruget i Herning Kommune omregnet til CO 2 -ækv. er opgjort i nedenstående Figur 2.. Tusind tons Varmeforbrug Drivhusgasemissioner i CO2 ækv. for 2007 og Baseline scenariet Fjernvarme Olie Naturgas Biomasse Halm El varme El varmepumpe Brændeovn Solvarme Udledning [tons CO 2 -ækv.] Fjernvarme 45,3 43,5 40,5 37,4 34,3 31,1 Olie 51,0 49,0 45,6 42,2 38,6 35,0 Naturgas 11,9 11,4 10,6 9,8 9,0 8,1 Biomasse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Halm 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 El varme 2,0 1,9 1,8 1,6 1,5 1,4 El varmepumpe 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Brændeovn 0,6 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 Solvarme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Total 110,9 106,5 99,2 91,6 83,9 76,1 Ændring i procent ift % -4% -11% -17% -24% -31% Figur 2 Opgørelse af drivhusgasemissioner i tusind tons CO 2 -ækv. forbundet med opvarmning af og varmt brugsvand i bygninger i Herning Kommune. Bemærk, at de CO 2 -neutrale opvarmningsformer: Brændeovn og Solvarme optræder i oversigten over brændsler, men de udleder naturligvis ingen CO 2. Dog udleder brændeovne lidt drivhusgasser i form af CO, metan og NO x, hvilket svarede til knap 600 tons CO 2 -ækv. i Ref /G JEML(1) 11/44

17 Udledningen af drivhusgasser fra varmeforbruget er forholdsvis lav, hvilket skyldes at en stor del af varmebehovet dækkes af effektiv fjernvarme samt en stor del af fjernvarmen er produceret vha. affald og biomasse. 3.2 Tab fjernvarmenettet Introduktion & metode Distributionen af fjernvarme medfører et varmetab. Varmetabet er udregnet ud fra de reelle oplysninger indhentet fra varmeforsyningsselskaberne. Opgørelsen af udledningen af drivhusgasser knyttet til tabet i fjernvarmesystemerne er således opgjort på baggrund af varmetabet i det pågældende ledningsnet (opgjort i energienheder). Således kan brændselsforbruget og den tilsvarende udledning af drivhusgasser til produktionen af fjernvarmen ved de pågældende fjernvarmeværker udregnes Analyse Varmetabet i samtlige fjernvarmenet i Herning Kommune var i 2007: GJ. Værdier og kilder der ligger til grund for analysen er yderligere beskrevet i bilag 1. Fremskrivning / Baseline scenariet I Baseline scenariet er der regnet med følgende udvikling: - At de enkelte værkers andel af den samlede varmeproduktion bibeholdes, samt at varmetab, produktionsform, effektivitet osv. bibeholdes - Det forventes, at varmetabet vil blive procentvis mindre i fremtiden pga. effektiviseringer og renoveringer af ledningsnettet. Samtidig forventes det dog, at det eksisterende fjernvarmenet udbygges i forbindelse med nye udstykninger, hvilket vil medføre mere varmetab. Derfor fastholdes det aktuelle varmetab i ledningsnettet i Baseline scenariet Resultat Den samlede udledning af drivhusgasser fra varmetabet i fjernvarmenettet, Herning Kommune omregnet til CO 2 -ækv. er opgjort til tons CO 2 ækvivalenter. Udslippet fra tabet i fjernvarmenettet udgjorde i 2007 godt 10 % af det samlede CO 2 - ækvivalent udslip fra varmeproduktionen. 3.3 Elforbrug Introduktion & metode Elforbruget i kommunen er opgjort på baggrund af faktiske oplyste el-salgstal fra elselskaberne i kommunen. El forbruget er således oplyst af elselskaberne EnergiMidt, Sunds, Vildbjerg, Kibæk, Sdr. Felding og Studsgård, som forsyner Herning Kommune. Elforbruget er fordelt på kundetyper, se Tabel 2, bemærk dog følgende: En del af elforbruget, bruges jf. BBR udregningerne på elvarme og varmepumper, så disse GJ Ref /G JEML(1) 12/44

18 fremgår af 3.1 varmeforbrug og er fratrukket elforbruget her fordelt procentvis i forhold til størrelse. Det har været muligt at isolere industriens elforbrug, så drivhusgasemissionerne fra dette elforbrug er i medtaget i afsnit 3.5 Industri og ikke i nærværende afsnit. Det har ligeledes været muligt at isolere landbrugets elforbrug, så drivhusgasemissionerne fra dette elforbrug er i medtaget i afsnit 3.7 Landbrug og er ikke med i nærværende afsnit. Endelig er det elforbrug der går tabt i el-transmissionsnettet ligeledes taget ud, så drivhusgasemissionerne fra dette elforbrug er i medtaget i afsnit 3.4 Tab i elnettet og ikke i nærværende afsnit. Type El forbrug i Mwh El forbrug i GJ Fordeling i % El der bruges til opvarmning* i GJ El forbrug uden varme i GJ Boliger ,8 % Landbrug ,6 % Se 3.5 Landbrug Industri ,5 % Se 3.4 Industri Service virk ,8 % Off. virk ,4 % Div ,1 % Total % Tabel 2 Elforbruget i Herning Kommune fordelt på kundetyper. *El forbruget til opvarmning på GJ er medregnet under 3.1 Varmeforbrug, og bliver derfor trukket ud af ovenstående elforbrug. Udover elforbruget (ekskl. varme) på GJ skal der producers de GJ el der bruges til varme og de GJ som tabes i elnettet (se afsnit 3.4 for oplysninger om tab i elnettet). Således skal der i alt produceres: GJ I denne opgørelse regnes der med at det elektricitet der bliver produceret på kraftvarmeværker og vindmøller i Herning Kommune bliver brugt i Herning Kommune, det resterende el behov dækkes af gennemsnits el, vest Danmark. El fra lokale kraftvarmeværker udgør således 48 % af elforbruget, el fra vindmøller udgør 25 % og gennemsnits el vest Danmark udgør 27 % af elforbruget i Herning Kommune Analyse Det samlet elforbrug i kommunen var GJ. Der blev på værkerne i Herning Kommune produceret GJ elektricitet, og vindmøllerne i Herning Kommune producerede GJ. Således var der behov for at importere GJ el. Den importerede el betragtes som gennemsnits el fra vest Danmark. Værdier og kilder der ligger til grund for analysen er yderligere beskrevet i bilag 1. Ref /G JEML(1) 13/44

19 Fremskrivning / Baseline scenariet I Baseline scenariet er der regnet med følgende udvikling: - At de enkelte værkers andel af den samlede elproduktion bibeholdes, samt at produktionsform, effektivitet osv. bibeholdes - At fordelingen mellem lokalt produceret vindkraft og importeret vest dansk gennemsnitsstrøm bibeholdes. - En nettoenergibesparelse på 1,5 %-point pr. år 9 - En stigning af el-behovet på 1,5 % pr. år Resultat Udledningerne af drivhusgasser, som stammer fra elforbruget fra boliger, servicevirksomheder og offentlige virksomheder (ekskl. el brugt til industri, landbruget, varme og tab i elnettet) i Herning Kommune omregnet til CO 2 ækvivalenter er opgjort i nedenstående figur. 9 Der er krav om at elselskaberne skal sikre en nettoenergibesparelse på 1,5 %-point pr. år. Det antages at disse energibesparelser placeres indenfor Herning Kommunes grænser. 10 EnergiNet.dk har i 2007 i Forudsætninger for analyser af regeringens energistrategi: En visionær dansk energipolitik 2025 til Systemplan 2007 fremskrevet det forventede el-behov frem til I gennemsnit er det 1,5 % pr. år, denne 1,5 % stigning pr. år er i basisscenariet forlænget frem til Ref /G JEML(1) 14/44

20 Elforbrug i boliger, service og off. virk. Drivhusgasemissioner i CO2 ækv. for 2007 og Baseline scenariet 24,0 22,0 Boliger Service virk. Offentlig virk. Div. 20,0 18,0 16,0 Tusind tons 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Udledning [tons CO 2 -ækv.] Boliger 10,6 10,6 10,6 10,5 10,3 10,0 Service virksomheder 11,0 11,1 11,0 10,9 10,7 10,4 Offentlige virksomheder 3,9 3,9 3,9 3,8 3,8 3,7 Diverse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Total 25,5 25,6 25,5 25,3 24,8 24,1 Ændring i procent ift % 0% 0% -1% -3% -5% Figur 3 Opgørelse af drivhusgasemissioner i tusind tons CO 2 -ækv. fra elforbruget fra boliger, service virksomheder og offentlige virksomheder i Herning Kommune. Bemærk emissionerne illustreret i Figur 3 udgør kun ca. 55 % af de samlede drivhusgasemissioner fra elforbruget i Herning Kommune. Drivhusgasemissionerne fra el brugt til opvarmning fremgår af afsnit 3.1, drivhusgasemissioner fra tab i elnettet fremgår af afsnit 3.4, drivhusgasemissioner fra el brugt i industrien fremgår af afsnit 3.5 og drivhusgasemissioner fra el brugt i landbruget fremgår af afsnit 3.7. Der udledes ca tons CO 2 -ækv. ved den samlede el produktion. 3.4 Tab i elnettet Introduktion & metode Distributionen af el medfører et eltab. Eltabet er udregnet ud fra EnergiNet.dk s oplysninger om at El tabet i nettet var 7,2 % i vest Danmark i Dermed bliver tabet i elnettet GJ i Herning Kommune. Ref /G JEML(1) 15/44

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune Herning Kommune Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Herning Kommune Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Ref

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune.

Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune. Herning Kommune Klimaplan del II Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune. December 2008 Herning Kommune Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport - Kortlægning af drivhusgasudslippet i Aabenraa Kommune som geografisk område, 2010 samt muligheder for reduktion af drivhusgasudslippet Dato 30. august 2011 AABENRAA

Læs mere

Viden der bringer mennesker videre --- Herning Kommune. Scenarierapport. Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune.

Viden der bringer mennesker videre --- Herning Kommune. Scenarierapport. Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune. Viden der bringer mennesker videre --- Herning Kommune Scenarierapport Scenarier for en reduceret udledning af drivhusgasser fra Herning Kommune. Herning Kommune Scenarierapport Scenarier for en reduceret

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Forebyggelse af klimaændringer

Forebyggelse af klimaændringer Teknik og Miljø Forebyggelse af klimaændringer Kortlægning af CO2-udledning 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 5 1.1. Metode... 5 1.2. Konklusion... 5 1.3. Vurdering af CO 2 -kortlægningen i

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Juli 2010 COWI A/S Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Parallelvej

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING KOMMUNERNE I HOVEDSTADSREGIONEN/REGION HOVEDSTADEN METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

VARDE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN FORSLAG

VARDE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN FORSLAG Til Varde Kommune Dokumenttype Rapport Dato 10. oktober 2013 VARDE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN FORSLAG Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Ref. A 10-10-2013 HLLM, BLY BLY og Varde

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I REBILD KOMMUNE

STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I REBILD KOMMUNE STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I REBILD KOMMUNE OKTOBER 2010 STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I Revision 01E Dato 2010-07-08 Udarbejdet af PTRH Kontrolleret af HLLM Godkendt af PTRH Rebild Kommune

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2013 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

VARDE KOMMUNE KORTLÆGNING AF ENERGIFORBRUG OG RESSOURCER

VARDE KOMMUNE KORTLÆGNING AF ENERGIFORBRUG OG RESSOURCER Til Varde Kommune Dokumenttype Rapport Dato 6. november 2013 VARDE KOMMUNE KORTLÆGNING AF ENERGIFORBRUG OG RESSOURCER FORSLAG Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Ref. A 10-10-2013 HLLM,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere