2. Den danske jobkrise

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Den danske jobkrise"

Transkript

1 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning Den private sektor i jobkrise Krisen har ramt brancherne forskelligt Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse Beskæftigelse for lønmodtagere (eindkomst) sådan har vi gjort 82

2

3 2.1 Sammenfatning Siden midten af 1990 erne har beskæftigelsesfremgangen i Danmark været lille sammenlignet med udlandet. Mens beskæftigelsen siden 1995 er steget med 3,5 pct. i Danmark, har beskæftigelsesfremgangen i OECD under ét været næsten fem gange så stor. Den økonomiske krise har forstærket dette billede, for mens udlandet igen har fået gang i jobskabelsen i kølvandet på krisen, er antallet af job i den private sektor i Danmark fortsat næsten lavere end i Det er kun den private sektor, der har oplevet et stort tab af job. I samme periode er antallet af job i den offentlige sektor uændret. Udfordringen er dobbelt. Samtidig med at der ikke bliver skabt job i Danmark, er mere end hver femte årige dansker på offentlig forsørgelse. Sammenlignet med lande som Tyskland, Holland, Sverige og Storbritannien er der få beskæftigede pr. offentligt forsørget årig. Hvor der i Danmark er ca. 3,5 beskæftiget pr. offentligt forsørget i alderen år, er det tilsvarende forhold i eksempelvis Holland over fem. Hvis Danmark skulle have det samme antal beskæftigede pr. offentligt forsørget som i Holland eller Sverige, skulle næsten ¼ mio. personer flytte fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse. Jobkrisen i den private sektor har i særlig grad ramt byggeriet og industrien, hvor mere end hvert femte job er forsvundet siden 2008, mens servicebranchen ikke er nær så hårdt ramt. Fordi brancherne er påvirket forskelligt, har krisen ramt Danmark geografisk skævt. Private arbejdspladser er især forsvundet på Fyn, Bornholm og i Vest- og Sydsjælland, mens København og omegn samt Østjylland er ramt i noget mindre grad. Dansk beskæftigelse halter efter andre lande Den økonomiske krise har forstærket jobkrisen Dobbelt udfordring for Danmark 3,5 beskæftiget pr. offentligt forsørget mod fem i Holland Industri og byggeri er særligt hårdt ramt Fyn og Bornholm har mistet flest job 65

4 2.2 Den private sektor i jobkrise Lav dansk jobfremgang Figur 2.1 Der er skabt meget få job i Danmark siden midten af 1990 erne sammenlignet med andre vestlige lande. Mens der er 3,5 pct. flere beskæftigede i Danmark i 2012 end i 1995, er beskæftigelsen vokset med 16,1 pct. i OECD set under ét, jf. figur 2.1. Lav beskæftigelsesvækst i Danmark Den samlede beskæftigelse, indeks, 1995= Canada Holland OECD USA Sverige Tyskland Danmark ANM.: De danske tal er ikke direkte sammenlignelige med figur 2.2, som er baseret på Nationalregnskabet, mens der til internationale sammenligninger anvendes tal fra Arbejdskraftundersøgelsen. Tallene fra Nationalregnskabet viser en stigning på 5,9 pct. for Danmark siden KILDE: OECD. Economic Outlook Database, nr. 94. November 2013, OECD Annual Projections. Beskæftigelsesfremgangen i Danmark i årene op til den økonomiske krise i 2008 var lav i international sammenhæng, og Danmark blev langt hårdere ramt af den økonomiske krise end andre lande. Danmark tilbage på beskæftigelsesniveau fra starten af 00 erne Tilbageslaget i den globale økonomi i 2008 er det største siden 2. verdenskrig, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriet (2012). Beskæftigelsen i Danmark er faldet til niveauet fra starten af 00 erne, mens der i Tyskland ikke har været noget beskæftigelsesfald i antal personer hen over krisen, og i Sverige og Canada blev fald hurtigt vendt til fremgang. En tilsvarende udvikling er der for eksporten. Danmark indtager en plads i bunden som et af de ti lande i OECD med lavest eksportvækst, siden finanskrisen slog igennem i 2008 uanset om man måler på udvik- 66

5 lingen i værdi eller mængde. Andre OECD-lande har været langt hurtigere til at skabe eksportvækst efter krisen, hvilket er grunden til, at Danmark indtager en placering som nr. 26 ud af 34 OECD-lande, jf. CEPOS (2013). I Danmark har krisen alene ramt den private sektor. Beskæftigelsen i den private sektor var personer lavere i 3. kvartal 2013 end i slutningen af 2008, hvor beskæftigelsen toppede. I samme periode er den offentlige beskæftigelse steget med personer, jf. figur 2.2. Kun privat sektor er ramt af krise færre i privat sektor siden 2008 Figur 2.2 Beskæftigede ekskl. orlov, sæsonkorrigeret, personer Privat sektor Offentlig sektor (højre akse) ANM.: Offentlig sektor er defineret som offentlig forvaltning og service. Privat sektor er private virksomheder og organisationer samt offentlige virksomheder og derfor ikke sammenlignelig med tallene i afsnit 2.3 og 2.4. Figuren er eksklusiv lønmodtagere på orlov. Der er korrigeret for fald i den offentlige beskæftigelse i foråret 2008 og 2013 pga. henholdsvis strejke og lockout i forbindelse med de offentlige overenskomstforhandlinger. Korrektionen svarer til henholdsvis og beskæftigede. KILDE: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet og Nyt fra Danmarks Statistik. Så mens den private beskæftigelse er faldet kraftigt, har beskæftigelsen i den offentlige sektor været upåvirket af den økonomiske krise. Færre beskæftigede til at forsørge de offentligt forsørgede Mange ansatte i den private sektor er nødvendigt, fordi det er med til at sikre værdiskabelse og vækst i samfundet. Samtidig skaber den private sektor gen- Privat beskæftigelse finansierer den offentlige sektor 67

6 nem skattebetalinger det økonomiske grundlag for den offentlige sektor og for de personer, der er på offentlig forsørgelse, jf. Velfærdskommissionen (2006). Mange på offentlig forsørgelse i Danmark I gennemsnit 3,2 beskæftigede pr. offentligt forsørget årig I Danmark er der mange på offentlig forsørgelse. Der er på folkepension og på SU, jf. Danmarks Statistik. Samtidig er fuldtidspersoner i alderen år på offentlig forsørgelse i form af bl.a. førtidspension, efterløn, fleksjob, kontanthjælp, sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge, jf. tabel Jo flere beskæftigede, des flere er der til at finansiere de mange offentligt forsørgede. I perioden siden 2000 har der i gennemsnit været 3,2 beskæftigede pr. offentligt forsørget i aldersgruppen år (eksklusiv SUmodtagere). I 2008 toppede antallet af beskæftigede pr. offentligt forsørget med 3,8, og i 2012 var dette forhold faldet til 3,3, jf. figur 2.3. Figur 2.3 Igen færre i job pr. offentligt forsørget 4,0 Antal beskæftigede pr. offentligt forsørget årig Antal privat beskæftigede pr. offentligt forsørget årig 4,0 3,0 3,0 2,0 2,0 1,0 1,0 0, ,0 ANM.: Beskæftigelsen er eksklusiv personer på orlov, som i figur 2.2. Figuren viser ikke en traditionel forsørgerbrøk, men er et udtryk for, hvor mange personer i beskæftigelse der er til at forsørge den del af befolkningen i alderen år, der er offentligt forsørgede eksklusiv SU-modtagere. KILDE: DA (2006) og DA (2009a) samt Danmarks Statistik (NATHD15 og AUH01). Også antallet af privat beskæftigede pr. offentligt forsørget toppede i I 2012 var der 2,3 privat beskæftigede pr. offentligt forsørget. Antallet af beskæftigede i forhold til antal personer på offentlig forsørgelse er lavt i Danmark sammenlignet 68

7 med de fire lande, som Danmark har den største samhandel med. Hvor Holland, Sverige, Tyskland og Storbritannien alle havde omkring fem beskæftigede pr. offentligt forsørget i 2011, havde Danmark 3,5 beskæftigede. Selv da forholdet var på sit højeste i Danmark i 2008, var det stadig lavere end i de øvrige fire lande. Hvor det er lykkedes Tyskland og Sverige i perioden at forbedre forholdet mellem beskæftigede og offentligt forsørgede, er det blevet forværret mere i Danmark end i noget af de øvrige lande, jf. figur 2.4. Andre lande har langt flere beskæftigede pr. offentligt forsørget end i Danmark Få beskæftigede pr. offentligt forsørget i Danmark Beskæftigede pr. offentligt forsørget årig Figur Danmark Tyskland Storbritannien Holland Sverige ANM.: Beskæftigelsen er inklusiv personer på orlov og antal på offentlig forsørgelse er opgjort på samme måde på tværs af landene. Data fra Danmark er ikke sammenlignelige med tallene i figur 2.3, da blandt andet barselorlov ikke indgår i tallene i figur 2.4. KILDE: OECD: Nationalregnskabstal for beskæftigelsen, og DA (2013a). Hvis Danmark skulle have det samme antal beskæftigede pr. offentligt forsørget som i Holland eller Sverige, ville det kræve reformer, der fik knap offentligt forsørgede i beskæftigelse. ¼ mio. fra offentlig forsørgelse til arbejde for at ligne Holland I Danmark er der gennemført arbejdsmarkedsreformer, der vil øge antal beskæftigede og mindske antallet af offentligt forsørgede i de kommende år, jf. kapitel 7. På baggrund af disse reformer forventes forholdet mellem beskæftigede og antal offentligt forsørgede at være på 4,7 i 2020, jf. DREAM (2013a). Tilsvarende vil reformer i de øvrige lande kunne ændre forholdet. 69

8 Få personer i arbejdsstyrken I perioden frem mod krisens start steg beskæftigelsesfrekvensen, mens erhvervsfrekvensen ikke steg tilsvarende. Det betød, at antallet af ledige faldt, jf. figur 2.5. Figur 2.5 Erhvervsfrekvensen fulgte ikke med op 85 Beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser, pct. Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens ANM.: Beskæftigelse er opgjort for alle aldersgrupper. Arbejdsstyrken er opgjort for år inklusiv beskæftigede over 66 år. Erhvervsfrekvens er antallet af personer i arbejdsstyrken set i forhold til befolkningen. Beskæftigelsesfrekvens er beskæftigede set i forhold til befolkningen. KILDE: ADAM databank, Danmarks Statistik. Det var en væsentlig årsag til overophedningen på arbejdsmarkedet, da manglen på arbejdskraft satte lønningerne under pres. Det betød, at de danske lønninger steg langt mere end i udlandet, og den danske lønkonkurrenceevne blev forværret betydeligt, jf. Statistikudvalget (2013). En større arbejdsstyrke kan sikre højere beskæftigelse Var der tidligere gennemført reformer, der havde bidraget til en større arbejdsstyrke, ville den private beskæftigelse i 2007 og 2008 lettere kunne være blevet fastholdt, og det ville samtidig være nemmere at komme tilbage på det samme beskæftigelsesniveau i de kommende år. Samtidig kunne det danske samfund have været lige så konkurrencedygtigt som for eksempel det tyske, jf. DA (2013a). 70

9 Jobkrise er værre end tidligere Den danske beskæftigelse er hårdere ramt i den igangværende krise end ved tidligere økonomiske kriser i Danmark. Sammenlignet med de to oliekriser og krisen i starten af 1990 erne ligger beskæftigelsen i den nuværende krise fortsat under beskæftigelsesniveauet, da økonomien begyndte at vende igen i 2009, jf. figur 2.6. Langsom beskæftigelsestilpasning ved denne krise Beskæftigelseskrise værre end tidligere Figur 2.6 Beskæftigelse, økonomiens vending= Vending 1 år efter 2 år efter 3 år efter 4 år efter 5 år efter 6 år efter 90 ANM.: Datering af vendingen/opsvingets begyndelsestidspunkt er valgt ud fra vendingen i outputgabet for BNP (Finansministeriets beregninger af outputgabet). Beskæftigelsesoplysninger kommer fra ADAM er et gennemsnit af kvartal 2013 på basis af Nationalregnskabets seneste kvartalsopgørelser (sæsonkorrigeret). KILDE: Finansministeriet (2013a), Danmarks Statistik (ADAM og Nationalregnskabet) og egne beregninger. Fire år efter, i 2013, er beskæftigelsesniveauet fortsat tre pct. under beskæftigelsen i Ved tidligere kriser er beskæftigelsen begyndt at rette sig noget hurtigere. Dertil kommer, at beskæftigelsen allerede faldt betragteligt fra 2008 til Altså før det tidspunkt, hvor økonomiens vending er målt fra. 71

10 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt Den store nedgang i beskæftigelsen siden 2008 er udelukkende sket i den private sektor. Private job især forsvundet i industri og byggeri Der er særligt forsvundet private job inden for industri og bygge- og anlægsbranchen. Hvor beskæftigelsen for lønmodtagere er stabiliseret inden for byggeriet siden begyndelsen af 2010, er faldet fortsat for industri. Her er antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i dag knap ¼ under niveauet fra begyndelsen af 2008, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Industri og byggeri er hårdest ramt af krisen Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere kvartal i året Antal Andel af 2008, pct. Den private sektor: Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Industri Bygge og anlæg Handel og transport m.v Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og -udlejning Erhvervsservice Undervisning og sundhed, kultur, fritid m.v Den private sektor i alt Den offentlige sektor i alt Lønmodtagerbeskæftigelsen i alt ANM.: Offentlig sektor består af offentlig forvaltning og service samt offentlige virksomheder. Privat sektor består af private virksomheder og organisationer. Tabellen følger DB07. Uoplyst branche og/eller sektor indgår kun i totalen, jf. endvidere bilag 2.2. Tabellen indeholder udelukkende lønmodtagere, hvilket betyder, at antallet af beskæftigede inkl. selvstændige er relativt højere i de brancher, hvor der er mange helt små virksomheder, herunder i byggeriet. KILDE: Danmarks Statistik, BESK4 og egne beregninger. 72

11 Dertil kommer, at antallet af selvstændige og medhjælpende ægtefæller, som ikke indgår i opgørelsen af beskæftigede lønmodtagere, er faldet med knap personer siden november 2008 til et niveau på personer i november 2011, jf. Danmarks Statistik (RAS). En stor del af de selvstændige arbejder enten i landbruget, byggeriet eller inden for handel. Mens beskæftigelsen er faldet i den private sektor, lå den offentlige beskæftigelse i første halvdel af 2013 på niveau med begyndelsen af 2008 efter at have været ca. fire pct.-point højere i færre selvstændige Offentlig beskæftigelse uændret siden krisens start Ændringer i beskæftigelsessammensætningen efter krisen De store ændringer i beskæftigelsen på tværs af brancher og sektorer har påvirket lønmodtagergrupper forskelligt. Beskæftigelsen for mænd er faldet mere end beskæftigelsen for kvinder. Det skyldes, at der er en større andel mænd end kvinder ansat i den private sektor, hvor beskæftigelsesfaldet har været. Beskæftigelsen i den private sektor er faldet med ti pct. point. Faldet for mænd har været på ni pct. point, mens det har været på ti pct. point for kvinder, jf. tabel 2.2. Privat sektor og derfor mænd ramt af krisen Mænd og kvinder lige hårdt ramt af krisen Tabel 2.2 Lønmodtagere kvartal Antal fuldtidspersoner Pct. af 2008 Privat sektor: Mænd Kvinder Offentlig sektor: Mænd Kvinder Hele arbejdsmarkedet: Mænd Kvinder Beskæftigede i alt ANM.: Der er uoplyste på køn. Derfor summer tabellen ikke, jf. endvidere bilag 2.2. KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere (BfL). 73

12 Personer over 40 år er i mindre omfang ramt af krisen end yngre aldersgrupper. Mens antallet af beskæftigede under 40 år er mindsket mere end gennemsnittet på seks pct.-point, har gruppen af personer over 40 år klaret sig relativt bedre, jf. tabel 2.3. Tabel 2.3 Over 40-årige i mindre omfang ramt af krisen Fuldtidsbeskæftigede kvartal Antal Fordeling, pct. Andel af 2008, pct år ,0 8, år ,1 8, år ,9 23, år ,1 28, år ,3 23, år og over ,2 7, Fuldtidsbeskæftigede i alt ,0 100, ANM.: Der er uoplyste på alder, som er udeladt af tabellen. Under 16-årige er også udeladt, jf. endvidere bilag 2.2. KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere (BfL). Ældre klarer sig rigtig godt Særligt gruppen over 60 år har klaret sig godt. Andelen af over 60-årige i beskæftigelse er siden 2008 steget med 15 pct.-point, og aldersgruppens andel af beskæftigelsen udgør nu 7,5 mod 6,2 pct. i Denne udvikling skyldes ikke alene den bagvedliggende demografiske udvikling. Beskæftigelsesfrekvensen for personer over 60 år er steget siden 2008, jf. DA (2013c). 74

13 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt Geografisk har krisen ramt Danmark skævt. Mens beskæftigelsen i den private sektor er faldet med 1½ pct. i København, har Fyn mistet 16 pct. af øens private arbejdspladser i perioden 1. kvartal 2008 til 1. kvartal 2013, jf. figur 2.7. Privat beskæftigelse faldet mest på Fyn Fyn har mistet 16 pct. af de private job København 1½ pct. Figur 2.7 Fuldtidsbeskæftigede i den private sektor, ændring 1. kvartal 2008 til 1. kvartal 2013, pct Landsgennemsnit Fyn Bornholm Vest- og Sydsjælland Vestjylland Sydjylland Nordsjælland Nordjylland Østsjælland Østjylland Københavns omegn København ANM.: Privat sektor er private virksomheder samt private non-profit-organisationer. Da der ikke er tal opdelt på landsdele for den samlede beskæftigelse, er tal for lønmodtagerbeskæftigelsen tillagt tal for beskæftigede fra RAS. Her går data fra 2009 til 2012, og niveauet er tilbage- og fremskrevet til henholdsvis 1. kvt og 1. kvt på baggrund af ændringer i arbejdstidsregnskabet. Det antages, at alle selvstændige har fuldtidsarbejde. Beskæftigelsen følger arbejdsstedskommunen/-landsdelen, jf. endvidere bilag 2.2. KILDE: Danmarks Statistik, LBESK (Ikke-sæsonkorrigerede tal), RASA11 og ATR20 samt egne beregninger. Også Bornholm, Vest- og Sydsjælland samt Vestjylland har mistet mere end hvert syvende private job. Det er gået relativt bedre i København, Københavns omegn og i Østjylland. Det store fald i beskæftigelsen i den private sektor kombineret med et nogenlunde uændret antal job i offentlige sektor betyder, at andel offentligt beskæftigede af den samlede beskæftigelse er vokset. 75

14 Flest offentligt ansatte på Bornholm Figur 2.8 Bornholm har den største andel offentligt ansatte. I 1. kvartal 2013 var godt fire ud af ti beskæftigede bornholmere ansat i den offentlige sektor, jf. figur 2.8. Flest offentligt ansatte på Bornholm Andel offentligt ansatte af alle fuldtidsbeskæftigede, pct. 1. kvartal kvartal Bornholm Vest- og Sydsjælland København Fyn Østsjælland Nordjylland Nordsjælland Østjylland Vestjylland Sydjylland Københavns omegn ANM.: Offentlig sektor er offentlig forvaltning og service samt offentlige virksomheder. Privat sektor er private virksomheder samt private non-profit organisationer. Ekskl. uoplyste. Fuldtidsbeskæftigede indeholder fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere samt selvstændige og medhjælpende ægtefæller. Det antages, at selvstændige hver svarer til en fuldtidsperson. Antallet af selvstændige er beregnet ud fra oplysninger fra RAS og tilbage- hhv. fremskrevet til 2008 og 2013 vha. ATR. Beskæftigelsen følger arbejdsstedskommunen/-landsdelen, jf. endvidere bilag 2.2. KILDE: Danmarks Statistik, LBESK (Ikke-sæsonkorrigerede tal), RASA11 og ATR20 samt egne beregninger. Fyn har både haft en stigning i antallet af offentligt ansatte og et stort fald i antallet af private job. Derfor er Fyn den landsdel, hvor andelen af offentligt beskæftigede ud af den samlede beskæftigelse er vokset mest. Andelen er steget med knap fire pct.-point til 37 pct. af de samlede antal beskæftigede fuldtidspersoner. Industri hårdt ramt på Fyn Beskæftigelsesfaldet i den private sektor på Fyn har især fundet sted inden for industri, råstof og forsyning samt byggeriet. Her er beskæftigelsen faldet med henholdsvis 30 og 26 pct. fra 1. kvartal 2008 til 1. kvartal 2012, jf. tabel

15 Tabel 2.4 Mange job tabt på Fyn, Bornholm og i Vest- og Sydsjælland Landsdele med størst fald i privat lønmodtagerbeskæftigelse Fyn Bornholm Vest- og Sydsjælland Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere 1. kvt Samlet ændring, 1. kvt kvt. 2012, pct. - I pct. -16,4-13,8-13,8 - I antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Brancheændringer, 1. kvt kvt. 2012, pct.: Industri, råstof og forsyning -29,9-20,0-21,6 Bygge og anlæg -25,5-18,9-23,5 Handel og transport -10,8-16,7-11,1 Service -6,5-3,1-5,2 ANM.: Service indeholder brancherne Information og kommunikation, Finansiering og forsikring, Ejendomshandel og udlejning, Erhvervsservice, Offentlig administration, undervisning og sundhed samt Kultur, fritid og anden service. Tallene er afrundet til nærmeste 100, jf. endvidere bilag 2.2. KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere (BfL). Også for de to andre landsdele Bornholm og Vest- og Sydsjælland, hvor beskæftigelsen i den private sektor er faldet mest, er det industri og byggeriet, der er hårdest ramt. Generelt er det de landsdele, hvor der er flest industriog byggearbejdspladser, der er mest berørt at krisen. Omvendt har Københavnsområdet mange arbejdspladser inden for servicebranchen, som ikke i samme grad har haft beskæftigelsestilbagegang. Der er således ikke alene tale om en geografisk beskæftigelseskrise, men en krise i visse brancher, der rammer landet geografisk skævt, jf. bilag

16 Private job mere koncentreret om København og Østjylland Krisen har betydet, at private arbejdspladser i større grad er i landets to store byer i 2013 end i Hvor 42 pct. af beskæftigelsen var i omegnen af København eller i Østjylland i 2008, er dette tal steget til 45 pct. i 2013, jf. tabel 2.5. Tabel 2.5 Private job koncentreret mod Kbh. og Østjylland Andel af job i den private sektor på landsdele, fuldtidsbeskæftigede, pct. Lønmodtagerbeskæftigelse 1. kvt kvt Ændring, , pct.point Byen København 14,3 15,7 1,4 Københavns omegn 13,4 14,1 0,7 Østjylland 14,6 14,7 0,2 Østsjælland 3,3 3,3 0,0 Bornholm 0,5 0,5 0,0 Nordjylland 9,7 9,5-0,1 Nordsjælland 6,4 6,2-0,2 Sydjylland 14,2 13,8-0,4 Vestjylland 8,6 8,1-0,4 Vest- og Sydsjælland 7,5 7,1-0,4 Fyn 7,5 7,0-0,6 Hele landet 100,0 100,0 - ANM.: Privat sektor er private virksomheder samt private non-profit organisationer, jf. endvidere bilag 2.2. KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere (BfL). Mange job på lavt kvalifikationsniveau i Sydjylland Der er stadig mange private job på lavt kvalifikationsniveau i Jylland. Hvert femte af disse job er placeret i Sydjylland i 1. kvartal 2012, hvor knap 1/3 af alle beskæftigede har et job på lavt kvalifikationsniveau, jf. tabel

17 Mange private på lavt kval.niveau i Jylland Tabel 2.6 Lønmodtagere, 1. kvt Job på lavt kval.niveau, antal Fordeling af private job på lavt kval.niveau, pct. Andel af samlet beskæftigelse, pct. Byen København ,6 8,9 Københavns omegn ,5 16,8 Nordsjælland ,7 15,8 Østsjælland ,4 21,3 Vest- og Sydsjælland ,9 25,5 Bornholm ,6 23,8 Fyn ,3 21,6 Sydjylland ,1 29,9 Østjylland ,8 22,2 Vestjylland ,5 26,4 Nordjylland ,7 23,4 Hele landet ,0 20,6 ANM.: Privat sektor er private virksomheder samt private non-profit organisationer. Lavt kvalifikationsniveau indeholder operatør-, monterings-, transport- samt andet arbejde (disco 8-9). Se desuden bilag 2.2. Det antages, at de ansættelsesforhold, der ikke har en oplyst jobfunktionskode fordeler sig som de job, der har en oplyst jobfunktionskode. KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere (BfL). Krisen har ikke ændret ved, at mens under hvert tiende job i den private sektor i København er på lavt kvalifikationsniveau, gælder det tre ud af ti private job i Jylland i 1. kvartal

18 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse Figur 2.9 Industri og byggeri ramt over hele landet 0 Fuldtidsbeskæftigede i den private sektor, ændring 1. kvartal 2008 til 1. kvartal 2012, pct. Industri Byggeri Handel og transport Service Fyn Vest- og Sydsjælland Bornholm Nordjylland Vestjylland Østjylland Nordsjælland Østsjælland Sydjylland Københavns omegn København ANM.: Lønmodtagere ekskl. selvstændige i den private sektor opdelt på arbejdsstedskommune og landsdele. Fremstilling indeholder også råstofudvinding og forsyning. Service indeholder information, kommunikation, finansiering, forsikring, ejendomshandel og -udlejning, erhvervsservice, undervisning, sundhed og kultur m.v. Landbrug er udeladt af figuren. KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere (BfL). Tabel 2.7 Fordelingen af private job på branche 1. kvt Andel lønmodtagere i privat sektor Industri Byggeri Handel og transport Service Alle brancher i alt Byen København 3,6 4,9 13,3 26,0 14,2 Københavns omegn 9,1 15,9 13,9 15,8 13,3 Nordsjælland 6,1 6,5 6,6 6,4 6,4 Bornholm 0,5 0,7 0,5 0,4 0,5 Østsjælland 2,8 4,2 4,0 2,8 3,3 Vest- og Sydsjælland 7,9 10,7 7,5 6,0 7,5 Fyn 8,5 8,5 7,3 6,2 7,5 Sydjylland 20,1 14,2 14,5 9,4 14,1 Østjylland 15,1 14,7 14,7 13,9 14,5 Vestjylland 13,8 8,7 7,3 5,5 8,5 Nordjylland 12,5 11,2 8,8 7,5 9,6 Hele landet 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal lønmodtagere (fuldtid) i alt ANM.: Lønmodtagere ekskl. selvstændige i den private sektor 1. kvt opdelt på arbejdsstedskommune og landsdele. Industri indeholder også råstofudvinding og forsyning. Service indeholder information, kommunikation, finansiering, forsikring, ejendomshandel og -udlejning, erhvervsservice, undervisning, sundhed og kultur m.v. Landbrug er udeladt af tabellen. Tabellen summer ikke til 100, da nogle lønmodtagere har uoplyst arbejdsstedskommune. De gråt skraverede felter indikerer, at andelen af beskæftigede i landsdelen inden for branchen ligger over andelen af den samlede beskæftigelse for landsdelen. KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere (BfL). 80

19 Tabel 2.8 Fordelingen af private job på branche 1. kvt Andel lønmodtagere i privat sektor Industri Byggeri Handel og transport Service Alle brancher i alt Byen København 4,0 4,7 13,7 26,8 15,3 Københavns omegn 10,0 17,8 14,4 15,9 14,0 Nordsjælland 6,1 6,6 6,5 6,0 6,2 Bornholm 0,5 0,7 0,5 0,4 0,5 Østsjælland 2,8 4,4 4,0 2,7 3,3 Vest- og Sydsjælland 7,7 10,1 7,2 5,9 7,2 Fyn 7,4 7,8 7,1 5,9 6,9 Sydjylland 20,3 14,0 14,2 9,2 13,8 Østjylland 15,1 14,7 14,8 14,3 14,6 Vestjylland 13,8 8,3 7,1 5,4 8,2 Nordjylland 12,4 10,9 8,6 7,6 9,4 Hele landet 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal lønmodtagere (fuldtid) i alt ANM.: Lønmodtagere ekskl. selvstændige i den private sektor 1. kvt opdelt på arbejdsstedskommune og landsdele. Industri indeholder også råstofudvinding og forsyning. Service indeholder information, kommunikation, finansiering, forsikring, ejendomshandel og -udlejning, erhvervsservice, undervisning, sundhed og kultur m.v. Landbrug er udeladt af tabellen. Tabellen summer ikke til 100, da nogle lønmodtagere har uoplyst arbejdsstedskommune. De gråt skraverede felter indikerer, at andelen af beskæftigede i landsdelen inden for branchen ligger over andelen af den samlede beskæftigelse for landsdelen. KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Beskæftigelse for Lønmodtagere (BfL). 81

20 Bilag 2.2 Beskæftigelse for lønmodtagere (eindkomst) sådan har vi gjort Analyserne af fuldtidsbeskæftigede i dette kapitel bygger på Danmarks Statistiks Beskæftigelse for lønmodtagere (eindkomst). De mere overordnede tal kommer direkte fra Danmarks Statistiks Statistikbank, mens de mere detaljerede analyser er foretaget på eindkomstregistret. I figurer og tabeller løber de overordnede tal frem til og med 1. kvartal Der kommenteres ikke på tal for 2. kvartal, da disse tal er påvirket af strejken i foråret 2008 og lockouten blandt lærere i foråret De mere detaljerede analyser på eindkomstregistret er foretaget via Danmarks Statistiks forskerordning, hvor DA har adgang til oplysninger om lønmodtageres beskæftigelse fra 1. kvartal 2008 til og med 2. kvartal For at behandle analyserne konsistent ses der her alene på 1.-kvartals-tallene, idet data i eindkomstregistret ikke er sæsonkorrigeret, og 2.-kvartalstallene for 2008 er påvirket af strejken i den offentlige sektor. Beskæftigelse for lønmodtagere opgør fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere opgjort på grundlag af betalte timer, så også ferietimer og fraværstimer medregnes, hvis personen får løn for det. For at beregne fuldtidsbeskæftigelsen er alle timer derfor sat i forhold til timer pr. år. Det gælder også støttet beskæftigelse, hvor der udbetales løn, og personer under uddannelse, som får løn under praktikperioder og lignende. Omvendt tæller de timer, der ikke er betalt løn for, f.eks. strejke/ lockout, virksomhedspraktik uden løn og ubetalt ferie/sygdom, ikke med. Beskæftigelsen for lønmodtagere indeholder ikke oplysninger om selvstændige og medhjælpende ægtefæller. Lønmodtagerbeskæftigelsen omfatter således ikke hele beskæftigelsen, og det er en af årsagerne til, 82

21 at den ikke er sammenlignelig med beskæftigelsesoplysninger fra f.eks. Nationalregnskabet. Generelt er oplysningerne vedrørende arbejdsfunktion behæftet med en vis usikkerhed, da der for en del ansættelsesforhold ikke er registreret en arbejdsfunktion. I 2010 skiftede DST fra at bruge DISCO04 til DISCO08, hvilket gør, at koderne fra 2008 og 2009 ikke umiddelbart kan sammenlignes med 2010 og frem. Oplysninger om discokoder er i analyserne blevet tilrettet ved hjælp af en nøgle mellem den nye og den gamle kode, der tager højde for overgangen mellem DISCO04 og DISCO08 så godt, som det er muligt. Nøglen er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Statistik, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og DA. Der er imidlertid en række forhold, der giver en vis uoverensstemmelse, f.eks. er der ikke altid en en til en-oversættelse fra den nye til den gamle kode. Ansættelsesforhold er derfor derudover så vidt muligt forsøgt oversat på mindst et 1-cifret disconiveau. I eindkomstregistret kan oplysninger om arbejdsfunktion for den beskæftigede i nogle tilfælde f.eks. komme fra et tidligere ansættelsesforhold i en anden virksomhed. Analyserne vedrørende arbejdsfunktion i kapitlet er afgrænset således, at de udelukkende indeholder de personer, hvor arbejdsfunktionsoplysningerne både passer virksomheden og perioden for ansættelse. 83

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015

Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Notat 06. april 2016 /BSA Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Dansk økonomi er ganske vist ude af finanskrisen, men den økonomiske vækst er så anæmisk, at det er svært at tale om

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

estatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter

estatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter I finanskrisens første år tabte bygge- og anlægsbranchen hver femte fuldtidsstilling, mens den private sektor kun mistede hver tiende. I bygge-

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 UIndhold:U HTUgens analyseth HTUgens temath HTFærre ledige og aktiverede i august TH Ny strategi skal sikre arbejdsmiljø HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth

Læs mere

Faglærte iværksættere skaber nye jobs og virksomheder som overlever

Faglærte iværksættere skaber nye jobs og virksomheder som overlever Den 10.6.2016 Faglærte iværksættere skaber nye jobs og virksomheder som overlever Iværksættere udgør et vigtigt element i den danske økonomi, og undersøgelser viser, at iværksættere skaber nye job især

Læs mere

Historiske lav pris- og lønudvikling.

Historiske lav pris- og lønudvikling. 13-0542 - poul - 27.08.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Historiske lav pris- og lønudvikling. Nu har Danmarks Statistik også offentliggjort lønudviklingen i den private sektor

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema I Dansk Jobindex: Jobmarkedet i fortsat svag bedring Ugens tema II Aftale om kommunernes økonomi for 1 Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge,. januar 8. januar UIndhold:U Ugens tema Ugens analyse HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth Ugens tema:u Ledigheden steg i november til, pct., svarende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

JUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5

JUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5 JUNI MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune 213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Overraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked

Overraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked Overraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked Nye tal viser, at beskæftigelsen faldt med 10.000 personer ind i 1. kvartal 2011. Samtidig faldt den gennemsnitlige arbejdstid markant. Samlet har

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA #4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

VÆKST- IVÆRKSÆTTERE TEMA. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKST- IVÆRKSÆTTERE TEMA. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKST- IVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TEMA Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING INDHOLD BAGGRUND OG ANALYSE I kølvandet på

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt

Læs mere

Nationalregnskab 4. kvartal 2012

Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2012 28. februar 2013 BNP faldt med 0,9 pct. fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang

Læs mere

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Nye tal for varslede fyringer og ledige stillinger Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Der var i oktober måned en stor stigning i antallet af varslede fyringer. Stigningen ser ikke ud

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse

Læs mere

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere

Læs mere

ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år

ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Resumé 2017 går på hæld og så kan det jo være meget nyttigt at gøre status over året, der gik, samt kaste et hurtigt blik

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med

Læs mere

Kommunenotat Rebild 2015

Kommunenotat Rebild 2015 Kommunenotat Rebild 215 Befolkning og arbejdsmarked Rebild Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.

Læs mere