In- og eksklusionsprocesser i og omkring erhvervsuddannelserne
|
|
- Merete Bonde
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 In- og eksklusionsprocesser i og omkring erhvervsuddannelserne Brobygning Aalborg 8. november 2012 Lektor ph.d. Lene Larsen ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Lene Larsen
2 Laura fortæller: O det er jo lidt ligesom at sige, nu vil jeg gerne løbe et maraton i morgen! Som om det kommer til at ske! Jeg har rygerlunger, så det kommer ikke til at ske! Der har de en eller anden form for, at det bliver deres maraton, og de skal nå det her indenfor det vil de! Det er også fint nok, men det er måske bare lige lovlig optimistisk, fordi hvad de ikke tænker over er, at der er rigtig mange unge derude, der har det rigtig svært
3 Citatets pointer O De politiske krav om målrettethed og effektivitet skaber vanskeligheder for nogle unge O Ønsket om uddannelse bliver fremmedbestemt O Unge vil gerne have en uddannelse men på ordentlige og egne præmisser
4 Sårbarheder i forhold til uddannelse O Strukturelle sårbarheder O Institutionaliserede sårbarheder O Institutionelle sårbarheder O Interaktionelle sårbarheder
5 Strukturelle sårbarheder O Der er uddannelsespligt O - men få praktikpladser O - men uddannelsessystemet må ikke bruges som afklaringssted O - man kan ikke blive fri for at vælge
6 Strukturelle sårbarheder O Uddannelsesvalg: Strukturelle forandringer bliver til den enkelte unges individuelle ansvar O Uddannelsesplan: Et problem gøres til et problem angående selvets forhold til sig selv
7 Uddannelsesvalget som ret og pligt O Vi startede som murere og tømrere og mekanikere og malere.vi var også maskinet-eller-andet- Vi var sådan hele vejen rundt næste. Og der var det sådan så finder man hurtigt ud af---ej, jeg skal nok ikke være tømrer, jeg skal nok heller ikke være maler. Kasper om et brobygningsforløb i 10. klasse
8 O Ja, for det bed mig ligesom der. Så tænkte jeg det må jeg prøve! Så lærte jeg lidt om metal og svejsning og sådan noget så smuttede jeg fra det igen. Så nu ved jeg lidt om alting. Kasper om smedeuddannelsen
9 O Kasper synes der er for meget teori på teknisk skole og holder op på smedeuddannelsen efter et år O Prøver kokke, bager og tjeneruddannelsen O Kasper arbejder i et supermarked til han fylder 18 år og bliver fyret O Herefter kommer han på produktionsskole
10 O Begynder på gartnerlinjen men har ikke de fornødne kompetencer siger læreren O Begynder på pædagoglinjen O Kommer på værkstedslinjen Det er noget værre lort! Men det er en god skole Kasper om produktionsskolen
11 O Kasper har skiftet skole mange gange O Kasper er blevet mobbet i skolen O Kategoriserer sig selv som outsider O Kasper får positive erfaringer med fælleskaber på produktionsskolen
12 O Ja, lad os nu se. Jeg har et fast arbejde, som jeg er ret tilfreds med, jeg har en lille lejlighed eller et hus, alt efter hvor mange penge jeg tjener, ja selvfølgelig en bil det skal jeg have og selvfølgelig en kæreste. Men først og fremmest et godt stabilt job vil jeg mene, som jeg er glad for. Kasper om sine fremtidsplaner
13 Institutionaliserede sårbarheder O Den institutionaliserede og standardiserede ungdomsbiografi betyder: O Gymnasiet som normalforventning O Gymnasiet som symbolsk distinktion O Gymnasiet øverst i uddannelseshierarkiet O Gymnasiet har (også) en sorteringsfunktion O Gymnasiet har kun få tilgængelige elevpositioner
14 Institutionelle sårbarheder O Institutionelle klassifikationer indebærer: O At unge ses forskelligt af forskellige systemer O At unges sociale identiteter må omdefineres til et format, der afspejler de institutionelt fastlagte personkategorier (patient, klient, elev) O At en central forudsætning for at gennemføre en erhvervsuddannelse er, at der etableres mulighed for at indtage en position som elever, der giver mening subjektivt og socialt
15 Institutionelle klassifikationer som barriere O Mathias er 21 år og på førtidspension O Han er tidlige blevet indplaceret i sociale stereotyper (socialt udsat, mv.) O Han har meget tidligt fået stillet diagnosen ADHD O Han har gået i specialklasse i hele grundskolen, er blevet mobbet og har ikke taget folkeskolens afgangsprøve O Kommer på efterskole
16 O Der var jeg sådan den populære type, fordi at jeg lavede meget sjov, og folk de ville gerne være sammen med mig. Så ja, det har vendt 180 grader så de to år på efterskole var jo luksus på efterskolen har jeg lært at opføre mig som et normalt menneske. Mathias om efterskolen
17 O Mathias forsøger at komme ind på en erhvervsuddannelse uden afgangsprøve forhandlingerne med kommunen varer et år O Han kommer på et afklaringsforløb, hvilket ifølge Mathias ikke fører til noget O Han søger af egen drift ind på et grundforløb på EUD
18 O Ja, det var rigtig lækkert, jeg elskede det, fordi at jeg elskede at føle, at man ligesom var blandt normale mennesker igen. O Mathias dumper (sammen med stort set resten af holdet) O Kommunen vurderer, at han ikke kan uddanne sig/arbejde på normale vilkår
19 O Sidder derhjemme. Går en tur ned til byen det gør jeg hver eneste dag for at få rørt mig. Så ja, jeg laver ikke så meget lige nu. Det har jeg ikke gjort i et halvt år nu, så nu skal jeg også bare i gang igen. Jeg keder mig som bare fanden. Mathias om sin hverdag.
20 Klassifikationer betyder O Diagnoser = specialiseret behandling, men barriere for uddannelse O Sociale identiteter indenfor det medicinske og sociale system får/har overordnet status og underordner andre identiteter O Det er meget vanskeligt at komme ud af disse overordne klassifikationer og kategoriseringer O Diskrepansen mellem unges selvbillede og det offentlige billede udgør en stigmatiseringsproces, der er identitetsnedbrydende og sårbarhedsskabende
21 Interaktionelle sårbarheder O Medlemsskaber af både faglige og sociale fællesskaber er nødvendige for at kunne forhandle sin (elev)identitet O Kvaliteten af relationerne eleverne imellem og lærernes tilgængelighed er vigtig for etableringen af sådanne medlemsskaber O Medlemsskaber af fællesskaber i grundskolen er afgørende vigtige for det videre uddannelsesforløb
22 Afsluttende pointer O Det synes vigtigere, at de unge er i gang med noget end, at de er i gang med noget, de kan identificere sig med O Der mangler vejledningsmæssige svar og tilbud til unge, der ikke kan træffe et valg O Er modstillingen mellem boglig og praktisk en hensigtsmæssig tænkeramme? O Er det faglige og det personlige hinandens modsætninger?
23 O Når inklusionskriteriet er eksklusion, og det fællesskabende er sårbarheder, fastholdes eleverne så i en problemidentitet? O Hvordan skabes den nødvendige sammenhængskraft i uddannelses- og fastholdelsesindsatsen? O Mentorfunktionen: hjælper, livline, advokat, mor osv. Er mentorstøtte socialt arbejde?
24 Brobygning O Fra overførselsindkomst til selvforsørgelse O Fra klient til elev O Fra matchgruppe til individ O Fra arbejdssamfund til uddannelsessamfund O Fra krav til commitment
Unges læreprocesser i og omkring erhvervsuddannelser. Dalum Landbrugsskole 2. oktober 2012 Lene Larsen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet
Unges læreprocesser i og omkring erhvervsuddannelser Dalum Landbrugsskole 2. oktober 2012 Lene Larsen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet ULE Unges læreprocesser i og omkring Erhvervsuddannelserne i sjællandske
Læs mereUnge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet)
Unge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet) Imodus konference 19. januar 2012 Lene Larsen Lektor ph.d. Institut for psykologi og uddannelsesforskning Roskilde Universitet
Læs mereErhvervsuddannelser mellem faglighed og omsorg
Erhvervsuddannelser mellem faglighed og omsorg Brogaarden 24. april 2012 Lektor, ph.d. Lene Larsen Roskilde Universitet ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Lene Larsen
Læs mereUnges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereStudievejlederkonference
Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse
Læs mereOm at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391
Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mereLouise Hvitved. Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet. Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011
Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011 Problematikker i erhvervsuddannelserne Fra politisk side er der sat mål om, at 95 % af en
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mere8. klasse - UEA Uddannelsesveje
8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.
Læs mereKvartalsrapport 2. kvartal erhvervsuddannelse. ung. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde Kvartalsrapport 2018 ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 2018 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING...3
Læs mereSent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse
Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne
Læs mereUnge på vej. Hvad kan jeg vælge?
Unge på vej Hvad kan jeg vælge? Hvorfor uddannelse? For at få et godt job For at få en god løn, så man kan For at få et godt liv Men hvad er god og godt? Er det det samme for os alle? Har vi de samme ønsker
Læs mereMUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år
MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende
Læs mereMænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering
Mænd og Drengenes identificeringer i og skolekultur k lt - den oplagte vej til marginalisering? daginstitutionsarbejdets modernisering Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen
Læs mereHØJSKOLEN SOM GENVEJ TIL UDDANNELSE FOR UDSATTE UNGE
HØJSKOLEN SOM GENVEJ TIL UDDANNELSE FOR UDSATTE UNGE LENE INGEMANN BRANDT, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE, AALBORG UNIVERSITET. FOLKEOPLYSNING I FORANDRING. SEPTEMBER 2018 HØJSKOLEN SOM GENVEJ
Læs mereRetningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding
Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg
Læs mereUnge, uddannelse og arbejde
Unge, uddannelse og arbejde Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Noemi Katznelson, Tendenser i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere
Læs mereFlere unge i EUD. Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (eud), der giver fodfæste på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse
Flere unge i EUD Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (EUD), der giver fodfæste på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse. Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (eud), der giver
Læs mereUddybende tal til Region Sjælland
Uddybende tal til Region Sjælland 27.10.2017 Unge fra Køge Bugt, der ikke kommer videre på ordinær uddannelse Et bredere udbud af grundforløb i Campus Køge vil give flere muligheder for de unge, der ikke
Læs mereEvaluering af uddannelsesindsatsen
Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst
Læs mereHvad valgte du som nr. 1, da du den 1. marts skulle vælge, hvad du skal efter det her skoleår?
Brugerundersøgelse 2015 UU-Lillebælt Er du: Dreng Pige 423 47,8% 457 51,6% Hvilken klasse går du i? 9. klasse 702 79,3% 10. klasse 183 20,7% Specialklasse 0 Hvad valgte du som nr. 1, da du den 1. marts
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015
Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri
Læs mereUngestatistik 4. Kvartal Ungestrategien for Aalborg Kommune
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Afsnit 1. Status for alle unge i alderen 15-29 år... 4 Tabel 1.1 Status på ungdomsuddannelse... 4 Tabel 1.2 Fordeling på køn og alder... 4 Tabel 1.3 Fordeling på uddannelses-
Læs mereUnge, udsathed og motivation
Unge, udsathed og motivation Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Polarisering i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge
Læs mereVEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte
VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af
Læs mereBrugerundersøgelse om. UU Vejledningen. UU Vejle. Indledning, formål og afgrænsning
Brugerundersøgelse om UU Vejledningen UU Vejle 2013 Indledning, formål og afgrænsning Elever i 9. klasse, 10. klasse (herunder specialklasse) har i april og maj 2013 evalueret den vejledning, som de har
Læs mereUngestatistik 3. Kvartal Ungestrategien for Aalborg Kommune
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Afsnit 1. Status for alle unge i alderen 15-29 år... 4 Tabel 1.1 Status på ungdomsuddannelse... 4 Tabel 1.2 Fordeling på køn og alder... 4 Tabel 1.3 Fordeling på uddannelses-
Læs mereKevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet
Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt
Læs mereUddannelsesvalg et spørgsmål om identitet
www.eva.dk Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet Camilla Hutters, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut Temadag om tiltrækning af elever til eud, 3. november 2016 Hvad er EVA? EVA s formål er at
Læs mereUngestatistik 1. Kvartal Ungestrategien for Aalborg Kommune
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udviklingen på centrale områder i ungeindsatsen... 4 Graf 1 status på ungdomsuddannelse... 4 Graf 2 Status på beskæftigelses- og uddannelsessituation... 4 Graf 3 Hvilke
Læs mereForældremøde 10. klasse
Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2019 Nyt om UPV og kravene der gælder pr. 1. aug. 2019 Informationer om UG.dk og uddannelsesmulighederne Brobygning for
Læs mereHvad karakteriserer de gode skoler?
Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode
Læs mereJeg kommer heller ikke i morgen
Jeg kommer heller ikke i morgen Noemi Katznelson Status på EUD 72 % af lærerne på eud oplever, at andelen af dårligt motiverede elever er vokset 54 % af lærerne tror frafaldet vil stige MEN 65 % af eleverne
Læs mereUnge på vej. Hvad kan jeg vælge?
Unge på vej Hvad kan jeg vælge? Hvorfor uddannelse? For at få et godt job For at få en god løn, så man kan For at få et godt liv Men hvad er god og godt? Er det det samme for os alle? Har vi de samme ønsker
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs mereOvergang fra grundskole til ungdomsuddannelse fokus på erhvervsuddannelser
NNS akademidag mandag d. 10. marts 2014 Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse fokus på erhvervsuddannelser v/ Ole Ervolder Pædagogisk chef Tech College Aalborg Vores netværk i NNS Hernings Vej
Læs mereBroen til ungdomsuddannelse
Broen til ungdomsuddannelse Af Lisbeth Storm Henriksen konsulent I Tænketanken DEA På baggrund af: Rapport: Jeg en bro mig bygge vil Casesamling: Danmarks bedste brobygningsforløb Om os Uddannelse Forskning
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mereOpfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018
Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra 2017 Opdatering i september 2018 10. Klasse i tal opdatering med data for 2018 Tendensen fra 2017 fortsætter en stadig større andel af eleverne vælger erhvervsuddannelse
Læs mereUddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation
Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX
Læs mereUnge og erhvervsuddannelsessystemet - set fra udkanten
Unge og erhvervsuddannelsessystemet - set fra udkanten Karin Topsø Larsen Ph.d. studerende Local and Regional Development Institut for Planlægning Aalborg Universitet Introduktion til mig og til opgaven
Læs mereNU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse.
NU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse. Gennem tillid og anerkendelse støtter vi din faglige udvikling
Læs mereAnalyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger
Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,
Læs mereStudenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport
Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport 2013 Studenter i erhvervsuddannelserne 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereGÅ GLAD I SKOLE - GÅ GLAD HJEM
Velkommen til Sproghuset, Søndre Skole og MF10 side 2 Undervisningen side 3 Brobygning og Praktik side 4 UU-vejleder og mentor side 4 Ungdomsskolen side 4 Gensidige forventninger side 6 Samarbejde mellem
Læs mereUnges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer
Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Kombinationsprojektets netværksseminar den 25.- 26. oktober 2011 DGI-Byen Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan
Læs mereDen svære overgang. Anders Ladegaard Centerleder, UU-Lillebælt
Den svære overgang Anders Ladegaard Centerleder, UU-Lillebælt anders@uu-lillebaelt.dk AGENDA BAGGRUND TAL OG FORSKNING DET DANSKE SET UP FOR OVERGANGEN FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE UNGEPAKKE II
Læs mereTil skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte
Til skolerne Information om uddannelsesparathed Baggrund Kriterier Barrierer og støtte UU Aarhus-Samsø August 2011 Baggrund Den 5. november 2009 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet,
Læs mereDA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love
Undervisningsministeriet Simon Kjølby Larsen Vester Voldgade 123 1552 København V efu-vej@uvm.dk DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige
Læs mereIndhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014
1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik
Læs mereSkolens selvevaluering drejer sig i 2016 om ungdomsmiljøet på Grundforløb 1 med fokus på det sociale sammenhold og elevernes trivsel.
Selvevaluering 2016 Ungdomsmiljø på Grundforløb 1. Socialt sammenhold og trivsel Skolens selvevaluering drejer sig i 2016 om ungdomsmiljøet på Grundforløb 1 med fokus på det sociale sammenhold og elevernes
Læs mereHolbæk Kommune: Tabel 1
Holbæk Kommune: Tabel 1: Uddannelsesvalg for 9. klassetrin for årene 2012, 2013, 2014,2015 og 2016 Holbæk Kommune 9. klasse 2012 9. klasse 2013 9. klasse 2014 9. klasse 2015 9. klasse 2016 10. klasse i
Læs mereBrugerundersøgelse om. UU Vejledningen. UU Vejle. Indledning, formål og afgrænsning
Brugerundersøgelse om UU Vejledningen UU Vejle 2012 Indledning, formål og afgrænsning Elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse har i marts og april 2012 evalueret den vejledning, som de har modtaget
Læs merePerspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde. Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Perspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Maj 2017 Kvalitet EUD reform Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse direkte Flere
Læs mereBrobygning 9. kl. Krop & stil
Brobygning 9. kl. Krop & stil Frisør Navn: Skole: Velkommen til Teknisk Skole Esbjerg Vi er glade for at se dig på brobygningsforløbet på Teknisk Skole Esbjerg. Her vil du få et indblik i, hvordan det
Læs mereIkrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010
Politisk baggrund Aftalen om Flere Unge i Uddannelse og Job af 5. november 2009 mellem regeringen (V og K), DF, S og R Ungepakke 1 (praktikpladser), ungepakke 2 (UVM) og ungepakke 2 (BM) Aftale om ungeydelse
Læs mereNytårshilsen fra UU 2014
Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af
Læs mereSøgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne
Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne 1 Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne Søgningen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet,
Læs mereForslag til forbedring af EUD fra et elevperspektiv
Forslag til forbedring af EUD fra et elevperspektiv 1 Indledning Regeringen præsenterede d. 13 september et nyt erhvervsuddannelsesudspil. Udspillet indeholder 55 initiativer, der skal styrke erhvervsuddannelserne
Læs mereSØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ
SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL
Læs mereNyhedsbrev 6 september 2014
1 Nyhedsbrev 6 september 014 Kære Alle! Dette nyhedsbrev starter med en særlig historie om en deltager på Brobygning Kronjylland, som nu er gået hele vejen frem til ordinær uddannelse. Mød Kasper Rask
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
BEK nr 945 af 28/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/05307 Senere ændringer
Læs mere30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder
Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg
Læs mereBrugerundersøgelsen for 2014 blev gennemført i perioden 17. marts til 11. april 2014.
Brugerundersøgelse om UU Vejledningen UU Vejle 2014 Indledning, formål og afgrænsning Elever i 9. klasse og 10. klasse (herunder specialklasse) har i april og maj 2014 evalueret den vejledning, som de
Læs mereBidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13
Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereKvartalsrapport 3. kvartal erhvervsuddannelse. ung. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik
Kvartalsrapport 3. kvartal 2018 efterskole engagement erhvervsuddannelse ung lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan Kvartalsrapport 3. kvartal 2018 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING...3
Læs mere10. klasse Dragør Kommune. [Skriv titlen på dokumentet] Introaften den 23. januar 2018 kl. 17
10. klasse 2018-19 Dragør Kommune [Skriv titlen på dokumentet] Introaften den 23. januar 2018 kl. 17 Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at
Læs mereÉN UDDANNELSE TO VERDENER FLERE MULIGHEDER
E S T U R H V D E E N T R V E R S E F A G K S L I G E N A M ÉN UDDANNELSE TO VERDENER FLERE MULIGHEDER DU KAN TAGE EUX SOM: Frisør Kosmetiker Automatik og proces VVS-energi Data og kommunikation Bygningsmaler
Læs mereEtik tak. Peter Plant, DPU/AU NOV 2011
Etik tak Peter Plant, DPU/AU NOV 2011 Etiske regler Sygeplejersken skal i sit samarbejde med alle faggrupper udvise respekt. I tilfælde af interessekonflikt, skal hensynet til patientens tarv varetages.
Læs mereVidere uddannelse, bredere inklusion, højere beskæftigelse? - erhvervsuddannelsernes dilemmaer i nordisk perspektiv.
Ny Viden om Erhvervsuddannelser 2017 NVE konferencen 2. 3. marts 2017 i DGI byen. Overgange ind i og igennem erhvervsuddannelserne Videre uddannelse, bredere inklusion, højere beskæftigelse? - erhvervsuddannelsernes
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereÉN UDDANNELSE. TO VERDENER. FLERE MULIGHEDER. EUX AKADEMIET
ÉN UDDANNELSE. TO VERDENER. FLERE MULIGHEDER. EUX AKADEMIET 2 JEG VIL HOLDE MINE MULIGHEDER ÅBNE Bjørg Carstensen, elev på EUX Akademiet 3 HVAD ER EUX? EUX kombinerer en erhvervsuddannelse med gymnasiefag.
Læs mereDanske Landbrugsskolers udspil til en reform af erhvervsuddannelserne i Danmark
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 307 Offentligt Danske Landbrugsskolers udspil til en reform af erhvervsuddannelserne i Danmark 12. september 2013 Baggrund Under iagttagelse af
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereIndsatsen for de ikke-uddannelsesparate mod en kritisk refleksiv praksis?
KL s UDDANNELSESTRÆF 2015 Roskilde Universitet Onsdag den 25. november Oplæg: Christian Helms Jørgensen Indsatsen for de ikke-uddannelsesparate mod en kritisk refleksiv praksis? Hvad er problemet hvem
Læs mereServiceinformation. STU Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. jf. Lov om ungdomsuddannelser for unge med særlige behov
Serviceinformation STU Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse jf. Lov om ungdomsuddannelser for unge med særlige behov Hvad er Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse STU står for den særlig tilrettelagte
Læs merelyst til at lære arbejde
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 2. kvartal 1 Kvartalsrapport 2. kvartal. Denne kvartalsrapport er den 9.
Læs mereElevrekruttering unges valg og søgemønstre i erhvervsuddannelse
Elevrekruttering unges valg og søgemønstre i erhvervsuddannelse BYDÆKKENDE NETVÆRK for Uddannelsesansvarlige. Københavns Kommune, SUF Docent Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Dagens program
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8, 2 d, stk. 3, 2 i, 14, stk. 1, 2. pkt. og 15 e i lov
Læs mereUPV i Ringsted Kommune. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringsted. Data udtrukket pr. 25. februar R i n g s t e d K o m m u n e
UPV 2019 i Ringsted Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringsted Data udtrukket pr. 25. februar 2019 R i n g s t e d K o m m u n e 0 7-0 3-2 0 1 9 Indholdsfortegnelse Uddannelsesparathedsvurdering
Læs mere10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!
10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund
Læs mereCharlotte Møller Nikolajsen
Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING
Læs mereVejledningssamtaleark & Studievalgsportfolio for: Samtaleark
Fortæl om dig selv Vejledningssamtaleark & Studievalgsportfolio for: (skriv dit navn) Samtaleark Udfyldes før vejledningssamtalen Fortæl om dig selv (fortæl lidt om dig selv - skole, yndlingsfag, fritidsjob,
Læs mereHvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid
Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske
Læs mereUNDERVISNINGSMINISTERIETS BRUGERUNDERSØGELSE AF UUH 2015
UNDERVISNINGSMINISTERIETS BRUGERUNDERSØGELSE AF UUH 2015 Er du dreng/pige Dreng 329 Pige 336 Ikke besvaret 2 Besvarelse fordelt på skoler Antal 10. klasseskolen 36 Dreng 14 Pige 22 Arresø Skole 84 Dreng
Læs mereStatus på vejledningen mv. v/ pædagogisk konsulent, Jørgen Brock. Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK)
Status på vejledningen mv. v/ pædagogisk konsulent, Jørgen Brock Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) Side 1 Indhold FGU den kommunale ungeindsats Udskoling Praksisfaglighed
Læs mereBrobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018
Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Intro og bro Formål Temadagen vil stille skarpt på, hvordan den enkelte skole kan arbejde systematisk og kvalitetsudvikle
Læs mereForældremøde Rønde Efterskole November 2013
Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god
Læs mereFlere unge i erhvervsuddannelse
Flere unge i erhvervsuddannelse Smartskills.nu Kick off-seminar Viborg 3. oktober 2016 Docent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda Udgangspunkter Ambitionerne Uddannelsesvalg et elevperspektiv
Læs mereUnge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk
Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne
Læs merePROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING
PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder
Læs mereUnges trivsel, mistrivsel og sociale eksklusion En udfordring for både unge og voksne
Unge Misbrug: Netværksdag for ungebehandlere Fredericia Idrætscenter: 15 11 2012 Unges trivsel, mistrivsel og sociale eksklusion En udfordring for både unge og voksne Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk
Læs mereFLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE
FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang
Læs mereSPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)
Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen April 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed
Læs mereUddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske
Læs mereUddrag fra HE rapport
Uddrag fra HE rapport Tabel A viser elevernes vurdering af, om de føler de har oplevet et anderledes skoleår i forhold til deres tidligere skoleår i folkeskolen. Tabel A Føler du at du har oplevet et anderledes
Læs mereWORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE?
WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE? Peter Koudahl Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU koudahl@dpu.dk
Læs mere