Fødevarestyrelsen Årsrapport 2006

Transkript

1 Fødevarestyrelsen Årsrapport 2006 April

2 Årsrapport for Fødevarestyrelsen 2006 April 2007 Copyright: Fødevarestyrelsen Årsrapporten forefindes kun i elektronisk form og kan læses på Download: Gratis ISBN:

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Mission og vision Årets økonomiske resultat Årets faglige resultater og hovedaktiviteter Forventninger til det kommende år Målrapportering Resultatkontrakten Overordnet vurdering af målopfyldelse Uddybende analyse og vurdering af resultater Regnskab Regnskabspraksis Fødevarestyrelsens samlede resultatopgørelse for perioden 1. januar til 31. december Balance pr Udgiftsbaseret regnskab Bevillingsregnskab Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Påtegning af det samlede regnskab Bilag Noter til regnskabet Personaleoversigt Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Egenkapital Gebyrer og tilskudsfinansierede aktiviteter Gebyrordninger Tilskudsfinansierede aktiviteter Indtægtsdækket virksomhed Tilskudsregnskab Regnskabspraksis Målopfyldelse i forhold til Fødevarestyrelsens resultatkontrakt

4 1 Indledning 1.1 Mission og vision Fødevarestyrelsen er en statsvirksomhed under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Det er Fødevarestyrelsens mission at fremme sikkerhed, sundhed og kvalitet fra jord til bord. Fødevarestyrelsens vision er, at der skal være færre mennesker, der bliver syge af maden, og færre syge husdyr. Det skal være lettere at udvikle sunde kostvaner, flere skal spise sundt og færre forbrugere skal vildledes, når de handler fødevarer. Vi skal have det bedste beredskab i EU både ved mikrobiologiske og kemiske forureninger og ved forebyggelse og bekæmpelse af husdyrsygdomme og infektioner. Vi skal have fremsynet og betydende indflydelse nationalt og internationalt. Styrelsens mission og vision er konkretiseret i styrelsens strategi og resultatkontrakt. Fødevarestyrelsen udfører opgaver inden for følgende seks hovedformål: 1) regulering mv., 2) kontrol og tilsyn, 3) beredskab og bekæmpelse, 4) kortlægning og overvågning, 5) generel information, rådgivning og ernæringsoplysning og 6) fællesfunktioner. Den centrale del af styrelsen varetager styrelsens opgaver vedrørende regeldannelse, koordination og udvikling, mens de 3 fødevareregioner varetager lokale opgaver vedrørende beredskab og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme, tilsyn med veterinære forhold og kontrollen med fødevarer fra jord til bord det vil sige fra fødevarernes første tilblivelse til de færdige produkter i handlen og på spisesteder. Siden 2004 har Fødevarestyrelsen også udført Plantedirektoratets opgaver i Odense og Viborg, hvor plantedistrikterne er lagt sammen med Fødevarestyrelsens kontrolsteder. Dette samarbejde ophørte med udgangen af Pr. 1. januar 2006 gennemførte Fødevarestyrelsen en strukturændring, hvor de tidligere 10 regioner blev reduceret til 3 samtidig med at de administrative funktioner blev centreret i Mørkhøj. Endvidere blev de 11 bogføringskredse omfattet af ordningen om selvstændig likviditet sammenlagt til én bogføringskreds. Denne strukturændring har krævet væsentlige ændringer i forvaltningskomplekset. 1.2 Årets økonomiske resultat Styrelsens nettoomkostninger i 2006 vedrørende finanslovskonto andrager 570,0 mio. kr. Resultatet fremkommer efter ordinære driftsomkostninger på 1.086,3 mio. kr., ordinære driftsindtægter på 522,7 mio. kr., andre driftsudgifter på 3,5 mio. kr., finansielle nettoudgifter på 2,7 mio. kr. samt ekstraordinære udgifter på 0,2 mio. kr. Styrelsens omkostningsregnskab for så vidt angår finanslovskonto fremgår af følgende oversigt: Mio. kr Ordinære driftsindtægter (ekskl. bevillinger) -522,7-519,2 Ordinære driftsomkostninger 1086,3 1067,0 Heraf personaleomkostninger 763,8 765,6 Andre driftsposter, netto 3,5 1,8 Finansielle poster, netto 2,7 1,7 Ekstraordinære poster, netto 0,2-0,7 Årets resultat (ekskl. bevillinger) 570,0 550,6 Opgjort efter den statslige driftsbevilling er hovedtallene: Mio. kr Indtægter -522,7-520,7 Udgifter 1073,4 1066,7 Årets nettoudgifter (ekskl. bevillinger) 550,7 546,0 Bevilling (nettotal) inkl. TB 530,4 537,7 Årets overskud -20,3-8,3 Det økonomiske resultat af styrelsens udgifter og indtægter er således nettoudgifter på 550,7 mio. kr., der i forhold til den samlede bevilling på 530,4 mio. kr. medfører et merforbrug på 20,3 mio. kr., som foreslås finansieret ved træk på det videreførte overskud. 4

5 Det akkumulerede videreførte beløb på 43,8 mio. kr. ved udgangen af 2005 reduceres til 23,5 mio. kr. ultimo Der videreføres eksterne forpligtelser til en værdi af 10,7 mio. kr. og finansieringsover- kan opgøres til 12,8 mio. kr., hvoraf 4,6 mio. kr. reserveres til dækning af hensættelserne i skuddet 2006, således at det frie overskud til dækning af ernæringsmærke og udgifter på IT-området andrager 8,2 mio. kr. Styrelsens finansieringsoverskud skyldes dels almindelige forskydninger af forbrug imellem år, dels forsinkelsen af en række projekter. Mindreforbruget i 2006 er i Mørkhøj som forventet i løbet af året og vedrører primært IT-området. Der har været et ubetydeligt merforbrug vedr. løn. I regionerne har der været et merforbrug på en række aktiviteter, såvel gebyrbelagte som andre. Merforbrug i regionerne vedrører bl.a. aviær influenza, initialomkostninger og enkelte uforudsete udgifter. Endvidere er der dels etableret, dels ændret en række gebyrbelagte ordninger i løbet af På visse af disse aktiviteter er indtægtsregnskaberne påfaldende lavere end det budgetterede. Styrelsens vil efterfølgende gennemføre en analyse af, om der er tilgodehavender, der ikke er opkrævet. Forskellen mellem styrelsens omkostningsbaserede regnskabsresultat på 570,0 mio. kr. og det statslige udgiftsregnskab på 550,7 mio. kr. skyldes, at afskrivninger på anlægsaktiverne udgør 25,9 mio. kr., mens der til anskaffelser af anlægsaktiver og igangværende arbejder kun er anvendt 15,9 mio. kr., at der i styrelsens regnskab er hensat 4,7 mio. kr. til forøgede forpligtelser vedrørende åremålskontrakter, reetablering af lejemål samt ventepenge til fratrådte medarbejdere og en forøgelse af feriepengeforpligtelserne på 5,1 mio. kr. Styrelsens samlede balance i hovedposter er følgende: Mio. kr Anlægsaktiver i alt 90,9 95,6 Heraf immaterielle anlægsaktiver 45,3 48,0 Heraf materielle anlægsaktiver 45,6 47,6 Omsætningsaktiver i alt 135,2 132,3 Aktiver i alt 226,1 227,9 Egenkapital -90,9-44,7 Hensatte forpligtelser 12,3 7,6 Øvrige forpligtelser 304,7 265,0 Passiver i alt 226,1 227,9 På finanslovskonto har der i 2006 været følgende resultat: Virksomhedens administrerede udgifter og indtægter Bevillingstype Hovedkonto Bevilling Regnskab Anden bevilling, lovbunden bevilling Udgifter Indtægter Netto Den negative udvikling skyldes i det væsentlige årets merforbrug på 20,3 mio. kr. samt at Fødevaresty- relsen ikke er blevet tilført likviditet på 20,4 mio. kr. hidrørende fra tillægsbevillinger for I forbindelse med overgangen til omkostningsbevillinger pr. 1. januar 2007 udlignes den negative egenka- pital og erstattes primært af en statsforskrivning på 52,7 mio. kr. Der kan konstateres nogle merforbrug på visse gebyrbelagte aktiviteter. Dette er ikke helt tilfredsstillende. Årets resultat vurderes dog samlet set som tilfredsstillende. 1.3 Årets faglige resultater og hovedaktiviteter 5

6 I Fødevarestyrelsens resultatkontrakt for 2006 var der 5 resultatmål med 37 resultatkrav (oprindeligt 38, men et resultatkrav er bortfaldet). Resultaterne for kravene fremgår af nedenstående: Hovedformål Ikke opfyldfyldt Delvist op- Opfyldt Vides I alt endnu ikke 1. Regulering Kontrol og tilsyn Beredskab og bekæmpelse Kortlægning Generel information Fællesfunktioner Resultatkrav i alt Procentfordeling/ målopfyldelse RK % 19% 70% 3 % 100% Procentfordeling/ målopfyldelse i 2005 til 8 % 38% 54% 0 % 100% sammenligning Det samlede resultat for 2006 vurderes som tilfredsstillende i forhold til de mål- og resultatk rav, som der var i Fødevarestyrelsens resultatkontrakt for I forhold til året før viser ovenstående tabel, at styrelsen er blevet bedre til at løbe sine mål hjem. Men hvis man ser på de forventninger til Fødeva- restyrelsen, som rækker ud over resultatkontrakten for 2006, så er der en række forhold omkring kontrollen med fødevarevirksomheder, som ikke har været tilfredsstillende, jf. afsnittet om målrapportering. Med hensyn til målsætningerne i resultatkontrakten, så har der blandt de få kritiske forhold været Fødevarestyrelsens gebyradministration. Fødevarestyrelsen har foretaget en ny gruppering af gebyrordninger med henblik på at sikre en højere grad af interne balancer på gebyrområdet Forventninger til det kommende år På baggrund af medieomtale i foråret 2006 af manglende kontrolbesøg anmodede Statsrevisorerne den 19. april 2006 Rigsrevisionen om at indlede en undersøgelse af fødevarekontrollen. Rigsrevisionen foretog en undersøgelse af fødevarekontrollen fra 2000 til medio 2006 og afgav beretning til statsreviso- rerne i december Familie- og forbrugerministeren bad i maj 2006 en gruppe eksperter under ledelse af Leo Larsen og med bistand fra et konsulentfirma om at analysere Fødevarestyrelsens kontrol af fødevarevirksomhe- Ekspertgruppen afleverede sin rapport den 13. december der Fødevarestyrelsen forventer, at der i 2007 bl.a. på baggrund af Rigsrevisionens beretning og ekspertgruppens rapport vil blive taget stilling til den fremtidige tilrettelæggelse af fødevarekontrollen og til styrelsens bevillingsmæssige situation i årene fremover. I forbindelse med afslutningen af et gennemført pilotprojekt ophæves sammenlægningen af Fødevarestyrelsens regionskontorer i Odense og Viborg med Plantedirektoratets distriktskontorer samme steder med udgangen af Det er imellem de to ministerier aftalt, at distriktskontorerne fortsat bliver bo- ende i Fødevarestyrelsens lokaler. På de faglige områder vil fokus i 2007 være på at gøre fødevarekontrollen mere målrettet mod risikoog problemvirksomheder, implementere den fødevarepolitiske redegørelse, herunder at bekæmpe sal- og campylobacter, samt fortsætte overvågningen af monella fugleinfluenza. 2. Målrapportering 2.1 Resultatkontrakten Fødevarestyrelsens mål- og resultatkrav fremgår af styrelsens resultatkontrakt, der formuleres for et år ad gangen. Resultatkontrakten bygger på Familie- og Forbrugerministeriets koncept, der, jf. Finansmi- på de udadvendte opgaver rettet mod forbrugere og nisteriets retningslinier, har fokus virksomheder. 6

7 Resultatkontrakten for 2006 havde 5 resultatmål med i alt 37 konkrete resultatkrav (delmål). Ud af disse er 26 opfyldt, 7 er delvist opfyldt, 3 er ikke opfyldt og 1 kan endnu ikke opgøres. Overordnet målrapportering Hovedformål Resultatmål i alt Opfyldte resultat-mål * Indtægter Udgifter ** Resultat Ressourceforbrug (årsværk) *** Årsværkfordeling i % 1. Regulering ,7% 2. Kontrol og tilsyn ,4% 3. Beredskab og bekæmpelse ,7% 4. Kortlægning og overvågning ,9% 5. Generel information, rådgivning og ernæringsoplysninger ,6% 6 Fællesfunktioner ,8% I alt ,0% * Under opfyldte resultatmål er medtaget delvist opfyldte resultatmål. ** Løn registreret uden formål er fordelt forholdsmæssigt på de 6 form ål. *** Antallet af årsværk er fordelt i forhold til lønsumm en. Status på de enkelte resultatmål fremgår af nedenstående tabel. Resultatmål og resultatkrav: Hovedformål Status 1. Kontrol med fødevarevirksomheder og primærproducenter 1.1 Audit i Fødevarevirksomheder Audit i Fødevarevirksomheder, en gros uden behandling Audit i Fødevarevirksomheder, en gros med behandling Oprettelse af Task Force Tilsyn med dyrevelfærd i primærproducenter og dyretransporter Opfølgende kontrolbesøg i primærbesætninger mht. dyrevelfærd Tilsyn med medicinanvendelse, primærproducenter og dyrlægepraksis 2 ( ) 2. Husdyrsundhed og dyrevelfærd 2.1 Reaktionstid ved alarmering om husdyrsygdomme Beredskab mod Aviær Influenza (A1) Bedre fælles husdyrindberetninger 2 0- udgået 2.4 Kontrolkampagne mod ulovlig indførsel af smittefarlige produkter Oprettelse af et rejsehold i dyrevelfærd (jf. FL 2006) Indførelse af egenkontrol i dyrevelfærd (jf. FL 2006) Bedre udpegning af besætninger til kontrol af dyrevelfærd Nye sundhedsrådgivningsaftaler for dyrebesætninger 1 3. Fødevaresikkerhed 3.1 Patogen strategi Hygiejnestrategi Kemisk strategi Kontrol med tilbagetrækning af fødevarer Delstrategi for kontrol med importerede fødevarer 1 ( ) 4. Ernæring og markedsføring () 4.1 Flere børneinstitutioner skal have en mad/ måltidspolitik (AOKrejsehold) Børneboxen 5 () 4.3 Danskerne skal kende og bruge de nye kostråd 5 () 4.4 Øget viden i relevante befolkningsgrupper om særlige ernæringsbehov Bedre kostvaner og øget viden i særligt udsatte grupper 5 () 4.6 Det skal være lettere for forbrugeren at vælge sundt i indkøbssituationen Vildledningskampagne 2? (vides ) 4.8 En styrket fælles nordisk indsats God ernæring og livsstil for børn 1 7

8 Resultatmål og resultatkrav: Hovedformål Status 4.10 Sundhed og forebyggelse via kost og motion 1 5 Klare mål og mere åbenhed 5.1 Sagsbehandlingstider for klager 1 () 5.2 Sagsbehandlingstider for forbrugeranmeldelser Sagsbehandlingstider for autorisationer Præcision i gebyrberegningen, fødevareloven Præcision i gebyrberegningen, restkoncentration Præcision i gebyrberegningen, øremærkning Loft på styrbare udgifter i kødkontrollen Budgetter i kødkontrollen 6 () = opfyldt, () =delvist opfyldt, = ikke opfyldt Bemærkninger til definition af målopfyldelse: Målopfyldelsen af de 5 resultatmål er foretaget skøns- under resultatmålet, der er opfyldt/ delvist mæssigt ud fra, hvor mange og hvilke resultatkrav opfyldt. Hovedformålene er: 1. Regulering, 2. Kontrol og tilsyn, 3. Beredskab og bekæmpelse, 4. Kortlægning og overvågning, 5. Generel information, rådgivning og ernæringsoplysning, 6. Fællesfunktioner. Sty- relsens bevillingsforhold fremgår af finansloven. 2.2 Overordnet vurdering af målopfyldelse Det samlede resultat for 2006 vurderes som tilfredsstillende i forhold til de mål- og resultatkrav, der var i Fødevarestyrelsens resultatkontrakt for 2006, idet der er nået de fleste og vigtigste resultatkrav. I år er det valgt, at årsrapportens overordnede vurdering af målopfyldelsen ikke alene skal foretages ud fra den konkrete målopfyldelse, men også ud fra en vurdering af, hvordan det i 2006 er gået i Danmark i f.t. Fødevarestyrelsens mission og den del af Fødevarestyrelsens vision, der handler om færre mennesker, der bliver syge af maden og færre syge husdyr. For begge disse målsætninger gælder det, at Fødevarestyrelsens indsats ikke er den eneste faktor, som bestemmer, hvordan udviklingen vil gå. Men Fødevarestyrelsens aktiviteter påvirker i et eller andet omfang antallet af mennesker, der bliver syge af maden og antallet af syge husdyr. Fødevarestyrelsens indsats kan derfor blandt mange andre ting bedømmes ud fra udviklingen i disse forhold. For fødevareområdet kan man se på udviklingen i de væsentligste fødevarebårne infektioner. Der er siden slutningen af 1990-erne sket et generelt fald i antallet af registrerede sygdomstilfælde, jf. neden- graf. Den største reduktion er sket for infektioner forårsaget af Salmonella og må tilskrives den stående indsats, der har været gennemført overfor denne bakterie i de seneste 10 år i form af handlingsplaner mod Salmonella i slagtekyllinger, svin og æg. For Campylobacter, som siden 1999 har været den hyppigste årsag til fødevarebåren sygdom, er udviklingen de seneste år vendt, således at sygdomsantallet nu falder. Medvirkende faktorer til dette fald er indsatsen overfor denne bakterie, som startede i 2003 med udarbejdelsen af en strategi for bekæmpelse af Campylobacter i fødevarer. I 2006 er den positive udvikling fortsat og der er et fald i antallet af registrerede sygdomstilfælde for Salmonella og Campylobacter i forhold til Væsentlige fødevarebårne infektioner i Danmark : 8

9 6.000 No of human cases Salmonella Campylobacter Yersinia VTEC Listeria Kilde: Dansk Zoonosecenter, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet På veterinærområdet er det svært at sætte status direkte i forhold til visionen om færre syge husdyr. Men status er, at Danmark også i 2006 har været fri for genintroduktion af de væsentligste alvorlige smitsomme husdyrsygdomme, som mund- og klovesyge og klassisk svinepest. Derimod blev der i 2006 for første gang i Danmark fundet fugleinfluenza, fortrinsvis blandt de vilde fugle i forbindelse med forårets fugletræk, samt i en enkelt hobby fjerkræbesætning. Baggrunden for at det kun blev til et enkelt udbrud skal findes i de smittebeskyttende regler for hold af fjerkræ, som alle skal rette sig efter. En del af disse regler betyder at der skal laves løbende overvågning for fugleinfluenza i produktionsfjerkræet. Det betød, at der blev fundet 3 vildtopdræt med lavpatogen fugleinfluenza. Dette er forventet, og håndteringen af disse fund med efterfølgende aflivning af fuglene er en del af ministerens handlingsplan, med henblik påat bryde smittekæden. Endelig blev der i efteråret for første gang i Danmark påvist atypisk scrapie i 3 fårebesætninger. Atypisk scrapie er en sygdom hos får eller geder, der forventes at være spontant opstået og ikke smittende mellem dyrene. Påvisningen af atypisk scrapie er ikke overraskende, idet det forventes, at der findes 8 tilfælde ved undersøgelse af dyr. På den baggrund finder Fødevarestyrelsen, at vi er i en situation, hvor visionens målsætning med færre syge husdyr kan siges at være opfyldt. Der har således overordnet set været en positiv udvikling ift. Fødevarestyrelsens mission og vision for fødevaresikkerhed og det veterinære stade. Samlet set har Fødevarestyrelsen resultater i 2006 set ved afslutningen af et år med ekstraordinære udfordringer været tilfredsstillende. 2.3 Uddybende analyse og vurdering af resultater I det følgende er de vigtigste resultatkrav indenfor hvert resultatmål gennemgået. Men p.g.a. den opmærksomhed, der har været omkring Fødevarestyrelsen i 2006, er der særligt fokuseret på de 2 første resultatmål om henholdsvis kontrol med fødevarevirksomheder og dyresundhed. En fuldstændig gennemgang af alle resultatkrav findes i bilag Kontrol med fødevarevirksomheder og primærproducenter I resultatkravene til fødevareregionernes tilsyn med fødevarevirksomheder har der i 2006, som i de tidligere år, været krav om hvor mange tilsyn der i alt på landsplan skulle udføres for hver af 3 virksomhedskategorier: 1) Detailvirksomheder, 2) Engrosvirksomheder uden behandling af mad og 3) Engrosvirksomheder med behandling af mad. Disse mål har gennem årene været opfyldt, undtagen i 2002, hvor et omfattende udbrud af husdyrsygdomme nødvendiggjorde store omprioriteringer. I foråret 2006 iværksatte Fødevarestyrelsen, på baggrund af den offentlige debat og pga. kritik fra familie- og forbrugerministeren, en 10 punktsplan, der udover resultatkontraktens landsdækkende mål bl.a. også skulle sikre, at styrelsen levede op til sine egne interne krav om, at alle fødevarevirksomheder skulle have mindst 1 tilsyn p.a. og at resultatkontraktens mål for antal tilsyn ikke kun skulle opfyldes med 100% målopfyldelse på landsplan, men også i hver af de 10 kontrolafdelinger (d.v.s. at overopfyldelse 9

10 i en kontrolafdelinger ikke længere skulle kunne kompensere for underopfyldelse i andre kontrolafdelinger). Kravet om, at alle fødevarevirksomheder skal have mindst et tilsyn p.a. har ikke været opfyldt tidligere år, hvilket ses af nedenstående tabel: Antal ikke-kontrollerede fødevarevirksomheder Procentdel af alle Fødevarevirksomheder 23,1% 16,1% 20,6% 5,7% 4,7% 4,3% 0,2% Tallene for er fra Rigsrevisionens beretning dec Tallene for 2006 er FVSTs egne. I var der 15-23% af fødevarevirksomhederne, som ikke fik mindst 1 tilsyn p.a. pga. manglende styringsmæssigt fokus. Fra 2003 har det været ca. 5% p.a. På grund af en målrettet indsats siden medio 2006 var der ved udgangen af 2006 kun ca. 100 fødevarevirksomheder, svarende til 0,2% af alle fødevarevirksomheder, der ikke fik et tilsyn i De manglende tilsyn skyldes typisk, at virksomhederne ikke er åbne hele året, eller at de er meget svære at komme i kontakt med. De ca. 100 fødevarevirksomheder, der ikke fik tilsyn i 2006, vil få det i 1. halvår 2007 efterhånden som de åbner eller fås kontakt med. Dette er et meget tilfredsstillende resultat. Med hensyn til resultatkontraktens krav til det samlede antal tilsyn, der skulle udføres, så blev disse nået på landsplan for alle virksomhedskategorier. Der var 102% målopfyldelse for tilsyn med detailvirksomheder, 124% for engrosvirksomheder uden behandling af mad og 101% for engrosvirksomheder med behandling af mad. Dette er tilfredsstillende i f.t. resultatkontraktens mål. Men der var som årene før ikke 100% målopfyldelse i alle kontrolafdelinger. I 2. halvår 2006 havde fødevareregionerne problemer med at holde den nødvendige bemanding. På trods af en række særlige tiltag opnåede 3 kontrolafdelinger kun 93-98% af de forventede tilsyn med engrosvirksomheder med behandling. I praksis svarer det dog kun til 10, 30 og 40 manglende tilsyn, hvilket er et mindre problem, bl.a. fordi der er tale om fødevarevirksomheder, som i forvejen fik adskillige tilsyn. I en kontrolafdeling var der p.g.a. mangelfuld styring et efterslæb på ca. 500 ud af tilsyn med detailvirksomheder. Selv om dette efterslæb blev indhentet i januar 2007 er det ikke tilfredsstillende, at disse tilsyn ikke blev gennemført som planlagt. Samlet set har målopfyldelsen for tilsyn med fødevarevirksomheder som den er beskrevet i resultatkontrakten - i 2006 været tilfredsstillende. For at styrke den fremtidige styring er kravene om mindst et tilsyn pr. fødevarevirksomhed og 100% målopfyldelse i alle kontrolafdelinger indskrevet i styrelsens resultatkontrakt for År 2006 var også et år, hvor en række problemer blev afdækket og nye initiativer kom i gang i forhold til tilsyn med fødevarevirksomheder var præget af såkaldte kødskandaler. Det er sager, hvor forbrugerne i en række sager bliver udsat for meget gammelt kød fra fødevarevirksomheder. Dette er næppe et nyt fænomen, men i 2006 blev der i offentligheden sat fokus på det. Der er oftest ikke tale om sundhedsfare men om, at forbrugerne ulovligt bliver snydt på pris og kvalitet. I 2 konkrete sager de såkaldte Thannis- og Thulin-sager - viste det sig, at Fødevarestyrelsens kontrol havde været utilstrækkelig. Det medførte, at styrelsen har skærpet sine procedurer overfor forhold, der hidtil ikke altid havde virket tilfredsstillende, d.v.s. for registrering af fødevarevirksomheder, kontrol med mærkning af fødevarer og kontrol med såkaldte kontorvirksomheder (fødevarevirksomheder, hvor der ikke befinder sig fødevarer). Der er nu rettet op på disse forhold på en tilfredsstillende måde. På baggrund af kødskandalerne igangsatte regeringen i foråret 2006 en nul-toleranceplan, som styrkede Fødevarestyrelsens tilsynsaktivitet med mere konsekvent bødesanktionering, højere bøder og skærpet kontrol overfor virksomheder, der i særlig grad bryder reglerne for fødevarevirksomhed. Disse tiltag implementerede styrelsen i 2. halvår af

11 Regeringens nul-tolerenceplan førte også til, at Fødevarestyrelsen medio 2006 oprettede fødevarekontrollens rejsehold, der er specialiseret i tilsyn med kødgrossister og allerede i 2006 nående at foretage en række succesfulde tilsynskampagner. Indsatsen med at realisere regeringens nul-toleranceplan i 2. halvår 2006 har fungeret tilfredsstillende. Fødevarestyrelsens arbejde med gammelt kød er udtryk for, at Fødevarestyrelsen i 2006 har opprioriteret den del af tilsynsaktiviteten, som rækker ud over hensynet til fødevaresikkerhed og nu i højere grad også ser på kvaliteten af fødevarerne. Regeringens nul-toleranceplan medførte en tillægsbevilling på 8 mill. kr. i 2006 og derefter 10 mill. årligt. Fødevarestyrelsen har også gennemført tilsyn med dyrevelfærd hos primærproducenter og med primærproducenters og dyrlægers anvendelse af veterinær medicin. Disse mål er nået (bortset fra 4 ud af 200 tilsyn med primærproducenters anvendelse af medicin som i stedet blev foretaget i januar 2007), hvilket er tilfredsstillende. I 2006 blev der på baggrund af regeringens handlingsplan for bedre dyrevelfærd fra december 2005 også implementeret nye initiativer indenfor kontrol med dyrevelfærd. Disse er omtalt under mål 2. Samlet set har Fødevarestyrelsens arbejde med mål 1 om kontrol og tilsyn forløbet tilfredsstillende i 2006 og har alt andet lige betydet, at fødevarevirksomheder og primærbesætninger i højere grad end det ellers ville være tilfældet har efterlevet reglerne for deres virksomhed. Herved er der skabt et positivt bidrag til realiseringen af Fødevarestyrelsens mission og vision. 2. Husdyrsundhed og dyrevelfærd Målet om husdyrsundhed og dyrevelfærd har i alt 7 resultatkrav om reaktionstider i det veterinære beredskab, udvikling af det veterinære beredskab, og gennemførelse af regeringens handlingsplan for bedre dyrevelfærd fra december Med hensyn til udviklingen af det veterinære beredskab har styrelsen implementeret den handlingsplan mod fugleinfluenza, som familie- og forbrugerministeren vedtog i oktober Det har ført til øget overvågning og smittebeskyttende tiltag, som forebygger smitte med fugleinfluenza fra vildtfugle til tamfugle. Den vigtigste opgave på veterinærområdet har i 2006 været bekæmpelsen af Aviær Influenza (fugleinfluenza), som ikke er beskrevet i resultatkontrakten. I begyndelsen af 2006 bredte fugleinfluenzaen hos vildfugle sig op gennem Europa. Fødevarestyrelsen forberedte sig derfor med et skærpet beredskab på, at sygdommen før eller siden ville komme til Danmark. Fra midten af marts og 2 måneder frem blev der i Danmark påvist såkaldt højpatogen fugleinfluenza (H5N1) hos 44 vildfugle, primært ænder, svaner og rovfugle, især langs Østersøkysten. Fødevarestyrelsen havde allerede fra midten af februar påbudt at alt fjerkræ blev holdt indendørs og gennemførelse af smittebeskyttende tiltag for at hindre smitte fra vildfugle til fjerkræ. Disse tiltag tilsammen bevirkede, at infektionen ikke kom ind i den kommercielle fjerkræproduktion, og der blev kun observeret udbrud i en enkelt hobbybesætning. Fødevarestyrelsens og eksterne samarbejdspartneres (EU) evaluering af forløbet har været, at bekæmpelsen af fugleinfluenza i Danmark forløb meget professionelt og succesfuldt. I sommeren 2006 blev der også fundet såkaldt lavpatogen fugleinfluenza i 3 fjerkræbesætninger, men i alle tilfældene lykkedes det at isolere og uskadeliggøre problemet. Fødevarestyrelsens arbejde med bekæmpelsen af fugleinfluenza har samlet set været succesfuldt og meget tilfredsstillende. Det ekstraordinære arbejde med fugleinfluenza medførte en tillægsbevilling på 13,4 mill. kr. vedtaget på et aktstykke 4. maj

12 De øvrige resultatkrav i mål 2 omhandlede implementering af regeringens handlingsplan for bedre dyrevelfærd fra december Der er indført et system med konsekvent opfølgende tilsyn for dyrevelfærd i besætninger, hvor der har vist sig at være særlige typer af uforsvarlig behandling af dyr. Der er også oprettet et særligt rejsehold for dyrevelfærd. Dette rejsehold har i 2. halvår af 2006 bistået færdselspolitiet i alle deres kampagner med kontrol af dyretransporter og har bistået styrelsens kontrolafdelinger med tilsyn med dyrevelfærd i besætninger med henblik på, at rejseholdet skal skabe større ensartethed i kontrolafdelingernes tilsynsarbejde på dette område. Ved den formelle status for rejseholdets aktiviteter i marts 2007 har det været vurderingen, at rejseholdets arbejdet har været succesfuldt, og det er de samme områder der skal arbejdes med fremover. Der er også indledt et arbejde for indførelse af egenkontrol i forhold til dyrevelfærd og inddragelse af dyrevelfærd i sundhedsrådgivningsaftaler med landmænd. Dette arbejde fortsætter ind i Regeringens handlingsplan for bedre dyrevelfærd er således implementeret som planlagt, hvilket er tilfredsstillende. Fødevarestyrelsens resultater på mål 2 om dyresundhed og dyrevelfærd har således været meget tilfredsstillende og har understøttet den del af Fødevarestyrelsens mission, der vedrører fremme af sundhed og visionens ønske om færre syge husdyr. 3. Fødevaresikkerhed Målet om fødevaresikkerhed har bl.a. bestået af 4 resultatkrav om udarbejdelse af strategier på 4 forskellige faglige områder, hvilket er opfyldt, dog med en enkelt forsinkelse. Det er strategier for patogener, hygiejne, kemiske forureninger af fødevarer og for importerede fødevarer. Disse strategier skal bruges som et fremtidigt prioriterings- og styringsredskab for, hvordan ressourcerne anvendes bedst indenfor hvert af disse områder. Det vigtigste resultatkrav under mål 3 har været vedrørende tilbagetrækning af forurenede fødevarer. I 2005 havde Fødevarestyrelsen nogle uheldige erfaringer med fødevarevirksomheders vilje og evne til at trække sundhedsskadelige fødevarer tilbage fra markedet (den såkaldte hindbærsag ). Derfor oprettede Fødevarestyrelsen en særlig enhed for fødevareberedskab, der i 2006 sammen med fødevareregionernes kontrolafdelinger i alle relevante tilfælde skulle kontrollere fødevarevirksomheders tilbagetrækning af fødevarer fra markedet. Dette resultatkrav er opfyldt og er udtryk for en forbedret indsats på området. Dette er en meget tilfredsstillende målopfyldelse for mål 3. Fødevarestyrelsens nye politik for kontrol med alle tilbagetrækningssager har bidraget væsentligt til Fødevarestyrelsens mission om fremme af sikkerhed og visionen om færre mennesker, der bliver syge af maden. 4. Ernæring og markedsføring Resultatmålet om ernæring havde 9 resultatkrav, hvoraf 6 blev opfyldt og 3 delvist opfyldt. Styrelsen har færdiggjort konceptet for et ernæringsmærke, foretaget oplysningsarbejde om kost i daginstitutioner og udarbejdet særligt undervisningsmateriale om kost til indvandrergruppe og kostråd til gravide og ældre. Men der er også resultatkrav, der kun er blevet delvist opfyldt. Fødevarestyrelsen har udviklet en såkaldt børneboks, der er et koncept, som kan købes af daginstitutioner, så børn gennem leg kan lære om god ernæring. Men det er langt fra lykkes at sælge dette koncept til så mange institutioner som planlagt. Det har også været nødvendigt at udskyde en satspuljefinansieret børneopvækstpakke, fordi den skulle i EU-udbud og en oplysningskampagne om de nye kostråd er udskudt til 2007, bl.a. fordi arbejdet med ernæringsmærket og den fødevarepolitiske redegørelse tog flere ressourcer end først antaget. Resultaterne på ernæringsområdet er tilfredsstillende i forhold til de vilkår og omprioriteringer, som der har været at arbejde under. Løsningen af opgaverne har bidraget til Fødevarestyrelsens mission m.h.t. fremme af sundhed og visionens ønske om gøre det lettere at udvikle sunde kostvaner. Alt andet lige har indsatsen også bidraget til at flere spiser sundt. 5. Klare mål og mere åbenhed Fødevarestyrelsen klare mål og mere åbenhed, med servicemål for udadvendte borger og virksomhedsrettede opgaver, er det område, hvor styrelsen har klaret sig mindre tilfredsstillende i

13 Fødevarestyrelsen har mål for, hvor lang tid sagsbehandlingen må være for sager fra borgere og virksomheder. Fødevareregionerne har her opfyldt målene for behandling af ansøgninger om autorisation til fødevarevirksomhed og for behandling af forbrugeranmeldelser. Men for andet år i træk har Fødevarestyrelsen ikke kunnet leve op til sin målsætning om, at 90% af indkomne klagesager skal ekspederes indenfor 6 måneder. I 2006 som i 2005 er det kun 80-85% af sagerne, der lever op til den frist. Ligeledes er der i 2006 som i 2005 problemer med præcisionen i styrelsens gebyrberegninger. Gebyrer skal svare præcist til omkostningerne ved den gebyrbelagte aktivitet. Gebyrer beregnes før årets start og før afviklingen af de gebyrbelagte aktiviteter. Hvis efterfølgende beregninger efter årets udgang viser, at gebyrerne var for høje eller lave, så skal det efter loven udjævnes over en 4-årig periode i de følgende års gebyrer. Gebyrerne bør på forhånd være så præcise som muligt af hensyn til de, der betaler gebyrerne, og af hensyn til Fødevarestyrelsens økonomi. Derfor har Fødevarestyrelsen i de sidste år arbejdet med resultatkrav for, hvor stor en forskel der må være mellem det gebyr, der sættes ved årets start, og det beløb, det viser sig burde have været gebyret. 2 ud af 3 af disse resultatkrav er ikke opfyldt i 2005 og Målopfyldelsen for klare mål og mere åbenhed har været mindre tilfredsstillende i Regnskab 3.1 Regnskabspraksis Fødevarestyrelsens regnskab er et omkostningsbaseret regnskab. Årsrapporten er udarbejdet efter de regnskabsprincipper, der anvendes i staten for omkostningsbaseret regnskab. Regnskabspraksis fremgår af bilag Fødevarestyrelsens samlede resultatopgørelse for perioden 1. januar til 31. december Styrelsens omkostningsbaserede resultatopgørelse for finanslovskonto (Fødevarestyrelsen) er følgende: 13

14 1.000 kr Ordinære driftsindtægter Salg af vare og tjenesteydelser , ,4 Tilskud til egen drift , ,8 Øvrige driftsindtægter , ,9 Gebyrer , ,4 Ordinære driftsindtægter i alt , ,5 Ordinære driftsomkostninger Husleje , ,8 Andre forbrugsomkostninger , ,9 Forbrugsomkostninger i alt , ,7 Personaleomkostninger Lønninger , ,3 Pension , ,0 Lønrefusion , ,4 Andre personaleomkostninger , ,2 Personaleomkostninger i alt , ,1 Andre ordinære driftsomkostninger , ,3 Af- og nedskrivninger , ,1 Ordinære driftsomkostninger i alt , ,2 Resultat af ordinær drift , ,7 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -130,5-475,7 Andre driftsomkostninger 3.633, ,8 Resultat før finansielle poster , ,8 Finansielle poster Finansielle indtægter -800,6-657,0 Finansielle omkostninger 3.509, ,6 Resultat før ekstraordinære poster , ,4 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter -37,8-748,9 Ekstraordinære omkostninger 284,7 0,0 Årets resultat , ,5 Det fremgår heraf, at Fødevarestyrelsens samlede omkostninger er steget med ca. kr. 20 mio. fra 2005 til En væsentlig forklaring til stigningen er indsatsen mod fugleinfluenza, der i det foreliggende regnskab for 2006 har medført direkte omkostninger på i alt kr. 17,9 mio., hvoraf ca. halvdelen hidrører fra lønudgifter som følge af omdisponeringer, mens den anden halvdel kan henføres til andre udgif- ter. 3.3 Balance pr Balancen pr vedrørende finanslovskonto er følgende: 14

15 Note kr Aktiver Anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver 2 Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner, patenter m.v Udviklingsprojekter under opførelse Immaterielle anlægsaktiver i alt Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer og bygnin-ger Produktionsanlæg og maskiner Transportmateriel Inventar og IT-udstyr Igangværende arbejder for egen regning Materielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Tilgodehavender Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver 4 Egenkapital i alt Hensættelser Kortfristede gældsposter Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden kortfristet gæld Skyldige feriepenge Periodeafgrænsningsposter Kortfristet gæld i alt Likvide beholdninger Gæld i alt Passiver i alt Balancen er opgjort efter principperne for åbningsbalancen pr. 1. januar Det skal anføres, at Fødevarestyrelsens udgifter i 2006 har været kr. 20,3 mio. større end udgiftsbevillingen, samt at Fødevarestyrelsens likviditetstildeling som følge af forøgelsen af bevillingerne i løbet at 2006 har været kr. 20,4 mio. mindre end den samlede bevilling. Dette har påvirket egenkapitalen i negativ retning. Udviklingen i egenkapitalen fremgår af bilag Udgiftsbaseret regnskab 15

16 Omregningen fra styrelsens omkostningsbaserede regnskab 2006 til det statslige udgiftsbaserede bevillingsregnskab 2006 fremgår af følgende tabel: Omregningstabel kr. Årets resultat ,7 - Afskrivninger ,2 - Nedskrivninger -277,8 - Ændring i hensættelser ,3 + Anskaffelser ,6 - Afhændelse* -230,5 + Igangværende arbejder/udviklingsprojekter under opførelse 62,7 + Udviklingsprojekter under opførelse 775,0 +/- Regulering af personaleomkostninger (skyldige feriepenge) ,6 Årets nettoudgifter ,5 *Beløbet vedrørende afhændelse kan opdeles i et salgsprovenu på kr samt et omkostningsmæssigt tab på kr , som er forskellen mellem den bogførte værdi og salgessummen. Med en bevilling for 2006 på kr. 530,4 mio. har der således været et merforbrug på kr. 20,3 mio. 3.5 Bevillingsregnskab Årets resultat fordelt på underkonti fremgår af følgende tabel: Regnskab Regnskab Mio. kr Budget Difference Budget Almindelig virksomhed 545,6 521,9 544,9-23,0 534, Kødkontrollen -2,0 5,5 2,6 2,9 5, Tilskud til TSE 2,4 3,0 3,2-0,2 3, Egen opgaveudførelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Egen opgaveudførelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets resultat 546,0 530,4 550,7-20,3 543,0 3.6 Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Fødevarestyrelsens samlede bevilling for 2006 andrager 530,4 mio. kr. Med faktiske udgifter på 550,7 mio. kr. er der brugt 20,3 mio. kr. af det ultimo 2005 videreførte beløb på 43,8 mio. kr., således at det videreførte beløb ultimo 2006 kan opgøres til 23,5 mio. kr. Udviklingen i det akkumulerede resultat fremgår af denne tabel: Mio. kr. ultimo 2002 ultimo 2003 ultimo 2004 ultimo 2005 årets resultat ultimo Statsvirksomheden 103,2 67,0 52,1 43,8-20,3 23, Reservationsbevilling 20,1 15,5 1,0 1,0 1, Lovbunden Ultimo 2005 vurderede Fødevarestyrelsen, at afholdte merudgifter på 20,2 mio. kr. vedrørende enkelte gebyrordninger ikke kunne opkræves. I forbindelse med ændringer i visse gebyrsatser medio 2006 er der foretaget en revurdering, hvorefter det forventes, at styrelsen vil få dækket 9,6 mio. kr. af disse merudgifter, mens de resterende 10,6 mio. kr. afskrives endeligt. Ultimo 2006 har Styrelsen foretaget en vurdering af merudgifterne i 2006 og på denne baggrund foretage en ny hensættelse på 6,2 mio. kr. Herefter kan den del af det videreførte beløb, der er bundet, opgøres således: 16

17 Afvigelser 2006 Udskudte forpligtelser 2006 Mio. Kr. Bevilling Forbrug Difference Ultimo 2005 Reg Reg Ultimo 2006 Initialomkostninger og særindretninger 0,0 0,0 0,0 2,6 0,0 0,0 2,6 Særbevillinger* 3,0-2,9 0,1 9,2-8,1-0,1 1,1 CO2 30,5-33,9-3,4 6,4 0,0 0,0 3,0 Gebyrer** 0,0 0,1 0,1 7,3-9,6 6,2 4,0 Øvrige 0,0-0,7-0,7 0,7 0,0 0,0 0,0 33,5-37,4-3,9 26,2-17,7 6,1 10,7 *Reguleringen 2005 vedrører overførsel af midler til dækning af strukturændringen pr. 1. Januar 2006 **Reguleringen 2005 skyldes at Fødevarestyrelsen har fået mulighed for at opkræve gebyrer vedrørende ordninger, hvorpå der ultimo 2005 blev hensat i alt 20,2 mio. kr. **Reguleringen 2006 er en vurderet hensættelse vedrørende ordninger, hvor de gældende satser ikke giver mulighed for at inddække underskud i 2006 Herefter kan finansieringsoverskuddet opgøres til 12,8 mio. kr. I forbindelse med overgangen til omkostningsbevillinger skal der foretages en yderligere reservering som følge af forøgelsen af hensættelser i 2006 på 4,6 mio. kr. Den frie del af det videreførte beløb ultimo 2006 udgør således 8,2 mio. kr., som forventes anvendt til ernæringsmærket samt udgifter på IT-området. Vedrørende opgørelsen af gebyrordninger og CO2 henvises til bilag

18

19 5 Bilag 5.1 Noter til regnskabet Personaleoversigt FVST i alt: Antal årsværk Tilgang (personer) Afgang (personer) Heraf kødkontrollen: Antal årsværk Tilgang (personer) Afgang (personer) FVST ekskl. Kødkontrollen: Antal årsværk tilgang (personer) afgang (personer) Pr. 1. januar 2007 var personer ansat i Fødevarestyrelsen Immaterielle anlægsaktiver Erhvervede Færdiggjorte koncessioner, kr. udviklings- projekter patenter, licenser mv. I alt Kostpris , , ,3 Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse* 5.220,0 0, ,0 Tilgang 2.331,4 714, ,7 Afgang 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr , , ,0 Akkumulerede afskrivninger , , ,1 Akkumulerede nedskrivninger 278,0 0,0 278,0 Akkumulerede af- og nedskrivninger , , ,1 Regnskabsmæssig værdi pr , , ,9 Årets afskrivninger , , ,4 Årets nedskrivninger 277,8 0,0 277,8 Årets af- og nedskrivninger , , ,3 Afskrivningsperiode/år 2006 *Korrektionen vedrører aktivering af udviklingsomkostninger vedr. CHR - udgiftsført i kr. Udviklings-projekter under udførelse Primo saldo pr. 1. januar ,7 Tilgang 917,2 Nedskrivninger 0,0 Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter -142,2 Kostpris pr ,7 19

20 5.1.3 Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer og bygninger Produktions-anlæg og maskiner Inventar og ITudstyr kr. Infrastruktur Transport-materiel I alt Kostpris ,6 0, , , , ,9 Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse 0,0 0,0 0,0 0,0-311,1-311,1 Tilgang 107,1 0, ,4 331, , ,9 Afgang 0,0 0, ,7-218,5-395, ,0 Kostpris pr ,7 0, , , , ,7 Akkumulerede afskrivninger 733,4 0, , , , ,3 Akkumulerede nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Akkumulerede af- og nedskrivninger ,4 0, , , , ,3 Regnskabsmæssig værdi pr ,3 0, , , , ,5 Årets afskrivninger 472,1 0, , , , ,8 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger 472,1 0, , , , ,8 Afskrivningsperiode/år Egenkapital kr. Egenkapital pr ,6 Likviditetstildeling ,3 Primokorrektion anlæg 5.220,0 Anlæg til Plantedirektoratet -311,1 Årets resultat ,7 Egenkapital pr ,1 5.2 Gebyrer og tilskudsfinansierede aktiviteter Gebyrordninger Resultatet af gebyrerne i 2006 fremgår af denne tabel: 20

21 1.000 kr. Udgifter Indtægter Nettoudgifter Bevilling Resultat Kødkontrollen , ,0 0,0 0,0 0,0 Kontrol vedr. fjerkræ 1.612,3 912,9 699,4 0,0-699,4 Kontrol vedr. markeder og eksport , ,6-756,4 0,0 756,4 Kontrol vedr. fremstilling og transport af fødevarer mv , , ,0 0, ,0 Kontrol vedr. import , , ,6 0, ,6 Registrering og mærkning af kvæg , , ,1 0, ,1 Kontrol med mælkeproducerende landbrugsbedrifter 922, ,6-699,3 0,0 699,3 Kødkontrol takseret efter euro-satser , , , ,0 371,1 Hygiejnekontrol, fisk (med tilvirkning) 2.586, , ,7 0, ,7 Hygiejnekontrol, fisk (uden tilvirkning) 485,3 485,7-0,4 0,0 0,4 Restkoncentrationsundersøgelser , , ,8 0, ,8 Øvrige laboratorieundersøgelser vedr. kontrol og tilsyn 3.593, ,2 0,0 0,0 0,0 Registrering og mærkning af svin 4.545, , ,6 0, ,6 Registrering og mærkning af får og geder 3.087, , ,0 0, ,0 Kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer i Grønland 2.658, ,7 4,1 0,0-4,1 Anmeldelse og godkendelse m.v. efter fødevareloven 1.678, ,6 250,5 0,0-250,5 Selskabsdyrpas 705,3 720,5-15,2 0,0 15,2 Attastation i forb. Med rejse med selskabsdyr 423,6 389,1 34,5 0,0-34,5 Audit 2.729, ,7 75 0,0-75,0 ATP-kontrollen 2.506, ,9 50,3 0,0-50,3 TOTAL , , , ,0 115,0 Pr. 1. januar 2006 har Fødevarestyrelsen foretaget en ny gruppering af gebyrordninger med henblik på at sikre en højere grad af interne balancer på gebyrområdet. Den hidtidige gebyrgruppe Kontrol i henhold til fødevareloven, der dækkede over et større antal særskilte gebyrordninger, er fra 2006 afløst af flere mindre grupper af gebyrordninger. Fødevarestyrelsen havde i 2006 et overskud på 0,1 mio. kr. på det gebyrfinansierede område. På 9 af ordningerne har der været underskud, mens der på de resterende 11 ordninger har været balance eller overskud. De videreførte beløb kan opgøres således: 21

22 mio. kr. Akk. Resultat ultimo 2005 Yderligere inddækning Resultat Status ultimo Hensættelse vedrørende 2006 Revideret status ultimo 2006 Kødkontrollen 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kontrol vedr. fjerkræ 0,0 0,0-0,7-0,7 0,0-0,7 Kontrol vedr. markeder og eksport 2,9-1,9 0,8 1,8 0,0 1,8 Kontrol vedr. fremstilling og transport af fødevarer mv. 0,0-3,5-9,6-13,1 6,2-6,9 Kontrol vedr. import -2,1 0,0-3,6-5,7 0,0-5,7 Registrering og mærkning af kvæg 2,0-4,0 5,4 3,4 0,0 3,4 Kontrol med mælkeproducerende landbrugsbedrifter 0,0-0,2 0,7 0,5 0,0 0,5 Kødkontrol takseret efter euro-satser 3,2 0,0 0,4 3,6 0,0 3,6 Hygiejnekontrol, fisk (med tilvirkning) 5,0 0,0 1,2 6,2 0,0 6,2 Hygiejnekontrol, fisk (uden tilvirkning) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Restkoncentrationsundersøgelser -4,9 0,0 4,7-0,2 0,0-0,2 Øvrige laboratorieundersøgelser vedr. kontrol og tilsyn 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Registrering og mærkning af svin -1,6 0,0-1,0-2,6 0,0-2,6 Registrering og mærkning af får og geder 0,0 0,0 2,4 2,4 0,0 2,4 Kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer i Grønland 0,5 0,0-0,3 0,2 0,0 0,2 Anmeldelse og godkendelse m.v. efter fødevareloven 0,4 0,0 0,0 0,4 0,0 0,4 Selskabsdyrpas 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Attastation i forb. Med rejse med selskabsdyr 0,0 0,0-0,1-0,1 0,0-0,1 Audit 0,1 0,0-0,1 0,0 0,0 0,0 ATP-kontrollen 1,8 0,0-0,1 1,7 0,0 1,7 TOTAL 7,3-9,6 0,1-2,2 6,2 4,0 Ultimo 2005 havde styrelsen videreførte forpligtigelser på gebyrområdet på 7,3 mio. kr. Dette beløb var eksklusive et akkumuleret underskud på 20,2 mio. kr., som det ultimo 2005 ikke var besluttet om skulle opkræves i de efterfølgende år eller ej og som derfor ikke var medtaget i finansieringsoverskuddet, jf. Fødevarestyrelsens Årsrapport Det akkumulerede underskud på 20,2 mio. kr. vedrører 16,0 mio. kr. i relation til den tidligere gebyrgruppe Kontrol i henhold til fødevareloven, 0,2 mio. kr. vedrørende ordningen kontrol med trædepuder og 4,0 mio. kr. vedrørende Registrering og kontrol med øremærkning af kvæg. Som følge af en beslutning i regeringens Økonomiudvalg i april 2006 samt på baggrund af gebyrregnskabet for 2006 er det besluttet at opkræve 9,6 mio. kr. af de 20,2 mio. kr. Heraf vedrører de 5,6 mio. kr. ordninger i den tidlige gruppe Kontrol i henhold til fødevareloven, mens de resterende 4,0 mio. kr. vedrører Kontrol med registrering og mærkning af kvæg. De resterende 10,6 mio. kr. af de 20,2 mio. kr. afskrives. På visse ordninger i gebyrgruppen Kontrol vedrørende fremstilling og transport af fødevarer er i 2006 konstateret et ubudgetteret underskud på 6,2 mio. kr. Beløbet er hensat til afskrivning/tab, idet styrelsen ikke umiddelbart vurderer, at det vil være muligt at inddække beløbet med de nuværende gebyrer. Styrelsen vil undersøge årsagen til underskuddet og vurdere, om det eventuelt vil være muligt at forbedre resultatet de kommende år gennem interne effektiviseringer mv. Styrelsens videreførte forpligtigelser på gebyrordninger udgør herefter ultimo ,0 mio. kr Tilskudsfinansierede aktiviteter Tilbageførelsen af bevillingen vedrørende CO2 afgifter var i 2006 følgende: 22

23 CO2 tilbageføringer Afvigelser 2006 Udskudte forpligtelser 2006 Mio. Kr. Bevilling Forbrug Difference Ultimo 2005 Ultimo 2006 Færdigvareovervågning 6,7 6,7-0,1 0,1 Gødningsprøver fra fjerkræ 1,7 2,1-0,4 0,2-0,2 Campylobacter i fjerkræ 1,0 1,1-0,1 0,1 0,0 BSE 9,0 11,2-2,2 2,4 0,2 Salmonella - Dublin 2,8 2,9-0,1 0,0-0,1 Certifikatenheden 3,0 3,2-0,2 0,6 0,4 Serologiske undersøgelser, svin 1,2 1,2 0,0 0,0 0,0 Veterinært beredskab 0,7 2,9-2,2 2,2 0,0 Zinkoxid til fravæningsgrise 0,0 0,1-0,1 0,2 0,1 Ny sundhedsrådgivning kvæg 3,6 0,8 2,8 0,0 2,8 E-coli 0,8 1,7-0,9 0,6-0,3 CO2 tilbageføringer 30,5 33,9-3,4 6,4 3,0 5.3 Indtægtsdækket virksomhed I 2003 udliciterede styrelsen prøvetransporten på det mikrobiologiske område, med virkning fra 1. september 2003, og vandt 2 af udbuddene. Budget vedrørende disse opgaver er optaget på underkonto 91 og udgør 0,6 mio. kr. i bruttoudgifter for Forbruget i 2006 var på knap en halv million. I 2005 udliciterede styrelsen endvidere laboratorieprøver med virkning fra medio Styrelsens opgaver er optaget på underkonto 92. Bevillingen for 2006 udgjorde 4,9 mio. kr. De samlede omkostninger i 2006 androg 4,1 mio. kr., hvilket svarer til indtægterne. 5.4 Tilskudsregnskab Bevillingstype Hovedkonto Bevilling Regnskab Anden bevilling, lovbunden bevilling Udgifter Indtægter Netto Regnskabspraksis Regnskabet er udarbejdet efter de regnskabsprincipper, der er gældende for staten, og opstillet i hen- hold til den af Økonomistyrelsen udarbejdede vejledning. I efteråret 2005 har styrelsen omlagt regnskaberne inden for selvstændig likviditet, hvilket indebærer at der for 2006 kun aflægges to regnskaber et for almindelig drift inden for selvstændig likviditet og et uden for selvstændig likviditet. Driftsregnskabet er opgjort i løbende priser og omfatter såvel et omkostnings- som udgiftsbaseret regn- skab samt en forklaring af sammenhængen mellem de to regnskaber. På de indtægtsdækkede områder og gebyrer er afregningerne foretaget efter omkostningsprincipper. Udgiftsregnskabet er suppleret med en bevillingsafregning. Styrelsens medarbejdere foretager alle tidsregistrering på alle dimensioner, og den faktiske løn fordeles efter de registrerede timer ekskl. ferie, fravær m.v. De indirekte udgifter/omkostninger er opgjort ved anvendelse af aktivitetskontoplanen. Aktiver indregnes i balancen, såfremt aktivet forventes anvendt i mere end ét regnskabsår, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Fødevarestyrelsen aktiverer alle materielle og immaterielle anlæg med en 23