Plantehormoner styrer planters vækst og udvikling
|
|
- Philip Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Plantehormoner styrer planters vækst og udvikling Selvom plantehormoner produceres i meget små koncentrationer er de centrale for planters vækst og udvikling. Måling af hormoner, specielt cytokininer, i planter har i mange år været en af naturstofkemiens store udfordringer, men nye målemetoder synes at have løst dette problem Af Rikke Nørbæk, Lars Porskjær Christensen og Niels Bent Bredmose, Danmarks JordbrugsForskning (DJF), Forskningscenter Årslev, Jens Hansen-Møller, DJF, Forskningscenter Foulum, Hanne Rasmussen, KVL, Skov og Landskab og Bjarke Veierskov, KVL, Plantefysiologi Plantehormoner er lavmolekylære organiske forbindelser, der syntetiseres i meget lave koncentrationer, og som er essentielle for plantens vækst og udvikling. Der findes flere grupper af plantehormoner, hvis kemiske strukturer og virkemåde kan være vidt forskellige. Tilstedeværelsen af vækstregulerende stoffer i planter blev allerede forudset af Darwin, men det var først i 1928, at plantehormonet auxin (indolyleddikesyre, IAA) første gang blev isoleret og karakteriseret. Man beskrev auxin som et stof, der fik havren til at krumme mod lyset [1]. Den sidste hormongruppe, der blev identificeret, var cytokininer (figur 1). I 1955 blev cytokininet kinetin (N 6 furfuryladenin) isoleret og identificeret fra silde- DNA. Det viste sig senere at være et artefakt dannet ved dehydrering af deoxyribose og dets migration fra 9-positionen af adenin til N 6 positionen under autoklavering [2]. Kinetin forekommer ikke i planter, men andre cytokininer med tilsvarende biologisk aktivitet har vist sig at være vidt udbredt i planter. Disse forbindelser blev tidligere omtalt som kininer. Selvom man allerede ved opdagelsen af kinetin kendte til tilstedeværelsen af cytokininer i planter, var det først i 1963, at det første naturligt forekommende cytokinin blev isoleret og identificeret. Letham [3] identificerede i 1963 zeatin fra majs og beskrev det som et hormon, der fremmede celledeling. Det har senere vist sig at være det mest almindeligt forekommende cytokinin i planter. Arbejdet med at bestemme virkemåden af plantehormoner har været vanskeligt. Det skyldes: (i) at biosyntesen ikke foregår i specifikke organer, (ii) at mange af hormonerne findes i forsvindende små mængder og derfor er svære at detektere og kvantificere, (iii) at samme hormon kan have forskellig virkning på forskellige planter og (iv) at der kan være tale om en antagonistisk effekt, hvor hormoner påvirker hinanden med en modsatrettet virkning. Indfaldsviklen har i de fleste videnskabelige undersøgelser været at undersøge plantehormoners virkning ved anvendelse og observation. Det kan være en plantedel, der fjernes og erstattes med kombinationer af hormoner, et organ eller væv der dyrkes in vitro eller ved eksogen tilførsel af et plantehormon. Det er dog først med de moderne bioteknologiske metoder, at Figur 1. Kemiske strukturer af udvalgte cytokininer fra planter. AAS ICP/MS UV-VIS LC/MS GC/MS FT-IR/NIR Nyt Laboratorium? - Så er det også os! Gydevang Allerød dansk kemi, 86, nr. 4,
2 fremmer bl.a. anlæggelse af planteskud. Auxiner er tryptophanforbindelser, som i deres virkemåde minder om indolyleddikesyre (auxin) (figur 1). Auxiner er nødvendige, for at planter kan vokse, idet hormonet fremmer cellestrækning og styrer skuddenes drejning mod lyset. Auxiner, der påføres ikke-befrugtede blomster, kan starte vækst af frugtknuden og danne frøløse frugter. Således produceres frøløse tomater og vindruer. Gibberelliner (GA) er tetracykliske diterpenoider. Biosyntesen følger den sædvanlige biosyntesevej for terpenoider via addition af isopentenylpyrophosphat til dimethylallylpyrophosphat. Der kendes over 110 forskellige GA-strukturer, men mange af dem er intermediater i biosyntesen af aktivstofferne. Der fin- Figur 2. LC-MS/MS af zeatin (Z) og fragmenteringsmønstret af dette cytokinin. det er blevet muligt at identificere de naturlige biosynteseveje til dannelsen af de forskellige plantehormoner, herunder især cytokininer og auxiner. I den nyeste forskning introduceres følsomme og selektive målemetoder, der kan detektere og bestemme den kemiske struktur af størstedelen af hormonerne og efterfølgende kvantificere mængden af disse. Man kan i dag detektere hormonkoncentrationer helt ned til 10-9 mol/g plantemateriale. Det giver mulighed for at studere, hvilken betydning hvert enkelt hormon har og klarlægge, hvilket samspil der er mellem flere hormoner i forbindelse med plantens udvikling. Typer af plantehormoner De klassiske grupper af plantehormoner, som hovedsagelig fremmer vækst og udvikling af planter, er cytokininer, auxiner, gibberelliner, abscisinsyre og ethylen (figur 1 og 2). Andre hormontyper er kumarin, jasmonsyre, brassinosteorider, oligosaccharider og salicylsyre [4]. Cytokininer er purinforbindelser, der oftest er derivater af adenin med en substituent ved N 6. Cytokininer, der produceres i planter, er med enkelte undtagelser derivater af de frie cytokininer isopentenyladenin (ip), zeatin (Z) eller dihydrozeatin (DHZ) (figur 1). De frie cytokininer, men også deres respektive ribosider og O-glucosider (nucleosider) anses sammen med nucleotiderne (phosphatestere af nucleosider) for at være aktive cytokininformer [5]. Derimod er 7- og 9 C- glucosider af Z og DHZ (figur 1) inaktive. Aromatiske cytokininer har hidtil kun været kendt som syntetiske, men er nyligt fundet i planter [6]. Cytokininer er plantehormoner med virkning på celledeling og vævsdifferentiering, og de Figur 3. LC-MS kromatogram af hhv. deutereret zeatin (m/z 225) og zeatin (m/z 220) og af deutereret zeatin-ribosid (m/z 356) og zeatin-ribosid (m/z 352). Der ses en lille forskel i retentionstid på kolonnen for hhv. den deutererede og naturlige form af cytokininet. 25 dansk kemi, 86, nr. 4, 2005
3 des normalt ikke over 15 GA i en plante. De forskellige GAstrukturer har forskellige substituenter i position 10, 13, og 16 og kan have en γ-lacton-bro (figur 1, GA 4 ). Gibberelliner kan bl.a. stimulere blomstring. Når gibberellin GA 4 og GA 7 tilsættes til nåletræer, blomstrer de efter 4 6 år i stedet for de normale 20 år. Abscisinsyre er en sesquiterpen (figur 1) med et asymmetrisk kulstofatom i 1 -positionen, hvilket giver mulighed for en S(+) og R(-)-enantiomer. Det er S-enantiomeren, der er naturlig forekommende. Abscisinsyre er et stresshormon, der produceres, når planten udsættes for stress, dvs. ved tørke, høje saltkoncentrationer eller frost. Ved tørke får abscisinsyre bladenes spalteåbninger til at lukke sig, og rodens hydrauliske ledningsevne øges, hvorved vandbalancen forbedres. Plantehormonet ethylen afgives især i store mængder fra modnende frugter og rådnende plantedele. Det er dog kun ethylen opløst i cellesaft, der udøver hormonvirkning. Ethylen stimulerer bl.a. frugtmodning, så et modent æble kan inducere modning af andre frugter og få blomster til at visne. Det benyttes ved modning af bananer, idet bananerne plukkes grønne, afskibes og behandles med ethylen undervejs, så de netop er modne ved ankomsten til modtagerlandet. Cytokininer og auxiner er uden tvivl de væsentligste hormoner i relation til planters vækst og udvikling. Det er også disse plantehormoner, der er sværest at måle, idet de optræder i forsvindende små mængder. Nye målemetoder har imidlertid givet gode resultater. Figur 4. Biosyntese i skud og rod af zeatin-ribosid-5 -monophosphat (ZRMP) mærket med deuterium efter inkubering i D 2 O. Røde kolonner viser isotopfordelingen efter deuteriummærkningen af ZRMP m/z +1 (202) til m/z + 3 (m/z 205). Gule kolonner viser ikke mærket ZRMP (m/z 202) med kun små signaler fra de naturlige isotop toppe m/z + 1 (m/z 203) og m/z + 2 (m/z 204). Nyeste målemetoder af cytokininer og auxiner Cytokininer og auxiner oprenses fra planteekstraktet på en kolonne indeholdende et C 18 -coated materiale. Derved fjernes aminosyrer og sukkere, så de ikke generer analysen. Hvert enkelt hormon kvantificeres nu vha. LC-MS/MS (højtryksvæskekromatografi kombineret med tandem massespektrometri). Ved at koble væskekromatografi, hvor hvert plantehormon fremkommer som en separat top på et kromatogram og massespektrometri, hvor den eksakte masse af hvert hormon og dets overordnede fragmentmønster kan bestemmes (figur 2), er det muligt at opnå tilstrækkelig in- Figur 5. Syntetisk cytokinin (benzyladenin (BA)) fremmer brydninger og kompakthed. Benzyladenin tilført kapmargeritplanter i forskellige koncentrationer. dansk kemi, 86, nr. 4,
4 Figur 6. Småplanter af julekaktus. Til højre: Uden behandling med syntetisk cytokinin benzyladenin. Til venstre: Med tilførsel af 6,66 x 10-4 M benzyladenin. Begge stiklinger er blevet behandlet med 10-3 M IBA (syntetisk auxin). formation til at identificere hver enkelt hormon i et planteekstrakt. Forholdet mellem arealenheder og koncentration af hvert hormon bestemmes ud fra en standardkurve baseret på cytokinin- og auxinstandarder, toppens størrelse viser, hvor meget der er af det pågældende plantehormon. Ved at bruge interne standarder (de deutererede former af hhv. cytokininer og auxin) kan man finde frem til hormonerne i en kompleks matrix af naturstoffer i et planteekstrakt. Standarderne tilsættes ekstraktet og svarer til hvert sit cytokinin, hvor H-atomerne på de endestillede CH 2 - og CH 3 - grupper i sidekæden er byttet ud med deuterium (figur 3). Det bevirker en forskel i molekylvægten og derved en lille forskel i retentionstid på HPLC-kolonnen for hhv. den deutererede og naturlige form (figur 3). Herved kan man følge toppene parvis, cytokinin i planteekstraktet og dets tilsvarende deutererede forbindelse som standard. Metoden er finindstillet til måling af auxin, auxinkonjugatet indol-3-aspartat og ni forskellige cytokininer. Der kan måles koncentrationer ned til 0, mol [7]. Syntesested og transport af cytokininer og auxiner Cytokininer syntetiseres i ekstremt lave koncentrationer (10-9 mol/g plantemateriale). Forestillingen, der stadig ses i plantefysiologiske lærebøger, om at cytokinin hovedsageligt dannes i rodsystemet, er ved at blive opgivet. Efter at man er begyndt at anvende LC-MS/MS til at detektere de små mængder hormoner, har man kunnet måle, at der også andre steder i planten sker en opkoncentrering af hormoner, og at cytokininer dannes ganske tæt på deres virkningssted. Den nyeste forskning viser, at cytokininbiosyntesen i gåsemad (Arabidopsis thaliana) sker i både rødder og skud [8]. Ved at lade planterne optage et næringsmedium med 30% D 2 O blev de mærkede vandmolekyler indbygget i zeatin-ribosid- 5 -monophosphat (ZRMP). Denne in vivo mærkning med tungt vand kunne detekteres ud i blade og rødder ved brug af LC-MS (figur 4). Auxin produceres i skudspidsen og mange andre steder i planten. Auxin eksisterer i en fri og antagelig aktiv form, men kan også forekomme som et konjugat med sukker eller aminosyrer. Konjugaterne er stabile og oplagres eksempelvis i frø. Hormonet transporteres via parenchymaceller med en hastighed af 1 cm i timen [9]. Den polære transport er en aktiv proces medieret af bærerproteiner. Figur 7. Nordmannsgran, hvor toppen er beskadiget, måske som følge af frost. Det er karakteristisk, at en eller flere grene søger opad for med tiden at erstatte topskuddet. Især knopplaceringen og nålestillingen vil dog i flere år endnu afsløre det nye»topskuds«grenkarakter, og det er svært at få en harmonisk kronestruktur på træet efter en sådan skade. mer) og roddannelse hos stiklingerne (auxiner fremmer, cytokinin hæmmer) [10]. De nyeste resultater viser, at der ved at tilføre syntetisk cytokinin (benzyladenin) opnås dannelse af flere vækstpunkter hos kapmargerit (figur 5) og novemberkaktus (figur 6), men ikke hos potteroser. Auxinbehandling har en positiv virkning på roddannelse hos alle tre typer prydplanter, der danner et bredt rodnet, når auxin-cytokinkoncentrationsforholdet er højt (her vist på julekaktus, figur 6). Bedste auxintype og koncentration af- Cytokininer og auxiner i prydplanter og nåletræer En stor del af de danskproducerede prydplanter formeres ved at et stængelstykke afskæres og induceres til at danne nye rødder (stiklingeformering). Der er dog tab under formeringen, fordi en del stiklinger ikke danner rødder. Senere i produktionen kan der pga. uens vækst og udvikling forekomme spild. Forholdet mellem auxiner og cytokininer regulerer sideskudsvækst (cytokininer fremmer, auxiner hæm- 27 dansk kemi, 86, nr. 4, 2005
5 være en god eller en meget dårlig forretning. En udbytteprocent på 85 eller på 50 gør en stor økonomisk forskel. Træerne kasseres oftest pga. defekter i deres kroneform (figur 7). Derfor er det vigtigt for juletræsproducenten at kunne stimulere eller hæmme højdetilvæksten, tætheden af sidegrene, eller måske forvandle en sidegren til nyt topskud. Forudsætningen er, at man får en forståelse for, hvordan træet selv administrerer alle sine vækstpunkter. Inddelingen af knopperne på en Nordmannsgran er skitseret i figur 8. De første resultater i et igangværende projekt viser, at lokaliseringen af cytokinin ændres dramatisk gennem årstiden, samt at cytokininmængden i knopperne afhænger meget af deres placering på træet. Jo højere position på træet, jo mere cytokinin indeholder knoppen (figur 9). Det indikerer, at cytokininhormongruppen styrer knoppernes udvikling og dermed tilvækstfordelingen i trækronen. Tak til Villum Kann Rasmussen Fonden for støtte til projekt»vækstregulering og arkitektur i træer, med Abies nordmanniana som model«og Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd. Figur 8. Knophierarki i Nordmannsgran. 1: Topknop, 2: Kransknop, 3-4: Endeknopper på 1 grenkrans, 5-6: Sideknopper, 1 grenkrans. adresser: Rikke Nørbæk: rnb@fertin.com Lars Porskjær Christensen: larsp.christensen@agrsci.dk Niels Bent Bredmose: niels.bredmose@agrsci.dk Jens Hansen-Møller: jens.hansen-moeller@agrsci.dk Hanne Rasmussen: hnr@kvl.dk Bjarke Veierskov: bjarke.veierskov@plbio.kvl.dk hænger af plantearten [11]. Forsøgene med tilsætning af syntetisk cytokinin og auxin til stiklinger førte til mere ensartede planter. Juletræer kan afhængig af andelen af førsteklasses træer Figur 9. Fordelingen af cytokinin i Nordmannsgranknopper angivet i picomol pr. gram frisk plantemateriale. Z: zeatin, ZR: zeatin-ribosid, DHZ: dihydrozeatin, DHZR: dihydrozeatin-ribosid, IP: isopentenyladenin, IPA: isopentenyladenosin. Nummereringen af søjlegrupperne svarer til knoptyperne i figur 8. Referencer: 1. Went, F.W. Wuchsstoff und Wachstum. Rec. Trav. Bot. Neerl. 1928; 25: Miller, C.O., Skoog, F., von Saltza, F.M. & Strong, F.M. Kinetin, a cell division factor from deoxyribonucleic acid. J. Amer. Chem. Soc. 1955; 77: Letham, D.S. Zeatin, a factor inducing cell division isolated from Zea mays. Life Sci. 1963; 8: Davies, P.J. The plant hormones: their nature, occurrence, and functions. In Plant Hormones: Physiology, Biochemistry and molecular Biology, 2 nd edition. (Davies, P.J., ed.). Dordrecht, the Netherlands: Kluwer Academic Publishers, 1995; Letham, D.S., Palni, L.M.S. The biosynthesis and metabolism of cytokinins. Ann. Rev. Plant Physiol. 1983; 34: Auer, C.A. Cytokinin conjugation: Recent advances and patterns in plant evolution. Plant Growth Regulation 1997; 23: Rasmussen, H.N., Veierskov B., Nørbæk, R., Hansen-Møller, J. Cytokinin and auxin distribution in the conifer tree crown. Proceedings of the Plant Growth Regulation Society of America 31 annual Conference, Charleston SC 2004; (i tryk). 8. Nordström, A., Tarkowski, P., Tarkowska, D., Nørbæk, R., Åstot, C., Dolezal, K., Sandberg, G. Auxin regulation of cytokinin biosynthesis in Arabidopsis thaliana: A factor of potential importance for auxin-cytokinin-regulated development. Proceedings of the National Academy of Sciences of the USA 2004; 101: 21: Lomax, T.L., Muday, G.K., Rubery, P.H. Auxin transport. Plant Hormones: Physiology, Biochemistry, and Molecular Biology. (ed. Davies, P.J.) Dordrecht, Kluwer Academic Publishers. 1995; p Brault, M., Maldiney, R. Mechanisms of cytokinin action. Plant Physiol. Biochem. 1999; 37: Bredmose, N., Kristiansen, K., Nørbæk, R. Rod-Skud-Cytokinin relationer. Gartnertidende 2003; 32: Hooykaas, P.J.J., Hall, M.A., Libbenga, K.R. (Eds.) Biochemistry and Molecular Biology of Plant Hormones. New comprehensive biochemistry. Elsevier Science B.V. Amsterdam, The Netherlands. 1995; p dansk kemi, 86, nr. 4,
6
Plantehormoner styrer planters vækst og udvikling
Planehormoner syrer planers væks og udvikling Selvom planehormoner produceres i mege små koncenraioner er de cenrale for planers væks og udvikling. Måling af hormoner, speciel cyokininer, i planer har
Læs mereUnder en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.
Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter
Læs mereRundt om vækstregulering af korn
Rundt om vækstregulering af korn Hvorfor vækstregulere korn? Vækstregulering af korn handler om at reducere risikoen for lejesæd samt nedknækning af strå og aks. Lejesæd medfører tab af udbytte, øget tidsforbrug
Læs mereSlutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress
Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Projektansvarlig LKF, Grindstedvej 55, 7184 Vandel web-adresse: lkf@lkfvandel.dk Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, hgk@lkfvandel.dk
Læs mereStiklingeformering. Stiklinge typer:
Stiklingeformering Typer af stiklinger Stikkemetoder Vækstmedier Dækning Center for Jordbrug 1 Stiklinge typer: Stængelstiklinger Urteagtige stiklinger Vedagtige stiklinger Træagtige stiklinger Nåletræsstiklinger
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereProjekt planter på lager
Projekt planter på lager Afprøvning i konsulenthuset 2004/2005. Baggrund Mange af vores udplantningsplanter reagerer positivt på en kuldebehandling eller dyrkning ved lav temperatur. Væksten bliver mere
Læs mereSådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereI Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs merePlantecellen. Plantecellen
Anatomi og fysiologi Cellen: Livets byggesten Mindste selvstændige levende enhed Måles i µm ( 1 µm = 1/1000 mm) Meget variable Specifikke www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122
Læs mereTOMATSORTSFORSØG 2014
TOMATSORTSFORSØG 214 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrts Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto
Læs mereCannabinoider THC-CBD-CBN. Kender du forskellen
Cannabinoider THC-CBD-CBN Kender du forskellen De aktive dele i cannabis Link til artiklen: http://www.rollitup.org/t/cannabinoids-thc-cbd-cbn-do-you-know-thedifference.268014/ Tonny Nielsen 11-1-16 Cannabis
Læs mereAnalyse af benzoxazinoider i brød
Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder
Læs merePrisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:
Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereSlutrapport Alternativ vækstretardering
Slutrapport Alternativ vækstretardering Niels Erik Andersson, DJF - Afd. f. Havebrugsproduktion Marianne Jepsen, DEG GreenTeam Anne Krogh Larsen, DEG GreenTeam 2004 Alternativ vækstregulering Introduktion
Læs mereCaryx. Mere energi til din raps. Ready-to-grow
Mere energi til din raps Ready-to-grow Vækstreguleringsmiddel med sideeffekt mod rodhalsråd (phoma) Vinterraps er en afgrøde med et stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereKøbenhavns Universitet. Fra laboratorium til produktion Find, Jens Iver. Published in: Nåledrys. Publication date: 2014
university of copenhagen Københavns Universitet Fra laboratorium til produktion Find, Jens Iver Published in: Nåledrys Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Citation for published
Læs mereBeskæring af vejens træer. - en vejledning
Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.
Læs merekatalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.
Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse
Læs mereSupplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier
Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereTidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta
Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer 2015 Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta 250 g/l Trinexapac Må anvendes tidligt fra BBCH 25 i korn og fra stadie 30 i frøgræs Påvirker planters
Læs mereRøde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen
Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen 2012 - Det hidtil værste år Udbuddet påvirket med 2-4 % Værst: op mod 50% af salgsklare træer ramt Egne registreringer: 25-35%
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereBIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU
STUDETEREKSAME 2006 2006-BT-2 BIOTEKOLOGI HØJT IVEAU Onsdag den 16. august 2006 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver. Alle hjælpemidler tilladt. STOR OPGAVE 1. Myoglobin A. Den røde
Læs mereBlomsten. Blomsten. Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse 28-07-2015
Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse Enkimbladet blomst Tokimbladet blomst Flerkimbladet blomst www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Bestøvningstyper:
Læs mereKøbenhavns Universitet. Nordmansgranen Rasmussen, Hanne Nina. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen Københavns Universitet Nordmansgranen Rasmussen, Hanne Nina Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Rasmussen, H.
Læs mereHavelivet. dk potteroser
I loftet hænger potter med de lus, som giver næring til snyltehvepse, der lægger deres æg i bladlus på rosenplanterne ren biologisk. skadedyrsbekæmpelse. Denne røde sort hedder Kiss Kordana. Potteroser
Læs mere7944. Mekanisk stress til potteplanter.
7944. Mekanisk stress til potteplanter. Projektets forløb. Projektet blev udført i samarbejde med Gartnerierne Kronborg, Fuglebjerglund og Kærby. Formålet med projektet var at demonstrere for producenter
Læs mereBiologisk vækstregulering af potteplanter
Biologisk vækstregulering af potteplanter Potteplanter kan ikke sælges, hvis de er høje og ranglede. Derfor behandles de med vækstregulerende sprøjtemidler i gartnerierne. Disse sprøjtemidler udfases,
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereGrøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Beskæring af sødkirsebærtræer Bjarne Hjelmsted Pedersen 2 Hvorfor beskære træerne i det hele taget? Hvis man blot planter træerne og aldrig beskærer dem, får man
Læs mereMikrobielle interaktioner i rodzonen og betydningen for næringsstoffer
Mikrobielle interaktioner i rodzonen og betydningen for næringsstoffer Iver Jakobsen og Mette Grønlund Dorette Müller-Stöver Simon Fiil Svane Fabio Battini Institut for lante og Miljøvidenskab lanters
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereMassespektrometri og kulstof-14-datering
Massespektrometri og kulstof-14-datering Opgavehæfte AMS 14 C Daterings Center Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet JO\ AUG 2004 BP\FEB 2010 Opgaverne 5,6 og 7 er hentet eller modificeret
Læs mereBioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.
Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00
Læs merekirsten.starkey@azelis.dk - +4521272530 15-03-2016
Forbedret produktkvalitet i grønnsaker og potet Indflydelse af næringsstoffer. Creating value, growing together Næringsstoffer og kvalitet 1. Kalcium 2. Bor 3. Kalium Creating value, growing together Kalcium
Læs mereBioprocessering af proteinafgrøder
FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling
Læs mereDET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER
DEN EUROPÆISKE JULETRÆSDYRKERFORENING DET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER 1. Januar 1995 Med DANSK TILLÆG pr. 1. januar 1997 Afskrift fra Korte Meddelelser no. 52 med tilladelse fra Dansk
Læs mereMarkvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies
Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation
Læs mereUDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER
16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring
Læs mereFødevarer er mere end mad
10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne
Læs mereBiotechnology Explorer
Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mereKvalitetsstandard for planteskoletræer
Kvalitetsstandard for planteskoletræer Udarbejdet i regi af PartnerLandskab juli 2012. Skov & Landskab, Palle Kristoffersen Denne kvalitetsstandard for planteskoletræer omfatter følgende typer: Højstammede
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne
IPM-produktion af Osteospermum Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereBIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet
Læs mereVÆVSKULTUR AF NÅLETRÆER
VÆVSKULTUR AF NÅLETRÆER af P. Krogstrup, adjunkt, lic.agro & J. Dahl Møller, lektor, cand.scient. Botanisk Have. Københavns Universitet. Øster Farimagsgade 2B. DK 1353 København K. TISSUE CULTURE OF CONIFERS
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereHvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver.
Nye skud på ståmmen Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Bambusmanden alias Søren Ladefoged
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 Maj 2014 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse HTX Fag og niveau Biologi
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereMere energi med dette nye produkt fra Lifewave.
Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.
Læs mereGræs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning
Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine
Læs mereGrøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt
Læs merePlanter bevæger sig. Forskellige typer plantebevægelse
Planter bevæger sig Jette Dahl Møller, lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum Københavns Universitet, Jetted@snm.ku.dk 3 Planter bevæger sig altid, men de fleste
Læs mereRødkløverekstrakt og Mælkebøtteekstrakt
Rødkløverekstrakt og Mælkebøtteekstrakt Fermenteret med mælkesyrebakterier Fermenterede urteekstrakter til dit daglige velbefindende siden 1959 Rødkløver ekstrakt Til kvinder i og efter overgangsalderen
Læs mereKombiner den rigtige sort og grundstamme
Den rette grundstamme til en bestemt sort af surkirsebær kan betyde højere indhold af både sukker, syre og farve. For eksempel kan Tiki opnå mellem 10-20 procent mere sukker, syre og farve, når den podes
Læs mereI potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af potteroser Aktuelle skadegørere I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere. Med et IPM-program sætter
Læs mereTop-Stop tangens. anvendelse. på islandske contortafyr
Top-Stop tangens anvendelse på islandske contortafyr En mulig metode til at forbedre kvaliteten på contortafyr og øge dens anvendelse som juletræ på Island Figur 1. Contortafyr som er vokset op uden nogen
Læs mereProjektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.
Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp
Læs mereIPM bekæmpelse af honningsvamp
IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse
Læs mereSprøjt med calcium og få faste surkirsebær
Traditionel surkirsebærhøst med rystearm og opsamlersejl kan være en barsk oplevelse for de bløde surkirsebær. Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær Et højt indhold af calcium i bærrenes celler giver
Læs mereSyddansk Universitet. Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten. Published in: Groen Viden, Havebrug
Syddansk Universitet Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten Published in: Groen Viden, avebrug Publication date: 2001 Document version Forlagets udgivne
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2
Læs mereSpm. A: Hvad viser data i Figur 1?
Opgave 1 Leptin er et plasma proteinhormon der primært produceres af og secerneres fra fedtceller (adipocytter). Leptin, der er kodet af ob (obecity) genet, er 16 kda stort. Leptins fysiologiske funktion
Læs mere5T Projektet Together To Twenty Ton in RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS
778-20 5T Projektet Together To Twenty Ton in 20-20 RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 61 76 23 34 Nordic Beet Reseach
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs merePesticidrester i fødevarer
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 140 Offentligt Pesticidrester i fødevarer Mette Holm Fødevarestyrelsen Import og kemiske forureninger Stor bevågenhed på pesticidrester
Læs mereAnvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereViden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor
om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereBiokonservering af koldrøget laks
Af Lilian Nilsson og Lone Gram Afdeling for Fiskeindustriel Forskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser Biokonservering af koldrøget laks - hvordan man forhindrer vækst af Listeria i fiskeprodukter er en
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 17. maj 2005 kl
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2005 2005-6-1 BILGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17. maj 2005 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STRE
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereStatistik for Biokemikere Projekt
Statistik for Biokemikere Projekt Institut for Matematiske Fag Inge Henningsen og Helle Sørensen Københavns Universitet November 2008 Formalia Dette projekt udgør en del af evalueringen i kurset Statistik
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs mereAgertidsler - biologi og bekæmpelse
Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte
Læs mereFigensorter til danske forhold
Det kan godt lade sig gøre at dyrke figener i Danmark, men de fleste sorter klarer sig bedst i plasttunnel. Kun Bornholmerfigen og tilsvarende kloner giver et tilfredsstillende resultat på friland, viser
Læs mereKemi A. Studentereksamen
Kemi A Studentereksamen 1stx111-KEM/A-18052011 nsdag den 18. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereProjekt MinimalSpild. Nyhedsbrev nr. 4 December 2015
Projekt MinimalSpild Nyhedsbrev nr. 4 December 2015............................................................................................. Indhold...............................................................................................................................................................................................................
Læs mereÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING
Ukrudtsbekæmpelse - generelt i bønner & ærter Bønner og ærter er mere følsomme overfor ukrudtsmidler end korn og raps. Der er færre alternativer til bekæmpelse af ukrudt. Færre alternativer i bønner sammenlignet
Læs mereRøde nåle i nordmannsgran - projektideer
Røde nåle i nordmannsgran - projektideer Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN Lars Bo Pedersen, Danske Juletræer Disposition Skaden Hvad ser vi? Hvad
Læs mereSpontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer
Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer Axel Hunding Spontan dannelse af komplekse strukturer i biologien kan synes at stride mod sund fornuft (og
Læs mereForslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål
PartnerLandskab Palle Kristoffersen 13. august 2010 Forslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål Dette forslag til kvalitetsstandard er udarbejdet i regi af PartnerLandskab
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereHvilke planter er følsomme overfor hvad?
Hvilke planter er følsomme overfor hvad? Seniorforsker Karen Koefoed Petersen Karenk.petersen@food.au.dk Indhold Temperatur Luftfugtighed Lys Ethylen Vand Vind Temperatur I distributionskæden udsættes
Læs mereProjekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald
Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med
Læs mereProteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013
Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.
Læs mere