Selvvalgt kunst som positiv distraktion på patientstuen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvvalgt kunst som positiv distraktion på patientstuen"

Transkript

1 16 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr ORIGINALARTIKEL Selvvalgt kunst som positiv distraktion på patientstuen Elective art as distraction in a hospital ward Art as a soothing factor is well known, and there is a growing awareness of the importance of sense impressions to patients. The aim was to explore whether self-elected art on the wards affected hospitalized patients in a Danish, somatic hospital, making the patients experience well-being, pleasure, and recreation during their hospitalizations. We used mixed methods in the form of a register form, a focus group, individual interviews, and a questionnaire. For patients, it is significant how the hospital ward is decorated, and this may even be decisive for whether the patient is comfortable during hospitalization. Active involvement of patients when choosing the art to be hung by their beds supplied the majority of patients with increased pleasure and entertainment during their hospitalizations. Elective art in the hospital ward had impact on patients psychological resources, and the patients experienced that their caregivers had more focus on them. Keywords: Art, distraction, health care, patient influence, patient involvement. Karen Frandsen, Tanja Juhl Jensen og Anne Holm Nyland Introduktion Udsmykning af hospitalsafdelinger skaber behagelige og æstetiske omgivelser for patienterne og er betydningsfuld for patienternes velbefindende. Patienterne oplever færre smerter, er mindre angste, mindre trætte og har nedsat stressniveau, når de udsættes for visuelle stimuli, bl.a. i form af billeder og fotografier på væggene (1-5). Billedkunst i patientens omgivelser har tilsyneladende en positiv effekt. Generelt er det hospitalernes fællesarealer, der udsmykkes, så de skaber en opløftende og positiv atmosfære. Det er beskrevet, at stimulerende omgivelser fremmer helbredelsen, således at patientens egne helbredende kræfter i kombination med moderne lægevidenskabelige metoder fremmer helbredelsen (6-8). I hospitalssammenhænge kan kunst indgå som positiv distraktion til smertelindring og til generelt velvære som sansestimulering eller mental afledning. Som positiv distraktor nævnes udsigten fra hospitalet. Især er udsigt til grønne omgivelser medvirkende til at hæve smertetærsklen og øge udholdenhed i forhold til smerter. Det samme synes at være gældende for udsigten til billeder af natur og grønne landskaber (9,10). I et af delprojekterne i Projekt PaRIS: Pa - tientens rejse i sundhedssektoren pointeres det, at patienterne har brug for åndehuller væk fra hospitalet (11). Klinisk_Sygepleje_ indd 16 24/10/

2 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Hvad sker der, når kunsten rykker ind på patientstuen, og når patienten selv får lov til at udvælge den billedkunst, der skal hænge på væggen ved sygesengen? Mange patienter er sengeliggende, og endnu flere opholder sig de fleste af døgnets timer på patientstuen, mens de er indlagt. Når de visuelle stimuli har betydning for patienternes velbefindende under indlæggelsen, spiller udsmykningen af sengestuen en rolle i forhold til den måde, som patienterne håndterer egen sygdom på, både sjæleligt og fysisk. Formål Projektets formål var at undersøge, om selvvalgt billedkunst på patientstuerne påvirker indlagte patienter i en dansk, somatisk sygehusafdeling, således at de oplever at være velbefindende og oplever velvære, glæde og adspredelse under indlæggelsen. Undersøgelsesspørgsmål Hvordan påvirker selvvalgt kunstudsmykning på patientstuen den enkelte patient? Udtrykker patienter generelt et selvoplevet velbefindende/velvære relateret til selvvalgt kunst på patientstuen? Metode Projektet blev udført i Endokrinologisk Sengeafsnit på Odense Universitetshospital. Projektet er anmeldt til Datatilsynet og overholder etiske krav til sygeplejeforskning i Norden (12). Der blev anvendt mixed methods i form af både kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder, med det formål at lade data komplementere hinanden, og derved opnå flere dimensioner og nuancer på data. Vi anvendte et registreringsskema til indsamling af oplysninger om patienternes valg af billede. På samme skema oplyste informanterne køn, alder og nationalitet. Derudover udfyldte patienterne et spørgeskema under indlæggelsen, som afdækkede patientens opfattelse af udsmykning på patientstuen. Efter udskrivelsen blev der afholdt indivi- Tabel 1. Udvalgte eksempler på spørgsmål fra semistruktureret interviewguide. Overordnet tema Hvilken betydning har kunst i jeres hverdag? Beskriv, hvordan I havde det med muligheden for selv at vælge billedkunst på patientstuen gerne i forhold til erfaringer fra evt. tidligere indlæggelse. Supplerende spørgsmål Er I aktive i forhold til kunst, og er det noget, der interesserer jer? Prøv at fortælle noget om, hvordan I oplevede, at der var mulighed for selv at vælge den billedkunst, I ville se på. Gav den selvvalgte billedkunst anledning til noget, som du ikke havde forventet? Hvilken indvirkning havde den selvvalgte kunst på jer under indlæggelsen? Klinisk_Sygepleje_ indd 17 24/10/

3 18 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr duelle interviews og et fællesinterview for at opnå forståelse af patienternes oplevelser og vurdering af selvvalgt billedkunst på patientstuen (13,14) (Tabel 1). Der blev gennemført en pilotundersøgelse af spørgeskemaet, der omfattede de første 10 inkluderede patienter. Disse patienter testede spørgeskemaet ved at udfylde det to gange. Første gang under indlæggelsen og anden gang én uge efter udskrivelsen. Ved at sammenligne de to besvarelser fandt vi, at der var overensstemmelse i besvarelserne, og at det således var meningsgivende spørgsmål for patienterne. Ydermere udførte forfatterne face-validity på spørgeskemaet og interviewguiden. Både spørgeskemaet og interviewguiden blev vurderet af sundhedsfagligt personale på masterog kandidatniveau i forhold til, om de ud fra en umiddelbart betragtning, kunne udsige noget om det, vi ønskede at undersøge, både indholds- og forståelsesmæssigt (15). Datamateriale Inklusionskriterier var patienter, der kunne læse, skrive og forstå dansk. I alt 130 patienter blev i løbet af 2012/2013 successivt inkluderet i undersøgelsen (Tabel 2). Der blev udfyldt 127 registreringsskemaer og i alt 100 spørgeskemaer blev returneret. 21 patienter ønskede ikke at deltage, og årsagen var generelt, at patienten ikke interesserede sig for kunst. Eksklusionskriterierne var patienter, der ikke kunne læse, skrive eller forstå dansk samt meget svagtseende patienter, da de ikke vurderes til at have udbytte af deltagelse i projektet, som relaterer sig til rent visuelle oplevelser. Ved indlæggelsen modtog patienterne skrift lig information, samtykkeerklæring, registreringsskema og spørgeskema. Derudover fik patienten udleveret en kunstmappe, hvori patienten kunne vælge et billede ud fra et udvalg på i alt 25 billeder. De 25 billeder blev udvalgt på baggrund af litteraturen. Således var der billeder af kendt natur, landskaber, blomstermotiver samt mennesker og dyr i natur og landskaber, overvejende, relateret til en dansk kontekst (10,16). Vi valgte at inddrage enkelte abstrakte billeder for dels at skabe et bredt udvalg af billedmotiver, men også for at undersøge, om danske patienter har andre præferencer i forhold til at vælge billedkunst. Der var planlagt et fokusgruppeinterview, hvor i alt syv personer blev inviteret. Til fokusgruppeinterviewet blev patienterne tilfældigt udvalgt og inviteret ind på sygehuset til interview. Der var afbud fra tre personer og to personer udeblev. Det afholdte interview havde deraf mere karakter af et fællesinterview, med deltagelse af to patienter og en pårørende. Den pårørende deltog i interviewet, fordi vedkommende var medindlagt og havde været meget Tabel 2. Inkluderede patienter i Patientens Kunstbibliotek. Alder Køn Tidligere indlagt Gennemsnitlig indlæggelsestid år Kvinder 77 Mænd 50 Ja 96 Nej 4 5,9 dage Klinisk_Sygepleje_ indd 18 24/10/

4 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Naturlig enhed Tema Men når du så selv er med til at vælge det, jamen så kommer du jo også til at tænke på en anden måde, for så tænker du på, hvad skal du bruge det til Billede nr. 6 minder mig om min egen have. Jeg får lyst til at gå en tur i haven gennem lågen, for at se hvad der er på den anden side Det er dejligt at se på noget, der kan få tanker og fantasi i gang, i stedet for at se ind i en hvid væg Tabel 3. Eksempel på databearbejdning. Medbestemmelse Omgivelsernes betydning Distraktion engageret under indlæggelsen, ligesom patienten udtrykte ønske om den pårørendes deltagelse. Fællesinterviewet varede ca. 60 minutter. Derudover blev der afholdt to individuelle interviews med patienter, der blev genindlagt. Interviewene varede 30 minutter. De kvalitative interview blev analyseret ud fra Kvale og Brinkmanns teori om meningskondensering (14). Data blev bearbejdet ved gennemlæsning og bestemmelse af naturlige betydningsenheder, som de udtrykkes af informanterne (Tabel 3). Informanternes udsagn blev derefter inddelt i hovedtemaer, der arbejdes videre med i den fortolkende analyse. Tre temaer fremkom (Tabel 4). Til analyse af resultater fra spørgeskemaet benyttes en deskriptiv analyse. For at få overblik over, hvordan svarene fordeler sig i spørgeskemaet, udførtes en univariat analyse, hvor svarkategorierne sammentælles for at skabe overblik over svarfordelingen (17). Kommentarer fra spørgeskemaet er opgjort, så de sammenholdt med data fra spørgeskemaet, viser en helhed af patienternes besvarelse. Resultater Når patienten selv får lov til at vælge billedkunsten ved patientsengen Informanterne i projekt Patientens Kunstbibliotek, var glade for, at de fik mulighed for at vælge den billedkunst, der skulle hænge ved patientsengen. Det gav informanterne en følelse af at have direkte og håndtérbar indflydelse på en lille, men alligevel betydningsfuld Tabel 4. Centrale temaer. Centrale temaer Når patienten selv får lov til at vælge billedkunsten ved patientsengen Hjemlige fornemmelser omgivelsernes betydning under indlæggelsen Distraktion skabes gennem billedkunsten Klinisk_Sygepleje_ indd 19 24/10/

5 20 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr del af deres indlæggelse. For selvom informanterne tager del i egen behandling, så oplevede de, at der blev ydet en særlig omsorg for dem, når de fik mulighed for selv at udvælge billedkunsten. Betina fortæller: Jeg synes det er fantastisk Så folk har dog en stor betydning. Altså bare det, man måske også bliver taget alvorlig på en eller anden måde. Du kan selv få lov til at vælge, hva for et billede du gerne vil ha, ik. Altså, det er da et privilegium at få At når du ligger på et sygehus, der hvor man næsten bliver umyndiggjort på en eller anden vis Og lige pludselig, så kan du få lov til at bestemme noget. Muligheden for selvvalgt billedkunst på patientstuen blev anset som en betydningsfuld indflydelse på tvungne omgivelser, som én kvindelig informant udtrykte det. I alt 86 informanter udtrykte, at selvvalgt billedkunst på patientstuen havde stor eller nogen betydning. Således ønsker patienterne denne mulighed for indflydelse på den kliniske atmosfære, der ofte dominerer en patientstue. En kvindelig informant udtrykte, at hun følte sig forkælet fordi, hun fik mulighed for at sætte sit eget præg på patientstuen. For flere informanter betød det endvidere, at de fik en fornemmelse af at kunne skabe mere hjemlige forhold. En informant svarer: Et personligt billede har gjort min lille sygehusverden mere hjemlig; der er mange faktorer man ikke selv har indflydelse på som indlagt pga. sygdom men billedet har givet mulighed for at præge min fremmede verden med noget positivt. Det giver en tryghedsfornemmelse i det ukendte en egenkontrol og det føles godt når meget andet er i andres hænder. Det skaber en mere personlig atmosfære, når patienten selv vælger den billedkunst, der skal hænge ved patientsengen. Fornemmelsen for det hjemlige havde betydning for informanterne. Det gav associationer til hjemlige forhold, både nuværende og tidligere. Det handler ikke bare om den velkendte og visuelle genkendelse af minder og oplevelser. Det giver en sansepåvirkning, der rækker udover, som en kvindelig informant udtrykte det: Det bringer gode minder og dufte frem fra oplevelser, jeg har haft. Alle sanser sættes således på spil, når patienten udvælger den billedkunst, der skal hænge ved patientsengen. Patientens domæne på patientstuen be - grænser sig ikke længere til sengen og sengebordet, men omfatter nu også den del af rummet i patientstuen, hvor patienten opholder sig. En mandlig informant skrev om selv at vælge billedkunsten på patientstuen: Det bliver mere personligt, og dermed mere trygt, så det mener jeg er vigtigt. En kvindelig informant beskriver, at en indlæggelse kan være en ubehagelig oplevelse. Dårlige billeder kan forstærke denne følelse. For informanterne havde det betydning, hvilket motiv der prydede væggene på patientstuen. En kvindelig informant fortæller: Hvis den billedkunst, som hang der, havde været en rædsel, kunne det, hvis jeg havde været i dårligt humør, forstærke rædslen. Informanterne angav generelt, at muligheden for selv at vælge billedkunst gav dem en følelse af at blive set og have medbestemmelse. En kvindelig informant siger: meget stor betydning, fordi man selv har valgt det, og Klinisk_Sygepleje_ indd 20 24/10/

6 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr fordi man kan mærke, at de (plejepersonalet) tænker mere på os, som patienter. Det gav informanterne en oplevelse af, at plejepersonalet tænkte på, og viste interesse for patienterne, ud over de rent plejemæssige opgaver. 59 informanter havde ikke tidligere bemærket udsmykningen på patientstuerne. Når patienterne får lov til selv at udvælge billedmotiverne, får motiverne en anden betydning. Betina siger: De to billeder jeg havde til at hænge og min sidedames. De billeder, de tre billeder dem kan jeg huske. Men jeg kan da ikke huske ét eneste andet billede, jeg har set nogen steder på hospitalet. Det kan jeg ikke. Men de her tre dem kan jeg altså huske. Så de har haft en betydning. Det tyder på, at selvvalgte billedmotiver, der hænger ved patientsengen har betydning for, hvorledes patienterne overordnet oplever deres indlæggelse. Hjemlige fornemmelser omgivelsernes betydning under indlæggelsen Et gennemgående tema i alle interviews var omgivelserne under patienternes indlæggelse. Der blev talt om de helt nære omgivelser på patientstuen og de generelle oplevelser med afdelingen som helhed. Det har stor betydning for patienterne, at der er behagelige omgivelser under indlæggelsen. I alt 94 informanter angav, at det havde stor eller nogen betydning, at patientstuen var udsmykket. En kvindelig informant skrev som kommentar: Hvide kliniske vægge gør mig mere deprimeret, end hvis der er lidt farve og billeder på væggen. Informanterne udtrykker, at billedkunst på væggen på patientstuen kan ophæve en ikke rask atmosfære til noget mere. Informanten Inga fortalte, at udsmykningen på patientstuen har betydning for, hvordan man har det, både psykisk og fysisk. Generelt talte informanterne om, at patientstuerne fremstår uinspirerende og triste. Informanten Karl beskrev patientstuen således: Der var sådan nogle store, hvide vægge. Intet. Det betyder jo virkeligt meget. Lige så snart der er farver på, giver det varme. Der er dog flere ting, som har indflydelse på, om patienterne befinder sig godt på patientstuen og sengeafdelingen. Betina fortæller: Har man en god seng at ligge i, er personalet positive, venlige og giver sig tid. Det er sådan nogle ting, som også har indflydelse. Patientstuen er det rum, patienterne som regel opholder sig mest i under indlæggelsen. Derfor har udsmykningen af patientstuen en betydning for, om patienterne får forstærket deres oplevelse af velbefindende. En informant beskriver det således: Hvis den billedkunst, som hang der, havde været en rædsel, kunne det, hvis jeg havde været i dårligt humør, forstærke det. En anden patient siger: En indlæggelse kan være en ubehagelig oplevelse. Dårlige billeder kan forstærke denne følelse. 57 af informanterne svarer i spørgeskemaet, at de ikke tidligere har oplevet, at der hang billedkunst på væggen på en patientstue. Det kan skyldes, at de ikke har lagt mærke til billedkunsten, eller fordi der ikke har været udsmykning af patientstuen. Flere patienter kommenterer, at udsmykning af patientstuen er vigtig for den overordnede oplevelse af at være indlagt. En patient svarer: Et vigtigt moment i en patientstue. Er med til at ophæve den kliniske atmosfære, mens en anden patient skriver: Klinisk_Sygepleje_ indd 21 24/10/

7 22 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Patientstuen skal ikke se for kedelig ud. For at hjælpe patienten skal stuen se mere livlig og glad ud. Dette vil hjælpe patienten til at blive mere positiv vedrørende sygdommen eller det der kører rundt i deres hoved. Omgivelserne på patientstuerne kan have stor betydning for patienternes velbefindende. Flere informanter beskriver, at de selvvalgte billeder gør patientstuen mere hjemlig. En kvindelig informant siger: Et personligt (selvvalgt) billede har gjort min lille sygehusverden mere hjemlig; der er mange faktorer, man ikke selv har indflydelse på som indlagt pga. sygdom men billedet har givet mulighed for at præge min fremmede verden med noget positivt. Det giver en tryghedsfornemmelse i det ukendte en egenkontrol og det føles godt, når meget andet er i andres hænder. Genkendeligheden i de valgte motiver syntes vigtig for informanterne. Flere informanter beskrev, hvorledes deres billedmotiv skabte positive minder og tanker om oplevelser. På den måde fik informanterne mulighed for at lade tankerne følge billemotiverne og skabe en distraktion væk fra sygdomsforløbet og indlæggelsen. Distraktion skabes gennem billedkunsten Moderne sygehuse designes og indrettes med tanke for, at et godt fysisk miljø kan bidrage til patienternes selvhelbredende evner (11,17). I dette studie angav 77 af informanterne, at det valgte billede havde betydning for deres humør. Der var i alt 25 billedmotiver at vælge imellem. De mest populære motiver var en sti gennem en sommergrøn skov, et vandløb gennem en frodig grøn skov og et billede af en udsigt til havet. Væsentlige begrundelser for valg af billede var, at motivet inspirerede til positive og glade følelser. Dernæst, at billedet skabte associationer til bestemte situationer i livet samt til steder i Danmark, der havde betydning for informanterne. Særligt natur og varme farver angives som begrundelse for valg af billedmotiv. Andre populære billedmotiver viser en åben havelåge, blomster i afdæmpede farver, grønne skove, samt to svaner i en sø. Det fysiske miljø på patientstuen havde betydning for informanterne. 76 informanter angav, at deres valg af billede havde positiv betydning for deres velbefindende under indlæggelsen. På samme måde beskriver en kvindelig informant, at hendes billedvalg gør dagen lettere: Man kan, synes jeg, bedre finde den indre ro trods svære smerter. Billedet gør hverdagen nemmere at komme igennem. Informanterne kommenterer i spørgeskemaet at, trods den alvor, der ligger bag indlæggelsen, så er deres valg af billedkunst medvirkende til at flytte tankerne bort fra sygdommen. Nogle informanter anvender deres billede mere bevidst end andre. En mandlig informant skriver: Man har selv haft indflydelse på, hvad der giver tanker og positive oplevelser, men også at livet går videre, og at det på et tidspunkt bliver aften (bemærkning knyttes til valgte billede). Fælles for mange af informanternes billedvalg er, at de associerer motivet til oplevelser, de har haft gennem livet. En mandlig informant skriver: Der ringer en lille klokke, hver gang man ser på sit billede. Billedet bringer minder frem om tider og oplevelser, der ligger udenfor sygehuset eller endda før Klinisk_Sygepleje_ indd 22 24/10/

8 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr deres sygdomsforløb. En kvindelig informant beskrev det således: Billede nr. 6 minder mig om min egen have. Jeg får lyst til at gå en tur i haven gennem lågen, for at se, hvad der er på den anden side. Man kan jo drømme sig et eller andet godt på vejen ud. Flere informanter udtrykte, at deres billede gav dem ro og glæde pga. genkendeligheden i billedet. I alt 81 informanter svarede, at de har oplevet glæde ved deres valg af billede. Informanten Betina forklarede, hvordan hun brugte billedmotivet aktivt under sin indlæggelse: Jeg skal bruge noget som er positivt. Så jeg kan komme over i den der positive stemning, som gør, at man kommer over at man har det skidt, ikke. Så hvis man kan få den positive tankegang ind, og ser de billeder, hvor man bliver glad, man får en indre glæde af at se det, eller synet af det gør et eller andet ved én. Man kommer i en stemning, som er glæde af en eller anden art. Så kan du jo bruge det konstruktivt med dig selv bagefter Det er vigtigt, at omgivelserne under indlæggelsen minder patienterne om, at livet ikke bare handler om at være syg eller rask. Men at der er forskellige facetter, som er med til at definere livet. For informanterne skaber deres valg af billedmotiver nogle stunder, hvor tankerne om sygdom træder i baggrunden, og fantasien får lov til at træde frem. Informanten Kent siger: Udsmykningen kan medvirke til ændring af tanker bekymringer kan blive mindre, de er der stadig, men måske nu i farver. Det handler ikke om at flygte fra nuet og uvisheden om fremtiden, men om at skabe en samtid, hvor der er mulighed for at tage en pause fra sygdom og indlæggelse. En kvindelig informant udtrykker: Man kan jo ikke flygte, men det kan sjælen. Ikke alle informanter vælger et billede, som giver associationer til ting eller begivenheder, hvor sygdom ikke fylder meget. Nogle informanter ønsker at blive mindet om, at det er vigtigt at leve i nuet, da livet kan ændre sig i løbet af et øjeblik. En mandlig informant siger: Efter min mening, et stemningsfuldt motiv, der samtidigt understreger at ting (livet) kan ændre sig. Her er valg af billede gjort ud fra, hvad der for informanten gav stof til efterrationalisering. Informanten Ole beskrev, hvordan han oplevede, at kunne bruge billedmotivet til at samle sine tanker, når han blev irriteret under indlæggelsen: Når jeg har været irriteret, så har det hjulpet lidt, at jeg lige har siddet og sundet mig, og kigget på det billede Man bliver mere positiv når man ser det, også med sådan at komme i gang. Informanterne giver udtryk for, at de aktivt har brugt deres billede under indlæggelsen. Informanternes selvvalgte billede ved patientsengen har skabt positive stemninger og givet en oplevelse af både ro og glæde. Det tyder på, at informanterne får et psykisk overskud til at kunne møde de udfordringer en indlæggelse giver, bl.a. med en større optimisme. Det ser ikke ud til, at informanterne kan omdanne det psykiske overskud til et fysisk overskud. Nitten informanter svarer, at muligheden for selv at vælge billedkunst ved patientsengen, havde Klinisk_Sygepleje_ indd 23 24/10/

9 24 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr betydning for deres fysiske ressourcer under indlæggelsen, fx til øget mobilisering, mens 67 informanter ikke mener, at den positive stemning havde indflydelse på deres fysiske ressourcer. Det tyder på, at selvvalgt billedkunst ved patientsengen giver anledning til en styrkelse af særligt de psykiske ressourcer. Diskussion Formålet med undersøgelsen var at undersøge, om selvvalgt billedkunst på patientstuerne påvirker indlagte patienter på en måde, så de oplever at være velbefindende, oplever velvære, glæde og adspredelse under indlæggelsen. Patientstuer og hospitalsafdelinger udsmykkes ofte efter personalets præferencer, og når billedkunsten først hænger på væggen, sker der måske kun sjældent udskiftning af billedmaterialet. Som mennesker har vi forskellige præferencer, også i forhold til billedkunst (5,10). Temaet Når patienten selv får lov til at vælge billedkunsten ved patientsengen afspejler betydningen af selv at vælge motivet. For patienterne var det en betydelig mulighed for, at have indflydelse på de helt nære omgivelser ved patientsengen. I den nationale og internationale litteratur eksisterer meget lidt videnskabelig viden om effekterne af, at patienterne selv får mulighed for at udvælge billedkunsten ved patientsengen. Indlagte patienter er vant til at indordne sig under de fysiske rammer, som en patientstue tilbyder, herunder også en accept af udsmykningen (5,11). Muligheden for selv at udvælge billedkunsten ved patientsengen udgjorde en betydningsfuld del af patienternes indlæggelse. Det gav ikke bare patienterne en følelse af at blive set, men var for patienterne også et udtryk for omsorg og interesse. Brugerinddragelse vinder indpas på hospitalerne, og i dag er brugerinddragelse medvirkende til, at patienten bliver til en aktiv aktør i egen behandling. På den måde indgår patienten i en fælles beslutningstagen og er medansvarlig for egen behandling (19). For patienterne i denne undersøgelse blev inddragelsen i beslutninger om billedkunst ved patientsengen en betydningsfuld del af deres indlæggelse. Det skabte en mere personlig atmosfære for patienterne, og samtidig fik de en aktiv indflydelse på de nære omgivelser under indlæggelsen. Temaet Hjemlige fornemmelser omgivelsernes betydning under indlæggelsen viser, at muligheden for selv at vælge billedkunst ved patientsengen, har betydning for patientens velbefinde under indlæggelsen. De fysiske omgivelser og indretningen på hospitaler har betydning for patienters helbredelse og oplevelse af eksempelvis stress (6,9,11). Informanterne udtrykte, at det kliniske miljø med store hvide vægge, påvirkede oplevelsen af at være indlagt. Informanterne oplever, at patientstuen er et trist og umotiverende rum at opholde sig i. Undersøgelsens resultater viser, at kunst, som den enkelte patient definerer som grim, kan forstærke dårlige oplevelser på sengeafsnittet. I litteraturen er det beskrevet, hvordan måden hospitaler er indrettet på, er medvirkende til hospitalsinduceret stress med psykologiske effekter som øget angst, søvnbesvær og emotionel ustabilitet (6). Her viser studier, at billedkunst bl.a. kan øge patientens velbefindende og mindske oplevelsen af smerter (4). Netop distraktionen fra sygdommen, Klinisk_Sygepleje_ indd 24 24/10/

10 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr gennem billedkunsten, kan bidrage til, at patienten oplever større velbefindende under indlæggelsen. Flere faktorer har indflydelse på, om en indlæggelse bliver en god oplevelse for patienten. Patienternes billedvalg er medvirkende til at skabe en følelse af hjemlighed samt en venlig og imødekommende atmosfære. Det er medvirkende til, at patienterne oplever mindre stressende indlæggelsesforløb (5,6). Ydermere skaber patienternes billedvalg også en tryghed i et ukendt miljø. At patienterne har mulighed for selv at præge deres omgivelser, giver samtidig patienterne en følelse af autonomi i en ukendt verden. Temaet Distraktion skabes gennem billedkunsten viser, at billederne havde betydning for patienternes humør. Patienterne beskrev, at deres valg af billedmotiver kunne frembringe både glæde og positivitet. Tidligere studier har vist, at man kan reducere patientens oplevelse af stress gennem visuelle stimuli som billedkunst (5). På samme måde oplevede patienterne i undersøgelsen, at genkendeligheden i motiverne havde en beroligende effekt og skabte en glæde. Netop genkendeligheden var vigtig for mange patienter. Genkendeligheden relaterede sig til steder, hvor patienten havde været, eller til associationer, der ledte patientens tanker hen på tidligere oplevelser. Andre studier viser, at den subjektive opfattelse af smerte bliver påvirket i positiv retning af kognitive distraktive faktorer, som æstetisk stimulation, herunder visuel stimuli i form af billedkunst (1,4). Netop den distraktive faktor i patienternes billedvalg med genkendelighed og oplevelsen af hjemlighed, synes betydningsfuld. Billedkunsten er medvirkende til, at patienterne får et frirum fra deres sygdom eller indlæggelsen. Genkendeligheden viste sig i patienternes valg af billedmotiver, hvor de mest foretrukne motiver overvejende var af natur og dyr samt figurative motiver, mens abstrakt kunst stort set ikke blev udvalgt. På samme måde beskriver litteraturen, at patienter fravælger abstrakt kunst, mens natur, dyr og figurativ kunst var de foretrukne billedmotiver. Derudover er det beskrevet, at den abstrakte billedkunst kan have en negativ indvirkning på patienterne (16). Endvidere viste undersøgelsen, at billederne ofte blev udvalgt på baggrund af, at patienterne oplevede en mulighed i motivet til at lade fantasien råde. Patienterne var samtidig bevidste om, hvordan de brugte billedmotivet, så det på den måde skabte et psykisk overskud til at møde udfordringer. Undersøgelsens resultater viser endvidere, at patienterne oplever en glæde og optimisme, når der er visuelle stimuli gennem billedkunst. Bekymringer om sygdom træder i baggrunden. Metodekritik Projektets dataindsamling er gennemført over et år. Der blev afholdt ét fællesinterview, da det viste sig vanskeligt at få informanter til at deltage i fokusgruppeinterview. Endokrinologisk afdeling M behandler patienter fra hele Region Syddanmark. De store geografiske forskelle indenfor regionen viste sig at være en barriere i forhold til at få informanter nok til afholdelse af mere end ét fællesinterview. Det var i stedet muligt at afholde individuelle interviews. Fællesinterview og individuelle interviews blev afholdt med en semistruktureret interviewguide. Dataindsamlingsmetoden bidrog til åbenhed overfor uforudsete temaer og til at bevare fokus under interviewene (14). Klinisk_Sygepleje_ indd 25 24/10/

11 26 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Der blev udført face-validity på spørgeskemaet af både fagpersoner og informanter. I pilottesten blev 10 informanter kontaktet og bedt om at genudfylde og returnere spørgeskemaet. Det optimale havde været at interviewe informanterne om deres opfattelse og forståelse af spørgsmålene i spørgeskemaet. Dette var ikke muligt, hvorfor informanterne blev kontaktet pr. brev og bedt om at genudfylde samme spørgeskema. Ved sammenholdelse af besvarelser før og efter udskrivelse, gav det ikke anledning til væsentlige ændringer af spørgeskemaet (15). På baggrund af overensstemmelse i besvarelserne vurderedes spørgeskemaet for brugbart. Der blev inkluderet 130 patienter, som alle fik udleveret spørgeskema. Det kvantitative datamateriale bestod af 100 returnerede spørgeskemaer, således et frafald på 30 informanter. Frafaldet kan være betinget af, at informanterne alligevel ikke ønskede deltagelse. Desuden var det plejepersonalets opgave at indsamle spørgeskemaerne, når patienterne blev udskrevet. Denne uddelegering af opgaver i forhold til projektet til en stor personalegruppe kan have haft betydning for, at datamateriale er gået tabt. Ved at supplere den kvantitative måling med kvalitative data, opnås en mere nuanceret viden om og indsigt i, at andre ting end sygdom er på spil for patienterne, når de er indlagt. Dette er en vigtig viden i forhold til plejen til den indlagte patient samt til den fremtidige måde at tænke sygepleje og indretning af patientstuer på. Konklusion Undersøgelsen viser, at muligheden for selvvalgt billedkunst ved patientsengen er betydningsfuld for patienten. Patienterne har mulighed for at have indflydelse på de patientnære omgivelser, ligesom de oplever at have medindflydelse. Patienterne opfattede muligheden for selvvalgt billedkunst ved patientsengen som en form for omsorg, der tog højde for det enkelte individs ønsker. Endvidere afslører undersøgelsen, at selve billedmotivet har betydning for patientens velbefindende under indlæggelsen. Særligt genkendeligheden i motivet og følelsen af hjemlighed bidrog til, at patienterne følte tryghed under indlæggelsen. Ydermere viste resultaterne, at patienternes valg af billedmotiv havde betydning for deres humør under indlæggelsen. Patienterne udvalgte billedmotiver på baggrund af genkendelighed, der gav associationer til oplevelser i deres liv. Dermed skabte patienterne distraktion gennem billedmotivet, hvilket de oplevede som et frirum fra sygdom og indlæggelse. Implikationer for praksis Brugerinddragelse kan ske på flere niveauer. Nærværende undersøgelse har vist, at patienterne ønsker inddragelse i udsmykningen af de nære miljøer på sygehuse. I Danmark står vi overfor at skulle bygge nye sygehuse. Det giver mulighed for at inddrage patienterne fra start til slut, i både udformningen og udsmykningen af sygehuset. Der er behov for yder ligere undersøgelser af de effekter, som selvvalgt billedkunst har for patienterne. Samfundsøkonomisk kan der skabes en større viden om, Klinisk_Sygepleje_ indd 26 24/10/

12 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr hvorvidt selvvalgt billedkunst relaterer sig til kortere indlæggelsestid, og om det er smerteog angstreducerende. Taksigelser Tak til Tidens rammer v/claus Fink Isaksen, Sonovision v/karsten Andersen, afdelingssygeplejerske Birgitte Christensen og oversygeplejerske Charlotte Mose for idégenerering, levering af billeder, projektsamarbejde og økonomisk støtte. Tak til klinisk sygeplejespecialist Mette Rothmann, cand. scient san., ph.d., for videnskabelige drøftelser i forbindelse med analyse af data. Projektet er støttet med kr. fra Knud og Dagny Gad Andresens Fond. Kontaktperson Klinisk sygeplejespecialist, cand.scient.san. Karen Frandsen Endokrinologisk afdeling M Kløvervænget indg. 98, 2. sal, 5000 Odense C Tlf Sygeplejerske Tanja Juhl Jensen Endokrinologisk afdeling M Kløvervænget indg. 98, 2.sal, 5000 Odense C Tlf Udviklingssygeplejerske cand.cur. Anne Holm Nyland Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital Kløvervænget 6, indg. 93, 4. sal, 5000 Odense C Tlf Referencer 1. Diette GB, Lechtzin N, Haponik E, Devrotes A, Rubin HR. Distraction therapy with nature sights and sounds reduces pain during flexible bronchoscopy. A complementary approach to routine analgesia. Chest 2003;123: Gershon J, Zimand E, Lemos R, Rothbaum BO, Hodges L. Use of virtuel reality as distractor for painful procedures in a patient with pediatric cancer. A case study. Cyberpsychol Behav 2003;6: Schneider SM, Ellis M, Cooms WT, Shonk wiler EL, Folsom LC. Virtual reality intervention for older women with breast cancer. Cyberpsychol Behav 2003;6: Thommaso M, Sardaro M, Livrea P. Aesthetic value of paintings affects pain tresholds. Conscious Cogn 2008;(4): Ulric RS. Effects of viewing art om health outcomes. In: Frampton S, Charmel P (eds.). Putting patients first: Best Practices in Patient-Centered Care. 2 nd ed. San Francisco: Jossey-Bass; Dirkinck-Holmfeld K, Heslet L. Sansernes hospital. Arkitektens Forlag, København Sundhedsstyrelsen. Arkitektoniske rammer om fysisk aktivitet i psykiatrien. Sundhedsstyrelsen; Coenca CE. Mød patienten gennem fantasien. Sygeplejersken 2005;21:40-1. Klinisk_Sygepleje_ indd 27 24/10/

13 28 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr Frandsen AK, Ryhl C, Folmer MB, Fich LB, Øien TB, Sørensen NL, et al. Helende arkitektur. København: Institut for Arkitektur og Design Skriftserie nr. 29, Nanda U, Eisen SL. Undertaking an art survey to compare patient versus student art preferences. Enviro Behav 2008;40(2): Loop Company, Mollerup M et al. Patientens rejse i sundhedssektoren. Rapport over proces, erfaringer og resultater med brugerdreven innovation i sundhedssektoren. Odense Universitets Hospital, Sykepleiernes Samarbeid i Norden. Etiske retningslinier for sygeplejeforskning i Norden. Oslo: Vård i Norden, Halkier B. Fokusgrupper. 2. udg. København: Forlaget Samfundslitteratur; Kvale S, Brinkmann S. Introduktion til et håndværk. 2. udg. København: Hans Reitzels Forlag; Svenningsen H, Pedersen PU. Begrebet validitet og anvendelse af begrebet i praksis. Sygeplejersken 2008;15-16: Hathorn K, Nanda U. A guide to evidencebased art. The Center for Health Designs, Boolsen MW. Spørgeskemaundersøgelser fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene. København: Hans Reitzels Forlag; Jensen RN. Kunst på sygehuse: Rikshospitalet i Oslo. Ugeskr Læger 2007;169: Jacobsen CB, Pedersen VH, Albeck K. Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed en empirisk undersøgelse af fælles beslutningstagning og dagligdagens møder mellem patient og behandler. København: Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(3)/DSI Rapport Klinisk_Sygepleje_ indd 28 24/10/

Patientens Kunstbibliotek Kunst som positiv distraktion på patientstuen

Patientens Kunstbibliotek Kunst som positiv distraktion på patientstuen Patientens Kunstbibliotek Kunst som positiv distraktion på patientstuen Et samarbejde mellem Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital Sonovision, Odense og Tidens Rammer, Ringe 2 Projektbeskrivelse

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU

Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Mit oplæg: -Hvad menes der med Helende arkitektur? -Stressforskningens

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Patienttavler Baggrund Magnet Hospitals Baggrund Patient inddragelse Baggrund LUP 2012 Kontaktpersonsordningen Stuegang Udskrivningssamtale

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Pilottest af prædialysespørgeskema

Pilottest af prædialysespørgeskema Pilottest af prædialysespørgeskema Region Midtjylland Marts/april 2013 Baggrund og metode Pilottestning af et spørgeskema er en del af valideringsprocessen. Formålet med en pilottest er at fange forståelsesproblemer

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Ingrid Egerod Seniorforsker, PHD København, Danmark Patientdagbøger Ingrid Egerod 1 Projektgruppe Ingrid Egerod spl., cand.cur., PHD projektleder

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen Charlotte Ranzau Dall, kvalitetskoordinator Jette B. Falk-Sørensen, klinisk udviklingssygeplejerske Gynækologisk og

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Pladsbehov og indretning til svært overvægtige personer - en vejledning. Interviewrapport

Pladsbehov og indretning til svært overvægtige personer - en vejledning. Interviewrapport Pladsbehov og indretning til svært overvægtige personer - en vejledning Interviewrapport Den 18. november 2009 Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 Fællesønske... 4 Baggrund... 4 Kondensering og kategorisering...

Læs mere

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde?

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? PATIENTPERSPEKTIVET Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk PATIENTPERSPEKTIVET En kilde til viden Bente Martinsen,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Besvarelse af Spørgeskema

Besvarelse af Spørgeskema Besvarelse af Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Brøruphus Efterskole 0/5 . Er du pige eller dreng? Pige: 8 ( 55, %) Dreng: 66 (,6 %) I alt har 8 elever besvaret dette spørgeskema. Hvor gammel er

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring blev det først og fremmest for de mennesker, der har været tilknyttet hospice eller

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse af voksne indlagte patienters perspektiv på rektal temperaturmåling

En spørgeskemaundersøgelse af voksne indlagte patienters perspektiv på rektal temperaturmåling ORIGINALARTIKEL Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 4 2014 29 En spørgeskemaundersøgelse af voksne indlagte patienters perspektiv på rektal temperaturmåling A regional survey of hospitalized, adult patients

Læs mere

Kommunikativ omsorgsetik

Kommunikativ omsorgsetik Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte - før forandringen

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Oplæg ved Susanne Konnerup Oversygeplejerske AUH Master i organisationsetik, Sundhedsfaglig supervisor Mindfulnessinstruktør Program

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Kontaktpersonordningen Hvordan fungerer den? Undersøgelse af en børneafdeling

Kontaktpersonordningen Hvordan fungerer den? Undersøgelse af en børneafdeling 52 Klinisk Sygepleje 27. årgang nr. 1 2013 Originalartikel Kontaktpersonordningen Hvordan fungerer den? Undersøgelse af en børneafdeling The contact person system How does it work? A study at a children

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere