Aldersdiskrimination af unge sygeplejersker - og hvordan kultur som praksis kan lægge til grund herfor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aldersdiskrimination af unge sygeplejersker - og hvordan kultur som praksis kan lægge til grund herfor"

Transkript

1 Aldersdiskrimination af unge sygeplejersker - og hvordan kultur som praksis kan lægge til grund herfor Malene Aagesen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Anslag: Abstract Nærværende artikel ønsker at undersøge, hvordan aldersdiskrimination af unge sygeplejersker kan komme til udtryk. Artiklen tager sit empiriske afsæt i et kvalitativt interview med en novicesygeplejerske. Herigennem får vi indblik i, hvordan novicesygeplejersker kan blive mødt med en stereotyp opfattelse af, at faglig kompetence kommer med alder og erfaring. Dette er en kultur, man kan støde på i det danske sundhedsvæsen, og som for den pågældende sygeplejerske fører til oplevelsen af diskrimination. Unge sygeplejersker flygter fra faget De seneste år har sygeplejefaget været vidne til, en for faget uheldig tendens, hvor flere og flere unge og såkaldte novicesygeplejersker 1 forlader faget. Hver femte sygeplejerske, der blev uddannet i 2000, havde forladt faget inden ti år. Det er dobbelt så hurtigt som sygeplejerskerne, der blev uddannet i 1990 (Dansk Sygeplejeråd 2013). Dansk Sygeplejeråd peger på flere mulige årsager hertil. Højt på listen står det store arbejdspres, sygeplejersker er udsat for. Et arbejdspres som kan være svært håndterbart i tiden som nyuddannet. Ifølge tal fra Dansk Sygeplejeråd blev de opgaver, som i 2001 blev løst af 100 sygeplejersker, i 2011 løst af bare 75 sygeplejersker. Det betyder, ifølge næstformand, Dorte Steenberg, at flere rammes så hårdt af fysisk eller psykisk pres, at de søger helt væk fra sygeplejefaget. (Dansk Sygeplejeråd 2013). Skræmmende praksischok Netop arbejdsmiljøet, der affødes af et højt tempo og stort ansvar, kan give en svær start. Birgit Heimann Hansen, cand.cur., beskrev i sin ph.d. allerede tilbage i 2004, hvordan det kan være en udfordring, når der eksempelvis ikke er mulighed og basis for supervision efter voldsomme eller hektiske oplevelser. Desuden kan transitionen fra studerende til professionel være en stor omvæltning - et praksischok, hvor nyuddannede sygeplejersker kan opleve sig smidt ud i en anderledes og barsk hverdag. Transitionen indeholder ikke blot faglige men også sociale udfordringer, hvor den nyuddannede bytter medstuderende ud med kolleger og må lære at begå sig socialt på en afdeling (Dansk Sygeplejeråd 2004). I disse sociale forhold ligger der et kulturperspektiv, jeg finder interessant at gå nærmere i dybden med. Gennem empiri, der skal nuanceres i det følgende, fremgår det, hvorledes sundhedsvæsnet tilsyneladende kan bestå af så stærke magthierarkier, at unge, forholdsvis nyuddannede kan føle sig diskrimineret på arbejdet. 1 Begrebet novicesygeplejerske er alment kendt indenfor sygeplejefaget. Det har sine rødder i en syge- plejeteori af den amerikanske sygeplejeforsker, Patricia Benner, der beskriver, hvordan sygeplejersker går fra novice til ekspert i takt med oparbejdelse af erfaring. 1

2 Artiklens store undren består derfor i, om oplevelsen af diskrimination kan være et andet bud på, hvorfor novicesygeplejersker skifter job eller søger videreuddannelse. Teori og empiri Empirisk er artiklen forankret i et interview med en novicesygeplejerske. Desuden er artiklen inspireret af et debatindlæg bragt i tidsskriftet Information d. 4. marts Her diskuteres og problematiseres sygeplejerskens rolle, hvordan der tænkes om denne, og ikke mindst hvordan sygeplejersker positionerer sig selv og hinanden. I ønsket om en nuancering empirien gøres der brug af professor Kristian Larsens 2 tekst "En passende uvidenhed - om semiprofessions dobbelte læreplan eller jantelov". Teksten kortlægger på kritisk vis nogle problematikker vedrørende semiprofessionernes ageren, måden hvorpå de tænker om dem selv og hinanden samt den kontekst, de indgår i. Nærværende artikel arbejder på baggrund af den kvalitative metode indenfor det konstruktivistiske paradigme, hvor der ifølge professor Iben Jensen 3 søges at få indsigt i sociale mønstre, betydninger og komplekse handlinger (I. Jensen 2013, 24-25). Artiklen søger således ikke at afdække en objektiv virkelighed eller bestemt sandhed. Tværtimod søger artiklen at komme nærmere en forståelse af den kultur, informanten kan give os indsigt i, samt hvad de sociale forhold betyder for konstruktionen af den kultur hun oplever og er en del af. Herved kan der redegøres for det komplekse kulturbegreb og kultur som praksis, der beskrives i bogen "Grundbog i kulturforståelse", og som er artiklens kulturteoretiske omdrejningspunkt (I. Jensen 2013). Artiklen benytter desuden Alex Larsens 4 perspektiv på diskrimination (A. Larsen 2000). Kultur som praksis vil vise sig at få betydning for informantens oplevelse af diskrimination. Derfor er det væsentligt at belyse dette perspektiv, inden vi kan redegøre for kernen i artiklens problemfelt, som netop er diskrimination. Kulturel værdi Gennem interviewet med den unge operationssygeplejerske har jeg fået indblik i den arbejdskultur, sygeplejersker kan indgå i. Informanten giver et indblik i hendes felt og praksis, som vi ved hjælp af Jensens kulturbegreber kan udfolde yderligere. Inspireret af Bourdieu kan vi anskue operationsafdelingen som et socialt felt, hvor der hersker bestemte logikker, normer og regler, og hvor der stilles bestemte krav (I. Jensen 2013, 44-47). I feltet giver bestemte værdier særlig magt og prestige - værdier som Bourdieu betegner kapitaler (I. Jensen 2013, 44). I operationsafdelingen har det en særlig værdi at have specialeerfaring, anciennitet og en passende alder: "Man taler meget om sådan forskellige former for erfaring. Om man har specialeerfaring eller om man har erfaring som sygeplejerske generelt. Og egentlig, hvis man ikke har specialeerfaring, betragtes det ikke som om, man har noget erfaring. Og jeg har jo så kun et år fra en anden afdeling, så jeg betragtes som fuldstændig grøn." (interview) 2 Professor og viceinstitutleder for institut for læring og filosofi, AAU. 3 Professor i kultursociologi ved institut for læring og filosofi, AAU. 4 Cand. phil. i historie og fuldmægtig i Arbejdsmarkedsstyrelsen. 2

3 Denne artikel søger hverken at udfolde Bourdieus kapitalbegreb eller den afmagt, informanten oplever. Til gengæld vil jeg nu belyse den undertykkelse, informanten specifikt oplever på baggrund af de kulturelle tendenser, der eksisterer på afdelingen. Problemet er; hvad kan en kvinde på 27 år med 2 års anciennitet stille op, når det, der har værdi på operationsafdelingen er specialeerfaring, anciennitet og en passende alder? Hun domineres og positioneres som resultat heraf under hendes, på papiret, ligestillede sygeplejerskekolleger. Jeg forstår herved, at dette perspektiv siger noget om den praksiskultur, der eksisterer på operationsafdelingen; altså hvordan vi "gør" sygeplejerske her. Dominans og jantelov set i lyset af kultur som praksis Kristian Larsen beskriver i føromtalte tekst nogle af de praksisser, eksempelvis sygeplejersker indordner sig under. Teksten behandler flere perspektiver, end jeg gør brug af i denne artikel. Derfor fremhæves her primært læreplanen - eller janteloven - som er et udtryk for de forhold, professionen (her sygeplejersken) skal lære sig, samt hvordan den skal opføre sig. Læreplanen kan sammenlignes med begrebet kultur som praksis, idet det siger noget om, hvordan man "gør" sygeplejerske. Denne praksis indebærer nogle vigtige sociale perspektiver, hvor sygeplejersken socialiserer og positionerer sig gennem de dominerendes begreber, klassifikationer og logikker (K. Larsen 2009, 45). Med andre ord; de øverst positionerede i hierarkiet sætter den faglige og sociale dagsorden gennem sociale aktioner og relationer. Der tages imidlertid med i betragtning, at historien omkring professionernes position i et felt er arbitrær, og at der arbejdes under nogle vilkår, som har en lang historie og er ganske svære at overskue og ændre (K. Larsen 2009, 43). Derfor må disse arbitrære forhold være af væsentlig betydning for den kultur, den nyuddannede ser ud til at kunne forvente at møde og skulle indordne sig under. Jeg finder det relevant at gå yderligere i dybden med disse arbitrære forhold, idet det viser sig, at problemstillingen er et aktuelt emne i samfundsdebatten. Tidsskriftet Information kunne 4. marts 2014 præsentere det føromtalte debatindlæg skrevet af en sygeplejerskestuderende, der blandt andet problematiserer, hvordan sygeplejersker positionerer sig selv og hinanden. Debatindlægget er en personlig beretning om en irritation over det vilkårlige erhvervsliv, hun går i møde. Hun oplever, at nyuddannedes teoretiske kompetencer hverken bliver brugt konstruktivt eller innovativt, og dertil spørger hun: "Hvis sygeplejersken bliver opfattet, og i øvrigt opfatter sig selv, som lægens praktiske stumtjener, hvad er så argumentationen for, at sygeplejefaget er andet end stum underkategori af lægevidenskaben?" (M. V. Jensen 2014). Til trods for at debatindlægget ikke har noget videnskabeligt belæg, mener jeg, at ovenstående citat er en interessant betragtning i relation til de tidligere nævnte arbitrære forhold. Det er også et praksisnært og aktuelt eksempel, der understreger relevansen for denne artikel. Jeg mener, at det er værd at overveje, om ikke disse praksisser er udtryk for et socialt konstrueret fænomen, når sygeplejersker, som Kristian Larsen beskriver det, indgår i en rangorden, der holder dem selv og hinanden på plads (K. Larsen 2009, 48). Denne praksis, sygeplejersker er underlagt og fastholder hinanden i, skal forklares yderligere. Først er der plads til en undren: mon denne praksis er særligt udfordrende for unge mennesker, der ikke tidligere har været bekendt med en sådan kultur? Kunne man forestille sig, at nogle af de ekstra mange, der forlader faget kunne have problemer med at integrere sig, måske endda assimilere sig? 3

4 Den fasttømrede kultur I mit interview med en ung operationssygeplejerske fremgår det tydeligt, hvor frustrerende det kan være, at være ung i en fasttømret kultur. Hun arbejder i en specialiseret afdeling, hvor hun er markant yngre end flertallet, og hvor der er tydelige grupperinger blandt personalegruppen baseret på alder og dertilhørende erfaring. En gruppe sygeplejersker på omkring 60 år har været ansat på afdelingen i 15 år, og det fremgår tydligt i interviewet, hvordan det er denne gruppe, der sætter dagsordnen i forhold til anerkendelse af faglige kompetencer. Desuden oplever informanten en tendens til, at sygeplejersker med børn tilgodeses i forhold til dækning af vagter, og at en ung singlepige uden børn på den baggrund burde kunne gå mere på kompromis med privatlivet. Ovenstående er en del af de frustrationer, der kan forekomme på daglig basis, og som hun efterhånden oplever diskriminerende. Hertil fortæller hun: "... det er både noget, jeg synes, der florerer i dagligdagen, hvor jeg ofte får at vide at jeg er ny eller grøn eller ung. Og ofte når vi har samtaler, både når det er for sjov, men også når det handler om noget fagligt, skal min alder og anciennitet også nævnes. Det synes jeg, er meget... Det kan være ret frustrerende, fordi jeg på en eller anden måde bliver frataget mine argumenter." (interview) Hun fortæller, hvordan alle fastholdes i de roller, de på baggrund af afdelingen spilleregler er tildelt. At være ung er noget, der hverken værdsættes eller anerkendes fagligt, og hun fortæller om en anden ung kollega, der efter 5 år i afdelingen stadig betragtes som uerfaren. Ifølge informanten ligger der et diskriminerende element i de relationer og den kultur, der indgår i afdelingen. I særligt én situation har hun oplevet at føle sig diskrimineret på både alder og faglighed. Efter at have truffet en beslutning i en akut situation, opstår der en konflikt mellem hende og en ældre kollega, som er uenig i hendes beslutning: "(...) jeg præsenterer mine argumenter, så siger hun til mig, at det handler om, at jeg ikke har været der særligt længe, og når jeg på et tidspunkt har mere erfaring, vil jeg forstå det. (...) det var en beslutning, som jeg havde faglige argumenter for. Det var med baggrund i en viden og et ansvar, som jeg sagtens kunne tage. Hvorefter hun gentog sit argument med, ja... Hun kunne lige så godt have sagt ung, dum og uansvarligt. På en eller anden måde fuldstændig afvæbnede mig ved at bruge min anciennitet, ved at bruge min alder imod mig, følte jeg." (interview) Det er værd at have med i betragtning, at den erfarne sygeplejerske ikke nødvendigvis har haft til hensigt at diskriminere hendes yngre kollega. Der kan naturligvis være helt andre bevæggrunde for hendes måde at reagere på. Jeg tænker her på, om hun eksempelvis kunne føle sig truet på sin faglighed, og ikke havde lyst til at tabe ansigt til en yngre (og måske dygtigere) kollega? Om hun følte, at hendes yngre sygeplejerske i henhold til normative, uskrevne regler selvsagt måtte prøve at stikke en finger i jorden, inden hun gik i offensiven. Ja, i øvrigt kender vi jo ikke til alle de relationelle perspektiver, der ligger i deres kollegiale forhold, ligesom vi ikke kender til konfrontationens nonverbale kommunikationsforhold. Faktum er bare, at det i denne sammenhæng er sagen uvedkommende. Diskrimination er nemlig ikke altid tiltænkt, men hensigten er ikke afgørende for, om der er tale om diskrimination eller ej. Det er virkningen (I. Jensen 2013, 153) (A. Larsen 2000, 71). 4

5 Hvorfor diskrimination og ikke bare irritation? "Diskrimination er ikke altid tilsigtet, men er også et resultat af den måde, vores arbejdspladser eller samfundsinstitutioner er indrettet på" (I. Jensen 2013, 153). Lad os dvæle et øjeblik ved netop den måde, hvorpå informantens arbejdsplads er indrettet. På baggrund af den indsigt, vi får gennem informanten, er operationsafdelingen tilsyneladende indrettet således, at "de gamle" har mere magt end "de unge". Det har de ifølge informanten dels på grund af deres erfaring, men også fordi de er en stærk gruppe, der så at sige har positioneret dem selv i en dominerende rolle i forhold til resten af personalegruppen. "Altså, de er stadigvæk meget styrende på afdelingen. (...) Og sidder så de også på en eller anden måde på rigtig meget af fagligheden. Det er svært at forklare, men det er meget dem, der sådan bestemmer, hvad det er, der bliver vurderet som fagligt." (interview) Vi får en forståelse af, at operationsafdelingen er indrettet således, at en bestemt gruppering i personalet så at sige sidder på magten, hvorunder restgruppen må indordne sig. Denne gruppering ser desuden ud til at have monopol på vurderingen af værdifulde (faglige) forhold i afdelingen. I det lys kan afdelingens mentalitet betragtes som det, Kristian Larsen betegner som loyal i forhold til læreplanen: "De skal acceptere spillet og spillereglerne som naturlige - samtidig med at alt kan tages op til forhandling i det åbne liberale samfund" (K. Larsen 2009, 44). Disse spilleregler omfatter så at sige alle, og "spillet" inkluderer som tidligere nævnt også en dominans, hvor sygeplejerskerne positionerer sig i forhold til hinanden. Spillereglerne kan på den måde betragtes som en del af den kultur som praksis, der finder sted på operationsafdelingen. Men har erfaring som værdi da ikke sin berettigelse, kan man spørge? Er det da ikke meningen, at uerfarne lærer af erfarne, ligesom børn lærer af voksne? Denne artikel søger ingenlunde at negligere erfaringsbaserede kompetencer, som absolut er givtige og værdifulde i mange henseender. Omvendt kan man spørge: Er man så en dårlig sygeplejerske, når man kun har få års erfaring? Og er det så overhovedet nødvendigt med en sygeplejerskeuddannelse, hvis alt alligevel skal læres fra bunden i en given ansættelse? På hvilket grundlag vurderes faglighed - og vurderes det overhovedet? Når informanten rent faktisk mente, at hun havde faglige argumenter for hendes beslutning, hvordan kunne hendes kollega da afvise hende? Et argument for, at beslutningen var forkert, var, at hun var for ung til at forstå sammenhængen. Hvad kan hun gøre ved det? Vente ti år til hun har bevæget sig nærmere den kapital, der har værdi? Og hvorfor føltes dette så som diskriminerende og ikke bare irriterende? "Fordi når jeg udfører et stykke arbejde, som jeg har taget en uddannelse til og jeg tager et kæmpestort ansvar ved at være sygeplejerske - især når man står i de her skrøbelige vagter, hvor vi ikke er så mange. Når jeg tager nogle beslutninger, som jeg synes, jeg kan tage ansvar for, og mine kolleger er uenige, og det argument, der bliver fremsat... Altså, jeg synes det bliver personligt, altså jeg synes, det kommer til at handle om de forkerte ting." (interview) Diskriminerende kategorisering Et grundlæggende element ved diskrimination består ifølge Jensen i, at man betragter personer som kategori frem for et enkelt individ (I. Jensen 2013, 33). Ifølge informanten vurderes hun netop ikke på baggrund af hendes fagligt fremsatte argumenter, men udelukkende på baggrund af alder og erfaring. Jensen italesætter stigmatiseringen således "det er sådan nogle som hende" (I. Jensen 2013, 33). Netop denne kategorisering er problematisk 5

6 at håndtere for informanten, og det kunne bestemt betragtes som årsagen til, hvorfor hun oplever, at det kommer til at handle om noget andet (end hendes faglighed). Det kommer præcis til at handle om kategorien "unge sygeplejersker" frem for at handle om informanten - individet - og hendes faglige kompetencer. Således har hun ikke nogen indflydelse på, hvordan situationen kunne løses, hvilket sætter hende i en magtesløs situation. Det havde faktisk ingen betydning, hvilke argumenter hun fremsatte. Hun ville stadig tilhøre kategorien ung sygeplejerske, og denne kategorisering er et andet væsentligt element diskrimination (I. Jensen 2013, 34). Alex Larsen belyser i tråd med ovenstående, hvordan forskelsbehandling kan have indflydelse på oplevelsen af diskrimination. Han beskriver, hvordan det kan være positivt at forskelsbehandle i ønsket om at skabe reel lighed. Dog får forskelsbehandling karakter af diskrimination, når forskellige forhold behandles ens uden hensyn til deres forskellighed eller omvendt, når lige forhold bliver behandlet forskelligt (A. Larsen 2000, 73). Desuden er det ifølge FN's menneskerettigheder ulovligt at forskelsbehandle på baggrund af eksempelvis alder, og det er et eksempel på direkte diskrimination (I. Jensen 2013, 157). Dette støtter op om urimeligheden i ovenstående beskrivelse af den magtesløse situation, informanten står i, når hendes argumenter afvises på baggrund af hendes alder. Direkte, indirekte eller institutionel diskrimination? Selvom diskriminationen i denne situation er rimelig åbenlys, kan det diskuteres, om det kan betragtes som direkte diskrimination i forhold til det generelle billede. Man kan sige, at operationsafdelingen trods alt har valgt at ansætte en sygeplejerske, som er udenfor den kategori, de betragter som velkvalificeret. Dette formentlig med tanke på, at hun vil blive det med tiden. Tilsyneladende først om ti år dog. Alligevel bærer den specifikke situation præg af at være direkte diskriminerende informanten og hendes kollega imellem. Diskriminationsforholdet kan dog også have karakter af indirekte diskrimination. Indirekte diskrimination kan i et ansættelsesforhold komme til udtryk i krav til en ansat, der ikke er nødvendige for at kunne bestride jobbet (I. Jensen 2013, 159). Som sådan er det ikke arbejdspladsen som institution, der fremsætter den omtalte aldersdiskrimination. Det er den tidligere omtalte kultur, der holder sygeplejerskerne på den rette plads. Indirekte er alder og erfaring et krav for anerkendelse i (i hvert fald den fasttømrede del af) personalegruppen. Men er alder en nødvendighed for at kunne varetage jobbet som operationssygeplejerske? Det kan det vel ikke være, når afdelingen har valgt at ansætte en ung sygeplejerske. Således bliver den indirekte diskrimination altså synlig, når informanten degraderes på baggrund af alder. Og så kunne man vel tale om, hvorvidt der foregår diskrimination af institutionel og strukturel karakter i sundhedsvæsnet. Ifølge Jensen kan der tales om institutionel diskrimination, når en institutions struktur er indrettet på en sådan måde, at en gruppe personer ikke får de fornødne muligheder for at klare sig på lige vilkår med andre (I. Jensen 2013, 160). Det kan ikke udelukkes, at dette netop er hvad informanten oplever. Men med den sparsomme empiri, denne artikel gør brug af, vil denne diskussion blive usaglig. Alligevel tegner der sig om ikke andet, på baggrund af Kristian Larsens tekst, et billede af en struktur, kultur og et hierarki, der kan være svært at navigere i eller ud af. Et billede, hvor rangordnen ikke kun omfatter sygeplejerskerne men bestemt også andre faggrupper i sundhedsvæsnet. Et eksempel kunne lige såvel komme fra det tidligere nævnte debatindlæg fra Information, hvor den sygeplejerskestuderende beskriver følgende: 6

7 "Det giver et sæt i mig, da kirurgen kigger op over sit mundbind, får øje på mig og siger:»tørrer du lige det dér op?«han nikker mod noget blod, der er sprøjtet over på monitoren." (M. V. Jensen 2014) Denne udtalelse synes at kunne tyde en forskrækkelse over, at lægen har disse forventninger til den sygeplejerskestuderende. Fordi hun befinder sig nederst på stigen? Fordi lægen ville demonstrere sin magt på operationsstuen? Fordi hun simpelthen stod tættest på? Ifølge Kristian Larsen kan kulturen omkring semiprofessionerne decideret betragtes som selvundertrykkende, hvor man kender sin plads og "som en del af den faglige identitet er vedkommende loyal med den herskende, 'naturlige' konstruktion af spillet og spillereglerne, som der ageres indenfor." (K. Larsen 2009, 51). Samtidig kæmpes den faglige kamp snarere nedad eller stillesiddende (eksempelvis med social- og sundhedsassistenter eller andre sygeplejersker), end der kæmpes opad (eksempelvis med læger) (K. Larsen 2009, 51). Således kan det vel ikke udelukkes, at der kan foregå institutionel eller strukturel diskrimination i sundhedsvæsnet. Imidlertid er vi bevidste om, at diskrimination ikke altid er tilsigtet, men at det også kan være et resultat af måden, hvorpå vores arbejdspladser eller samfundsinstitutioner er indrettet på. I et videre arbejde kunne denne problemstilling være interessant at se nærmere på. Opsummering Denne artikel har redegjort for kultur som praksis i en bestemt kontekst i sundhedsvæsnet, samt hvad kulturen kan betyde for en ung sygeplejerske. Vi er blevet bekendt med, at flere og flere unge sygeplejersker forlader faget. Bud på årsagen hertil har fra fagbevægelsen eksempelvis været et krævende psykisk og fysisk pres - et arbejdsmiljø, der kan være svært at håndtere som ung og nyuddannet. Artiklen har været nysgerrig på, hvorvidt dette arbejdsmiljø også kunne omfatte elementer af diskrimination på baggrund af kultur. Med udgangspunkt i empiri og teori er vi kommet nærmere en forståelse af, hvori denne kultur kan bestå. Vi er her blevet bekendt med, at den kultur, informanten møder, ser ud til at indeholde nogle strukturer, der kan gøre en ung sygeplejerske magtesløs, og som i den pågældende situation kommer til udtryk i diskrimination. Kunne det tænkes at denne kultur som praksis er særligt udfordrende for unge mennesker, der ikke tidligere har været bekendt med en sådan kultur? Kan diskrimination af unge sygeplejersker som resultat af det bastante magthierarki kan være et bud på, hvorfor de forlader faget? Min undren må indtil videre stå hen i det uvisse. Denne artikel har hverken empirisk eller teoretisk belæg for at konkludere yderligere på de diskriminerende forhold. Men jeg undrer mig stadig. 7

8 Referencer Dansk Sygeplejeråd. Svær start kan koste sygeplejersker (senest hentet eller vist den ).. Sygeplejersker flygter fra faget (senest hentet eller vist den ).. Sygeplejersker forlader faget (senest hentet eller vist den ). Jensen, Iben. Grundbog i kulturforståelse. Årg bind. Frederiksberg: Samfundslitteratur, Kap. 1, 4 & 12. Jensen, Mette Valdersdorf. Information Mette Valdersdorf Jensen (senest hentet eller vist den ). Larsen, Alex.»Etnisk diskrimination, ligestilling og integration på arbejdsmakedet.«tidsskrift for arbejdsliv 2, nr. 2 (2000): Larsen, Kristian.»En passende mængde uvidenhed.«gjallerhorn 10 (2009): Desuden er der foretaget et kvalitativt interview med en sygeplejerske d. 26. februar

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD Vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven 28) Trivsel er en følelse der opstår mellem personen og omgivelserne. Arbejdspladser med god trivsel er kendetegnende

Læs mere

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet - pædagogernes kulturelle antagelser om sig selv i et samfundsperspektiv Pernille Bonderup Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

HER & NU DET VIGTIGSTE

HER & NU DET VIGTIGSTE Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne

Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Anerkendelse eller miskendelse Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Problemformulering Hvordan beskriver etniske minoritetsunge, der er i risiko for marginalisering, at deres sproglige,

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Fag og arbejdsmiljø Stormøde DSR 24. oktober 2011

Fag og arbejdsmiljø Stormøde DSR 24. oktober 2011 Fag og arbejdsmiljø Stormøde DSR 24. oktober 2011 www.amk.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Mening i arbejdet er: det rigtige arbejde det, jeg er ansat til det, jeg er uddannet

Læs mere

Efterløn som opskrift på fremtidens arbejdsmarked

Efterløn som opskrift på fremtidens arbejdsmarked En artikel fra KRITISK DEBAT Efterløn som opskrift på fremtidens arbejdsmarked Skrevet af: Einar Baldursson Offentliggjort: 15. juni 2011 Når efterlønnen forsøges forsvaret er argumentet som regel, at

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne. Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering

Læs mere

Louise Hvitved. Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet. Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011

Louise Hvitved. Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet. Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011 Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011 Problematikker i erhvervsuddannelserne Fra politisk side er der sat mål om, at 95 % af en

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

BIOANALYTIKERSTUDERENDE

BIOANALYTIKERSTUDERENDE FOR BIOANALYTIKERSTUDERENDE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED DEN KLINISKE DEL AF UDDANNELSEN om denne pjece Nu skal du snart ud i laboratoriet og afprøve det, du har lært. På laboratoriet skal du også

Læs mere