Aldersdiskrimination af unge sygeplejersker - og hvordan kultur som praksis kan lægge til grund herfor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aldersdiskrimination af unge sygeplejersker - og hvordan kultur som praksis kan lægge til grund herfor"

Transkript

1 Aldersdiskrimination af unge sygeplejersker - og hvordan kultur som praksis kan lægge til grund herfor Malene Aagesen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Anslag: Abstract Nærværende artikel ønsker at undersøge, hvordan aldersdiskrimination af unge sygeplejersker kan komme til udtryk. Artiklen tager sit empiriske afsæt i et kvalitativt interview med en novicesygeplejerske. Herigennem får vi indblik i, hvordan novicesygeplejersker kan blive mødt med en stereotyp opfattelse af, at faglig kompetence kommer med alder og erfaring. Dette er en kultur, man kan støde på i det danske sundhedsvæsen, og som for den pågældende sygeplejerske fører til oplevelsen af diskrimination. Unge sygeplejersker flygter fra faget De seneste år har sygeplejefaget været vidne til, en for faget uheldig tendens, hvor flere og flere unge og såkaldte novicesygeplejersker 1 forlader faget. Hver femte sygeplejerske, der blev uddannet i 2000, havde forladt faget inden ti år. Det er dobbelt så hurtigt som sygeplejerskerne, der blev uddannet i 1990 (Dansk Sygeplejeråd 2013). Dansk Sygeplejeråd peger på flere mulige årsager hertil. Højt på listen står det store arbejdspres, sygeplejersker er udsat for. Et arbejdspres som kan være svært håndterbart i tiden som nyuddannet. Ifølge tal fra Dansk Sygeplejeråd blev de opgaver, som i 2001 blev løst af 100 sygeplejersker, i 2011 løst af bare 75 sygeplejersker. Det betyder, ifølge næstformand, Dorte Steenberg, at flere rammes så hårdt af fysisk eller psykisk pres, at de søger helt væk fra sygeplejefaget. (Dansk Sygeplejeråd 2013). Skræmmende praksischok Netop arbejdsmiljøet, der affødes af et højt tempo og stort ansvar, kan give en svær start. Birgit Heimann Hansen, cand.cur., beskrev i sin ph.d. allerede tilbage i 2004, hvordan det kan være en udfordring, når der eksempelvis ikke er mulighed og basis for supervision efter voldsomme eller hektiske oplevelser. Desuden kan transitionen fra studerende til professionel være en stor omvæltning - et praksischok, hvor nyuddannede sygeplejersker kan opleve sig smidt ud i en anderledes og barsk hverdag. Transitionen indeholder ikke blot faglige men også sociale udfordringer, hvor den nyuddannede bytter medstuderende ud med kolleger og må lære at begå sig socialt på en afdeling (Dansk Sygeplejeråd 2004). I disse sociale forhold ligger der et kulturperspektiv, jeg finder interessant at gå nærmere i dybden med. Gennem empiri, der skal nuanceres i det følgende, fremgår det, hvorledes sundhedsvæsnet tilsyneladende kan bestå af så stærke magthierarkier, at unge, forholdsvis nyuddannede kan føle sig diskrimineret på arbejdet. 1 Begrebet novicesygeplejerske er alment kendt indenfor sygeplejefaget. Det har sine rødder i en syge- plejeteori af den amerikanske sygeplejeforsker, Patricia Benner, der beskriver, hvordan sygeplejersker går fra novice til ekspert i takt med oparbejdelse af erfaring. 1

2 Artiklens store undren består derfor i, om oplevelsen af diskrimination kan være et andet bud på, hvorfor novicesygeplejersker skifter job eller søger videreuddannelse. Teori og empiri Empirisk er artiklen forankret i et interview med en novicesygeplejerske. Desuden er artiklen inspireret af et debatindlæg bragt i tidsskriftet Information d. 4. marts Her diskuteres og problematiseres sygeplejerskens rolle, hvordan der tænkes om denne, og ikke mindst hvordan sygeplejersker positionerer sig selv og hinanden. I ønsket om en nuancering empirien gøres der brug af professor Kristian Larsens 2 tekst "En passende uvidenhed - om semiprofessions dobbelte læreplan eller jantelov". Teksten kortlægger på kritisk vis nogle problematikker vedrørende semiprofessionernes ageren, måden hvorpå de tænker om dem selv og hinanden samt den kontekst, de indgår i. Nærværende artikel arbejder på baggrund af den kvalitative metode indenfor det konstruktivistiske paradigme, hvor der ifølge professor Iben Jensen 3 søges at få indsigt i sociale mønstre, betydninger og komplekse handlinger (I. Jensen 2013, 24-25). Artiklen søger således ikke at afdække en objektiv virkelighed eller bestemt sandhed. Tværtimod søger artiklen at komme nærmere en forståelse af den kultur, informanten kan give os indsigt i, samt hvad de sociale forhold betyder for konstruktionen af den kultur hun oplever og er en del af. Herved kan der redegøres for det komplekse kulturbegreb og kultur som praksis, der beskrives i bogen "Grundbog i kulturforståelse", og som er artiklens kulturteoretiske omdrejningspunkt (I. Jensen 2013). Artiklen benytter desuden Alex Larsens 4 perspektiv på diskrimination (A. Larsen 2000). Kultur som praksis vil vise sig at få betydning for informantens oplevelse af diskrimination. Derfor er det væsentligt at belyse dette perspektiv, inden vi kan redegøre for kernen i artiklens problemfelt, som netop er diskrimination. Kulturel værdi Gennem interviewet med den unge operationssygeplejerske har jeg fået indblik i den arbejdskultur, sygeplejersker kan indgå i. Informanten giver et indblik i hendes felt og praksis, som vi ved hjælp af Jensens kulturbegreber kan udfolde yderligere. Inspireret af Bourdieu kan vi anskue operationsafdelingen som et socialt felt, hvor der hersker bestemte logikker, normer og regler, og hvor der stilles bestemte krav (I. Jensen 2013, 44-47). I feltet giver bestemte værdier særlig magt og prestige - værdier som Bourdieu betegner kapitaler (I. Jensen 2013, 44). I operationsafdelingen har det en særlig værdi at have specialeerfaring, anciennitet og en passende alder: "Man taler meget om sådan forskellige former for erfaring. Om man har specialeerfaring eller om man har erfaring som sygeplejerske generelt. Og egentlig, hvis man ikke har specialeerfaring, betragtes det ikke som om, man har noget erfaring. Og jeg har jo så kun et år fra en anden afdeling, så jeg betragtes som fuldstændig grøn." (interview) 2 Professor og viceinstitutleder for institut for læring og filosofi, AAU. 3 Professor i kultursociologi ved institut for læring og filosofi, AAU. 4 Cand. phil. i historie og fuldmægtig i Arbejdsmarkedsstyrelsen. 2

3 Denne artikel søger hverken at udfolde Bourdieus kapitalbegreb eller den afmagt, informanten oplever. Til gengæld vil jeg nu belyse den undertykkelse, informanten specifikt oplever på baggrund af de kulturelle tendenser, der eksisterer på afdelingen. Problemet er; hvad kan en kvinde på 27 år med 2 års anciennitet stille op, når det, der har værdi på operationsafdelingen er specialeerfaring, anciennitet og en passende alder? Hun domineres og positioneres som resultat heraf under hendes, på papiret, ligestillede sygeplejerskekolleger. Jeg forstår herved, at dette perspektiv siger noget om den praksiskultur, der eksisterer på operationsafdelingen; altså hvordan vi "gør" sygeplejerske her. Dominans og jantelov set i lyset af kultur som praksis Kristian Larsen beskriver i føromtalte tekst nogle af de praksisser, eksempelvis sygeplejersker indordner sig under. Teksten behandler flere perspektiver, end jeg gør brug af i denne artikel. Derfor fremhæves her primært læreplanen - eller janteloven - som er et udtryk for de forhold, professionen (her sygeplejersken) skal lære sig, samt hvordan den skal opføre sig. Læreplanen kan sammenlignes med begrebet kultur som praksis, idet det siger noget om, hvordan man "gør" sygeplejerske. Denne praksis indebærer nogle vigtige sociale perspektiver, hvor sygeplejersken socialiserer og positionerer sig gennem de dominerendes begreber, klassifikationer og logikker (K. Larsen 2009, 45). Med andre ord; de øverst positionerede i hierarkiet sætter den faglige og sociale dagsorden gennem sociale aktioner og relationer. Der tages imidlertid med i betragtning, at historien omkring professionernes position i et felt er arbitrær, og at der arbejdes under nogle vilkår, som har en lang historie og er ganske svære at overskue og ændre (K. Larsen 2009, 43). Derfor må disse arbitrære forhold være af væsentlig betydning for den kultur, den nyuddannede ser ud til at kunne forvente at møde og skulle indordne sig under. Jeg finder det relevant at gå yderligere i dybden med disse arbitrære forhold, idet det viser sig, at problemstillingen er et aktuelt emne i samfundsdebatten. Tidsskriftet Information kunne 4. marts 2014 præsentere det føromtalte debatindlæg skrevet af en sygeplejerskestuderende, der blandt andet problematiserer, hvordan sygeplejersker positionerer sig selv og hinanden. Debatindlægget er en personlig beretning om en irritation over det vilkårlige erhvervsliv, hun går i møde. Hun oplever, at nyuddannedes teoretiske kompetencer hverken bliver brugt konstruktivt eller innovativt, og dertil spørger hun: "Hvis sygeplejersken bliver opfattet, og i øvrigt opfatter sig selv, som lægens praktiske stumtjener, hvad er så argumentationen for, at sygeplejefaget er andet end stum underkategori af lægevidenskaben?" (M. V. Jensen 2014). Til trods for at debatindlægget ikke har noget videnskabeligt belæg, mener jeg, at ovenstående citat er en interessant betragtning i relation til de tidligere nævnte arbitrære forhold. Det er også et praksisnært og aktuelt eksempel, der understreger relevansen for denne artikel. Jeg mener, at det er værd at overveje, om ikke disse praksisser er udtryk for et socialt konstrueret fænomen, når sygeplejersker, som Kristian Larsen beskriver det, indgår i en rangorden, der holder dem selv og hinanden på plads (K. Larsen 2009, 48). Denne praksis, sygeplejersker er underlagt og fastholder hinanden i, skal forklares yderligere. Først er der plads til en undren: mon denne praksis er særligt udfordrende for unge mennesker, der ikke tidligere har været bekendt med en sådan kultur? Kunne man forestille sig, at nogle af de ekstra mange, der forlader faget kunne have problemer med at integrere sig, måske endda assimilere sig? 3

4 Den fasttømrede kultur I mit interview med en ung operationssygeplejerske fremgår det tydeligt, hvor frustrerende det kan være, at være ung i en fasttømret kultur. Hun arbejder i en specialiseret afdeling, hvor hun er markant yngre end flertallet, og hvor der er tydelige grupperinger blandt personalegruppen baseret på alder og dertilhørende erfaring. En gruppe sygeplejersker på omkring 60 år har været ansat på afdelingen i 15 år, og det fremgår tydligt i interviewet, hvordan det er denne gruppe, der sætter dagsordnen i forhold til anerkendelse af faglige kompetencer. Desuden oplever informanten en tendens til, at sygeplejersker med børn tilgodeses i forhold til dækning af vagter, og at en ung singlepige uden børn på den baggrund burde kunne gå mere på kompromis med privatlivet. Ovenstående er en del af de frustrationer, der kan forekomme på daglig basis, og som hun efterhånden oplever diskriminerende. Hertil fortæller hun: "... det er både noget, jeg synes, der florerer i dagligdagen, hvor jeg ofte får at vide at jeg er ny eller grøn eller ung. Og ofte når vi har samtaler, både når det er for sjov, men også når det handler om noget fagligt, skal min alder og anciennitet også nævnes. Det synes jeg, er meget... Det kan være ret frustrerende, fordi jeg på en eller anden måde bliver frataget mine argumenter." (interview) Hun fortæller, hvordan alle fastholdes i de roller, de på baggrund af afdelingen spilleregler er tildelt. At være ung er noget, der hverken værdsættes eller anerkendes fagligt, og hun fortæller om en anden ung kollega, der efter 5 år i afdelingen stadig betragtes som uerfaren. Ifølge informanten ligger der et diskriminerende element i de relationer og den kultur, der indgår i afdelingen. I særligt én situation har hun oplevet at føle sig diskrimineret på både alder og faglighed. Efter at have truffet en beslutning i en akut situation, opstår der en konflikt mellem hende og en ældre kollega, som er uenig i hendes beslutning: "(...) jeg præsenterer mine argumenter, så siger hun til mig, at det handler om, at jeg ikke har været der særligt længe, og når jeg på et tidspunkt har mere erfaring, vil jeg forstå det. (...) det var en beslutning, som jeg havde faglige argumenter for. Det var med baggrund i en viden og et ansvar, som jeg sagtens kunne tage. Hvorefter hun gentog sit argument med, ja... Hun kunne lige så godt have sagt ung, dum og uansvarligt. På en eller anden måde fuldstændig afvæbnede mig ved at bruge min anciennitet, ved at bruge min alder imod mig, følte jeg." (interview) Det er værd at have med i betragtning, at den erfarne sygeplejerske ikke nødvendigvis har haft til hensigt at diskriminere hendes yngre kollega. Der kan naturligvis være helt andre bevæggrunde for hendes måde at reagere på. Jeg tænker her på, om hun eksempelvis kunne føle sig truet på sin faglighed, og ikke havde lyst til at tabe ansigt til en yngre (og måske dygtigere) kollega? Om hun følte, at hendes yngre sygeplejerske i henhold til normative, uskrevne regler selvsagt måtte prøve at stikke en finger i jorden, inden hun gik i offensiven. Ja, i øvrigt kender vi jo ikke til alle de relationelle perspektiver, der ligger i deres kollegiale forhold, ligesom vi ikke kender til konfrontationens nonverbale kommunikationsforhold. Faktum er bare, at det i denne sammenhæng er sagen uvedkommende. Diskrimination er nemlig ikke altid tiltænkt, men hensigten er ikke afgørende for, om der er tale om diskrimination eller ej. Det er virkningen (I. Jensen 2013, 153) (A. Larsen 2000, 71). 4

5 Hvorfor diskrimination og ikke bare irritation? "Diskrimination er ikke altid tilsigtet, men er også et resultat af den måde, vores arbejdspladser eller samfundsinstitutioner er indrettet på" (I. Jensen 2013, 153). Lad os dvæle et øjeblik ved netop den måde, hvorpå informantens arbejdsplads er indrettet. På baggrund af den indsigt, vi får gennem informanten, er operationsafdelingen tilsyneladende indrettet således, at "de gamle" har mere magt end "de unge". Det har de ifølge informanten dels på grund af deres erfaring, men også fordi de er en stærk gruppe, der så at sige har positioneret dem selv i en dominerende rolle i forhold til resten af personalegruppen. "Altså, de er stadigvæk meget styrende på afdelingen. (...) Og sidder så de også på en eller anden måde på rigtig meget af fagligheden. Det er svært at forklare, men det er meget dem, der sådan bestemmer, hvad det er, der bliver vurderet som fagligt." (interview) Vi får en forståelse af, at operationsafdelingen er indrettet således, at en bestemt gruppering i personalet så at sige sidder på magten, hvorunder restgruppen må indordne sig. Denne gruppering ser desuden ud til at have monopol på vurderingen af værdifulde (faglige) forhold i afdelingen. I det lys kan afdelingens mentalitet betragtes som det, Kristian Larsen betegner som loyal i forhold til læreplanen: "De skal acceptere spillet og spillereglerne som naturlige - samtidig med at alt kan tages op til forhandling i det åbne liberale samfund" (K. Larsen 2009, 44). Disse spilleregler omfatter så at sige alle, og "spillet" inkluderer som tidligere nævnt også en dominans, hvor sygeplejerskerne positionerer sig i forhold til hinanden. Spillereglerne kan på den måde betragtes som en del af den kultur som praksis, der finder sted på operationsafdelingen. Men har erfaring som værdi da ikke sin berettigelse, kan man spørge? Er det da ikke meningen, at uerfarne lærer af erfarne, ligesom børn lærer af voksne? Denne artikel søger ingenlunde at negligere erfaringsbaserede kompetencer, som absolut er givtige og værdifulde i mange henseender. Omvendt kan man spørge: Er man så en dårlig sygeplejerske, når man kun har få års erfaring? Og er det så overhovedet nødvendigt med en sygeplejerskeuddannelse, hvis alt alligevel skal læres fra bunden i en given ansættelse? På hvilket grundlag vurderes faglighed - og vurderes det overhovedet? Når informanten rent faktisk mente, at hun havde faglige argumenter for hendes beslutning, hvordan kunne hendes kollega da afvise hende? Et argument for, at beslutningen var forkert, var, at hun var for ung til at forstå sammenhængen. Hvad kan hun gøre ved det? Vente ti år til hun har bevæget sig nærmere den kapital, der har værdi? Og hvorfor føltes dette så som diskriminerende og ikke bare irriterende? "Fordi når jeg udfører et stykke arbejde, som jeg har taget en uddannelse til og jeg tager et kæmpestort ansvar ved at være sygeplejerske - især når man står i de her skrøbelige vagter, hvor vi ikke er så mange. Når jeg tager nogle beslutninger, som jeg synes, jeg kan tage ansvar for, og mine kolleger er uenige, og det argument, der bliver fremsat... Altså, jeg synes det bliver personligt, altså jeg synes, det kommer til at handle om de forkerte ting." (interview) Diskriminerende kategorisering Et grundlæggende element ved diskrimination består ifølge Jensen i, at man betragter personer som kategori frem for et enkelt individ (I. Jensen 2013, 33). Ifølge informanten vurderes hun netop ikke på baggrund af hendes fagligt fremsatte argumenter, men udelukkende på baggrund af alder og erfaring. Jensen italesætter stigmatiseringen således "det er sådan nogle som hende" (I. Jensen 2013, 33). Netop denne kategorisering er problematisk 5

6 at håndtere for informanten, og det kunne bestemt betragtes som årsagen til, hvorfor hun oplever, at det kommer til at handle om noget andet (end hendes faglighed). Det kommer præcis til at handle om kategorien "unge sygeplejersker" frem for at handle om informanten - individet - og hendes faglige kompetencer. Således har hun ikke nogen indflydelse på, hvordan situationen kunne løses, hvilket sætter hende i en magtesløs situation. Det havde faktisk ingen betydning, hvilke argumenter hun fremsatte. Hun ville stadig tilhøre kategorien ung sygeplejerske, og denne kategorisering er et andet væsentligt element diskrimination (I. Jensen 2013, 34). Alex Larsen belyser i tråd med ovenstående, hvordan forskelsbehandling kan have indflydelse på oplevelsen af diskrimination. Han beskriver, hvordan det kan være positivt at forskelsbehandle i ønsket om at skabe reel lighed. Dog får forskelsbehandling karakter af diskrimination, når forskellige forhold behandles ens uden hensyn til deres forskellighed eller omvendt, når lige forhold bliver behandlet forskelligt (A. Larsen 2000, 73). Desuden er det ifølge FN's menneskerettigheder ulovligt at forskelsbehandle på baggrund af eksempelvis alder, og det er et eksempel på direkte diskrimination (I. Jensen 2013, 157). Dette støtter op om urimeligheden i ovenstående beskrivelse af den magtesløse situation, informanten står i, når hendes argumenter afvises på baggrund af hendes alder. Direkte, indirekte eller institutionel diskrimination? Selvom diskriminationen i denne situation er rimelig åbenlys, kan det diskuteres, om det kan betragtes som direkte diskrimination i forhold til det generelle billede. Man kan sige, at operationsafdelingen trods alt har valgt at ansætte en sygeplejerske, som er udenfor den kategori, de betragter som velkvalificeret. Dette formentlig med tanke på, at hun vil blive det med tiden. Tilsyneladende først om ti år dog. Alligevel bærer den specifikke situation præg af at være direkte diskriminerende informanten og hendes kollega imellem. Diskriminationsforholdet kan dog også have karakter af indirekte diskrimination. Indirekte diskrimination kan i et ansættelsesforhold komme til udtryk i krav til en ansat, der ikke er nødvendige for at kunne bestride jobbet (I. Jensen 2013, 159). Som sådan er det ikke arbejdspladsen som institution, der fremsætter den omtalte aldersdiskrimination. Det er den tidligere omtalte kultur, der holder sygeplejerskerne på den rette plads. Indirekte er alder og erfaring et krav for anerkendelse i (i hvert fald den fasttømrede del af) personalegruppen. Men er alder en nødvendighed for at kunne varetage jobbet som operationssygeplejerske? Det kan det vel ikke være, når afdelingen har valgt at ansætte en ung sygeplejerske. Således bliver den indirekte diskrimination altså synlig, når informanten degraderes på baggrund af alder. Og så kunne man vel tale om, hvorvidt der foregår diskrimination af institutionel og strukturel karakter i sundhedsvæsnet. Ifølge Jensen kan der tales om institutionel diskrimination, når en institutions struktur er indrettet på en sådan måde, at en gruppe personer ikke får de fornødne muligheder for at klare sig på lige vilkår med andre (I. Jensen 2013, 160). Det kan ikke udelukkes, at dette netop er hvad informanten oplever. Men med den sparsomme empiri, denne artikel gør brug af, vil denne diskussion blive usaglig. Alligevel tegner der sig om ikke andet, på baggrund af Kristian Larsens tekst, et billede af en struktur, kultur og et hierarki, der kan være svært at navigere i eller ud af. Et billede, hvor rangordnen ikke kun omfatter sygeplejerskerne men bestemt også andre faggrupper i sundhedsvæsnet. Et eksempel kunne lige såvel komme fra det tidligere nævnte debatindlæg fra Information, hvor den sygeplejerskestuderende beskriver følgende: 6

7 "Det giver et sæt i mig, da kirurgen kigger op over sit mundbind, får øje på mig og siger:»tørrer du lige det dér op?«han nikker mod noget blod, der er sprøjtet over på monitoren." (M. V. Jensen 2014) Denne udtalelse synes at kunne tyde en forskrækkelse over, at lægen har disse forventninger til den sygeplejerskestuderende. Fordi hun befinder sig nederst på stigen? Fordi lægen ville demonstrere sin magt på operationsstuen? Fordi hun simpelthen stod tættest på? Ifølge Kristian Larsen kan kulturen omkring semiprofessionerne decideret betragtes som selvundertrykkende, hvor man kender sin plads og "som en del af den faglige identitet er vedkommende loyal med den herskende, 'naturlige' konstruktion af spillet og spillereglerne, som der ageres indenfor." (K. Larsen 2009, 51). Samtidig kæmpes den faglige kamp snarere nedad eller stillesiddende (eksempelvis med social- og sundhedsassistenter eller andre sygeplejersker), end der kæmpes opad (eksempelvis med læger) (K. Larsen 2009, 51). Således kan det vel ikke udelukkes, at der kan foregå institutionel eller strukturel diskrimination i sundhedsvæsnet. Imidlertid er vi bevidste om, at diskrimination ikke altid er tilsigtet, men at det også kan være et resultat af måden, hvorpå vores arbejdspladser eller samfundsinstitutioner er indrettet på. I et videre arbejde kunne denne problemstilling være interessant at se nærmere på. Opsummering Denne artikel har redegjort for kultur som praksis i en bestemt kontekst i sundhedsvæsnet, samt hvad kulturen kan betyde for en ung sygeplejerske. Vi er blevet bekendt med, at flere og flere unge sygeplejersker forlader faget. Bud på årsagen hertil har fra fagbevægelsen eksempelvis været et krævende psykisk og fysisk pres - et arbejdsmiljø, der kan være svært at håndtere som ung og nyuddannet. Artiklen har været nysgerrig på, hvorvidt dette arbejdsmiljø også kunne omfatte elementer af diskrimination på baggrund af kultur. Med udgangspunkt i empiri og teori er vi kommet nærmere en forståelse af, hvori denne kultur kan bestå. Vi er her blevet bekendt med, at den kultur, informanten møder, ser ud til at indeholde nogle strukturer, der kan gøre en ung sygeplejerske magtesløs, og som i den pågældende situation kommer til udtryk i diskrimination. Kunne det tænkes at denne kultur som praksis er særligt udfordrende for unge mennesker, der ikke tidligere har været bekendt med en sådan kultur? Kan diskrimination af unge sygeplejersker som resultat af det bastante magthierarki kan være et bud på, hvorfor de forlader faget? Min undren må indtil videre stå hen i det uvisse. Denne artikel har hverken empirisk eller teoretisk belæg for at konkludere yderligere på de diskriminerende forhold. Men jeg undrer mig stadig. 7

8 Referencer Dansk Sygeplejeråd. Svær start kan koste sygeplejersker (senest hentet eller vist den ).. Sygeplejersker flygter fra faget (senest hentet eller vist den ).. Sygeplejersker forlader faget (senest hentet eller vist den ). Jensen, Iben. Grundbog i kulturforståelse. Årg bind. Frederiksberg: Samfundslitteratur, Kap. 1, 4 & 12. Jensen, Mette Valdersdorf. Information Mette Valdersdorf Jensen (senest hentet eller vist den ). Larsen, Alex.»Etnisk diskrimination, ligestilling og integration på arbejdsmakedet.«tidsskrift for arbejdsliv 2, nr. 2 (2000): Larsen, Kristian.»En passende mængde uvidenhed.«gjallerhorn 10 (2009): Desuden er der foretaget et kvalitativt interview med en sygeplejerske d. 26. februar

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD Vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven 28) Trivsel er en følelse der opstår mellem personen og omgivelserne. Arbejdspladser med god trivsel er kendetegnende

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer!

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Workshop nr. 518 - Arbejdsmiljøkonferencen 2012 Erhvervspsykolog Anne Lehnschau (ale@bst-nord.dk) & Cand.merc.(psyk.)stud. (cle@bst-nord.dk) Program

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

BIOANALYTIKERSTUDERENDE

BIOANALYTIKERSTUDERENDE FOR BIOANALYTIKERSTUDERENDE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED DEN KLINISKE DEL AF UDDANNELSEN om denne pjece Nu skal du snart ud i laboratoriet og afprøve det, du har lært. På laboratoriet skal du også

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det? Indhold Indledning... 9 Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?... 9 Bogens videnssyn... 11 De tværprofessionelle udfordringer på mange felter... 12 Tværprofessionelt samarbejde og grunduddannelserne...

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter, Aalborg Hallen Dato: 28. oktober 2010 kl. 17.30 Ved indgangen Kontrol af medlemskab.

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger kommer

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Stress er et samfundsmæssigt problem, og

Stress er et samfundsmæssigt problem, og Debat Stress et fælles ansvar Dorte Steenberg Stress er et samfundsmæssigt problem, og det er et anliggende for arbejdspladsen. Men først og fremmest er der for det menneske, der rammes, tale om en alvorlig

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere