Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier"

Transkript

1 i Region Syddanmark Interviewbaseret undersøgelse Slutrapport Vejle juni 2010

2 I dette dokument Dokumentet indeholder slutrapport for en interviewbaseret analyse af kompetencer i social- og sundhedssektoren i Region Syddanmark, Odense og Vejle Kommune. Rapporten er baseret på afholdelse af 30 formelle interviews med udvalgte videnspersoner i sundheds- og socialsektoren. Herudover er der gennemført fokusgruppeinterviews med henblik på at styrke rapportens resultater samt brug af sekundær materiale til underbygning af faktuelle oplysninger og påstande. Rapporten er derfor ikke faktuel og peger udelukkende på en række tendenser. Rapporten indleder med overordnede beskrivelser af de to sektorers nuværende arbejdsgange, hvorefter de fremtidige arbejdsgange og fokusområder beskrives. Der identificeres derefter en række kompetencemæssige behov og udfordringer og barrierer for at realisere disse kompetencebehov. Afslutningsvist gives der en række forslag til kompetenceudviklingsindsatser, der kan iværksættes Modstridende oplysninger fra interviewpersonerne er blevet vurderet og kvalificeret ved sekundære dataanalyser og verificering gennem fokusgruppeinterviews. I appendiks forefindes en beskrivelse af de metodiske overvejelser, forklaringsliste og datagrundlaget for interviewundersøgelsen samt et overblik over en række konkrete velfærdsteknologier. 1

3 Indhold Baggrund Nuværende arbejdsgange Fremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehov Udfordringer og barrierer Initiativer for kompetenceudvikling Appendiks 2

4 Baggrund Baggrund for den interviewbaserede undersøgelse Partnerskabet omkring Velfærdsteknologi.nu har prioriteret udviklingen af velfærdsteknologiske løsninger højt de seneste år. Men selv de bedste og mest gennemtænkte teknologier, produkter og koncepter er nytteløse, hvis de pga. interne barrierer og kompetencemangler ikke bliver benyttet optimalt. Nærværende interviewbaserede undersøgelse søger at afdække disse kompetencemæssige udfordringer og barrierer indenfor social- og sundhedssektoren, hvor der tages afsæt i de nuværende tendenser og behov. I forbindelse med undersøgelsen er 30 ledere, mellemledere og øvrige videnspersoner blevet interviewet. Disse interviews har givet indblik i, hvordan både social- og sundhedssektoren kompetencemæssigt understøttes i dag, samt hvilke krav der stilles fremadrettet. Hensigten er at identificere graden af kompetenceunderstøttelse til at møde de fremadrettede udfordringer. Herudover er der gennemført fokusgruppeinterviews med henblik på at validere resultaterne. Denne rapport er baseret på observationer indsamlet hos Region Syddanmarks fire hovedhospitaler samt plejesektoren i Vejle og Odense Kommune. Rapportens grundlag er en tidligere kortlægning af velfærdsteknologier, som blev udarbejdet i marts 2009, som er tilgængelig på 3

5 Baggrund Rapportens struktur tager udgangspunkt i en beskrivelse af tendenser med udgangspunkt i velfærdsteknologibegrebet, og hvordan udbredelse fremadrettet kan understøttes ved kompetenceudviklingsindsatser Udgangspunktet for denne interviewbaserede undersøgelse er det behov for forandring af social- og sundhedssektoren, der som effekt af ændringer i både demografi og nationalpolitiske strategier forventes at komme over de næste 10 år. I rapportens første afsnit kortlægges nuværende tendenser i arbejdsgangene, hvor områder såsom nuværende teknologi, arbejdsgange og kompetencer beskrives gennem observationer fra interviewpersonerne. Herefter beskrives de fremtidige tendenser i social- og sundhedssektoren. De tendenser, der skaber forandringen over de næste år, er i høj grad drevet af makroøkonomiske forandringer. I den nuværende struktur er der en række barrierer og udfordringer, der hindrer eller forsinker indførelse af nye arbejdsgange og teknologier. Givet, at arbejdsgangene forandres, vil dette kræve, at medarbejderne bliver i stand til at varetage nye eller flere opgaver, hvilket vil stille krav til medarbejdernes kompetenceniveau. Disse krav søges vurderet via udsagn fra interviewpersonerne samt igennem kontrasten mellem de nuværende og fremtidige tendenser i arbejdsgange. Sundhedssektor Interesseorganisationer Stabsfunktioner i region og kommuner Plejesektor I slutningen af rapporten fremsættes 6 forslag til initiativer, der kan adressere de beskrevne udfordringer og realisere de identificerede kompetencemuligheder over de kommende år. Disse initiativer er alle baseret på analysens observationer. 4 4

6 Baggrund Definition af kompetencebegrebet som bliver benyttet igennem analysen Analysen baseres på et kompetenceudviklingsbegreb, hvor der skelnes mellem fire forhold: Kultur Viden: Viden opbygges over tid såsom læring, erkendelse og logisk tænkning og betegnes i kompetencesammenhæng som forståelse for et vidensområde og evne til at anvende det praktisk. Eksempler på dette er viden indenfor et medicinsk felt eller viden om velfærdsteknologi. Færdigheder: En færdighed er en tillært evne, der som oftest opbygges gennem træning over en tidsperiode for at kunne udføre handlinger, der har et specifikt resultat f.eks. løfteteknikker eller evne til at bruge et ITsystem. Adfærd: Er en kvalitet eller karakteristik der kan relateres til performance, og som demonstreres i specielle situationer f.eks. en persons evne til at agere positivt på forandringer i omgivelserne. Kultur: En omkringliggende faktor, der har indflydelse på såvel evnen til at opnå viden, udvide færdigheder og påvirke medarbejderes adfærd til at tilpasse sig forandringer. Kultur kan tage form på tværs af medarbejdergrupper, organisationer og faggrupper. 5 5

7 Baggrund I forbindelse med interviewene er nedenstående kompetenceudviklingsmodel blevet benyttet Hvilke nuværende arbejdsgange og hvilken teknologipraksis eksisterer i social- og sundhedssektoren? Hvordan bliver fremtidens arbejdsgange og brugen af velfærdsteknologi? Nuværende arbejdsgang Barrierer og udfordringer i forhold til fremtidige kompetencebehov 5 Initiativer for kompetenceudvikling 3 Fremtidige arbejdsgang Fremtidige kompetencebehov Hvilke barrierer eksisterer der for at fremme kompetencer i forhold til behovet? Givet, at arbejdsgangene i fremtiden vil ændres, hvilke kompetencebehov vil være afledt heraf? 6

8 Indhold Baggrund Nuværende arbejdsgange Fremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehov Udfordringer og barrierer Initiativer for kompetenceudvikling Appendiks 7

9 Nuværende arbejdsgange Behov for teknologi i både social- og sundhedssektoren er drevet af konkrete behov i arbejdssituationen som understøtter og fordrer nye kompetencer Holdning til teknologi i socialsektoren* God teknologi skal gøre hverdagen nemmere ved at aflaste ofte gentagne fysiske opgaver, minimere fejl og gøre borgeren mere selvhjulpen. Samtidigt er det vigtigt, at teknologien fungerer i arbejdssituationen - og ikke er unødvendig kompliceret. Noget, der gør hverdagen nemmere. Det skal være let og ukompliceret at arbejde med. Noget, som rent fysisk aflaster folk. Det er noget, der fungerer. Noget, som mindsker antallet af menneskelige fejl. Den letter arbejdsprocesser og skaber tid til menneskelige relationer. God teknologi kan gøre borgerne mere uafhængige af hjemmeplejerne. Dårlig teknologi er teknologi, der ikke fungerer i arbejdssituationen. F.eks. Hjælpemidler, der ikke kan rengøres, systemer, der går ned eller er ustabile samt teknologi, der giver for mange valgmuligheder. Der henvises til appendikset for en ikke-udtømmende liste af velfærdsteknologier. Teknologi, der ikke anvendes ordentligt/efter hensigten. Dårlig teknologi er teknologi, der ikke fungerer. Der ikke kan rengøres eller vedligeholdes nemt. Unødvendigt kompliceret. ser grimt ud eller fylder i borgerens hjem. Holdning til teknologi i sundhedssektoren God teknologi skal kunne fungere i samspil med eksisterende teknologi. Der skal være et begrundet behov for indførslen af teknologien (nødvendighed), og samtidigt skal det være nemt at bruge. Dårlig teknologi er teknologi, der spilder personalets tid ved at være langsom, kompleks eller ved at kræve dobbeltregistrering af samme data. Dårlig teknologi dækker også teknologi, der indføres for anden grund end behovet, som er funderet i klinisk eller administrativ praksis. Der henvises til appendikset for en ikke-udtømmende liste af velfærdsteknologier 8 Et entydigt system, hvor alle de nødvendige informationer er samlet på en logisk måde. Brugervenligt og hurtigt kunne man få ét logon til alt ville det være nemt. Letter hverdagen det skal ikke være for synligt eller støjende. Tæt på brugerne og let at anvende. Nødvendig og logisk teknologi dvs. er der et behov, og er det nemt at bruge. Teknologi skal understøtte den menneskelige ressource, således at dennes opgaver kan koncentreres om deres hovedområde. Dårlig teknologi er teknologi, der ikke er behov for, eller hvis det ikke er gennemtænkt. Teknologi, der ikke medfører en gevinst for nogen eller ikke er tidsbesparende. * Igennem analysen betegnes den kommunale sektor som socialsektoren. Dette er hovedsagelig repræsenteret ved plejesektoren, samt ældre- og handicapforvaltningerne

10 Indhold Baggrund Nuværende arbejdsgange - Socialsektoren - Sundhedssektoren - Opsummering Fremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehov Udfordringer og barrierer Initiativer for kompetenceudvikling Appendiks 9

11 Nuværende arbejdsgange Der skelnes mellem plejecentre og hjemmepleje, som udføres af SOSU-assistenter/ hjælpere, og specialiserede opgaver, som sygeplejersker og terapeuter varetager Socialsektoren I socialsektoren er faggrænserne delvist flydende mellem sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-hjælpere og terapeuter. Hverdagen i socialsektoren opfattes som udfordrende. Den løbende dokumentation i arbejdssituationer fjerner ifølge interviewpersonerne fokus og tid fra plejeopgaverne. Der er en grundlæggende opsplitning mellem distrikter (hjemmeplejen) og plejecentre (de stationære). For koordination mellem medarbejdergrupper og skiftehold benyttes såvel journalsystemer som PDA er således, at der sker en sikker overlevering af plejerelevante oplysninger mellem faggrupperne. Medarbejderne møder ind, forbereder morgenmad til beboerne. Vækker beboerne. Udfører en række plejeopgaver i løbet af dagen, koordinerer middags og aftensmad for beboerne. Går runder om natten og tilser beboerne mindst en gang hver 3. time. Hverdagen i plejecentrene er meget presset. Det første en medarbejder gør om morgenen, er at åbne sin PDA, hvor kørelisten vil fremkomme gennem systemet MobilOmsorg I forbindelse med arbejdsgangene er der i socialsektoren fokus på at understøtte de tunge arbejdsgange med hjælpermidler til plejepersonalet. Dette gøres for at undgå nedslidning af personalet og hjælpe borgerens dagligdag. Ifølge interviewpersonerne er koordinering og styring af plejeopgaverne afgørende den bedste planlægning kan ødelægges ved eksempelvis sygdom eller borgerens uforudsete behov. Der er notatpligt og dette tager af vores tid det er nødvendigt, men det kunne gøres smartere... det er godt, at vi har så høj brugertilfreds og god økonomi. Genoptræningsplaner er elektronisk 10 pct. papir som kommer fra privat hospitalerne. Pleje er det vigtigste kommunikation gennem notater er dog nødvendig for gøre plejen bedre. 10

12 Nuværende arbejdsgange Organisatorisk er den kommunale sektor opdelt i ældrepleje og genoptræning hvor serviceopgaver sætter dagsorden på alle ledelsesniveauer Socialsektoren Socialsektorens kommunale ældrepleje er organiseret med en udviklingsstab placeret centralt i kommunen. ILLUSTRATIVT I Vejle Kommune er der 4 områdeledere, som hver har mellem medarbejdere, hvor der på tværs af områderne indføres nye teknologier som eksempelvis PDA ere, robotstøvsugere og GPS ere. Vejle For ledelsen er der en fokuseret indsats på at sikre fastholdelse af medarbejdere og fremme en høj brugertilfredshed. Økonomisk er driften af ældreplejen skrøbelig, da nye borgere/brugere kan kræve uforholdsmæssig meget pleje, hvilket gør planlægning og budgettering vanskelig. ILLUSTRATIVT I Odense Kommune er der nedsat en velfærdsteknologienhed, der arbejder fokuseret med indførelse af teknologi i socialsektoren. I Vejle Kommune varetages denne funktion i ældreplejens stabsfunktion, som løbende koordinerer med Servicestyrelsen om indførelse af teknologier eller koncepter. Odense Indsatsen rettet mod indførelse af velfærdsteknologier er på den politiske dagsorden. Det forekommer interviewpersonerne, at den objektive årsag til valget af nye teknologier ikke altid fremstår tydeligt. 11

13 Nuværende arbejdsgange Velfærdsteknologi fylder relativt meget i forretningsudviklingen, mens frontmedarbejderne i mindre grad mærker de nye teknologier i dagligdagen Socialsektoren I socialsektoren arbejdes der centralt med en fokuseret indsats indenfor velfærdsteknologier til understøttelse af SOSU-assistenters og -hjælperes dagligdag. Organisatorisk arbejder socialsektoren tæt sammen med Servicestyrelsen om projektplaner og funding til gennemførelse af udviklingsprojekter. Fokus for de centralt placeret forretningsudviklere i kommunerne er på gennemførelse af mekatroniske og automatiserende velfærdsteknologier. IT-løsninger og udviklingen af disse understøttes fortsat af den kommunale IT-afdeling, som varetager træning og uddannelse i brug af teknologierne. Organisatorisk er fokus i kommunerne på teknologier, der kan påvise kulturelle og organisatoriske forbedringer i form af såvel bedre behandling og arbejdsmiljø. Det er hovedsagelig hjælpemiddelcentralen (/-depot), der understøtter udbredelsen af teknologier, hvor terapeuterne fremhæves som gatekeepers for udbredelse og indførelse - ved at anmode den centrale visitation om anskaffelsen. Udbredelsen af politisk eksponerede teknologier har ikke en fremstående opbakning hos medarbejderne. Såkaldte fyrtårnsprojekter får høj opmærksomhed, men til daglig sker der udbredelse af teknologi igennem hjælpemiddelcentralen (/-depot) Ifølge interviewpersonerne er tendensen, at ideudvikling af nye teknologier gennemføres fra toppen mens medarbejdere og de daglige ledere tager imod de nye løsninger med et varieret engagement. 12 Organisatorisk er vi opdelt i distrikter med dertilhørende udkørerende distrikter og plejecentrene ( ), som leder er det en stor logistisk øvelse Vi har et godt samarbejde med vores udviklingsafdeling, som bruger vores erfaringer meget. ( ) teknologi fylder ikke meget hos os vi er fokuseret på at løse de daglige opgaver. For os er velfærdsteknologier vanskelige at skelne fra hjælpemidler. I forbindelse med ny teknologi bliver områdelederen orienteret herom af kommunen og går herefter i gang med at planlægge implementeringen.. vi giver derfor meget lidt input til ledelsen om, hvilke teknologier vi ser, der kunne gøre en forskel. Vi har travlt, men ikke så travlt, at vi ikke kan tænke innovativt hvis vi fik muligheden for det.

14 Nuværende arbejdsgange Teknologigraden i socialsektoren er præget af få velfærdsteknologier og flere avancerede hjælpemidler Socialsektoren Velfærdsteknologi indenfor socialsektoren findes primært på hjælpemiddelcentralen (/-depot) og i de plejeadministrative systemer, der benyttes af kommunerne. For flere medarbejdere er velfærdsteknologi synonymt med hjælpemidler. Borgerjournaler er forskellige fra kommune til kommune, og der er kun begrænset mulighed for at interagere med systemer på sygehusene og i andre forvaltningsenheder. Dette er dog gjort i Odense, hvor der er lavet integration mellem Rambøll Care og EJP på sygehuset. Det stigende dokumentationskrav har medført indførelse af nye håndholdte enheder, der er forbundet til det borgeradministrative system. I forbindelse med ny teknologi er det primært hjemmesygeplejersker og terapeuter, der i tæt samarbejde anbefaler, mens det er den centrale visitation, der godkender anskaffelsen af hjælpemidlerne. Nye avancerede hjælpemidler bliver rullet ud til borgerne eller plejepersonale baseret på en rekvisition, som terapeuterne indstiller til hjælpemiddelcentralen (/-depot). Nye automatiserede teknologiske løsninger, som bliver gennemført i samarbejde med KL og Servicestyrelsen, bliver hovedsagelig koordineret fra den kommunale IT-afdeling eller fra stabsfunktionen i kommunen. 13 Ofte skal man kommunikere mellem social-, sundhedsog arbejdsforvaltningen, men der er ikke nogen fælles journal. Genoptræningsplaner sendes nu elektronisk, og der er en kæmpe gevinst i dag kommer kun 10% på papir, og det er primært fra privathospitaler. Ergoterapeuterne vurderer en borgers behov for hjælpemidler gennem en visitering Nye typer lifte har betydet bedre arbejdsmiljø for medarbejderne i borgernes hjem genoptræning gennemføres stort set uden teknologi sengene kunne ikke renses med hospitalssprit, så kommunen trak sig ud igen. Som fysioterapeuter bruger vi meget tid på at godkende og indstille anskaffelsen af hjælpemidler.

15 Nuværende arbejdsgange Medarbejderne har de funktionelle færdigheder til at arbejde med ny teknologi men motivation er svingende Socialsektoren Omstillingsparathed til at ville arbejde med velfærdsteknologier er bestemt af to forhold alder og medarbejderkategori. Det vurderes af interviewpersoner, at medarbejdergrupperne har de funktionelle færdigheder til at arbejde med velfærdsteknologi uanset teknologitype. Det fremhæves, at motivation og viljen til at ændre arbejdsgange i forbindelse med ny teknologi er mindre hos ældre medarbejdergrupper. Generelt anses terapeuter for mere motiverede for at bruge teknologier. Årsagen kan ifølge interviewpersonerne findes i, at de har fokus på arbejdsmiljø og har et højere vidensniveau. Det forekommer, at mellemledere er mindre motiverede for at benytte teknologi dette kan skyldes, at nye teknologier medfører økonomiske besparelser og administrativt arbejde i forbindelse med anskaffelse og kontraktvedligeholdelse. Estimeret skala for kompetencer til accept og funktionel brug af teknologi* SOSU-assistenter SOSU-hjælpere Sygeplejersker Terapeuter Mellemleder Gennemsnit Funktionel kompetence Motivation 14 ILLUSTRATIVT OG IKKE UDTØMMENDE < 40 år >40 år < 40 år > 40 år * Skalaen er estimeret og baseret på gennemførte interviews og efterfølgende kontrolleret ved fokusgruppeinterviewene. Lavere tal desto større omstillingsparathed og kompetenceniveau.

16 Indhold Baggrund Nuværende arbejdsgange - Socialsektoren - Sundhedssektoren - Opsummering Fremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehov Udfordringer og barrierer Initiativer for kompetenceudvikling Appendiks 15

17 Nuværende arbejdsgange Sundhedssektorens arbejdsgange tager udgangspunkt i kompetencefordeling mellem sygehuse og afdelinger Sundhedssektoren ILLUSTRATIVT Arbejdsgangene i sundhedssektoren er baseret på såvel lokale som regionale kompetencer hvorfra de enkelte sygehuses afdelingsstruktur afspejler den kompetence- og ressourcemæssige fordeling. Region Syddanmark er opdelt i fire hovedsygehuse, hvor den kliniske afdelingsstruktur og patientmodtagelsen (akut-centre) afspejler den kompetencemæssige og historiske struktur. Afdelingsstrukturen kan forsimplet beskrives ved modellen til højre. Det gængse udgangspunkt i arbejdsgangene er, at patienten gennemgår et diagnostisk- og et behandlingsforløb. Behandlingsforløb Diagnose Behandling Genoptræning Afdelingsstrukturen er forskellig på tværs af sygehuse, men det stående princip er, at afdelinger struktureres efter lægefaglige discipliner. De tungeste og mest ressourcekrævende patientforløb indgår i de medicinske centre, hvor livsvarige behandlingsforløb lægger en stor transaktionsvolumen på såvel diagnose- og behandlingsafdelingerne. For en række afdelinger er der taget initiativ til at samle afdelingerne organisatorisk med udgangspunkt i patientforløb med høj transaktionsfrekvens. Planer for gennemførelse af behandlingspakker og accelererede patientforløb optimerer behandlingstiden. Patientforløb Patient på sygehuset Patient i hjemmet Borger i hjemmet 16

18 Nuværende arbejdsgange Teknologimodenheden i sundhedssektoren er dyb og mangfoldig, hvor innovative ideer opstår i klinikken Sundhedssektoren Velfærdsteknologi er et bredt fænomen i sundhedssektoren. Gængse medicinske modaliteter er standard sundhedsteknologier på markedet og bliver indkøbt under fælles global medicinske standarder. Det private marked for disse sundhedsteknologier er særdeles modnet og bliver dikteret af store multinationale sundhedskoncerner. Den primære indgang til sundhedssektoren er at sikre global klinisk godkendelse af produktet. En række løsninger indenfor sundheds-it udbredes regionalt som eksempelvis EPJ og PAS. I modsætning til socialsektoren har sundhedssektoren specielt omkring universitetshospitalerne - et forskningsansvar. En række innovative projekter inden for velfærdsteknologier bliver i den forbindelse udviklet i de enkelte klinikker som led i forskningsindsatsen. Der er variation i, hvilke velfærdsteknologiske løsninger der benyttes på tværs af afdelinger i Region Syddanmark til trods for afdelingernes tilsvarende opgaveløsning. Hovedparten af de nyudviklede teknologier som indgår i de kliniske arbejdsprocesser lokalt koncentrerer sig om telemedicin, sundheds-it og automatisering Der forefindes flere igangværende løsninger, som er fuldt ud implementerede i afdelingerne, og som derved har umiddelbart potentiale for regional udbredelse. 17 resultatet er, at driften af det velfungerende system i pilotstadiet bliver stoppet, selvom både fagpersonalet og patienter er utroligt glade for ordningen, der samtidigt medfører en kraftig reduktion på indlæggelsestiden for patienterne. der oprettes et D4 infonet med retningslinier mm. for procedurer og andet. PDA er er introduceret til portører for at foretage registrering af, hvilke opgaver de laver. Det betragtes af portørerne som kontrol, men fungerer nu, da det er fyringsgrund ikke at benytte systemet auditering af kvaliteten i tilfældige rum via PDA sikrer et nyt niveau af empiri for kvaliteten på sygehusene. der føres stadigt papirjournal ved siden af EPJ-systemet, hvilket virker ineffektivt. SMS-system har sikret højere fremmøde til behandlinger.

19 Nuværende arbejdsgange Medarbejdere har forskellige prioriteter og professionelle holdninger få er kritiske overfor velfærdsteknologi, men omvendt er få engagerede i at fremme teknologiers udbredelse Rolleprofiler i sundhedssektoren Sundhedssektoren er præget af høj faglighed og stærke holdninger til teknologier, koncepter og nye arbejdsgange. Eksemplificerede rolleprofiler Roller ILLUSTRATIVT Holdningen til én bestemt teknologi kan dele vandene. Således kan en innovator også have en stopper personlighed afhængig af den pågældende teknologi og arbejdsgang. Det generelle billede er, at der er få stoppere af velfærdsteknologiprojektet generelt men heppekoret er tilsvarende lille. Stopper Benspændere ndere Medløbere??????? Heppekor!!!! Innovatorer Innovatoren eksisterer inden for deres eget domæne, hvor de brænder for deres teknologi og koncept men ikke nødvendigvis for velfærdsteknologiprojektet som helhed. Benspændere søger at underminere konkrete initiativer ud fra økonomiske og kliniske perspektiver. Dette kan eksempelvis være nye teknologier, hvor der endnu ikke er fastsat en DRG (se s. 44) krone hvorfor afdelingen/sygehuset teknisk set taber penge på teknologien. Eller i situationer, hvor der fagligt diskuteres MTV (se s.44) dokumentationens validitet. Der eksisterer en udpræget tendens til, at det lægefaglige personale og ledelsen befinder sig ved modpolerne, mens det resterende kliniske personale befinder sig i midten af rolleprofilerne. 18 Åbenlys modstand Det ønsker jeg ikke Underminere indsatsen Det duer ikke hvad sagde jeg Støttende for nye ideer Fortæl mig, hvordan vi skal gøre det Positive for forandringer Super ide lad os komme i gang Den faktiske distribution af rolleprofiler er vanskelig at identificere Der findes få stopper -roller inden for velfærdsteknologi, omvendt er heppekor lille Benspændere -rollen findes ofte i forbindelse med udbredelse af teknologi på tværs af afdelinger eller sygehuse Personen bag forandringer Jeg vil have dette til at ske nu Blandt klinisk personale er der få medløbere da der er stærke professionelle holdninger til typer af teknologier og arbejdsgange

20 Nuværende arbejdsgange De tekniske færdigheder til at benytte velfærdsteknologi er tilstede, mens motivationen er svingende Motivation i sundhedssektoren Medarbejderne er generelt gode til at omstille sig til ny teknologi hvis blot funktionaliteten og arbejdsgangene ikke ændres uden deres indflydelse. Ledelsen er fokuseret på velfærdsteknologier men skal samtidigt tænke økonomi, klinisk evidens og udbudsregler ind i billedet. Uddannelse i håndtering af hurtige patientforløb er ifølge interviewpersonerne ikke god nok. Modstanden mod teknologi udspringer i højere grad af de ændrede arbejdsgange end af teknologien i sig selv. Største problem er, at teknologien ikke kommer i brug. Der mangler opbakning til teknologien på funktionelt niveau (primært ledelsesniveau). Har man ikke en klar ledelsesbeslutning når man starter, så møder man stadigt modstand. I deres verden har de alle brug for at gøre, hvad de altid har gjort. De ønsker sikkerhed i deres job. Visse medarbejdere har stor indflydelse det ligger i kulturen, og vil aldrig ændres. Medarbejderne er generelt rigtigt gode til at omstille sig til teknologi. Der er visse bekymringer mht. arbejdssikkerhed mm. i visse grupper, men skal ældrebyrden overkommes, er dette en frygt, man skal komme sig over. Det er et stort problem med uddannelse. Der er for lidt uddannelse, når nye ting introduceres. Problemet forstærkes pga. dårlige systemer (f.eks. ringe brugervenlighed). Medarbejderen er ofte positivt stemt givet, at teknologien giver mening, og når medarbejderen får lov til at lege med den. I forhold til telemedicin har sygeplejerskerne modtaget medietræning. Dvs. hvad man skal tænke på, når man sidder overfor en patient på en skærm. 19..nyuddannede er ikke gearet til at håndtere patienter i korte tidsrum, inden de sendes hjem. Specielt flytning af opgaver mellem faggrupper udgør en stor udfordring ved større systemer. I forbindelse med EPJ systemet blev en stor del af arbejdsopgaver, der tidligere var delegeret til sekretærer eller sygeplejersker, tilbagedelegeret til læger eller sygeplejersker grundet bl.a. lovkrav.

21 Indhold Baggrund Nuværende arbejdsgange - Socialsektoren - Sundhedssektoren - Opsummering Fremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehov Udfordringer og barrierer Initiativer for kompetenceudvikling Appendiks 20

22 Nuværende arbejdsgange Nye velfærdsteknologiløsninger og koncepter opstår primært i tæt samarbejde med udvikleren i sundhedssektoren lokal teknologiudvikling i socialsektoren er en undtagelse Nuværende teknologi I sundhedssektoren er virketrangen til at udvikle nye koncepter og teknologiske løsninger inden for telemedicin, IT og automatisering høj. Udbredelse af velfærdsteknologier i sundhedssektoren (bottom-up)* I socialsektoren er ideudvikling og testning af koncepter og teknologier begrænset. Nye teknologier kommer derimod fra kommunalt hold både igennem hjælpemiddelcentralen (/-depot) og de koordinerende velfærdsteknologienheder. Det er dog værd at bemærke, at antallet af nye teknologier og løsninger i socialsektoren er mindre end i sundhedssektoren. Løsning i afdelingen Løsning i sygehus Region løsning Ifølge interviewpersonerne betyder virketrangen i de kliniske afdelinger ikke nødvendigvis, at teknologier til trods for veldokumenteret klinisk evidens og forretningspotentiale - bliver udbredt regionalt. Standard IT og mekatroniske løsninger bliver dog indkøbt og implementeret på tværs af sygehusene på baggrund af udenlandske og nationale erfaringer med teknologierne. I socialsektoren er der en relativ passiv teknologiaccept i de enkelte centre og i hjemmeplejen, når nye teknologier udbredes. Innovationslysten til at komme op med nye ideer er begrænset - grundet tidspres og få innovative kompetencer. Udbredelse af velfærdsteknologier i socialsektoren (top-down) Kommunal løsning Område løsning Center løsning På den anden side viser tendenserne, at der i sundhedssektoren er mindre ejerskab til teknologien, jo bredere løsningen skal udbredes. 21 * Medicinske modaliteter som eksempelvis MR- og CT-scannere og dertilhørende IT-systemer er alle baseret på globale kliniske godkendelsesstandarder og indkøbes centralt som standardprodukter.

23 Nuværende arbejdsgange Forandringsparatheden er under udvikling i social- og sundhedssektoren Social- og sundhedssektorens forandringskultur Traditionelt set bygges en forandringskultur op omkring fire trin. Initialt opnås der viden og dernæst en forståelse for, hvad der skal ske i organisationen. Herefter sker der en accept af tingenes tilstand og endelig skabes der engagement til proaktivt at være med til at skabe og påvirke forandringerne i organisationen. I socialsektoren er medarbejderne på tværs af ansættelseskategorier ikke nået til forståelsesniveauet - men er stadig i gang med at oparbejde viden om velfærdsteknologier og behov for forandringer, hvilket ligeledes præger innovationslysten. I sundhedssektoren er der opnået forståelse for hvad, der skal ske men der er fortsat ikke en bred accept af (ejerskab til) nødvendigheden af forandringer. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at gamle arbejdsgange fortsat bibeholdes på trods for ny teknologiunderstøttelse. Forandringsparathed Accept/ ejerskab Jeg ved, det er nødvendigt Engagement Hvad kan jeg gøre for at hjælpe ILLUSTRATIVT Viden Jeg får det at vide Forståelse Jeg ved, hvad der skal ske Medarbejdernes nuværende position i sundhedssektoren Medarbejdernes nuværende position i socialsektoren 22 Tid

24 Nuværende arbejdsgange Opsummering af nuværende arbejdsgang I socialsektoren er faggrænserne delvist flydende mellem sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-hjælpere og terapeuter. Hverdagen i socialsektoren opfattes som udfordrende. Ifølge interviewpersonerne er tendensen, at ideudvikling af nye teknologier gennemføres fra toppen i socialsektoren Nuværende arbejdsgang Barrierer og udfordringer i forhold til fremtidige kompetencebehov 5 Initiativer for kompetenceudvikling 3 Fremtidige arbejdsgang Fremtidige kompetencebehov Omstillingsparathed i socialsektoren til at ville arbejde med velfærdsteknologier er bestemt af to forhold alder og medarbejderkategori. I socialsektoren er medarbejderne på tværs af ansættelseskategorier ikke nået til forståelsesniveauet, men er stadig i gang med at oparbejde viden om velfærdsteknologier og behov for forandringer, hvilket har indflydelse på innovationslysten. Arbejdsgangene i sundhedssektoren er baseret på såvel lokale som regionale kompetencer hvorfra de enkelte sygehuses afdelingsstruktur afspejler den kompetence- og ressourcemæssige fordeling (jo mere specialiseret afdelingen er, desto mere specialiserede er medarbejderne). Medarbejdere har forskellige prioriteter og professionelle holdninger få er kritiske overfor velfærdsteknologi, men omvendt er få engagerede i at fremme teknologiers udbredelse. I sundhedssektoren er der opnået forståelse for hvad, der skal ske, men der er fortsat ikke en bred accept af (ejerskab til) nødvendigheden ved forandringer. Overordnet for de to sektorer vurderes færdighederne til brug af ny teknologi som tilstrækkelige, mens motivationen er svingende. 23

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet Velfærdssekretariatet Sagsnr. 262484 Brevid. 1966841 NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet 3. september 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den 10. juni 2014 analyse af genoptræningsområdet.

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Jens Andersen Adm. direktør Region Sjælland Formand for RSI s styregruppe Sundheds-it: Mere i fokus end nogen sinde Myter om hvad der er godt, skidt og galt

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere VELFÆRDS- TEKNOLOGI 12 anbefalinger til politikere og indkøbere velfærdsteknologi Den demografiske udvikling betyder, at der kommer stadigt flere ældre og flere kronisk syge, der har behov for hjælp og

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter Syddjurs Kommune VelTek2015 Projekter Hanne-Marlene Hedegaard 31-07-2014 Indhold Personaleskærme på Rehabiliteringsafdelingen... 2 Brug af video som kommunikationskanal... 2 Loftlifte i plejeboliger...

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Dato 24. april 2015 Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Ref. OLAE Afrapportering velfærdsteknologiprojekter Hermed en statusrapportering på velfærdsteknologiprojekterne i Varde Kommune med afsæt i dels en

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Jonas Kroustrup og Boris Wortman fra hhv. Center for IT udvikling og Center for Produktion og Ledelse Teknologisk Institut og sundhedsområdet

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Netværksmøde. Den 25. januar 2012

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Netværksmøde. Den 25. januar 2012 + Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Netværksmøde Den 25. januar 2012 + VELFÆRD 2.0 Ny teknologi Nyt AMU kursus Nye kompetence behov Ny vision Nye alliancer

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen

Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Ældre Sagens undersøgelser Brugerundersøgelse: 48 kvalitative interview om: - GPS-alarmer - Robotstøvsugere - Træning - Badekabiner

Læs mere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse

Læs mere

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut)

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) VTV Velfærds Teknologi Vurdering (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) Formål med VTV At sikre en systematisk og kvalificeret vurdering af teknologiers virkning, omkostninger,

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Digterparken Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Den Kliniske Databank i Region Syddanmark

Den Kliniske Databank i Region Syddanmark Den Kliniske Databank i Region Syddanmark Data fra udfasede systemer samles og stilles til rådighed til gavn for klinikere, patienter og forskere E-sundhedsobservatoriet, 3. oktober, 2014 Indhold Baggrund

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Tværfaglig kompetenceudvikling og forflytninger i samspil

Tværfaglig kompetenceudvikling og forflytninger i samspil Rigshospitalet Tværfaglig kompetenceudvikling og forflytninger i samspil Jette Duckert, Rigshospitalet Michael Skriver, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospitaler Direktionen Forbedringsafdeling Direktionssekretariat

Læs mere

Driftsoptimering. Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder.

Driftsoptimering. Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder. Driftsoptimering Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Strategi og vision for anskaffelsen. Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden

Strategi og vision for anskaffelsen. Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden Strategi og vision for anskaffelsen Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden 2. December 2013 Hvordan er vores it-understøttelse i dag med reference til Accenture

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem gunnar.kramp@alexandra.dk Alexandra Instituttet A/S Anvendelsesorienteret forskning Pervasive computing it i alting Viden baseret på den nyeste forskning

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Seminar, Danske Ældreråd Nyborg Strand, 29. april 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Trondheim 22. september 2010 Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Disposition Præsentation Region Syddanmark Sundhedsdatanettet i Region Syddanmark IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation

Læs mere

Privat-offentligt samarbejde om udvikling og udbredelse af teknologi til sundhedssektoren

Privat-offentligt samarbejde om udvikling og udbredelse af teknologi til sundhedssektoren Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Privat-offentligt samarbejde om udvikling og udbredelse af teknologi til sundhedssektoren Henning Voss Dansk Sundhedsinstitut September 2009 Hele

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Referat fra Idéklinikkens tænketankseminar 1. Oktober 2010

Referat fra Idéklinikkens tænketankseminar 1. Oktober 2010 Referat fra Idéklinikkens tænketankseminar 1. Oktober 2010 Seminaret var opdelt i tre faser Fase1: Oplæg ved sundhedsdirektør Jens Winther Jensen, Cheflæge Steen Friberg fra RM, og innovationschef Kjeld

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere