Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier

Transkript

1 i Region Syddanmark Interviewbaseret undersøgelse Slutrapport Vejle juni 2010

2 I dette dokument Dokumentet indeholder slutrapport for en interviewbaseret analyse af kompetencer i social- og sundhedssektoren i Region Syddanmark, Odense og Vejle Kommune. Rapporten er baseret på afholdelse af 30 formelle interviews med udvalgte videnspersoner i sundheds- og socialsektoren. Herudover er der gennemført fokusgruppeinterviews med henblik på at styrke rapportens resultater samt brug af sekundær materiale til underbygning af faktuelle oplysninger og påstande. Rapporten er derfor ikke faktuel og peger udelukkende på en række tendenser. Rapporten indleder med overordnede beskrivelser af de to sektorers nuværende arbejdsgange, hvorefter de fremtidige arbejdsgange og fokusområder beskrives. Der identificeres derefter en række kompetencemæssige behov og udfordringer og barrierer for at realisere disse kompetencebehov. Afslutningsvist gives der en række forslag til kompetenceudviklingsindsatser, der kan iværksættes Modstridende oplysninger fra interviewpersonerne er blevet vurderet og kvalificeret ved sekundære dataanalyser og verificering gennem fokusgruppeinterviews. I appendiks forefindes en beskrivelse af de metodiske overvejelser, forklaringsliste og datagrundlaget for interviewundersøgelsen samt et overblik over en række konkrete velfærdsteknologier. 1

3 Indhold Baggrund Nuværende arbejdsgange Fremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehov Udfordringer og barrierer Initiativer for kompetenceudvikling Appendiks 2

4 Baggrund Baggrund for den interviewbaserede undersøgelse Partnerskabet omkring Velfærdsteknologi.nu har prioriteret udviklingen af velfærdsteknologiske løsninger højt de seneste år. Men selv de bedste og mest gennemtænkte teknologier, produkter og koncepter er nytteløse, hvis de pga. interne barrierer og kompetencemangler ikke bliver benyttet optimalt. Nærværende interviewbaserede undersøgelse søger at afdække disse kompetencemæssige udfordringer og barrierer indenfor social- og sundhedssektoren, hvor der tages afsæt i de nuværende tendenser og behov. I forbindelse med undersøgelsen er 30 ledere, mellemledere og øvrige videnspersoner blevet interviewet. Disse interviews har givet indblik i, hvordan både social- og sundhedssektoren kompetencemæssigt understøttes i dag, samt hvilke krav der stilles fremadrettet. Hensigten er at identificere graden af kompetenceunderstøttelse til at møde de fremadrettede udfordringer. Herudover er der gennemført fokusgruppeinterviews med henblik på at validere resultaterne. Denne rapport er baseret på observationer indsamlet hos Region Syddanmarks fire hovedhospitaler samt plejesektoren i Vejle og Odense Kommune. Rapportens grundlag er en tidligere kortlægning af velfærdsteknologier, som blev udarbejdet i marts 2009, som er tilgængelig på 3

5 Baggrund Rapportens struktur tager udgangspunkt i en beskrivelse af tendenser med udgangspunkt i velfærdsteknologibegrebet, og hvordan udbredelse fremadrettet kan understøttes ved kompetenceudviklingsindsatser Udgangspunktet for denne interviewbaserede undersøgelse er det behov for forandring af social- og sundhedssektoren, der som effekt af ændringer i både demografi og nationalpolitiske strategier forventes at komme over de næste 10 år. I rapportens første afsnit kortlægges nuværende tendenser i arbejdsgangene, hvor områder såsom nuværende teknologi, arbejdsgange og kompetencer beskrives gennem observationer fra interviewpersonerne. Herefter beskrives de fremtidige tendenser i social- og sundhedssektoren. De tendenser, der skaber forandringen over de næste år, er i høj grad drevet af makroøkonomiske forandringer. I den nuværende struktur er der en række barrierer og udfordringer, der hindrer eller forsinker indførelse af nye arbejdsgange og teknologier. Givet, at arbejdsgangene forandres, vil dette kræve, at medarbejderne bliver i stand til at varetage nye eller flere opgaver, hvilket vil stille krav til medarbejdernes kompetenceniveau. Disse krav søges vurderet via udsagn fra interviewpersonerne samt igennem kontrasten mellem de nuværende og fremtidige tendenser i arbejdsgange. Sundhedssektor Interesseorganisationer Stabsfunktioner i region og kommuner Plejesektor I slutningen af rapporten fremsættes 6 forslag til initiativer, der kan adressere de beskrevne udfordringer og realisere de identificerede kompetencemuligheder over de kommende år. Disse initiativer er alle baseret på analysens observationer. 4 4

6 Baggrund Definition af kompetencebegrebet som bliver benyttet igennem analysen Analysen baseres på et kompetenceudviklingsbegreb, hvor der skelnes mellem fire forhold: Kultur Viden: Viden opbygges over tid såsom læring, erkendelse og logisk tænkning og betegnes i kompetencesammenhæng som forståelse for et vidensområde og evne til at anvende det praktisk. Eksempler på dette er viden indenfor et medicinsk felt eller viden om velfærdsteknologi. Færdigheder: En færdighed er en tillært evne, der som oftest opbygges gennem træning over en tidsperiode for at kunne udføre handlinger, der har et specifikt resultat f.eks. løfteteknikker eller evne til at bruge et ITsystem. Adfærd: Er en kvalitet eller karakteristik der kan relateres til performance, og som demonstreres i specielle situationer f.eks. en persons evne til at agere positivt på forandringer i omgivelserne. Kultur: En omkringliggende faktor, der har indflydelse på såvel evnen til at opnå viden, udvide færdigheder og påvirke medarbejderes adfærd til at tilpasse sig forandringer. Kultur kan tage form på tværs af medarbejdergrupper, organisationer og faggrupper. 5 5

7 Baggrund I forbindelse med interviewene er nedenstående kompetenceudviklingsmodel blevet benyttet Hvilke nuværende arbejdsgange og hvilken teknologipraksis eksisterer i social- og sundhedssektoren? Hvordan bliver fremtidens arbejdsgange og brugen af velfærdsteknologi? Nuværende arbejdsgang Barrierer og udfordringer i forhold til fremtidige kompetencebehov 5 Initiativer for kompetenceudvikling 3 Fremtidige arbejdsgang Fremtidige kompetencebehov Hvilke barrierer eksisterer der for at fremme kompetencer i forhold til behovet? Givet, at arbejdsgangene i fremtiden vil ændres, hvilke kompetencebehov vil være afledt heraf? 6

8 Indhold Baggrund Nuværende arbejdsgange Fremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehov Udfordringer og barrierer Initiativer for kompetenceudvikling Appendiks 7

9 Nuværende arbejdsgange Behov for teknologi i både social- og sundhedssektoren er drevet af konkrete behov i arbejdssituationen som understøtter og fordrer nye kompetencer Holdning til teknologi i socialsektoren* God teknologi skal gøre hverdagen nemmere ved at aflaste ofte gentagne fysiske opgaver, minimere fejl og gøre borgeren mere selvhjulpen. Samtidigt er det vigtigt, at teknologien fungerer i arbejdssituationen - og ikke er unødvendig kompliceret. Noget, der gør hverdagen nemmere. Det skal være let og ukompliceret at arbejde med. Noget, som rent fysisk aflaster folk. Det er noget, der fungerer. Noget, som mindsker antallet af menneskelige fejl. Den letter arbejdsprocesser og skaber tid til menneskelige relationer. God teknologi kan gøre borgerne mere uafhængige af hjemmeplejerne. Dårlig teknologi er teknologi, der ikke fungerer i arbejdssituationen. F.eks. Hjælpemidler, der ikke kan rengøres, systemer, der går ned eller er ustabile samt teknologi, der giver for mange valgmuligheder. Der henvises til appendikset for en ikke-udtømmende liste af velfærdsteknologier. Teknologi, der ikke anvendes ordentligt/efter hensigten. Dårlig teknologi er teknologi, der ikke fungerer. Der ikke kan rengøres eller vedligeholdes nemt. Unødvendigt kompliceret. ser grimt ud eller fylder i borgerens hjem. Holdning til teknologi i sundhedssektoren God teknologi skal kunne fungere i samspil med eksisterende teknologi. Der skal være et begrundet behov for indførslen af teknologien (nødvendighed), og samtidigt skal det være nemt at bruge. Dårlig teknologi er teknologi, der spilder personalets tid ved at være langsom, kompleks eller ved at kræve dobbeltregistrering af samme data. Dårlig teknologi dækker også teknologi, der indføres for anden grund end behovet, som er funderet i klinisk eller administrativ praksis. Der henvises til appendikset for en ikke-udtømmende liste af velfærdsteknologier 8 Et entydigt system, hvor alle de nødvendige informationer er samlet på en logisk måde. Brugervenligt og hurtigt kunne man få ét logon til alt ville det være nemt. Letter hverdagen det skal ikke være for synligt eller støjende. Tæt på brugerne og let at anvende. Nødvendig og logisk teknologi dvs. er der et behov, og er det nemt at bruge. Teknologi skal understøtte den menneskelige ressource, således at dennes opgaver kan koncentreres om deres hovedområde. Dårlig teknologi er teknologi, der ikke er behov for, eller hvis det ikke er gennemtænkt. Teknologi, der ikke medfører en gevinst for nogen eller ikke er tidsbesparende. * Igennem analysen betegnes den kommunale sektor som socialsektoren. Dette er hovedsagelig repræsenteret ved plejesektoren, samt ældre- og handicapforvaltningerne

10 Indhold Baggrund Nuværende arbejdsgange - Socialsektoren - Sundhedssektoren - Opsummering Fremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehov Udfordringer og barrierer Initiativer for kompetenceudvikling Appendiks 9

11 Nuværende arbejdsgange Der skelnes mellem plejecentre og hjemmepleje, som udføres af SOSU-assistenter/ hjælpere, og specialiserede opgaver, som sygeplejersker og terapeuter varetager Socialsektoren I socialsektoren er faggrænserne delvist flydende mellem sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-hjælpere og terapeuter. Hverdagen i socialsektoren opfattes som udfordrende. Den løbende dokumentation i arbejdssituationer fjerner ifølge interviewpersonerne fokus og tid fra plejeopgaverne. Der er en grundlæggende opsplitning mellem distrikter (hjemmeplejen) og plejecentre (de stationære). For koordination mellem medarbejdergrupper og skiftehold benyttes såvel journalsystemer som PDA er således, at der sker en sikker overlevering af plejerelevante oplysninger mellem faggrupperne. Medarbejderne møder ind, forbereder morgenmad til beboerne. Vækker beboerne. Udfører en række plejeopgaver i løbet af dagen, koordinerer middags og aftensmad for beboerne. Går runder om natten og tilser beboerne mindst en gang hver 3. time. Hverdagen i plejecentrene er meget presset. Det første en medarbejder gør om morgenen, er at åbne sin PDA, hvor kørelisten vil fremkomme gennem systemet MobilOmsorg I forbindelse med arbejdsgangene er der i socialsektoren fokus på at understøtte de tunge arbejdsgange med hjælpermidler til plejepersonalet. Dette gøres for at undgå nedslidning af personalet og hjælpe borgerens dagligdag. Ifølge interviewpersonerne er koordinering og styring af plejeopgaverne afgørende den bedste planlægning kan ødelægges ved eksempelvis sygdom eller borgerens uforudsete behov. Der er notatpligt og dette tager af vores tid det er nødvendigt, men det kunne gøres smartere... det er godt, at vi har så høj brugertilfreds og god økonomi. Genoptræningsplaner er elektronisk 10 pct. papir som kommer fra privat hospitalerne. Pleje er det vigtigste kommunikation gennem notater er dog nødvendig for gøre plejen bedre. 10

12 Nuværende arbejdsgange Organisatorisk er den kommunale sektor opdelt i ældrepleje og genoptræning hvor serviceopgaver sætter dagsorden på alle ledelsesniveauer Socialsektoren Socialsektorens kommunale ældrepleje er organiseret med en udviklingsstab placeret centralt i kommunen. ILLUSTRATIVT I Vejle Kommune er der 4 områdeledere, som hver har mellem medarbejdere, hvor der på tværs af områderne indføres nye teknologier som eksempelvis PDA ere, robotstøvsugere og GPS ere. Vejle For ledelsen er der en fokuseret indsats på at sikre fastholdelse af medarbejdere og fremme en høj brugertilfredshed. Økonomisk er driften af ældreplejen skrøbelig, da nye borgere/brugere kan kræve uforholdsmæssig meget pleje, hvilket gør planlægning og budgettering vanskelig. ILLUSTRATIVT I Odense Kommune er der nedsat en velfærdsteknologienhed, der arbejder fokuseret med indførelse af teknologi i socialsektoren. I Vejle Kommune varetages denne funktion i ældreplejens stabsfunktion, som løbende koordinerer med Servicestyrelsen om indførelse af teknologier eller koncepter. Odense Indsatsen rettet mod indførelse af velfærdsteknologier er på den politiske dagsorden. Det forekommer interviewpersonerne, at den objektive årsag til valget af nye teknologier ikke altid fremstår tydeligt. 11

13 Nuværende arbejdsgange Velfærdsteknologi fylder relativt meget i forretningsudviklingen, mens frontmedarbejderne i mindre grad mærker de nye teknologier i dagligdagen Socialsektoren I socialsektoren arbejdes der centralt med en fokuseret indsats indenfor velfærdsteknologier til understøttelse af SOSU-assistenters og -hjælperes dagligdag. Organisatorisk arbejder socialsektoren tæt sammen med Servicestyrelsen om projektplaner og funding til gennemførelse af udviklingsprojekter. Fokus for de centralt placeret forretningsudviklere i kommunerne er på gennemførelse af mekatroniske og automatiserende velfærdsteknologier. IT-løsninger og udviklingen af disse understøttes fortsat af den kommunale IT-afdeling, som varetager træning og uddannelse i brug af teknologierne. Organisatorisk er fokus i kommunerne på teknologier, der kan påvise kulturelle og organisatoriske forbedringer i form af såvel bedre behandling og arbejdsmiljø. Det er hovedsagelig hjælpemiddelcentralen (/-depot), der understøtter udbredelsen af teknologier, hvor terapeuterne fremhæves som gatekeepers for udbredelse og indførelse - ved at anmode den centrale visitation om anskaffelsen. Udbredelsen af politisk eksponerede teknologier har ikke en fremstående opbakning hos medarbejderne. Såkaldte fyrtårnsprojekter får høj opmærksomhed, men til daglig sker der udbredelse af teknologi igennem hjælpemiddelcentralen (/-depot) Ifølge interviewpersonerne er tendensen, at ideudvikling af nye teknologier gennemføres fra toppen mens medarbejdere og de daglige ledere tager imod de nye løsninger med et varieret engagement. 12 Organisatorisk er vi opdelt i distrikter med dertilhørende udkørerende distrikter og plejecentrene ( ), som leder er det en stor logistisk øvelse Vi har et godt samarbejde med vores udviklingsafdeling, som bruger vores erfaringer meget. ( ) teknologi fylder ikke meget hos os vi er fokuseret på at løse de daglige opgaver. For os er velfærdsteknologier vanskelige at skelne fra hjælpemidler. I forbindelse med ny teknologi bliver områdelederen orienteret herom af kommunen og går herefter i gang med at planlægge implementeringen.. vi giver derfor meget lidt input til ledelsen om, hvilke teknologier vi ser, der kunne gøre en forskel. Vi har travlt, men ikke så travlt, at vi ikke kan tænke innovativt hvis vi fik muligheden for det.

14 Nuværende arbejdsgange Teknologigraden i socialsektoren er præget af få velfærdsteknologier og flere avancerede hjælpemidler Socialsektoren Velfærdsteknologi indenfor socialsektoren findes primært på hjælpemiddelcentralen (/-depot) og i de plejeadministrative systemer, der benyttes af kommunerne. For flere medarbejdere er velfærdsteknologi synonymt med hjælpemidler. Borgerjournaler er forskellige fra kommune til kommune, og der er kun begrænset mulighed for at interagere med systemer på sygehusene og i andre forvaltningsenheder. Dette er dog gjort i Odense, hvor der er lavet integration mellem Rambøll Care og EJP på sygehuset. Det stigende dokumentationskrav har medført indførelse af nye håndholdte enheder, der er forbundet til det borgeradministrative system. I forbindelse med ny teknologi er det primært hjemmesygeplejersker og terapeuter, der i tæt samarbejde anbefaler, mens det er den centrale visitation, der godkender anskaffelsen af hjælpemidlerne. Nye avancerede hjælpemidler bliver rullet ud til borgerne eller plejepersonale baseret på en rekvisition, som terapeuterne indstiller til hjælpemiddelcentralen (/-depot). Nye automatiserede teknologiske løsninger, som bliver gennemført i samarbejde med KL og Servicestyrelsen, bliver hovedsagelig koordineret fra den kommunale IT-afdeling eller fra stabsfunktionen i kommunen. 13 Ofte skal man kommunikere mellem social-, sundhedsog arbejdsforvaltningen, men der er ikke nogen fælles journal. Genoptræningsplaner sendes nu elektronisk, og der er en kæmpe gevinst i dag kommer kun 10% på papir, og det er primært fra privathospitaler. Ergoterapeuterne vurderer en borgers behov for hjælpemidler gennem en visitering Nye typer lifte har betydet bedre arbejdsmiljø for medarbejderne i borgernes hjem genoptræning gennemføres stort set uden teknologi sengene kunne ikke renses med hospitalssprit, så kommunen trak sig ud igen. Som fysioterapeuter bruger vi meget tid på at godkende og indstille anskaffelsen af hjælpemidler.

15 Nuværende arbejdsgange Medarbejderne har de funktionelle færdigheder til at arbejde med ny teknologi men motivation er svingende Socialsektoren Omstillingsparathed til at ville arbejde med velfærdsteknologier er bestemt af to forhold alder og medarbejderkategori. Det vurderes af interviewpersoner, at medarbejdergrupperne har de funktionelle færdigheder til at arbejde med velfærdsteknologi uanset teknologitype. Det fremhæves, at motivation og viljen til at ændre arbejdsgange i forbindelse med ny teknologi er mindre hos ældre medarbejdergrupper. Generelt anses terapeuter for mere motiverede for at bruge teknologier. Årsagen kan ifølge interviewpersonerne findes i, at de har fokus på arbejdsmiljø og har et højere vidensniveau. Det forekommer, at mellemledere er mindre motiverede for at benytte teknologi dette kan skyldes, at nye teknologier medfører økonomiske besparelser og administrativt arbejde i forbindelse med anskaffelse og kontraktvedligeholdelse. Estimeret skala for kompetencer til accept og funktionel brug af teknologi* SOSU-assistenter SOSU-hjælpere Sygeplejersker Terapeuter Mellemleder Gennemsnit Funktionel kompetence Motivation 14 ILLUSTRATIVT OG IKKE UDTØMMENDE < 40 år >40 år < 40 år > 40 år * Skalaen er estimeret og baseret på gennemførte interviews og efterfølgende kontrolleret ved fokusgruppeinterviewene. Lavere tal desto større omstillingsparathed og kompetenceniveau.

16 Indhold Baggrund Nuværende arbejdsgange - Socialsektoren - Sundhedssektoren - Opsummering Fremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehov Udfordringer og barrierer Initiativer for kompetenceudvikling Appendiks 15

17 Nuværende arbejdsgange Sundhedssektorens arbejdsgange tager udgangspunkt i kompetencefordeling mellem sygehuse og afdelinger Sundhedssektoren ILLUSTRATIVT Arbejdsgangene i sundhedssektoren er baseret på såvel lokale som regionale kompetencer hvorfra de enkelte sygehuses afdelingsstruktur afspejler den kompetence- og ressourcemæssige fordeling. Region Syddanmark er opdelt i fire hovedsygehuse, hvor den kliniske afdelingsstruktur og patientmodtagelsen (akut-centre) afspejler den kompetencemæssige og historiske struktur. Afdelingsstrukturen kan forsimplet beskrives ved modellen til højre. Det gængse udgangspunkt i arbejdsgangene er, at patienten gennemgår et diagnostisk- og et behandlingsforløb. Behandlingsforløb Diagnose Behandling Genoptræning Afdelingsstrukturen er forskellig på tværs af sygehuse, men det stående princip er, at afdelinger struktureres efter lægefaglige discipliner. De tungeste og mest ressourcekrævende patientforløb indgår i de medicinske centre, hvor livsvarige behandlingsforløb lægger en stor transaktionsvolumen på såvel diagnose- og behandlingsafdelingerne. For en række afdelinger er der taget initiativ til at samle afdelingerne organisatorisk med udgangspunkt i patientforløb med høj transaktionsfrekvens. Planer for gennemførelse af behandlingspakker og accelererede patientforløb optimerer behandlingstiden. Patientforløb Patient på sygehuset Patient i hjemmet Borger i hjemmet 16

18 Nuværende arbejdsgange Teknologimodenheden i sundhedssektoren er dyb og mangfoldig, hvor innovative ideer opstår i klinikken Sundhedssektoren Velfærdsteknologi er et bredt fænomen i sundhedssektoren. Gængse medicinske modaliteter er standard sundhedsteknologier på markedet og bliver indkøbt under fælles global medicinske standarder. Det private marked for disse sundhedsteknologier er særdeles modnet og bliver dikteret af store multinationale sundhedskoncerner. Den primære indgang til sundhedssektoren er at sikre global klinisk godkendelse af produktet. En række løsninger indenfor sundheds-it udbredes regionalt som eksempelvis EPJ og PAS. I modsætning til socialsektoren har sundhedssektoren specielt omkring universitetshospitalerne - et forskningsansvar. En række innovative projekter inden for velfærdsteknologier bliver i den forbindelse udviklet i de enkelte klinikker som led i forskningsindsatsen. Der er variation i, hvilke velfærdsteknologiske løsninger der benyttes på tværs af afdelinger i Region Syddanmark til trods for afdelingernes tilsvarende opgaveløsning. Hovedparten af de nyudviklede teknologier som indgår i de kliniske arbejdsprocesser lokalt koncentrerer sig om telemedicin, sundheds-it og automatisering Der forefindes flere igangværende løsninger, som er fuldt ud implementerede i afdelingerne, og som derved har umiddelbart potentiale for regional udbredelse. 17 resultatet er, at driften af det velfungerende system i pilotstadiet bliver stoppet, selvom både fagpersonalet og patienter er utroligt glade for ordningen, der samtidigt medfører en kraftig reduktion på indlæggelsestiden for patienterne. der oprettes et D4 infonet med retningslinier mm. for procedurer og andet. PDA er er introduceret til portører for at foretage registrering af, hvilke opgaver de laver. Det betragtes af portørerne som kontrol, men fungerer nu, da det er fyringsgrund ikke at benytte systemet auditering af kvaliteten i tilfældige rum via PDA sikrer et nyt niveau af empiri for kvaliteten på sygehusene. der føres stadigt papirjournal ved siden af EPJ-systemet, hvilket virker ineffektivt. SMS-system har sikret højere fremmøde til behandlinger.

19 Nuværende arbejdsgange Medarbejdere har forskellige prioriteter og professionelle holdninger få er kritiske overfor velfærdsteknologi, men omvendt er få engagerede i at fremme teknologiers udbredelse Rolleprofiler i sundhedssektoren Sundhedssektoren er præget af høj faglighed og stærke holdninger til teknologier, koncepter og nye arbejdsgange. Eksemplificerede rolleprofiler Roller ILLUSTRATIVT Holdningen til én bestemt teknologi kan dele vandene. Således kan en innovator også have en stopper personlighed afhængig af den pågældende teknologi og arbejdsgang. Det generelle billede er, at der er få stoppere af velfærdsteknologiprojektet generelt men heppekoret er tilsvarende lille. Stopper Benspændere ndere Medløbere??????? Heppekor!!!! Innovatorer Innovatoren eksisterer inden for deres eget domæne, hvor de brænder for deres teknologi og koncept men ikke nødvendigvis for velfærdsteknologiprojektet som helhed. Benspændere søger at underminere konkrete initiativer ud fra økonomiske og kliniske perspektiver. Dette kan eksempelvis være nye teknologier, hvor der endnu ikke er fastsat en DRG (se s. 44) krone hvorfor afdelingen/sygehuset teknisk set taber penge på teknologien. Eller i situationer, hvor der fagligt diskuteres MTV (se s.44) dokumentationens validitet. Der eksisterer en udpræget tendens til, at det lægefaglige personale og ledelsen befinder sig ved modpolerne, mens det resterende kliniske personale befinder sig i midten af rolleprofilerne. 18 Åbenlys modstand Det ønsker jeg ikke Underminere indsatsen Det duer ikke hvad sagde jeg Støttende for nye ideer Fortæl mig, hvordan vi skal gøre det Positive for forandringer Super ide lad os komme i gang Den faktiske distribution af rolleprofiler er vanskelig at identificere Der findes få stopper -roller inden for velfærdsteknologi, omvendt er heppekor lille Benspændere -rollen findes ofte i forbindelse med udbredelse af teknologi på tværs af afdelinger eller sygehuse Personen bag forandringer Jeg vil have dette til at ske nu Blandt klinisk personale er der få medløbere da der er stærke professionelle holdninger til typer af teknologier og arbejdsgange

20 Nuværende arbejdsgange De tekniske færdigheder til at benytte velfærdsteknologi er tilstede, mens motivationen er svingende Motivation i sundhedssektoren Medarbejderne er generelt gode til at omstille sig til ny teknologi hvis blot funktionaliteten og arbejdsgangene ikke ændres uden deres indflydelse. Ledelsen er fokuseret på velfærdsteknologier men skal samtidigt tænke økonomi, klinisk evidens og udbudsregler ind i billedet. Uddannelse i håndtering af hurtige patientforløb er ifølge interviewpersonerne ikke god nok. Modstanden mod teknologi udspringer i højere grad af de ændrede arbejdsgange end af teknologien i sig selv. Største problem er, at teknologien ikke kommer i brug. Der mangler opbakning til teknologien på funktionelt niveau (primært ledelsesniveau). Har man ikke en klar ledelsesbeslutning når man starter, så møder man stadigt modstand. I deres verden har de alle brug for at gøre, hvad de altid har gjort. De ønsker sikkerhed i deres job. Visse medarbejdere har stor indflydelse det ligger i kulturen, og vil aldrig ændres. Medarbejderne er generelt rigtigt gode til at omstille sig til teknologi. Der er visse bekymringer mht. arbejdssikkerhed mm. i visse grupper, men skal ældrebyrden overkommes, er dette en frygt, man skal komme sig over. Det er et stort problem med uddannelse. Der er for lidt uddannelse, når nye ting introduceres. Problemet forstærkes pga. dårlige systemer (f.eks. ringe brugervenlighed). Medarbejderen er ofte positivt stemt givet, at teknologien giver mening, og når medarbejderen får lov til at lege med den. I forhold til telemedicin har sygeplejerskerne modtaget medietræning. Dvs. hvad man skal tænke på, når man sidder overfor en patient på en skærm. 19..nyuddannede er ikke gearet til at håndtere patienter i korte tidsrum, inden de sendes hjem. Specielt flytning af opgaver mellem faggrupper udgør en stor udfordring ved større systemer. I forbindelse med EPJ systemet blev en stor del af arbejdsopgaver, der tidligere var delegeret til sekretærer eller sygeplejersker, tilbagedelegeret til læger eller sygeplejersker grundet bl.a. lovkrav.

21 Indhold Baggrund Nuværende arbejdsgange - Socialsektoren - Sundhedssektoren - Opsummering Fremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehov Udfordringer og barrierer Initiativer for kompetenceudvikling Appendiks 20

22 Nuværende arbejdsgange Nye velfærdsteknologiløsninger og koncepter opstår primært i tæt samarbejde med udvikleren i sundhedssektoren lokal teknologiudvikling i socialsektoren er en undtagelse Nuværende teknologi I sundhedssektoren er virketrangen til at udvikle nye koncepter og teknologiske løsninger inden for telemedicin, IT og automatisering høj. Udbredelse af velfærdsteknologier i sundhedssektoren (bottom-up)* I socialsektoren er ideudvikling og testning af koncepter og teknologier begrænset. Nye teknologier kommer derimod fra kommunalt hold både igennem hjælpemiddelcentralen (/-depot) og de koordinerende velfærdsteknologienheder. Det er dog værd at bemærke, at antallet af nye teknologier og løsninger i socialsektoren er mindre end i sundhedssektoren. Løsning i afdelingen Løsning i sygehus Region løsning Ifølge interviewpersonerne betyder virketrangen i de kliniske afdelinger ikke nødvendigvis, at teknologier til trods for veldokumenteret klinisk evidens og forretningspotentiale - bliver udbredt regionalt. Standard IT og mekatroniske løsninger bliver dog indkøbt og implementeret på tværs af sygehusene på baggrund af udenlandske og nationale erfaringer med teknologierne. I socialsektoren er der en relativ passiv teknologiaccept i de enkelte centre og i hjemmeplejen, når nye teknologier udbredes. Innovationslysten til at komme op med nye ideer er begrænset - grundet tidspres og få innovative kompetencer. Udbredelse af velfærdsteknologier i socialsektoren (top-down) Kommunal løsning Område løsning Center løsning På den anden side viser tendenserne, at der i sundhedssektoren er mindre ejerskab til teknologien, jo bredere løsningen skal udbredes. 21 * Medicinske modaliteter som eksempelvis MR- og CT-scannere og dertilhørende IT-systemer er alle baseret på globale kliniske godkendelsesstandarder og indkøbes centralt som standardprodukter.

23 Nuværende arbejdsgange Forandringsparatheden er under udvikling i social- og sundhedssektoren Social- og sundhedssektorens forandringskultur Traditionelt set bygges en forandringskultur op omkring fire trin. Initialt opnås der viden og dernæst en forståelse for, hvad der skal ske i organisationen. Herefter sker der en accept af tingenes tilstand og endelig skabes der engagement til proaktivt at være med til at skabe og påvirke forandringerne i organisationen. I socialsektoren er medarbejderne på tværs af ansættelseskategorier ikke nået til forståelsesniveauet - men er stadig i gang med at oparbejde viden om velfærdsteknologier og behov for forandringer, hvilket ligeledes præger innovationslysten. I sundhedssektoren er der opnået forståelse for hvad, der skal ske men der er fortsat ikke en bred accept af (ejerskab til) nødvendigheden af forandringer. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at gamle arbejdsgange fortsat bibeholdes på trods for ny teknologiunderstøttelse. Forandringsparathed Accept/ ejerskab Jeg ved, det er nødvendigt Engagement Hvad kan jeg gøre for at hjælpe ILLUSTRATIVT Viden Jeg får det at vide Forståelse Jeg ved, hvad der skal ske Medarbejdernes nuværende position i sundhedssektoren Medarbejdernes nuværende position i socialsektoren 22 Tid

24 Nuværende arbejdsgange Opsummering af nuværende arbejdsgang I socialsektoren er faggrænserne delvist flydende mellem sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-hjælpere og terapeuter. Hverdagen i socialsektoren opfattes som udfordrende. Ifølge interviewpersonerne er tendensen, at ideudvikling af nye teknologier gennemføres fra toppen i socialsektoren Nuværende arbejdsgang Barrierer og udfordringer i forhold til fremtidige kompetencebehov 5 Initiativer for kompetenceudvikling 3 Fremtidige arbejdsgang Fremtidige kompetencebehov Omstillingsparathed i socialsektoren til at ville arbejde med velfærdsteknologier er bestemt af to forhold alder og medarbejderkategori. I socialsektoren er medarbejderne på tværs af ansættelseskategorier ikke nået til forståelsesniveauet, men er stadig i gang med at oparbejde viden om velfærdsteknologier og behov for forandringer, hvilket har indflydelse på innovationslysten. Arbejdsgangene i sundhedssektoren er baseret på såvel lokale som regionale kompetencer hvorfra de enkelte sygehuses afdelingsstruktur afspejler den kompetence- og ressourcemæssige fordeling (jo mere specialiseret afdelingen er, desto mere specialiserede er medarbejderne). Medarbejdere har forskellige prioriteter og professionelle holdninger få er kritiske overfor velfærdsteknologi, men omvendt er få engagerede i at fremme teknologiers udbredelse. I sundhedssektoren er der opnået forståelse for hvad, der skal ske, men der er fortsat ikke en bred accept af (ejerskab til) nødvendigheden ved forandringer. Overordnet for de to sektorer vurderes færdighederne til brug af ny teknologi som tilstrækkelige, mens motivationen er svingende. 23