Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier"

Transkript

1 i Region Syddanmark Interviewbaseret undersøgelse Slutrapport Vejle juni 2010

2 I dette dokument Dokumentet indeholder slutrapport for en interviewbaseret analyse af kompetencer i social- og sundhedssektoren i Region Syddanmark, Odense og Vejle Kommune. Rapporten er baseret på afholdelse af 30 formelle interviews med udvalgte videnspersoner i sundheds- og socialsektoren. Herudover er der gennemført fokusgruppeinterviews med henblik på at styrke rapportens resultater samt brug af sekundær materiale til underbygning af faktuelle oplysninger og påstande. Rapporten er derfor ikke faktuel og peger udelukkende på en række tendenser. Rapporten indleder med overordnede beskrivelser af de to sektorers nuværende arbejdsgange, hvorefter de fremtidige arbejdsgange og fokusområder beskrives. Der identificeres derefter en række kompetencemæssige behov og udfordringer og barrierer for at realisere disse kompetencebehov. Afslutningsvist gives der en række forslag til kompetenceudviklingsindsatser, der kan iværksættes Modstridende oplysninger fra interviewpersonerne er blevet vurderet og kvalificeret ved sekundære dataanalyser og verificering gennem fokusgruppeinterviews. I appendiks forefindes en beskrivelse af de metodiske overvejelser, forklaringsliste og datagrundlaget for interviewundersøgelsen samt et overblik over en række konkrete velfærdsteknologier. 1

3 Indhold Baggrund Nuværende arbejdsgange Fremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehov Udfordringer og barrierer Initiativer for kompetenceudvikling Appendiks 2

4 Baggrund Baggrund for den interviewbaserede undersøgelse Partnerskabet omkring Velfærdsteknologi.nu har prioriteret udviklingen af velfærdsteknologiske løsninger højt de seneste år. Men selv de bedste og mest gennemtænkte teknologier, produkter og koncepter er nytteløse, hvis de pga. interne barrierer og kompetencemangler ikke bliver benyttet optimalt. Nærværende interviewbaserede undersøgelse søger at afdække disse kompetencemæssige udfordringer og barrierer indenfor social- og sundhedssektoren, hvor der tages afsæt i de nuværende tendenser og behov. I forbindelse med undersøgelsen er 30 ledere, mellemledere og øvrige videnspersoner blevet interviewet. Disse interviews har givet indblik i, hvordan både social- og sundhedssektoren kompetencemæssigt understøttes i dag, samt hvilke krav der stilles fremadrettet. Hensigten er at identificere graden af kompetenceunderstøttelse til at møde de fremadrettede udfordringer. Herudover er der gennemført fokusgruppeinterviews med henblik på at validere resultaterne. Denne rapport er baseret på observationer indsamlet hos Region Syddanmarks fire hovedhospitaler samt plejesektoren i Vejle og Odense Kommune. Rapportens grundlag er en tidligere kortlægning af velfærdsteknologier, som blev udarbejdet i marts 2009, som er tilgængelig på 3

5 Baggrund Rapportens struktur tager udgangspunkt i en beskrivelse af tendenser med udgangspunkt i velfærdsteknologibegrebet, og hvordan udbredelse fremadrettet kan understøttes ved kompetenceudviklingsindsatser Udgangspunktet for denne interviewbaserede undersøgelse er det behov for forandring af social- og sundhedssektoren, der som effekt af ændringer i både demografi og nationalpolitiske strategier forventes at komme over de næste 10 år. I rapportens første afsnit kortlægges nuværende tendenser i arbejdsgangene, hvor områder såsom nuværende teknologi, arbejdsgange og kompetencer beskrives gennem observationer fra interviewpersonerne. Herefter beskrives de fremtidige tendenser i social- og sundhedssektoren. De tendenser, der skaber forandringen over de næste år, er i høj grad drevet af makroøkonomiske forandringer. I den nuværende struktur er der en række barrierer og udfordringer, der hindrer eller forsinker indførelse af nye arbejdsgange og teknologier. Givet, at arbejdsgangene forandres, vil dette kræve, at medarbejderne bliver i stand til at varetage nye eller flere opgaver, hvilket vil stille krav til medarbejdernes kompetenceniveau. Disse krav søges vurderet via udsagn fra interviewpersonerne samt igennem kontrasten mellem de nuværende og fremtidige tendenser i arbejdsgange. Sundhedssektor Interesseorganisationer Stabsfunktioner i region og kommuner Plejesektor I slutningen af rapporten fremsættes 6 forslag til initiativer, der kan adressere de beskrevne udfordringer og realisere de identificerede kompetencemuligheder over de kommende år. Disse initiativer er alle baseret på analysens observationer. 4 4

6 Baggrund Definition af kompetencebegrebet som bliver benyttet igennem analysen Analysen baseres på et kompetenceudviklingsbegreb, hvor der skelnes mellem fire forhold: Kultur Viden: Viden opbygges over tid såsom læring, erkendelse og logisk tænkning og betegnes i kompetencesammenhæng som forståelse for et vidensområde og evne til at anvende det praktisk. Eksempler på dette er viden indenfor et medicinsk felt eller viden om velfærdsteknologi. Færdigheder: En færdighed er en tillært evne, der som oftest opbygges gennem træning over en tidsperiode for at kunne udføre handlinger, der har et specifikt resultat f.eks. løfteteknikker eller evne til at bruge et ITsystem. Adfærd: Er en kvalitet eller karakteristik der kan relateres til performance, og som demonstreres i specielle situationer f.eks. en persons evne til at agere positivt på forandringer i omgivelserne. Kultur: En omkringliggende faktor, der har indflydelse på såvel evnen til at opnå viden, udvide færdigheder og påvirke medarbejderes adfærd til at tilpasse sig forandringer. Kultur kan tage form på tværs af medarbejdergrupper, organisationer og faggrupper. 5 5

7 Baggrund I forbindelse med interviewene er nedenstående kompetenceudviklingsmodel blevet benyttet Hvilke nuværende arbejdsgange og hvilken teknologipraksis eksisterer i social- og sundhedssektoren? Hvordan bliver fremtidens arbejdsgange og brugen af velfærdsteknologi? Nuværende arbejdsgang Barrierer og udfordringer i forhold til fremtidige kompetencebehov 5 Initiativer for kompetenceudvikling 3 Fremtidige arbejdsgang Fremtidige kompetencebehov Hvilke barrierer eksisterer der for at fremme kompetencer i forhold til behovet? Givet, at arbejdsgangene i fremtiden vil ændres, hvilke kompetencebehov vil være afledt heraf? 6

8 Indhold Baggrund Nuværende arbejdsgange Fremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehov Udfordringer og barrierer Initiativer for kompetenceudvikling Appendiks 7

9 Nuværende arbejdsgange Behov for teknologi i både social- og sundhedssektoren er drevet af konkrete behov i arbejdssituationen som understøtter og fordrer nye kompetencer Holdning til teknologi i socialsektoren* God teknologi skal gøre hverdagen nemmere ved at aflaste ofte gentagne fysiske opgaver, minimere fejl og gøre borgeren mere selvhjulpen. Samtidigt er det vigtigt, at teknologien fungerer i arbejdssituationen - og ikke er unødvendig kompliceret. Noget, der gør hverdagen nemmere. Det skal være let og ukompliceret at arbejde med. Noget, som rent fysisk aflaster folk. Det er noget, der fungerer. Noget, som mindsker antallet af menneskelige fejl. Den letter arbejdsprocesser og skaber tid til menneskelige relationer. God teknologi kan gøre borgerne mere uafhængige af hjemmeplejerne. Dårlig teknologi er teknologi, der ikke fungerer i arbejdssituationen. F.eks. Hjælpemidler, der ikke kan rengøres, systemer, der går ned eller er ustabile samt teknologi, der giver for mange valgmuligheder. Der henvises til appendikset for en ikke-udtømmende liste af velfærdsteknologier. Teknologi, der ikke anvendes ordentligt/efter hensigten. Dårlig teknologi er teknologi, der ikke fungerer. Der ikke kan rengøres eller vedligeholdes nemt. Unødvendigt kompliceret. ser grimt ud eller fylder i borgerens hjem. Holdning til teknologi i sundhedssektoren God teknologi skal kunne fungere i samspil med eksisterende teknologi. Der skal være et begrundet behov for indførslen af teknologien (nødvendighed), og samtidigt skal det være nemt at bruge. Dårlig teknologi er teknologi, der spilder personalets tid ved at være langsom, kompleks eller ved at kræve dobbeltregistrering af samme data. Dårlig teknologi dækker også teknologi, der indføres for anden grund end behovet, som er funderet i klinisk eller administrativ praksis. Der henvises til appendikset for en ikke-udtømmende liste af velfærdsteknologier 8 Et entydigt system, hvor alle de nødvendige informationer er samlet på en logisk måde. Brugervenligt og hurtigt kunne man få ét logon til alt ville det være nemt. Letter hverdagen det skal ikke være for synligt eller støjende. Tæt på brugerne og let at anvende. Nødvendig og logisk teknologi dvs. er der et behov, og er det nemt at bruge. Teknologi skal understøtte den menneskelige ressource, således at dennes opgaver kan koncentreres om deres hovedområde. Dårlig teknologi er teknologi, der ikke er behov for, eller hvis det ikke er gennemtænkt. Teknologi, der ikke medfører en gevinst for nogen eller ikke er tidsbesparende. * Igennem analysen betegnes den kommunale sektor som socialsektoren. Dette er hovedsagelig repræsenteret ved plejesektoren, samt ældre- og handicapforvaltningerne

10 Indhold Baggrund Nuværende arbejdsgange - Socialsektoren - Sundhedssektoren - Opsummering Fremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehov Udfordringer og barrierer Initiativer for kompetenceudvikling Appendiks 9

11 Nuværende arbejdsgange Der skelnes mellem plejecentre og hjemmepleje, som udføres af SOSU-assistenter/ hjælpere, og specialiserede opgaver, som sygeplejersker og terapeuter varetager Socialsektoren I socialsektoren er faggrænserne delvist flydende mellem sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-hjælpere og terapeuter. Hverdagen i socialsektoren opfattes som udfordrende. Den løbende dokumentation i arbejdssituationer fjerner ifølge interviewpersonerne fokus og tid fra plejeopgaverne. Der er en grundlæggende opsplitning mellem distrikter (hjemmeplejen) og plejecentre (de stationære). For koordination mellem medarbejdergrupper og skiftehold benyttes såvel journalsystemer som PDA er således, at der sker en sikker overlevering af plejerelevante oplysninger mellem faggrupperne. Medarbejderne møder ind, forbereder morgenmad til beboerne. Vækker beboerne. Udfører en række plejeopgaver i løbet af dagen, koordinerer middags og aftensmad for beboerne. Går runder om natten og tilser beboerne mindst en gang hver 3. time. Hverdagen i plejecentrene er meget presset. Det første en medarbejder gør om morgenen, er at åbne sin PDA, hvor kørelisten vil fremkomme gennem systemet MobilOmsorg I forbindelse med arbejdsgangene er der i socialsektoren fokus på at understøtte de tunge arbejdsgange med hjælpermidler til plejepersonalet. Dette gøres for at undgå nedslidning af personalet og hjælpe borgerens dagligdag. Ifølge interviewpersonerne er koordinering og styring af plejeopgaverne afgørende den bedste planlægning kan ødelægges ved eksempelvis sygdom eller borgerens uforudsete behov. Der er notatpligt og dette tager af vores tid det er nødvendigt, men det kunne gøres smartere... det er godt, at vi har så høj brugertilfreds og god økonomi. Genoptræningsplaner er elektronisk 10 pct. papir som kommer fra privat hospitalerne. Pleje er det vigtigste kommunikation gennem notater er dog nødvendig for gøre plejen bedre. 10

12 Nuværende arbejdsgange Organisatorisk er den kommunale sektor opdelt i ældrepleje og genoptræning hvor serviceopgaver sætter dagsorden på alle ledelsesniveauer Socialsektoren Socialsektorens kommunale ældrepleje er organiseret med en udviklingsstab placeret centralt i kommunen. ILLUSTRATIVT I Vejle Kommune er der 4 områdeledere, som hver har mellem medarbejdere, hvor der på tværs af områderne indføres nye teknologier som eksempelvis PDA ere, robotstøvsugere og GPS ere. Vejle For ledelsen er der en fokuseret indsats på at sikre fastholdelse af medarbejdere og fremme en høj brugertilfredshed. Økonomisk er driften af ældreplejen skrøbelig, da nye borgere/brugere kan kræve uforholdsmæssig meget pleje, hvilket gør planlægning og budgettering vanskelig. ILLUSTRATIVT I Odense Kommune er der nedsat en velfærdsteknologienhed, der arbejder fokuseret med indførelse af teknologi i socialsektoren. I Vejle Kommune varetages denne funktion i ældreplejens stabsfunktion, som løbende koordinerer med Servicestyrelsen om indførelse af teknologier eller koncepter. Odense Indsatsen rettet mod indførelse af velfærdsteknologier er på den politiske dagsorden. Det forekommer interviewpersonerne, at den objektive årsag til valget af nye teknologier ikke altid fremstår tydeligt. 11

13 Nuværende arbejdsgange Velfærdsteknologi fylder relativt meget i forretningsudviklingen, mens frontmedarbejderne i mindre grad mærker de nye teknologier i dagligdagen Socialsektoren I socialsektoren arbejdes der centralt med en fokuseret indsats indenfor velfærdsteknologier til understøttelse af SOSU-assistenters og -hjælperes dagligdag. Organisatorisk arbejder socialsektoren tæt sammen med Servicestyrelsen om projektplaner og funding til gennemførelse af udviklingsprojekter. Fokus for de centralt placeret forretningsudviklere i kommunerne er på gennemførelse af mekatroniske og automatiserende velfærdsteknologier. IT-løsninger og udviklingen af disse understøttes fortsat af den kommunale IT-afdeling, som varetager træning og uddannelse i brug af teknologierne. Organisatorisk er fokus i kommunerne på teknologier, der kan påvise kulturelle og organisatoriske forbedringer i form af såvel bedre behandling og arbejdsmiljø. Det er hovedsagelig hjælpemiddelcentralen (/-depot), der understøtter udbredelsen af teknologier, hvor terapeuterne fremhæves som gatekeepers for udbredelse og indførelse - ved at anmode den centrale visitation om anskaffelsen. Udbredelsen af politisk eksponerede teknologier har ikke en fremstående opbakning hos medarbejderne. Såkaldte fyrtårnsprojekter får høj opmærksomhed, men til daglig sker der udbredelse af teknologi igennem hjælpemiddelcentralen (/-depot) Ifølge interviewpersonerne er tendensen, at ideudvikling af nye teknologier gennemføres fra toppen mens medarbejdere og de daglige ledere tager imod de nye løsninger med et varieret engagement. 12 Organisatorisk er vi opdelt i distrikter med dertilhørende udkørerende distrikter og plejecentrene ( ), som leder er det en stor logistisk øvelse Vi har et godt samarbejde med vores udviklingsafdeling, som bruger vores erfaringer meget. ( ) teknologi fylder ikke meget hos os vi er fokuseret på at løse de daglige opgaver. For os er velfærdsteknologier vanskelige at skelne fra hjælpemidler. I forbindelse med ny teknologi bliver områdelederen orienteret herom af kommunen og går herefter i gang med at planlægge implementeringen.. vi giver derfor meget lidt input til ledelsen om, hvilke teknologier vi ser, der kunne gøre en forskel. Vi har travlt, men ikke så travlt, at vi ikke kan tænke innovativt hvis vi fik muligheden for det.

14 Nuværende arbejdsgange Teknologigraden i socialsektoren er præget af få velfærdsteknologier og flere avancerede hjælpemidler Socialsektoren Velfærdsteknologi indenfor socialsektoren findes primært på hjælpemiddelcentralen (/-depot) og i de plejeadministrative systemer, der benyttes af kommunerne. For flere medarbejdere er velfærdsteknologi synonymt med hjælpemidler. Borgerjournaler er forskellige fra kommune til kommune, og der er kun begrænset mulighed for at interagere med systemer på sygehusene og i andre forvaltningsenheder. Dette er dog gjort i Odense, hvor der er lavet integration mellem Rambøll Care og EJP på sygehuset. Det stigende dokumentationskrav har medført indførelse af nye håndholdte enheder, der er forbundet til det borgeradministrative system. I forbindelse med ny teknologi er det primært hjemmesygeplejersker og terapeuter, der i tæt samarbejde anbefaler, mens det er den centrale visitation, der godkender anskaffelsen af hjælpemidlerne. Nye avancerede hjælpemidler bliver rullet ud til borgerne eller plejepersonale baseret på en rekvisition, som terapeuterne indstiller til hjælpemiddelcentralen (/-depot). Nye automatiserede teknologiske løsninger, som bliver gennemført i samarbejde med KL og Servicestyrelsen, bliver hovedsagelig koordineret fra den kommunale IT-afdeling eller fra stabsfunktionen i kommunen. 13 Ofte skal man kommunikere mellem social-, sundhedsog arbejdsforvaltningen, men der er ikke nogen fælles journal. Genoptræningsplaner sendes nu elektronisk, og der er en kæmpe gevinst i dag kommer kun 10% på papir, og det er primært fra privathospitaler. Ergoterapeuterne vurderer en borgers behov for hjælpemidler gennem en visitering Nye typer lifte har betydet bedre arbejdsmiljø for medarbejderne i borgernes hjem genoptræning gennemføres stort set uden teknologi sengene kunne ikke renses med hospitalssprit, så kommunen trak sig ud igen. Som fysioterapeuter bruger vi meget tid på at godkende og indstille anskaffelsen af hjælpemidler.

15 Nuværende arbejdsgange Medarbejderne har de funktionelle færdigheder til at arbejde med ny teknologi men motivation er svingende Socialsektoren Omstillingsparathed til at ville arbejde med velfærdsteknologier er bestemt af to forhold alder og medarbejderkategori. Det vurderes af interviewpersoner, at medarbejdergrupperne har de funktionelle færdigheder til at arbejde med velfærdsteknologi uanset teknologitype. Det fremhæves, at motivation og viljen til at ændre arbejdsgange i forbindelse med ny teknologi er mindre hos ældre medarbejdergrupper. Generelt anses terapeuter for mere motiverede for at bruge teknologier. Årsagen kan ifølge interviewpersonerne findes i, at de har fokus på arbejdsmiljø og har et højere vidensniveau. Det forekommer, at mellemledere er mindre motiverede for at benytte teknologi dette kan skyldes, at nye teknologier medfører økonomiske besparelser og administrativt arbejde i forbindelse med anskaffelse og kontraktvedligeholdelse. Estimeret skala for kompetencer til accept og funktionel brug af teknologi* SOSU-assistenter SOSU-hjælpere Sygeplejersker Terapeuter Mellemleder Gennemsnit Funktionel kompetence Motivation 14 ILLUSTRATIVT OG IKKE UDTØMMENDE < 40 år >40 år < 40 år > 40 år * Skalaen er estimeret og baseret på gennemførte interviews og efterfølgende kontrolleret ved fokusgruppeinterviewene. Lavere tal desto større omstillingsparathed og kompetenceniveau.

16 Indhold Baggrund Nuværende arbejdsgange - Socialsektoren - Sundhedssektoren - Opsummering Fremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehov Udfordringer og barrierer Initiativer for kompetenceudvikling Appendiks 15

17 Nuværende arbejdsgange Sundhedssektorens arbejdsgange tager udgangspunkt i kompetencefordeling mellem sygehuse og afdelinger Sundhedssektoren ILLUSTRATIVT Arbejdsgangene i sundhedssektoren er baseret på såvel lokale som regionale kompetencer hvorfra de enkelte sygehuses afdelingsstruktur afspejler den kompetence- og ressourcemæssige fordeling. Region Syddanmark er opdelt i fire hovedsygehuse, hvor den kliniske afdelingsstruktur og patientmodtagelsen (akut-centre) afspejler den kompetencemæssige og historiske struktur. Afdelingsstrukturen kan forsimplet beskrives ved modellen til højre. Det gængse udgangspunkt i arbejdsgangene er, at patienten gennemgår et diagnostisk- og et behandlingsforløb. Behandlingsforløb Diagnose Behandling Genoptræning Afdelingsstrukturen er forskellig på tværs af sygehuse, men det stående princip er, at afdelinger struktureres efter lægefaglige discipliner. De tungeste og mest ressourcekrævende patientforløb indgår i de medicinske centre, hvor livsvarige behandlingsforløb lægger en stor transaktionsvolumen på såvel diagnose- og behandlingsafdelingerne. For en række afdelinger er der taget initiativ til at samle afdelingerne organisatorisk med udgangspunkt i patientforløb med høj transaktionsfrekvens. Planer for gennemførelse af behandlingspakker og accelererede patientforløb optimerer behandlingstiden. Patientforløb Patient på sygehuset Patient i hjemmet Borger i hjemmet 16

18 Nuværende arbejdsgange Teknologimodenheden i sundhedssektoren er dyb og mangfoldig, hvor innovative ideer opstår i klinikken Sundhedssektoren Velfærdsteknologi er et bredt fænomen i sundhedssektoren. Gængse medicinske modaliteter er standard sundhedsteknologier på markedet og bliver indkøbt under fælles global medicinske standarder. Det private marked for disse sundhedsteknologier er særdeles modnet og bliver dikteret af store multinationale sundhedskoncerner. Den primære indgang til sundhedssektoren er at sikre global klinisk godkendelse af produktet. En række løsninger indenfor sundheds-it udbredes regionalt som eksempelvis EPJ og PAS. I modsætning til socialsektoren har sundhedssektoren specielt omkring universitetshospitalerne - et forskningsansvar. En række innovative projekter inden for velfærdsteknologier bliver i den forbindelse udviklet i de enkelte klinikker som led i forskningsindsatsen. Der er variation i, hvilke velfærdsteknologiske løsninger der benyttes på tværs af afdelinger i Region Syddanmark til trods for afdelingernes tilsvarende opgaveløsning. Hovedparten af de nyudviklede teknologier som indgår i de kliniske arbejdsprocesser lokalt koncentrerer sig om telemedicin, sundheds-it og automatisering Der forefindes flere igangværende løsninger, som er fuldt ud implementerede i afdelingerne, og som derved har umiddelbart potentiale for regional udbredelse. 17 resultatet er, at driften af det velfungerende system i pilotstadiet bliver stoppet, selvom både fagpersonalet og patienter er utroligt glade for ordningen, der samtidigt medfører en kraftig reduktion på indlæggelsestiden for patienterne. der oprettes et D4 infonet med retningslinier mm. for procedurer og andet. PDA er er introduceret til portører for at foretage registrering af, hvilke opgaver de laver. Det betragtes af portørerne som kontrol, men fungerer nu, da det er fyringsgrund ikke at benytte systemet auditering af kvaliteten i tilfældige rum via PDA sikrer et nyt niveau af empiri for kvaliteten på sygehusene. der føres stadigt papirjournal ved siden af EPJ-systemet, hvilket virker ineffektivt. SMS-system har sikret højere fremmøde til behandlinger.

19 Nuværende arbejdsgange Medarbejdere har forskellige prioriteter og professionelle holdninger få er kritiske overfor velfærdsteknologi, men omvendt er få engagerede i at fremme teknologiers udbredelse Rolleprofiler i sundhedssektoren Sundhedssektoren er præget af høj faglighed og stærke holdninger til teknologier, koncepter og nye arbejdsgange. Eksemplificerede rolleprofiler Roller ILLUSTRATIVT Holdningen til én bestemt teknologi kan dele vandene. Således kan en innovator også have en stopper personlighed afhængig af den pågældende teknologi og arbejdsgang. Det generelle billede er, at der er få stoppere af velfærdsteknologiprojektet generelt men heppekoret er tilsvarende lille. Stopper Benspændere ndere Medløbere??????? Heppekor!!!! Innovatorer Innovatoren eksisterer inden for deres eget domæne, hvor de brænder for deres teknologi og koncept men ikke nødvendigvis for velfærdsteknologiprojektet som helhed. Benspændere søger at underminere konkrete initiativer ud fra økonomiske og kliniske perspektiver. Dette kan eksempelvis være nye teknologier, hvor der endnu ikke er fastsat en DRG (se s. 44) krone hvorfor afdelingen/sygehuset teknisk set taber penge på teknologien. Eller i situationer, hvor der fagligt diskuteres MTV (se s.44) dokumentationens validitet. Der eksisterer en udpræget tendens til, at det lægefaglige personale og ledelsen befinder sig ved modpolerne, mens det resterende kliniske personale befinder sig i midten af rolleprofilerne. 18 Åbenlys modstand Det ønsker jeg ikke Underminere indsatsen Det duer ikke hvad sagde jeg Støttende for nye ideer Fortæl mig, hvordan vi skal gøre det Positive for forandringer Super ide lad os komme i gang Den faktiske distribution af rolleprofiler er vanskelig at identificere Der findes få stopper -roller inden for velfærdsteknologi, omvendt er heppekor lille Benspændere -rollen findes ofte i forbindelse med udbredelse af teknologi på tværs af afdelinger eller sygehuse Personen bag forandringer Jeg vil have dette til at ske nu Blandt klinisk personale er der få medløbere da der er stærke professionelle holdninger til typer af teknologier og arbejdsgange

20 Nuværende arbejdsgange De tekniske færdigheder til at benytte velfærdsteknologi er tilstede, mens motivationen er svingende Motivation i sundhedssektoren Medarbejderne er generelt gode til at omstille sig til ny teknologi hvis blot funktionaliteten og arbejdsgangene ikke ændres uden deres indflydelse. Ledelsen er fokuseret på velfærdsteknologier men skal samtidigt tænke økonomi, klinisk evidens og udbudsregler ind i billedet. Uddannelse i håndtering af hurtige patientforløb er ifølge interviewpersonerne ikke god nok. Modstanden mod teknologi udspringer i højere grad af de ændrede arbejdsgange end af teknologien i sig selv. Største problem er, at teknologien ikke kommer i brug. Der mangler opbakning til teknologien på funktionelt niveau (primært ledelsesniveau). Har man ikke en klar ledelsesbeslutning når man starter, så møder man stadigt modstand. I deres verden har de alle brug for at gøre, hvad de altid har gjort. De ønsker sikkerhed i deres job. Visse medarbejdere har stor indflydelse det ligger i kulturen, og vil aldrig ændres. Medarbejderne er generelt rigtigt gode til at omstille sig til teknologi. Der er visse bekymringer mht. arbejdssikkerhed mm. i visse grupper, men skal ældrebyrden overkommes, er dette en frygt, man skal komme sig over. Det er et stort problem med uddannelse. Der er for lidt uddannelse, når nye ting introduceres. Problemet forstærkes pga. dårlige systemer (f.eks. ringe brugervenlighed). Medarbejderen er ofte positivt stemt givet, at teknologien giver mening, og når medarbejderen får lov til at lege med den. I forhold til telemedicin har sygeplejerskerne modtaget medietræning. Dvs. hvad man skal tænke på, når man sidder overfor en patient på en skærm. 19..nyuddannede er ikke gearet til at håndtere patienter i korte tidsrum, inden de sendes hjem. Specielt flytning af opgaver mellem faggrupper udgør en stor udfordring ved større systemer. I forbindelse med EPJ systemet blev en stor del af arbejdsopgaver, der tidligere var delegeret til sekretærer eller sygeplejersker, tilbagedelegeret til læger eller sygeplejersker grundet bl.a. lovkrav.

21 Indhold Baggrund Nuværende arbejdsgange - Socialsektoren - Sundhedssektoren - Opsummering Fremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehov Udfordringer og barrierer Initiativer for kompetenceudvikling Appendiks 20

22 Nuværende arbejdsgange Nye velfærdsteknologiløsninger og koncepter opstår primært i tæt samarbejde med udvikleren i sundhedssektoren lokal teknologiudvikling i socialsektoren er en undtagelse Nuværende teknologi I sundhedssektoren er virketrangen til at udvikle nye koncepter og teknologiske løsninger inden for telemedicin, IT og automatisering høj. Udbredelse af velfærdsteknologier i sundhedssektoren (bottom-up)* I socialsektoren er ideudvikling og testning af koncepter og teknologier begrænset. Nye teknologier kommer derimod fra kommunalt hold både igennem hjælpemiddelcentralen (/-depot) og de koordinerende velfærdsteknologienheder. Det er dog værd at bemærke, at antallet af nye teknologier og løsninger i socialsektoren er mindre end i sundhedssektoren. Løsning i afdelingen Løsning i sygehus Region løsning Ifølge interviewpersonerne betyder virketrangen i de kliniske afdelinger ikke nødvendigvis, at teknologier til trods for veldokumenteret klinisk evidens og forretningspotentiale - bliver udbredt regionalt. Standard IT og mekatroniske løsninger bliver dog indkøbt og implementeret på tværs af sygehusene på baggrund af udenlandske og nationale erfaringer med teknologierne. I socialsektoren er der en relativ passiv teknologiaccept i de enkelte centre og i hjemmeplejen, når nye teknologier udbredes. Innovationslysten til at komme op med nye ideer er begrænset - grundet tidspres og få innovative kompetencer. Udbredelse af velfærdsteknologier i socialsektoren (top-down) Kommunal løsning Område løsning Center løsning På den anden side viser tendenserne, at der i sundhedssektoren er mindre ejerskab til teknologien, jo bredere løsningen skal udbredes. 21 * Medicinske modaliteter som eksempelvis MR- og CT-scannere og dertilhørende IT-systemer er alle baseret på globale kliniske godkendelsesstandarder og indkøbes centralt som standardprodukter.

23 Nuværende arbejdsgange Forandringsparatheden er under udvikling i social- og sundhedssektoren Social- og sundhedssektorens forandringskultur Traditionelt set bygges en forandringskultur op omkring fire trin. Initialt opnås der viden og dernæst en forståelse for, hvad der skal ske i organisationen. Herefter sker der en accept af tingenes tilstand og endelig skabes der engagement til proaktivt at være med til at skabe og påvirke forandringerne i organisationen. I socialsektoren er medarbejderne på tværs af ansættelseskategorier ikke nået til forståelsesniveauet - men er stadig i gang med at oparbejde viden om velfærdsteknologier og behov for forandringer, hvilket ligeledes præger innovationslysten. I sundhedssektoren er der opnået forståelse for hvad, der skal ske men der er fortsat ikke en bred accept af (ejerskab til) nødvendigheden af forandringer. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at gamle arbejdsgange fortsat bibeholdes på trods for ny teknologiunderstøttelse. Forandringsparathed Accept/ ejerskab Jeg ved, det er nødvendigt Engagement Hvad kan jeg gøre for at hjælpe ILLUSTRATIVT Viden Jeg får det at vide Forståelse Jeg ved, hvad der skal ske Medarbejdernes nuværende position i sundhedssektoren Medarbejdernes nuværende position i socialsektoren 22 Tid

24 Nuværende arbejdsgange Opsummering af nuværende arbejdsgang I socialsektoren er faggrænserne delvist flydende mellem sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-hjælpere og terapeuter. Hverdagen i socialsektoren opfattes som udfordrende. Ifølge interviewpersonerne er tendensen, at ideudvikling af nye teknologier gennemføres fra toppen i socialsektoren Nuværende arbejdsgang Barrierer og udfordringer i forhold til fremtidige kompetencebehov 5 Initiativer for kompetenceudvikling 3 Fremtidige arbejdsgang Fremtidige kompetencebehov Omstillingsparathed i socialsektoren til at ville arbejde med velfærdsteknologier er bestemt af to forhold alder og medarbejderkategori. I socialsektoren er medarbejderne på tværs af ansættelseskategorier ikke nået til forståelsesniveauet, men er stadig i gang med at oparbejde viden om velfærdsteknologier og behov for forandringer, hvilket har indflydelse på innovationslysten. Arbejdsgangene i sundhedssektoren er baseret på såvel lokale som regionale kompetencer hvorfra de enkelte sygehuses afdelingsstruktur afspejler den kompetence- og ressourcemæssige fordeling (jo mere specialiseret afdelingen er, desto mere specialiserede er medarbejderne). Medarbejdere har forskellige prioriteter og professionelle holdninger få er kritiske overfor velfærdsteknologi, men omvendt er få engagerede i at fremme teknologiers udbredelse. I sundhedssektoren er der opnået forståelse for hvad, der skal ske, men der er fortsat ikke en bred accept af (ejerskab til) nødvendigheden ved forandringer. Overordnet for de to sektorer vurderes færdighederne til brug af ny teknologi som tilstrækkelige, mens motivationen er svingende. 23

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior

Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior December 2013 Indhold 1. Sammenfatning... 3 2. Baggrund for evalueringen... 5 3. Fremgangsmåde for evalueringen... 6 4. Kompetenceudviklingsprojektets

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Workshop om SOSUassistenternes

Workshop om SOSUassistenternes Workshop om SOSUassistenternes kompetencer Hvordan kan sundhedsuddannelserne være med til at styrke fokus på de kliniske kompetencer og samarbejdet mellem faggrupper og sektorer? Ursula Dybmose, KL, Hans

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune et sammendrag Forord Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS

1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 08-aug-2012 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn 208140.progbes teknologi i praksis.docx Dokumentnummer 1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS Programejer

Læs mere

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013 Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 1. Indledning 2 1.1 Digital velfærd nye muligheder...2 1.2 Hovedresultater...2 2. Danskernes overordnede holdning til digital velfærd 3 2.1 Danskerne

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Plejecenter Fuglsanggården

Plejecenter Fuglsanggården Sundhed og Omsorg Plejecenter Fuglsanggården Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Kvalitetsvurdering...2 3. Datakilder...2 4. Samlet vurdering...3 5. Anbefalinger...4

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar 2014 Sundhed, Pleje & Omsorg Sundhed, Pleje & Omsorg Albertslund Kommune Nordmarks allè 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.sundhed.pleje.omsorg@albertslund.dk

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed?

- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed? Udviklingsafdelingen Den 4. april 2011 MW Ad seminar den 24. marts 2011 på Roskilde Rådhus Spørgsmål fra salen til cafébordsdrøftelser - på baggrund af oplæg fra (1) Eva Just, (2) Else Marie Damsgård,

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

3.1a Initiativbeskrivelse

3.1a Initiativbeskrivelse KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,

Læs mere

Det overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er:

Det overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er: Version 1: er kommenteret på gruppen. Version 2 er drøftet i gruppen samt sendt til orientering i DAS. Version 3 er i høring sommeren 2014 og drøftes på augustmødet i gruppen. (Dette er version 3) Indsatsområde:

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Jens Andersen Adm. direktør Region Sjælland Formand for RSI s styregruppe Sundheds-it: Mere i fokus end nogen sinde Myter om hvad der er godt, skidt og galt

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Odsherred Kommunes værdighedspolitik fokuserer på følgende fire politisk definerede pejlemærker for øget indsats for værdighed i ældreplejen:

Odsherred Kommunes værdighedspolitik fokuserer på følgende fire politisk definerede pejlemærker for øget indsats for værdighed i ældreplejen: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Odsherred Kommune Tilskud: kr. 8,292 mio. Link til værdighedspolitik: http://www.odsherred.dk/sites/default/files/odsherred_kommu

Læs mere

AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP!

AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP! AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP! Product Manager, Hrönn Kold Sigurðardóttir, KMD Healthcare System analyst, Matias Sevel Rasmussen, KMD Healthcare Projektleder,

Læs mere

Teknologi i eget hjem

Teknologi i eget hjem Nøglen til it-gevinster ligger i at sikre, brugerne oplever, it-systemet er en succes Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier i eget hjem

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 København gearer op for velfærdsteknologien Velfærdsteknologi er midlet til to overordnede mål 1) Mere og bedre sundhed og

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef

EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef Regionsrådet Region Midt 21.1.2009 Besluttede at fortsætte med Århus EPJ og indlede udrulning af den samlede EPJ på det

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Indsatsområde: Sundheds-IT Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Region Nordjylland og Kommuner i Region

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Sygehusbyggeri Byggeri til effektiv drift i fremtiden Mahad Huniche

Sygehusbyggeri Byggeri til effektiv drift i fremtiden Mahad Huniche Sygehusbyggeri Byggeri til effektiv drift i fremtiden Mahad Huniche Oplæg til Danske Regioner 28. august 1013 Netværksdagene 2013 for godt sygehusbyggeri Bygning af fremtidens sygehuse Udformningen af

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

20.000 5.32 Integreret pleje - ændring i servicenivau -2.520-2.520-2.520-2.520 SSU 10.6.15: Anbefales til prioritering.

20.000 5.32 Integreret pleje - ændring i servicenivau -2.520-2.520-2.520-2.520 SSU 10.6.15: Anbefales til prioritering. IKKE indarbejdede ændringer Nr. Funk- Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning tion skab Opr. budget BF BO BO BO - serviceudgifter 2014 Balancekatalog 20.000 5.32 Integreret pleje -

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Kommunikation, koordinering og samarbejde på danske hospitaler

Kommunikation, koordinering og samarbejde på danske hospitaler Kommunikation, koordinering og samarbejde på danske hospitaler Hvilken rolle spiller support staff? Pernille Bertelsen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Just in time Jo

Læs mere