Banenorm BN Absolut beliggenhed og fast afmærkning af sporets tracé

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Banenorm BN Absolut beliggenhed og fast afmærkning af sporets tracé"

Transkript

1 Udgivet: Overordnet ansvar: Bent Jacobsen Ansvar for indhold: Bo Nielsen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen Absolut beliggenhed og fast afmærkning af sporets tracé Banenorm BN2-93-1

2 Udgivet: Side 2 af 30 INDHOLD 1. INDLEDNING 4 2. IKRAFTTRÆDEN 4 3. OVERGANGSBESTEMMELSER 4 4. REFERENCER 5 5. DEFINITIONER 6 6. DESKRIPTORER 7 7. ANVENDELSESOMRÅDE 7 8. DISPENSATION 7 9. HISTORIK KRAV FOR TRACÉTAVLER Generelle krav Krav til placering og udfyldelse Tavlens parametre Krav for tracétavlers opsætning Krav for spor i drift KRAV FOR REFERENCEPUNKTER Informativ introduktion Tekniske krav til referencepunkter 14

3 Udgivet: Side 3 af Krav for elektrificerede strækninger Krav for overføringer og perroner Forvaltning af system med referencepunkter SPORETS ABSOLUTTE BELIGGENHED Driftskrav for afvigelser for sporets absolutte beliggenhed Kontrol af afvigelser for sporets absolutte beliggenhed Sporets absolutte beliggenhed ved nyanlæg og større ombygninger 20 AFSNIT 13: BILAG MED EKSEMPLER Bilag 1 Eksempler vedrørende linjeføring Bilag 2 Eksempler vedrørende længdeprofil 28

4 Udgivet: Side 4 af INDLEDNING Denne Banenorm indeholder BN2-krav for sporets absolutte beliggenhed og for fast afmærkning af sporets projekterede tracé. Fast afmærkning af sporets tracé etableres af tekniske/økonomiske årsager. Banenormen er udarbejdet i henhold til Banenorm BN2-1-1 Struktur, udseende og udvikling af Banenormer, Banedanmark, hvori normniveauerne BN1, BN2 og BN3 er defineret. Udgivet af: Fordeling: Banedanmark Banenormen er tilgængelig på Amerika Plads 15 Banedanmarks hjemmeside 2100 København Ø / Erhverv 2. IKRAFTTRÆDEN Denne Banenorm træder i kraft ved udgivelsen. Banenormen ophæver nedennævnte Banenorm: Banenorm BN Fast afmærkning af sporets tracé ( ), Banestyrelsen (Nu Banedanmark) dog ekskl. Krav vedrørende overhøjdens afvigelse fra design og Krav vedrørende større sideflytninger af sporet. 3. OVERGANGSBESTEMMELSER Der gælder nedennævnte overgangsbestemmelser for denne Banenorm: Manglende tracétavler i henhold til krav i afsnit 7 og 10 skal være opsat inden først kommende maskinelle sporjustering, dog senest den Eksisterende tracétavler placeret på stativer i planumsbanketten eller fastgjort i skinnekroppen på anden vis end krav i afsnit 10 tillades bevaret indtil næste sporombygning.

5 Udgivet: Side 5 af REFERENCER Nogle steder henviser Banenormen til andre bestemmelser. Enten skrives [bestemmelsens navn] eller et nummer [nr.]. Betydningen af nummeret kan findes nedenfor. Hvis der ikke er nævnt andet, gælder sidst udsendte version af det, der refereres til. Kommende normer er angivet i parentes (rund). Referencer til kommende normer er først gyldige, når pågældende norm er trådt i kraft. Hvis der ikke er nævnt andet, gælder, at referencerne er normative. [1] BN1-38 Sporbeliggenhedskontrol og sporkvalitetsnormer, Banedanmark. [2] BN2-94 Landmåling på banen, Banedanmark. [3] Fritrumsprofiler, Maj 1995, DSB infrastruktur (Nu Banedanmark), (fremtidig Banenorm BN1-166 Fritrumsprofiler og referencelinjer ). [4] BN1-18 Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data, Banedanmark. [5] BN1-49 Indbyrdes placering af spor og perron, Banedanmark. [6] BN Krav om dokumentation, Banedanmark. [7] Instruks Krav til tekniske data i Banedanmark ( ), Banedanmark. Henvisning til Normaltegning blad nr. xxxx refererer til Banedanmarks sportekniske normaltegningssystem.

6 Udgivet: Side 6 af DEFINITIONER I Banenormen gælder følgende definitioner: Nr Begreb Definition 5.01 Absolut beliggenhed Sporets beliggenhed i plan og højde i landsdækkende koordinat- og højdesystem 5.02 Fast afmærkning System med opsætning af tracétavler og referencepunkter langs sporet som entydigt identificerer sporets projekterede tracé og de registrerede anlægsdata i kurveregister og længdeprofilregister 5.03 Kørekant En skinnes kørekant er defineret ved at være beliggende 14 mm under SO-planet på den indvendige side af skinnen 5.04 Nyanlæg Udførelse af ny banetracé eller udbygning af eksisterende banetracé 5.05 Opgraderinger Betegnelse for projekter, hvor hastigheden, aksellasten eller fritrumsprofilet forøges 5.06 Referencepunkt Opmålt punkt, hvortil der er knyttet en direkte reference til sporets projekterede beliggenhed 5.07 SO-plan Et plan gennem skinnehovedernes overflade 5.08 Større ombygninger Ballastrensning af skærvelag, fornyelse af underballastlag, svelleudveksling med udstrækning større end 100 m, fornyelse af hele sporkonstruktionen eller sporsænkning 5.09 Tracé Sporets beliggenhed i vandret og lodret retning 5.10 Tracétavle Tavle i sporet der angiver data for sporets projekterede tracé

7 Udgivet: Side 7 af DESKRIPTORER Absolut beliggenhed, afrundingskurve, afvigelse, ballast, brofacade, cirkelbue, dokumentation, drift, elektrificering, fast afmærkning, fejlklasse, forvaltning, fritrumsprofil, hastighed, justering, knæk, kote, kurve, kurveregister, kurvesystem, kurvetavle, køreledningsmast, langskinner, linjeføring, længdeprofil, længdeprofiltavle, nultavle, nyanlæg, opgradering, opmåling, overføring, overgangskurve, overhøjde, overhøjderampe, perron, perronfremspring, plankoordinater, projekteret tracé, projektering, rampetavle, referencepunkt, sideretning, sidebeliggenhedsfejl, spor, sporbeliggenhed, sporgeometri, sporjustering, stigningsforhold, større ombygning, tolerancer, tracé, tracédata, tracétavle, vedligeholdelse. 7. ANVENDELSESOMRÅDE Banenormen gælder for alle i drift værende spor omfattet af Banedanmarks ansvar som jernbaneinfrastrukturforvalter. For hovedspor og gennemgående togvejsspor gælder krav om opsætning og vedligeholdelse af system med tracétavler i henhold til afsnit 10. For øvrige togvejsspor og sidespor gælder disse krav kun, såfremt der findes tracédata i kurveregister og længdeprofilregister. Krav om etablering af system med referencepunkter i henhold til krav i afsnit 11 gælder for hovedspor og for gennemgående togvejsspor, når et projekt har en udstrækning >1 km for følgende projekter: Nyanlæg, opgraderinger og større ombygninger inden for Spor Elektrificering af banestrækninger Konkret besluttede strækningsafsnit Hvor system med referencepunkter er etableret, skal det vedligeholdes og bevares ved efterfølgende projekter. 8. DISPENSATION Dispensationer fra de gældende BN2-krav i denne Banenorm kan kun udstedes af den normansvarlige chef i Banedanmark.

8 Udgivet: Side 8 af HISTORIK De væsentligste ændringer i Banenormen i forhold til den tidligere version (BN ) er følgende: Banenormen er indført i ny banenormsskabelon på BN2-niveau. BN1-krav fra den tidligere version er overført som BN1-krav i [1]. Normens gyldighedsområde er udvidet og specificeret. Eksisterende krav for fikspunktsnet og for middelfejl på koordinater for referencepunkter ved opmåling er overført som krav i [2]. Krav for placering af referencepunkter på perroner er ændret. Krav for tracétavler er indarbejdet i selve normteksten (tidligere i bilag) og sat i direkte relation til tracédata i kurveregister og længdeprofilregister. Der er indført henvisninger til Normaltegninger blad nr. 6014, 6018, 6019 og Der er angivet nøjagtighedskrav for data på tracétavler. Krav for tracétavler er revideret ved knæk i længdeprofil 1 og ved kurver uden overgangskurver. Krav for opsætning og drift af tracétavler er ændret. Krav for sporets absolutte beliggenhed er formuleret i selvstændigt afsnit og opdelt i driftskrav og krav ved nybygning og større ombygninger. De specifikke tolerancer for absolut beliggenhed er tilpasset Banedanmarks interne kvalitetsmålsætninger.

9 Udgivet: Side 9 af KRAV FOR TRACÉTAVLER 10.1 Generelle krav Tracétavler indgår i sporets faste afmærkning og er en fællesbetegnelse for tavler, der indeholder oplysninger om ændringer i sporets linjeføring og længdeprofil. Der stilles i henhold til [4] og [7] krav om aflevering af dokumentation for sporets tracé. Banedanmark registrerer tracédata i et kurveregister og et længdeprofilregister. Disse tracédata skal vises langs med sporet på tracétavler. Linjeføring (sporets vandrette tracé) består af rette linjer, cirkelbuer og overgangskurver samt overhøjdeforhold. Når der kun er en cirkelbue imellem to rette linjestykker, taler man om et enkelt kurvesystem. Når der er to eller flere cirkelbuer imellem to rette linjestykker, taler man om et sammensat kurvesystem. Normalt er der imellem ret spor og en cirkelbue i et enkelt kurvesystem eller imellem to cirkelbuer i et sammensat system en overgangskurve, hvori der sker en jævn ændring af radius. Til køretøjers hele eller delvise kompensation for centrifugalkræfter bygges kurvesystemer med overhøjde og overhøjderamper. Længdeprofil (sporets lodrette tracé) består af rette linjer i form af fald- og stigningsstrækninger med konstant hældning. Hvor der sker ændringer i stigningsforholdene, er der normalt en afrundingskurve med konstant radius, der sikrer jævn overgang imellem de forskellige hældninger. For krav til tracétavlers mål, udseende og montage henvises til Normaltegning blad nr Tracétavlen er skitseret på figur

10 Udgivet: Side 10 af 30 Rad Okl Kvl (Symbol) Rad: Radius Kvl: Kurvelængde : Overhøjde Okl: Overgangskurvelængde (Symbol): Symbolfelt : Rampelængde Figur Tracétavle 10.2 Krav til placering og udfyldelse Tracétavler skal placeres i de punkter, hvor der sker ændringer i sporets tracé, og påtrykkes de tracédata, der fremgår af kurveregisteret og længdeprofilregisteret. For de punkter, hvor der sker ændringer i sporets vandrette tracé, udfyldes og placeres de relevante tracétavler som vist i Bilag 1, eksemplerne 1 6. Selvom der i eksemplerne er benyttet konkrete tal, er eksemplerne principielle og beskriver de almindeligst forekommende tilfælde. For de punkter, hvor der sker ændringer i sporets lodrette tracé, samt for tangenternes skæringspunkt udfyldes og placeres de relevante tracétavler som vist i Bilag 2, eksemplerne 7 9. I de situationer, hvor ændringer i længdeprofilet 1 er indlagt som direkte knæk, se Bilag 2 (Eksempel 7), udfyldes og placeres kun den midterste tracétavle med angivelse af Rad: 99999; Kvl: 0+0; Symbol: \/ eller /\.

11 Udgivet: Side 11 af 30 Ved udfyldelsen af tracétavler skal følgende symboler benyttes: 0, K, R, /\ og \/ efter nedenstående retningslinjer: 0: Dette symbol betyder NUL-TAVLE, og 0-tavlen skal benyttes til markering af den horisontale overgangskurves begyndelses-/endepunkt med nul overhøjde. 0-tavlen anvendes ikke for kurver uden overgangskurve. Ud over symbolfeltet skal felterne Rad, og Okl altid udfyldes. I de særlige tilfælde, hvor overgangskurven og overhøjderampen ikke er sammenfaldende, skal også udfyldes. -feltet skal altid udfyldes med til og fra overhøjde skrevet i den rækkefølge, de har i sporet, når man står med front imod tavlen. I de tilfælde, hvor overgangskurven er en 4. grads parabel med tilhørende S- formet overhøjderampe, skal der skrives et S efter cifrene for overgangskurvelængden. K: Dette symbol betyder KURVE-TAVLE, og K-tavlen skal benyttes til markering af overgangspunktet mellem overgangskurve og cirkelbue i det horisontale kurveforløb. Hvor en overhøjderampes endepunkt falder i et kurvetavlepunkt, skal K-tavlen udover symbolfeltet udfyldes med Rad, Kvl, og Okl. Hvis der ikke er overgangskurve, markerer K-tavlen overgangen mellem cirkelbue og ret spor eller mellem to forskellige cirkelbuer. Udover symbolfeltet skal felterne Rad,, Kvl og Okl udfyldes. Der skal i dette tilfælde opsættes to K-tavler tæt sammen med oplysninger om hver sin kurve. Hvor overgangskurve og overhøjderampe ikke er sammenfaldende, skal -feltet ikke udfyldes. R: Dette symbol betyder RAMPE-TAVLE, og R-tavlen skal markerer det punkt, hvor der er fuld overhøjde tilstede, når og kun da overgangskurve og overhøjderampe ikke er sammenfaldende. Udover symbolfeltet skal kun og udfyldes. -feltet skal altid udfyldes med til og fra overhøjde.

12 Udgivet: Side 12 af 30 /\ og \/: Disse symboler betyder LÆNGDEPROFIL-TAVLE. /\- og \/-tavlerne skal markere de punkter, hvor der i forbindelse med ændringer i længdeprofilet er overgang fra konstant hældning til afrundingskurve eller omvendt samt hvor tangenterne har deres skæringspunkt. Symbolet /\ eller \/ skal benyttes alt efter, om der er tale om en opadrettet eller nedadrettet afrunding i længdeprofilet. Udover symbolfeltet skal kun felterne Rad og Kvl udfyldes Tavlens parametre For nultavler, kurvetavler og rampetavler betyder: Rad: : Kvl: Okl: : radius i den horisontale cirkelbue (m) overhøjde i den horisontale cirkelbue (mm) længde af den horisontale cirkelbue (m) længde af den horisontale overgangskurve (m) længde af en eventuel overhøjderampe (m) For længdeprofiltavler betyder: Rad: Kvl: afrundingsradius i den vertikale afrundingskurve (m) længde af den vertikale afrundingskurve (m) Værdien af parametrene skal indpræges som heltal Krav for tracétavlers opsætning Tracétavler skal opsættes i skinnekroppen i henhold til Normaltegning blad nr Tracétavler skal for dobbeltsporede strækninger fastgøres i ydersiden af den skinne, der vender mod grøften. For enkeltsporede strækninger skal tracétavlerne fastgøres i højre skinne ud mod grøften set i km-retningen.

13 Udgivet: Side 13 af 30 På stationsområder, skal tracétavler fastgøres i skinnekroppen som følger: For spor langs perron: I indersiden af skinnen længst fra perronforkanten, således at tavlen kan ses fra perronen. For spor, der ikke er placeret langs perron: I ydersiden af samme skinne som på de tilstødende strækninger. Tracétavler skal opsættes med en nøjagtighed i sporets længderetning på 0,3 meter i forhold til den projekterede tracé Krav for spor i drift For alle i drift værende hovedspor på fri bane og gennemgående togvejsspor på stationer samt for nogle andre spor i drift forvalter Banedanmark tracédata i et kurveregister og et længdeprofilregister. Note For i drift værende transversaler, vigespor og sidespor, hvor til der ikke findes tracédata i kurveregister eller længdeprofilregister, kræves ingen dataregistrering og opsætning af tracétavler som led i den almindelige drift. Tracédata for disse spor lægges ind i kurve- og længdeprofilregistrene, efterhånden som der gennemføres projekter for disse spor. Systemet med fast afmærkning i form af tracétavler skal opretholdes og vedligeholdes, således at det til stadighed svarer til tracédata i kurveregisteret og i længdeprofilregisteret. Kontrol heraf skal gennemføres i forbindelse med gennemgangen af sporet forud for sporjustering. Kontrollen skal dels omfatte en datakontrol for, at alle tracédata i kurveregisteret og længdeprofilregisteret er at genfinde i sporet i form af korrekt udfyldte tracétavler, og dels omfatte en fysisk kontrol af, at alle tracétavlerne er uden mangler og sidder i korrekt position. Tracétavler, som beskadiges ved sporarbejder eller efter svejsning, skal retableres hurtigst muligt. Ved udskiftning af skinner skal tracétavler retableres på det nye skinnestykke.

14 Udgivet: Side 14 af KRAV FOR REFERENCEPUNKTER 11.1 Informativ introduktion Referencepunkter indgår i sporets faste afmærkning. Ved etablering af referencepunkter for sporets projekterede tracé opnås følgende fordele: Sporets beliggenhed i forhold til den projekterede tracé kan let fastlægges uden behov for landmåling. Det gør det i praksis lettere at forvalte krav i [1] i relation til afvigelser fra projekteret overhøjde og at udbedre langbølgede sidebeliggenhedsfejl. Overblik over sporets beliggenhed i forhold til den projekterede tracé giver bedre kontrol med udviklingen af spændingsudligningstilstanden i langskinnespor. Den projekterede tracé genskabes efter vedligeholdelsesjustering, således at sporgeometrien bringes tilbage til den projekterede tracé. Langbølgede sidebeliggenhedsfejl i sporgeometrien kan kontrolleres, hvilket især er relevant af hensyn til passagerernes komfort. Når sporets beliggenhed ved sporjustering tilbageføres til den projekterede tracé, reduceres risikoen for problemer i relation til fritrumsprofilet inklusive afstand til kørestrømsanlæg og perroner. Referencepunkter er monteret på meget stabilt grundlag, og (x,y,z) antages derfor at være langtidsholdbar. Punkterne er velegnede som udgangspunkter/fikspunkter til afsætning eller genafsætning af sporet og til landmåling generelt Tekniske krav til referencepunkter Sporets tracé skal fastsættes entydigt, og geografiske data herfor skal i henhold til [7] afleveres indeholdende koordinatliste. For krav til anlægsdata henvises til [4] og [7]. For krav til landmåling, fikspunktsnet, koordinatsystem og nøjagtighed i form af middelfejlen på plankoordinater og kote for de enkelte referencepunkter henvises til [2].

15 Udgivet: Side 15 af 30 Referencepunkter skal opsættes i projekter for hovedspor på fri bane og for gennemgående togvejsspor på stationer, således at etableringen samlet giver en udstrækning > 1 km. Referencepunktets koordinater og kote skal fastsættes for centrum af et hul i en metalplade Ø 13 mm, der er udviklet særligt med henblik på anvendelse som referencepunkt. Referencepunktet skal fastgøres til en fast genstand i sikker afstand uden for fritrumsprofilet, se krav i [3]. Hvor infrastrukturen tillader det, skal referencepunktet forsøges placeret i højden 300 mm 50 mm over nærmeste skinne, idet det dog altid skal placeres mindst 150 mm og maksimalt 500 mm over nærmeste skinne. Referencepunktet skal være synligt set ud fra et punkt beliggende i profilmidten 350 mm over SO-planet. Endvidere skal det være synligt for inspektion i forbindelse med linjesyn til fods. For sporets projekterede tracé skal foretages følgende registreringer i forhold til hvert referencepunkt: Hovedstrækningsnummer i henhold til Banedanmarks strækningsregister Spornummer, se [4] Kilometerangivelse Højdeforskel i forhold til overside af nærmeste skinne (mm) Afstand (vandret) fra nærmeste skinnes kørekant (mm) Sporets overhøjde (mm) X, Y og Z koordinater i henhold til [2] Punktnummer i henhold til [2] 11.3 Krav for elektrificerede strækninger Nedenstående krav er et supplement til de øvrige krav i Banenormen og gælder for elektrificerede strækninger. For elektrificerede strækninger skal referencepunkter opsættes på køreledningsmasterne. Afstanden mellem de enkelte referencepunkter må ikke være større end 70 m, og som ud-

16 Udgivet: Side 16 af 30 gangspunkt vælges nærmeste masterække til det konkrete spor. Afmærkningen på den enkelte køreledningsmast skal ske i forhold til sporet som vist på figur Figur Referencepunkt på køreledningsmast. Referencepunktet skal placeres mindst 200 mm over mastefoden og 300 mm ( 50 mm) over nærmeste skinne. På køreledningsmaster af korrosionstrægt stål skal som referencepunkt anvendes den beskrevne type på Normaltegning, blad nr På køreledningsmaster af galvaniseret stål skal som referencepunkt anvendes den beskrevne type på Normaltegning blad nr På betonmaster skal som referencepunkt anvendes den beskrevne type på Normaltegning blad nr Opsætning af system med referencepunkter på køreledningsmaster gennemføres kun ved projekter for hovedspor og gennemgående togvejsspor med sammenhængende strækningsafsnit > 1 km. Hvor køreledninger er ophængt i galger over flere spor, skal der kun opsættes referencepunkter for projekters hovedspor og gennemgående togvejsspor, og nærmeste mast kan befinde sig på den anden side af nabospor med fælles køreledningsgalge.

17 Udgivet: Side 17 af Krav for overføringer og perroner Ved overføringer skal referencepunkter opsættes ved hver facade til overføringen. På malede stålbrosøjler og øvrige konstruktioner af stål skal som referencepunkt anvendes den beskrevne type på Normaltegning blad nr På betonbrosøjler og øvrige konstruktioner af beton skal som referencepunkt anvendes den beskrevne type på Normaltegning blad nr Ved perroner skal der placeres referencepunkter på enderne af perronerne samt per 30 m spor langs perronen. Der skal anvendes de samme typer af referencepunkter som for overføringer i henhold til Normaltegninger blad nr. 6016, 6017, 6019 og nr for henholdsvis fastgørelse til en stål- eller betonkonstruktion. Referencepunkter må ikke placeres på den øvre del af perronforkanten i henhold til krav i [3] og [5]. Idet der henvises til krav i afsnit 11.2 skal referencepunkter fastgjort til perronforkanter med perronhøjde > 351 mm placeres mindst 0 mm og maksimalt 300 mm over SO-planet. For perroner med perronhøjde 350 mm skal der ikke opsættes fast afmærkning på perronforkanten, såfremt de nominelle mål for perronafstand i [5] risikerer ikke at kunne overholdes for sporet i drift inklusive referencepunktets fremspring. For perroner med betydelige perronfremspring, se [5], således at en placering af referencepunkter under perronfremspringet konflikter med kravet om referencepunktets synlighed, se afsnit 11.2, skal der ikke opsættes afmærkning på perronforkanten. Note Såfremt krav om opsætning af referencepunkter langs perron frafaldes, skal der kun opsættes referencepunkter på enderne af perronerne. Opsætning af referencepunkter ved overføringer og perroner frigør ikke fra kravet om opsætning af fast afmærkning på køreledningsmaster i henhold til krav i afsnit 11.3.

18 Udgivet: Side 18 af Forvaltning af system med referencepunkter Systemet med referencepunkter skal forvaltes som del af sporets tekniske drift. Data for referencepunkter skal opbevares og vedligeholdes i registre og udleveres i forbindelse med sporjustering og andre vedligeholdelses- og tilsynsarbejder for spor. Alle infrastrukturarbejder, der påvirker systemet med referencepunkter, har pligt til at retablere systemet og kontrollere data i registrene. Den dataansvarlige for registrene skal overvåge, at datakvaliteten i registrene ikke forringes med tiden. Hvis der er mistanke om, at et eller flere referencepunkter har ændret beliggenhed eller helt mangler, skal der foretages en kontrol af disse referencepunkter.

19 Udgivet: Side 19 af SPORETS ABSOLUTTE BELIGGENHED 12.1 Driftskrav for afvigelser for sporets absolutte beliggenhed Der gælder driftskrav for afvigelser for sporets absolutte beliggenhed i forhold til sporets projekterede tracé. Krav fremgår af Figur i form af grænseværdier efter udført vedligeholdelsesjustering samt indgrebsgrænser til planlægning af vedligeholdelse. Figur Driftskrav for afvigelser for sporets absolutte beliggenhed i mm V 250 km/h Højderetning 1) Sideretning Efter vedligeholdelsesjustering 3) 100 2) 15 Fejl der skal tages i betragtning ved planlægning af sporets regelmæssige vedligeholdelse 100 2) 50 1): Minus- og plustolerancer er relateret til spor, der ligger hhv. under og over det projekterede længdeprofil. 2): Ved overføringer er krav for afvigelser dog max + 50 mm. 3): Variationen af højde- og sidebeliggenhed målt over 30 meter må højest være 10 mm. Note For BN1- og BN2-krav for overhøjdens afvigelse fra projekteret tracé henvises til [1]. For spor langs perron henvises endvidere til BN1-krav i relation til sporets absolutte beliggenhed i [5]. Note Sporets højdebeliggenhed (kote) kan i løbet af tiden øges som følge af akkumulation af efterfølgende højdejusteringer.

20 Udgivet: Side 20 af Kontrol af afvigelser for sporets absolutte beliggenhed Hvor der er etableret system med referencepunkter skal sporbeliggenhedskontrol for sporets absolutte beliggenhed foretages efter vedligeholdelsesjustering for at dokumentere overholdelsen af krav i afsnit Krav om driftsmæssig kontrol for afvigelser for sporets absolutte beliggenhed i henhold til krav i afsnit 12.1 gælder uafhængigt af, om der er etableret referencepunkter. Der kræves kontrolopmåling i følgende tilfælde: Når der er konstateret problemer i relation til fritrumsprofilet i henhold til [3] og/eller [4] eller i relation til afstanden mellem spor og perron i henhold til [5]. Når det af målevognsdiagrammer eller af andre sporgeometriske opmålinger fremgår, at sporets absolutte beliggenhed kan have afvigelser i sideretningen større end ± 25 mm i forhold til den projekterede tracé. Der henvises til BN1-krav i [1] om kontrol for korrekt spændingsudligningstilstand i forbindelse med udførelse af justering. Når der på anden vis opstår mistanke om, at sporet kan have flyttet sig i forhold til sin projekterede tracé. Dette kan f.eks. ske visuelt ved Linjesyn eller som følge af forringet kørselskomfort. Som dokumentation inden sporet kan opgraderes Sporets absolutte beliggenhed ved nyanlæg og større ombygninger Der gælder krav for afvigelser for sporets absolutte beliggenhed i forhold til sporets projekterede tracé ved nyanlæg og større ombygninger. Krav fremgår af Figur i form af grænseværdier efter udført justering, der skal dokumenteres overholdt. Note For krav for overhøjdens afvigelse fra projekteret tracé henvises til [1]. For spor langs perron henvises endvidere til krav i relation til sporets absolutte beliggenhed i [5].

21 Udgivet: Side 21 af 30 Figur Krav for afvigelser for sporets absolutte beliggenhed i mm ved nyanlæg og større ombygninger. Type af sporjustering Efter sidste arbejdsjustering V 250 km/h Type af sveller Højderetning 1) Sideretning Alle typer Efter 1. opfølgningsjustering Alle typer Efter 2. opfølgningsjustering Alle typer - 5 2)+ 3) Efter slutjustering 2)+ 3) Alle typer ): Minus- og plustolerancer er relateret til spor, der ligger hhv. under og over det projekterede længdeprofil. 2): Variationen af højde- og sidebeliggenhed målt over 30 meter bør højest være 10 mm. 3): Grænseværdierne bør være overholdt efter eventuel anvendelse af DSM. Note For spor med stålsveller bør afvigelserne i sideretningen reduceres i forhold til krav i Figur til ± 20 mm efter sidste arbejdsjustering samt ± 15 mm efter 1. og 2. opfølgningsjustering, idet sideflytning af stålsveller ved justeringer normalt kun er muligt ved betydelige samtidige løft. Overholdelsen af krav efter slutjustering i Figur er særlig vigtig for spor med stålsveller, hvorfor Entreprenøren med fordel kan forberede sig herpå f.eks. ved afsætning af tætsiddende fikspunkter og tættere opmåling end som krævet for spor i [2]. Fravælges slutjustering og 1 års justering for spor i overkørsler til fordel for målinger i henhold til krav i [1], skal slutkvaliteten være overholdt efter opfølgningsjustering. I henhold til [1] tillades antallet af justeringer ved nyanlæg og større ombygninger reduceret for sidespor og spor i overkørsler. Grænseværdierne i Figur efter 1. opfølgnings-

22 Udgivet: Side 22 af 30 justering og efter 2. opfølgningsjustering må i så tilfælde skærpes, således at slutkvaliteten (Efter slutjustering) overholdes for det færdige projekt.

23 Udgivet: Side 23 af 30 AFSNIT 13: BILAG MED EKSEMPLER 13.1 Bilag 1 Eksempler vedrørende linjeføring Eksempel 1: ret spor overgangskurve radius overgangskurve ret spor Kvl = 200 Okl = 65 Rad = = 65 pilhøjde overhøjde Okl = 70 Ret Ret Rad 1200 Okl 65 Rad 1200 Okl 70 Kvl 0-65 O Kvl 65-0 O Rad 1200 Okl 65 Rad 1200 Okl 70 Kvl K Kvl K

24 Udgivet: Side 24 af 30 Eksempel 2: ret spor overgangskurve/rampe radius Kvl = 200 pilhøjde Okl = 40 Rad = 1200 = 65 overhøjde Ret = 65 Rad Okl Kvl R Rad 1200 Okl 40 Rad 1200 Okl 40 Kvl O Kvl 200 K Eksempel 3: radius overgangskurve radius (ensvendt) Kvl = 100 Rad = 1200 Okl = 25 Kvl = 300 pilhøjde = 80 Rad = 1800 overhøjde = 55 Rad 1200 Okl 25 Rad 1800 Okl 25 Kvl 100 K Kvl 300 K 80-55

25 Udgivet: Side 25 af 30 Eksempel 4: radius overgangskurve/rampe radius (ensvendt) a) Rampen går ind i begge kurver Kvl = 200 Rad = 1200 Okl = 20 = 85 Kvl = 300 pilhøjde Rad Okl Kvl R = 35 Rad = 1800 = 50 overhøjde Rad 1200 Okl 20 Rad 1800 Okl 20 Rad Okl Kvl 200 K Kvl 300 K Kvl R b) Rampen går ind i den ene kurve Kvl = 200 Rad = 1200 Okl = 20 = 85 Kvl = 300 pilhøjde Rad Okl = 30 Rad = 1800 overhøjde Kvl R = 55 Rad 1200 Okl 20 Rad 1800 Okl 20 Kvl 200 K Kvl 300 K

26 Udgivet: Side 26 af 30 Eksempel 5: radius overgangskurve overgangskurve radius (modvendt) Kvl = 100 Rad = = 55 Okl = 70 = 80 overhøjde Okl = 100 Kvl = 50 Rad = pilhøjde Rad 1500 Okl 70 Rad 1000 Okl 100 Kvl K Kvl K Rad 1500 Okl 70 Rad 1000 Okl 100 Kvl 55-0 O Kvl 0-80 O

27 Udgivet: Side 27 af 30 Eksempel 6: radius rampe radius Kvl = 100 Rad = 1200 Kvl = 200 pilhøjde = 80 Rad = 1800 overhøjde = 30 = 55 Rad Okl Rad Okl Kvl R Kvl R Rad 1200 Okl 0 Rad 1800 Okl 0 Kvl 100 K Kvl 200 K

28 Udgivet: Side 28 af Bilag 2 Eksempler vedrørende længdeprofil Eksempel 7: nedadrettet knæk a) Rad = Kvl = 30 Rad = b) Kvl = 30 c) Rad = Kvl = 30 Rad Okl Kvl 30 \/ Rad Okl Kvl \/ Rad Okl Kvl 30 \/

29 Udgivet: Side 29 af 30 Eksempel 8: opadrettet knæk Kvl = 30 a) Rad = Kvl = 30 Rad = b) Kvl = 30 c) Rad = Rad Okl Kvl 30 /\ Rad Okl Kvl /\ Rad Okl Kvl 30 /\

30 Udgivet: Side 30 af 30 Eksempel 9: opadrettet - nedadrettet knæk Uden et stykke med konstant hældning imellem Kvl = 25 Rad = Rad = Kvl = 30 Rad Okl Kvl 25 /\ Rad Okl Kvl 30 \/ Rad Okl Kvl /\ Rad Okl Kvl \/ Rad Okl Kvl 25 /\ Rad Okl Kvl 30 \/

Banenorm. 11. september 2000 BN Fast afmærkning af sporets tracé BN side 1(21)

Banenorm. 11. september 2000 BN Fast afmærkning af sporets tracé BN side 1(21) 11. september 2000 BN-07-01-06-00-00 Fast afmærkning af sporets tracé BN-07-01-06-00-00 Banenorm side 1(21) 11. september 2000 BN-07-01-06-00-00 Indholdsfortegnelse 1 FORORD...3 2 REFERENCER...3 2.1 BANENORMEN

Læs mere

BN1 Banenorm 01.10.2006 BN1-49-1. Indbyrdes placering af spor og perron. BN1-49-1. Side 1 af 13

BN1 Banenorm 01.10.2006 BN1-49-1. Indbyrdes placering af spor og perron. BN1-49-1. Side 1 af 13 Indbyrdes placering af spor og perron. BN1-49-1 BN1 Banenorm Overordnet ansvar: Klaus Bergman Ansvar for fagligt indhold: Jette Hansen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BN1 Banenorm 15.06.2004 BN1-18-1. Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data BN1-18-1 INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK

BN1 Banenorm 15.06.2004 BN1-18-1. Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data BN1-18-1 INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data BN1-18-1 INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK Dato Underskrift Samlet 11.06.2004 Palle Reenberg Indhold 11.06.2004 Jette Hansen Fremstilling

Læs mere

Banenorm BN Vejledning til måling af skinneslid

Banenorm BN Vejledning til måling af skinneslid Udgivet 12/12/2014 Overordnet ansvar: Steen Kristensen Godkendt 07/11/2014 Ansvar for indhold: Carsten Jørn Rasmussen Ansvar for fremstilling: Mai Emcken Vejledning til måling af skinneslid Banenorm BN3-200-1

Læs mere

Banenorm BN1-154-2. Sporafstand og frispormærker

Banenorm BN1-154-2. Sporafstand og frispormærker Udgivet 01.03.2008 Overordnet ansvar: Klaus Bergman Ansvar for indhold: Jette Hansen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen Sporafstand og frispormærker Banenorm BN1-154-2 Udgivet 01.03.2008 Side

Læs mere

Banenorm BN2-202-1. Skinnepolitik

Banenorm BN2-202-1. Skinnepolitik Udgivet 21/09/2015 Overordnet ansvar: Pernille Maren Jøndrup Ansvar for indhold: Carsten Jørn Rasmussen Ansvar for fremstilling: Mai Emcken Skinnepolitik Banenorm BN2-202-1 Udgivet 21/09/2015 Side 2 af

Læs mere

DSB infrastruktur. Fritrumsprofiler

DSB infrastruktur. Fritrumsprofiler DSB infrastruktur Fritrumsprofiler Maj 1995 1. oplag: Udgivet af Banetjenesten December 1992. 2. oplag: Udgivet af DSB infrastruktur Maj 1995. Sagsekspedition af fritrumsprofiler og dispensationer: Registre

Læs mere

Banenorm BN1-160-1. Kilometrering og opsætning af kilometermærker

Banenorm BN1-160-1. Kilometrering og opsætning af kilometermærker Udgivet 01.09.2008 Overordnet ansvar: lafo Ansvar for indhold: jha Ansvar for fremstilling: nfn Kilometrering og opsætning af kilometermærker Banenorm BN1-160-1 Udgivet 01.09.2008 Side 2 af 16 INDHOLD

Læs mere

Banenorm BN1-38-5a. Sporbeliggenhedskontrol og sporkvalitetsnormer. (Udkast 11.07.2013)

Banenorm BN1-38-5a. Sporbeliggenhedskontrol og sporkvalitetsnormer. (Udkast 11.07.2013) BN1-38-5a Godkendt til intern høring Udgivet: xx.xx.20xx Overordnet ansvar: f/spk jbnc Jacob Bech Nicolaisen 12.07.13 Godkendt: yy.yy.20yy Ansvar for indhold: bnie Bo Nielsen 12.07.13 13-00109 Ansvar for

Læs mere

Banenorm BN Vejledning til monteringen af Robel 68.05/BDK skruetvinger

Banenorm BN Vejledning til monteringen af Robel 68.05/BDK skruetvinger Udgivet Overordnet ansvar: Steen P Kristensen Godkendt Ansvar for indhold: Martin Hyldtoft-Sørensen Jnr.: 15-01847 Ansvar for fremstilling: Mantreh Nilufar Heydari Antal sider i alt: 15 Vejledning til

Læs mere

Banenorm BN Krav til tekniske stamdata

Banenorm BN Krav til tekniske stamdata Overordnet ansvar: RSKG Ansvar for indhold: PWLA Ansvar for fremstilling: MECN Krav til tekniske stamdata Banenorm BN2-196-1 Side 2 af 11 INDHOLD 1. INDLEDNING 3 2. IKRAFTTRÆDEN 3 3. OVERGANGSBESTEMMELSER

Læs mere

Banenorm BN3-191-1. Vejledning om svejsning i koldt vejr.

Banenorm BN3-191-1. Vejledning om svejsning i koldt vejr. Udgivet 05/12/2011 Overordnet ansvar: SPK Ansvar for indhold: CARA Ansvar for fremstilling: NFN Banenorm BN3-191-1 Vejledning om svejsning i koldt vejr. Udgivet 05/12/2011 Side 2 af 11 1. INDLEDNING Gældende

Læs mere

Banenormer i Banedanmark

Banenormer i Banedanmark Banenormer i Banedanmark DGF-arrangement Baner og Geoteknik Odense den 08. marts 2012 08.03.2012 Præsenteret af Niels Fischer-Nielsen DGF Banenormer i BDK # 2 Indlæg af Niels Fischer-Nielsen Normkoordinator

Læs mere

Banenorm BN1-175-1. Vedligeholdelse af køleanlæg i teknikrum

Banenorm BN1-175-1. Vedligeholdelse af køleanlæg i teknikrum Udgivet 01.01.2012 Overordnet ansvar: Søren Thrane Ansvar for indhold: Karsten Dupont Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Vedligeholdelse af køleanlæg i teknikrum Banenorm BN1-175-1 Udgivet

Læs mere

24.03.2003 BN2-5-1 INTERN GODKENDELSE I BANESTYRELSEN. Underskrift. Fremstilling 24.03.2003 Lene Tursø-Finnich. Indhold 24.03.

24.03.2003 BN2-5-1 INTERN GODKENDELSE I BANESTYRELSEN. Underskrift. Fremstilling 24.03.2003 Lene Tursø-Finnich. Indhold 24.03. Ballast- og jordprøvetagning i sporkassen BN2-5-1 INTERN GODKENDELSE I BANESTYRELSEN Dato Underskrift Fremstilling 24.03.2003 Lene Tursø-Finnich Indhold 24.03.2003 Berit Carlson Samlet 24.03.2003 Johan

Læs mere

Banenorm BN1-9-2. Sikkerheds- og opholdszoner på perroner

Banenorm BN1-9-2. Sikkerheds- og opholdszoner på perroner BN1-9-2 Udgivet: 01.06.2012 Overordnet ansvar: spk Godkendt: 30.03.2012 Ansvar for indhold: jha 01.01.01 Journal.nr.: 10-06335 Ansvar for fremstilling: nfn Antal sider i alt 20 Sikkerheds- og opholdszoner

Læs mere

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Nr: 62 / 01.03.2014 SB Geotekniske regler knyttet til tværprofiler for ballasteret spor Banenormen BN1-6-4 Tværprofiler for ballasteret spor og tidligere versioner

Læs mere

INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK

INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK Underbygning: Jordarter BN1-8-1 INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK Dato Underskrift Samlet 21.06.2005 Jesper Sejerø Hansen Indhold 16.06.2005 Berit Carlson Fremstilling 16.06.2005 Lene Tursø-Finnich BN1

Læs mere

Banenorm BN Sporbeliggenhedskontrol og sporkvalitetsnormer

Banenorm BN Sporbeliggenhedskontrol og sporkvalitetsnormer Udgivet: 01.04.2016 Overordnet ansvar: Pernille M Jøndrup Ansvar for indhold: Bo Nielsen Ansvar for fremstilling: Mai Emcken Sporbeliggenhedskontrol og sporkvalitetsnormer Banenorm BN1-38-5 Udgivet: 01.04.2016

Læs mere

Vejdirektoratet Side 1 af 1 Dokumentfortegnelse Måleprogrammer Projekt 6714.103 Bro- og sporarbejder. Dokumenter

Vejdirektoratet Side 1 af 1 Dokumentfortegnelse Måleprogrammer Projekt 6714.103 Bro- og sporarbejder. Dokumenter Vejdirektoratet Side 1 af 1 Dokumentfortegnelse Måleprogrammer Projekt 6714.103 Bro og sporarbejder Dokumenter Beskrivelse Dato: Rev. Dato: Måleprogrammer Måleprogram Vejledning 13.04.2015 Måleprogram

Læs mere

Gyldig fra: Gyldig til:

Gyldig fra: Gyldig til: Teknisk meddelelse Nr. 04 / 23.05.2007 Tværprofiler for ballasteret spor, supplerende regler. I nærværende Teknisk meddelelse er opstillet supplerende regler for tværprofiler for ballasteret spor. Reglerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapacitetsudvidelse København - Ringsted Delopgave A1. Trafikstyrelsen - Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Kapacitetsudvidelse København - Ringsted Delopgave A1. Trafikstyrelsen - Teknisk notat Trafikstyrelsen - Teknisk notat Kapacitetsudvidelse København - Ringsted Delopgave A1 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Trin 2 Konstruktioner

Læs mere

Teknisk Meddelelse. Teknisk Drift, Signal

Teknisk Meddelelse. Teknisk Drift, Signal Teknisk Meddelelse Nr. 79 udgave 1/Dato 23.05.2016 Retningslinjer for håndtering af Programmets signaltekniske udstyr på ikke ECTS ibrugtaget strækninger Fjernbane vest. Denne meddelelse beskriver retningslinjerne

Læs mere

Banenorm BN Ballastlaget, vedligeholdelse og fornyelse

Banenorm BN Ballastlaget, vedligeholdelse og fornyelse Overordnet ansvar: Pernille M. Jøndrup Ansvar for indhold: Bo Nielsen Ansvar for fremstilling: Mai Emcken Ballastlaget, vedligeholdelse og fornyelse Banenorm BN2-4-2 Side 2 af 19 INDHOLD 1. INDLEDNING

Læs mere

Vedligeholdelse af håndildslukkere i teknikrum Banenorm BN1-174-1

Vedligeholdelse af håndildslukkere i teknikrum Banenorm BN1-174-1 Udgivet 31.08.2009 Overordnet ansvar: Steen P Kristensen Ansvar for indhold: Per Lyneborg Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Vedligeholdelse af håndildslukkere i teknikrum Banenorm BN1-174-1

Læs mere

Banenorm BN Rifler og bølger samt skinneslibning

Banenorm BN Rifler og bølger samt skinneslibning Udgivet: 01.09.07 Overordnet ansvar: Klaus Bergman Godkendt: 07.06.07 Ansvar for indhold: Bo Nielsen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen Antal sider i alt: 24 Rifler og bølger samt skinneslibning

Læs mere

Udgivet: 01.09.2011 Overordnet ansvar: Helle Bøhl-Møller Godkendt: 21.06.11

Udgivet: 01.09.2011 Overordnet ansvar: Helle Bøhl-Møller Godkendt: 21.06.11 Udgivet: 01.09.2011 Overordnet ansvar: Helle Bøhl-Møller Godkendt: 21.06.11 Ansvar for indhold: Niels Norman Dam 01.01.01 J.nr. 11-02699 Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen Landmåling på banen

Læs mere

Sporregler. Rettelsesblade. Det højeste nummer på det sidste udsendte rettelsesblad indskrives: 165 1/ / / /

Sporregler. Rettelsesblade. Det højeste nummer på det sidste udsendte rettelsesblad indskrives: 165 1/ / / / Sporregler Rettelsesblade Det højeste nummer på det sidste udsendte rettelsesblad indskrives: 49 72 75 76 100 Supplement til 6.06 og 6.08 111 117 125 127 142 152 161 1/10 2006 165 1/9 2007 185 1/03 2008

Læs mere

Teknisk Meddelelse. Teknisk Drift, Signal

Teknisk Meddelelse. Teknisk Drift, Signal Teknisk Meddelelse Nr. 80 udgave 1/Dato 23.05.2016 Retningslinjer for håndtering af Programmets signaltekniske udstyr på ikke ETCS ibrugtaget strækninger Fjernbane øst. Denne meddelelse beskriver retningslinjerne

Læs mere

Generel arbejdsbeskrivelse for asfaltarbejder

Generel arbejdsbeskrivelse for asfaltarbejder Anlæg & Fornyelse Generel arbejdsbeskrivelse for asfaltarbejder (GAB Asfalt) Filnavn: GAB Asfalt_udg 1.docx Udgave nr.: 1 Dato: 16.07.2009 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: BCA JEC LAFO GAB

Læs mere

Banenorm BN1-173-1. Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum

Banenorm BN1-173-1. Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum Udgivet 18.09.2009 Overordnet ansvar: Steen P. Kristensen Ansvar for indhold: Karsten Dupont Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum Banenorm BN1-173-1

Læs mere

Teknisk Drift, Broer & Konstruktioner. Potentialudligning af broer og konstruktioner

Teknisk Drift, Broer & Konstruktioner. Potentialudligning af broer og konstruktioner Teknisk Meddelelse Nr. 67 / 06.11.2014 Potentialudligning af broer og konstruktioner Denne meddelelse indeholder reglerne for hvorledes nye og eksisterende broer og konstruktioner skal potentialudlignes.

Læs mere

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Nr. 19 / 02.08.2010 SB Supplerende regler til ATC anlægsbestemmelser i forbindelse med sporstoppere. Denne teknisk meddelelse indeholder supplerende regler til nugældende

Læs mere

Lovforslag 152 Ombygning af Ringsted station 1. behandling den 25. marts Ole Lund Jensen, Holstebro / Thomas Albøg Olsen, Ringsted

Lovforslag 152 Ombygning af Ringsted station 1. behandling den 25. marts Ole Lund Jensen, Holstebro / Thomas Albøg Olsen, Ringsted Transportudvalget 2013-14 L 152 Bilag 13 Offentligt Lovforslag 152 Ombygning af Ringsted station 1. behandling den 25. marts 2014 1 1 Ole Lund Jensen, Holstebro / Thomas Albøg Olsen, Ringsted 1 1. Løsningen

Læs mere

Banenorm BN1-182-1. Retningslinjer for validering af relæanlæg. Sikring.

Banenorm BN1-182-1. Retningslinjer for validering af relæanlæg. Sikring. Udgivet 01.03.2013 Overordnet ansvar: VIMO Ansvar for indhold: BIDY/KVH/CASK/PDH/HMOH/STA/ECPN/SNJ Ansvar for fremstilling: MWJ Banenorm BN1-182-1 Retningslinjer for validering af relæanlæg. Sikring. Udgivet

Læs mere

Notat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen

Notat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge

Læs mere

Banenorm BN1-66-2. Langskinnespor. Spændingsudligning og indgreb i spændingsudlignet spor

Banenorm BN1-66-2. Langskinnespor. Spændingsudligning og indgreb i spændingsudlignet spor Udgivet 01.07.2013 Overordnet ansvar: SPK Godkendt 24.03.2013 Ansvar for indhold: CARA Ansvar for fremstilling: NFN Antal sider i alt: 47 Banenorm BN1-66-2 Langskinnespor. Spændingsudligning og indgreb

Læs mere

Banenorm BN Omkobling til La i sikringsanlæg type DSB 1969

Banenorm BN Omkobling til La i sikringsanlæg type DSB 1969 Udgivet 29.6.2017 Overordnet ansvar: Karsten Steen Larsen Ansvar for indhold: Dorrit Nielsen Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Omkobling til La i sikringsanlæg type DSB 1969 Banenorm BN1-172-1

Læs mere

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Banedanmark Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Trafiksikkerhedsrevision trin 2 version 2 Udgivelsesdato : September 2013 Projekt : 22.4008.01 Udarbejdet : Thomas Rud, trafiksikkerhedsrevisor

Læs mere

Mjølner Verk. - Sporet. Forberedelser

Mjølner Verk. - Sporet. Forberedelser Forberedelser bygges efter FREMO HO-RE, men med meget skelen til FREMO HOFine. Der er anvendt Peco code 75 spor, og i hovedsporet er brugt large sporskifte, og i sidesporene medium. Det sidste er aarsag

Læs mere

Københavns Metro Cityringen, linieføring

Københavns Metro Cityringen, linieføring , linieføring Introduktion Forudsætninger for projektet grundlag for horisontal geometri grundlag for vertikal geometri normgrundlag Arbejdsmetode Resultater 1 , linieføring Introduktion Først lidt om

Læs mere

Bilag 10 Spor. Særlig Krav til Spor dokumentation. 01-02-2015 Bilag 10 Særlig Krav til Spor dokumentation. side 1(6)

Bilag 10 Spor. Særlig Krav til Spor dokumentation. 01-02-2015 Bilag 10 Særlig Krav til Spor dokumentation. side 1(6) Bilag 10 Spor Særlig Krav til Spor dokumentation Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Jnis Gini Sobo Gyldig fra: 01.02.2015 Normniveau: BN2 side 1(6) 1. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER Tegningstyper indenfor

Læs mere

Banenorm BN1-14-2. Projektering, tilstand og eftersyn af sporskifter og sporskæringer

Banenorm BN1-14-2. Projektering, tilstand og eftersyn af sporskifter og sporskæringer Udgivet 01.03.2008 Overordnet ansvar Lars Forsting Side 1 af 64 Ansvar for indhold Bo Nielsen Ansvar for fremstilling Niels Fischer-Nielsen Projektering, tilstand og eftersyn af sporskifter og sporskæringer

Læs mere

Strækningsoversigt CBTC

Strækningsoversigt CBTC Ly07 Strækningsoversigt CBTC banedanmark Nummeret på sidste på indsatte sidste rettelsesblad indsatte rettelsesblad 5.05.07 Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad - Udgivelse Strækningsoversigt CBTC

Læs mere

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025.

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025. Notat Til: Region Sjælland Kopi til: PEG + Regionstog Sagsnummer Sagsbehandler TFR Direkte +45 36 13 16 00 Fax - TFR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9. marts 2015 Investeringsbehov

Læs mere

Bedre vedligehold lavere livscyklusomkostninger. 21.05.2013 Præsenteret ved BaneBranchens Banekonference af Bo Nielsen

Bedre vedligehold lavere livscyklusomkostninger. 21.05.2013 Præsenteret ved BaneBranchens Banekonference af Bo Nielsen Bedre vedligehold lavere livscyklusomkostninger 21.05.2013 Præsenteret ved BaneBranchens Banekonference af Bo Nielsen Emner Introduktion Hvorfor fokus på livscyklusomkostninger / LifeCycleCosts (LCC) Sporfornyelse,

Læs mere

Banenorm BN1-95-2. Sporstoppere. Udgivet: 01.06.2012 Overordnet ansvar: spk Godkendt: 30.03.2012

Banenorm BN1-95-2. Sporstoppere. Udgivet: 01.06.2012 Overordnet ansvar: spk Godkendt: 30.03.2012 Udgivet: 01.06.2012 Overordnet ansvar: spk Godkendt: 30.03.2012 Ansvar for indhold: juce 01.01.01 Ansvar for fremstilling: nfn Sporstoppere Banenorm BN1-95-2 Udgivet 01.06.2012 Side 2 INDHOLD 1. INDLEDNING

Læs mere

TSI undtagelser. Sikkerhedskonference Mari Ruuhi, Specialkonsulent, Trafik- og Byggestyrelsen

TSI undtagelser. Sikkerhedskonference Mari Ruuhi, Specialkonsulent, Trafik- og Byggestyrelsen TSI undtagelser Sikkerhedskonference 2016 Mari Ruuhi, Specialkonsulent, Trafik- og Byggestyrelsen TSI undtagelser Fokus på infrastruktur 0. Større arbejde 1. Midlertidige løsninger 2. Undtagelser i TSI

Læs mere

Arbejder på Kystbanen i 2017 & 2018

Arbejder på Kystbanen i 2017 & 2018 Arbejder på Kystbanen i 2017 & 2018 Sporfornyelse mellem Klampenborg og Helsingør 25.11.2016 1 Kystbanen trænger til renovering Sporrelaterede fejl på Kystbanen 2012-2015 300 0,00% 250 200 0,20% 0,40%

Læs mere

Helhedsorienteret planlægning af sporjustering gennem IRISsys

Helhedsorienteret planlægning af sporjustering gennem IRISsys Optimeret planlægning g af sporjustering Helhedsorienteret planlægning af sporjustering gennem IRISsys 11.05.2011 Præsenteret ved BaneBranchens Jernbanekonference af Peter Juel Jensen & René Fongemie Hvem

Læs mere

Vejteknik. Hvordan man bestemmer en vejs geometri. Kursusgang 2

Vejteknik. Hvordan man bestemmer en vejs geometri. Kursusgang 2 Vejteknik Hvordan man bestemmer en vejs geometri Kursusgang 2 Oversigt over min kursusdel Linieføringens geometri (funktion og krav) Linier, cirkler, klotoiden Linieføringens segmentering Længdeprofilets

Læs mere

Dokumentation af sikrings kabler i GIS-, SAP og Proarc system

Dokumentation af sikrings kabler i GIS-, SAP og Proarc system Dokumentation af sikringskabler i GIS-, SAP- og Proarc system Indhold: Ændringslog... 2 Forkortelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Dokumentation... 3 3. Krav til indmåling og dataliste til GIS... 3 3.1 Krav

Læs mere

Banenorm BN2-19-2. Ballast og underballast. Materialekrav

Banenorm BN2-19-2. Ballast og underballast. Materialekrav BN2-19-2 Udgivet: 01.03.2014 Overordnet ansvar: SPK Ansvar for indhold: BNIE Journal.nr.: 12-01754 Ansvar for fremstilling: NFN Ballast og underballast. Materialekrav Banenorm BN2-19-2 Udgivet: 01.03.2014

Læs mere

Bilag 6 Kørestrøm. Særlig Krav til Kørestrøm dokumentation. 01-02-2015 Bilag 6 Særlig krav til Kørestrøm dokumentation. side 1(5)

Bilag 6 Kørestrøm. Særlig Krav til Kørestrøm dokumentation. 01-02-2015 Bilag 6 Særlig krav til Kørestrøm dokumentation. side 1(5) Bilag 6 Kørestrøm Særlig Krav til Kørestrøm dokumentation Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Jnis Maro Sobo Gyldig fra: 01.02.2015 Normniveau: BN2 side 1(5) 1. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER Ingen særlige

Læs mere

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup

Læs mere

Banenorm Overordnet ansvar: Marianne Lanzky Otto Ansvar for indhold: J Bille Hansen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen 01.10.

Banenorm Overordnet ansvar: Marianne Lanzky Otto Ansvar for indhold: J Bille Hansen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen 01.10. Katodisk beskyttelse af naturgasledninger af metal i nærheden af spor BN1-159-1 Banenorm Overordnet ansvar: Marianne Lanzky Otto Ansvar for indhold: J Bille Hansen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen

Læs mere

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 NORDDJURS KOMMUNE TEKNIK OG DRIFT Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Effektivisering af sporvedligehold med skinneslibning. 11.05.2011 Præsenteret ved BaneBranchens Jernbanekonference af Bo Nielsen

Effektivisering af sporvedligehold med skinneslibning. 11.05.2011 Præsenteret ved BaneBranchens Jernbanekonference af Bo Nielsen Effektivisering af sporvedligehold med skinneslibning 11.05.2011 Præsenteret ved BaneBranchens Jernbanekonference af Bo Nielsen Emner Introduktion Rifler og bølger i relation til støj Rifler og bølger

Læs mere

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Nr. 22 / 01.09.2010 SB Forenklet HKT (F-HKT) på strækningen Lyngby-Hillerød Denne tekniske meddelelse beskriver retningslinjerne for etablering samt funktionaliteten

Læs mere

Optimering af hastighedsprofilet ved opgradering af jernbaner. Jesper Thorsen Kim Bang Salling

Optimering af hastighedsprofilet ved opgradering af jernbaner. Jesper Thorsen Kim Bang Salling Optimering af hastighedsprofilet ved opgradering af jernbaner Jesper Thorsen Kim Bang Salling Hvem er nu det? Kandidatstuderende ved DTU Transport Studentermedhjælper hos DSB (Langsigtet Planlægning) Normalt

Læs mere

Matematikprojekt Belysning

Matematikprojekt Belysning Matematikprojekt Belysning 2z HTX Vibenhus Vejledning til eleven Du skal nu i gang med matematikprojektet Belysning. Dokumentationen Din dokumentation skal indeholde forklaringer mm, således at din tankegang

Læs mere

Linieføringens segmentering

Linieføringens segmentering Linieføringens segmentering Segmentinddelingen bestemmer, hvorvidt beregningen er mulig. " (Svarer lidt til statisk bestemt eller ubestemt konstruktion) Et segment findes imellem tvangspunkterne Man opererer

Læs mere

Banenorm BN1-6-6. Tværprofiler for ballasteret spor

Banenorm BN1-6-6. Tværprofiler for ballasteret spor Udgivet: 01.04.2016 Overordnet ansvar: Pernille M Jøndrup Ansvar for indhold: Bo Nielsen Ansvar for fremstilling: Mai Emcken Tværprofiler for ballasteret spor Banenorm BN1-6-6 Udgivet: 01.04.2016 Side

Læs mere

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser 15/2016 Fordeling: Som SR 24.11.2016 Gyldig fra: 28.11.2016 Gyldig til: 31.03.2018 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted Gentofte - Lyngby. Teknisk og reglementarisk grænse mellem HKT og CBTC

Læs mere

CSM i praksis. Erfaringer med CSM Risikoledelse. 14.05.2014 Banedanmark og Rambøll

CSM i praksis. Erfaringer med CSM Risikoledelse. 14.05.2014 Banedanmark og Rambøll CSM i praksis Erfaringer med CSM Risikoledelse 14.05.2014 Banedanmark og Rambøll CSM i praksis Sessionens indhold Forordningen Fælles sikkerhedsmetode for risikoevaluering og vurdering (CSM RA) trådte

Læs mere

Målebord. Målebord instrumentbeskrivelse og virkemåde

Målebord. Målebord instrumentbeskrivelse og virkemåde Målebord Målebordet består af en bordplade og et trebenet stativ. Tilbehør : en gaffel med lodsnor, en passer, hvidt papir (A3), en diopterlineal, en libelle (vaterpas) og evt. et kompas. Opstilling af

Læs mere

Det pålægges således altanentreprenøren selv at foretage gennemgang og godkendelse af egne arbejder inden der foretages en egentlig aflevering.

Det pålægges således altanentreprenøren selv at foretage gennemgang og godkendelse af egne arbejder inden der foretages en egentlig aflevering. Nedenstående angiver udfaldskrav til altanernes finish. Afvigelser fra nedenstående udfaldskrav vil ikke blive godkendt og vil dermed blive kasseret ved aflevering. Det pålægges således altanentreprenøren

Læs mere

Kørestrømsanlæg. SAB Aptering

Kørestrømsanlæg. SAB Aptering Dokument: Udg 02 Udgave: Udg 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Atkins Danmark Kørestrøm Pilestræde 58 1112 København K BWS LLA VPE Tlf. 8233 9000 Lokal 79626

Læs mere

Bilag 6 - Særlige krav til kørestrøms-dokumentation

Bilag 6 - Særlige krav til kørestrøms-dokumentation Bilag 6 - Kørestrøm Særlige krav til kørestrøms-dokumentation Udarbejdet af: MWGR Kontrolleret af: MARO Godkendt af: RSKG Gyldig fra: 14.10.2016 Normniveau: BN2 side 1(5) 0. Ændrings- og godkendelseslog

Læs mere

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100

Læs mere

Jesper V. Kristensen Landinspektør COWI Landmåling & Ejendomsret. EVA-seminar 4. februar 2010

Jesper V. Kristensen Landinspektør COWI Landmåling & Ejendomsret. EVA-seminar 4. februar 2010 Jesper V. Kristensen Landinspektør COWI Landmåling & Ejendomsret Behov for data om geografisk beliggenhed Dansk Energi Sekretær for Dansk Ledningsejerforum / FULS Sekretær for arbejdsudvalg d vedr. norm

Læs mere

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe

Læs mere

Banenorm BN Tilstandsinspektion og vedligeholdelse

Banenorm BN Tilstandsinspektion og vedligeholdelse BN1-177-2 Udgivet 01.01.2017 Overordnet ansvar: ksl, skak, gini, fsp, pjdr, igfh Ansvar for indhold: pwe, miw, bnie, mhsr, jha, hmoh, sbe, esk, jor, Antal sider i alt: 15 Ansvar for fremstilling: crpe,

Læs mere

Generel arbejdsbeskrivelse for sporarbejder (GAB Spor) Vejledning til Sporskiftebyggekort

Generel arbejdsbeskrivelse for sporarbejder (GAB Spor) Vejledning til Sporskiftebyggekort Banedanmark Anlæg & Fornyelse Generel arbejdsbeskrivelse for sporarbejder (GAB Spor) Bilag nr. 0-3 Vejledning til Sporskiftebyggekort Kontrolmåling efter BN-15-2 af færdigbygget sporskifte foretaget på

Læs mere

Retningslinier for opstilling og udskiftning af It relateret udstyr. Harry Rasmussen Gyldig fra:

Retningslinier for opstilling og udskiftning af It relateret udstyr. Harry Rasmussen Gyldig fra: Teknisk meddelelse Nr. 65/01.12.2013 Retningslinier for opstilling og udskiftning af It relateret udstyr Denne vejledning angiver retningslinier for installation af it relateret udstyr. Udarbejdet af:

Læs mere

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT.

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projektet kan bl.a. anvendes til et forløb, hvor en af målsætningerne er at lære om samspillet mellem værktøjsprogrammernes geometriske

Læs mere

Banenorm BN1-99-1. Eftersyn og vedligeholdelse af bly-syrebatterier til sikrings- og fjernstyringsanlæg samt generatoranlæg

Banenorm BN1-99-1. Eftersyn og vedligeholdelse af bly-syrebatterier til sikrings- og fjernstyringsanlæg samt generatoranlæg Udgivet 01.11.2014 Overordnet ansvar: Søren Thrane, Vilhelm Mortensen Ansvar for indhold: Christian R Pedersen, Henrik M Hansen Ansvar for fremstilling: Mette W Johansson Banenorm BN1-99-1 Eftersyn og

Læs mere

Emne: Magnetfelter og boliger nær banen

Emne: Magnetfelter og boliger nær banen Femern bælt Danske Jernbanelandanlæg Kontrakt Syd Notat 22. december 2010 Syd_B011 Emne: Magnetfelter og boliger nær banen 1. Indledning Den kørestrøm, der løber i hhv. køretråd, bæretov, returleder og

Læs mere

Danske koordinatsystemr (referencesystemer) MicroStation V8i. Begreber

Danske koordinatsystemr (referencesystemer) MicroStation V8i. Begreber Danske koordinatsystemr (referencesystemer) MicroStation V8i Begreber 1 Columbus tog fejl! - jorden er flad når vi tegner i MicroStation!!! Geodætiske begreber definition af jorden Jordens overflade Jordens

Læs mere

Grønland. Matematik A. Højere teknisk eksamen

Grønland. Matematik A. Højere teknisk eksamen Grønland Matematik A Højere teknisk eksamen Onsdag den 12. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Ved valgopgaver må kun det anførte antal afleveres

Læs mere

Forhindringsplan. Entreprise Bro- og sporarbejder. Holstebromotorvejen Holstebro N Aulum. April Sporarbejder

Forhindringsplan. Entreprise Bro- og sporarbejder. Holstebromotorvejen Holstebro N Aulum. April Sporarbejder Forhindringsplan Entreprise 6714.103 Bro- og sporarbejder Holstebromotorvejen Holstebro N Aulum April 2015 Sporarbejder Bro nr. 64-0-375.00, OF af bane Esbjerg - Struer (Holstebro), Reg. nr. 21334 Bro

Læs mere

Analyse af opgraderinger af HUR-lokalbaner. Indledning. Forudsætninger og antagelser. Overordnede forudsætninger. Tekniske forudsætninger

Analyse af opgraderinger af HUR-lokalbaner. Indledning. Forudsætninger og antagelser. Overordnede forudsætninger. Tekniske forudsætninger Analyse af opgraderinger af HUR-lokalbaner Opgradering af infrastruktur til nye r Lars Lund, civ.ing. HD og Jan Kragerup, PhD, NIRAS Transport Indledning Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) er blevet ejer

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-141-7 Forord Med den politiske

Læs mere

Banenorm BN Ballast og underballast. Materialekrav.

Banenorm BN Ballast og underballast. Materialekrav. BN2-19-3 Udgivet: 01.04.2016 Overordnet ansvar: Pernille M Jøndrup Ansvar for indhold: Bo Nielsen Ansvar for fremstilling: Henrik T Scheuer Ballast og underballast. Materialekrav. Banenorm BN2-19-3 Udgivet:

Læs mere

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester, 2012

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester, 2012 Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og yggeri og Anlæg, 1. semester, 2012 LCG-1. Introduktion til landmåling 1. Danmarks fikspunktsregister (I) 2. Horisontalretningsmåling

Læs mere

Denne pjece beskriver sikkerhedsregler for færden i og ved trafikerede jernbanespor.

Denne pjece beskriver sikkerhedsregler for færden i og ved trafikerede jernbanespor. Denne pjece beskriver sikkerhedsregler for færden i og ved trafikerede jernbanespor. Formålet med pjecen er at sikre - dig og din kollega mod ulykker. - togene mod uheld og trafikale gener. Når du har

Læs mere

Banenorm BN2-15-2. Projektering, etablering, tilstand og vedligeholdelse af sporskifter og sporskæringer

Banenorm BN2-15-2. Projektering, etablering, tilstand og vedligeholdelse af sporskifter og sporskæringer Udgivet 01.03.2008 Overordnet ansvar: Klaus Bergman Godkendt 21.12.07 Ansvar for indhold: Bo Nielsen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen Projektering, etablering, tilstand og vedligeholdelse

Læs mere

Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING

Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING [Skriv tekst] [Skriv tekst] Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING Brugsanvisning Introduktion Styringen og overvågningen af processer med henblik på kvalitetssikring er

Læs mere

Dagens emner og formål

Dagens emner og formål Dagens emner og formål Horisontal geometri færdig (Linieføring) Vertikal geometri (Længdeprofilet) Tværprofilet Vejens tracé plus tværprofilet udgør vejens tre planer. Tilsammen den rumlige beskrivelse

Læs mere

Værktøjskasse til analytisk Geometri

Værktøjskasse til analytisk Geometri Værktøjskasse til analytisk Geometri Frank Villa. september 04 Dette dokument er en del af MatBog.dk 008-0. IT Teaching Tools. ISBN-3: 978-87-9775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

RÅDGIVNING 6714.R08. Jernbanebroer - Assesment SYSTEMDEFINITION Holstebro N - Aulum og 6717 Aulum Snejbjerg MAJ 2014

RÅDGIVNING 6714.R08. Jernbanebroer - Assesment SYSTEMDEFINITION Holstebro N - Aulum og 6717 Aulum Snejbjerg MAJ 2014 SYSTEMDEFINITION 1.0 RÅDGIVNING 6714.R08 Jernbanebroer - Assesment 6714 Holstebro N - Aulum og 6717 Aulum Snejbjerg MAJ 2014 Bro 64-0-375.00 (21334) OF af bane Esbjerg Struer Bro 64-0-329.00 (21348) OF

Læs mere

Kørestrømsanlæg Beskyttelsesjording på S-banen og i fælleszonen mellem Fjern- og S-banen

Kørestrømsanlæg Beskyttelsesjording på S-banen og i fælleszonen mellem Fjern- og S-banen Udgivet 30.03.2007 Overordnet ansvar: Per Le Fevre Ansvar for indhold: Steen P Kristensen Ansvar for indhold: Erik Skov Kvalitetskontrol Jens Bjørn Nielsen Ansvar for fremstilling: Tom Rasmussen Kørestrømsanlæg

Læs mere

Banenorm BN Skinner, eftersyn og tilstand

Banenorm BN Skinner, eftersyn og tilstand Udgivet 01.05.2015 Overordnet ansvar: Jacob Bech Nicolaisen Side 1 af 32 Ansvar for indhold: Carsten J Rasmussen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen Skinner, eftersyn og tilstand Banenorm BN1-107-2

Læs mere

SR-information. Arbejde mellem stations og rangergrænse. Sikkerhedsafstand forsvinder. Udgivet af Trafiksikkerhed Nr.

SR-information. Arbejde mellem stations og rangergrænse. Sikkerhedsafstand forsvinder. Udgivet af Trafiksikkerhed Nr. SR-information Udgivet af Trafiksikkerhed Nr. 2, september 2007 Arbejde mellem stations og rangergrænse I dag står der i SR 86 pkt. 1 blandt andet: Hvis sporet mellem stationsgrænsen og rangergrænsen på

Læs mere

CYKELHOLDER TIL MONTAGE PÅ TRÆKKROG

CYKELHOLDER TIL MONTAGE PÅ TRÆKKROG BRUGERMANUAL CYKELHOLDER TIL MONTAGE PÅ TRÆKKROG ART NR 17500955 EAN NR 5709133170271 LÆS VENLIGST DENNE MANUAL FØR BRUG! 1 INDHOLD 1. Sikkerhed 2. Godkendelse 3. Værktøj til samling 4. Leveringsomfang

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Banedanmark - AML AML. Teknisk Drift

Banedanmark - AML AML. Teknisk Drift Banedanmark - AML 13.04.2015 AML Teknisk Drift Banedanmark Teknisk Drift Banedanmark Teknisk Drift AML Fortegnelse over største tilladte - akselafstand - akseltryk/aksellast - metervægt - læsseprofil på

Læs mere

Høringsnotat. - Idefasehøring

Høringsnotat. - Idefasehøring Høringsnotat - Idefasehøring Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Oktober 2012 OktoberDecember 2011 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-164-6

Læs mere

TIB 1 # Strækning Projekt Beskrivelse Forventet

TIB 1 # Strækning Projekt Beskrivelse Forventet TIB 1 # Strækning Projekt Beskrivelse F0101 Glostrup - Høje Taastrup Fornyelse af Høje Et spor ad gangen mellem Glostrup og Høje Taastrup spærres i de 10 døgn. Spsk 11a, 12a, 15 & 16 udveksles sammen med

Læs mere