KLOG PÅ SKOLEMATERIALE KLASSE, FYSIK / KEMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KLOG PÅ SKOLEMATERIALE 7.- 9. KLASSE, FYSIK / KEMI"

Transkript

1 KLOG PÅ SKOLEMATERIALE KLASSE, FYSIK / KEMI

2 INDHOLD Side Velkommen til ENERGI 3 Lærerintro 4 Hvad er energi? 6 Energi Livets drivkraft 7 Fysik-improvisationer med energibegreber 8 Energiformer og energiomdannelse 11 De 6 energiformer 12 Energiomdannelse 23 Energiproduktion 24 Energikortspillet - dyst på energiteknologier 24 Vejen til energien 26 Besøg udstillingen ENERGI sol, strøm og spænding 28 Aktiviteter og oplevelser 29 Dialogture i udstillingen 30 Rollespil med energi- og miljødilemmaer 35 Book dit besøg 36 Copyright: Experimentarium. Fri kopiering til undervisningsbrug. Tekst: Stine Krog-Pedersen, Karin Lilius, Mette Lund og Martin Molich Redaktion: Mette Rehfeld Meltinis og Stine Krog-Pedersen Grafisk design & illustrationer : LARSEN ET RASMUSSEN Tryk: Sangill, trykt på Svanemærket papir. Oplag: 6000 stk. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i 2009 som supplement til udstillingen ENERGI sol, strøm og spænding. Materialet er udviklet i samarbejde med DONG Energy 2

3 VELKOMMEN TIL ENERGI ENERGI UDSTILLING I Experimentariums udstilling ENERGI - sol, strøm og spænding får eleverne nogle spændende, udfordrende og tankevækkende muligheder at arbejde videre med, når de skal vælge, hvordan de vil bane en god vej for energiforbruget og energiproduktionen - nu og i fremtiden. Miljøteknologi der holder? Udstillingen sætter fokus på nogle af de miljøteknologier, som kan gøre det muligt at nedbringe forbruget af fossile brændstoffer og udledningen af CO 2 til atmosfæren. Eleverne har mulighed for at eksperimentere med vaskeægte bølgekraft, vindmøller, solceller, biobrændsler og se nærmere på deres fordele og ulemper. Spar på energien! Hver enkelt person kan gøre noget for at bremse klimaændringerne og blive en del af løsningen - og ikke en del af problemet. Men det kræver adfærdsændringer, og det kan være svært. I udstillingen bliver elevernes viden om bæredygtigt energiforbrug udfordret, når de skal holde deres CO 2 -kvote. Men de får også chancen for at mærke på egen krop, hvor meget energi der skal til, når de tænder for kontakten til lyset, fjernsynet og stereoanlægget. Det kræver nemlig sved på panden hos både dem og deres venner. Fremtidsscenarier Der er også mulighed for at skrue kalenderen frem i tiden og opleve nogle af de klimafremtidsscenarier, som forskerne spår venter os, afhængig af de valg vi træffer i dag omkring vores energiforbrug og energiproduktion. Et besøg i udstillingen skal klæde eleverne på til bedre at kunne deltage i den offentlige og politiske debat omkring vores valg af teknologi ved udvinding og forbrug af energi. Vi ønsker, at eleverne skal forlade udstillingen med en følelse af, at vi alle har et ansvar for at gøre verdens energiforbrug og energiproduktion bæredygtigt. Der findes mange forskellige måder at løfte det ansvar på - også en måde, der lige passer til én selv. Rigtig god fornøjelse. 3

4 LÆRERINTRO MÅLGRUPPE Målgruppen er folkeskolens ældste klassetrin: klasse. FAG OG EMNER Materialet retter sig mod fysik/kemi. FÆLLES MÅL Emnet energi berører mange af Fælles Måls kundskaber og færdigheder for 7., 8., og 9. klasse fysik/kemi. Her nævnes færdigheder og kundskaber efter 9. klasse. I ENERGI kommer eleverne til at arbejde med at: Benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser give eksempler på væsentlige træk ved den teknologiske udvikling gøre rede for, diskutere og tage stilling til sam fundets ressource- og energiforsyning beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet. anvende et hensigtsmæssigt fagsprog formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske og tekniske problemstillinger ELEVFORUDSÆTNINGER Fysik/kemi: Der er ingen specielle forudsætninger, dog må der være en klar differentiering fra 7. til 9. klasse. Undervisningsmaterialet har til formål at være et relevant og interessant supplement til undervisningen i emnet energi. Det skal interessere og motivere både lærere og elever til at besøge udstillingen ENERGI og arbejde med energitemaet. Materialet skal desuden øge det faglige udbytte og forståelsen af udstillingens temaer. Fascinationen af energi og forståelsen af, hvad energi betyder for vores samfund, for jordens befolkning og for klodens tilstand, afhænger først og fremmest af, at man forstår, hvad energi er. Dette undervisningsforløb indeholder finurlige øvelser, forsøg, historier og spil om energi, som skal sikre relevansen og elevernes forståelse af emnet. Materialet giver inspiration til undervisningen før, under og efter et besøg i Experimentariums udstilling ENERGI sol, strøm og spænding. FØR BESØG: Eleverne får gennem øvelser og forsøg en kort introduktion til energiformer, energiomdannelse, energiproduktionens fordele og ulemper og energiproduktionens opbygning - fra ressource til el hos forbrugeren. BESØG PÅ EXPERIMENTARIUM: I Experimentariums udstilling ENERGI sol, strøm og spænding kommer både krop og hjerne på arbejde. Eleverne får brug for deres baggrundsviden, når de skal løse opgaver i udstillingen. Opgaverne er tilrettelagt som tre forskellige dialogture, hvor eleverne i mindre grupper arbejder fagligt med opstillingerne. EFTER BESØG: Som opfølgning på et besøg på Experimentarium kan eleverne arbejde med tre forskellige rollespil. Hvert rollespil omhandler energi- og klimaproblematikker, hvor eleverne skal påtage sig en bestemt holdning og argumentere ud fra den. Elevmaterialer: Til alle moduler hører elevmateriale, som kan downloades på ENERGI s hjemmeside: 4

5 3. 4. Lektion De 6 energiformer introduceres ved små forsøg (60 min). FØR BESØG Lektion Energibegreber: Introduktion til begreberne: Energi, Joule og Watt (30-40 min). Eleverne læser artiklen Energi - Livets drivkraft og diskuter energibegrebet (20 min). Relevante energibegreber tages i brug gennem fysik-improvisationer (30 min). Energiomdannelse: I 4 små billedescenarier skal eleverne genkende og beskrive energiomdannelsen mellem flere led. Eleverne skal redegøre for de to energiformer, og hvordan omdannelsen sker (30 min) Lektion Energi-kortspillet: I et kortspil gælder det om at udfordre sin modspillers energiteknologier. Eleverne får indsigt i de forskellige teknologiers styrker og svagheder (45 min). Energiens vej: 23 brikker skal samles, så de viser energiproduktionens faser i rigtig rækkefølge - fra ressourcer til strøm i stikkontakten. Øvelsen bringer elevernes viden om energi-omdannelse, energiteknologier og energiproduktion i spil (45 min). BESØG PÅ EXPERIMENTARIUM Lektion I Experimentariums udstilling ENERGI - sol, strøm og spænding vil eleverne gøre brug af deres energiforståelse og skabe sammenhæng mellem energiformer, energiteknologier og miljømæssige spørgsmål. De kan vælge mellem tre dialogture: Grøn, Blå og Pink. Pink dialogtur omhandler energi og miljø dilemmaer Blå dialogtur omhandler energi prouktion Grøn dialogtur omhandler forbrugsog sparevaner. EFTER BESØG Lektion Som opfølgning på et besøg i energiudstillingen kan eleverne få perspektiveret deres energiforståelse og viden om miljømæssige spørgsmål gennem 3 rollespil. 5

6 FØR BESØG HVAD ER ENERGI? 1-2 LEKTION I første modul introduceres eleverne kort til Energi, Joule og Watt (30-40 min) Derefter læses artiklen Energi Livets drivkraft og eleverne diskuterer f.eks. vores afhængighed af strøm. Andre diskussionsemner kunne være, hvad forskellen på energi og strøm er, og hvorfor energi koster noget (20 min) Der afsluttes med fysikimprovisationer, hvor eleverne selv sætter ord på energibegreberne (30 min) Definitioner: Energi Energi er evnen til at udføre et arbejde. Arbejde Et arbejde er en energimængde, som overføres fra et system til et andet. Det ene system får mindsket sin energi, og det andet system får øget sin energi. Energibevarelse Den samlede energi i et isoleret system er konstant. Energi kan ikke opstå eller forsvinde, men man kan omdanne en energiform til en anden energiform. Joule Energi måles i enheden joule. 1 joule er den energi, der skal til for at løfte 1 kg 10 cm. Watt Watt er energioverførsel per tid, dvs. antal Joule overført per sekund. Watt er et mål for, hvor hurtigt energi overføres eller forbruges. 6

7 01-02 LEKTION ENERGI - LIVETS DRIVKRAFT af Mette Lund, Experimentariums Nyhedsafdeling. Hvad er energi egentlig? Er det den mad, du spiser i frikvarteret, den kraft, du bruger til at sparke til bolden i idræt, den benzin, dine forældre tanker på bilen, den varme, solen sender mod jorden eller det kul, som kraftværket forbrænder for at lave el? Faktisk er energi alt dette og meget mere. Det er overalt, i alle former og selvom vi ikke kan se det, mærker vi det hver dag i vores eget liv, på vores egen krop. Energi i alle former Der findes 6 forskellige former for energi, som hver især har unikke egenskaber. Det skyldes, at der er stor forskel på energien i henholdsvis bevægelse, varme, lys, elektricitet, kemiske bindinger og i en atomkerne. Hver især er energiformerne forskellige, men samtidig er de forbundet til hinanden. Det lyder måske underligt, men det skyldes, at energien i verden er konstant. Det vil sige, at energi ikke forsvinder, når vi bruger den. Den bliver blot omdannet til en af de andre former for energi. Energi kan altså ikke opstå, og den kan heller ikke forsvinde. Den kan kun ændre form, og det gør den igen og igen. En varm bold til frokost Det sker for eksempel, når du spiser din madpakke. Den kemiske energi fra din rugbrødsmad bruger din krop i frikvarteret til at sparke til en bold. Hermed har du ændret den kemiske energi til bevægelsesenergi. Når bolden rammer en mur, stoppes bevægelsen delvist, og denne del af energien ændrer form til varmeenergi, så bolden bliver lidt varmere. Sådan bevares energien omkring os hele tiden ved, at den forandres fra en form til en anden. Energi mistes aldrig Denne bevarelse af energien er fundamentet for hele energibegrebet, som faktisk blev udviklet af en læge i Lægen, Hermann von Helmholtz, studerede energien i muskler og fandt ud af, at ingen energi mistes, når muskler arbejder. Denne viden førte han videre til andre felter og udviklede teorien, at der er et forhold mellem mekanik, lys, varme og elektricitet. De stammer alle fra en kilde, nemlig det vi i dag kalder energi. Hvad sker i fremtiden Da energien i verden er konstant og aldrig vil forsvinde, betyder det, at vi aldrig kan løbe tør for energi her på jorden. Men vi kan godt løbe tør for en vigtig energikilde. I dag er vi for eksempel afhængige af kul og olie til at lave strøm og varme. Når vi en dag ikke har mere kul og olie tilbage, er vi derfor nødt til at finde nye energikilder. Energi er der nok af, om end den findes i andre forklædninger end kul og olie. Den store udfordring er at udvikle teknologier til at omdanne denne energi til varme og elektricitet. Vedvarende energi kan være en løsning For naturen ville det være gode nyheder, hvis vi i morgen løb tør for kul, og den sidste tønde olie blev hevet op fra undergrunden. Når vi udnytter energien i de to kilder ved at brænde dem af, udledes der nemlig CO 2 til atmosfæren. CO 2 er en drivhusgas, som er medvirkende til den globale opvarmning, vi i disse år oplever. Hvis vi i stedet bliver tvunget til at udnytte andre former for energi, kan vi måske gøre noget ved denne opvarmning. Det vil kræve, at vi tager fat i de såkaldt vedvarende energikilder, som er CO 2 neutrale. Det kan være at udnytte energien fra solen, vinden eller bølgerne i havet. Det gør vi faktisk allerede, men ikke i så stor udstrækning. I fremtiden vil andelen af energi fra disse kilder højst sandsynligt stige. Men selvom de vedvarende kilder umiddelbart lyder som det eneste rigtige, har de hver især både fordele og ulemper, som skal tages i betragtning inden, vi tager dem i brug. Men hvorfor overhovedet beskæftige sig med energi? Det er simpelt. Hvis vi vil være i stand tage de rigtige beslutninger omkring energi, er vi hver især nødt til at forstå principperne bag energi. Først når vi kender dem, kan vi selv se, hvad der er bedst, billigst eller miljømæssigt smartest for både os og naturen. 7

8 Time LEKTION FYSIK-IMPROVISATIONER MED ENERGIBEGREBER Improvisation Formålet med improvisation i fysik/kemi er, at eleverne lærer at udtale fagtermerne. Når eleverne senere i forløbet støder på ordene, genkender de ordene og kan derfor koncentrere sig om fagtermernes begrebsmæssige betydning. Det er uden betydning, om eleverne bruger fagtermerne forkert. Det er selve det at udtale fagtermerne og blive fortrolig med dem, der er formålet. I klassen: 2-3 elever diskuterer et emne. Når scenen er godt i gang, får hver elev på skift en seddel. Eleverne skal så indarbejde ordet i deres næste sætning. Eleverne får løbende en ny seddel, som de skal indarbejde i dialogen. Improvisationer kan også bruges som evaluering af forløbet. Tid: min. Se filmklip Fysikimprovisationer på DU SKAL BRUGE: Print listen med energibegreber fra ENERGI s hjemmeside. Inden eleverne går på scenen, er det en god idé at læse alle ordene op sammen, så udtalen ikke er en barriere. Eksempler på scener To personer argumenterer for og imod forskellige situationer og teknologier: En mor og datter/søn. Overtal din mor til at køre dig til fest. Moderen synes du skal cykle. Julemandens hjælper og julehader: Julehaderen vil afskaffe lyskæder. Julemandens hjælper er kraftigt imod. Strøm R Skør videnskabsmand og kritisk journalist: Den skøre videnskabsmand har opfundet en energibesparende maskine. Den kritiske journalist stiller kritiske, opklarende spørgsmål til maskinen. To vejrguder diskuterer vedvarende energi: Den ene vil lave lyn og torden, den anden vil lave vind og bølger. Find selv på flere... ffekt 8 Fotosyntese Fotoner Fission Kemisk reaktion Termisk energi B Turbine Transformation Dynamo Volt

9 Vindmølle Potentiel energi Kinetisk energi Strålingsenergi Termisk energi Elektrisk energi Kemisk energi Dynamo Turbine Strøm Strømstyrke Effekt Ladning Energiomsætning Transformation Molekyle Lysets hastighed Acceleration Neutroner Watt Volt Spændingsforskel Modstand Kilowatttime Biogas Solceller Solfangere Bølgekraft Timer Elektroner Fotoner Atomer Reaktion Stråling Fotosyntese Laser Kemisk reaktion Induktion Magnetisme Elektromagnetisme Fusion Fission 9

10 10

11 ENERGIFORMER OG ENERGIOMDANNELSE FØR BESØG 01 Kemisk energi 02 Mekanisk energi 03 Termisk energi 04 Strålingsenergi 05 Elektrisk energi 06 Kerneenergi 3-4 LEKTION Eleverne introduceres kort til de 6 energiformer. Til hver af de 6 energiformer hører et til to forsøg, som eleverne på kort tid kan afprøve. (60 min) Når energiformerne er introduceret, kan eleverne arbejde med energiomdannelse. På 4 billeder skal de genkende og beskrive den energiomdannelse, som sker fra én energiform til en anden. (30 min) 11

12 03-04 LEKTION 01 KEMISK ENERGI Kemisk energi er den energi, der er lagret i de bindinger, der holder atomer sammen i et molekyle. Der findes forskellige typer kemiske reaktioner. Her gives eksempler på kendte kemiske reaktioner, som fotosyntese og forbrænding. Disse kan inddrages i undervisningen om kemisk energi. I elevforsøget illustreres en elektrokemisk reaktion, når eleverne laver deres eget zink-karbon batteri. Forsøget synliggør de kemiske reaktioner, der både kan ses, mærkes og måles. Eksempler på kemiske reaktioner: Fotosyntese Fotosyntesen er den kemiske reaktion, hvor planter omdanner strålingsenergi fra Solen til druesukker i planten. I fotosynteseprocessen omdannes kuldioxid og vand til sukkerstof og ilt: 6CO 2 + 6H 2 O + solenergi C 6 H 12 O 6 + 6O 2 Alle levende organismer har brug for energi til at opretholde livet. Energien bruges bl.a. til: Opbyggelse af nye stoffer til vækst eller reparation f.eks. dannelsen af proteiner. Aktiv transport ind og ud af celler. Muskelbevægelse. Dannelsen af varmeenergi. En nødvendighed hos pattedyr og fugle, hvor der holdes en konstant kropstemperatur. Kroppens forbrænding Når kroppen forbrænder stof som druesukker, indgår det i en kemisk reaktion med ilt, O 2. Mennesker og de fleste dyr kan ikke selv omdanne sollys til energi. Når vi spiser, optager vi i stedet den energi, der gennem fotosyntesen, er oplagret i det organiske plantemateriale. C 6 H 12 O 6 + 6O 2 Forbrænding i et kraftværk 6CO 2 + 6H 2 O + energi Forbrænding er en vigtig kemisk reaktion i energiproduktionen. Når man brænder kul af i et kulkraftværk, sker der en kemisk reaktion, hvor kul reagerer med ilt og danner energi i form af varme: C + O 2 CO 2 + energi Man brænder også andre fossile og organiske materialer af i kraftværker som f.eks. gas, olie, træ, halm og forskelligt affald. 1. I kraftværkets kedel brænder man f.eks. kul af. Kedlens vægge består af lange vandrør. Når væggene varmes op, fordamper vandet. Damp fylder mere end vand, og der skabes derfor et stort tryk. 2. Dampen ledes gennem en turbine, hvor dampen udvider sig og får turbinens skovle til at dreje hurtigt rundt. 3. Turbinen er forbundet til en generator, så når turbinen drejer rundt, gør generatoren det også. 4. Når generatoren drejer, producerer den strøm. 5. Efter turbinen ledes dampen gennem en stor varmeveksler, som varmer fjernvarmevand op. Fjernvarmevand er det vand, der løber gennem radiatorerne i de fleste danske hjem. 6. Efter varmeveksleren kondenseres dampen til vand igen, som kan varmes op på ny i kedlens vægge. 12

13 03-04 LEKTION Elevforsøg Zink-karbon-batteri Du skal bruge: Stang af zink Stang af karbon Svovlsyre (H 2 SO 4 ) Bægerglas To ledninger med krokodillenæb Voltmeter, en pære med fatning eller en diode Sådan gør du: 1. Fyld svovlsyren i bægerglasset så højt at halvdelen af zink-stangen dækkes, når du kommer den ned i glasset. 2. Kom zink-stangen ned i glasset. Spænd den fast til et stativ. 3. Iagttag, hvad der sker omkring zinkstangen og mærk varmen. 4. Prøv nu at stikke karbon-stangen ned i den modsatte side af glasset. Sker der noget omkring karbon-stangen? 5. Forbind zink- og karbon-stængerne med en ledning. Hvad sker der nu? 6. Sæt en ledning på hver af stængerne og forbind dem til voltmetret, fatningen med pæren eller dioden. Hvor kommer strømmen fra? Hvad sker der: Når man kommer zink i svovlsyre oxideres zinken. Dvs. zink afgiver sine elektroner til syrens H + -ioner, så der dannes hydrogengas (H 2 ), som bobler op omkring zink-stangen. Zink-ionerne går i fobindelse med sulfationerne og danner zinksulfat, som opløses i syren: 2H - (l) + SO 4 2- (l) + Zn (s) H 2 (g) + ZnSO 4 (l) Når man kommer karbon-stangen i opløsningen, sker der ikke noget, men forbinder man zink- og karbon-stængerne med en ledning begynder det i stedet at boble omkring karbonstangen. Karbon er mindre ædelt end zink, og derfor vandrer elektronerne fra zink-stangen gennem ledningen til karbon-stangen, fordi zink hellere vil afgive sine elektroner til karbon. Batteriet stopper med at virke når zinkstangen er opløst, eller når alle hydrogenionerne er opbrugt. Illustrationen viser, hvordan zink går i opløsning og afgiver elektroner, der løber gennem ledningen til karbon-stangen, hvor der dannes hydrogenbobler. e e e e e e e e e e Zn²+SO4² ZnSO4 (opløsning) e e 13

14 03-04 LEKTION 02 MEKANISK ENERGI Den mekaniske energi er summen af den potentielle og den kinetiske energi. Formlen for den mekaniske energi er derfor: E mek = E kin + E pot = ½ m v 2 + m g h Mekanisk energi illustreres ved et elevforsøg, der sammenkæder potentiel energi med kinetisk energi. Forsøget går ud på, at man borer huller i en flaske i forskellige højder over bunden, fylder flasken med vand, og ser hvordan vandstrålen er forskellig alt efter, hvilket hul man ser på. Kinetisk energi Kinetisk energi er den energi, en masse i bevægelse har. Formlen for kinetisk energi er: Ekin = ½ m v 2 Eksempel på kinetisk energi: Potentiel energi Ethvert objekt, der befinder sig i et kraftfelt, har en potentiel energi. Potentiel energi er oplagret energi som følge af et objekts position i kraftfeltet. Formlen for potentiel energi er: Epot = m g h Af formlen kan man se, at den potentielle energi påvirkes af objektets masse (m), tyngdeaccelerationen (g for gravitation = 9,81 m/s 2 ), og hvor langt objektet potentielt har mulighed for at falde (h for højden). Et eksempel på et kraftfelt er jordens tyngdekraft, hvor en genstand har potentiel energi, hvis det kan falde længere ned end der, hvor det allerede ligger. For eksempel har vandet i et vandfald potentiel energi, før vandet falder. Kinetisk energi er afhængig af to parametre: hastighed (v) og masse (m). Her gives et eksempel med et gevær, der affyrer et projektil. Ifølge Newtons tredje lov er aktion lig reaktion, så projektil og gevær har samme kinetiske energi, bare modsatrettet. Derfor giver det et tilbagestød, når man affyrer et gevær. Da vægten af geværet er meget højere end projektilets vægt, bliver hastigheden af geværets tilbagestød ifølge ligningen for kinetisk energi meget mindre end projektilets hastighed: Et projektil på 2,5 gram, der affyres med 380 m/s (1368 km/t) har en kinetisk energi på: Ekin = ½ m v 2 = ½ 0,0025 kg (380 m/s) 2 = 180 J Geværet, der vejer 500 gram, har samme kinetiske energi som projektilet, men da dets masse er højere bliver hastigheden af tilbagestødet kun: v = (2 E kin /m) = (2 180 J / 0,5 kg) = 13,4 m/s (50 km/t) Epot = 1 Epot = ½ Ekin = ½ Ekin = 1 Bevarelse af mekanisk energi I et lukket system, hvor kun tyngdekraften virker, er den mekaniske energi konstant. Hvis en potteplante med en potentiel energi på E pot =1 falder ud af et vindue, har den derfor en kinetisk energi på E kin =1 lige før, den rammer gulvet. 14

15 03-04 LEKTION Elevforsøg Potentiel og kinetisk energi vist med vandsøjler Du skal bruge: 1½ L plastflaske Boremaskine Vand Evt. vandturbine Sådan gør du: 1. Tag en 1½ L plastflaske. 2. Bor 2-4 huller i den, i forskellig højde, med regelmæssig afstand, startende fra lige over bunden, så det sidste hul er placeret ca. 2/3 oppe på flasken. Hullerne skal være omtrent en halv cm i diameter, og uden flosser i kanten. Det kan klares ved at bore lidt efter med boremaskinen. Hvad sker der: Hvis man borer et hul i en flaske, vil den hastighed, vandet skyder ud af hullet med, være afhængig af trykket. Vandstrålen har faktisk den hastighed, som vandet ville have haft, hvis det faldt frit fra vandets overflade og ned til hullet. Jo længere afstand, der er mellem hullet og vandoverfladen, jo mere fart har vandet på. Ved at koble en vandturbine på, vil dette kunne visualiseres yderligere. 3. Fyld flasken med vand og iagttag strålerne. 4. Hvilken stråle har størst og mindst energi? Forklar hvorfor? Variant af forsøget: Du kan også nøjes med at bore et enkelt hul, nede ved bunden af flasken, og se hvad det betyder, at vandet langsomt slipper op. 15

16 03-04 LEKTION 03 TERMISK ENERGI Termisk energi er en energiform, som ligger lagret i atomers og molekylers uordnede bevægelse. Når atomernes eller molekylernes hastighed vokser, vokser temperaturen og dermed den termiske energi. Alle energiformer kan omdannes til termisk energi, fordi alle energiformer kan bruges til opvarmning. For eksempel kan man slå en bold ned i jorden og med et infrarødt kamera se, at bolden bliver varmere, fordi boldens molekyler bevæger sig hurtigere efter sammenstødet med gulvet. Bolden har i faldet kinetisk og potentiel energi, der omdannes til varme i bolden, når den rammer gulvet. Foto: NASA/JPL-Caltech. Termisk energi kan overføres på tre forskellige måder: 1. Ledning: Varme flyttes fra et varmere til et koldere sted gennem direkte kontakt mellem molekyler. Hvis du f.eks. sætter hånden på en kogeplade, så skubber molekylernes bevægelser i kogepladen til molekylerne i din hånd, så de bevæger sig hurtigere. Derved bliver din hånd lynhurtigt varm, og du brænder dig. 2. Konvektion: Varme kan også flyttes ved direkte at flytte det varme medie til et andet sted. Varme vinde kan f.eks. flytte varmen fra Spanien op til Danmark. 3. Stråling: En varm genstand udsender elektromagnetisk stråling. Denne stråling mærkes også som varme. Varmen fra et bål udsendes f.eks. som elektromagnetisk stråling. Elektromagnetisk stråling kan udbredes både gennem materialer og vakuum. Elevforsøg Bøj en metalske Du skal bruge: En metalske Sådan gør du: 1. Du bukker skeen frem og tilbage flere gange. 2. Mærk på skeen, der hvor bukket er. Hvad sker der: Når du bøjer skeen frem og tilbage, skabes der friktion mellem atomerne i metallet. Når atomerne gnider mod hinanden udvikles der varme, akkurat som hvis du gnider fingrene hurtigt frem og tilbage over bordpladen. Når du mærker på bukket på skeen overføres varmen til dine fingre gennem varmeledning. 16

17 04 STRÅLINGSENERGI LEKTION Stråling er energi i form af elektromagnetiske bølger, der udsendes, når et atom henfalder fra en tilstand med høj energi til en tilstand med lavere energi ved at udsende fotoner. Synligt lys er elektromagnetisk stråling. Andre eksempler på elektromagnetisk stråling er infrarød stråling (varmestråling), ultraviolet stråling, mikrobølger, radio- og tv-signaler og røntgenstråling. Alle genstande udsender elektromagnetisk stråling. Den elektromagnetiske stråling genereres af atomernes bevægelse i genstanden. Strålingens bølgelængde bestemmes derfor af genstandens temperatur. Kolde genstande udsender hovedsageligt lange bølgelængder, og varme genstande udsender hovedsageligt korte bølgelængder. Når elektromagnetisk stråling rammer en genstand, vil den varme genstanden yderligere op, fordi strålingen får atomerne til at bevæge sig hurtigere. 17

18 03-04 LEKTION 04 STRÅLINGSENERGI Fortsat Solen som energikilde Solen indeholder al den energi, som vi mennesker kan drømme om, Solen producerer ca Watt (til sammenligning bruger en almindelig sparepære 15 Watt). Kun omkring en milliardtedel af solens energiproduktion rammer jorden, nemlig: Watt. Strålingsenergi fra solen som rammer jorden: Watt Dette svarer til omkring gange mere energi end jordens energiforbrug på Watt. Hvis vi kunne udnytte bare én titusindedel af den solenergi, der hver dag rammer jorden ville jordens energiforbrug være dækket. Jordens energiforbrug: Watt Solceller kan omdanne solens energirige stråler til strøm. Men kun 10-15% af den strålingsenergi, der rammer solcellen, omdannes til strøm. Hvis solceller skulle dække hele verdens energiforbrug ville det kræve et solcelleareal, der er 9 gange så stort som Danmark. Hvis solcellerne opstilles i Saharas ørken, ville det kun kræve et halvt så stort areal, fordi solindfaldet er større tæt ved ækvator. 18

19 03-04 LEKTION Elevforsøg Varmestråling fra en elpære Det skal du bruge Poser i tynd, klar plast Fotolampe, 100 watt eller infrarød lampe Termometer Sådan gør du: 1. Fyld en plastpose med atmosfærisk luft. 2. Sæt et termometer ned i posen. og bind en knude på posen. 3. Aflæs temperaturen. 4. Ret fotolampen mod posen. Hvad sker der: I forsøget er det kun varmestrålingen fra glødepæren, der opvarmer luften i posen. Forsøget illustrerer at varme genstande udsender varmestråling, og at strålingen udbredes både gennem materialer og luft. Ved at komme luften i plastikposen sikrer man, at den opvarmede luft ikke blander sig med den kolde luft omkring posen ved konvektion. Da en plasticpose ikke isolerer særligt godt, vil en del af varmen afgives ved ledning ud gennem posens vægge. 5. Aflæs temperaturen efter en halv time. 19

20 03-04 LEKTION 05 ELEKTRISK ENERGI Elektrisk energi er den energi, der omdannes, når en elektrisk ladning bevæger sig i et elektrisk felt. En elektrisk ladning, der befinder sig i et elektrisk felt, har også potentiel energi alt efter dens position i feltet. I 1831 opdagede den engelske fysiker Michael Faraday, at når man bevæger en magnet i nærheden af en ledning, opstår der strøm i ledningen. Det er denne opdagelse, der ligger til grund for principperne bag, hvordan en generator virker. Generatoren er meget vigtig, fordi det er den, der producerer strømmen i kraftværker, vindmøller, vandkraftværker, bølgemaskiner osv. Kan man få en generator til at dreje rundt, så kan man også producere strøm. I elevforsøget laver eleverne deres egen minigenerator, som enkelt illustrerer princippet bag kraftværksgeneratorernes strømproduktion. 20

21 03-04 LEKTION Elevforsøg En hjemmelavet minigenerator Du skal bruge: Omkring meter lakeret kobbertråd (ledning). Det skal være så tyndt som muligt, helst af typen 0.25 kvadrat, der er isoleret med lak i stedet for plastic. Et søm til at holde magneterne fast Diodelampe Hobbykniv Lille eller mellemstor tændstikæske 2-4 neodymiummagneter, afhængigt af hvor mange der er plads til. Hvad sker der: I forsøget genereres strømmen i kobberledningen, fordi magnetfeltstyrken ændrer retning i forhold til kobberlederen, når magneterne drejer rundt. Minigeneratorens strømproduktion kan forhøjes ved at bruge stærkere magneter, lave flere viklinger omkring tændstikæsken eller ved at placere magneterne, så de roterer tættere ved kobbervinklingerne, hvor magnetfeltstyrken er stærkest. Magneterne kan købes hos Sådan gør du: 1. Klip den ene ende af tændstikæskens skuffe, så du kan se ind i æsken, og sæt den ind i æsken igen. 2. Stik det tynde søm igennem æske og skuffe præcis på midten. 3. Sørg for at sømmet glider ordentligt, drej den rundt til den glider rimeligt gnidningsløst. Se filmklip Se hvordan du laver en minigenerator: 4. Sæt magneterne omkring sømmet som vist på tegningen. De kommer ikke til at sidde på en helt ret linje, da de vil trække sig sammen i den ene side. 5. Vikl ledningen omkring tændstikæsken. 6. Af-isolér ledningsenderne. Gøres enten med hobbykniv, eller hvis det er en lakisoleret ledning, ved en lille flamme. 7. Sæt enderne af ledningen til dioden. 8. Drej rundt og se din generator i aktion! Hvis det er svært at se lyset fra dioden, så prøv at gå ind i et mørkt lokale. 9. Hvis du vil give den rigtig gas, så sæt den på en skruemaskine. Pas dog på - magneterne kan finde på at flyve i alle retninger. 21

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed.

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed. 1 M2 1. Arbejde På figur 1.1 nedenfor trækker en person en båd efter sig. I hverdagssproget siger vi så, at personen udfører et arbejde. Når personen trækker i båden påvirkes den med en kraft. I fysik-sprog

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Forsyn dig selv med energi

Forsyn dig selv med energi Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen

Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen 1 Navn: Gregers N.S. Larsen Udannelse: Stud.polyt.Energi(ingeniørstuderende indenfor energi) Speciale i termodynamik Billedefra UNF Aarhus tur til atomkraftværket Brokdorfi

Læs mere

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning Forord De følgende opgaver og tilhørende cases er skrevet som et supplement til undervisningshæftet Elforsyning af Vladislav Akhmatov. Opgaverne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Fremstilling af elektricitet

Fremstilling af elektricitet Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen VINDKRAFT

Læs mere

The Daily Climate. Klimakaravanens logo

The Daily Climate. Klimakaravanens logo The Daily Climate 15. oktober 2010 På Trørødskolen har vi haft besøg af nogle folk fra klimakaravanen. De har holdt et foredrag om hvordan verden ville se ud, hvis det blev varmere, og hvis CO 2 udslippet

Læs mere

Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang.

Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang. Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang. Vi tog udgangspunkt i ideen på den farvede kopi fra kommunens kick-off dag. De mange "vidste du at" og "Gæt" er hængt op i skolens

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Brandindsats i solcelleanlæg

Brandindsats i solcelleanlæg Brandindsats i solcelleanlæg - Hvad man skal være opmærksom på. En vejledning til beredskabet. Maj 2012, 2 udgave Solcellepaneler Solceller er en teknologi, som kan konvertere solenergi til elektrisk energi.

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Aktivitetskatalog Energisparetrailer

Aktivitetskatalog Energisparetrailer Aktivitetskatalog Energisparetrailer Januar 2009 Ærø Energi og Miljøkontor Introduktion Kataloget er en oversigt over de aktiviteter, Energisparetraileren indeholder. Aktiviteterne kan foregå enkeltvis,

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd.

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Integreret energisystem vind Elevvejledning

Integreret energisystem vind Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem vind Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

MOBIL LAB. Vindlaboratoriet VIND ENERGI. Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Vindlaboratoriet VIND ENERGI. Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Vindlaboratoriet VIND ENERGI Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Introduktion Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Skolernes EnergiForum

Skolernes EnergiForum Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Vindlaboratoriet. Vindenergi

Vindlaboratoriet. Vindenergi Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk.

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 1-1-kraftvarme Energiforsyningen i Danmark 1.1 Kraftvarmeværket Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 9 3 8 2 4 Luft 1 Naturgas 7 Havvand Pumpe 6 Skriv

Læs mere

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING 1 Generelle oplysninger Klima og Innovation Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 15. september til 15. november.

Læs mere

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.?

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.? Inspirationsark 1. I Tivoli kan du lave et forsøg, hvor du får lov til at tage et plastikglas med lidt vand med op i Det gyldne Tårn. Hvad tror du der sker med vandet, når du bliver trukket ned mod jorden?

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation.

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Forløbet tager udgangspunkt i at eleverne besidder følgende forhåndsviden: el, strøm, spænding, modstand, effekt og elkraftværk. Målgruppe: 9. klasse.

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere