Hvem bor i det systemiske hus?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvem bor i det systemiske hus?"

Transkript

1 Hvem bor i det systemiske hus? af Klaus Bakdal Denne tekst er en invitation til alle systemiske praksisteoretikere. En invitation til at lege med i udfoldelsen af en metafor, der er tænkt som et systemiske blik på vor systemiske praksis og selvforståelse, og som forhåbentlig vil kunne give os en lidt klarere begrebsdannelse for, hvad vi gør, når vi arbejder systemisk. Teksten udspringer af en fornemmelse af, at vi har fået opbygget en større erfaringsmasse omkring, hvad vi vil sige om det systemiske og om de muligheder, den systemiske tænkning tilbyder, og en lidt mindre erfaringsmasse omkring, hvordan vi gerne vil fortælle om det; med andre ord at det systemiske i højere grad er (forblevet) en tænkning, og i mindre udstrækning en læringsmetode. Metaforen er i sit udspring ikke min egen. Jeg stødte på den til et foredrag, hvor Thorkild Olsen anvendte billeddannelsen om Det systemiske Hus til en beskrivelse og vurdering af de systemiske grundbegreber. Thorkilds ærinde er, gennem opbygning af fundament, søjler og tag, at give et bud på den systemiske tænknings grundbegrebers forhold til hinanden: anerkendelse som fundament, autopoiesis, nysgerrighed, cirkularitet og narrativitet som bærende søjler, og et tag af kontekst. Men jeg har altså lånt metaforen og ikke dens indhold, som jeg håber, Thorkild ved lejlighed udbreder i artikelform. I pausen efter foredraget begyndte nemlig den proces, der ledte frem til at jeg tog metaforen til mig, og gradvis gjorde den til min egen for hvad betyder det, at huset sættes som metafor for det systemiske? Og hvilken slags hus er det? Og hvem bor der? En første betragtning kunne være, at metaforen er svær at afgrænse særligt i betragtning af den voldsomme byggeaktivitet, der er på grunden i disse år. Mange forskellige konstruktører og arkitekter, håndværkere og opmålere fra forskellige relaterede fag går rundt og diskuterer, hvad der egentlig kan, bør og skal bygges. Nogle taler for yderligere etager på det eksisterende hus, andre taler om tilbygninger, og i hvert fald én kendt entreprenør er i gang med at bygge sit narrative hus på nabogrunden, mens han peger på hvad han opfatter som kondemneringsværdige sprækker i fundamentet til det systemiske hus.

2 Disse mere meta-prægede overvejelser skrives der mange gode og interessante artikler og bøger om. Men at forfølge denne tankebane er ikke ærindet her, hvor mit udgangspunkt som systemisk praksisteoretiker er, at jeg ikke står udenfor og betragter huset. Jeg taler inde fra huset. Dermed er også antydet en første svarmulighed til spørgsmålet, hvem der bor i det systemiske hus... jeg gør, i hvert fald. Og min invitation går på, at det gør alle systemiske praksisteoretikere. Så for de af jer, der stadig hænger på, og som måske har lyst til at tage udfordringen op, kommer her præmisserne for legen: Husets tre etager /Præsentation af metaforen Første skridt til udfoldelse af metaforen om det systemiske hus må være en indkredsning af, hvilken slags hus der er tale om er det et parcelhus med en kernefamilie, en fakultetsbygning til et universitet, en kirke...? Og hvad vil det betyde for den måde, vi diskuterer og praktiserer det systemiske? Budet her er, at det systemiske hus har tre etager. Disse tre etager har forskellig betydning og virkning ind i den systemiske udfoldelse, og de forholder sig komplementært til hinanden; det er med andre ord i synergien, der opstår mellem etagerne, at den systemiske praksis lever og udvikler sig. Hver etage har sine karakteristika, sit inventar, sine sociale koder, sine forforståelser som der opereres ud fra, og så videre. Etagerne udgør dermed på sin vis forskellige kontekster, som muliggør forskellige positioneringer for dem, der opholder sig der. De tre etager har jeg valgt at kalde: - Templet (øverst) - Laboratoriet (i midten) - Forsamlingshuset (nederst) I templet udlægges teksten, og der defineres et indenfor og et udenfor. I templet skrives de autoriserede udgaver, og de forsøges ligeledes oversat til forståelser i kontekster udenfor etagen og udenfor huset. Typisk indgangsreplik i templet vil i den stramme version være Begrebet cirkularitet skal forstås sådan at... og i den mindre stramme version: Cecchin introducerede cirkularitet på den måde at... I laboratoriet undersøges nye muligheder. En tese gøres til genstand for forsøg, og iagttagelser og erfaringer forsøges omsat til teser. Der vendes og drejes, med den hensigt at skabe ny eller nuanceret mening og forståelse. Typisk indgangsreplik i laboratoriet er Hvad nu, hvis begrebet cirkularitet snarere...? eller Hvordan kan spiralen som geometrisk figur bringe nuancer til vores cirkularitetsbegreb? I forsamlingshuset mødes det systemiske med omverdenen, som ikke nødvendigvis har et systemisk udgangspunkt. Læring og forandring forsøges 2

3 bibragt disse gæster i forsamlingshuset gennem dialog, refleksion og erkendelse. Typisk indgangsreplik i forsamlingshuset er Hvilken mening giver begrebet cirkularitet for jer? Sætter vi nu de tre etager op i en tabel med de fordele (ift. klarhed) og ulemper (ift. ufleksibilitet) som det nu en gang medfører får vi denne tabel: Tabel 1: Karakteristika og forskelligheder etagerne imellem Hjemmehørende position Positionens hensigt Udbrede teksten og levevis i henhold til den Adfærdsregel (eller nødvendig forforståelse) Tempel Laboratorium Forsamlingshus Skriftklog Forsker Facilitator Universel tænkning Udforske og undersøge alternativer og flertydigheder Multiversel undersøgelse Hjælpe gæster til selvhjælp Dialogisk møde Tekstens karakter Én ufravigelig tekst (ad gangen) Flertydigheder, uudforskede kroge og versioneringer Teksten som ramme, metode og inspiration ikke som indhold Undervisningsform Forelæsning Workshop Dialogiske processer En afgørende forudsætning for metaforens anvendelighed er, at beboerne (de skriftkloge, forskerne og facilitatorerne) på de forskellige etager ikke sættes lig med persontyper. Etagerne bør læses som forskellige konteksttyper, og beboerne kan dermed forstås som forskellige positioner, man kan praktisere det systemiske fra. En underviser kan på denne måde i løbet af en undervisningssession sagtens indtage forskellige positioner: Eksempelvis underviseren der introducerer til det kommende coachkursus. Han kan vælge at formidle en definitorisk ramme for coachingforståelsen fra hans synspunkt (og dermed fra positionen som skriftklog). Han kan også vælge at bringe forskellige definitioner i spil, og undersøge de forskellige definitioners muligheder (forskerpositionen). Endelig kan han vælge at tage et læringsmæssigt udgangspunkt i deltagernes egne forståelser af begrebet coaching (facilitatorpositionen). På samme vis vil oplæg, øvelser og refleksioner kunne konstrueres ud fra alle tre positioner. Underviseren vil oftest i løbet af en kursusdag skifte position flere gange. Min udbyggede metafor om det systemiske hus er dermed dybest set et forsøg på at indkredse et sprog for kontekstbevidsthed. Man kunne kalde den en slags søster-metafor for domæneteorien. 3

4 For kontekst er jo som bekendt temmelig udslagsgivende for, hvordan noget udtalt bliver forstået. Lad os derfor undersøge, hvad der kan ske, når de forskellige positioner bringes i spil i de forskellige kontekster. Tabel 2: Beboere på etager: Alt er kontekstafhængigt Etage Beboer Tempel Lab Forsamlingshu s Skriftklog Autoritet Én-øjet Arrogant Forsker Forstyrrende Kritisk nysgerrig Uklar Facilitator Uvidende Begrænset Inspirerende (I fremstillingen af positionerne, som i det følgende vil blive udfoldet, fremstår det som at samme person kun kan antage én position. Altså at man er enten skriftklog, forsker eller facilitator. Dette er gjort for klarhedens og tekstlighedens skyld. Som allerede antydet ovenfor, kan de følgende betragtninger naturligvis også gælde for én underviser, der i løbet af en undervisning skifter position.) Det er ganske tydeligt, at hver af positionerne umiddelbart mødes mest positivt på sin egen hjemetage. Det er godt at være en autoritet i templet, ligesom det er godt at være kritisk nysgerrig i laboratoriet og inspirerende i forsamlingshuset. De øvrige seks reaktioner, man kan mødes med, skal læses som risici. Risici der opstår, dersom konteksten ikke er klar, og dersom de faste beboere og gæsten ikke forholder sig til konteksten. Optræder der uklarheder eller manglende bevidsthed herom, er der risiko for, at den skriftkloge opfattes som (eller udøver en adfærd der kan tolkes som) arrogant i forsamlingshuset, eftersom han kommer med én sandhed i et rum, hvor adfærdsreglen er dialog. På sammen vis kan facilitatoren udøve en adfærd i templet, der kan tolkes som uvidende, da han bruger dialogværktøjer i et rum, hvor adfærdsreglen er én sandhed. Det vil dog være urimeligt at hævde, at den skriftkloge, i det øjeblik han bevæger sig udenfor templet, er én-øjet eller arrogant. Igen: mit fokus her er ikke på egenskaber ved særlige persontyper, men udelukkende på de reaktioner forskellige typer af adfærd fremkalder i forskellige typer af kontekster. Det er altså alene i de situationer, hvor man med den skriftkloges briller på går ind i laboratoriet og agerer som var man forsker, at man vil blive opfattet som en-øjet. På samme vis vil man, hvis man med de samme briller træder ind i forsamlingshuset, blive opfattet som arrogant. Introduceres man derimod i forsamlingshuset som netop skriftklog, vil relationerne være klare og tydelige. Dermed bliver der muligt at positionere sig som en, der udlægger teksten, og gør det i et rum, hvor det dialogiske møde ellers er i centrum. I denne situation er den skriftkloge altså besøgende, facilitatoren er vært og gæsterne er gæster. 4

5 Positionsskift som læringspotentiale Ved siden af eller overfor disse overvejelser om kontekstafhængighed, står det omvendte forhold, hvor bestemte positioner indtages med henblik på at forstyrre konteksten. Altså bevidst at indtage en position, der ikke passer overens med etagen, med et specifikt ærinde for øje. Et simpelt eksempel kan være en undervisningssituation, hvor deltagerne forlods har en forventning til, at skriftkloge udlægger teksten, men hvor underviseren forstår læring i dialogisk forstand, og derfor ønsker at positionere sig som facilitator. Han kan følgelig vælge facilitator-positionen, og forholde sig reflekterende sammen med deltagerne til netop denne position-kontekst forstyrrelse. Han kan også vælge en iscenesættelse af en laboratorium-kontekst, og indtage positionen som forsker, og drøfte og undersøge den ønskede læring med deltagerne. Endelig kan han vælge at møde deltagerne ud fra deres forventninger, og indtage en position som skriftklog, og fra den position beskrive hans billede af læring, og efterfølgende skifte kontekst og position. Forholdet mellem position og kontekst (etage) kan derfor både have en passiv karakter, hvor idealet er en kontekstaflæsning, og en aktiv karakter, hvor idealet er en kontekstafprøvning og flytning. I det passive tilfælde betragtes konteksten som rammen og dermed et vilkår der skal aflæses, for at læringen kan finde sted inden i den. I det aktive tilfælde integreres kontekst-position forholdene i selve læringen. Etagernes funktion Det ville være let og ligetil at hævde, med reference til det Schönske læringshjul, at teorien bor i templet, praksis bor i forsamlingshuset og refleksionen i laboratoriet. Det vil dog være en indpasning af metaforen som jeg ikke ubetinget vil dele, og det af flere årsager. For det første deler jeg ikke det udgangspunkt, at teori, praksis og refleksion kan deles og skilles ad på en sådan måde. I Attractor arbejder vi med udgangspunkt i begrebet praksisteori (inspireret af Vernon Cronen), simpelthen for at slippe ud af adskillelsen teori/praksis. Hvilken teori hviler ikke på erfaringer, og hvilken teori er anvendelig, hvis den ikke allerede har en praksisrelation? Hvilken undervisningspraksis kan frasige sig at hvile på et teoretisk fundament, uanset om dette fundament er eksplicit eller ej? For det andet vil en indpasning som den ovenstående udgrænse alle teoretiske overvejelser til at finde sted i templet, alle undersøgelser til laboratoriet og al praktisk undervisning til forsamlingshuset. Det er på ingen måde mit ærinde. Etagerne som kontekster og de positioner, de tilbyder, er tænkt gældende i alle typer af situationer. Jeg har tidligere givet et eksempel på, hvordan et kursus kan åbnes på forskellig vis fra hver af etagerne. Tilsvarende eksempler kunne gives for interne udviklingsdage for konsulenter, faste ugentlige afdelingsmøder etc. 5

6 Jeg arbejder selv med at skabe konkrete markører for de forskellige etager i undervisningssituationer. Jeg er også begyndt at inddrage kursisterne eksplicit, ved tidligt i et undervisningsforløb at præsentere metaforen, og referere tilbage til den, for at præcisere eller drøfte mine intentioner. Jeg har oplevet, det kvalificerer deltagernes muligheder for at bidrage til lærings setup et, blandt andet ved at opløse de vanskeligt brugbare fraser, som vi høfligt lytter til, men oftest har vanskeligt ved kompetent at arbejde videre med. Eksempelvis sætninger som vi vil have flere værktøjer. Vi er nok i stand til at lange nogle coaching-værktøjer over disken, men i en læringsoptik er det ikke mindre interessant, hvorledes vi arbejder med disse værktøjer, og hvad anledningen til at arbejde med værktøjerne er. Skal de blot præsenteres, er der stor forskel på, om de præsenteres fra en skriftklogposition, eller fra en forsker- eller facilitatorposition. Funktionen af etagerne og af positionerne bliver derfor, at de tilbyder en overvejelse hos (i dette tilfælde) underviseren, om at indtage den position, og dermed også en relation i forhold til kursisterne, der bedst matcher de intentioner der knytter sig til den konkrete sekvens i forløbet. Desuden tilbyder metaforen et begrebsæt mellem underviser og kursister, med henblik på at forklare underviserens metodevalg og/eller inddragelse af kursisterne med henblik på ansvarliggørelse for egen læring. Huset set udefra eller: Metaforen før og nu Da jeg først begyndte at lege med tanken om et systemisk hus i tre etager, havde jeg en slet skjult intention om at tale templet lidt ned, og tale forsamlingshuset mere ind i vores praksis og selvforståelse. Undervejs har jeg forladt denne lidt kantede tilgang, for i stedet at tale om et samlet hus med tre komplementære etager. Valget af begreber trækker dog spor fra denne oprindelige hensigt. Jeg vil bede læseren forsøge at abstrahere herfra. Om end tempel og skriftklog givetvis har en tilnærmelsesvis frastødende klang, er berettigelsen og anvendeligheden dog usvækket. Eksempelvis søger ledere, andre professionelle og af og til hele organisationer i stor udstrækning skriftkloge, med henblik på at møde et sammenhængende sæt af forestillinger og tanker, fremfor forskerens flertydige tilgang og facilitatorens u-tydelige tilgang til særligt teoripræsentation. Til gengæld repræsenterer forsamlingshuset en klar normativ tilkendegivelse, der ikke er foldet fuldt ud. En tilkendegivelse af, at vi kunne nyde gavn af et intensiveret fokus på, hvordan et systemisk læringsrum kan folde sig ud. Et systemisk læringsrum hvor samskabelse, kontekstafhængighed og cirkularitet tages bogstaveligt i udformningen af mekanismer for vores bidrag til læring, nemlig som facilitatorer mere end som undervisere. Dette sker naturligvis allerede i dag, men det er dog min fornemmelse, at vi er skarpere på undervisningen i systemisk tænkning, end på systemisk funderede læringsmetoder. 6

7 Den videre konstruktion En metafor, man begynder at folde ud, er en metafor i bevægelse. Et påtrængende spørgsmål er derfor, hvad der kan ske i en videre konstruktion af huset. Venlige sjæle har f.eks. foreslået, at huset kunne gøre god brug af et observatorium, og der er gisnet vældigt om, hvad der mon er i kælderetagen. Jeg skal erkende at have givet dette mange tanker, uden at være kommet til et tilfredsstillende resultat. Vi fanges altid i denne særlige fælde, når vi gestalter modeller af positioner: fra hvilken position beskuer modellens skaber selv modellen? Jeg er i risikozonen for, at have taget en skriftklogs position på dette hus konstruktion. Jeg lader mig begrænse af skønheden i det magiske tal 3, som huset er bygget op omkring, og jeg lader mig nok også afskrække en smule af den kompleksitet, tabel 2 vil blive udsat for, hvis to yderligere etager skal etableres på lige fod med de eksisterende tre. Dette er derfor en invitation til systemiske medkonstruktører. Jeg har dog tilbragt så meget tid i laboratoriet, at jeg dårligt kan nære mig for at foreslå en gryende mulighed: Hvad hvis observatoriet og kælderen etableres i tilknytning til huset, men ikke har faste beboere? Observatoriet og kælderen kunne derved komme til at udtrykke nogle potentielle funktioner, som husets tre beboertyper kan gøre brug af. Lad mig forklare: Observatoriet er udsynet til og inspirationen fra andre verdener. Observatoriet tilbyder både muligheden for et panoramisk blik på andre bygninger og landskaber, men har også opstillet en lang række instrumenter, i form af kikkerter, spejlreflekser, sekstanter og andet. Observatoriet er på huset, og ikke over det eller i en anden sfære. Omverdenen bliver altså betragtet fra en specifik position, som man ikke bevæger sig væk fra (uden i givet fald at skulle forlade huset). Observatoriet er derfor ikke hjemsted for objektivitet i større eller mindre grad end de andre etager, men dele af omverdenen kan sættes i perspektiv eller forsøges forklaret ved brug af husets eget sprog, kultur og anden for-forståelse. I et systemisk hus er observatoriets instrumenter derfor systemiske. De kan ændres og udskiftes, men er altid indenfor rammerne af det systemiske. Ændringer kan forekomme gennem processer på de beboede etager. Skriftkloge kan have bestilt instrumenter, som forskerne forsøger at udvirke og facilitatorerne teste. Eller facilitatorerne har gjort sig erfaringer, som forskerne omsætter til et potentielt instrument, der godkendes og benævnes af de skriftkloge. Det er lyset fra omverdenen, der kan observeres fra observatoriet, og det tilbyder et billede af denne omverden. Men dette billede kan kun materialisere sig gennem et instrument, der bryder lyset, omdanner den tredimensionale verden til et todimensionalt kort, og som først kan give mening og nytte, når det bringes ind på de beboede etager. Lyset er også nøglen til forståelse af husets kælder, men det er ved dets fravær. I kælderen findes de glemte tanker, de misforståede skrifter og de tabte intentioner (og de tabte tanker, glemte skrifter og misforståede intentioner osv.). 7

8 Der er mange gange og rum i kælderen, og den består måske endda i sig selv af mange etager, og står endvidere måske i forbindelse med andre huses kældre. Vi kan gisne og formode om kælderens indretning og udstrækning, men vi kan i sagens natur ikke kortlægge den, da vi ikke kan bringe lys derned. Og dog. Det lille lys fra en erindring eller en tanke kan give en beboer så tilpas meget lys, at det bliver ham muligt at søge vidnesbyrd herom. En lille oplysning der kan bringe ham hen til en hylde, et skab eller et bord, hvor et objekt lige akkurat er så illumineret, at han sporadisk kan læse eller sanse en tekst eller et objekt. Kælderens objekter er meget forskellige, og deres tilstand er tilsvarende forskellig. Nogle er papirtynde glas, der skal bæres med stor forsigtighed. Andre er følsomme pergamenter, der formentlig ikke kan tåle husets lys uden at pergamentet tilintetgøres. Andre objekter igen kan ubesværet tages fra kælderen til huset, men vil sandsynligvis hurtigt blive stemplet utidssvarende eller på anden måde aparte og uanvendelige. Men det er jo svært ikke i ny og næ at gå på jagt i kælderens gemmer, for man kan jo aldrig vide... Med disse indrømmet temmelig vage antydninger af mulige viderekonstruktioner, vil jeg her slippe den udfoldede metafor om det systemiske hus for denne gang. Jeg håber, den kan bidrage som et inspirerende sprog for beboere i de mange praksisteoretiske huse i terrænet, og jeg inviterer til drøftelser, ændringer og forfininger af konstruktionen. Bakdal.dk

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk Samarbejdsmøder som konflikthåndtering light Dorte Nissen dn@inpraxis.dk 1 Sig et par ord om dig selv fortæl evt. lidt om hvor du arbejder henne, og hvad der særligt optager dig Når du er kommet til denne

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Familiecoaching i systemisk perspektiv

Familiecoaching i systemisk perspektiv Særligt tilrettelagt kursus eller uddannelsesforløb for fagprofessionelle, der arbejder med familier og plejefamilier. Vi udbyder både forløbet som en formelt kompetencegivende uddannelse (10 ECTS) i samarbejde

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Praksisteorier på spil!

Praksisteorier på spil! Praksisteorier på spil! Ift. forståelser af hvad GOD UNDERVISNING er Undervisningsobservation som udviklingsværktøj Guldborgsund Kommune OPLÆG på baggrund af Handal og Lauvås På egne vilkår KLIM 2002 20.

Læs mere

Familiecoaching i systemisk perspektiv

Familiecoaching i systemisk perspektiv Kompetencegivende videreuddannelse på diplomniveau Familiecoaching i systemisk perspektiv Modulet Kommunikation fra den pædagogiske diplomuddannelse Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for fagprofessionelle,

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser Vision Vi har en vision om at alle nationalparkens interessenter, herunder frivillige værter med personlig kontakt til gæster i nationalparken arbejder bevidst med værtskab. 1 Værtskab i Nationalpark Thy

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1 12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES S MENTORPROGRAM 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 KAPITEL 1: FORBEREDELSES.... 4 1.1 ROLLEN SOM MENTOR.... 5 1.2 ROLLEN SOM MENTEE... 6

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Baggrund for 3D COACHING og artiklen til EMCC Fra CO-DESIGN til COACHING. Et Coaching KIT s tilblivelse Coaching KIT ets muligheder- CASES

Baggrund for 3D COACHING og artiklen til EMCC Fra CO-DESIGN til COACHING. Et Coaching KIT s tilblivelse Coaching KIT ets muligheder- CASES 3D COACHING Oplæg v EMCC konference 31 oktober 2013 af Trine Paludan www.3dcoaching.dk OPLÆG Baggrund for 3D COACHING og artiklen til EMCC Fra CO-DESIGN til COACHING. Et Coaching KIT s tilblivelse Coaching

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Velkommen til 2. undervisningsdag

Velkommen til 2. undervisningsdag Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Fredag d. 20. marts 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Læringsarkitekten. På kurset arbejder du med: Undervisning målrettet organisation og deltagere. Del af uddannelse. Hvem deltager?

Læringsarkitekten. På kurset arbejder du med: Undervisning målrettet organisation og deltagere. Del af uddannelse. Hvem deltager? Læringsarkitekten Læringsarkitekten Lær at designe og tilrettelægge målrettede undervisnings- /læringsforløb Undervisning målrettet organisation og deltagere Læringsarkitekten er et kursus, hvor du får

Læs mere

Enneagrammet. På kurset arbejder du med: Bedre kommunikation og stærkere relationer. Lær om de 9 Enneagramtyper, og find din personprofil

Enneagrammet. På kurset arbejder du med: Bedre kommunikation og stærkere relationer. Lær om de 9 Enneagramtyper, og find din personprofil Enneagrammet Enneagrammet Øget selvindsigt, bedre relationer og forbedret samarbejde Bedre kommunikation og stærkere relationer Med Enneagrammet kan du opnå større indsigt i dine egne og andres måder at

Læs mere

Nyudnævnt leder og hva så?

Nyudnævnt leder og hva så? Nyudnævnt leder og hva så? Hvordan kan du så blive klædt på til opgaven? Hvad skal du især være opmærksom på? Hvem kan du søge hjælp hos? En ny leder, der på egen hånd skal igennem en årrække af action

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

LEVENDE CASES SOM UNDERVISNINGSFORM

LEVENDE CASES SOM UNDERVISNINGSFORM LEVENDE CASES SOM UNDERVISNINGSFORM AF MORTEN PAUSTIAN Levende cases som undervisningsform af Morten Paustian Copyright Videncenter for Innovation, Iværksætteri og Inkubation 2009 Videncenter for Innovation,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:

Læs mere

UDVIKLINGSSPOR PROJEKT FOLKETS BIBLIOTEK

UDVIKLINGSSPOR PROJEKT FOLKETS BIBLIOTEK UDVIKLINGSSPOR PROJEKT FOLKETS BIBLIOTEK UDVIKLINGSSPOR Projekt Folkets Bibliotek har lavet fem udviklingsspor til folkebibliotekerne, som er lavet på baggrund af indsigter, læringer og erfaringer fra

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014 Gør tanke til handling VIA University College Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1 Program 09.00 - Oplæg om cases i undervisning 09.15 - Arbejde med praksiscases i blandede grupper 09.45 - Kort

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Dokumentationskonferencen, onsdag d. 27. maj 2015 Workshop v. Dina Dot Dalsgaard Andersen Lektor, Pædagoguddannelsen Aarhus, VIA University College

Dokumentationskonferencen, onsdag d. 27. maj 2015 Workshop v. Dina Dot Dalsgaard Andersen Lektor, Pædagoguddannelsen Aarhus, VIA University College Dokumentationskonferencen, onsdag d. 27. maj 2015 Workshop v. Dina Dot Dalsgaard Andersen Lektor, Pædagoguddannelsen Aarhus, VIA University College Hvordan dokumenterer vi på en måde, der skaber mulighed

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

HVEM ER VI? BAGGRUNDEN. 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker.

HVEM ER VI? BAGGRUNDEN. 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker. HVEM ER VI? BAGGRUNDEN 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker. 500 mennesker gennem avancerede uddannelsesforløb. copyright Colinco Institute Plancher

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015 Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Dig som underviser. På kurset arbejder du med: Skab en unik stil som underviser med afsæt i en DISC profil. Del af uddannelse. Hvem deltager?

Dig som underviser. På kurset arbejder du med: Skab en unik stil som underviser med afsæt i en DISC profil. Del af uddannelse. Hvem deltager? Dig som underviser Dig som underviser Få gennemslagskraft og større bevidsthed om din egen undervisningsstil Skab en unik stil som underviser med afsæt i en DISC profil Med udgangspunkt i en DISC-profil

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Ledelsesbaseret lærende coaching

Ledelsesbaseret lærende coaching Ledelsesbaseret lærende coaching Bliv en stærkere kommunikerende leder Ledere, der arbejder med ledelsesbaseret coaching, fastholder ikke en bestemt idé, metode eller instrumentaliseret tilgang til samtale.

Læs mere

- en hverdags App til mennesker med sindslidelse

- en hverdags App til mennesker med sindslidelse Minvej - en hverdags App til mennesker med sindslidelse E-sundhedsobservatoriets årskonference 2014 Københavns Kommunes Socialforvaltning Oplæg ved Chefkonsulent Marie Høgh Thøgersen, cand.psych. Ph.D:

Læs mere