Hvem bor i det systemiske hus?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvem bor i det systemiske hus?"

Transkript

1 Hvem bor i det systemiske hus? af Klaus Bakdal Denne tekst er en invitation til alle systemiske praksisteoretikere. En invitation til at lege med i udfoldelsen af en metafor, der er tænkt som et systemiske blik på vor systemiske praksis og selvforståelse, og som forhåbentlig vil kunne give os en lidt klarere begrebsdannelse for, hvad vi gør, når vi arbejder systemisk. Teksten udspringer af en fornemmelse af, at vi har fået opbygget en større erfaringsmasse omkring, hvad vi vil sige om det systemiske og om de muligheder, den systemiske tænkning tilbyder, og en lidt mindre erfaringsmasse omkring, hvordan vi gerne vil fortælle om det; med andre ord at det systemiske i højere grad er (forblevet) en tænkning, og i mindre udstrækning en læringsmetode. Metaforen er i sit udspring ikke min egen. Jeg stødte på den til et foredrag, hvor Thorkild Olsen anvendte billeddannelsen om Det systemiske Hus til en beskrivelse og vurdering af de systemiske grundbegreber. Thorkilds ærinde er, gennem opbygning af fundament, søjler og tag, at give et bud på den systemiske tænknings grundbegrebers forhold til hinanden: anerkendelse som fundament, autopoiesis, nysgerrighed, cirkularitet og narrativitet som bærende søjler, og et tag af kontekst. Men jeg har altså lånt metaforen og ikke dens indhold, som jeg håber, Thorkild ved lejlighed udbreder i artikelform. I pausen efter foredraget begyndte nemlig den proces, der ledte frem til at jeg tog metaforen til mig, og gradvis gjorde den til min egen for hvad betyder det, at huset sættes som metafor for det systemiske? Og hvilken slags hus er det? Og hvem bor der? En første betragtning kunne være, at metaforen er svær at afgrænse særligt i betragtning af den voldsomme byggeaktivitet, der er på grunden i disse år. Mange forskellige konstruktører og arkitekter, håndværkere og opmålere fra forskellige relaterede fag går rundt og diskuterer, hvad der egentlig kan, bør og skal bygges. Nogle taler for yderligere etager på det eksisterende hus, andre taler om tilbygninger, og i hvert fald én kendt entreprenør er i gang med at bygge sit narrative hus på nabogrunden, mens han peger på hvad han opfatter som kondemneringsværdige sprækker i fundamentet til det systemiske hus.

2 Disse mere meta-prægede overvejelser skrives der mange gode og interessante artikler og bøger om. Men at forfølge denne tankebane er ikke ærindet her, hvor mit udgangspunkt som systemisk praksisteoretiker er, at jeg ikke står udenfor og betragter huset. Jeg taler inde fra huset. Dermed er også antydet en første svarmulighed til spørgsmålet, hvem der bor i det systemiske hus... jeg gør, i hvert fald. Og min invitation går på, at det gør alle systemiske praksisteoretikere. Så for de af jer, der stadig hænger på, og som måske har lyst til at tage udfordringen op, kommer her præmisserne for legen: Husets tre etager /Præsentation af metaforen Første skridt til udfoldelse af metaforen om det systemiske hus må være en indkredsning af, hvilken slags hus der er tale om er det et parcelhus med en kernefamilie, en fakultetsbygning til et universitet, en kirke...? Og hvad vil det betyde for den måde, vi diskuterer og praktiserer det systemiske? Budet her er, at det systemiske hus har tre etager. Disse tre etager har forskellig betydning og virkning ind i den systemiske udfoldelse, og de forholder sig komplementært til hinanden; det er med andre ord i synergien, der opstår mellem etagerne, at den systemiske praksis lever og udvikler sig. Hver etage har sine karakteristika, sit inventar, sine sociale koder, sine forforståelser som der opereres ud fra, og så videre. Etagerne udgør dermed på sin vis forskellige kontekster, som muliggør forskellige positioneringer for dem, der opholder sig der. De tre etager har jeg valgt at kalde: - Templet (øverst) - Laboratoriet (i midten) - Forsamlingshuset (nederst) I templet udlægges teksten, og der defineres et indenfor og et udenfor. I templet skrives de autoriserede udgaver, og de forsøges ligeledes oversat til forståelser i kontekster udenfor etagen og udenfor huset. Typisk indgangsreplik i templet vil i den stramme version være Begrebet cirkularitet skal forstås sådan at... og i den mindre stramme version: Cecchin introducerede cirkularitet på den måde at... I laboratoriet undersøges nye muligheder. En tese gøres til genstand for forsøg, og iagttagelser og erfaringer forsøges omsat til teser. Der vendes og drejes, med den hensigt at skabe ny eller nuanceret mening og forståelse. Typisk indgangsreplik i laboratoriet er Hvad nu, hvis begrebet cirkularitet snarere...? eller Hvordan kan spiralen som geometrisk figur bringe nuancer til vores cirkularitetsbegreb? I forsamlingshuset mødes det systemiske med omverdenen, som ikke nødvendigvis har et systemisk udgangspunkt. Læring og forandring forsøges 2

3 bibragt disse gæster i forsamlingshuset gennem dialog, refleksion og erkendelse. Typisk indgangsreplik i forsamlingshuset er Hvilken mening giver begrebet cirkularitet for jer? Sætter vi nu de tre etager op i en tabel med de fordele (ift. klarhed) og ulemper (ift. ufleksibilitet) som det nu en gang medfører får vi denne tabel: Tabel 1: Karakteristika og forskelligheder etagerne imellem Hjemmehørende position Positionens hensigt Udbrede teksten og levevis i henhold til den Adfærdsregel (eller nødvendig forforståelse) Tempel Laboratorium Forsamlingshus Skriftklog Forsker Facilitator Universel tænkning Udforske og undersøge alternativer og flertydigheder Multiversel undersøgelse Hjælpe gæster til selvhjælp Dialogisk møde Tekstens karakter Én ufravigelig tekst (ad gangen) Flertydigheder, uudforskede kroge og versioneringer Teksten som ramme, metode og inspiration ikke som indhold Undervisningsform Forelæsning Workshop Dialogiske processer En afgørende forudsætning for metaforens anvendelighed er, at beboerne (de skriftkloge, forskerne og facilitatorerne) på de forskellige etager ikke sættes lig med persontyper. Etagerne bør læses som forskellige konteksttyper, og beboerne kan dermed forstås som forskellige positioner, man kan praktisere det systemiske fra. En underviser kan på denne måde i løbet af en undervisningssession sagtens indtage forskellige positioner: Eksempelvis underviseren der introducerer til det kommende coachkursus. Han kan vælge at formidle en definitorisk ramme for coachingforståelsen fra hans synspunkt (og dermed fra positionen som skriftklog). Han kan også vælge at bringe forskellige definitioner i spil, og undersøge de forskellige definitioners muligheder (forskerpositionen). Endelig kan han vælge at tage et læringsmæssigt udgangspunkt i deltagernes egne forståelser af begrebet coaching (facilitatorpositionen). På samme vis vil oplæg, øvelser og refleksioner kunne konstrueres ud fra alle tre positioner. Underviseren vil oftest i løbet af en kursusdag skifte position flere gange. Min udbyggede metafor om det systemiske hus er dermed dybest set et forsøg på at indkredse et sprog for kontekstbevidsthed. Man kunne kalde den en slags søster-metafor for domæneteorien. 3

4 For kontekst er jo som bekendt temmelig udslagsgivende for, hvordan noget udtalt bliver forstået. Lad os derfor undersøge, hvad der kan ske, når de forskellige positioner bringes i spil i de forskellige kontekster. Tabel 2: Beboere på etager: Alt er kontekstafhængigt Etage Beboer Tempel Lab Forsamlingshu s Skriftklog Autoritet Én-øjet Arrogant Forsker Forstyrrende Kritisk nysgerrig Uklar Facilitator Uvidende Begrænset Inspirerende (I fremstillingen af positionerne, som i det følgende vil blive udfoldet, fremstår det som at samme person kun kan antage én position. Altså at man er enten skriftklog, forsker eller facilitator. Dette er gjort for klarhedens og tekstlighedens skyld. Som allerede antydet ovenfor, kan de følgende betragtninger naturligvis også gælde for én underviser, der i løbet af en undervisning skifter position.) Det er ganske tydeligt, at hver af positionerne umiddelbart mødes mest positivt på sin egen hjemetage. Det er godt at være en autoritet i templet, ligesom det er godt at være kritisk nysgerrig i laboratoriet og inspirerende i forsamlingshuset. De øvrige seks reaktioner, man kan mødes med, skal læses som risici. Risici der opstår, dersom konteksten ikke er klar, og dersom de faste beboere og gæsten ikke forholder sig til konteksten. Optræder der uklarheder eller manglende bevidsthed herom, er der risiko for, at den skriftkloge opfattes som (eller udøver en adfærd der kan tolkes som) arrogant i forsamlingshuset, eftersom han kommer med én sandhed i et rum, hvor adfærdsreglen er dialog. På sammen vis kan facilitatoren udøve en adfærd i templet, der kan tolkes som uvidende, da han bruger dialogværktøjer i et rum, hvor adfærdsreglen er én sandhed. Det vil dog være urimeligt at hævde, at den skriftkloge, i det øjeblik han bevæger sig udenfor templet, er én-øjet eller arrogant. Igen: mit fokus her er ikke på egenskaber ved særlige persontyper, men udelukkende på de reaktioner forskellige typer af adfærd fremkalder i forskellige typer af kontekster. Det er altså alene i de situationer, hvor man med den skriftkloges briller på går ind i laboratoriet og agerer som var man forsker, at man vil blive opfattet som en-øjet. På samme vis vil man, hvis man med de samme briller træder ind i forsamlingshuset, blive opfattet som arrogant. Introduceres man derimod i forsamlingshuset som netop skriftklog, vil relationerne være klare og tydelige. Dermed bliver der muligt at positionere sig som en, der udlægger teksten, og gør det i et rum, hvor det dialogiske møde ellers er i centrum. I denne situation er den skriftkloge altså besøgende, facilitatoren er vært og gæsterne er gæster. 4

5 Positionsskift som læringspotentiale Ved siden af eller overfor disse overvejelser om kontekstafhængighed, står det omvendte forhold, hvor bestemte positioner indtages med henblik på at forstyrre konteksten. Altså bevidst at indtage en position, der ikke passer overens med etagen, med et specifikt ærinde for øje. Et simpelt eksempel kan være en undervisningssituation, hvor deltagerne forlods har en forventning til, at skriftkloge udlægger teksten, men hvor underviseren forstår læring i dialogisk forstand, og derfor ønsker at positionere sig som facilitator. Han kan følgelig vælge facilitator-positionen, og forholde sig reflekterende sammen med deltagerne til netop denne position-kontekst forstyrrelse. Han kan også vælge en iscenesættelse af en laboratorium-kontekst, og indtage positionen som forsker, og drøfte og undersøge den ønskede læring med deltagerne. Endelig kan han vælge at møde deltagerne ud fra deres forventninger, og indtage en position som skriftklog, og fra den position beskrive hans billede af læring, og efterfølgende skifte kontekst og position. Forholdet mellem position og kontekst (etage) kan derfor både have en passiv karakter, hvor idealet er en kontekstaflæsning, og en aktiv karakter, hvor idealet er en kontekstafprøvning og flytning. I det passive tilfælde betragtes konteksten som rammen og dermed et vilkår der skal aflæses, for at læringen kan finde sted inden i den. I det aktive tilfælde integreres kontekst-position forholdene i selve læringen. Etagernes funktion Det ville være let og ligetil at hævde, med reference til det Schönske læringshjul, at teorien bor i templet, praksis bor i forsamlingshuset og refleksionen i laboratoriet. Det vil dog være en indpasning af metaforen som jeg ikke ubetinget vil dele, og det af flere årsager. For det første deler jeg ikke det udgangspunkt, at teori, praksis og refleksion kan deles og skilles ad på en sådan måde. I Attractor arbejder vi med udgangspunkt i begrebet praksisteori (inspireret af Vernon Cronen), simpelthen for at slippe ud af adskillelsen teori/praksis. Hvilken teori hviler ikke på erfaringer, og hvilken teori er anvendelig, hvis den ikke allerede har en praksisrelation? Hvilken undervisningspraksis kan frasige sig at hvile på et teoretisk fundament, uanset om dette fundament er eksplicit eller ej? For det andet vil en indpasning som den ovenstående udgrænse alle teoretiske overvejelser til at finde sted i templet, alle undersøgelser til laboratoriet og al praktisk undervisning til forsamlingshuset. Det er på ingen måde mit ærinde. Etagerne som kontekster og de positioner, de tilbyder, er tænkt gældende i alle typer af situationer. Jeg har tidligere givet et eksempel på, hvordan et kursus kan åbnes på forskellig vis fra hver af etagerne. Tilsvarende eksempler kunne gives for interne udviklingsdage for konsulenter, faste ugentlige afdelingsmøder etc. 5

6 Jeg arbejder selv med at skabe konkrete markører for de forskellige etager i undervisningssituationer. Jeg er også begyndt at inddrage kursisterne eksplicit, ved tidligt i et undervisningsforløb at præsentere metaforen, og referere tilbage til den, for at præcisere eller drøfte mine intentioner. Jeg har oplevet, det kvalificerer deltagernes muligheder for at bidrage til lærings setup et, blandt andet ved at opløse de vanskeligt brugbare fraser, som vi høfligt lytter til, men oftest har vanskeligt ved kompetent at arbejde videre med. Eksempelvis sætninger som vi vil have flere værktøjer. Vi er nok i stand til at lange nogle coaching-værktøjer over disken, men i en læringsoptik er det ikke mindre interessant, hvorledes vi arbejder med disse værktøjer, og hvad anledningen til at arbejde med værktøjerne er. Skal de blot præsenteres, er der stor forskel på, om de præsenteres fra en skriftklogposition, eller fra en forsker- eller facilitatorposition. Funktionen af etagerne og af positionerne bliver derfor, at de tilbyder en overvejelse hos (i dette tilfælde) underviseren, om at indtage den position, og dermed også en relation i forhold til kursisterne, der bedst matcher de intentioner der knytter sig til den konkrete sekvens i forløbet. Desuden tilbyder metaforen et begrebsæt mellem underviser og kursister, med henblik på at forklare underviserens metodevalg og/eller inddragelse af kursisterne med henblik på ansvarliggørelse for egen læring. Huset set udefra eller: Metaforen før og nu Da jeg først begyndte at lege med tanken om et systemisk hus i tre etager, havde jeg en slet skjult intention om at tale templet lidt ned, og tale forsamlingshuset mere ind i vores praksis og selvforståelse. Undervejs har jeg forladt denne lidt kantede tilgang, for i stedet at tale om et samlet hus med tre komplementære etager. Valget af begreber trækker dog spor fra denne oprindelige hensigt. Jeg vil bede læseren forsøge at abstrahere herfra. Om end tempel og skriftklog givetvis har en tilnærmelsesvis frastødende klang, er berettigelsen og anvendeligheden dog usvækket. Eksempelvis søger ledere, andre professionelle og af og til hele organisationer i stor udstrækning skriftkloge, med henblik på at møde et sammenhængende sæt af forestillinger og tanker, fremfor forskerens flertydige tilgang og facilitatorens u-tydelige tilgang til særligt teoripræsentation. Til gengæld repræsenterer forsamlingshuset en klar normativ tilkendegivelse, der ikke er foldet fuldt ud. En tilkendegivelse af, at vi kunne nyde gavn af et intensiveret fokus på, hvordan et systemisk læringsrum kan folde sig ud. Et systemisk læringsrum hvor samskabelse, kontekstafhængighed og cirkularitet tages bogstaveligt i udformningen af mekanismer for vores bidrag til læring, nemlig som facilitatorer mere end som undervisere. Dette sker naturligvis allerede i dag, men det er dog min fornemmelse, at vi er skarpere på undervisningen i systemisk tænkning, end på systemisk funderede læringsmetoder. 6

7 Den videre konstruktion En metafor, man begynder at folde ud, er en metafor i bevægelse. Et påtrængende spørgsmål er derfor, hvad der kan ske i en videre konstruktion af huset. Venlige sjæle har f.eks. foreslået, at huset kunne gøre god brug af et observatorium, og der er gisnet vældigt om, hvad der mon er i kælderetagen. Jeg skal erkende at have givet dette mange tanker, uden at være kommet til et tilfredsstillende resultat. Vi fanges altid i denne særlige fælde, når vi gestalter modeller af positioner: fra hvilken position beskuer modellens skaber selv modellen? Jeg er i risikozonen for, at have taget en skriftklogs position på dette hus konstruktion. Jeg lader mig begrænse af skønheden i det magiske tal 3, som huset er bygget op omkring, og jeg lader mig nok også afskrække en smule af den kompleksitet, tabel 2 vil blive udsat for, hvis to yderligere etager skal etableres på lige fod med de eksisterende tre. Dette er derfor en invitation til systemiske medkonstruktører. Jeg har dog tilbragt så meget tid i laboratoriet, at jeg dårligt kan nære mig for at foreslå en gryende mulighed: Hvad hvis observatoriet og kælderen etableres i tilknytning til huset, men ikke har faste beboere? Observatoriet og kælderen kunne derved komme til at udtrykke nogle potentielle funktioner, som husets tre beboertyper kan gøre brug af. Lad mig forklare: Observatoriet er udsynet til og inspirationen fra andre verdener. Observatoriet tilbyder både muligheden for et panoramisk blik på andre bygninger og landskaber, men har også opstillet en lang række instrumenter, i form af kikkerter, spejlreflekser, sekstanter og andet. Observatoriet er på huset, og ikke over det eller i en anden sfære. Omverdenen bliver altså betragtet fra en specifik position, som man ikke bevæger sig væk fra (uden i givet fald at skulle forlade huset). Observatoriet er derfor ikke hjemsted for objektivitet i større eller mindre grad end de andre etager, men dele af omverdenen kan sættes i perspektiv eller forsøges forklaret ved brug af husets eget sprog, kultur og anden for-forståelse. I et systemisk hus er observatoriets instrumenter derfor systemiske. De kan ændres og udskiftes, men er altid indenfor rammerne af det systemiske. Ændringer kan forekomme gennem processer på de beboede etager. Skriftkloge kan have bestilt instrumenter, som forskerne forsøger at udvirke og facilitatorerne teste. Eller facilitatorerne har gjort sig erfaringer, som forskerne omsætter til et potentielt instrument, der godkendes og benævnes af de skriftkloge. Det er lyset fra omverdenen, der kan observeres fra observatoriet, og det tilbyder et billede af denne omverden. Men dette billede kan kun materialisere sig gennem et instrument, der bryder lyset, omdanner den tredimensionale verden til et todimensionalt kort, og som først kan give mening og nytte, når det bringes ind på de beboede etager. Lyset er også nøglen til forståelse af husets kælder, men det er ved dets fravær. I kælderen findes de glemte tanker, de misforståede skrifter og de tabte intentioner (og de tabte tanker, glemte skrifter og misforståede intentioner osv.). 7

8 Der er mange gange og rum i kælderen, og den består måske endda i sig selv af mange etager, og står endvidere måske i forbindelse med andre huses kældre. Vi kan gisne og formode om kælderens indretning og udstrækning, men vi kan i sagens natur ikke kortlægge den, da vi ikke kan bringe lys derned. Og dog. Det lille lys fra en erindring eller en tanke kan give en beboer så tilpas meget lys, at det bliver ham muligt at søge vidnesbyrd herom. En lille oplysning der kan bringe ham hen til en hylde, et skab eller et bord, hvor et objekt lige akkurat er så illumineret, at han sporadisk kan læse eller sanse en tekst eller et objekt. Kælderens objekter er meget forskellige, og deres tilstand er tilsvarende forskellig. Nogle er papirtynde glas, der skal bæres med stor forsigtighed. Andre er følsomme pergamenter, der formentlig ikke kan tåle husets lys uden at pergamentet tilintetgøres. Andre objekter igen kan ubesværet tages fra kælderen til huset, men vil sandsynligvis hurtigt blive stemplet utidssvarende eller på anden måde aparte og uanvendelige. Men det er jo svært ikke i ny og næ at gå på jagt i kælderens gemmer, for man kan jo aldrig vide... Med disse indrømmet temmelig vage antydninger af mulige viderekonstruktioner, vil jeg her slippe den udfoldede metafor om det systemiske hus for denne gang. Jeg håber, den kan bidrage som et inspirerende sprog for beboere i de mange praksisteoretiske huse i terrænet, og jeg inviterer til drøftelser, ændringer og forfininger af konstruktionen. Bakdal.dk

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Velkommen til 2. undervisningsdag

Velkommen til 2. undervisningsdag Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Fredag d. 20. marts 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering

Læs mere

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk Samarbejdsmøder som konflikthåndtering light Dorte Nissen dn@inpraxis.dk 1 Sig et par ord om dig selv fortæl evt. lidt om hvor du arbejder henne, og hvad der særligt optager dig Når du er kommet til denne

Læs mere

Coaching for den konsultative behandler. Udviklingsgruppe for Systemisk erfarne konsulenter & Familie-behandlere

Coaching for den konsultative behandler. Udviklingsgruppe for Systemisk erfarne konsulenter & Familie-behandlere Coaching for den konsultative behandler Udviklingsgruppe for Systemisk erfarne konsulenter & Familie-behandlere v / Pia Laursen Underviser: Pia Laursen, uddannet cand. Psych. Efter-følgende uddannet på

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Det eksemplariske. Villa Venires læringsprincip. Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013

Det eksemplariske. Villa Venires læringsprincip. Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013 Det eksemplariske Villa Venires læringsprincip Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013 Entre og velkomst til læseren Inden du starter på denne artikel,

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser Vision Vi har en vision om at alle nationalparkens interessenter, herunder frivillige værter med personlig kontakt til gæster i nationalparken arbejder bevidst med værtskab. 1 Værtskab i Nationalpark Thy

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Læringsspillet. R bust. gamemasteruddannelsen

Læringsspillet. R bust. gamemasteruddannelsen Læringsspillet R bust gamemasteruddannelsen Indledning På Gamemasteruddannelsen introduceres læringsspillets grundlæggende ele menter samt hvordan Gamemasteren faciliterer processen omkring læringsspillet

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Refleksion i Pædagogikken

Refleksion i Pædagogikken Refleksion i Pædagogikken en pædagogisk refleksionsmetode Introduktion I mødet med jer, pædagoger, primært i daginstitutioner har jeg som supervisor og coach gennem mange år oplevet en brændende interesse

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS?

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS? Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne Hvad er vores næste skridt i DDS? Divisionsledelsesstævne januar 2011 Formål med dette oplæg Give et overblik

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Nemt, enkelt og overskueligt med 4 principper 2 Indhold INDHOLD... 3 VELKOMMEN... 5 DE 4 PRINCIPPER... 9 FORMÅL... 13 MOTIVATION... 17 SITUATION...

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point

Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Coaching i organisationer v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Side 2 af 5 Coaching og samarbejde i organisationer ruster dig til læring og kompetenceudvikling

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Sammenhæng mellem specielt første modul (første dag) og de to øvrige

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference.

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference. MÅLET. 2+2=7 EN HIGH PERFORMANCE VIRKSOMHED ER EN VIRKSOMHED, DER KAN OVERSKUE OG MESTRE EN KOMPLEKS VIRKSOMHEDSKONTEKST OG SKABE UNIKKE RESULTATER GENNEM ANDRE, FOR ANDRE OG SAMMEN MED ANDRE. LEGO SERIOUS

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

NLP PRACTITIONER COACH

NLP PRACTITIONER COACH NLP PRACTITIONER COACH Uddannelsens opbygning 1 2 3 4 5 Hjernen & Læringsstile Webinar Værdier & Positioner Webinar Strategier & Reframing Webinar Sprogets effektfulde virkning Webinar Certificering 2

Læs mere

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje Kursuskatalog 2013-2014 En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Vi har en vigtig og betydningsfuld opgave i at styrke børns læring, udvikling og trivsel Velkommen til Vordingborg kommunes Fælles Pædagogiske

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Netværk for Yngre Planlæggere 28. februar 2005 Invitation til kursus i Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Vil du være med til at sætte nye standarder for planlægning i Danmark og eksperimentere

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

URBAN INTERVENTIONS URBAN INTERVENTIONS Q3 2012 MIE NØRGAARD

URBAN INTERVENTIONS URBAN INTERVENTIONS Q3 2012 MIE NØRGAARD URBAN INTERVENTIONS 2012 IDAG Hvem er I, hvem er vi? Hvad vil I gerne blive bedre til på dette kursus? IDAG Introduktion til kurset Hjemmesiden Forudsætninger for deltagelse Kursusbeskrivelse og læringsmål

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 Indhold Forord 9 Introduktion 12 Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 1. Hvad er dit motiv? 29 Værdier og holdninger 31

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Ledernes. Styrk dit lederskab og din evne til at opbygge stærke relationer. Skab større motivation og bedre præstationer blandt medarbejdere

Ledernes. Styrk dit lederskab og din evne til at opbygge stærke relationer. Skab større motivation og bedre præstationer blandt medarbejdere ICF-godkendt uddannelse Ledernes COACHUDDANNELSE Styrk dit lederskab og din evne til at opbygge stærke relationer Skab større motivation og bedre præstationer blandt medarbejdere Få en internationalt godkendt

Læs mere