Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet"

Transkript

1 Energistyrelsen, april 2005 (Beregningseksempler revideret juli 2007) Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet

2 0 Forord Indledning Samfundsøkonomiske analyser Beregningsmetode Opstilling af reference- og alternativscenarier Samfundsøkonomisk overskud Eksempel på et projekt uden for den CO 2 -kvoteomfattede sektor Generelle forudsætninger Samfundsøkonomiske beregningspriser Investeringer og driftsomkostninger Brændselspriser Kalkulationsrente og levetid Virkning på offentlige finanser og skatteforvridningstab Betydningen af CO 2 -kvoter Andre værdisatte miljøvirkninger Ikke-værdisatte virkninger Følsomhedsanalyser...20 Litteratur...21 BILAG 1 Aktiviteter omfattet af CO 2 -kvotereguleringen...22 BILAG 2 Samfundsøkonomisk overskud og CO 2 -reduktionsomkostninger...24 BILAG 3 Praktisk eksempel

3 0 Forord I juli 2007 er der sket en delvis opdatering af vejledningen, idet beregningseksemplerne er ajourført, så de nu baseres på Energistyrelsens seneste beregningsforudsætninger. Konkret betyder det, at der er sket en opdatering af det simple beregningseksempel i afsnit 3.3 samt af det mere udførlige praktiske eksempel i bilag 3. Endvidere er der foretaget visse konsekvensrettelser i teksten som følge af, at der med de seneste beregningsforudsætninger nu opereres med en CO 2 -pris, der er konstant over tid. 3

4 1 Indledning Denne rapport består af to delelementer. Dels en vejledning i den beregningsmetode, der anvendes ved samfundsøkonomiske analyser af projekter på energiområdet, herunder omlægninger og udvidelser af decentrale varme- og kraftvarmeanlæg, kommunale projektgodkendelser samt andre initiativer, der gennemføres som led i den vedtagne energipolitik. Dels et appendiks med Energistyrelsens opdaterede beregningsforudsætninger, der som udgangspunkt bør anvendes i alle samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Rapporten er en opdatering og sammenlægning af Energistyrelsens vejledning 1 fra 1999 og forudsætningsnotat 2 fra I forhold til den forrige udgave er vejledningen ændret på en række områder. For det første medfører gennemførelsen af EU s CO 2 -kvotedirektiv, at der fra 2005 dannes et marked for CO 2 -kvoter i EU, jf. afsnit 4.6. Det er en afgørende nyskabelse, der for de kvotebelagte områder (bl.a. store dele af energisektoren) indebærer, at traditionelle klimapolitiske foranstaltninger vil virke fundamentalt anderledes end før, fordi det samlede løbende CO 2 -udslip fra de kvotebelagte områder i henhold til Kyotoregnskabet fremover bestemmes af den samlede kvote. Desuden dannes der en markedspris på CO 2 -kvoter, som kan udnyttes til at værdisætte CO 2 -virkninger. Derfor flyttes fokus fra beregninger af de traditionelle samfundsøkonomiske CO 2 - reduktionsomkostninger (CO 2 -skyggepriser) til opgørelse af samfundsøkonomisk overskud, jf. afsnit 3.2. For det andet er beregningsmetoden blevet forfinet gennem de senere år, således at der nu benyttes den såkaldte velfærdsøkonomiske metode, som direkte sigter på at belyse projektets konsekvenser for borgerne. Herunder værdisættes ændrede udslip af SO 2 og NO x til luften, som det beskrives i appendiks. Det er dog væsentligt at bemærke, at den grundlæggende tilgang til samfundsøkonomiske beregninger er uændret. Med andre ord er kernen i analyserne stadig opgørelse af et projekts fordele og ulemper i forhold til en referencesituation, set over en projektperiode og tilbageført til et basisår. Energistyrelsens vejledning for samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet følger Finansministeriets vejledning, som også var det metodiske grundlag for bereg- 1 Energistyrelsen: Generelle forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger september Energistyrelsen: Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger februar

5 ningerne til regeringens klimastrategi. 3 Der henvises til Finansministeriets vejledning for en mere uddybende gennemgang af metoden. Vejledningen beskæftiger sig primært med samfundsøkonomiske vurderinger. En samlet økonomisk projektvurdering bør dog også belyse de budgetøkonomiske virkninger for offentlige finanser, virksomhedsøkonomi og husholdningernes økonomi. Under alle omstændigheder er det nødvendigt at foretage en opgørelse af virkningen for de offentlige finanser af hensyn til indregning af det såkaldte skatteforvridningstab, der indgår i opgørelsen af det samfundsøkonomiske resultat. 3 Finansministeriet (1999): Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger samt Finansministeriet m.fl. (2003): En omkostningseffektiv klimastrategi. 5

6 2 Samfundsøkonomiske analyser Formålet med samfundsøkonomiske analyser af projekter er at forbedre grundlaget for en kvalificeret samfundsmæssig prioritering af knappe ressourcer. En fornuftig samfundsmæssig prioritering af ressourcer på tværs af sektorer over varierende tidshorisonter mm. kræver, at analyserne er foretaget med udgangspunkt i ensartede og gennemsigtige metoder. Derfor anbefales det generelt at følge ovennævnte vejledning fra Finansministeriet, som også denne vejledning tager udgangspunkt i. Der er mange forskelligartede projekter, der kan vurderes samfundsøkonomisk, og det er vanskeligt at opstille udtømmende retningslinier for en vurdering. Det vigtigste er derfor, at denne vejlednings grundlæggende principper overholdes under anvendelse af de aktuelle beregningsforudsætninger, imens særlige problemstillinger og ikkeværdisatte konsekvenser beskrives bedst muligt. Dermed forbedres det politiske beslutningsgrundlag, som altid vil være en afvejning af såvel økonomiske, som ikkeøkonomiske hensyn, herunder sociale, etiske m.fl. Det er vigtigt at være opmærksom på begrænsningerne i samfundsøkonomiske analyser. For det første hersker der typisk usikkerhed om den fremtidige udvikling i afgørende markedsbestemte størrelser som energipriser, lønomkostninger osv. Betydningen heraf kan belyses gennem de følsomhedsberegninger, som altid bør være en del af analysen. For det andet kan der være involveret vigtige samfundsmæssige værdier f.eks. vedrørende energiforsyningssikkerhed, miljø og afledt teknologisk udvikling, der enten slet ikke prissættes på et marked, eller hvor markedspriserne i utilstrækkelig grad afspejler de fulde samfundsøkonomiske værdier. I mangel af (tilstrækkeligt brugbare) markedsbestemte priser må de samfundsøkonomiske værdier skønnes på anden vis. Det kan typisk kun ske under særlig stor usikkerhed. Ofte er det endda ikke muligt at kvantificere de rent fysiske virkninger. I så fald må man ty til at skitsere effekterne og deres betydning bedst muligt. Det samme gælder for andre brede samfundsmæssige hensyn som fordelingspolitiske, sociale og etiske mm. Resultatet af analyserne skal derfor holdes op mod de antagelser, der er gjort for de indregnede effekter, samt mod de kvalitative beskrivelser af effekter, det ikke har været muligt at indregne. Følsomhedsberegninger og dokumentationen i øvrigt er lige så væsentlige som resultatet i kroner og øre. De konkrete beregningsresultater kan aldrig stå alene. 6

7 3 Beregningsmetode I dette afsnit beskrives den grundlæggende beregningsmetode suppleret med et lille, helt forenklet eksempel. I bilag 3 gennemgås et mere omfattende praktisk eksempel. 3.1 Opstilling af reference- og alternativscenarier Et centralt trin i analysen er den indledende afgrænsning af selve projektet (tiltaget) henholdsvis referencen (basissituationen), som projektet skal vurderes i forhold til. 4 Efter en indledende formulering af et projekt er det nødvendigt at foretage en præcis afgrænsning af projektets ressourceforbrug, primære og sekundære output, miljøeffekter mm. I denne afgrænsning er det endvidere relevant at vurdere, hvilke alternative anvendelsesmuligheder ressourcerne har, om outputtet fortrænger eller supplerer andre goder osv. Af tilsvarende vigtighed er opstillingen af referencen, som er sammenligningsgrundlaget for projektet. Referencen kan f.eks. tage afsæt i en uændret fortsættelse af de eksisterende forhold. 3.2 Samfundsøkonomisk overskud Beregning af samfundsøkonomisk overskud (rentabilitet) svarer til det, der traditionelt kaldes en cost benefit analyse, hvor der beregnes en nutidsværdi, som er lig med den tilbagediskonterede værdi af de fremtidige ulemper/omkostninger ( costs ) og fordele ( benefits ), der indtræffer i projektets levetid. Projektet giver samfundsøkonomisk overskud (er rentabelt for samfundet), hvis de tilbagediskonterede fordele overstiger de tilbagediskonterede omkostninger. Omkostningerne omfatter typisk anlægsinvesteringer, brændsels-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger samt værdi af negative miljøeffekter. Endvidere medregnes såkaldte skatteforvridningsomkostninger, når projektet medfører et netto finansieringsbehov for det offentlige (f.eks. ved direkte udgifter eller provenutab), som i sidste ende må dækkes ind ved forhøjet beskatning af andre aktiviteter. Fordelene omfatter blandt andet sparede alternative omkostninger, værdi af producerede goder, værdi af positive miljøeffekter, f.eks. mindre udslip af CO 2, NO x og SO 2 mm. Når r betegner kalkulationsrenten og T projektets levetid, kan projektets nettonutidsværdi, NV, beregnes ved følgende formel: 4 Betegnelserne projekter (f.eks. opførelse af biomassekedler) og tiltag (f.eks. lovbestemmelser, energisparekampagner osv.) bruges i flæng. 7

8 (1) NV = B C T t t t t= 1 (1 + r) hvor Bt henholdsvisct repræsenterer tiltagets fordele henholdsvis omkostninger i periode t. Sumtegnet angiver, at der sker en summering af de tilbagediskonterede fordele og omkostninger over projektets levetid. Med denne formel tilbagediskonteres alle størrelser til basisåret, år 0, som ligger lige før år 1. Nutidsværdi Nettonutidsværdiberegningen, NV, tilbagefører alle fremtidige nettoomkostninger til et basisår. I f.eks. Excel-regneark anvendes formlen NUTIDSVÆRDI (rente; værdi1:værdi T). Det skal bemærkes, at alle værdier med denne formel tilbagediskonteres til basisåret, år 0, som ligger lige før år 1. Samfundsøkonomisk overskud måles altså i kr. Alle omkostninger skal opgøres i samme prisniveau, f.eks kr. Priser i forskellige prisniveauer kan korrigeres som beskrevet i appendiks. Selv om et projekt umiddelbart skønnes at give et samfundsøkonomisk overskud, er det ikke givet, at det bør gennemføres. Dels er det typisk ikke muligt at indregne alle relevante forhold, dels hersker der usikkerhed om de forhold, der rent faktisk indregnes. Ved prioritering mellem flere projekter, der alle er samfundsøkonomisk rentable, bør man som udgangspunkt foretrække projekter, hvor det samfundsøkonomiske overskud på en gang er størst og mest robust over for ændringer i væsentlige forudsætninger (som f.eks. kalkulationsrente, brændselspriser eller CO 2 -kvotepris), jf. afsnit 4.9 om følsomhedsanalyser. For rangordning af alternative projekter til opfyldelse af samme formål, kan projekternes underskud/overskud sættes i forhold til målopfyldelsen. Hvis formålet eksempelvis er energibesparelser, kan underskuddet i kr. sættes i forhold til energibesparelsen i TJ. Energibesparelser med mindst underskud (størst overskud) per sparet TJ er de mest omkostningseffektive. Traditionelle CO 2 -reduktionsomkostninger (CO 2 - skyggepriser) er et andet eksempel på en sådan præsentation, når formålet er at opnå reduktioner af CO 2 -udslippet. 8

9 3.3 Eksempel på et projekt uden for den CO 2 -kvoteomfattede sektor Tabel 1 eksemplificerer, hvordan en simpel nutidsværdiberegning kan opstilles i en tabel eller et regneark. Der er tale om et projekt til reduktion af CO 2 -udslippet fra en aktivitet, som ikke omfattes af CO 2 -kvoteordningen. Det reducerede CO 2 -udslip værdisættes som anbefalet i afsnit 4.6, hvor det også gennemgås, hvordan projekter, der vedrører kvotebelagte aktiviteter, skal behandles. Tabel 1. Eksempel på nutidsværdiberegning CO 2 - værdi Kr. per tco 2 Omk. invest. Mio. kr. Reference Projekt Ændring i omkostninger CO 2 - udslip 1000 tons Omk. CO 2 Mio. kr. Omk. invest. Mio. kr. CO 2 - udslip 1000 tons Omk. CO 2 Mio. kr. Inv. Mio. kr. CO 2 - udslip 1000 tons Omk. CO 2 Mio. kr. I alt Mio. kr. År , ,0 50, ,0 50, ,0 41, , ,0 0,0 50 9,0-5, ,0-23, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18,0 NV 4,4 309,7 47,2 111,7 42, ,0-155,2 Anm.: Eksemplet vedrører et projekt uden for CO2-kvoteordningens område. Kalkulationsrenten er 6 pct. Forspalten i tabel 1 lister i hver række et år af projektets levetid. Sidste række angiver nutidsværdierne. I den første kolonne anføres de anvendte CO 2 -priser, jf. appendiks. I de følgende tre kolonner angives investeringsomkostninger samt CO 2 -udslip og omkostningerne herved i referencen. I de tre næste kolonner angives de samme oplysninger for projektet. Alle størrelser opgøres i samfundsøkonomiske beregningspriser, jf. afsnit 4.1. Udover disse elementer vil der normalt også være en række kolonner med blandt andet driftsomkostninger, brændselsomkostninger samt omkostninger ved emissioner af NO x og SO 2 mm., men de er udeladt i dette simple eksempel. Endelig 9

10 viser tabellen forskellene mellem projektet og referencen for de tre nævnte oplysninger. Den sidste kolonne opsummerer og er dermed den kolonne, der bruges til at beregne det samlede samfundsøkonomiske overskud. I eksemplet investeres 50 mio. kr. (i samfundsøkonomiske beregningspriser) i 2007 i et projekt, der nedbringer udslippet af CO 2 fra tons årligt i referencen til tons i 2007 og yderligere til tons årligt i 2008 til og med Med de forudsatte CO 2 -værdier svarer det til, at den samfundsøkonomiske CO 2 -omkostning i eksempelvis 2007 nedsættes fra 27 mio. kr. i referencen til 18 mio. kr. i projektet. Endvidere spares en alternativ investeringsomkostning på 5 mio. kr. i referencens år 2. Det kunne f.eks. være en nødvendig forbedring af det eksisterende anlæg, som nu overflødiggøres ved, at der investeres i et nyt anlæg. Som det fremgår, er nutidsværdien af CO 2 -besparelsen (198 mio. kr.) større end nutidsværdien af stigningen i investeringsomkostningerne (42,7 mio. kr.) Dvs. projektet giver et samfundsøkonomisk overskud på godt 155 mio. kr. og er dermed samfundsøkonomisk rentabelt, når der ses bort fra eventuelle virkninger, som det ikke har været muligt at værdisætte i kroner og øre og dermed indregne i den økonomiske kalkule. Bilag 2 belyser sammenhængen mellem samfundsøkonomisk overskud og traditionelle CO 2 -reduktionsomkostninger. 4 Generelle forudsætninger I dette afsnit beskrives de generelle forudsætninger, som bør anvendes i enhver samfundsøkonomisk analyse, dvs. hvordan elementerne i nettonutidsværdiformlen (1) nærmere skal fastlægges, og hvordan der skal tages behørigt hensyn til usikkerhederne herved (følsomhedsanalyser). Et illustrativt eksempel på en praktisk anvendelse præsenteres i bilag Samfundsøkonomiske beregningspriser Formålet med at opgøre et projekts samfundsøkonomiske overskud er at vurdere konsekvenserne for hele samfundets velfærd forstået som ændringen i borgernes forbrugsmuligheder eller mere præcist: nytteværdi (betalingsvillighed). Projektets mængdemæssige konsekvenser skal således vægtes med beregningspriser, der afspejler borgernes præferencer. Disse samfundsøkonomiske beregningspriser afspejler ikke nødvendigvis direkte de faktiske betalingsstrømme i projektet. Omkostningerne ved at benytte forskellige inputfaktorer (arbejdskraft, anlæg, maskiner, råvarer, halvfabrikata osv.) er værdien af de forbrugsgoder, som disse inputfaktorer kunne have produceret i alternative anvendelser. Virksomhedernes produktion er belagt med afgifter frem til forbrugsleddet. Beregningsprisen for en inputfaktor be- 10

11 stemmes derfor som faktorprisen forhøjet med den såkaldte nettoafgiftsfaktor, der er et udtryk for den gennemsnitlige afgiftsbelastning i økonomien. 5 Nettoafgiftsfaktoren beregnes som forholdet mellem bruttonationalproduktet i markedspriser (som er inkl. afgifter og moms) og bruttoværditilvæksten (som er ekskl. afgifter og moms). Den udtrykker dermed det gennemsnitlige afgiftstryk, som over de senere år har været 17 pct. Faktorpriserne skal således ganges med 1,17 for at bestemme værdien for husholdningerne af de forbrugsgoder, der alternativt kunne produceres ved hjælp af de inputfaktorer, der anvendes i projektet. Nettoafgiftsfaktor Antag, at der investeres 100 mio. kr. i et projekt. De 100 mio. kr. kan f.eks. være udgifter til køb af danske og importerede maskiner og arbejdsydelser (inkl. generelle arbejdsgiverafgifter) opgjort i faktorpriser. Hvis projektet ikke blev gennemført, kunne disse ressourcer alternativt stilles til rådighed for produktion af andre varer og tjenester, der i sidste ende ville blive forbrugt af borgerne. Disse (ukendte) alternative varer og tjenester ville være blevet belagt med afgifter fra producentleddet og frem til forbrugsleddet på gennemsnitligt 17 pct. Værdien af den mistede alternative produktion af forbrugsgoder ville derfor være 117 mio. kr. for husholdningerne. Eksempler på størrelser, der opgøres i faktorpriser og multipliceres med nettoafgiftsfaktoren på 1,17: udgifter til investeringer, vedligehold, drift, brændsel, andre råvarer, halvfabrikata samt køb/salg af CO 2 -kvoter. Brændselspriserne i appendiks er opgjort i faktorpriser. De multipliceres derfor med nettoafgiftsfaktoren, når de benyttes til at værdisætte input af brændsel. Eksempler på størrelser, der opgøres i forbrugerprisniveau og derfor ikke skal multipliceres med nettoafgiftsfaktoren: skadesomkostninger for udslip af SO 2 og NO 2 i appendiks (der direkte måler skadesværdi for borgerne). Ved brug af nettoafgiftsfaktoren opnås, at alle kronebeløb opgøres i samme prisniveau nemlig forbrugerpriser, som direkte angiver værdien for borgerne. I Finansministeriets vejledning er nettoafgiftsfaktoren omtalt nærmere. I afsnit 4.5 behandles betydningen af, at projektet ændrer det offentlige afgiftsprovenu. 5 Faktorprisen er markedsprisen ekskl. alle afgifter (netto for tilskud). Den relevante pris for arbejdskraft er dog lønomkostningen inkl. arbejdsgiverafgifter, der betales, uanset hvor i økonomien, arbejdskraften anvendes (og multipliceret med nettoafgiftsfaktoren). 11

12 Miljøpåvirkninger og andre sidevirkninger værdisættes ofte ved skadesværdi for borgerne, således at de direkte afspejler borgernes præferencer (nytteværdi eller betalingsvilje) for miljøet. Sådanne skadesværdier kan derfor direkte benyttes som samfundsøkonomiske beregningspriser. 4.2 Investeringer og driftsomkostninger Fastlæggelse af fremtidige anlægsinvesteringer og driftsomkostninger er ligesom brændselspriserne forbundet med usikkerhed. Ofte angives således intervaller, hvori omkostningerne forventes at befinde sig. 6 Som udgangspunkt bør gennemsnitlige værdier benyttes, hvis der ikke foreligger konkrete projekter eller tilbud. Der bør under alle omstændigheder gennemføres følsomhedsanalyser, som det beskrives nedenfor. 4.3 Brændselspriser Den forventede udvikling i brændselspriser har typisk afgørende indflydelse på nutidsværdiberegningen for et projekt på energiområdet. Af hensyn til sammenlignelighed af de samfundsøkonomiske analyser på energiområdet anbefales det at anvende de brændselspriser, der angives i appendiks, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Brændselspriser, emissionsfaktorer mm. i appendiks opdateres løbende i takt med, at der fremkommer nye vurderinger. Ved anvendelse af brændselsprisforudsætningerne i appendiks er det meget vigtigt at være opmærksom på, i hvilken udstrækning disse brændselspriser rent faktisk dækker projektets fulde brændselsomkostninger. Et væsentligt forhold er, at faste (forbrugsuafhængige) omkostninger vedrørende nettene ikke indgår i el-, gas-, og fjernvarmepriserne i appendiks, fordi disse omkostninger allerede er afholdt, og nettene har længere restlevetid end typiske energiprojekter. Så længe der er ledig kapacitet i nettet, vil forøget forbrug ikke medføre større faste omkostninger til nettet. Ledig kapacitet er dog ikke nødvendigvis et gratis gode, da andre projekter eller den almindelige økonomiske udvikling kunne tænkes også at lægge beslag på denne kapacitet i fremtiden. Hvis et konkret projekt ligefrem forudsætter ekstra investeringer i nettilslutning, netforstærkninger eller andre udvidelser af netkapaciteten, skal disse omkostninger under alle omstændigheder indregnes særskilt. Der kan altså i konkrete anvendelser vise sig behov for at supplere forudsætningerne om brændselspriser i appendiks med særskilte omkostninger eller besparelser. 6 Se f.eks. Energistyrelsens teknologikatalog: Technology data for electricity and heat generating plants, 2004, 12

13 Ved aflæsning af prisdata i appendiks er det også vigtigt at være opmærksom på, at der anvendes det relevante aftage- eller leveringsniveau i projekt henholdsvis reference. 4.4 Kalkulationsrente og levetid Der anvendes som udgangspunkt en beregningsperiode svarende til projektets levetid og en samfundsmæssig kalkulationsrente på 6 pct. realt (renset for inflation), jf. Finansministeriets vejledning. Kalkulationsrenten afspejler det mistede alternative afkast, de investerede ressourcer kunne have indbragt i andre anvendelser. Kalkulationsrentens størrelse er typisk meget væsentlig for vurderingen af investeringsprojekter, hvor investeringsudgiften afholdes i starten, mens indtægterne indløber over en længere fremtidig årrække, og derved nedvægtes i nutidsværdiberegningen. Derfor vil det ofte være relevant at gennemføre følsomhedsberegninger med alternative kalkulationsrenter. Ved sammenligning af projekter bør der opereres med samme levetid. Ved sammenligning af anlæg med forskellig levetid kan det f.eks. ske ved at forudsætte levetidsforlængende investeringer i anlægget med den korteste levetid eventuelt som simpel gentagelse af projektet. Alternativt kan opereres med en scrapværdi (restværdi) af anlægget med den længste levetid på det tidspunkt, hvor anlægget med den korteste levetid lukker. Ulempen ved denne metode er, at scrapværdien som regel kun kan skønnes under meget stor usikkerhed. I praksis kan scrapværdien ofte vise sig at blive nul som følge af den (uforudsete) mellemliggende teknologiske udvikling. I mangel af bedre kan scrapværdien beregnes simpelt ved lineær afskrivning af anlægsinvesteringen. 4.5 Virkning på offentlige finanser og skatteforvridningstab Ændrede skatte- og afgiftsbetalinger fra den private sektor modsvares af et ændret nettoprovenu til det offentlige. Når det alligevel ikke netter ud i det samlede samfundsøkonomiske regnskab, skyldes det forvridningsomkostninger, der udgår fra skatter og afgifters negative virkning på samfundsøkonomien. Hvis et projekt medfører en netto belastning af de offentlige finanser, skal dette nødvendigvis finansieres. Det kan i sidste ende kun ske gennem beskatning af andre aktiviteter i samfundet, hvilket medfører en forvridning af aktiviteten i økonomien, som benævnes skatteforvridningstabet ved skattefinansieringen. 7 7 I den konkrete situation behøver der ikke ske en faktisk forhøjelse af den øvrige beskatning, idet der kan forekomme helt andre samtidige bevægelser på det offentlige budget. Men projektet forhindrer i så fald en skattesænkning, der ellers ville have været mulig. 13

14 I Finansministeriets vejledning skønnes forvridningstabet at udgøre 20 pct. (skatteforvridningsfaktoren) af skattebeløbet. Den samlede samfundsøkonomiske omkostning ved at opkræve 1 kr. ekstra i skat skønnes således til i alt 20 øre. Tilsvarende giver en netto forbedring af de offentlige finanser mulighed for at sænke beskatningen, hvilket skønnes at have en positiv samfundsøkonomisk værdi på 20 pct. af beløbet. Hvis eksempelvis et projekt medfører en netto merudgift eller provenutab for det offentlige på 1 mio. kr. årligt, skal der i projektberegningen medregnes en årlig samfundsøkonomisk omkostning på kr. per år. Nettotabet for de offentlige finanser kan opstå som følge af direkte offentlige udgifter forbundet med projektet eller svigtende offentlige indtægter, f.eks. et tabt afgiftsprovenu på grund af et resulterende mindre forbrug af en afgiftsbelagt vare (for givne afgiftssatser). Flytning af forbrug mellem forskellige momsbelagte varer har derimod typisk ikke betydning for det samlede momsprovenu og dermed heller ikke for statsfinanserne. Anvendelse af nettoafgiftsfaktor og skatteforvridningstab indebærer samlet, at en offentlig udgift til køb af varer og tjenester på en krone tilskrives en samfundsøkonomisk omkostning på i alt 1,17 1,20 kr. = 1,404 kr. Såfremt et tiltag ligefrem indbefatter ændringer i afgiftssatser, vil der typisk være andre forvridningsomkostninger, som i givet fald skal vurderes særskilt. Metoder hertil omtales ikke i denne vejledning, der alene beskæftiger sig med klassiske projektvurderinger, hvor det forudsættes, at projektet (som en rimelig tilnærmelse) ikke ændrer de relative priser i økonomien, eller mere præcist: hvor man kan tillade sig at se bort fra den forvridning af aktiviteten, der eventuelt fremkaldes af prisændringer. På energiområdet er det er en rimelig forenkling ved begrænsede prisændringer, idet efterspørgslen efter mange energityper typisk er lidet prisfølsom. Visse tiltag som f.eks. ændring af energiafgiftssatser kan dog direkte have til formål at fremkalde ændringer i energiforbruget f.eks. af hensyn til miljø, forsyningssikkerhed mv. Mængdereaktionerne og de dermed forbudne forvridningstab må i så fald tages eksplicit i betragtning. Også andre tiltag som kvoter, normer og påbud mm. kan direkte eller indirekte forvride aktiviteten. Det falder som nævnt uden for denne vejlednings rammer at beskrive metoder til at vurdere forvridningstabet ved sådanne tiltag. 8 8 I artiklerne Dødvægtstab og Hvordan opgøre dødvægtstab?, Skatau, december 2002, Skatteministeriet, gives en grundlæggende og enkel indføring i vurdering af de samfundsøkonomiske omkostninger ved afgiftsforhøjelser ( dødvægtstab også benævnt forvridningstab ). Samme principielle metode benyttes til vurdering af de samfundsøkonomiske tab/gevinster ved andre forskydninger af de relative priser, der udløser ændringer i efterspørgsel og udbud for et eller flere goder. Hvis der ikke forekommer mængdereaktioner, er den samfundsøkonomiske nettoomkostning ved prisændringen (dødvægtstab/gevinst) nul, idet tab og gevinster for forskellige aktører da netop modsvarer hinanden. 14

15 4.6 Betydningen af CO 2 -kvoter I 2004 blev EU s emissionshandelsdirektiv (kvotedirektivet) implementeret således, at store dele af energisektoren og en række energitunge virksomheder i medlemslandene tildeles CO 2 -kvoter for perioden Kvoterne er omsættelige, dvs. de kan handles blandt produktionsvirksomheder og mæglere m.fl. Med denne handel tilstræbes det, at reduktioner foretages der, hvor det er mest omkostningseffektivt. En høj strafafgift ved overskridelse af kvoten forstærker incitamentet til at overholde kvoten. Strafafgiften fritager ikke producenten fra også at skulle erhverve kvoter svarende til kvoteoverskridelsen. Kvoterne er altså i realiteten bindende. Perioden er at betragte som en prøveperiode i EU før den egentlige Kyotoperiode , hvor landenes reduktionsforpligtelser er bindende. Med kvotedirektivets implementering i form af en ny dansk kvotelov vil omsættelige CO 2 -kvoter fremover være det grundlæggende klimapolitiske tiltag for de kvotebelagte sektorer, mens der i andre sektorer fortsat kan anvendes andre tiltag. Fremover vil det derfor være relevant at skelne mellem tiltag henholdsvis inden for eller uden for kvoteordningens virkeområde. Kvoteordningen betyder, at der nu dannes en pris på CO 2 -reduktioner i EU. Den forventede fremtidige kvotepris udgør grundlaget for fastsættelsen af den samfundsøkonomiske CO 2 -pris på 180 kr. per ton CO 2 (beregningspriser), jf. appendiks. Alternativet til klimagasreduktioner uden for de kvotebelagte aktiviteter er stramninger af kvoten og/eller køb af kvoter i udlandet til en samfundsøkonomisk omkostning på 180 kr. per ton CO 2. Kvotedirektivet omfatter i en række produktionsenheder med energiproducerende anlæg over 20 MW indfyret effekt samt raffinaderier og koksværker, produktion og forarbejdning af ferrometaller over en vis størrelse, cement-, glas- og teglvirksomheder over en vis størrelse og papir- og papvirksomheder over en vis størrelse. Bilag 1 præciserer, hvilke aktiviteter der i er omfattet af kvoteordningen. Tiltag inden for CO 2 -kvoteordningen Inden for kvoteordningen vil et tiltag ikke direkte lede til en reduktion af den løbende CO 2 -udledning i det samlede danske CO 2 -regnskab i henhold til Kyoto-forpligtelsen, fordi der udledes CO 2 op til kvoten både før og efter tiltaget og kvoten ændres ikke af tiltaget. 9 På dette område vil det derfor ikke længere give mening at beregne en tra- 9 I henhold til regnskabskonventionerne kan Danmark godt rent fysisk udlede mere CO 2 end Kyotoforpligtelsen, hvis det modsvares af køb af CO 2 -kvoter i udlandet, hvorved Danmarks bogholderimæssige udslip, som det opgøres i Kyoto-regnskabet, er upåvirket. Udlandets salg af CO 2 -kvoter til Danmark indebærer, at udlandets fysiske CO 2 -udslip nødvendigvis må mindskes tilsvarende. Det samlede fysiske CO 2 -udslip fra Danmark og udlandet påvirkes derfor ikke. 15

16 ditionel CO 2 -reduktionsomkostning (skyggepris), jf. bilag 2. Det vil være mængden af kvoter, der er bestemmende for CO 2 -emissionen, og projekter på dette område kan derfor betragtes som aktørernes midler til at opfylde deres kvoteforpligtelse. Alternativet til et givet projekt vil være at handle kvoter, og det vil derfor være prisen på kvotemarkedet, der sætter maksimumprisen på CO 2 -reduktioner inden for kvoteordningen. Indtil videre er kun CO 2 -udslip omfattet af kvoteordningen. Udslippet af de øvrige klimagasser skal derfor beregningsmæssigt behandles på samme måde som CO 2 -udslip fra de ikke-kvotebelagte områder uanset kilden til udslippet af de øvrige klimagasser. Tiltag vedrørende elforsyningen Tiltag, der ændrer forskellen mellem dansk elproduktion og dansk elforbrug, fører per definition til ændret nettoeksport af el til det internationale elmarked. F.eks. vil elbesparelser eller udbygning med vindkraft typisk slå ud i såvel formindskelse af den bestående danske elproduktion som i forøget eleksport (eller mindre elimport). Hvis der er tale om mindre tiltag, vil der stort set ikke ske en påvirkning af den internationale elpris. Det kan i så fald som en brugbar tilnærmelse forudsættes, at elprisen er uændret, hvilket simplificerer beregningerne væsentligt. 10 Derved er den samfundsøkonomiske bruttoværdi af en sparet kwh el eller en ekstra produceret kwh el lig med den internationale elpris i øre per kwh (opgjort i samfundsøkonomiske beregningspriser). Selv om tiltaget i sidste ende ikke påvirker den danske elsektors samlede CO 2 -udslip i henhold til Kyotoregnskabet, som jo er bestemt af elsektorens samlede kvote, 11 vil hele den økonomiske CO 2 -værdi blive godskrevet tiltaget, ligegyldigt hvor stor en del af virkningerne på den bestående elproduktion, der udspiller sig i udlandet. Det skyldes, at kvoteomkostningen ligesom alle andre omkostninger (brændselsomkostninger, driftsomkostninger osv.) lægges på elprisen og således er indeholdt i denne. Det er tilfældet, selv om CO 2 -kvoterne helt overvejende fordeles gratis, og skyldes, at CO 2 - kvoterne alternativt kan sælges til en pris på kvotemarkedet. Ved selv at bruge de vær- 10 En dansk elbesparelse vil få elprisen til at falde netop så meget, at den marginale producent på det internationale elmarked finder det fordelagtigt at reducere sin produktion tilsvarende. Derved genetableres markedsligevægten. Hvis elbesparelsen er lille, vil prisreaktionen være så beskeden, at man kan tillade sig at se bort fra den. Ved tilstrækkeligt store elbesparelser, bliver prisreaktionen imidlertid så stor, at man ikke længere kan se bort herfra. Prisfaldet og dets afledte virkninger for dansk og udenlandsk elproduktion (og elforbrug) skal i så fald vurderes ved en mere kompliceret beregning, f.eks. med Energistyrelsens Ramses-model. Det falder uden for denne vejlednings rammer. 11 Den bagvedliggende mekanisme er, at CO 2 -kvoteprisen ændres tilstrækkeligt til at påvirke efterspørgslen efter CO 2 -kvoter og dermed CO 2 -udslippet andetsteds op til det punkt, hvor markedsligevægten for CO 2 -kvoter i EU genetableres. 16

17 difulde CO 2 -kvoter til elproduktion, går producenten glip af denne alternative salgsværdi af kvoterne. 12 Ved ændret brændselsforbrug/sammensætning for uændret elproduktion på et givet værk opgøres den umiddelbare fysiske CO 2 -besparelse på værket, der værdisættes til CO 2 -kvoteværdien. Det skal understreges, at der ikke sker en faktisk reduktion af det samlede CO 2 -udslip, som jo er bestemt af kvoten. Værdien for værket og for samfundet består i, at den umiddelbare CO 2 -besparelse omsættes i øget salg (mindre køb) af CO 2 -kvoter - i sidste ende til udlandet. Tiltag vedrørende fjernvarmeforsyningen Prisen på fjernvarme er underkastet reguleringer, blandt andet fordi det ikke er muligt at skabe samme grad af konkurrence som på det internationale elmarked. Reguleringen indebærer, at der ikke sker en fuld overvæltning af CO 2 -kvoteprisen i fjernvarmeprisen på samme måde som i elprisen. CO 2 -virkningen af tiltag, der påvirker produktion og forbrug af fjernvarme, kan derfor ikke værdisættes med udgangspunkt i fjernvarmeprisen. For alle tiltag (varmebesparelser, brændselsomlægninger osv.) opgøres derfor de umiddelbare konsekvenser for fjernvarmeforsyningens fysiske CO 2 -udslip, som derefter værdisættes til CO 2 -kvoteprisen (i beregningspriser). Det skal understreges, at der ikke sker en faktisk reduktion af det samlede CO 2 -udslip, når tiltaget vedrører den kvotebelagte del af fjernvarmeforsyningen (over bagatelgrænsen). Værdien for fjernvarmeproducenterne og for samfundet består i, at den umiddelbare CO 2 -besparelse omsættes i øget salg (mindre køb) af CO 2 -kvoter - i sidste ende til udlandet. Såfremt der alligevel i det konkrete tilfælde er en delvis eller fuld overvæltning af CO 2 - kvoteprisen i fjernvarmeprisen, skal dette fradrages i beregningsprisen for fjernvarme for at undgå dobbelt indregning af CO 2 -værdien. Hvis tiltaget vedrører den ikke-kvotebelagte del af fjernvarmeforsyningen (under bagatelgrænsen) skal det behandles ligesom andre tiltag vedrørende det ikke-kvotebelagte område. 12 Det forudsætter, at det samlede antal gratiskvoter i hele EU ligger under det samlede initiale behov for kvoter, så der dannes en positiv pris på kvoterne. 17

18 Eksempler på projekter, der virker inden for kvoteordningen (jf. bilag 1) : Projekter på centrale eller større decentrale kraft-/varmeværker, f.eks. øget anvendelse af biomasse eller andre brændsler med lavere CO 2 - indhold Projekter på mineralolieraffinaderier Elbesparelser (idet elproduktion generelt er kvotebelagt) Udbygning med vindmøller Tiltag uden for CO 2 -kvoteordningen Uden for kvoteordningen, f.eks. inden for transportsektoren, landbruget, den ikkekvotebelagte industri, husholdningernes ikke-fjernvarmebaserede opvarmning mm., hvor et projekt fortrænger ikke-kvotebelagt CO 2, vil CO 2 -reduktionen per definition indgå i det danske CO 2 -regnskab. Eksempler på projekter, der virker uden for kvoteordningen: Lokale varmeforsyningsprojekter under kvotedirektivets grænse på 20 MW Industrielle projekter uden for kvotedirektivets kategorier Projekter, der reducerer transportsektorens drivhusgasemissioner Projekter, der reducerer landbrugets drivhusgasemissioner Det reducerede CO 2 -udslip værdisættes til CO 2 -kvoteværdien. 4.7 Andre værdisatte miljøvirkninger Projekter inden for energiområdet medfører normalt en række ændrede emissioner til det omgivende miljø, som i videst muligt omfang skal medregnes. Udover CO 2, jf. 18

19 afsnit 4.6, er emissioner til luften af SO 2 og NO x værdisat i appendiks. Her er også angivet emissionskoefficienter til bestemmelse af det fysiske udslip heraf. Miljøstyrelsen opererer endvidere med samfundsøkonomiske beregningspriser for udslip af visse typer partikler og VOC til luften samt udslip af kvælstof til vandmiljøet. Trafik- og Energiministeriet (2004) opererer med beregningspriser for støj. Usikkerheden på sådanne værdisætninger er betydelig. Der kan også være andre effekter, herunder øvrige emissioner til luften, til vandmiljøet osv., som kan værdisættes. Grundet den store usikkerhed ved den type værdisætninger, bør det altid fremgå tydeligt, hvordan miljøeffekterne er indregnet. 4.8 Ikke-værdisatte virkninger Der kan som regel listes en lang række virkninger af at gennemføre af et projekt, og kun en mindre del af dem vil i praksis kunne værdisættes. Blandt de virkninger, der ikke umiddelbart har en værdi, som kan aflæses på et marked, kan nævnes: Forsyningssikkerhed (spredning af energikilderne) Ikke værdisatte miljøvirkninger o Andre udslip til luften o Andet udslip til vandmiljø o Visuelle/landskabelige effekter o Lugtgener Afledt teknologiudvikling Arbejdsmiljø, komfort og sundhed Fordelingsvirkninger Skaderne ved miljøpåvirkninger er typisk geografisk betingede. Det kan derfor være svært at angive generelle værdier for sådanne virkninger, som må vurderes fra projekt til projekt. Det er omdiskuteret, i hvilken udstrækning der bør indregnes beskæftigelseseffekter i forbindelse med et projekt/tiltag. Det er dog normal praksis i cost-benefit analyser at se bort fra eventuelle virkninger med den begrundelse, at den samlede beskæftigelse på langt sigt er bestemt af andre forhold i økonomien (primært arbejdsmarkedets virkemåde). Betragtningen er således, at arbejdskraften på langt sigt alternativt ville have opnået beskæftigelse andetsteds, dvs. at arbejdskraft er en knap ressource på langt sigt. Uanset dette kan de regionale og kortsigtede beskæftigelsesmæssige virkninger samt de erhvervsmæssige virkninger i det hele taget være af interesse. 19

20 4.9 Følsomhedsanalyser Følsomhedsanalyser er lige så vigtige som det centrale resultat, idet de tester resultaternes robusthed overfor større eller mindre ændringer i centrale, usikre forudsætninger. Et projekts samfundsøkonomiske overskud afhænger af en række parametre, såsom investeringsomkostninger, brændselspriser, CO 2 -kvotepris, kalkulationsrente, forventet levetid for investeringerne, værdisatte sidevirkninger mv. Når projektet vurderes, angives typisk et centralt skøn, dvs. overskuddet beregnet ud fra de bedst mulige skøn over de indgående parametre og den forventede fremtidige udvikling i disse. Parametrene er behæftet med varierende grader af usikkerhed, ligesom det er forskelligt, hvor følsomt overskuddet er over for ændringer i parametrene. Følsomhedsberegninger bør derfor indkredse og fokusere på de parametre, som på samme tid både er behæftet med stor usikkerhed og har stor betydning for nettonutidsværdien. Eksempler på sådanne vigtige parametre kan typisk være energipriser, CO 2 -kvotepris, værdisatte miljøvirkninger, investerings- og driftsomkostninger samt kalkulationsrente. Som udgangspunkt bør der foretages følsomhedsberegninger med: alternativ kalkulationsrente (f.eks. er 3 pct. benyttet som følsomhed i klimastrategien) ændrede investerings- og driftsomkostninger (f.eks. ±25 pct.) høje og lave priser på brændsler, priser på el, CO 2 -kvoter mm. høje og lave værdisatte sidevirkninger på miljø mm. Alternativt kan der findes skæringsværdier for de enkelte parametre, dvs. den værdi af parameteren, som netop resulterer i et samfundsøkonomisk overskud på nul. Følsomhedsberegningerne bør foretages dels særskilt for hver relevant parameter, og dels ved sammenfald af ekstremer for to eller flere parametre. Man bør samtidig være opmærksom på bånd mellem variationsmulighederne for forskellige parametre, f.eks. at højere oliepriser normalt forplanter sig i varierende grad til andre brændselspriser. 20

Energistyrelsen, april Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet

Energistyrelsen, april Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen, april 2005 Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet 1 Indledning...3 2 Samfundsøkonomiske analyser...5 3 Beregningsmetode...6 3.1 Opstilling af reference- og alternativscenarier...6

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 2. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1

Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1 Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1 Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 10. August 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Susanne Skårup, Skanderborg Kommune

Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Notat Jakob Worm Nordjylland Mobil +45 2972 6845 jw@planenergi.dk Projekt: Dato: Att.: Skanderborg Kommune, behandling af projektforslag. Den 16. Februar 2015 Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Notat

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Hvidebæk Fjernvarmeforsyning A.m.b.a.

Hvidebæk Fjernvarmeforsyning A.m.b.a. Hvidebæk Fjernvarmeforsyning A.m.b.a. Varmeforsyningsprojektforslag vedr. opførelse af termisk solvarmeanlæg for område omfattet af lokalplan nr. 1.11 i Kalundborg kommune Oktober 2011 ver.03 /revideret

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER

ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER KOM GODT I GANG ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse 721 Flyvestation Karup Projektforslag vedrørende ny varmeforsyning til Gedhusområdet Sag: 14.08.164 Dato: 11.03.2015 Udført: GBJ Godkendt: PB Forsvarsministeriets

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej )&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved. Bilagsrapport

Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved. Bilagsrapport Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved Bilagsrapport Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2005 Indhold INTRODUKTION 5 BILAG 1 BESKRIVELSE AF TILTAG, ENERGI

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Som et element i værktøjet til bæredygtig byudvikling, der kan ses i sin helhed på www.realdaniaby.dk/værktøj til

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013 AffaldVarme Aarhus Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Projektansvarlige 2 2. Baggrund og forholdet til varmeplanlægning 2 3. Lovgrundlag

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk. Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard)

Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk. Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard) MEMO TITEL Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk DATO 16. januar 2013 TIL Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard) KOPI FRA PROJEKTNR Kurt Madsen A035445 1 Indledning

Læs mere

- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark?

- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark? Hvis Danmark omvendt skulle satse på en betydelig netto el-eksport vil dette medføre en kraftig vækst i landets CO 2 -udledning, og nødvendiggøre omkostningskrævende CO 2 -reduktioner indenfor andre sektorer.

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Advokat Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11953 aj@energiogmiljo.dk

Læs mere

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Side 2/14 ENERGITILSYNET INDHOLD UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1 DECEMBER 2016... 3 ENERGITILSYNETS STATISTIK

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Bilag Beregninger af økonomi i husstandsvindmøller i forlængelse af høringsnotatet af 28. november 2012, L 86 I svarene (i ovennævnte

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk

Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk Tillæg til Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt J.nr. 2011-231-0051 7. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 32 - Forslag til lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider,

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag 01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Flisfyret varmeværk i Grenaa Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

KONGERSLEV FJERNVARME A.M.B.A. SOLFANGERANLÆG ------------------------------------------------------------------------------

KONGERSLEV FJERNVARME A.M.B.A. SOLFANGERANLÆG ------------------------------------------------------------------------------ PROJEKTFORSLAG ------------------------------------------------------------------------------ KONGERSLEV FJERNVARME A.M.B.A. SOLFANGERANLÆG ------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg. www.energiogmiljo.dk

BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg. www.energiogmiljo.dk BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg 1 BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg Problemstillingen: Hvornår skal kommunen revidere en eksisterende miljøgodkendelse,

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel

Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel Maj 2011 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Projektets baggrund 3 1.2 Rapportens formål 3 1.3 Afgrænsning

Læs mere

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen v/ Kamma Holm Jonassen, kontorchef Baggrunden for tarifanalyse

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Behandling af høringssvar

Behandling af høringssvar Notat Behandling af høringssvar Der har i forbindelse med behandling af projektforslag for fjernvarme i Glamsbjerg, været to fokusområder Den samfundsøkonomiske beregning og Det økonomiske forhold, hvilket

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING NOVEMBER 2011 Dato:23.november 2011 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:...

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere