Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet"

Transkript

1 Energistyrelsen, april 2005 (Beregningseksempler revideret juli 2007) Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet

2 0 Forord Indledning Samfundsøkonomiske analyser Beregningsmetode Opstilling af reference- og alternativscenarier Samfundsøkonomisk overskud Eksempel på et projekt uden for den CO 2 -kvoteomfattede sektor Generelle forudsætninger Samfundsøkonomiske beregningspriser Investeringer og driftsomkostninger Brændselspriser Kalkulationsrente og levetid Virkning på offentlige finanser og skatteforvridningstab Betydningen af CO 2 -kvoter Andre værdisatte miljøvirkninger Ikke-værdisatte virkninger Følsomhedsanalyser...20 Litteratur...21 BILAG 1 Aktiviteter omfattet af CO 2 -kvotereguleringen...22 BILAG 2 Samfundsøkonomisk overskud og CO 2 -reduktionsomkostninger...24 BILAG 3 Praktisk eksempel

3 0 Forord I juli 2007 er der sket en delvis opdatering af vejledningen, idet beregningseksemplerne er ajourført, så de nu baseres på Energistyrelsens seneste beregningsforudsætninger. Konkret betyder det, at der er sket en opdatering af det simple beregningseksempel i afsnit 3.3 samt af det mere udførlige praktiske eksempel i bilag 3. Endvidere er der foretaget visse konsekvensrettelser i teksten som følge af, at der med de seneste beregningsforudsætninger nu opereres med en CO 2 -pris, der er konstant over tid. 3

4 1 Indledning Denne rapport består af to delelementer. Dels en vejledning i den beregningsmetode, der anvendes ved samfundsøkonomiske analyser af projekter på energiområdet, herunder omlægninger og udvidelser af decentrale varme- og kraftvarmeanlæg, kommunale projektgodkendelser samt andre initiativer, der gennemføres som led i den vedtagne energipolitik. Dels et appendiks med Energistyrelsens opdaterede beregningsforudsætninger, der som udgangspunkt bør anvendes i alle samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Rapporten er en opdatering og sammenlægning af Energistyrelsens vejledning 1 fra 1999 og forudsætningsnotat 2 fra I forhold til den forrige udgave er vejledningen ændret på en række områder. For det første medfører gennemførelsen af EU s CO 2 -kvotedirektiv, at der fra 2005 dannes et marked for CO 2 -kvoter i EU, jf. afsnit 4.6. Det er en afgørende nyskabelse, der for de kvotebelagte områder (bl.a. store dele af energisektoren) indebærer, at traditionelle klimapolitiske foranstaltninger vil virke fundamentalt anderledes end før, fordi det samlede løbende CO 2 -udslip fra de kvotebelagte områder i henhold til Kyotoregnskabet fremover bestemmes af den samlede kvote. Desuden dannes der en markedspris på CO 2 -kvoter, som kan udnyttes til at værdisætte CO 2 -virkninger. Derfor flyttes fokus fra beregninger af de traditionelle samfundsøkonomiske CO 2 - reduktionsomkostninger (CO 2 -skyggepriser) til opgørelse af samfundsøkonomisk overskud, jf. afsnit 3.2. For det andet er beregningsmetoden blevet forfinet gennem de senere år, således at der nu benyttes den såkaldte velfærdsøkonomiske metode, som direkte sigter på at belyse projektets konsekvenser for borgerne. Herunder værdisættes ændrede udslip af SO 2 og NO x til luften, som det beskrives i appendiks. Det er dog væsentligt at bemærke, at den grundlæggende tilgang til samfundsøkonomiske beregninger er uændret. Med andre ord er kernen i analyserne stadig opgørelse af et projekts fordele og ulemper i forhold til en referencesituation, set over en projektperiode og tilbageført til et basisår. Energistyrelsens vejledning for samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet følger Finansministeriets vejledning, som også var det metodiske grundlag for bereg- 1 Energistyrelsen: Generelle forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger september Energistyrelsen: Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger februar

5 ningerne til regeringens klimastrategi. 3 Der henvises til Finansministeriets vejledning for en mere uddybende gennemgang af metoden. Vejledningen beskæftiger sig primært med samfundsøkonomiske vurderinger. En samlet økonomisk projektvurdering bør dog også belyse de budgetøkonomiske virkninger for offentlige finanser, virksomhedsøkonomi og husholdningernes økonomi. Under alle omstændigheder er det nødvendigt at foretage en opgørelse af virkningen for de offentlige finanser af hensyn til indregning af det såkaldte skatteforvridningstab, der indgår i opgørelsen af det samfundsøkonomiske resultat. 3 Finansministeriet (1999): Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger samt Finansministeriet m.fl. (2003): En omkostningseffektiv klimastrategi. 5

6 2 Samfundsøkonomiske analyser Formålet med samfundsøkonomiske analyser af projekter er at forbedre grundlaget for en kvalificeret samfundsmæssig prioritering af knappe ressourcer. En fornuftig samfundsmæssig prioritering af ressourcer på tværs af sektorer over varierende tidshorisonter mm. kræver, at analyserne er foretaget med udgangspunkt i ensartede og gennemsigtige metoder. Derfor anbefales det generelt at følge ovennævnte vejledning fra Finansministeriet, som også denne vejledning tager udgangspunkt i. Der er mange forskelligartede projekter, der kan vurderes samfundsøkonomisk, og det er vanskeligt at opstille udtømmende retningslinier for en vurdering. Det vigtigste er derfor, at denne vejlednings grundlæggende principper overholdes under anvendelse af de aktuelle beregningsforudsætninger, imens særlige problemstillinger og ikkeværdisatte konsekvenser beskrives bedst muligt. Dermed forbedres det politiske beslutningsgrundlag, som altid vil være en afvejning af såvel økonomiske, som ikkeøkonomiske hensyn, herunder sociale, etiske m.fl. Det er vigtigt at være opmærksom på begrænsningerne i samfundsøkonomiske analyser. For det første hersker der typisk usikkerhed om den fremtidige udvikling i afgørende markedsbestemte størrelser som energipriser, lønomkostninger osv. Betydningen heraf kan belyses gennem de følsomhedsberegninger, som altid bør være en del af analysen. For det andet kan der være involveret vigtige samfundsmæssige værdier f.eks. vedrørende energiforsyningssikkerhed, miljø og afledt teknologisk udvikling, der enten slet ikke prissættes på et marked, eller hvor markedspriserne i utilstrækkelig grad afspejler de fulde samfundsøkonomiske værdier. I mangel af (tilstrækkeligt brugbare) markedsbestemte priser må de samfundsøkonomiske værdier skønnes på anden vis. Det kan typisk kun ske under særlig stor usikkerhed. Ofte er det endda ikke muligt at kvantificere de rent fysiske virkninger. I så fald må man ty til at skitsere effekterne og deres betydning bedst muligt. Det samme gælder for andre brede samfundsmæssige hensyn som fordelingspolitiske, sociale og etiske mm. Resultatet af analyserne skal derfor holdes op mod de antagelser, der er gjort for de indregnede effekter, samt mod de kvalitative beskrivelser af effekter, det ikke har været muligt at indregne. Følsomhedsberegninger og dokumentationen i øvrigt er lige så væsentlige som resultatet i kroner og øre. De konkrete beregningsresultater kan aldrig stå alene. 6

7 3 Beregningsmetode I dette afsnit beskrives den grundlæggende beregningsmetode suppleret med et lille, helt forenklet eksempel. I bilag 3 gennemgås et mere omfattende praktisk eksempel. 3.1 Opstilling af reference- og alternativscenarier Et centralt trin i analysen er den indledende afgrænsning af selve projektet (tiltaget) henholdsvis referencen (basissituationen), som projektet skal vurderes i forhold til. 4 Efter en indledende formulering af et projekt er det nødvendigt at foretage en præcis afgrænsning af projektets ressourceforbrug, primære og sekundære output, miljøeffekter mm. I denne afgrænsning er det endvidere relevant at vurdere, hvilke alternative anvendelsesmuligheder ressourcerne har, om outputtet fortrænger eller supplerer andre goder osv. Af tilsvarende vigtighed er opstillingen af referencen, som er sammenligningsgrundlaget for projektet. Referencen kan f.eks. tage afsæt i en uændret fortsættelse af de eksisterende forhold. 3.2 Samfundsøkonomisk overskud Beregning af samfundsøkonomisk overskud (rentabilitet) svarer til det, der traditionelt kaldes en cost benefit analyse, hvor der beregnes en nutidsværdi, som er lig med den tilbagediskonterede værdi af de fremtidige ulemper/omkostninger ( costs ) og fordele ( benefits ), der indtræffer i projektets levetid. Projektet giver samfundsøkonomisk overskud (er rentabelt for samfundet), hvis de tilbagediskonterede fordele overstiger de tilbagediskonterede omkostninger. Omkostningerne omfatter typisk anlægsinvesteringer, brændsels-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger samt værdi af negative miljøeffekter. Endvidere medregnes såkaldte skatteforvridningsomkostninger, når projektet medfører et netto finansieringsbehov for det offentlige (f.eks. ved direkte udgifter eller provenutab), som i sidste ende må dækkes ind ved forhøjet beskatning af andre aktiviteter. Fordelene omfatter blandt andet sparede alternative omkostninger, værdi af producerede goder, værdi af positive miljøeffekter, f.eks. mindre udslip af CO 2, NO x og SO 2 mm. Når r betegner kalkulationsrenten og T projektets levetid, kan projektets nettonutidsværdi, NV, beregnes ved følgende formel: 4 Betegnelserne projekter (f.eks. opførelse af biomassekedler) og tiltag (f.eks. lovbestemmelser, energisparekampagner osv.) bruges i flæng. 7

8 (1) NV = B C T t t t t= 1 (1 + r) hvor Bt henholdsvisct repræsenterer tiltagets fordele henholdsvis omkostninger i periode t. Sumtegnet angiver, at der sker en summering af de tilbagediskonterede fordele og omkostninger over projektets levetid. Med denne formel tilbagediskonteres alle størrelser til basisåret, år 0, som ligger lige før år 1. Nutidsværdi Nettonutidsværdiberegningen, NV, tilbagefører alle fremtidige nettoomkostninger til et basisår. I f.eks. Excel-regneark anvendes formlen NUTIDSVÆRDI (rente; værdi1:værdi T). Det skal bemærkes, at alle værdier med denne formel tilbagediskonteres til basisåret, år 0, som ligger lige før år 1. Samfundsøkonomisk overskud måles altså i kr. Alle omkostninger skal opgøres i samme prisniveau, f.eks kr. Priser i forskellige prisniveauer kan korrigeres som beskrevet i appendiks. Selv om et projekt umiddelbart skønnes at give et samfundsøkonomisk overskud, er det ikke givet, at det bør gennemføres. Dels er det typisk ikke muligt at indregne alle relevante forhold, dels hersker der usikkerhed om de forhold, der rent faktisk indregnes. Ved prioritering mellem flere projekter, der alle er samfundsøkonomisk rentable, bør man som udgangspunkt foretrække projekter, hvor det samfundsøkonomiske overskud på en gang er størst og mest robust over for ændringer i væsentlige forudsætninger (som f.eks. kalkulationsrente, brændselspriser eller CO 2 -kvotepris), jf. afsnit 4.9 om følsomhedsanalyser. For rangordning af alternative projekter til opfyldelse af samme formål, kan projekternes underskud/overskud sættes i forhold til målopfyldelsen. Hvis formålet eksempelvis er energibesparelser, kan underskuddet i kr. sættes i forhold til energibesparelsen i TJ. Energibesparelser med mindst underskud (størst overskud) per sparet TJ er de mest omkostningseffektive. Traditionelle CO 2 -reduktionsomkostninger (CO 2 - skyggepriser) er et andet eksempel på en sådan præsentation, når formålet er at opnå reduktioner af CO 2 -udslippet. 8

9 3.3 Eksempel på et projekt uden for den CO 2 -kvoteomfattede sektor Tabel 1 eksemplificerer, hvordan en simpel nutidsværdiberegning kan opstilles i en tabel eller et regneark. Der er tale om et projekt til reduktion af CO 2 -udslippet fra en aktivitet, som ikke omfattes af CO 2 -kvoteordningen. Det reducerede CO 2 -udslip værdisættes som anbefalet i afsnit 4.6, hvor det også gennemgås, hvordan projekter, der vedrører kvotebelagte aktiviteter, skal behandles. Tabel 1. Eksempel på nutidsværdiberegning CO 2 - værdi Kr. per tco 2 Omk. invest. Mio. kr. Reference Projekt Ændring i omkostninger CO 2 - udslip 1000 tons Omk. CO 2 Mio. kr. Omk. invest. Mio. kr. CO 2 - udslip 1000 tons Omk. CO 2 Mio. kr. Inv. Mio. kr. CO 2 - udslip 1000 tons Omk. CO 2 Mio. kr. I alt Mio. kr. År , ,0 50, ,0 50, ,0 41, , ,0 0,0 50 9,0-5, ,0-23, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18, , ,0 0,0 50 9, ,0-18,0 NV 4,4 309,7 47,2 111,7 42, ,0-155,2 Anm.: Eksemplet vedrører et projekt uden for CO2-kvoteordningens område. Kalkulationsrenten er 6 pct. Forspalten i tabel 1 lister i hver række et år af projektets levetid. Sidste række angiver nutidsværdierne. I den første kolonne anføres de anvendte CO 2 -priser, jf. appendiks. I de følgende tre kolonner angives investeringsomkostninger samt CO 2 -udslip og omkostningerne herved i referencen. I de tre næste kolonner angives de samme oplysninger for projektet. Alle størrelser opgøres i samfundsøkonomiske beregningspriser, jf. afsnit 4.1. Udover disse elementer vil der normalt også være en række kolonner med blandt andet driftsomkostninger, brændselsomkostninger samt omkostninger ved emissioner af NO x og SO 2 mm., men de er udeladt i dette simple eksempel. Endelig 9

10 viser tabellen forskellene mellem projektet og referencen for de tre nævnte oplysninger. Den sidste kolonne opsummerer og er dermed den kolonne, der bruges til at beregne det samlede samfundsøkonomiske overskud. I eksemplet investeres 50 mio. kr. (i samfundsøkonomiske beregningspriser) i 2007 i et projekt, der nedbringer udslippet af CO 2 fra tons årligt i referencen til tons i 2007 og yderligere til tons årligt i 2008 til og med Med de forudsatte CO 2 -værdier svarer det til, at den samfundsøkonomiske CO 2 -omkostning i eksempelvis 2007 nedsættes fra 27 mio. kr. i referencen til 18 mio. kr. i projektet. Endvidere spares en alternativ investeringsomkostning på 5 mio. kr. i referencens år 2. Det kunne f.eks. være en nødvendig forbedring af det eksisterende anlæg, som nu overflødiggøres ved, at der investeres i et nyt anlæg. Som det fremgår, er nutidsværdien af CO 2 -besparelsen (198 mio. kr.) større end nutidsværdien af stigningen i investeringsomkostningerne (42,7 mio. kr.) Dvs. projektet giver et samfundsøkonomisk overskud på godt 155 mio. kr. og er dermed samfundsøkonomisk rentabelt, når der ses bort fra eventuelle virkninger, som det ikke har været muligt at værdisætte i kroner og øre og dermed indregne i den økonomiske kalkule. Bilag 2 belyser sammenhængen mellem samfundsøkonomisk overskud og traditionelle CO 2 -reduktionsomkostninger. 4 Generelle forudsætninger I dette afsnit beskrives de generelle forudsætninger, som bør anvendes i enhver samfundsøkonomisk analyse, dvs. hvordan elementerne i nettonutidsværdiformlen (1) nærmere skal fastlægges, og hvordan der skal tages behørigt hensyn til usikkerhederne herved (følsomhedsanalyser). Et illustrativt eksempel på en praktisk anvendelse præsenteres i bilag Samfundsøkonomiske beregningspriser Formålet med at opgøre et projekts samfundsøkonomiske overskud er at vurdere konsekvenserne for hele samfundets velfærd forstået som ændringen i borgernes forbrugsmuligheder eller mere præcist: nytteværdi (betalingsvillighed). Projektets mængdemæssige konsekvenser skal således vægtes med beregningspriser, der afspejler borgernes præferencer. Disse samfundsøkonomiske beregningspriser afspejler ikke nødvendigvis direkte de faktiske betalingsstrømme i projektet. Omkostningerne ved at benytte forskellige inputfaktorer (arbejdskraft, anlæg, maskiner, råvarer, halvfabrikata osv.) er værdien af de forbrugsgoder, som disse inputfaktorer kunne have produceret i alternative anvendelser. Virksomhedernes produktion er belagt med afgifter frem til forbrugsleddet. Beregningsprisen for en inputfaktor be- 10

11 stemmes derfor som faktorprisen forhøjet med den såkaldte nettoafgiftsfaktor, der er et udtryk for den gennemsnitlige afgiftsbelastning i økonomien. 5 Nettoafgiftsfaktoren beregnes som forholdet mellem bruttonationalproduktet i markedspriser (som er inkl. afgifter og moms) og bruttoværditilvæksten (som er ekskl. afgifter og moms). Den udtrykker dermed det gennemsnitlige afgiftstryk, som over de senere år har været 17 pct. Faktorpriserne skal således ganges med 1,17 for at bestemme værdien for husholdningerne af de forbrugsgoder, der alternativt kunne produceres ved hjælp af de inputfaktorer, der anvendes i projektet. Nettoafgiftsfaktor Antag, at der investeres 100 mio. kr. i et projekt. De 100 mio. kr. kan f.eks. være udgifter til køb af danske og importerede maskiner og arbejdsydelser (inkl. generelle arbejdsgiverafgifter) opgjort i faktorpriser. Hvis projektet ikke blev gennemført, kunne disse ressourcer alternativt stilles til rådighed for produktion af andre varer og tjenester, der i sidste ende ville blive forbrugt af borgerne. Disse (ukendte) alternative varer og tjenester ville være blevet belagt med afgifter fra producentleddet og frem til forbrugsleddet på gennemsnitligt 17 pct. Værdien af den mistede alternative produktion af forbrugsgoder ville derfor være 117 mio. kr. for husholdningerne. Eksempler på størrelser, der opgøres i faktorpriser og multipliceres med nettoafgiftsfaktoren på 1,17: udgifter til investeringer, vedligehold, drift, brændsel, andre råvarer, halvfabrikata samt køb/salg af CO 2 -kvoter. Brændselspriserne i appendiks er opgjort i faktorpriser. De multipliceres derfor med nettoafgiftsfaktoren, når de benyttes til at værdisætte input af brændsel. Eksempler på størrelser, der opgøres i forbrugerprisniveau og derfor ikke skal multipliceres med nettoafgiftsfaktoren: skadesomkostninger for udslip af SO 2 og NO 2 i appendiks (der direkte måler skadesværdi for borgerne). Ved brug af nettoafgiftsfaktoren opnås, at alle kronebeløb opgøres i samme prisniveau nemlig forbrugerpriser, som direkte angiver værdien for borgerne. I Finansministeriets vejledning er nettoafgiftsfaktoren omtalt nærmere. I afsnit 4.5 behandles betydningen af, at projektet ændrer det offentlige afgiftsprovenu. 5 Faktorprisen er markedsprisen ekskl. alle afgifter (netto for tilskud). Den relevante pris for arbejdskraft er dog lønomkostningen inkl. arbejdsgiverafgifter, der betales, uanset hvor i økonomien, arbejdskraften anvendes (og multipliceret med nettoafgiftsfaktoren). 11

12 Miljøpåvirkninger og andre sidevirkninger værdisættes ofte ved skadesværdi for borgerne, således at de direkte afspejler borgernes præferencer (nytteværdi eller betalingsvilje) for miljøet. Sådanne skadesværdier kan derfor direkte benyttes som samfundsøkonomiske beregningspriser. 4.2 Investeringer og driftsomkostninger Fastlæggelse af fremtidige anlægsinvesteringer og driftsomkostninger er ligesom brændselspriserne forbundet med usikkerhed. Ofte angives således intervaller, hvori omkostningerne forventes at befinde sig. 6 Som udgangspunkt bør gennemsnitlige værdier benyttes, hvis der ikke foreligger konkrete projekter eller tilbud. Der bør under alle omstændigheder gennemføres følsomhedsanalyser, som det beskrives nedenfor. 4.3 Brændselspriser Den forventede udvikling i brændselspriser har typisk afgørende indflydelse på nutidsværdiberegningen for et projekt på energiområdet. Af hensyn til sammenlignelighed af de samfundsøkonomiske analyser på energiområdet anbefales det at anvende de brændselspriser, der angives i appendiks, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Brændselspriser, emissionsfaktorer mm. i appendiks opdateres løbende i takt med, at der fremkommer nye vurderinger. Ved anvendelse af brændselsprisforudsætningerne i appendiks er det meget vigtigt at være opmærksom på, i hvilken udstrækning disse brændselspriser rent faktisk dækker projektets fulde brændselsomkostninger. Et væsentligt forhold er, at faste (forbrugsuafhængige) omkostninger vedrørende nettene ikke indgår i el-, gas-, og fjernvarmepriserne i appendiks, fordi disse omkostninger allerede er afholdt, og nettene har længere restlevetid end typiske energiprojekter. Så længe der er ledig kapacitet i nettet, vil forøget forbrug ikke medføre større faste omkostninger til nettet. Ledig kapacitet er dog ikke nødvendigvis et gratis gode, da andre projekter eller den almindelige økonomiske udvikling kunne tænkes også at lægge beslag på denne kapacitet i fremtiden. Hvis et konkret projekt ligefrem forudsætter ekstra investeringer i nettilslutning, netforstærkninger eller andre udvidelser af netkapaciteten, skal disse omkostninger under alle omstændigheder indregnes særskilt. Der kan altså i konkrete anvendelser vise sig behov for at supplere forudsætningerne om brændselspriser i appendiks med særskilte omkostninger eller besparelser. 6 Se f.eks. Energistyrelsens teknologikatalog: Technology data for electricity and heat generating plants, 2004, 12

13 Ved aflæsning af prisdata i appendiks er det også vigtigt at være opmærksom på, at der anvendes det relevante aftage- eller leveringsniveau i projekt henholdsvis reference. 4.4 Kalkulationsrente og levetid Der anvendes som udgangspunkt en beregningsperiode svarende til projektets levetid og en samfundsmæssig kalkulationsrente på 6 pct. realt (renset for inflation), jf. Finansministeriets vejledning. Kalkulationsrenten afspejler det mistede alternative afkast, de investerede ressourcer kunne have indbragt i andre anvendelser. Kalkulationsrentens størrelse er typisk meget væsentlig for vurderingen af investeringsprojekter, hvor investeringsudgiften afholdes i starten, mens indtægterne indløber over en længere fremtidig årrække, og derved nedvægtes i nutidsværdiberegningen. Derfor vil det ofte være relevant at gennemføre følsomhedsberegninger med alternative kalkulationsrenter. Ved sammenligning af projekter bør der opereres med samme levetid. Ved sammenligning af anlæg med forskellig levetid kan det f.eks. ske ved at forudsætte levetidsforlængende investeringer i anlægget med den korteste levetid eventuelt som simpel gentagelse af projektet. Alternativt kan opereres med en scrapværdi (restværdi) af anlægget med den længste levetid på det tidspunkt, hvor anlægget med den korteste levetid lukker. Ulempen ved denne metode er, at scrapværdien som regel kun kan skønnes under meget stor usikkerhed. I praksis kan scrapværdien ofte vise sig at blive nul som følge af den (uforudsete) mellemliggende teknologiske udvikling. I mangel af bedre kan scrapværdien beregnes simpelt ved lineær afskrivning af anlægsinvesteringen. 4.5 Virkning på offentlige finanser og skatteforvridningstab Ændrede skatte- og afgiftsbetalinger fra den private sektor modsvares af et ændret nettoprovenu til det offentlige. Når det alligevel ikke netter ud i det samlede samfundsøkonomiske regnskab, skyldes det forvridningsomkostninger, der udgår fra skatter og afgifters negative virkning på samfundsøkonomien. Hvis et projekt medfører en netto belastning af de offentlige finanser, skal dette nødvendigvis finansieres. Det kan i sidste ende kun ske gennem beskatning af andre aktiviteter i samfundet, hvilket medfører en forvridning af aktiviteten i økonomien, som benævnes skatteforvridningstabet ved skattefinansieringen. 7 7 I den konkrete situation behøver der ikke ske en faktisk forhøjelse af den øvrige beskatning, idet der kan forekomme helt andre samtidige bevægelser på det offentlige budget. Men projektet forhindrer i så fald en skattesænkning, der ellers ville have været mulig. 13

14 I Finansministeriets vejledning skønnes forvridningstabet at udgøre 20 pct. (skatteforvridningsfaktoren) af skattebeløbet. Den samlede samfundsøkonomiske omkostning ved at opkræve 1 kr. ekstra i skat skønnes således til i alt 20 øre. Tilsvarende giver en netto forbedring af de offentlige finanser mulighed for at sænke beskatningen, hvilket skønnes at have en positiv samfundsøkonomisk værdi på 20 pct. af beløbet. Hvis eksempelvis et projekt medfører en netto merudgift eller provenutab for det offentlige på 1 mio. kr. årligt, skal der i projektberegningen medregnes en årlig samfundsøkonomisk omkostning på kr. per år. Nettotabet for de offentlige finanser kan opstå som følge af direkte offentlige udgifter forbundet med projektet eller svigtende offentlige indtægter, f.eks. et tabt afgiftsprovenu på grund af et resulterende mindre forbrug af en afgiftsbelagt vare (for givne afgiftssatser). Flytning af forbrug mellem forskellige momsbelagte varer har derimod typisk ikke betydning for det samlede momsprovenu og dermed heller ikke for statsfinanserne. Anvendelse af nettoafgiftsfaktor og skatteforvridningstab indebærer samlet, at en offentlig udgift til køb af varer og tjenester på en krone tilskrives en samfundsøkonomisk omkostning på i alt 1,17 1,20 kr. = 1,404 kr. Såfremt et tiltag ligefrem indbefatter ændringer i afgiftssatser, vil der typisk være andre forvridningsomkostninger, som i givet fald skal vurderes særskilt. Metoder hertil omtales ikke i denne vejledning, der alene beskæftiger sig med klassiske projektvurderinger, hvor det forudsættes, at projektet (som en rimelig tilnærmelse) ikke ændrer de relative priser i økonomien, eller mere præcist: hvor man kan tillade sig at se bort fra den forvridning af aktiviteten, der eventuelt fremkaldes af prisændringer. På energiområdet er det er en rimelig forenkling ved begrænsede prisændringer, idet efterspørgslen efter mange energityper typisk er lidet prisfølsom. Visse tiltag som f.eks. ændring af energiafgiftssatser kan dog direkte have til formål at fremkalde ændringer i energiforbruget f.eks. af hensyn til miljø, forsyningssikkerhed mv. Mængdereaktionerne og de dermed forbudne forvridningstab må i så fald tages eksplicit i betragtning. Også andre tiltag som kvoter, normer og påbud mm. kan direkte eller indirekte forvride aktiviteten. Det falder som nævnt uden for denne vejlednings rammer at beskrive metoder til at vurdere forvridningstabet ved sådanne tiltag. 8 8 I artiklerne Dødvægtstab og Hvordan opgøre dødvægtstab?, Skatau, december 2002, Skatteministeriet, gives en grundlæggende og enkel indføring i vurdering af de samfundsøkonomiske omkostninger ved afgiftsforhøjelser ( dødvægtstab også benævnt forvridningstab ). Samme principielle metode benyttes til vurdering af de samfundsøkonomiske tab/gevinster ved andre forskydninger af de relative priser, der udløser ændringer i efterspørgsel og udbud for et eller flere goder. Hvis der ikke forekommer mængdereaktioner, er den samfundsøkonomiske nettoomkostning ved prisændringen (dødvægtstab/gevinst) nul, idet tab og gevinster for forskellige aktører da netop modsvarer hinanden. 14

15 4.6 Betydningen af CO 2 -kvoter I 2004 blev EU s emissionshandelsdirektiv (kvotedirektivet) implementeret således, at store dele af energisektoren og en række energitunge virksomheder i medlemslandene tildeles CO 2 -kvoter for perioden Kvoterne er omsættelige, dvs. de kan handles blandt produktionsvirksomheder og mæglere m.fl. Med denne handel tilstræbes det, at reduktioner foretages der, hvor det er mest omkostningseffektivt. En høj strafafgift ved overskridelse af kvoten forstærker incitamentet til at overholde kvoten. Strafafgiften fritager ikke producenten fra også at skulle erhverve kvoter svarende til kvoteoverskridelsen. Kvoterne er altså i realiteten bindende. Perioden er at betragte som en prøveperiode i EU før den egentlige Kyotoperiode , hvor landenes reduktionsforpligtelser er bindende. Med kvotedirektivets implementering i form af en ny dansk kvotelov vil omsættelige CO 2 -kvoter fremover være det grundlæggende klimapolitiske tiltag for de kvotebelagte sektorer, mens der i andre sektorer fortsat kan anvendes andre tiltag. Fremover vil det derfor være relevant at skelne mellem tiltag henholdsvis inden for eller uden for kvoteordningens virkeområde. Kvoteordningen betyder, at der nu dannes en pris på CO 2 -reduktioner i EU. Den forventede fremtidige kvotepris udgør grundlaget for fastsættelsen af den samfundsøkonomiske CO 2 -pris på 180 kr. per ton CO 2 (beregningspriser), jf. appendiks. Alternativet til klimagasreduktioner uden for de kvotebelagte aktiviteter er stramninger af kvoten og/eller køb af kvoter i udlandet til en samfundsøkonomisk omkostning på 180 kr. per ton CO 2. Kvotedirektivet omfatter i en række produktionsenheder med energiproducerende anlæg over 20 MW indfyret effekt samt raffinaderier og koksværker, produktion og forarbejdning af ferrometaller over en vis størrelse, cement-, glas- og teglvirksomheder over en vis størrelse og papir- og papvirksomheder over en vis størrelse. Bilag 1 præciserer, hvilke aktiviteter der i er omfattet af kvoteordningen. Tiltag inden for CO 2 -kvoteordningen Inden for kvoteordningen vil et tiltag ikke direkte lede til en reduktion af den løbende CO 2 -udledning i det samlede danske CO 2 -regnskab i henhold til Kyoto-forpligtelsen, fordi der udledes CO 2 op til kvoten både før og efter tiltaget og kvoten ændres ikke af tiltaget. 9 På dette område vil det derfor ikke længere give mening at beregne en tra- 9 I henhold til regnskabskonventionerne kan Danmark godt rent fysisk udlede mere CO 2 end Kyotoforpligtelsen, hvis det modsvares af køb af CO 2 -kvoter i udlandet, hvorved Danmarks bogholderimæssige udslip, som det opgøres i Kyoto-regnskabet, er upåvirket. Udlandets salg af CO 2 -kvoter til Danmark indebærer, at udlandets fysiske CO 2 -udslip nødvendigvis må mindskes tilsvarende. Det samlede fysiske CO 2 -udslip fra Danmark og udlandet påvirkes derfor ikke. 15

16 ditionel CO 2 -reduktionsomkostning (skyggepris), jf. bilag 2. Det vil være mængden af kvoter, der er bestemmende for CO 2 -emissionen, og projekter på dette område kan derfor betragtes som aktørernes midler til at opfylde deres kvoteforpligtelse. Alternativet til et givet projekt vil være at handle kvoter, og det vil derfor være prisen på kvotemarkedet, der sætter maksimumprisen på CO 2 -reduktioner inden for kvoteordningen. Indtil videre er kun CO 2 -udslip omfattet af kvoteordningen. Udslippet af de øvrige klimagasser skal derfor beregningsmæssigt behandles på samme måde som CO 2 -udslip fra de ikke-kvotebelagte områder uanset kilden til udslippet af de øvrige klimagasser. Tiltag vedrørende elforsyningen Tiltag, der ændrer forskellen mellem dansk elproduktion og dansk elforbrug, fører per definition til ændret nettoeksport af el til det internationale elmarked. F.eks. vil elbesparelser eller udbygning med vindkraft typisk slå ud i såvel formindskelse af den bestående danske elproduktion som i forøget eleksport (eller mindre elimport). Hvis der er tale om mindre tiltag, vil der stort set ikke ske en påvirkning af den internationale elpris. Det kan i så fald som en brugbar tilnærmelse forudsættes, at elprisen er uændret, hvilket simplificerer beregningerne væsentligt. 10 Derved er den samfundsøkonomiske bruttoværdi af en sparet kwh el eller en ekstra produceret kwh el lig med den internationale elpris i øre per kwh (opgjort i samfundsøkonomiske beregningspriser). Selv om tiltaget i sidste ende ikke påvirker den danske elsektors samlede CO 2 -udslip i henhold til Kyotoregnskabet, som jo er bestemt af elsektorens samlede kvote, 11 vil hele den økonomiske CO 2 -værdi blive godskrevet tiltaget, ligegyldigt hvor stor en del af virkningerne på den bestående elproduktion, der udspiller sig i udlandet. Det skyldes, at kvoteomkostningen ligesom alle andre omkostninger (brændselsomkostninger, driftsomkostninger osv.) lægges på elprisen og således er indeholdt i denne. Det er tilfældet, selv om CO 2 -kvoterne helt overvejende fordeles gratis, og skyldes, at CO 2 - kvoterne alternativt kan sælges til en pris på kvotemarkedet. Ved selv at bruge de vær- 10 En dansk elbesparelse vil få elprisen til at falde netop så meget, at den marginale producent på det internationale elmarked finder det fordelagtigt at reducere sin produktion tilsvarende. Derved genetableres markedsligevægten. Hvis elbesparelsen er lille, vil prisreaktionen være så beskeden, at man kan tillade sig at se bort fra den. Ved tilstrækkeligt store elbesparelser, bliver prisreaktionen imidlertid så stor, at man ikke længere kan se bort herfra. Prisfaldet og dets afledte virkninger for dansk og udenlandsk elproduktion (og elforbrug) skal i så fald vurderes ved en mere kompliceret beregning, f.eks. med Energistyrelsens Ramses-model. Det falder uden for denne vejlednings rammer. 11 Den bagvedliggende mekanisme er, at CO 2 -kvoteprisen ændres tilstrækkeligt til at påvirke efterspørgslen efter CO 2 -kvoter og dermed CO 2 -udslippet andetsteds op til det punkt, hvor markedsligevægten for CO 2 -kvoter i EU genetableres. 16

17 difulde CO 2 -kvoter til elproduktion, går producenten glip af denne alternative salgsværdi af kvoterne. 12 Ved ændret brændselsforbrug/sammensætning for uændret elproduktion på et givet værk opgøres den umiddelbare fysiske CO 2 -besparelse på værket, der værdisættes til CO 2 -kvoteværdien. Det skal understreges, at der ikke sker en faktisk reduktion af det samlede CO 2 -udslip, som jo er bestemt af kvoten. Værdien for værket og for samfundet består i, at den umiddelbare CO 2 -besparelse omsættes i øget salg (mindre køb) af CO 2 -kvoter - i sidste ende til udlandet. Tiltag vedrørende fjernvarmeforsyningen Prisen på fjernvarme er underkastet reguleringer, blandt andet fordi det ikke er muligt at skabe samme grad af konkurrence som på det internationale elmarked. Reguleringen indebærer, at der ikke sker en fuld overvæltning af CO 2 -kvoteprisen i fjernvarmeprisen på samme måde som i elprisen. CO 2 -virkningen af tiltag, der påvirker produktion og forbrug af fjernvarme, kan derfor ikke værdisættes med udgangspunkt i fjernvarmeprisen. For alle tiltag (varmebesparelser, brændselsomlægninger osv.) opgøres derfor de umiddelbare konsekvenser for fjernvarmeforsyningens fysiske CO 2 -udslip, som derefter værdisættes til CO 2 -kvoteprisen (i beregningspriser). Det skal understreges, at der ikke sker en faktisk reduktion af det samlede CO 2 -udslip, når tiltaget vedrører den kvotebelagte del af fjernvarmeforsyningen (over bagatelgrænsen). Værdien for fjernvarmeproducenterne og for samfundet består i, at den umiddelbare CO 2 -besparelse omsættes i øget salg (mindre køb) af CO 2 -kvoter - i sidste ende til udlandet. Såfremt der alligevel i det konkrete tilfælde er en delvis eller fuld overvæltning af CO 2 - kvoteprisen i fjernvarmeprisen, skal dette fradrages i beregningsprisen for fjernvarme for at undgå dobbelt indregning af CO 2 -værdien. Hvis tiltaget vedrører den ikke-kvotebelagte del af fjernvarmeforsyningen (under bagatelgrænsen) skal det behandles ligesom andre tiltag vedrørende det ikke-kvotebelagte område. 12 Det forudsætter, at det samlede antal gratiskvoter i hele EU ligger under det samlede initiale behov for kvoter, så der dannes en positiv pris på kvoterne. 17

18 Eksempler på projekter, der virker inden for kvoteordningen (jf. bilag 1) : Projekter på centrale eller større decentrale kraft-/varmeværker, f.eks. øget anvendelse af biomasse eller andre brændsler med lavere CO 2 - indhold Projekter på mineralolieraffinaderier Elbesparelser (idet elproduktion generelt er kvotebelagt) Udbygning med vindmøller Tiltag uden for CO 2 -kvoteordningen Uden for kvoteordningen, f.eks. inden for transportsektoren, landbruget, den ikkekvotebelagte industri, husholdningernes ikke-fjernvarmebaserede opvarmning mm., hvor et projekt fortrænger ikke-kvotebelagt CO 2, vil CO 2 -reduktionen per definition indgå i det danske CO 2 -regnskab. Eksempler på projekter, der virker uden for kvoteordningen: Lokale varmeforsyningsprojekter under kvotedirektivets grænse på 20 MW Industrielle projekter uden for kvotedirektivets kategorier Projekter, der reducerer transportsektorens drivhusgasemissioner Projekter, der reducerer landbrugets drivhusgasemissioner Det reducerede CO 2 -udslip værdisættes til CO 2 -kvoteværdien. 4.7 Andre værdisatte miljøvirkninger Projekter inden for energiområdet medfører normalt en række ændrede emissioner til det omgivende miljø, som i videst muligt omfang skal medregnes. Udover CO 2, jf. 18

19 afsnit 4.6, er emissioner til luften af SO 2 og NO x værdisat i appendiks. Her er også angivet emissionskoefficienter til bestemmelse af det fysiske udslip heraf. Miljøstyrelsen opererer endvidere med samfundsøkonomiske beregningspriser for udslip af visse typer partikler og VOC til luften samt udslip af kvælstof til vandmiljøet. Trafik- og Energiministeriet (2004) opererer med beregningspriser for støj. Usikkerheden på sådanne værdisætninger er betydelig. Der kan også være andre effekter, herunder øvrige emissioner til luften, til vandmiljøet osv., som kan værdisættes. Grundet den store usikkerhed ved den type værdisætninger, bør det altid fremgå tydeligt, hvordan miljøeffekterne er indregnet. 4.8 Ikke-værdisatte virkninger Der kan som regel listes en lang række virkninger af at gennemføre af et projekt, og kun en mindre del af dem vil i praksis kunne værdisættes. Blandt de virkninger, der ikke umiddelbart har en værdi, som kan aflæses på et marked, kan nævnes: Forsyningssikkerhed (spredning af energikilderne) Ikke værdisatte miljøvirkninger o Andre udslip til luften o Andet udslip til vandmiljø o Visuelle/landskabelige effekter o Lugtgener Afledt teknologiudvikling Arbejdsmiljø, komfort og sundhed Fordelingsvirkninger Skaderne ved miljøpåvirkninger er typisk geografisk betingede. Det kan derfor være svært at angive generelle værdier for sådanne virkninger, som må vurderes fra projekt til projekt. Det er omdiskuteret, i hvilken udstrækning der bør indregnes beskæftigelseseffekter i forbindelse med et projekt/tiltag. Det er dog normal praksis i cost-benefit analyser at se bort fra eventuelle virkninger med den begrundelse, at den samlede beskæftigelse på langt sigt er bestemt af andre forhold i økonomien (primært arbejdsmarkedets virkemåde). Betragtningen er således, at arbejdskraften på langt sigt alternativt ville have opnået beskæftigelse andetsteds, dvs. at arbejdskraft er en knap ressource på langt sigt. Uanset dette kan de regionale og kortsigtede beskæftigelsesmæssige virkninger samt de erhvervsmæssige virkninger i det hele taget være af interesse. 19

20 4.9 Følsomhedsanalyser Følsomhedsanalyser er lige så vigtige som det centrale resultat, idet de tester resultaternes robusthed overfor større eller mindre ændringer i centrale, usikre forudsætninger. Et projekts samfundsøkonomiske overskud afhænger af en række parametre, såsom investeringsomkostninger, brændselspriser, CO 2 -kvotepris, kalkulationsrente, forventet levetid for investeringerne, værdisatte sidevirkninger mv. Når projektet vurderes, angives typisk et centralt skøn, dvs. overskuddet beregnet ud fra de bedst mulige skøn over de indgående parametre og den forventede fremtidige udvikling i disse. Parametrene er behæftet med varierende grader af usikkerhed, ligesom det er forskelligt, hvor følsomt overskuddet er over for ændringer i parametrene. Følsomhedsberegninger bør derfor indkredse og fokusere på de parametre, som på samme tid både er behæftet med stor usikkerhed og har stor betydning for nettonutidsværdien. Eksempler på sådanne vigtige parametre kan typisk være energipriser, CO 2 -kvotepris, værdisatte miljøvirkninger, investerings- og driftsomkostninger samt kalkulationsrente. Som udgangspunkt bør der foretages følsomhedsberegninger med: alternativ kalkulationsrente (f.eks. er 3 pct. benyttet som følsomhed i klimastrategien) ændrede investerings- og driftsomkostninger (f.eks. ±25 pct.) høje og lave priser på brændsler, priser på el, CO 2 -kvoter mm. høje og lave værdisatte sidevirkninger på miljø mm. Alternativt kan der findes skæringsværdier for de enkelte parametre, dvs. den værdi af parameteren, som netop resulterer i et samfundsøkonomisk overskud på nul. Følsomhedsberegningerne bør foretages dels særskilt for hver relevant parameter, og dels ved sammenfald af ekstremer for to eller flere parametre. Man bør samtidig være opmærksom på bånd mellem variationsmulighederne for forskellige parametre, f.eks. at højere oliepriser normalt forplanter sig i varierende grad til andre brændselspriser. 20

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER

ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER KOM GODT I GANG ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af NOx reduktion. Bilagsrapport

Samfundsøkonomisk analyse af NOx reduktion. Bilagsrapport Samfundsøkonomisk analyse af NOx reduktion Bilagsrapport Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 21 2006 Indhold INDHOLD 3 FORORD 7 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Analyse 27. september 2012

Analyse 27. september 2012 27. september 2012. Subsidieringen af privatejede solcelleanlæg Af Jens Hauch Antallet af privatejede solcelleanlæg udbygges kraftigt i 2012, og regeringens målsætning vil være nået ved årsskiftet. I notatet

Læs mere

Fjernvarmeprojekt for Baunebjergskolen, Humlebæk

Fjernvarmeprojekt for Baunebjergskolen, Humlebæk FORELØBIG Fjernvarmeprojekt for Baunebjergskolen, Humlebæk August 2010 Udgivelsesdato Projekt : : 5.august 2010 30.5159.52 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt : : : Thomas Capral Henriksen og Bruno Schädler

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Årslev og Sdr. Nærå

Fjernvarmeforsyning af Årslev og Sdr. Nærå Fjernvarmeforsyning af Årslev og Sdr. Nærå Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning Januar 2013 Opdateret september 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Skjern Papirfabrik A/S

Skjern Papirfabrik A/S Skjern Papirfabrik A/S Projektforslag vedrørende energiforbedringsprojekt, der skal levere overskudsvarme til Skjern Fjernvarme Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 24. juli

Læs mere

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Beregningsmetode til samfundsøkonomiske omkostninger ved virkemidler i klimaplan

Beregningsmetode til samfundsøkonomiske omkostninger ved virkemidler i klimaplan Beregningsmetode til samfundsøkonomiske omkostninger ved virkemidler i klimaplan 14. august 2013 Dette bilag beskriver de væsentligste metodemæssige overvejelser for analyserne af forskellige mulige reduktionsvirkemidler

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn. Nyborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Att. Per Jurgensen 18. oktober 2013 Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev

Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning Januar 2013 Opdateret januar 2014 Fax 65 47 30 03 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser N O T AT 29. februar 2012 J.nr. 3401/1001-4027 Ref. Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser Der er fremlagt en række billiggørelser, der mindsker finansieringsbehovet

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FRA ELOPAK A/S

UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FRA ELOPAK A/S JUNI 2013 LYSTRUP FJERNVARME A.M.B.A UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FRA ELOPAK A/S PROJEKTFORSLAG IHT. VARMEFORSYNIGSLOVEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger

Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger November 1999 Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger November 1999 Omslag: Schultz Grafisk Foto: Søren

Læs mere

Holsted Varmeværk A.m.b.a.

Holsted Varmeværk A.m.b.a. Holsted Varmeværk A.m.b.a. Etablering af solvarmeanlæg og ny akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Januar 2015 Holsted Varmeværk A.m.b.a. Dato 29.januar 2015

Læs mere

Danmarks omkostninger ved reduktion af CO 2. En analyse af de forskellige muligheder

Danmarks omkostninger ved reduktion af CO 2. En analyse af de forskellige muligheder Danmarks omkostninger ved reduktion af CO 2 En analyse af de forskellige muligheder KØBENHAVN 28. OKTOBER 2002 ISBN.: 87-7992-003-9 Udarbejdet af : Anders Kristoffersen Rapporten udgives kun elektronisk.

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML UDKAST Notat Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan

Læs mere

modeludvikling for energiprojekter

modeludvikling for energiprojekter Teknisk-økonomisk modeludvikling for energiprojekter Morten Boje Blarke Civilingeniør M.Sc. Eng. International Energy Planning Ph.D. Bæredygtig Energiplanlægning Adjunkt v/ Inst. for Samfundsudvikling

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

Omfang af dobbeltregulering af CO 2 -udledningerne ved kvoter og afgifter

Omfang af dobbeltregulering af CO 2 -udledningerne ved kvoter og afgifter Omfang af dobbeltregulering af CO 2 -udledningerne ved kvoter og afgifter Arbejdsgruppen om CO 2 - og energiafgifter Marts 2006 1 Indhold FORORD...3 Deltagere...5 SAMMENFATNING OG KONKLUSION...6 1. PRINCIPIELLE

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi jen, rev. 25/10, 2006 (kommentarer slettet 4/6, 2007) 1. Formål og baggrund Basisdokumentet her beskriver de privatøkonomiske forhold i forbindelse med installering

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere