1. Lægemiddelbehandling af høj kvalitet

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Lægemiddelbehandling af høj kvalitet 2 2. Sikre og effektive lægemidler Udvikling af lægemidler 5 4. Godkendelse af lægemidler 6 5. Substitution Parallelimport - markedsføring med samme navn 9 7. Køb og distribution af lægemidler Forfalskede lægemidler - et problem Medicintilskud Rationel farmakoterapi følg nationale og regionale rekommandationer Aktuel lægemiddelinformation Dosisdispensering til de rigtige patienter Forbedret compliance gode projekter efterlyses Effektivt receptsystem Patientsikkerhed gode forslag til opfølgning Indberetningssystem for bivirkninger Off-label ordination ja, men kontrolleret Patientinformation Beskyttelse mod vildledende reklame og markedsføring Selvjustitsaftale orienteringspligt til NSL Åbenhed om samarbejde søg tilladelse Undervisning og kurser 28 1

3 1. Lægemiddelbehandling af høj kvalitet Lægeforeningens lægemiddelpolitik indeholder foreningens holdninger og synspunkter til en række aktuelle spørgsmål på lægemiddelområdet. Formålet er at medvirke til at skabe de bedst mulige rammer og muligheder for lægemiddelbehandling af høj kvalitet i det danske sundhedsvæsen. Lægen har det fulde ansvar for diagnostik og behandling. Lægen skal altid ordinere det lægemiddel, som patienten bør have, vurderet ud fra et lægefagligt synspunkt. Ved lægemiddelbehandling har lægen ansvar for at informere patienten om indikation for lægemidlets anvendelse (sygdomsinformation), om den overordnede virkningsmekanisme og effekt, hvorledes behandlingen skal gennemføres samt give information om bivirkninger. For patienten er det rigtige lægemiddel det produkt, som mest effektivt behandler og afhjælper den pågældende sygdom og/eller sygdomssymptomer med færrest bivirkninger til den laveste pris og derved også mest effektivt kan opfylde det eller de mål for behandlingen, som lægen og patienten sætter for det individuelle forløb. Ordinationsret Retten til at ordinere receptpligtig medicin hænger sammen med kompetencen til at stille en diagnose. Ansvaret skal være entydigt, og det skal være lægens. Det gælder, uanset om det er 1. præparat der ordineres - eller hvis doseringen af patientens 12. præparat ændres. Behandler skal have forstand på, hvad der sker med de andre 11. Det kræver en viden, som normalt kun læger med den lange medicinske uddannelse har. Lovgivningen indeholder de nødvendige bestemmelser for at fastholde et entydigt lægefagligt ansvar samt tilstrækkelige muligheder for at delegere dette ansvar til øvrige sundhedspersoner med henblik på at sikre en fleksibel arbejdstilrettelæggelse under hensyntagen til den enkelte patients sikkerhed. 2

4 2. Sikre og effektive lægemidler Sikre og effektive lægemidler er vigtige forudsætninger for at gennemføre lægemiddelbehandling af høj kvalitet og for at indføre nye og bedre behandlingsmuligheder. Derfor skal lægemidler - som led i en videnskabelig vurdering - bedømmes på deres kvalitet, sikkerhed og effektivitet. Det er således en vedvarende proces, at opretholde og udvikle kvalitetskravene til lægemidler, jf. kravene i den danske og internationale farmakopé. udvikle og dokumentere lægemidlers sikkerhed, herunder postmarkedsføringsundersøgelser både med henblik på ønsket effekt og bivirkninger udvikle og dokumentere lægemidlers effektivitet, herunder relevante sammenligninger med gængs terapi på området Dokumentation for lægemidlers sikkerhed og effektivitet fremkommer primært gennem afprøvning af lægemidler på mennesker, der som hovedregel bør være udformet som kontrollerede kliniske undersøgelser. Det er både operationelt og etisk korrekt at gennemføre randomiserede undersøgelser på alle patientkategorier. Det anses for uetisk og uretfærdigt at unddrage patientkategorier herfra. Det gælder også patienter med svære, dødelige sygdomme og akut inhabile patienter i henhold til de videnskabsetiske komiteers retningslinjer. Akut inhabile patienter Fælles for de patientgrupper, der ikke selv er i stand til at give et samtykke, men kræver behandling her og nu, er, at dødeligheden er meget høj. For patienter med f.eks. hjertestop, meningitis, chok eller er svært tilskadekomne er dødeligheden fra 10 til 80 %. Den kan kun bringes ned, hvis behandling kan iværksættes umiddelbart, og der udvikles nye behandlingsmetoder. Derfor er lægemiddelforskning meget vigtig for behandlingen af fremtidige akut syge patienter, og det bør sikres, at den akut inhabile patient kan deltage i kliniske lægemiddelforsøg uden forudgående samtykke. Gennemførsel af non-interventionsforsøg kan medvirke til at belyse lægemidlers effektivitet i den daglige kliniske praksis, sammenlignet med resultater i de kontrollerede forsøg. Noninterventionsforsøg kan således medvirke til at kvalitetssikre anvendelsen af lægemidler under normal brug og bl.a. give viden om lægernes anvendelse af lægemidler, viden om patienternes faktiske håndtering af ordinerede lægemidler og være et element i overvågningen af lægemiddelsikkerheden. 3

5 Godkendelsesordning for non-interventionsforsøg 1 Non-interventionsforsøg skal efter nugældende regler ikke anmeldes eller godkendes af en offentlig myndighed. For at sikre klare rammer, åbenhed og større fokus på disse forsøgs vidensmæssige og videnskabelige potentiale bør der i Lægemiddelstyrelsens regi etableres en offentlig godkendelsesordning af non-interventionsforsøg. Non-interventionsforsøg skal have et videnskabeligt formål. Forsøgene må ikke tilskynde til, at der anbefales, ordineres, købes, leveres eller sælges et bestemt lægemiddel. En godkendelsesordning skal medvirke til at sikre dette. En godkendelsesordning skal også ses i lyset af, at flere nye lægemidler godkendes med krav om efterfølgende gennemførsel af en risikomæssig vurdering af det nye lægemiddel, efter at det er blevet tilgængeligt i praksis. En godkendelsesordning vil sikre, at den efterspurgte risikovurdering lever op til videnskabelige krav. 1 Non-interventionsforsøg (ikke interventionsforsøg) er, jf. bekendtgørelse om kliniske forsøg med lægemidler på mennesker (nr. 744 af 29/6 2006): En undersøgelse hvor lægemidlet eller lægemidlerne ordineres som normalt i overensstemmelse med betingelserne i markedsføringstilladelsen. Beslutningen om at ordinere det pågældende lægemiddel er klart adskilt fra beslutningen om at inkludere patienten i undersøgelsen. Selve behandlingen sker ikke i henhold til en undersøgelsesprotokol, men følger almindelig praksis. Der foretages ingen ekstra diagnostiske eller kontrolmæssige procedurer, og der skal anvendes epidemiologiske metoder til at analysere de indsamlede data. 4

6 3. Udvikling af lægemidler Jo større udbud af innovative lægemidler, jo bedre muligheder for lægemiddelbehandling af høj kvalitet på flere sygdomsområder. Derfor skal der sikres en stadig udvikling af lægemidler på et højt fagligt og videnskabeligt niveau, herunder også lægemidler til mindre sygdomsgrupper og børn. Udvikling og kvalitetssikring af lægemidler gennemføres i et samarbejde mellem lægemiddelindustri og læger eller i offentligt regi alene. Den offentlige forskning er særlig vigtig i forhold til bl.a. udvikling af lægemidler til patientgrupper, hvor lægemiddelindustrien af forretningsmæssige årsager fravælger fokus og indsats. Det gælder f.eks. udvikling af lægemidler (orphan drugs) til behandling af patienter med sjældne sygdomme. National og international offentlig forskning i udvikling og kvalitetssikring af lægemidler skal styrkes og som udgangspunkt gennemføres på vilkår, der kan matche den privat etablerede og finansierede forskning. Ny aftale om samarbejde mellem læger og lægemiddelindustri om kliniske lægemiddelforsøg og non-interventionsforsøg Alt samarbejde mellem læger og lægemiddelindustri om kliniske lægemiddelforsøg og non-interventionsforsøg skal gennemføres på en sådan måde, at parterne optræder klart adskilte og uafhængige af hinanden, således at pressionsmuligheder og afhængighedsforhold kan udelukkes såvel videnskabeligt, juridisk og økonomisk. Samarbejdet skal bygge på gensidig respekt og anerkendelse. Alle samarbejdsrelationer skal være omgivet af åbenhed og gennemsigtighed parterne imellem. Det er hovedprincipperne i en ny samarbejdsaftale mellem Lægeforeningen og Lægemiddelindustriforeningen, der forventes indgået i foråret Aftalen skal sikre en høj etisk standard og klare aftaler i samarbejdet. Forskning, udvikling og anvendelse af genterapi skal foregå under tilsvarende vilkår som ved lægemidler, idet de midler, hvormed genterapi udøves, i almindelighed opfattes som lægemidler, da ændringer i legemscellernes genetiske materiale sker ved tilførsel af DNA-holdige plasmider eller lignende. For at lægemiddelvirksomhederne kan gennemføre en målrettet indsats mod at forebygge risiko for fejl i sundhedspersonalets håndtering af lægemidler allerede i forbindelse med udviklingen af lægemidler (herunder f.eks. emballagelighed, navnelighed, labelsmisforståelser, information) er der behov for at styrke vidensdelingen mellem industri og sundhedspersoner om patientsikkerhed, patientsikkerhedsprincipper og medicineringsfejl. 5

7 4. Godkendelse af lægemidler Kravene til lægemidlers kvalitet, sikkerhed og effektivitet samt kravene i forbindelse med udviklingen af lægemidler vil kun få den ønskede effekt, hvis det sikres, at borgere og patienter udelukkende har adgang til godkendte lægemidler. Nye lægemidler skal godkendes så hurtigt som muligt med henblik på at komme patienterne til gode, men det er afgørende, at de basale krav vedrørende kvalitet, effekt og sikkerhed ikke slækkes. Kun godkendte lægemidler må markedsføres. Derfor skal der via European Medicines Agency (EMA) fortsat arbejdes med videreudvikling af guidelines for lægemiddelafprøvninger, således at de mest relevante metoder til testning af lægemidler, herunder effektparametre, vurderes og udvikles. Lægemidler, der ikke er bedre ("non-inferiority") end allerede markedsførte lægemidler (dvs. ingen krav om obligatorisk "superiority") skal fortsat kunne godkendes med henblik på øget konkurrence og prisfastsættelse. Godkendelse af lægemidler skal foretages af en offentlig instans for at sikre en uafhængig og uvildig bedømmelse. Lægeforeningen er opmærksom på, at Lægemiddelstyrelsen fungerer som en statsfinansieret uafhængig kontrol- og serviceorganisation, men med gebyrindtægter for godkendelse af lægemidler. Naturlægemidler nej tak Lægeforeningen anbefaler generelt ikke anvendelse af naturlægemidler. Det er Lægeforeningens vurdering, at brug af naturlægemidler i bedste fald er uskadeligt og med udokumenteret effektivitet - i værste fald sundhedsskadeligt. Dertil kommer, at der pålægges patienten urimelige udgifter ved eventuelt køb af naturlægemidler. Naturlægemidler er omfattet af EU-direktivet om lægemidler, men der er meget vigtige undtagelser. Undtagelserne består først og fremmest i godkendelsesproceduren, idet præparatets effektivitet ikke behøver at være dokumenteret i randomiserede kliniske undersøgelser. Forskellen på godkendelsesprocedure skal tydeliggøres, da det er afgørende, at hverken medicinalpersoner eller lægfolk får indtryk af, at godkendelse af et naturlægemiddel indebærer dokumentation for en effekt eller sikkerhed for uskadelighed. Lægemiddelstyrelsen skal som varetager af funktionen med godkendelse af naturlægemidler sikre dette. Der bør ikke gives offentlige tilskud til indkøb eller brug af naturlægemidler, da der ikke foreligger det nødvendige evidensgrundlag for anvendelsen heraf. 6

8 5. Substitution Substitution betyder udskiftning af et godkendt lægemiddel til et andet godkendt lægemiddel med forventet tilsvarende effekt og bivirkninger. Generisk substitution indebærer, at de to lægemidler indeholder helt samme virksomme lægemiddelstof (synonympræparater). Analog substitution indebærer, at de to lægemidler indeholder forskelligt lægemiddelstof (analoge præparater). Både synonympræparater og analoge præparater er en vigtig del af udbuddet af lægemidler. Synonympræparater virker prisstabiliserende og har ofte formået original-producenten til at reducere prisen. På denne måde sikres befolkningen en billig adgang til mange værdifulde lægemidler. Substitution øger kompleksiteten i medicineringsprocessen og indebærer en øget risiko for complianceproblemer særligt ved hyppige præparatskift. Patientsikkerhedsmæssigt er der behov for: at fremme øget automatisering og forenkling af medicineringsprocessen under hensyntagen til substitution f.eks. ved dosisdispensering (se afsnit herom) øget viden om substitution (sundhedspersonale og patienter) øget viden om fejl som følge af substitution udbredelse af medicinafstemning og medicingennemgang (forebyggelse af fejl som følge af substitution) Valg af synonympræparat skal foretages af læge eller apotek, mens valg af analogpræparat kun skal foretages af lægen, idet analog substitution kan indebære risiko for ældre og f.eks. patienter med lever- og nyreinsufficiens ligesom der kan være store forskelle på potentialet for interaktioner. Forudsætning for at foretage substitution er, at læger og apoteker har opdaterede elektroniske oplysninger om præparater og priser. 7

9 Generisk ordination gennemfør pilotprojekt Generisk ordination betyder, at lægen skriver det generiske navn (lægemiddelstoffets navn) på recepten i stedet for handelsnavnet. Herefter er det op til apoteket at udlevere det billigste lægemiddel inden for den pågældende substitutionsgruppe. En ordning, hvor generisk ordination indføres som et supplement til det nuværende system med generisk substitution, kan medvirke til at sikre befolkningen adgang til billige lægemidler. En forudsætning for indførelse er, at lægemidlets generiske navn får en så fremtrædende plads på pakningen, at navnet let kan ses. Generisk ordination indeholder patientsikkerhedsmæssige problemstillinger og vil på grund af nogle indholdsstoffers vanskeligt håndterbare navne være en udfordring både for læge, patient og apotekspersonale. På denne baggrund er det anbefalingen, at der gennemføres et pilotprojekt til afklaring af fordele/ulemper ved generisk ordination i praksis. Det foreslås, at den lægelige deltagelse i projektet skal være frivillig, og at ikke alle lægemidler omfattes, men at Lægemiddelstyrelsen opstiller en liste med præparater/indholdsstoffer, hvor generisk ordination giver mening og er praktisk anvendelig. Og at denne liste bliver let tilgængelig og praktisk anvendelig for de deltagende læger og apoteker gerne elektronisk. 8

10 6. Parallelimport markedsføring med samme navn Parallelimport af lægemidler er en mulighed som følger EU s bestemmelser om varernes fri bevægelighed over landegrænserne. Parallelimport medvirker ikke til udvikling af nye lægemidler, men parallelimport har dog medført lavere medicinudgifter for såvel forbrugeren som for de offentlige kasser. Adgang til parallelimporterede lægemidler skal derfor sikres. I praksis markedsføres det samme lægemiddel i nogle tilfælde under forskellige navne i forskellige europæiske lande. Ved parallelimport kan der opstå tilfælde, hvor samme lægemiddel i Danmark markedsføres under forskellige navne, hvilket kan give anledning til usikkerhed og være forbundet med administrative problemer for både læger og apoteker. Derfor skal parallelimportørerne pålægges at markedsføre deres produkter under det samme navn, som de direkte importører markedsfører de tilsvarende produkter under i Danmark. Parallelimportørerne skal som sælgere af højteknologiske produkter leve op til deres informationsansvar over for både læger og apotekere. Hvis parallelimportørernes produkter forhandles gennem apoteker, skal der være en fornuftig balance - bagatelgrænse - for apotekets substitution til det pågældende produkt - for at undgå for hyppige præparatskift. Så længe importørerne kan leve op til de gældende krav om kvalitet, effektivitet og sikkerhed, er den øgede konkurrence positiv. 9

11 7. Køb og distribution af lægemidler Som patient skal man kunne stole på, at relevante lægemidler er tilgængelige på det danske marked, og at den medicin, som man køber, er den ægte vare uforfalsket og i den korrekte styrke. Patienterne skal have adgang til billige og effektive lægemidler, der håndteres under sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold. Forudsætningen er en sikker distribution, forsyningspligt for alle apoteker, administration af medicintilskudssystemet og tilgængelighed uden for almindelig åbningstid. Håndkøb behov for information Selvmedicinering med håndkøbsmidler er primært egnet ved korterevarende, banale og for lægmand eller farmaceut let genkendelige helbredsforstyrrelser. For lægemidler, der sælges i håndkøb, skal der principielt gælde de samme regler som for receptpligtige lægemidler. Derfor er det et krav, at præparatets sikkerhed og effektivitet i håndkøbssituationen er tilstrækkeligt dokumenteret, samt at anvendelsen af præparatet bygger på evidensbaseret viden. De offentlige myndigheder bør følge udviklingen i salg og anvendelse af håndkøbslægemidler nøje, herunder salg af lægemidler uden for apotekerne, ligesom myndighederne må påtage sig at informere om lægemidler og deres anvendelse som modvægt mod markedsføringsindsatsen fra lægemiddelindustriens side. Ved køb af lægemiddel i håndkøb skal det sikres, at borgerne får tilstrækkelig viden om lægemidlets korrekte anvendelse, risici for mulige bivirkninger samt advarsler ved forkert brug. Med internettet er der også etableret en række internetbaserede udbydere af lægemidler. Lægemiddelbestilling via telefon, telefax og internet og efterfølgende postforsendelse er tilladt fra EU-lande samt Island, Norge, Schweiz og Lichtenstein. Internetbestilling fra andre lande er ulovlig. Der er oprettet flere danske overvejende apoteksbaserede internetbestillingscentraler. Fordelene ved medicinbestilling via internettet er, at det er nemt at komme i kontakt med salgsstedet, det bliver nemmere at importere fra udlandet og eventuelle prisforskelle kan udnyttes maksimalt. Ulemperne kan være forskelle i sortiment eller lægemidlernes nøjagtige sammensætning. Der gives ikke tilskud, ligesom der heller ikke ydes administrativ erstatning ved lægemiddelskader. Der er også risiko for evt. utilsigtet ulovlig import. 10

12 8. Forfalskede lægemidler et problem Forfalskede lægemidler er lægemidler, som ikke indeholder det aktive lægemiddelstof, hvor indholdet af det aktive lægemiddelstof er i en forkert mængde, eller hvor lægemidlet direkte indeholder skadelige stoffer. I Danmark er fænomenet hidtil kun fundet gennem ulovlig import af lægemidler via internettet eller fra udlandet ikke i den legale forsyningskæde. Antallet af beslaglagte forfalskede lægemidler både i Danmark og EU viser, at der er grund til at være betænkelig ved patienternes tiltagende lægemiddelbestilling via internettet, specielt den manglende information, lån og evt. videresalg til bekendte osv. Der har dog været en stagnering i privates import af ulovlige lægemidler i 2009, hvilket måske kan tillægges gennemførte oplysningskampagner. Der er samtidig grund til at anerkende og bakke op om de danske myndigheders etablerede fælles samarbejde på området, samt det internationalt etablerede EU-samarbejde. Samarbejder, der udover at beslaglægge forfalskede lægemidler og forfølge udbydere af forfalskede lægemidler, også bør se på mulighederne for at forebygge udbredelsen af forfalskede lægemidler f.eks. gennem mærkning af lægemidler. Kontinuerlig informationsindsats Der er et kontinuerligt behov for at fremme kendskabet hos patienter og sundhedspersoner til lægemiddeldistribution, herunder køb af lægemidler via nettet eller i udlandet og herunder risikoen for at få forfalskede lægemidler gennem køb på internettet. 11

13 9. Medicintilskud Det skal være økonomisk muligt for alle patienter at få den rigtige lægemiddelbehandling. Dette skal være grundlaget for etablering af et tilskudssystem, som samtidig skal være enkelt og forståeligt samt let administrerbart. Det etablerede behovsafhængige tilskudssystem, der i særlig grad tilgodeser patienter med et stort medicinbehov, har en fordelingsmæssig hensigtsmæssig profil. Samtidig ydes der kun tilskud til lægemidler med en sikker og værdifuld terapeutisk effekt på en velafgrænset indikation. Og endelig skal lægemidlets pris stå i et rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi med henblik på at sikre de sundhedsmæssige forhold under størst mulig hensyntagen til rationelle farmakoterapeutiske forhold. Ud over den generelle tilskudsordning er det væsentligt, at læger på let og enkel vis kan ansøge Lægemiddelstyrelsen om individuelle tilskud til særligt berettigede patienter (enkelttilskudsordning, forhøjet tilskud, kronikertilskud, terminaltilskud). Støtte til Medicintilskudsnævnets revurderingsproces Tilskuddet til medicin skal grundlæggende fastsættes på basis af prisen på det billigste synonyme lægemiddel i tilskudsgruppen. Hvis lægen og patienten i samråd vælger et dyrere lægemiddel, skal patienten selv dække prisdifferencen, hvilket alt andet lige betyder, at det overvejende forbrug flyttes over på det billigste lægemiddel i gruppen. Priskonkurrencen skærpes, da det i praksis bliver umuligt at sælge lægemidler, der er markant dyrere end de andre produkter i tilskudsgruppen, og derfor vil priserne nærme sig hinanden på et lavere prisniveau. Lægemiddelstyrelsen gennemførte på Medicintilskudsnævnets anbefaling en ændring af tilskudsordningen til hjerte-karlægemidler i Formålet med ændringen er, at patienter med forhøjet blodtryk eller anden hjerte-karsygdom kan behandles med billigere medicin med samme effekt. Det efterfølgende medicinforbrug på området viser, at nye patienter i langt højere grad sættes i behandling med de billigere lægemidler, samt at en betydelig del af allerede behandlede patienter omstilles til de billigere lægemidler. Lægerne vælger på denne baggrund således overvejende at udskrive de mest fornuftige lægemidler set i forhold til pris og virkning og der er grundlag for at konkludere, at en koordineret indsats, hvor tilskudssystem og nationale rekommandationer trækker i samme retning, også vil udmønte sig i rationel lægemiddelbehandling. Der er på denne baggrund al mulig grund til, at Medicintilskudsnævnet fortsætter sin planlagte gennemgang af de forskellige lægemiddelområder. 12

14 10. Rationel farmakoterapi følg nationale og regionale rekommandationer Det følger af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, at sundhedspersonen/lægen under udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v. Heri ligger, at lægen i sit præparatvalg ud over sit faglige ansvar også skal tage hensyn til de omkostninger, som for patienten er forbundet med ordinationen af forskellige lægemidler. Læger skal ordinere rationelt. Med udgangspunkt i den enkelte patient skal lægen ordinere de mest effektive lægemidler med de færreste bivirkninger til den laveste pris. Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) har udarbejdet en række redskaber, der gør det muligt for læger at ordinere rationelt, herunder bl.a. månedsblad, hjemmeside med præparatanmeldelser, undervisning, rekommandationsliste, statistikregistret Ordiprax samt et udstrakt samarbejde med de regionale lægemiddelkonsulenter. IRF s rekommandationsliste er en vejledende national liste over, hvilke lægemidler de praktiserende læger skal vælge. Et redskab der kan gøre valget af medicin forholdsvis overskueligt og objektivt, når lægen står med en række lægemidler, der hjælper på samme sygdom. Listen og de tilhørende anbefalinger bygger på videnskabelige undersøgelser og tager udgangspunkt i forholdet mellem effekt og bivirkninger. IRF samarbejder med et netværk af læger, farmaceuter og sygeplejersker, der er ansat som regionale lægemiddelkonsulenter (RLKE) i de enkelte regioner. IRF støtter de regionale lægemiddelkonsulenter med at udbrede kendskabet til som elektronisk viser regionernes forslag til førstevalg af lægemidler i almen praksis. Listen er udarbejdet i samarbejde mellem IRF og regionerne. Det er forventningen, at redskaberne kontinuerligt ajourføres og udvikles, og at de praktiserende læger anvender dem. IRF har i de 10 år, som instituttet har eksisteret, haft de alment praktiserende lægers lægemiddelanvendelse som primær opgaveområde. Det er positivt, at IRF nu har meldt ud, at instituttet vil rette fokus også på sygehusområdet. Danske Regioners indførsel af en ny struktur for brug af dyr sygehusmedicin kan også blive et vigtigt og rationelt tiltag. I spidsen for den nye struktur står Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), der ved hjælp af faglige udvalg, fælles behandlingsvejledninger og rekommandationslister skal skabe konsensus og forpligtigende rammer på klinisk niveau for anvendelse af dyr sygehusmedicin på tværs af regioner og sygehuse. Det forudsættes at arbejdet i RADS koordineres med arbejdet i de regionale lægemiddelkomiteer. Lægemiddelkomiteerne er et vigtigt led i bestræbelserne på at opnå den mest rationelle farmakoterapi. Samtidig må lægemiddelkomiteernes arbejde anses for at være en meget givende og udbytterig uddannelse i nødvendig klinisk farmakologi. 13

15 Samme basisliste primær og sekundær sektor Ud over indførsel af den rationelle farmakoterapi på sygehusene skal det stærkt anbefales, at RADS i sine rekommandationer og anbefalinger mv. medtænker patientens videre lægemiddelbehandling efter endt sygehusbehandling. I dag opnår sygehusene via Amgros og lægemiddelvirksomhederne store rabatter på lægemidler, som i den efterfølgende behandling i primærsektoren ikke er den mest rationelle. Det betyder, at patienten efter udskrivning skal omstilles til et nyt billigere lægemiddel ved egen læge. Denne omstilling kan undgås, hvis sygehusets lægemiddelordination følger samme rekommandationsliste som primærsektoren til fordel for både patient og egen læge og med en samlet samfundsøkonomisk gevinst til følge. Det er uacceptabelt, at lægemiddelvirksomhederne ved at udnytte den særlige Amgros konstruktion og den offentlige økonomistruktur (sygehus, sygesikring og patienternes egenfinansiering) kan sikre sig en samlet økonomisk gevinst. 14

16 11. Aktuel lægemiddelinformation En forudsætning for rigtig anvendelse af lægemidler er blandt andet, at lægen har nem adgang til komplet og let tilgængelig information om lægemidler, herunder tilskudsklausuler til lægemidler med klausulerede tilskud samt oplysninger om patientens aktuelle forbrug af lægemidler. Væsentligst er udviklingen af det fælles medicinkort (FMK), som afløser for den personlige elektroniske medicinprofil (PEM en). Et velintegreret FMK i de eksisterende elektroniske systemer (primær/sekundær) med adgang til patienternes helt aktuelle medicindata vil være et absolut kvantespring til at højne kvaliteten i lægemiddelbehandlingen, sikre medicineringen gennem hele patientforløbet og reducere antallet af medicineringsfejl. Forudsætningen for at FMK indeholder aktuelle medicindata er, at alle, der har adgang til at ændre i FMK det vil sige giver patienten nyt medicin, giver mere medicin eller seponerer medicin anvender FMK. Det gælder som informationsredskab og beslutningsstøtte i forbindelse med ændring, og det gælder ikke mindst som notering for den besluttede ændring, således at FMK altid er aktuel og opdateret i forhold til det videre forløb. Støt op om implementering og anvendelse af FMK FMK er udviklet med henblik på teknisk integration i de regionale IT-systemer, lægevagtsystemet samt lægesystemerne i øvrigt. Der er tale om en væsentlig kvalitetsforbedring af de eksisterende systemer og derfor god grund til, at regionale og lokale parter støtter op om den videre udvikling og implementering af FMK. På arbejdspladsniveau bliver kodeordet høj disciplin i forhold til at indføre alle medicinændringer i FMK. Derfor bør sundhedspersonalet ved overgang til drift kende FMK, have let adgang til FMK, have nemt ved at anvende FMK samt også lyst til at anvende FMK. Heri ligger bl.a. en stor ledelsesopgave. Der er dog ingen tvivl om, at det vil være en indsats, der lønner sig for alle, f.eks. i forbindelse med akutte indlæggelser på sygehus eller ved første besøg hos egen læge efter indlæggelse. FMK vil ubetinget styrke et sammenhængende sundhedsvæsen. Aktuel information om de enkelte lægemidler og deres mest hensigtsmæssige anvendelse er et centralt redskab i forhold til lægemiddelbehandling af høj kvalitet. Informationen skal være uvildig og vidensbaseret og derfor også uafhængig og neutral i forhold til særinteresser, herunder økonomiske interesser. Informationen skal baseres på et aktuelt fagligt grundlag, som er bredt accepteret. Informationen skal være sammenhængende og skal indeholde behandlingsmæssige anbefalinger og anbefalinger om præparatvalg. 15

17 Afløser for Infomatum A/S skal findes Efter likvidation af selskabet Infomatum A/S, der hidtil har forsynet det danske sundhedsvæsen med aktuel lægemiddelinformation via medicin.dk (elektronisk og i bogform) er det op til lægemiddelindustri, arbejdsgivere og myndigheder, fortsat at sikre læger adgang til aktuel uvildig lægemiddelinformation. Den fremtidige lægemiddelinformation kan med fordel videreføres med udgangspunkt i Infomatum A/S s virksomhed og produkter. Udover medicin.dk (i elektronisk og i bogform) er der udarbejdet elektroniske beslutningsstøttesystemer, der ligger klar til integrering i bl.a. lægesystemer. Det er vigtigt, at disse funktioner beholdes, udnyttes og videreudvikles. Der bør stilles beslutningsstøtte til rådighed i de elektroniske ordinationssystemer, så lægerne advares, hvis de er i færd med at ordinere helt forkerte doser på fx morfin, insulin, warfarin og kemoterapi. Ideelt set bør ordinationssystemerne også kunne beregne ækvipotente doser af analoge lægemidler og på den måde fremme sikker analog substitution i sektorskiftet. Den nationale interaktionsdatabase vil i et integreret samspil med FMK kunne skabe overblik over patientens samlede lægemiddelordinationer, herunder risiko for eventuelle interaktioner. Databasen er et vigtigt redskab for lægen til at ordinere den rigtige behandling. Der er behov for en videreudvikling af databasen med hensyn til den praktiske operationalitet, ligesom der efterlyses opdatering af indholdet i forhold til en række farmakodynamiske interaktioner samt nye lægemidler. 16

18 12. Dosisdispensering til de rigtige patienter Dosisdispensering er et hensigtsmæssigt redskab, der særligt for ældre patienter åbner mulighed for bedre efterlevelse af medicinordinationer, minimering af risiko for fejlmedicinering og dermed også reducerede medicinudgifter. I forbindelse med anvendelse af dosisdispensering er det vigtigt at holde sig for øje, at dosisdispensering ændrer radikalt på selve medicingivningsprocessen og på samarbejdet mellem læge, apotek, patient og hjemmepleje. Ved indførelse af dosisdispenserede lægemidler til især ældre mennesker, der hidtil har fået deres lægemidler ophældt af en hjemmesygeplejerske, mistes den vigtige kliniske observation og omsorg for patienten. Derfor er det nødvendigt at overveje grundigt, hvorvidt forhold som dette samt den praktiserende læges overblik over patientens aktuelle medicinforbrug opvejer fordele ved dosisdispensering. Det er dog ikke anderledes end, at en læge fortsat kan rekvirere en hjemmesygeplejerske til patienten, hvis lægen finder behov herfor. Der er behov for at fremme afklaring af barrierer mod maskinel dosisdispensering og implementering af dosisdispensering til de rigtige patienter. Samtidig er det vigtigt at forebygge de almindeligste fejl opstået i forbindelse med dosisdispensering bl.a. ved analyse gennem Dansk Patientsikkerhedsdatabase. 17

19 13. Forbedret compliance gode projekter efterlyses Compliance er et udtryk for graden af overensstemmelse mellem patientens faktiske medicinindtagelse og den ordinerede behandling. Kun omkring en tredjedel af patienterne følger ordinationen fuldt ud, mens de øvrige to tredjedele enten kun tager en del af den ordinerede medicin eller slet ikke tager medicinen. Compliance for kroniske patienter er ca. 50 %. Patienter husker ofte kun mellem en tredjedel og halvdelen af lægens oplysninger, hvilket kan medføre ubevidst brug af lægemidler, og patienter mangler ofte forståelse af, hvad lægemiddelbehandlingen indebærer særligt de ældre patienter, der indtager meget medicin. Der er i de seneste år oparbejdet en betydelig vidensmængde om compliance. Overordnet er der forskellige grupper af tiltag, der har vist sig at kunne øge patienternes compliance: Patientskoler og struktureret patientinformation Forenklet dosering, doseringshjælpemidler, dosisdispensering og påmindelser Forbedret kommunikation mellem patient og læge fx ved træning af lægens kommunikationsevner og delagtiggørelse af patienten i sygdomsbehandlingen Reduktion af patienternes udgifter til lægemidlet f.eks. ved generisk substitution eller valg af tilskudsberettigede lægemidler. Reduktion i antallet af ordinerede lægemidler og antallet af doseringstidspunkter samt valg af præparater med lang virkningsgrad. Der er nu behov for at identificere og omsætte gode projekter til drift. Konsultationer om medicinforbrug Patienter ønsker en ligeværdig dialog omkring lægemiddelbehandlingen. Læger bør have en rutinemæssig dialog med patienterne om, i hvilken grad de har fulgt ordinationen. Ved lav compliance bør årsagerne diskuteres. Ordinationer bør aftales i samråd med patienten og med lydhørhed for patientens ønsker og livsbetingelser samt de teknologiske muligheder for at understøtte compliance. Der bør indføres konsultationer i almen praksis, der udelukkende drejer sig om patienternes medicinforbrug. 18

20 14. Effektivt receptsystem Når læge og patient er enige om lægemiddelbehandlingen, oversendes ordinationen elektronisk (Edifact-recept) til receptserver. Lægen kan efter patientens ønske vælge at udfærdige en papirrecept (printudskrift), hvilket sker i ca. 40% af alle tilfælde. Antallet af papirrecepter bør minimeres. Håndskrevne recepter bør være en absolut undtagelse. Ca. 95% af alle recepter ordineres af praksislæge/speciallæge i primærsektoren og de resterende 5% af hospitalslæger. Apoteket kontrollerer i henhold til lov herom, om recepten er udfærdiget i overensstemmelse med reglerne samt opfanger eventuelle fejl og misforståelser opstået ved receptens affattelse. Apoteket er samtidig ansvarlig for udlevering af det ordinerede lægemiddel til de rigtige patienter. Receptsystemet skal være effektivt, hvilket bl.a. kræver, at det skal være let tilgængeligt, let at betjene, forståeligt og rigtigt. Det skal med andre ord være svært at begå fejl. Endelig skal systemet være driftsikkert og hurtigt, således at der ikke opstår unødige forsinkelser i forhold til udleveringen af det ordinerede lægemiddel til det ønskede tidspunkt. Datakvaliteten skal være høj bl.a. i forhold til levering af data til f.eks. FMK/PEM. En fælles undersøgelse foretaget af Danmarks Apotekerforening og Lægeforeningen i efteråret 2008 viste, at det er umådelig sikkert at få udskrevet recept og få udleveret medicin på et dansk apotek. Der bliver dagligt udskrevet over recepter af danske læger, hvoraf den systematiske kontrol på danske apoteker forhindrer 7 daglige tilfælde af potentielt skadelig virkning af medicin svarende til 0,007 %. Sæt gyldighedsdato på recepter En mindre del af alle recepter bliver aldrig effektueret, da patienterne vælger ikke at indløse den udstedte recept. Det indebærer en risiko for at patienter ved indløsning af nye recepter får udleveret medicin i forhold til den gamle uafhentede recept, og dermed får den forkerte medicin. Uafhentede recepter fremgår af PEM en i 2 år. For at højne patientsikkerheden i forbindelse med udlevering af medicin foreslås, at der indføres et afkrydsningsfelt på recepterne, hvor læger kan angive en gyldighedsdato (7 dage, 3 måneder, 1 eller 2 år), hvorefter recepten udgår. Hvis der ikke er angivet en gyldighedsdato gælder de nuværende regler. Lægevagtsrecepter bør ikke gælde mere end 7 dage. 19

21 15. Patientsikkerhed gode forslag til opfølgning Indberetninger til det nationale indrapporteringssystem for utilsigtede hændelser på landets sygehuse viser fortsat, at størstedelen af alle indberetninger omhandler medicineringsfejl. Typiske fejl er: - patienter, der ikke modtager den medicin, de skulle have haft - patienter, der får forkert dosis - patienter, der modtager en anden patients medicin - patienter, der modtager den forkerte type medicin Dansk Selskab for Patientsikkerhed har bl.a. med udgangspunkt i erfaringerne fra det nationale indrapporteringssystem udarbejdet rapporten Et patientsikkerhedsperspektiv på medicinering i Danmark 2009 med tilhørende forslag til fremme af sikker medicinering. Det fastslås bl.a., at der er behov for at implementere kendt viden om problemer i medicineringsprocessen til at fremme sikre arbejdsgange, fokus på ro, orden og ergonomi omkring medicinhåndtering, fokus på både effekt og sikkerhed ved udvikling, afprøvning og indkøb af medicinsk udstyr, hvor eksempelvis den ekstremt store forskellighed ved infusionspumper udgør et sikkerhedsmæssigt problem. Da det typisk er de farligste lægemidler, der indgives via pumpe, udgør det et særligt risikoområde. Selskabets forslag bør følges bredt op i det danske sundhedsvæsen. 20

22 16. Indberetningssystem for bivirkninger De fleste lægemidler har bivirkninger, dvs. en utilsigtet reaktion, der indtræder ved normal dosering. Det afgørende for igangsættelse af en lægemiddelbehandling er forholdet mellem terapeutisk effekt og bivirkningerne, den såkaldte benefit/risk ratio, der skal vurderes i forhold til den konkrete indikation. Således kan der accepteres en større risiko for bivirkninger hos patienter med alvorlige sygdomme og højt potentiale for terapeutisk effektivitet. Bivirkningsrisikoen hos personer med godartede, selvlimiterende tilstande bør være meget lille. Patienter har mulighed for at indberette bivirkninger, og læger har pligt til at indberette bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. Pligten gælder kun de første to år, efter at lægemidlet er markedsført. Herefter skal læger fortsat indberette alvorlige og uventede bivirkninger. Bivirkningsrådet skal være en væsentlig aktør i forhold til at øge kvaliteten af den samlede bivirkningsovervågning, til at fremme forebyggelsen af lægemiddelbivirkninger og til en mere sikker anvendelse af lægemidler. Bivirkninger skal indgå som en naturlig del af kvalitetssikringen i relevante faglige sammenhænge. Indberet bivirkninger det nytter! Den nationale handlingsplan for indberetning af bivirkninger er under hastig gennemførsel med en række aktiviteter, der gør det let for læger at indberette bivirkninger med Lægemiddelstyrelsen som omdrejningspunkt både i forhold til kommunikation med læger og virksomheder og som konstruktiv opfølger på de indkomne indberetninger. Gennemførsel af handlingsplanen kan medvirke til mere sikre lægemidler og højere patientsikkerhed under forudsætning af, at både patienter og læger indberetter bivirkninger. Derfor indberet bivirkninger, det nytter. 21

23 17. Off-label ordination ja, men kontrolleret Som patient ønsker man at få en behandling, hvor risiko er afvejet i forhold til effekt. Denne afvejning foretages af myndighederne ved godkendelse af lægemidlet til en bestemt indikation. Den ansøgende lægemiddelvirksomhed ejer den givne indikation. For lægemidler, som har været på markedet i lang tid, findes jævnligt nye indikationer, der ikke godkendes, jf. at lægemiddelvirksomheden ikke ønsker at ansøge herom, men som på baggrund af den praktiske erfaring med anvendelse lægemidlet alligevel må vurderes som en faglig forsvarlig indikation. Off-label ordination betyder, at lægemidlet ordineres uden for den godkendte indikation, ved at lægemidlet anvendes til behandling af et andet formål end det godkendte som f.eks. anvendelse af mavesårsmedicinen Cytotec til igangsætning af fødsel, eller ved at lægemidlet anvendes i andre doseringer end de godkendte indikationer. Særligt i sidstnævnte tilfælde skal lægen være meget omhyggelig med observationer, journalføring mv. Off-label ordination er en naturlig del af lægens frie ordinationsret. Det er fornuftigt at udnytte lægemidlers positive virkninger uanset godkendt indikation, så længe effekten er større end risikoen, og så længe at ordinationen er rationel. Der er dog grund til at være meget opmærksom på, hvor den faglige grænse for anvendelse af lægemidlet er, og at der ikke sker et utilsigtet indikationsskred, hvor lægemidler anvendes med for stor risiko. Derfor er der grund til en løbende faglig debat om off-label anvendelse af lægemidler. 22

24 18. Patientinformation Lægen har ansvar for at informere patienten om indikation for lægemidlets anvendelse (sygdomsinformation), om den overordnede virkningsmekanisme, hvorledes behandlingen skal gennemføres samt information om mulige bivirkninger. Patienten har ligeledes muligheder for at orientere sig på sundhed.dk samt via PEM en. Apoteket supplerer ved udlevering af den af lægen givne information. Apoteket skal sikre sig, at patienten har fornøden viden om og forståelse for behandlingens korrekte gennemførsel, herunder at patienten er i stand til at anvende lægemidlerne korrekt (lægemiddelinformation). Ved substitution er det vigtigt, at patienten bliver informeret om ændringen, så patienten kender årsagen til, at der udleveres et andet lægemiddel end angivet på recepten. Ifølge EU-direktiver og danske bekendtgørelser skal der ved alle nye præparater og senest ved genregistrering (hvert 5. år) være indlægssedler i alle lægemidler solgt fra apotek. Erfaringerne med indlægssedler er varierende, idet flere undersøgelser har vist, at forbrugerne enten ikke læser eller korrekt opfatter indlægssedlernes tekst. Indlægssedler skal være affattet i et neutralt informerende og let tilgængeligt sprog og bør give mulighed for forbrugeroplysning og patientuddannelse, som kan udnyttes i sygdomsbehandlingen. Det kan overvejes, om der i alle indlægssedler skal tilføjes et punkt om compliance for det enkelte lægemiddel. Lægerne skal have nem adgang til oplysningerne i alle indlægssedler. 23

25 Nej til EU forslag om industrisponsoreret lægemiddelinformation EU har fundet, at der behov for at forbedre kvaliteten af information om lægemidler til EUborgere og har foreslået, at lægemiddelindustrien godt nok under nøje definerede betingelser skal have mulighed for at tilvejebringe kvalitetsinformation. EU-forslaget vil stille de danske patienter dårligere end i dag, da tilvejebringelse af yderligere information fra industriens side efter Lægeforeningens opfattelse vil være at sidestille med reklame og ikke information. En eventuel åbning for virksomhedernes muligheder for at reklamere for receptpligtige lægemidler vil få en række uhensigtsmæssige konsekvenser: Et unødigt pres på lægen og patienten, når den fagligt korrekte ordination skal foretages. En ikke fagligt begrundet stigning i salget af de lægemidler, der reklameres for, hvilket resulterer i øgede sundhedsudgifter, bl.a. øgede udgifter til medicintilskud Medvirken til at sygeliggøre befolkningen og skabe en unødvendig efterspørgsel og dermed også en række unødvendige henvendelser til egen læge Billedet af, at anvendelse af medicin kan være den lette vej til et bedre liv, vil konkurrere med den ofte hårdere, men mere langsigtede kamp for forebyggende livsstilsændringer (kost, alkohol, rygning, motion). EU bør alternativt sammen med de enkelte lande forbedre den offentlige information og derigennem stiller kvalitetsinformation til rådighed for de lande, hvor informationsniveauet pt. ikke har et acceptabelt niveau gerne via en fælles EU-strategi for sundhedsinformation. EU-forslaget er efter høring og drøftelse i 2009 udskudt på ubestemt tid, men vil kunne tages op på senere tidspunkt. 24

26 19. Beskyttelse mod vildledende reklame og markedsføring Reklamer skal indeholde relevant og nødvendig information med henblik på, at modtagerne af reklamen kan forstå og vurdere, hvornår og i hvilke situationer lægemidlet kan og skal anvendes, og hvornår det ikke skal anvendes. Reklamen må ikke give indtryk af, at det er overflødigt at gå til læge, at det almindelige befindende kan blive dårligere eller bedre ved indtagelse af lægemidlet, eller må ikke indeholde overdrevne anprisninger mv. Oplysninger i reklamen skal være i overensstemmelse med lægemidlets godkendte produktresumé. Offentlighed og medicinalpersoner skal så vidt muligt beskyttes mod vildledende lægemiddelreklamer og anden ulovlig markedsføring af lægemidler. Der må ikke reklameres for receptpligtig medicin. Lægemiddelreklamer, der lover at patienten får pengene tilbage, hvis præparatet ikke har den ønskede virkning, bør ikke forekomme, da de lægger et unødigt pres på lægen og patienten, når den fagligt korrekte ordination skal foretages. Udlevering af gratis lægemiddelprøver bør ligeledes ikke forekomme. 25

27 20. Selvjustitsaftale orienteringspligt til NSL Et tæt samarbejde mellem lægemiddelindustri og læger tjener såvel samfundets som parternes interesse i, at eksisterende viden og ny udvikling inden for lægemiddelterapi kommer til lægers og apotekeres samt andre sundhedspersoners kendskab. Med dette udgangspunkt har Lægeforeningen, Danmarks Apotekerforening, Lægemiddelindustriforeningen, Industriforeningen for Generiske Lægemidler og Parallelimportørforeningen indgået en fælles samarbejdsaftale om vilkårene for lægers og apotekeres samarbejde med lægemiddelvirksomheder. Formålet med aftalen er at sikre, at der opretholdes en høj etisk standard i samarbejdet, at parterne fremstår som uafhængige af hinanden, og at pressionsmuligheder og afhængighedsforhold parterne imellem er udelukket. Selvjustitsaftalen indeholder en lang række bestemmelser om uafhængighed og krav, til hvilke arrangementer lægerne kan deltage i, niveauet for rejseudgifter og for honorering af læger, der deltager som foredragsholdere ved lægemiddelindustriens arrangementer. Firmaer kan ifølge aftalen sponsorere lægefaglige arrangementer, arrangeret af læger for læger. Firmaer kan også yde økonomisk støtte, fx som arrangør eller medarrangør, til afholdelse af lægefaglige eller videnskabelige arrangementer under iagttagelse af praktiske, økonomiske og faglige hensyn. Parterne har etableret et uafhængigt nævn: Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet (NSL) til at kontrollere, at aftalens bestemmelser overholdes. Læger skal således orientere NSL, når de søger en lægemiddelvirksomhed om midler til et fagligt arrangement, og virksomheder skal anmelde sponsorater og egne faglige arrangementer til nævnet. Nævnet har mulighed for at give både påtaler og bøder til virksomheder, læger og apotekere ved manglende overholdelse. Ny selvjustitsaftale Parterne bag den eksisterende samarbejdsaftale forventer at kunne indgå en ny revideret aftale i foråret Aftalen strammer bl.a. op på en række punkter i forhold til lægemiddelvirksomhedernes aktiviteter. Læger skal fortsat orientere NSL om ansøgning af sponsorater. 26

28 21. Åbenhed om samarbejder - søg tilladelse Ønsker en læge tilknytning til en lægemiddelvirksomhed samtidig med, at denne ordinerer lægemidler til patienter, skal lægen i henhold til Apotekerloven 3, stk. 2, søge Lægemiddelstyrelsen om tilladelse hertil. Ansøgningspligten skal understøtte lægestandens generelle habilitet. Samtidig har den til formål at sikre, at patienter kan have tillid til, at personer, der ordinerer eller anbefaler lægemidler, er uafhængige af uvedkommende interesser. Som udgangspunkt gælder ansøgningspligten kun, når lægen modtager betaling for en faglig ydelse til en lægemiddelvirksomhed. Ansøgningspligten omfatter også situationer, hvor lægen ikke bliver honoreret for sit arbejde, men hvor lægen har en særlig tæt personlig tilknytning til virksomheden fx ved at bestride en ulønnet bestyrelsespost i en lægemiddelvirksomhed eller ved at have et omfattende ulønnet engagement for en lægemiddelvirksomhed. Lægen skal have Lægemiddelstyrelsens tilladelse, inden tilknytningsforholdet kan påbegyndes. Lægemiddelvirksomheden er tilsvarende forpligtet til at indberette tilknytningsforholdet. 27

29 22. Undervisning og kurser En væsentlig del af lægernes efteruddannelse er betalt af lægemiddelindustrien. Det er nødvendigt, så længe det offentlige ikke fuldt ud vil finansiere efteruddannelsen. Desuden er langt de fleste af industriens kurser af høj kvalitet, og samarbejdet mellem læger og industri er reguleret i Selvjustitsaftalen. Herudover afholder IRF undervisning og kurser, ligesom Lægeforeningen afholder undervisning og kurser om rationel farmakoterapi. Dette betragtes som et meget vigtigt supplement og udbygning til de mange møder, der er sponsoreret af lægemiddelindustrien. Det gælder specielt inden for områder, der ikke aktuelt har industriens umiddelbare interesse - eksempelvis tværgående information, der ikke fremhæver specifikke terapigrupper. Denne vigtige form for information har sjældent lægemiddelindustriens opmærksomhed. Efteruddannelse - et arbejdsgiver ansvar Lægers arbejdsgiverne skal i højere grad forpligtes til at sikre økonomiske muligheder for en uafhængig efteruddannelse, således at finansieringen af lægers efteruddannelse bliver en voksende del af sundhedsvæsenets budget. For offentligt ansatte lægemiddelkonsulenter på sygehusene og i regionerne samt medlemmer og formænd i de regionale lægemiddelkomiteer er der særligt skærpede habilitetskrav som følge af de ressourceudløsende beslutninger, der er forbundet med funktionen. De offentlige myndigheder skal derfor være opmærksomme på at sikre, at disse lægers deltagelse i videre- og efteruddannelse bør være offentligt finansieret og ikke overvejende ske via lægemiddelindustrisponsorerede kongresser etc. Bekymrende udvikling på prægraduat niveau Det er bekymrende, at kunne konstatere, at farmakologiundervisningen på medicinstudiet ikke prioriteres højere. Det kan være en medvirkende forklaring på flere alvorlige medicineringsfejl, hvor læger er involverede f.eks. ved forkert udregning af doser i forbindelse med ordination af risikolægemidler. Der er behov for en afklaring med Ministeriet for Videnskab og Teknologi samt universiteterne vedr. det farmakologiske indhold på lægeuddannelsen. 28