Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse"

Transkript

1 Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Medicinsk Endokrinologisk Afd. MEA, Aarhus Universitetshospital / Almen praksis, Region Midtjylland (ØST) 2009 målbeskrivelsen Godkendt af DRRLV

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Uddannelsens opbygning Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Kompetencer, lærings- og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Obligatoriske kurser Uddannelsesvejledning Evaluering af den lægelige videreuddannelse Evaluer.dk Inspektorrapporter Nyttige kontakter

3 1. Indledning Den Kliniske Basisuddannelse er beskrevet i målbeskrivelsen og uddannelsesforløbet understøttes ved anvendelse af uddannelsesbog/portefølje (portefølje og logbog). Denne udleveres ved første ansættelse i forløbet. I porteføljen findes adgang til målbeskrivelse, relevante uddannelsesprogrammer, elementer der understøtter læringsprocessen, samt skemaer til dokumentation for godkendelse af de obligatoriske kompetencemål og kurser, der er betingelse for at opnå tilladelse til selvstændigt virke som læge. Godkendelse af kompetencer sker via logbog.net Specielle regionale forhold I målbeskrivelsen for KBU står angivet at der i alle uddannelsesforløb bør indgå én afdeling med betydelig akutfunktion. Kravene til sammensætningen af forløb, samt kravene til de afdelinger, der varetager KBU-forløb, er nærmere specificeret i retningslinjer fra Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord. Det fremgår bl.a. heraf, at 1. delansættelse skal være på en afdeling med et stort og bredt akut patientindtag, samt at KBU-lægen i vagten skal have mulighed for direkte supervision af læge med "tilladelse til selvstændigt virke som læge". Herudover ønskes et godt uddannelses- og arbejdsmiljø sikret ved, at der på hvert uddannelsessted planlægges 2 sideløbende KBU-forløb, gerne med forskudt ansættelsestidspunkt. I Videreuddannelsesregion Nord er iht. bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet etableret et tilbud om individuel karrierevejledning i forbindelse med den lægelige videreuddannelse. 3

4 2. Uddannelsens opbygning Uddannelsens varighed og indhold er beskrevet i målbeskrivelsen. Dette uddannelsesprogram angiver, hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb, dvs. de konkrete ansættelser: sted og varighed 1. ansættelse 2. ansættelse Medicinsk Endokrinologisk afd. MEA, Aarhus Universitetshospital 6 måneder 6 måneder Almen praksis, Region Midtjylland (ØST) 2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Nedenfor findes kort beskrivelse af de 2 ansættelsessteder, som lægen skal ansættes på. Beskrivelsen er tilstræbt kort, men kan evt. findes i mere udførlig udgave på ansættelsesstedets hjemmeside ud fra det anførte link. 1. ansættelse: Medicinsk Endokrinologisk afd. MEA, Aarhus Universitetshospital (Afdeling MEAs hjemmeside) Ansættelsesstedet generelt Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, MEA er Danmarks største endokrinologiske afdeling. MEA består af to sengeafsnit, ambulatorier og to forskningsenheder. Frem til 2017 vil MEA være fordelt på 2 matrikler, henholdsvis Nørrebrogade og Tage Hansensgade. Afdelingen varetager endokrinologiske (hoved-, regions-, og højt specialiseret funktion) og intern medicinske funktioner. Den ambulante aktivitet omfatter udredning og kontrol af diabetes, adipositas, thyreoideasygdomme, osteoporose, calciummetaboliske sygdomme, neuroendokrine tumorer, multiple endokrine neoplasier, polycystisk ovariesyndrom, hypofyse, gonade- og binyrelidelser samt Turner og Klinefelter syndrom. Klinikkerne omfatter såvel diagnostiske enheder (f.eks. osteodensitometri, ultralyds- og finnålsdiagnostisk af thyreoideasygdomme) som behandlingsenheder (Center for Den Diabetiske Fod) inklusiv patientskoler (diabetes-, adipositas-, osteoporoseskole). Der er et tæt formaliseret samarbejde med andre diagnostiske (nuklearmedicin, radiologi) og terapeutiske afdelinger: abdominalkirurgisk afdeling (adipositas og binyresygdomme), øre-næsehals afdelingen (thyreoidea-og parathyroidealidelser), gynækologisk afdeling (PCOS, hirsutisme og svangrekonkrol ved endokrinelidelser) dermatologisk afdeling (PCOS og hirsutisme), ortopædkirurgisk afdeling og karkirurgisk afdeling (diabetiske fodsår), nyremedicinsk afdeling (diabetisk nyresydom), børneafdeling (unge med diabetes), medicinsk hepato-gastroenterologisk afdeling og abdominalkirurgisk afdeling (diabetes gastroparese), molekylærbiologiske/klinisk genetiske afdelinger (arvelige endokrine cancere), øjenafdelingen (diabetisk- og thyreoidearelateret øjensygdom). Der er desuden tæt samarbejde med fysio- og ergoterapi omkring behandling af osteoporosepatienter. Udover endokrinologiske specialfunktioner varetager afdelingen diagnostisk og behandling af specifikke intern medicinske sygdomme for optageområdet, både under indlæggelse på sengeafdelin- 4

5 gerne eller i ambulant forløb i Diagnostisk ambulatorium, hvor der udredes for okkult cancer i pakkeforløb samt udredning af andre medicinske lidelser, der ikke umiddelbart tilhører et bestemt speciale. Afdelingen deltager i studenterundervisning og har postgraduate uddannelsesforløb for basislæger, introduktionslæger og hoveduddannelseslæger i intern medicinske specialer, klinisk genetik og almen praksis. I sin ansættelse på MEA er man som udgangspunkt tilknyttet enten NBG eller THG. Men da afdelingen er fusioneret, vil man skulle varetage funktioner på begge matrikler. Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Lægestaben på MEA udgøres aktuelt af overlæger, professorer, hoveduddannelseslæger (HU), introduktionslæger og KBU læger. Flere af lægerne er på grund af forskning deltidsansatte. Det daglige kliniske arbejde foregår mellem kl og begynder med morgenkonference, røntgenkonference (kun THG) samt teamkonference. Herefter følger stuegang eller arbejde i Fælles AKUT sengeafsnit. Vagtfunktion: THG: KBU-vagterne består af dagvagter. Enten fra eller fra Man modtager og opstarter behandling på nyindlagte patienter i AKUT 3 Fælles AKUT sengeafsnit. Derudover bliver KBU-lægen indimellem kaldt til afdelingerne til forefaldende arbejde. I dagtiden er der altid flere læger til stede i AKUT 3 Fælles AKUT sengeafsnit: forvagt, mellemvagt, bagvagt og den AKUT 3 Fælles AKUT sengeafsnit-ansvarlige overlæge. Der er således rig mulighed for at konferere og få hjælp af kollegerne, hvilket giver den nødvendige tryghed i arbejdet. Der er en kort konference i forbindelse med vagtskifte, hvor samtlige vagthavende mødes. NBG: KBU lægen vil indgå i forvagtslaget. Vagten er en 2-delt med vagt på tjenestested enten i dagtiden eller som nattevagt). Det kan variere lidt, hvor mange der indgår i vagtlaget, men der vil max blive 4 nattevagter og 4 til 5 vagter i dagtiden pr. måned. Der vil altid have været flere følgevagter med en mere erfaren kollega, inden vagten påbegyndes selvstændigt. Vagten er en fællesvagt med Lungemedicinsk afdeling B og Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V. Forvagtens rolle er enten at modtage akutte medicinske patienter i Fælles Akut Afdeling (FAA) eller på sengeafdelingen i MEA (i nattevagten også på de andre medicinske afdelinger, herunder Reumatologisk Afdeling U). I dagtiden stiller hver af de tre medicinske afdelinger (MEA, B og V), der indgår i fællesvagten, med 1 forvagt samt 1 bagvagt. I dagtiden er der desuden en sengeafsnits-ansvarlig overlæge fra MEA tilstede, som går stuegang og gennemgår medicinske patienter på AKUT1 og AKUT2, ligeledes er der en erfaren læge (speciallæge/hu-læge) tilstede i dagtiden der har MVA-vagten. MVAlægen leder arbejdet på AKUT1 og AKUT2, går stuegang og gennemgår patienter på AKUT1 og AKUT2, samt passer det medicinske AKUT- og hjertestops-kald. I skadestuen vil arbejdet med de medicinske patienter foregå under ledelse og supervision af Akutlægerne. De medicinske bagvagter samt MVA-vagten kan dog altid kontaktes omkring patienter i skadestuen. I nattevagten er der en speciallæge til stede i bagvagten (fra enten MEA, L,V eller Q), som leder vagtholdet samt to forvagter (fra enten MEA, B, V eller U), den ene forvagt vil altid være en erfaren introlæge eller HUlæge, som primært ser patienter i skadestuen. 5

6 Stuegang Alle læger er tilknyttet et sengeafdelingsteam. KBU-lægen får mulighed for at gå stuegang. Ambulatorium Ambulatoriet er team-opdelt, bestående af metabolisk-, thyreoidea- og kalk/osteoporoseambulatorium samt ambulatorie for sjældne endokrinologiske lidelser. Det tilstræbes at KBU-lægen varetager opgaver i både formiddags- og eftermiddagsambulatorierne. I ambulatoriet er der altid mere seniorer læger tilstede. Fokuseret ophold (THG) Under ansættelsen er KBU-læger med funktion på THG på en uges fokuseret ophold i Skadestue- Modtagelsen på NBG (FAA) for at opnå dele af kompetencen 8.6: patienten med akut operationskrævende tilstand. Dette aftales med skemaplanlægger og den uddannelsesansvarlige overlæge. Opholdet godkendes af UAO på Fælles Akut Afdeling og af hovedvejleder eller UAO på THG. Undervisning Konferencer: THG: Morgenkonference: Alle hverdage. Her deltager alle læger og medicinske studenter. Afgående vagthold aflægger rapport og dagens arbejde fordeles. Røntgenkonference (morgen) Alle hverdage undtagen onsdag. Alle læger deltager. Teamkonference (morgen): Alle hverdage undtagen onsdag. Afholdes særskilt i hvert af afdelingens teams og i AKUT 3 Fælles AKUT sengeafsnit. Her deltager plejepersonale, yngre læger samt speciallæger. Til disse konference diskuteres behandlingsplaner for de indlagte patienter. Middagskonference: Alle hverdage. Alle læger deltager. Her drøftes kliniske problemstillinger hos indlagte/ambulante patienter og gives besked til vagtholdet om opfølgende opgaver. AKUT 3 Fælles AKUT sengeafsnit-konference (i forbindelse med vagtskifte): Alle ugens dage. Deltagelse af tilgående og afgående vagthold. Her drøftes kliniske problemstillinger hos indlagte patienter og gives besked om opfølgende opgaver. NBG: Morgenkonference i FAA, alle dage. Her deltager de læger, der indgår i vagtholdet. Afgående vagthold aflægger rapport. Morgenkonference i MEA (efter FAA), alle hverdage. Alle læger deltager. Dagens arbejde fordeles. Teamkonference (formiddag) alle hverdage undtagen onsdag afholdes særskilt i hvert af afdelingens sengeafsnit. Her deltager plejepersonale, yngre læger samt speciallæger. Til disse konferencer diskuteres behandlingsplaner for de indlagte patienter. Middagskonference, alle hverdage. Alle læger deltager. Her drøftes kliniske problemstillinger hos indlagte/ambulante patienter, og der gives besked til vagtholdet om opfølgende opgaver. 6

7 Vagtkonference i FAA (ved vagtskifte), alle ugens dage. Deltagelse af tilgående og afgående vagthold. Her drøftes kliniske problemstillinger hos indlagte patienter, og der gives besked om opfølgende opgaver. Formaliseret undervisning: THG: Onsdag morgen: Undervisning for alle afdelingens læger om forskellige fagligt relevante emner. Undervisningen tilrettelægges af en af afdelingens yngre læger. Den sidste onsdag i måneden erstattes undervisningen af lægemøde, hvor ledelsen informerer og der drøftes eventuelle problemstillinger. Onsdag eftermiddag: Undervisning for afdelings yngre læger. Her skiftes afdelings yngre læger til at holde oplæg. Dette kan være case-baseret, instrukser eller videnskabelige artikler. Undervisningen tilrettelægges af en af afdelingens yngre læger. Den sidste onsdag i måneden erstattes undervisningen af fagligt møde for yngre læger. Fælles uddannelsesdage for yngre læger på THG: De 3 medicinske afdelinger på matriklen holder på skift temaundervisning for alle yngre læger ansat på de medicinske afdelinger på THG. Undervisning foregår på 2 af hinanden følgende dage efter følgende plan: Hæmatologisk afd. R: 2. onsdag + torsdag i marts 2. onsdag + torsdag i september Hjertemedicinsk afd. B: MEA: 2. onsdag + torsdag i maj 2. onsdag + torsdag i november 4. onsdag + torsdag i maj 4. onsdag + torsdag i november NBG: Onsdag (morgen); Undervisning for alle afdelingens læger om forskellige fagligt relevante emner gerne af fagpersoner uden for afdelingen. Undervisningen tilrettelægges af en af afdelingens yngre læger. Den sidste onsdag i måneden erstattes undervisningen af lægemøde. Torsdag (eftermiddag): Videnskabeligt møde. Her underviser både forskningsaktive fra afdelingen og udefrakommende. Tirsdag og torsdag (morgen): Kliniske morgenmøder - her skiftes alle afdelingens læger til på tur at undervise, enten omkring klinisk relevante cases eller kliniske eller videnskabeligt relevante artikler. Desuden er der hver anden måned møder med enten nuklearmedicinsk afdeling eller tværfaglige hypofysekonference, hvor klinisk relevante emner og cases diskuteres. To gange om året afholdes der på 6 torsdage sidst i måneden fra undervisning i basal endokrinologi for afdelingens yngste læger. 7

8 Kurser og kongresser: Udover obligatoriske kurser kan der ansøges om tjenestefri til relevant kursus- og kongresdeltagelse ved skriftlig (skema udfyldes) ansøgning til den ledende overlæge. Det forventes at man holder et kort oplæg overfor afdelings læger, efter kursus- og kongresdeltagelse. Forskning På MEA prioriteres forskning højt og afdelingen har et stort forskningsafsnit. Der er intet krav om forskning i KBU, men for basislæger med ideer og interesse indenfor endokrinologisk forskning er der gode muligheder for at deltage i / opstarte forskningsprojekter under ansættelsesforløbet. 2. ansættelse: Almen medicin Præsentation og det generelle uddannelsesforløb i almen praksis. Ansættelsen som basislæge foregår i almen praksis, som vi tilstræber geografisk er placeret i sygehusets optageområde. Din kliniske vejleder i almen praksis er en praktiserende læge, som er uddannet som tutorlæge, og dermed kan uddanne og vejlede yngre kolleger, såvel i den kliniske basisuddannelse som uddannelseslæger på vej i den almenmedicinske speciallægeuddannelse. Basislægen medbringer fra 1. ansættelse skemaer over målbeskrivelsens læringsmål og specifikke delmål. Herudover medbringes tjeklister til målene. Faget almen medicin: Dansk almen medicin har tilsluttet sig den nye europæiske definition af specialet (WONCA Europe, juni 2002). Her beskrives specialet og dets udøvere: Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede og vedvarende behandling uanset alder, køn og sundhedsproblem. De tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie, lokalsamfund og kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig også deres professionelle ansvar overfor lokalsamfundet. De integrerer fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden og tillid, der opstår ved gentagne kontakter. Praktiserende læger udøver deres professionelle rolle ved at fremme sundhed, forebygge sygdomme, eller ved behandling, omsorg eller palliation. Dette sker direkte eller gennem andre personer ud fra de sundhedsbehov og tilgængelige ressourcer der er i det samfund, de betjener, og de hjælper samtidig patienterne med adgang til disse ydelser i det omfang, det er nødvendigt. De skal tage ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af egne færdigheder, personlig integritet og for de værdier, som danner grundlaget for en effektiv og sikker omsorg. Introduktionsdage Der vil i løbet af de første uger blive afholdt introduktionskursus over 2 dage ved bl.a. uddannelseskoordinatorerne. Temadage Endvidere vil der under dine 6 måneders ansættelse som basislæge blive afholdt 2 temadage i Region Midt distrikt ØST. Det vil sige for basislæger tilknyttet den østlige del af regionen. 8

9 Introduktionsdagene og temadagene er obligatoriske forstået på den måde, at de skal betragtes som arbejdsdage, og KBU lægen skal melde sit lovlige fravær i klinikken den dag. Disse dage er, udover det faglige input, tænkt som netværks skabende, hvor man møder sine kolleger. Informationer til dig som basislæge også om introduktions- og temadagenes tidspunkt og indhold vil findes på hjemmesiden for Region Midtjylland: - klik på uddannelse - og du er i mål. (Husk du hører under ØST!) Så husk at holde dig orienteret der. Ansættelsessted og Præsentation af uddannelsesforløbet i den tildelte praksis Når du har fået tildelt en konkret praksis, kan du finde praksisbeskrivelse for denne praksis på nedenstående link: Hér vil du finde oplysninger om: ansættelsestidspunkt præsentation af den tildelte praksis: historie læger/personale/patientgrundlag organisation af arbejdet ( dagsplan ), herunder mødetider, mulighed for tilpasning af mødetider, forhold omkring kurser, ferie, sygdom, barns sygdom, omsorgsdage o.l. beskrivelse af uddannelsesforholdene i den tildelte praksis: nøje beskrivelse af den daglige supervision og vejledning såvel ad hoc som skemalagt supervision incl. tidsangivelse til dette og til brug af portefølje beskrivelse af konferencer og evt. anden formaliseret undervisning beskrivelse af uddannelseslægens deltagelse i de forskellige arbejdsfunktioner herunder lægevagtsdeltagelse øvrige uddannelsesrelevante forhold 9

10 3. Kompetencer, lærings- og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning 3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes, er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt kompetencevurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse af lærings- og kompetencevurderingsstrategier (målbeskrivelsen) I dette program findes anvisning på i hvilke delansættelser og hvornår de enkelte kompetencemål skal godkendes. Kompetencegodkendelsen er fordelt efter sværhedsgrad, kompleksitet mm. Læringsrammer og kompetencevurderingsmetoder vælges for den enkelte ansættelse. Kompetencevurderingsmetodernes gennemførelse i det konkrete ansættelsessted er ligeledes beskrevet. Nedenstående skema angiver målbeskrivelsens 7 læringsmål med tilhørende delmål, lærings- og kompetenceevalueringsmetode. For læringsmålene 1.2, 1.3, 1.4, 1.5, 1.7 og 1.9 er der angivet et antal konkretiseringer af hvert læringsmål. For disse læringsmål udvælges kun to af konkretiseringerne til summativ evaluering. Såfremt der i konkretiseringen er anført mere end ét ansættelsessted, foretages én evaluering hvert sted. CHECKLISTE Læringsmål og delmål Konkretisering af mål Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetode Medicinsk ekspert 1 Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau 1.1) initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, ventilation og DC stød på relevant indikation 1.2) give livreddende primær medicinsk behandling obligatorisk kursus Godkendt færdighedstræningskursus Kaldes til hjertestop med hjertestopholdet Tilbud om hjertestopundervisning på afd. B 2 Basislægen skal kunne udføre de Anlæggelse af perifert venekateter Klinisk arbejde Struktureret kli- 1-2 Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse 1. delansættelsansættelse 2. del- Måned Måned

11 væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens/praksis daglige kliniske praksis 3. Basislægen skal kunne applicere den diagnostiske proces i forhold til konkrete patienter 3.1) foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse 3.2) ordinere relevante parakliniske undersøgelser 3.3) stille tentativ diagnose på baggrund heraf 3.4) iværksætte primær behandling 3.5) give en klar fremstilling heraf til journal 4. Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens/praksis mest almindelig forekommende lidelser 4.1) reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater 4.2) journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten. (venflon) nisk observation Foretage og bedømme A-punktur 5-6 Urethral kateterisation 1-2 Samtale med og vurdering af forskellige patientkategorier med psykiatriske sygdomme Den akutte febrile patient Klinisk arbejde Struktureret klinisk observation Klinisk arbejde/vagt Vejledersamtaler 1-4 Akut åndenød med struktureret 1-4 Hyperglycæmi med påvirket patient 1-4 journaler på anførte sygdomsforløb Den psykiatriske patient Klinisk arbejde/vagt Vejledersamtaler med struktureret journaler. Anæmi: Karakterisere anæmi (akut/kronisk). Tage stilling til prioriteret (akut eller elektiv) anæmiudredning. Tage stilling til transfusionsbehov. Pneumoni/KOL: Vurdere sværhedsgrad. Iværksætte udredning/behandling Diarre: Vurdere almentilstand, mulig ætiologi. Udredning /behandling. Træthed: Identificere alm. somatiske og psy- Klinisk arbejde Vagt / Stuegang Klinisk arbejde med elektive patientfor- Vejledersamtaler med struktureret journaler på anførte sygdomsforløb. Vejledersamtaler med struktureret

12 5. Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf 5.1) iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens/praksis instrukser 5.2) følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten af den iværksatte behandling 5.3) ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten 6. Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgiv- kogene årsager Urinvejsinfektioner: Skelne mellem 1. gangs infektion og recidiverende infektioner Svimmelhed: Skelne mellem neurologiske, oftalmologiske, otologiske, kredsløbs- og muskulære årsager. Obj. us. inkl. neurologisk us. Infektionssygdom: Valg af antibiotika og administrationsform, vurdere behandlingseffekt. Kronisk obstruktiv lungesygdom med exacerbation: Valg af inhalationsmedicin, steroidkur, antibiotika og behandlingsniveau. Graviditet: Konstatering af graviditet, blødning/smerter, svangreundersøgelser og abortvejledning. Iskæmisk hjertesygdom: Tilstand med brystsmerter eller hjerteinsufficiens. løb under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion Klinisk arbejde Vagt / Stuegang Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback der ansporer til kritisk refleksion. Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback der ansporer til kritisk refleksion. journalnotater der ansporer til refleksion. Vejledersamtaler med struktureret journaler på anførte sygdomsforløb Vejledersamtaler med struktureret journalnotater der ansporer til refleksion Vejledersamtaler med struktureret journalnotater der ansporer til refleksion. Overholde tavshedspligt Klinisk arbejde Struktureret vejledersamtale 1 Indhente informeret samtykke

13 ning 6.1) overholde tavshedspligt 6.2) indhente informeret samtykke 6.3) foretage ligsyn 6.4) udfærdige dødsattest 6.5) foretage indberetning til cancerregister og/eller kliniske databaser 6.6) udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v. 7. Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer 8. Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling/visitation 8.1) patienten med sløret bevidsthedsniveau 8.2) patienten med vejrtræknings- Foretage ligsyn Vejledersamtale 3-4 Udfærdige dødsattest med struktureret 3-4 dødsattest Foretage indberetning til register Struktureret vejledersamtale 3-4 Udarbejde indberetninger (angiv hvilke nedenfor) Udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til off. Myndigheder mv. Kørekorts attest. Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser/arbejdsulykker, begyndelsesattest, statusattest, ASK attester. Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback der ansporer til kritisk refleksion Vejledersamtaler med struktureret forskellige indberetninger og attester. Vejledersamtaler med struktureret journaler på anførte sygdomsfor- Hypoglycæmi (behandling med insulin Klinisk arbejde 3-4 eller perorale antidiabetika) Hududslet (behandling med antibiotika) 3-4 Obstipation (morfikabehandling) 5-6 løb Kunne genkende bivirkninger og Klinisk arbejde med Vejledersamtaler skifte medikament ved behandling løbende supervison med struktureret af hypertension, cystit, pneumoni, og feedback der astma og smertetilstande. ansporer til kritisk journalnotater refleksion der ansporer til Patienten med sløret bevidsthedsniveau Foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse herunder identificere graden af bevidsthedspåvirkning. Ordinere rele- Klinisk arbejde / vagt refleksion. Vejledersamtaler med struktureret journaler på anførte sygdomsforløb

14 problemer 8.3) patienten med febertilstande 8.4) patienten med akutte smertetilstande 8.5) patienten med blødningstilstand 8.6) patienten med akut operationskrævende tilstand 8.7) patienten med depressive tilstande eller angstsymptomer vante parakliniske undersøgelser. Stille tentativ diagnose på baggrund heraf. Iværksætte primær behandling. Give en klar fremstilling heraf til journal Patienten med vejrtrækningsproblemer Foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse herunder identificere graden af dyspnøe. Ordinere relevante parakliniske undersøgelser. Stille tentativ diagnose på baggrund heraf. Iværksætte primær behandling. Give en klar fremstilling heraf til journal Patienten med febertilstand Foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse herunder kunne opspore fokus. Ordinere relevante parakliniske undersøgelser incl. undersøgelser til mikrobiologisk diagnostik. Stille tentativ diagnose på baggrund heraf. Iværksætte relevant antibiotisk behandling og organunderstøttende terapi og relevant monitorering. Give en klar fremstilling heraf til journal Patienten med akut smertetilstand Foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse herunder identificere graden af

15 smerte. Ordinere relevante parakliniske undersøgelser. Stille tentativ diagnose på baggrund heraf. Iværksætte primær behandling. Give en klar fremstilling heraf til journal Patienten med blødningstilstand Foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse herunder kunne gennemføre initial stabilisering. Ordinere relevante parakliniske undersøgelser. Stille tentativ diagnose på baggrund heraf. Iværksætte primær behandling. Give en klar fremstilling heraf til journal Patienten med akut operationskrævende tilstand Foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse herunder kunne gennemføre initial stabilisering. Ordinere relevante parakliniske undersøgelser. Stille tentativ diagnose på baggrund heraf. Iværksætte primær behandling samt visitere ud fra afklarede eller tentative diagnoser. Give en klar fremstilling heraf til journal Patienten med depressive tilstande eller angstsymptomer Klinisk arbejde på THG samt 1 uges fokuseret ophold på Skadestuemodtagelsen NBG Klinisk arbejde med løbende supervison og feedback der ansporer til kritisk refleksion Vejledersamtaler med struktureret journalnotater der ansporer til

16 refleksion. 9. Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb 9.1) overskue patientforløbet og udviklingen i sygdommen 9.2) foretage relevant justering af igangsat behandling 9.3) diskutere, hvordan en afdelings /praksis indsats koordineres med øvrige behandlere, hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner Kommunikator 10 Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere 10.1) informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende 10.2) fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling klart og præcist med kolleger og andre samarbejdspartnere 10.3) udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patient og/eller pårørende. Diabetes mellitus, kende principperne for behandling. Den lungesyge patient kende principperne for behandling af KOL og astma. Patienten med led- og muskelsmerter indblik i differentialdiagnostiske overvejelser og behandlingsprincipper. Den hjertesyge patient kende principperne for behandling af iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens, kronisk atrieflimren og hypertension. Kunne vejlede patienten på rette faglige og for patienten forståelige niveau. Kunne tage udgangspunkt i patientens situation Klinisk arbejde med kroniske patientforløb under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Selvstændig klinisk arbejde og obligatorisk kommunikations-kursus. Vejledersamtaler med struktureret journaler, der ansporer til refleksion. Struktureret klinisk observation og godkendt kommunikationskursus

17 Sundhedsfremmer 11 Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde 11.1) afdække forhold i patientens aktuelle livs- og sygdomssituation og andre helbredsmæssige forhold som kan have betydning for prognose- og behandlingsmuligheder 11.2) informere om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme Samarbejder 12 Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt for egen og andres roller 12.1) kunne indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer med såvel lægekolleger som andet sundhedspersonale 12.2) demonstrere forståelse for samarbejdet på tværs af specialer og sektorer som forudsætning for det gode patientforløb Professionel 13 Basislægen skal agere professionelt i det kliniske arbejde 13.1) handle i henhold til gældende lov og etiske konventioner 13.2) reflektere over egen viden og evner samt erkende egne begrænsninger Kunne vejlede om vægttab, rygestop, alkoholforbrug, kost og motion. Have kendskab til basale motivationsværktøjer Kunne indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer med såvel lægekolleger som andet sundhedspersonale Demonstrere forståelse for samarbejdet på tværs af specialer og sektorer som forudsætning for det gode patientforløb Udvise forståelse for egne evners begrænsning i forhold til behandlingsplaner i praksis Selvstændig klinisk arbejde Klinisk arbejde 360 gr. evaluering Selvstændig klinisk arbejde Vejledersamtaler med struktureret journaler, der ansporer til refleksion. Struktureret vejledersamtale Struktureret vejledersamtaler der ansporer til refleksion

18 13.3) demonstrere forståelse og lydhørhed overfor etiske problemstillinger i daglig praksis Leder/administrator 14 Basislægen skal kunne varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og funktion 14.1) strukturere og prioritere det kliniske arbejde 14.2) lede relevante behandlingsteams Akademiker 15 Basislægen skal udvise en akademisk tilgang til videnssøgning og vidensdeling i relation til klinisk arbejde 15.1) søge viden med relevans for det kliniske arbejde og forholde sig kritisk til kilder 15.2) undervise kollegaer og andre personalegrupper Strukturere og prioritere det kliniske arbejde Lede relevante behandlingsteams Søge viden med relevans for det kliniske arbejde og forholde sig kritisk til kilder Undervise kollegaer og andre personalegrupper Klinisk arbejde Selvstudie 1-2 seancer, hvor basislægen forestår undervisningen. Strukturerede vejledersamtaler der ansporer til refleksion. Struktureret vejledersamtale Struktureret vurdering af oplæg givet ved afdelingsmøde Godkendt læringskursus

19 3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted 1. ansættelse: Medicinsk Endokrinologisk afd. MEA, Aarhus Universitetshospital Læringsmetoder: Klinisk arbejde m. supervision Da basisuddannelsens væsentligste formål er at lære at være læge er den gennemgående læringsmetode klinisk arbejde med mulighed for supervision og feedback. Der er rig lejlighed for at få supervision og feedback i både AKUT 3 Fælles AKUT sengeafsnit og ved stuegangsfunktionen. Det er derfor vigtigt at være opsøgende og udnytte de mange læringssituationer, blandt andet ved at efterspørge feedback. Da forholdet mellem yngre læger og speciallæger er 1:1 er der rig mulighed for dette. I vagten kræves det at alle patienter konfereres med relevant speciallæge eller med BV indenfor 1 time, således er der her både mulighed for sparring, feedback, men også for direkte supervision ved behov. Undervisning Basislægen skal 1-2 gange under ansættelsen undervise de øvrige læger i afdelingen ifm. den skemalagte onsdagsundervisning. Her vil fremlæggelsen blive evalueret af tilstedeværende speciallæger/hovedvejledere. Kursus: Flere kompetencemål opfyldes til dels gennem teoretiske generelle kurser. Lægen tilmeldes automatisk disse via kursusudbyder. Se yderligere under punkt 3.3. Selvstudier: Det forventes at uddannelsessøgende læge tilegner sig viden via selvstudium, både ved læsning af faglitteratur samt ved orientering i afdelingens instrukser samt i de nationale behandlingsvejledninger. Afdelingen råder over et mindre bibliotek med relevant specialelitteratur, ligesom der er fri elektronisk adgang til en række tidsskrifter. Planlægning af selvstudier kan ske ved udfærdigelse af den individuelle uddannelsesplan. Kompetencevurderingsmetoder: Struktureret vejledersamtaler gennemføres ved anvendelse af hjælpeskemaer beskrevet i porteføljen for Den Kliniske Basisuddannelse (portefølje). Uddannelseslægen aftaler i samarbejde med sin hovedvejleder, hvornår samtalerne skal finde sted og hvilke kompetencer der skal vurderes hvornår. Som hjælperedskab til strukturerede vejledersamtaler anvendes, ved erhvervelse af kompetence 4 og 6, en 360 graders feedback med udarbejdelse af handleplan. Vurderingen gennemføres i slutningen af 1. delansættelse, således at der i 2. delansættelse kan følges op på handlingsplanen. Struktureret observation ( fluen på væggen ) gennemføres i stuegangsfunktionen samt ved journaloptagelse. Uddannelseslægen tager initiativ til at gennemføre observationen ved at lave aftaler med pågældende klinisk vejleder eller hovedvejleder. Kompetencer godkendes af hovedvejlederen, ved vejledersamtalerne. 19

20 2. ansættelse: Almen Praksis. Læringsstrategier De anførte læringsstrategier supplerer hinanden. I nogle tilfælde kan den nødvendige minimumskompetence nås ved hjælp af en enkelt læringsstrategi, i andre tilfælde er det nødvendigt at kombinere strategier. Selvstændigt klinisk arbejde kan bestå i deltagelse i kliniske arbejdsopgaver f.eks. konkret arbejde med patienter, undersøgelse, samtale, rådgivning, vejledning, tilrettelæggelse af behandlingsforløb eller udredningsprogram. Det kan også være mere specielle opgaver i forbindelse med drift, administration eller kvalitets udvikling. Arbejdet foregår under supervision og i dialog med tutorlægen. Kompetencevurderingsmetoder Struktureret vejledersamtale Struktureret vejledersamtale er en kompetencevurderingsmetode, der primært anvendes med henblik på afdækning af den uddannelsessøgendes viden på specifikke områder. Fx kan metoden med udgangspunkt i en konkret patient-case anvendes til, at tutor afdækker den uddannelsessøgendes viden om lovgivningen omkring provokeret abort, viden om retningslinjer for tvangsindlæggelse Struktureret klinisk observation Ved læring i praksis kan den uddannelsessøgendes færdigheder og adfærd observeres direkte eller indirekte. Til understøttelse af tutors vurdering kan anvendes et struktureret observationsskema, der synliggør de forskellige elementer i aktiviteten, således at alle relevante forhold kan komme med i vurderingen. Kompetencevurderingsmetoden kan omfatte: Supervision af arbejdsopgaven med feedback Direkte (tutor er flue på væggen ). Indirekte (samtale om patientforløb (journalgennemgang)/video/taperecording/oplysning fra andet personale/andet) ved tutor/vejleder Observation af færdigheder og adfærd (uden feedback) igen direkte eller indirekte. 3.3 Obligatoriske kurser Generelle kurser i den Kliniske Basisuddannelse De generelle kurser er overordnet beskrevet i målbeskrivelsen. Kurserne udmøntes og planlægges af det regionale videreuddannelsessekretariat. Lægen skal selv holde sig orienteret om de regionale vilkår, inklusiv vilkår for tilmelding. Akutkursus i kommunikation, behandling og transport (Akutkursus) Afholdes i 1. delansættelse indenfor den 1. måned. 2x2 dage (eksternat) Læringskursus (Læringskursus) Afholdes I 1. delansættelse. 2 dage (eksternat) Kommunikationskursus (Kommunikationskursus) Afholdes I 2. delansættelse. 2+1 dag (eksternat) 20

21 4. Uddannelsesvejledning Under ansættelsen skal der gives uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen. Der skal efter behov tilbydes karrierevejledning og hjælp til specialevalg. 1. ansættelse: Medicinsk Endokrinologisk afd. MEA, Aarhus Universitetshospital (Afdeling MEAs hjemmeside) Organisering af den lægelige videreuddannelse Der er 2 uddannelsesansvarlige overlæger (UAO) i afdelingen som har det daglige ansvar for den lægelige videreuddannelse i afdelingen, med reference til afdelingsledelsen. UAO er til rådighed ved afklaring af spørgsmål i forhold til uddannelsen og i tilfælde hvor et uddannelsesforløb ikke forløber hensigtsmæssigt. Det er UAO der sikrer, at der findes uddannelsesprogrammer for alle afdelingens uddannelsesstillinger samt sikrer videreførelses af uddannelsesmæssig status ved skift af hovedvejleder i uddannelsesforløbet. UAO sørger i samarbejde med den uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL) for tildeling af hovedvejleder til alle uddannelseslæger. Sikrer/varetager desuden 360 graders evaluering. Der er 2 UKYL er i afdelingen, som planlægger og varetager introduktionen af yngre læger i afdelingen, tildeler vejleder samt varetager 360 graders evaluering Læger i hoveduddannelse tildeles en hovedvejleder der er speciallæge i endokrinologi og som har gennemgået vejlederkursus. Derudover har afdelingen en yngre uddannelseskoordinerende læge, som er ansvarlig for sammensætning af afdelingens undervisning. De yngre læger har valgt en tillidsrepræsentant (TR), der også er medlem af LMU. Rammer for uddannelsesvejledning: Skema til afholdelse af de formelle introduktions-, justeringsog slutsamtaler indgår som en del af RMUK (webbaseret system til brug for udarbejdelse af den individuelle uddannelsesplan). Hyppigheden af de formelle vejledersamtaler med hovedvejleder aftales indbyrdes efter behov, men anbefales som minimum hver 2-3. måned. Samtalerne er ikke skemalagte, men aftales indbyrdes mellem hovedvejleder og uddannelsessøgende, den forventede varighed af møderne er mellem 30 og 60 min. Udarbejdelse af uddannelsesplan: Individuel uddannelsesplan udfærdiges inden for 2 uger af den uddannelsesøgende læge i samarbejde med hovedvejlederen, i forbindelse med de formelle vejledningssamtaler. Planen skal blandt andet indeholde de kompetencemål, der skal arbejdes på til næste vejledersamtale og efterfølgende sendes til UAO til gennemsyn og godkendelse via RMUK. Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde: Alle læger på afdelingen, der har et højere uddannelsestrin i forhold til den uddannelsessøgende, kan fungere som daglig klinisk vejleder. Godkendelse af kompetencer sker hovedsagligt via hovedvejlederen, men kan uddelegeres til de daglige kliniske vejledere. Kompetenceopnåelse sker i vid udstrækning gennem de daglige kliniske funktioner, og arbejdstilrettelæggelsen sikrer funktionstid både med vagter, stuegang og ambulatorie. Alle funktioner er planlagt så KBU lægen altid har mulighed for supervision og vejledning af en mere senior læge. Alle vores vejledere har været på vejlederkursus, og opfordres til at genopfriske kurset, såfremt det ligger mere end 10 år tilbage. Feedback kulturen søges hele tiden bedret i afdelingen, og forsøges synliggjort både i form af en tavle i konferencerummet, hvor alle uddannelseslæger er anført med aktuelle uddannelsesmæssige status, og ved italesættelse af vigtigheden af feedback til lægemøderne. 21

22 2. ansættelse: Almen Praksis Organisering af den lægelige videreuddannelse Den kliniske hovedvejleder i almen praksis er en praktiserende læge i praksis, som er uddannet som tutorlæge, og dermed vant til at uddanne og vejlede yngre kolleger, såvel i klinisk basisuddannelse som uddannelseslæger i almen medicinsk speciallægeuddannelse. Tutorlægen har gennemgået pædagogisk vejlederkursus og skal holde sig løbende opdateret via fortsætterkurser og informationer fra uddannelseskoordinatorer. Uddannelseskoordinatorerne varetager planlægning af uddannelsesdage/kurser for både KBUlæger og tutorlægerne. Rammer for uddannelsesvejledning I løbet af de første par uger vil der blive afsat tid til en introduktionssamtale, varighed ca. 1 time. Her vil basislægen og tutorlægen i fællesskab finde ud af, hvilke forudsætninger basislægen møder op med, og hvad praksis kan tilbyde. Ved denne samtale gennemgås uddannelsesprogrammet med kompetencerne, som skal tilegnes under opholdet i praksis. Endvidere træffes aftaler vedrørende planlagt supervision, ad hoc supervision, undervisning, konferencer og rammer for de efterfølgende samtaler mellem basislægen og tutorlægen. Uddannelsesforløbet I løbet af de første par uger vil der blive afsat tid til en introduktionssamtale. Her vil du og din tutorlæge i fællesskab finde ud af, hvilke forudsætninger du møder op med, og hvad praksis kan tilbyde dig. I vil ved denne samtale kigge på uddannelsesprogrammet med kompetencerne, som danner basis for dit ophold i praksis. Der udarbejdes en individuel, realistisk uddannelsesplan som beskriver, hvordan kompetencerne opnås og godkendes. Endvidere træffes aftaler vedrørende planlagt supervision, ad hoc supervision, undervisning, konferencer, tidspunkt og rammer for de efterfølgende samtaler mellem basislægen og tutorlægen. De første uger i praksis er introduktionsperioden, hvor du har mulighed for at følge en eller flere af tutorlægerne ved deres konsultationer. Du kan lære medarbejderne og arbejdsgangen at kende, og sætte dig ind i klinikkens EDB system. Hver dag får du enkelte patienter i det tempo, der passer til dit niveau. Med tiden kommer du til at arbejde mere selvstændigt, og du skulle helst nå flere patienter efterhånden. Du er naturligvis velkommen til at kontakte tutorlægen,(eller en anden ledig læge i klinikken), hvis du er i tvivl om noget - eller spørge til husets behandlingsprincipper. Efter 3 måneder er der afsat tid til en midtvejssamtale, hvor du og din tutorlæge vil gøre op, hvor langt du er nået, - og lægge planer for dine sidste 3 måneder i praksis, så du kan få godkendt alle de planlagte kompetencer. Umiddelbart før afslutningen af din basislæge tid vil du og din tutorlæge foretage en slutevalueringsamtale og sætte fokus på dit samlede forløb i klinikken. Evalueringen, der skal være skriftlig, skal rumme såvel tutorlægernes vurdering af dig - og din vurdering af praksis som uddannelsessted. Evaluering af almen praksis foregår via Udarbejdelse af uddannelsesplan Der udarbejdes en individuel uddannelsesplan, som beskriver hvordan kompetencerne opnås og godkendes. Der planlægges tidspunkt for afholdelse af Midtvejs-samtale samt Slut-evaluerings samtale, hhv. midtvejs i forløbet samt indenfor den sidste måned i ansættelsen. 22

23 Ved disse samtaler følges op på, om uddannelsesplanen fortsat er aktuel, eller om der skal ske justeringer. Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde De fysiske rammer i almen praksis giver gode muligheder for mesterlære, idet en mere erfaren kollega arbejder i konsultationslokalet ved siden af. Basislægen kan løbende kontakte tutorlægen (ad hoc supervision). Der afsættes fast skemalagt supervisions tid, hvor basislægen og tutorlægen sammen gennemgår basislægens konsultationer, gennemgår faglige vejledninger og evt. følger op på tidligere problemstillinger. Kompetencevurderingsmetoder, se i øvrigt afsnit

24 5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af om de regionale råd for lægers videreuddannelse 1, at de regionale råd for lægers videreuddannelse skal sikre høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse (kap. 1, 2). Til løsning af denne opgave har Rådet flere redskaber, nemlig brugertilfredshed via yngre lægers evaluering af afdelingerne på evaluer.dk og inspektorrapporter for alle afdelinger. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord 2 (DRRLV) vil løbende følge disse evalueringer, ligesom det forventes, at de diskuteres i de regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg 3, hvor specialets postgraduate kliniske lektor (PKL) er formand Evaluer.dk Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse offentliggør yngre lægers evalueringer af uddannelsesstederne elektronisk via system på evaluer.dk. Den enkelte uddannelsessøgende læge skal ved afslutning af hvert delforløb evaluere sit ophold, både hvad angår uddannelsesprogram, herunder uddannelsesplan samt uddannelsesstedet og dets læringsrammer. Evalueringen foregår via evaluer.dk, hvortil den yngre læge modtager log-in via mail fra Videreuddannelsessekretariatet. Alle de uddannelsessøgende lægers evalueringer af uddannelsesstederne kan følges via hjemmesiden Den enkelte læges evaluering er anonym og dermed ikke offentligt tilgængelig. Derimod offentliggøres et gennemsnit for alle evalueringer på den uddannelsesgivende afdeling. Uddannelsesansvarlige overlæger har adgang til at se enkeltevalueringer og prosatekst om uddannelsesstedet. For afdelingen er denne prosatekst oftest den mest givende og udviklende del af evalueringerne, mens pointevalueringerne mere tjener til sammenligning på tværs af afdelinger, specialer og hospitaler. Afdelingerne vil løbende anvende disse evalueringer i arbejdet på at forbedre den lægelige videreuddannelse. 5.2 Inspektorrapporter Sundhedsstyrelsen 5 står for inspektorordningen og udsender inspektorer til alle uddannelsesgivende afdelinger ca. hvert 4. år, samt udsender rapporter fra inspektorernes besøg. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af om de regionale råd for lægers videreuddannelse (kap. 2, 7), at DRRLV løbende skal vurdere den enkelte afdelings egnethed som uddannelsessted på baggrund af inspektorrapporterne. Ordningen er et væsentligt element i kvali- 1 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=

25 tetsopfølgningen af den lægelige videreuddannelse på de enkelte hospitaler og afdelinger. Inspektorrapporterne fremlægges løbende på møder i DRRLV, som via den Postgraduate Kliniske Lektor i de enkelte specialer følger op på inspektorrapporternes konklusioner og anbefalinger i samarbejde med ledelserne på afdelingerne og de uddannelsesansvarlige læger. 25

26 6. Nyttige kontakter Uddannelsesansvarlige overlæger Der henvises til hjemmesiden for det enkelte ansættelsessted Afdeling MEAs hjemmeside Almen praksis hjemmeside for tutorer og KBU læger i almen praksis Postgraduat klinisk lektor for Den Kliniske Basisuddannelse Oversigt findes på hjemmesiden for Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser. Sundhedsstyrelsen Den Kliniske Basisuddannelse Regionale sekretariater for lægelig videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord: Videreuddannelsesregion Syd: Videreuddannelsesregion Øst: Andre Lægeforeningens karriererådgivning (Karrierecoaching) 26

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Regionspsykiatrien Horsens

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Regionspsykiatrien Horsens Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Regionspsykiatrien Horsens Målbeskrivelse 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens opbygning... 4 2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder,

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen, Hospitalsenheden Horsens og Almen Praksis. Målbeskrivelse 2015

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen, Hospitalsenheden Horsens og Almen Praksis. Målbeskrivelse 2015 Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akutafdelingen, Hospitalsenheden Horsens og Almen Praksis Målbeskrivelse 2015 Godkendt 29. oktober 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2.

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESPLAN

GENEREL UDDANNELSESPLAN GENEREL UDDANNELSESPLAN FOR KLINISK BASISUDDANNELSE 2012 Medicinsk Afdeling, Sygehus Thy-Mors i kombination med Almen Medicin Højtoftevej 2 7700 Thisted Medicinsk Afdeling Overlæge Jens A. Juul Side 1

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Medicinsk Endokrinologisk Afd. MEA, THG, Aarhus Universitetshospital / Afdeling Q, Aarhus Universitetshospital, Risskov 2009 målbeskrivelsen Godkendt 30.

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Udannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by

Udannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Den Lægelige Videreuddannelse Udannelsesprogram for YL-navn Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle

Læs mere

Medicinsk afdeling, SLB, Vejle

Medicinsk afdeling, SLB, Vejle Medicinsk afdeling, SLB, Vejle Ansættelsesstedet generelt Vejle Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt. Vejle Sygehus er et kræftsygehus, men med indtag af akutte patienter her iblandt medicinske og kardiologiske

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Lungemedicinsk Afdeling (LUB) Aarhus Universitetshospital / Almen Medicin Region Midtjylland (Øst)

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Lungemedicinsk Afdeling (LUB) Aarhus Universitetshospital / Almen Medicin Region Midtjylland (Øst) Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Lungemedicinsk Afdeling (LUB) Aarhus Universitetshospital / Almen Medicin Region Midtjylland (Øst) 2009 målbeskrivelsen Godkendt den 7. januar 2015 af DRRLV

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akutafdelingen Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt og Almen medicin, Region Midtjylland, Distrikt Midt Målbeskrivelse 2009 Godkendt 5. februar

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens og Almen praksis Region Midtjylland (ØST)

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens og Almen praksis Region Midtjylland (ØST) Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens og Almen praksis Region Midtjylland (ØST) Målbeskrivelse 2009 Godkendt 5. februar 2014 af DRRLV 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern Medicin: Endokrinologi. Medicinsk Endokrinologisk Afdeling /Aarhus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern Medicin: Endokrinologi. Medicinsk Endokrinologisk Afdeling /Aarhus Universitetshospital Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern Medicin: Endokrinologi Medicinsk Endokrinologisk Afdeling /Aarhus Universitetshospital Tage-Hansens Gade Målbeskrivelse 2013 Godkendt af DRRLV 19.12.2016

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2014

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2014 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2014 Godkendt den 01. oktober 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen Regionshospitalet Viborg / Karkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet i Viborg

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen Regionshospitalet Viborg / Karkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet i Viborg Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akutafdelingen Regionshospitalet Viborg / Karkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet i Viborg 2009 Målbeskrivelsen Godkendt 23. oktober 2014 af DRRLV 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern medicin Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 07.01.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Hospitalsenheden Vest og Almen Praksis Godkendt den 1. marts 2013 i DRRLV Udarbejdet i oktober 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse Uddannelsesprogram og Logbog for lægen i Klinisk Basisuddannelse Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Den Kliniske Basisuddannelse. Klinik Kirurgi, Sygehus Vendsyssel og Almen praksis, Region Nordjylland

Uddannelsesprogram for. Den Kliniske Basisuddannelse. Klinik Kirurgi, Sygehus Vendsyssel og Almen praksis, Region Nordjylland Uddannelsesprogram for Den Kliniske Basisuddannelse Klinik Kirurgi, Sygehus Vendsyssel og Almen praksis, Region Nordjylland Målbeskrivelse: 2009 Godkendt 1. maj 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Center for Ortopædi og Medicin, Medicinsk klinik Aabenraa Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings sammensætning: 12 måneders

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akut og Traumecentret, Aalborg Universitetshospital og Almen Medicin. Målbeskrivelse 2009

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akut og Traumecentret, Aalborg Universitetshospital og Almen Medicin. Målbeskrivelse 2009 Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akut og Traumecentret, Aalborg Universitetshospital og Almen Medicin Målbeskrivelse 2009 Godkendt 5. februar 2014 af DRRLV 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle regelsæt og vigtige dokumenter o Formål

Læs mere

Uddannelsesprogram Klinisk Basisuddannelse

Uddannelsesprogram Klinisk Basisuddannelse Uddannelsesprogram Klinisk Basisuddannelse Ortopædkirurgi, Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Randers Almen medicin, Almen praksis, Region Midtjylland, Distrikt Øst Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Center for Ortopædi og Medicin, Medicinsk klinik og Geriatrisk klinik, Aabenraa, Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Intern Medicin Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 03.07.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000355 Afdelingsnavn Hæmatologisk klinik Hospitalsnavn Ålborg Universitetshospital Besøgsdato 28-05-2015

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Grindsted Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse på

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L, Aarhus Universitetshospital og Almen medicin, Region Midtjylland, Distrikt Øst Målbeskrivelse 2009 Godkendt den

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001933 Afdelingsnavn Børneafdelingen Hospitalsnavn Sygehus Lillebælt, Kolding Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Medicinsk afdeling og Neurologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Medicinsk afdeling og Neurologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Medicinsk afdeling og Neurologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Godkendt 02.09.2015 i DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. 1. Indledning...3

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Intern Medicin Medicinsk afdeling Fredericia Fredericia og Kolding Sygehuse Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby Besøgsdato Særdeles god

Inspektorrapport. Temaer. Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby Besøgsdato Særdeles god Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001260 Afdelingsnavn Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling Hospitalsnavn Århus Universitetshospital Skejby

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002215 Afdelingsnavn Medicinsk afdeling Hospitalsnavn Køge Sygehus Besøgsdato 13-03-2014 Temaer

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram

Den lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram Den lægelige videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin, psykiatrisk ansættelse Psykiatrisk Afdeling Aabenraa Overlæge Lene Høgh 20-04-2016 Indhold Ansættelsesstedet generelt... 2 Organisation

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002299 Afdelingsnavn Medicinsk afdeling Hospitalsnavn Svendborg Hospital Besøgsdato 15-09-2015 Temaer

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015 DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015 SYGEHUS LILLEBÆLT Vejle Sygehus, side 2 Kolding Sygehus, side 5 Fredericia Sygehus, side 7 KBU guide Vejle Sygehus 1. Hvilke uddannelsesforløb har jeres hospital/praksis?

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002250 Afdelingsnavn Lungemedicinsk afdeling J Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002325 Afdelingsnavn Fælles AkutModtagelse (FAM) Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Funktioner Med specialeplanens implementering varetager centret udover hovedfunktionerne én regionsfunktion:

Funktioner Med specialeplanens implementering varetager centret udover hovedfunktionerne én regionsfunktion: Uddannelsesprogram for læger ansat i almen medicinsk uddannelsesblok (målbeskrivelse 2003 og 2013) ved Psykiatrisk center Hvidovre Program Ansættelsesstedet generelt Psykiatrisk Center Hvidovre har hovedfunktion

Læs mere

Uddannelsesprogram til. lægen i Klinisk Basisuddannelse. I Region Hovedstadens Psykiatri

Uddannelsesprogram til. lægen i Klinisk Basisuddannelse. I Region Hovedstadens Psykiatri Uddannelsesprogram til lægen i Klinisk Basisuddannelse I Region Hovedstadens Psykiatri Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Medicinsk afdeling Regionshospital Nordjylland, Thy Mors, Thisted & Almen praksis

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Medicinsk afdeling Regionshospital Nordjylland, Thy Mors, Thisted & Almen praksis Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Medicinsk afdeling Regionshospital Nordjylland, Thy Mors, Thisted & Almen praksis Målbeskrivelse 2009 Godkendt 12.05. 2016 af DRRLV (udfyldes af VUS) 1 Indhold

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002394 Afdelingsnavn NAE Klin. Onkologi - Overafdeling Hospitalsnavn Næstved sygehus Besøgsdato

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Fælles AKUT Afdeling, Aarhus Universitetshospita / Nyremedicinsk Afdeling C, Aarhus Universitetshospital 2009 målbeskrivelsen Godkendt 30. april 2014 af

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling Intern Medicin. Infektionsmedicinsk afdeling/aalborg Universitetshospital. 2013 målbeskrivelsen

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling Intern Medicin. Infektionsmedicinsk afdeling/aalborg Universitetshospital. 2013 målbeskrivelsen Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern Medicin Infektionsmedicinsk afdeling/aalborg Universitetshospital 2013 målbeskrivelsen Godkendt den 04.03.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Center for Ortopædi og Medicin, Medicinsk klinik og Geriatrisk klinik Aabenraa Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings

Læs mere

UKYL workshop. Hvordan bidrager UKYL erne til udvikling af vejledere? Årsmøde Aarhus Universitetshospital. Region Midtjylland

UKYL workshop. Hvordan bidrager UKYL erne til udvikling af vejledere? Årsmøde Aarhus Universitetshospital. Region Midtjylland UKYL workshop Hvordan bidrager UKYL erne til udvikling af vejledere? Årsmøde 2016 Program Velkomst Hvilke opgaver hører til hovedvejlederfunktionen? UKYL'ens rolle i afdelingens uddannelsesvejledning Mål:

Læs mere

!"#$ % &' ("#$ ) * & +, -

!#$ % &' (#$ ) * & +, - ! 1 !"#$ % &' ("#$ ) &' &' * & +, - ). / 2 "# 0! * &1 2&1 34 556525370 5 57/ 1 4 ' 75&1 "4 &&"&5 '"& & & &'&1 " 1 & 7 &1!*1"5518& 7!&& 5"& "!* 45" &''0 991: ;;/ 29 4 ;/ 370 &177

Læs mere

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH)

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Klinisk Onkologi Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Godkendt den 1. marts i DRRLV Klinisk

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i intern medicin Medicinsk Center, Sønderborg Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings sammensætning: 12 måneders ansættelse ved Medicinsk

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001825 Afdelingsnavn Endokrinologisk afd. M Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Uddannelsesprogram. Klinisk Basisuddannelse. Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital (Målbeskrivelsen)

Uddannelsesprogram. Klinisk Basisuddannelse. Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital (Målbeskrivelsen) Uddannelsesprogram Klinisk Basisuddannelse Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital 2016 (Målbeskrivelsen) Godkendt den 27.04.2017 af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelseskoordinerende Yngre Læge

Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelseskoordinerende Yngre Læge Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelseskoordinerende Yngre Læge Stillingsbetegnelse Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Hospitalsenheden Vest Uddannelseskoordinerende

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Aarhus Universitet Center for Postgraduat Medicinsk Uddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Skottenborg 26 8800 Viborg 6. juni 2007/PC/chn Den kliniske basisuddannelse

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM KLINISK BASISUDDANNELSE KIRURGISK AFDELING / MEDICINSK AFDELING / SYGEHUS THY MORS FOR. Regionshuset. Niels Bohrs Vej 30

UDDANNELSESPROGRAM KLINISK BASISUDDANNELSE KIRURGISK AFDELING / MEDICINSK AFDELING / SYGEHUS THY MORS FOR. Regionshuset. Niels Bohrs Vej 30 UDDANNELSESPROGRAM FOR KLINISK BASISUDDANNELSE KIRURGISK AFDELING / MEDICINSK AFDELING / SYGEHUS THY MORS 2013 Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning: den kliniske

Læs mere

Uddannelsesprogram. for Introduktionsstilling i. Karkirurgi. Hjerte- lunge -karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. for Introduktionsstilling i. Karkirurgi. Hjerte- lunge -karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Karkirurgi Hjerte- lunge -karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 13. maj 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Læs mere

Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi. v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors

Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi. v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors Oversigt 1) Før ansættelsen 2) Introduktion til afdelingen 3) Uddannelsens elementer i henhold til

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Urinvejsklinikken Sønderborg. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Urinvejsklinikken Sønderborg. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002197 Afdelingsnavn Urinvejsklinikken Sønderborg Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland Besøgsdato

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen og Neurologisk afdeling Hospitalsenheden Midt Regionshospitalet Viborg

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen og Neurologisk afdeling Hospitalsenheden Midt Regionshospitalet Viborg Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akutafdelingen og Neurologisk afdeling Hospitalsenheden Midt Regionshospitalet Viborg Godkendt 24.01.2017 i DRRLV [1] INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

!"# $ % & ' ("# $ ) * & +, -

!# $ % & ' (# $ ) * & +, - ! 1 !"# $ % & ' ("# $ ) & ' & ' * & +, - ). / 2 "# 0! * & 1 2& 1 34 556525370 5 57/ 1 4 ' 75& 1 "4 & & "& 5 '"& & & & '& 1 " 1 & 7 & 1!* 1"5518& 7!& & 5"& "!* 45" & ''0 991: ;;/ 29 4 ;/ 370 & 177

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Evaluer.dk. Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen. Sekretariatschef Lise Møller. Videreuddannelsesregion ØST

Evaluer.dk. Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen. Sekretariatschef Lise Møller. Videreuddannelsesregion ØST Evaluer.dk Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen Sekretariatschef Lise Møller Systemer for evaluering af den lægelige videreuddannelse Inspektorordningen Indført i 1997 som en frivillig ordning

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002198 Afdelingsnavn Urologisk Afdeling Hospitalsnavn Skejby Besøgsdato 23-10-2014 Temaer Introduktion

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsuddannelse i.. Afdeling / hospital / praksis Årstal (Målbeskrivelsen)

Uddannelsesprogram. Introduktionsuddannelse i.. Afdeling / hospital / praksis Årstal (Målbeskrivelsen) Uddannelsesprogram Introduktionsuddannelse i.. Afdeling / hospital / praksis Årstal (Målbeskrivelsen) Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Udgave 31.10.2016_BM 1 Indledning

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse 2016 Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Regionshospitalet Silkeborg Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. Medicinsk afdeling Silkeborg almen

Læs mere

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling

Læs mere

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse Uddannelsesprogram og Logbog for lægen i Klinisk Basisuddannelse Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Den Kliniske Basisuddannelse

Den Kliniske Basisuddannelse Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram for Akutafdelingen FAME Hospitalsenheden Vest (HEV) Regionshospitalet Herning og Almen Praksis Marts 2009 Uddannelsesprogram for følgende forløb i klinisk

Læs mere

Klinisk Basisuddannelse Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V/ Aarhus Universitets Hospital Almen Praksis 2016 Målbeskrivelsen

Klinisk Basisuddannelse Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V/ Aarhus Universitets Hospital Almen Praksis 2016 Målbeskrivelsen Uddannelsesprogram Klinisk Basisuddannelse Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V/ Aarhus Universitets Hospital Almen Praksis 2016 Målbeskrivelsen Godkendt den 09.08.2017 af Det Regionale Råd for

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus Uddannelsesprogram Region Syddanmark Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus November, 2013 1 Indhold 1. Indledning...3 2.1 Uddannelsens opbygning...3

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Version af februar 2013 Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Fælles Akut Modtagelse FAM, Odense OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Din basisuddannelses sammensætning:

Læs mere