I forhold de enkelte temaer skal den kommende psykiatriplanlægning tage afsæt i følgende hensigtserklæringer:

Transkript

1 Bilag 1 Politiske hensigtserklæringer for den videre psykiatriplanlægning i 2007 og køreplan for Udviklingsplanprocessen til godkendelse på regionsrådsmøde den 5. marts 1. Politiske hensigtserklæringer for den videre psykiatriplanlægning i 2007 Den politisk vedtagne vision fra 2006 for psykiatrien i Region Syddanmark er: At udvikle den psykiatriske virksomhed ud fra nøglebegreberne kvalitet, sammenhæng og høj grad af tilgængelighed i dialog med patienter, brugere og pårørende At optimere psykiatriområdets ressourcer gennem innovative og forskningsbaserede initiativer, der bidrager til den faglige udvikling såvel regionalt som nationalt At videreudvikle en kultur, der fremmer glæde og udviklingsmuligheder hos den enkelte og som skaber tillid til området hos såvel brugere og borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere Visionen sætter fokus på følgende centrale temaer for psykiatri-indsatsen i Region Syddanmark: 1. Sammenhæng 2. Tilgængelighed (og specialisering) 3. Kvalitet 4. Faglighed og engagement 5. Dialog tillid/tryghed 6. Nytænkning-forskning 7. Effektiv ressourceudnyttelse I forhold de enkelte temaer skal den kommende psykiatriplanlægning tage afsæt i følgende hensigtserklæringer: 1. Den sindslidende skal opleve sammenhæng i behandlingen og sammenhæng med den socialpsykiatriske indsats. Sindslidende skal have den nødvendige, men samtidig mindst indgribende hjælp, så de kan leve en så normal tilværelse som muligt. Derfor: er der brug for en bred vifte af almenpsykiatriske og specialiserede tilbud. skal debuterende yngre psykisk syge have hurtig og intensiv hjælp med henblik på at forbedre mulighederne for rehabilitering skal ældre med sindslidelser på linie med andre patienter sikres mulighed for i eget hjem eller på plejehjem ambulant udredning og behandling fra udgående teams og om nødvendigt indlæggelse mhp. diagnosticering og behandling skal de psykiatriske tilbud fungere så tæt på patienterne som muligt og velkoordineret mellem kommuner, praksislæger, behandlingspsykiatri/socialpsykatri, somatik m.v.. For nogle sindslidende er der behov for specialiserede tilbud skal Det gode patientforløb være omdrejningspunktet for organisering af den psykiatriske indsats skal der på børne- og ungdomspsykiatriske område sikres et tæt samarbejde med kommunerne, så børne- og ungdomspsykiatrien får bedre muligheder for at målrette indsatsen i behandlingssystemet mod dem, der har gavn af den 1

2 2. Regionens tilbud skal udvikles mod endnu højere grad af tilgængelighed. Tilgængelighed er meget andet end en fysisk tilgængelighed, det kan også være gennem forskellige kommunikationsplatforme. Langt de fleste sindslidende, der har brug for et behandlingstilbud i regionen skal have det i psykiatriens basisenhed den lokale distriktspsykiatriske/ambulante tilbud eller den nærmeste almenpsykiatriske afdeling. Der skal samtidig være den nødvendige og tilstrækkelige specialisering af det psykiatriske behandlingstilbud. Derfor: skal distriktspsykiatrien/den ambulante psykiatri være indgangsporten og omdrejningspunktet i den fremtidige behandlingspsykiatri. skal der arbejdes henimod en veludbygget distriktspsykiatri med bl.a. opsøgende psykoseteams og tidlige interventions team/opus-teams. Herved kan indsatsen over for den enkelte sindslidende bliver bedre og ikke mindst bedre planlagt, så behovet for skadestuer og akut indlæggelse blive mindre. skal ventetiden på børne- og ungdomspykiatrisk behandling ned gennem en styrkelse af området og en øget udnyttelse og koordinering af de eksisterende børne- og ungdomspsykiatriske tilbud skal den retspsykiatriske indsats styrkes for at dække regionens behov og sikre en høj kvalitet i tilbuddet. Der skal ses på både sengekapaciteten, der er under pres og ikke mindst styrkelse af den særlige ambulante og opsøgende indsats for denne målgruppe. skal der tænkes i nye tiltag fx regionalt dækkende akuttelefon, telemedicin, elektronisk kommunikation der kan bidrage til at forbedre borgernes og psykiatriens samarbejdspartners oplevelse af tilgængelighed 3. Der skal sættes større fokus på kvalitet i den samlede indsats for sindslidende. Derfor: skal psykiatrien etablere en kvalitetsorganisation på alle niveauer og sammen med somatikken indgå i et fælles kvalitetsarbejde med patientsikkerhed og akkreditering skal socialpsykiatrien og den samlede indsats mellem de enheder der behandler og støtter de psykiske syge evalueres systematisk skal der løbende laves patienttilfredshedsundersøgelser og resultaterne heraf skal bruges aktivt i forbedring af indsatsen skal mulighederne for reduktion af tvang vurderes løbende 4. En indsats af høj faglig kvalitet og med nærvær i relationen til de sindslidende forudsætter et velkvalificeret og motiveret personale alle steder, der arbejder med psykisk syge. Derfor: er efteruddannelse og et godt arbejdsmiljø centrale faktorer i den nødvendige udvikling af de faglige kompetencer skal der skabes vilkår, der understøtter, motiverer og fastholder det nuværende personale og rekruttering af nye medarbejdere skal mulighederne for bedre rekruttering af læger, effektiv tilrettelæggelse af indsatsen i retning af mere tid til patientkontakt og mere dagtid/mindre vagttid og at andre medarbejdergrupper varetager opgaver, der i dag varetages af læger indtænkes i planlægningen skal der sikres opdateret viden hos alle der arbejder med psykisk syge det gælder også almen praksis, privatpraktiserende speciallæger og kommunerne. Det skal sikre at nye viden og medicin bruges konstruktivt i den samlede behandling af patienterne. 5. Patienter og pårørende er vigtige samarbejdspartnere, der skal inddrages i regionens tilbud og tilrettelæggelse og udvikling af disse. Adgang til viden om psykisk sygdom er centralt. Respekt 2

3 og synlighed om psykiatrien og de sindslidende i forhold til befolkningen/borgerne er centralt for både de sindslidendes livsbetingelser og psykiatriens arbejdsvilkår. Derfor: skal der udarbejdes en patient- og pårørendepolitik, der skal udgøre den overordnede ramme for indsatsen skal patienterne og de pårørende, som patienterne ønsker inddraget, tages med på råd i tilrettelæggelse af den konkrete indsats. skal kontakten mellem patient og behandler være præget af den synsvinkel at det er muligt helt eller delvist at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser skal der sikres adgang til patient- og pårørendeundervisning, der sikrer dem den nødvendige viden om sygdommen, der skal til for at de kan leve i og med den psykiske sygdom og bidrage til at understøtte behandlingen. skal børn i familier med psykisk syge have særlig opmærksomhed skal informationsindsatsen overfor den øvrige befolkning styrkes gennem fx regionalisering af Psykiatrisk Informationscenter i Vejles nuværende informationsindsats og i tæt samarbejde med kommunerne skal den proaktive eksterne kommunikation styrkes bl.a. arbejde med fortællinger om den vellykkede psykiatri. 6. Psykiatrien ønsker at være en vidensskabende organisation gennem styrket fokus på nytænkning og forskning indenfor regionens egen psykiatri. Sammen med inddragelse og spredning af den nyeste viden, der er samlet udenfor regionen skal det sikre at den psykiatriske behandling og støtte baseres på den nyeste evidens. Derfor: skal der udvikles en forskningsstrategi for psykiatrien, der både skal sikre et stærkt forskningsmæssigt centrum - regionens universitetsafdeling - og understøtte forskningsaktiviteter rundt om i regionen. skal der være fokus på både grundforskning og sundhedstjenesteforskning skal kvalitetsudvikling på det socialpsykiatriske område opprioriteres skal psykiatrien indgå i tæt samarbejde med det øvrige sundhedsområde og Syddansk Universitet på forskningsområdet 7. Region Syddanmarks samlede forbrug på psykiatriområdet er lavt, sengetallet er lavt og produktiviteten er samlet set høj sammenlignet med resten af landet. Indenfor regionen er der dog en stor variation på disse områder. Psykiatrien skal selv bidrage til finansiering af udviklings- og forskningsaktiviteter gennem løbende fokus på effektiv ressourceudnyttelse i driften. Derfor: skal der løbende gennemføres benchmarking, best practice målinger mellem afdelinger og centre i regionen skal de psykiatriske sengeafdelinger have den nødvendige volume, der skal til for at sikre både en rationel drift og en høj faglig kvalificeret og specialiseret behandling. Det kan fx være nødvendigt at samle sengepsykiatrien på færre matrikler sideløbende med udbygning af distriktspsykiatrien i lokalområdet. skal planlægningen sikre flere tilgængelige behandlingsressourcer i dagtiden og mere tid til patientkontakt. Det kan ske gennem færre beredskaber end i dag. skal sengekapaciteten, som en meget udgiftstung behandlingsform, samlet set og på de enkelte områder vurderes kritisk. På nogle områder er der et pres på sengekapaciteten, mens der på andre områder tegner sig muligheder for reduktion gennem omlægning til mere 3

4 ambulant behandling. Samlet set kunne det fx gå i retning af uændret antal senge, men en anden fordeling end i dag. skal der ske en udvikling i retning af øget ambulant behandling, der hvor det er fagligt, kvalitetsmæssigt og økonomisk-effektivt velbegrundet og fordelagtigt. 4

5 Bilag 2 Status nuværende matrikler 1. Odense Nuværende tilbud I Odense er der for nuværende ambulant og stationær funktion for børne- & ungdomspsykiatri, voksenpsykiatri. Voksenpsykiatrien er subspecialiseret, bl.a. er der specielle afsnit for gerontopsykiatriske patienter samt skizofrene. I Odense er der en åben psykiatrisk skadestue. Funktionen i Odense er udover en almen basisfunktion ligeledes universitetsfunktion og har et antal specialfunktioner, bl.a. indenfor spiseforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser, oligofrenipsykiatri. Aktiviteten er opgjort som den samlede aktivitet i afdelingerne både for regionens borgere og borgere fra andre dele af landet og/eller udlandet. Opdelingen af aktiviteten sker ud fra aldersgrupperne 0-18 år, år og 70+ år. Børn og unge (0-18 år) Voksen (19-69 år) Geronto (70+ år) Indlæggelser Patienter Ambulante besøg 2006* Ambulante patienter Besøg distriktspsyk Distriktspsyk. patienter Skadestuebesøg Patienter skadestue Normerede senge Sengedage * inkl. Fysio- og ergoterapi Kilde: Udtræk e-sundhed. Bygningsmæssige forhold Stamoplysninger Grundstørrelse m 2 Bebygget areal m 2 Nuværende bebyggelsesprocent 120 % Der er for nuværende 115 sengepladser på Voksenafsnittet samt 8 pladser i børne- og ungdomsafsnittet. Vurdering Psykiatrien i Odense deler matrikel med OUH. Det vil sige, at det areal, der er til rådighed til udbygninger skal dække behov, gældende for både somatikken og psykiatrien på stedet. Odense Kommune har, hvad angår OUH og Psykiatrien, hidtil vurderet bygge opgaver på matriklen i forhold til en helhedsvurdering af evt. nye bygningers totale belastning, og ikke i forhold til matriklens maksimale bebyggelsesprocent. 5

6 Dvs. byggesagsbehandlerne har vurderet hvilken indflydelse nyt byggeri vil have på ankomstveje, antal p- pladser friarealer etc. Derfor kan der ikke umiddelbart sættes tal på det ledige areal, der er til rådighed til nyt byggeri. Konklusion Det er tidligere fastslået, at det er teknisk muligt, at tilbygge en ny etage på dele af Afdeling P. En sådan løsning vil kunne accepteres af Odense Kommune, da den ikke vil inddrage plads fra eksisterende ankomstveje, p-pladser friarealer. En sådan accept af Odense Kommune afhænger naturligvis endvidere, at de øvrige udvidelser på matriklen. På et tidspunkt vil Odense Kommune formentlig vurdere, at det ikke længere findes forsvarligt at tilbygge yderligere bygninger på matriklen. Region Syddanmark og OUH bør derfor fortsat være i dialog med Odense Kommune, så der er klare linier for, hvor en sådan grænse vil være. Der skal naturligvis foretages en præcis undersøgelse af de økonomiske- men også de bygge-tekniske konsekvenser i denne mulighed. En sådan overbygning vil formentlig kunne tilvejebringe ca m 2. Kan denne løsning praktiseres, må det vurderes, at Afdelingen uden problemer kan udbygges i forhold til evt. fremtidige krav til 140 sengepladser. Dette skal naturligvis fortsat vurderes i forhold til OUH s øvrige behov og ønsker. 6

7 2. Svendborg Nuværende tilbud I Svendborg er der en almenpsykiatrisk ambulant og stationær funktion, herunder gerontopsykiatri. Gerontopsykiatrien er ikke en selvstændig funktion, men indgår som en del af afdelingen. Aktiviteten er opgjort som den samlede aktivitet i afdelingerne både for regionens borgere og borgere fra andre dele af landet og/eller udlandet. Opdelingen af aktiviteten sker ud fra aldersgrupperne 0-18 år, år og 70+ år. Børn og unge (0-18 år) Voksen (19-69 år) Geronto (70+ år) Indlæggelser Patienter Ambulante besøg Ambulante patienter Besøg distriktspsyk Distriktspsyk. patienter Normerede senge 54 Sengedage Kilde: Udtræk e-sundhed. Bygningsmæssige forhold Stamoplysninger Grundstørrelse m 2 Bebygget areal m 2 Nuværende bebyggelsesprocent 83 % Maks. Bebyggelsesprocent 130 % Maks. Tilladte Areal at bygge i alt m 2 Areal at tilbygge m 2 Der er for nuværende 54 sengepladser i afdelingen. Konkret vurdering Psykiatrien i Svendborg deler matrikel med Svendborg Sygehus. Det vil sige, at det areal, der er til rådighed til udbygninger skal dække udbygningsønsker, gældende for både somatikken og psykiatrien på stedet. Afdelingen har til huse i egen bygning. Yderligere tilbygninger, udover nedenstående omtalte tilbygninger, der også er omtalt i Bygningsgennemgangen, vil kræve inddragelse af eksisterende P. plads. Parkeringsforholdene på matriklen er ifølge Svendborg Kommune i forvejen problematiske. Så denne løsning må betragtes som urealistisk. Psykiatrien i Svendborg vil i løbet af 2007 ibrugtage tilbygninger til sengeafsnittene, P1, P2 og i mindre omfang P4. Konklusion Hvorvidt der kan eller skal tilbygges sengepladser til Psykiatricenter Øst, Svendborg afhænger således naturligvis også af de fremtidige udbygningsbehov for Svendborg Sygehus. Det vil dog ikke være muligt, at foretage yderligere udvidelser i Afdelingens nuværende bygning. 7

8 Det har ikke på nuværende tidspunkt været muligt, at vurdere mulighederne for, at tilføre bygningen yderligere en etage. Der er pt. flere planlagte udvidelser af somatikken. De resterende arealer til rådighed for yderligere byggeri må således også formodes, at blive udnyttet af somatikken. Konklusionen må være, at der er meget små muligheder for yderligere tilbygning af Psykiatrien. 8

9 3 Middelfart Nuværende tilbud I Middelfart er der for nuværende ambulant og stationær funktion for almenpsykiatri og gerontopsykiatri. Derudover er der i Middelfart en retspsykiatrisk specialfunktion med 18 pladser. Aktiviteten er opgjort som den samlede aktivitet i afdelingerne både for regionens borgere og borgere fra andre dele af landet og/eller udlandet. Opdelingen af aktiviteten sker ud fra aldersgrupperne 0-18 år, år og 70+ år. Aktiviteten i retspsykiatrien er ikke opgjort særskilt. Børn og unge Voksen (19-69 år)* Geronto (70+ år)* (0-18 år) Indlæggelser Patienter Ambulante besøg Ambulante patienter 19 Besøg distriktspsyk Distriktspsyk. patienter Normerede senge 34 8 Sengedage Kilde: Udtræk e-sundhed. * Aktivitetstal er udtræk fra FPAS Bygningsmæssige forhold Stamoplysninger Grundstørrelse m 2 Bebygget areal m 2 Nuværende bebyggelsesprocent 16 % Maks. Bebyggelsesprocent 30 % Maks. Tilladte Areal at bygge i alt m 2 Areal at tilbygge m 2 Der er for nuværende 60 sengepladser på afdelingen, heraf er18 retspsykiatriske pladser. Konkret vurdering Der er på matriklen ingen somatiske sygehusbygninger. Det areal, der er til rådighed er således dedikeret til Psykiatrien i Middelfart. Middelfart Sygehus ligger dog i umiddelbar nærhed af Afdelingen. Der er inden projektering og opførelse af afdelingen udarbejdet lokalplan for området. Lokalplanen beskriver en maks. Bebyggelse på 30 %. Dette vil være gældende for eventuelt nyt byggeri på matriklen. Der har på Afdelingen været udtrykt ønsker om udvidelse af de retspsykiatriske pladser, alene vurderet på nuværende behov. Dette bør nok vurderes i forhold til evt. udvidelse. Konklusion 9

10 Afdelingen har således m 2 til rådighed til ny- eller tilbygning. Det må vurderes, at Afdelingen formentlig vil kunne udbygges i forhold til evt. fremtidige krav til 140 sengepladser. 10

11 4. Esbjerg Nuværende tilbud I Esbjerg er der for nuværende ambulant og stationær funktion for børn & unge, voksenpsykiatri. Aktiviteten er opgjort som den samlede aktivitet i afdelingerne både for regionens borgere og borgere fra andre dele af landet og/eller udlandet. Opdelingen af aktiviteten sker ud fra aldersgrupperne 0-18 år, år og 70+ år. Børn og unge (0-18 år) Voksen (19-69 år) Geronto (70+ år) Indlæggelser Patienter Ambulante besøg Ambulante patienter Besøg distriktspsyk * Distriktspsyk. patienter Besøg skadestue Skadestue patienter Normerede senge Sengedage *Distriktspsykiatri i Brørup, Esbjerg, Grindsted og Varde. Kilde: Udtræk e-sundhed. Bygningsmæssige forhold Stamoplysninger Grundstørrelse m 2 Bebygget areal m 2 Nuværende bebyggelsesprocent 25 % Maks. Bebyggelsesprocent 40 % Maks. Tilladte Areal at bygge i alt m 2 Ledigt areal m 2 Der er for nuværende i alt 64 sengepladser i afdelingen. Vurdering Matriklen indeholder ingen somatiske sygehusbygninger. Det areal, der er til rådighed er således dedikeret til Psykiatrien i Esbjerg. Psykiatrien i Esbjerg vil i løbet af 2007 og 2008 have foretaget en række ombygninger, der bevirker, at aktiviteterne i specielt bygning 10, Funktionærbygningen vil være væsentlig nedsat. Arealet i og anvendelse af denne bygning bør vurderes i forhold til fremtidige udvidelser på matriklen. Da ambulatoriefunktioner og administrative aktiviteter således fremover vil være at finde i andre bygninger, primært Hovedbygningen, foreslås bygning 10, Funktionærbygningen nedrevet, da den ikke vil være egnet som sengeafsnit. Det areal, der derved frigives, (1800 m 2 ) skal i givet fald tillægges det areal, der kan bebygges. 11

12 Konklusion Psykiatrien i Esbjerg har således, uden funktionærbygningens areal er medregnet, m 2 til rådighed til nybyggeri. Der til kan lægges ca. 1800m 2, der ligger i Funktionærbygningen. Det må vurderes, at Afdelingen uden problemer kan udbygges i forhold til evt. fremtidige krav til 140 sengepladser. Her skal der naturligvis være opmærksomhed på de 45 senge (heraf 12 retspsykiatriske senge), der pt. er i Ribe. 12

13 5. Ribe Nuværende tilbud I Hviding ved Ribe er der for nuværende ambulant og stationær funktion for almenpsykiatri. Derudover er der en retspsykiatrisk specialfunktion med 12 pladser. Aktiviteten er opgjort som den samlede aktivitet i afdelingerne både for regionens borgere og borgere fra andre dele af landet og/eller udlandet. Opdelingen af aktiviteten sker ud fra aldersgrupperne 0-18 år, år og 70+ år. Aktiviteten i retspsykiatrien er ikke opgjort særskilt. Børn og unge (0-18 år) Voksen (19-69 år) Geronto (70+ år) Indlæggelser Patienter Ambulante besøg 2006 Ambulante patienter Besøg distriktspsyk Distriktspsyk. patienter Normerede senge 33 Sengedage Kilde: Udtræk e-sundhed. 13

14 6. Vejle Nuværende tilbud I Vejle er der for nuværende ambulant og stationær funktion for almenpsykiatri.. Aktiviteten er opgjort som den samlede aktivitet i afdelingerne både for regionens borgere og borgere fra andre dele af landet og/eller udlandet. Opdelingen af aktiviteten sker ud fra aldersgrupperne 0-18 år, år og 70+ år. Børn og unge (0-18 år) Voksen (19-69 år) Geronto (70+ år) Indlæggelser Patienter Ambulante besøg Ambulante patienter Besøg distriktspsyk Distriktspsyk. patienter Normerede senge 40 Sengedage Kilde: Udtræk e-sundhed. Bygningsmæssige forhold Stamoplysninger Grundstørrelse m 2 Bebygget areal m 2 Nuværende bebyggelsesprocent 151 % Maks. Bebyggelsesprocent 80 % Der er for nuværende 40 sengepladser på afdelingen. Vurdering Beregning af bebyggelsesprocent afhænger af hvilke matrikler, der medregnes. Hvis alle matrikelnumre i området medregnes vil den nuværende accepterede bebyggelsesprocent være tæt på 80. Dvs. med et fuldt udbygget område. Vejle Kommune har udarbejdet nyt lokalplanforslag (nr. 1005) til hele det område, der indeholder Vejle Sygehus inkl. Psykiatrisk Afdeling. Planens høringsfase er udløbet medio maj Det vil sige, at der formentlig ligger en politisk vedtagelse i løbet af efteråret. Planen fastlåser ikke en specifik bebyggelsesprocent for området, men giver efter en konkret vurdering af de enkelte projekter, mulighed for at bygge væsentligt over det nuværende niveau. Psykiatrien i Vejle deler matrikel med Vejle Sygehus. Det vil sige, at det areal, der er til rådighed til udbygninger skal dække behov, gældende for både somatikken og psykiatrien på stedet. Psykiatrien råder over 9501 m 2 af den samlede matrikel. 14

15 Konklusion I henhold til de retningslinier der vil være formuleret i områdets nye lokalplan, og i forhold til ønsket om, at kunne tilbyde ca. 140 sengepladser i Psykiatrien i Vejle, kan det være muligt, at tilvejebringe ca. 100 sengepladser på den eksisterende matrikel. I forlængelse af de muligheder, der nu ligger i den nye lokalplan, er det om muligt endnu vigtigere, at, udvidelse af Psykiatrien koordineres med de ønsker og krav, der måtte være i somatikken Hvis en fortsat placering af Psykiatrien i Vejle vil have høj prioritet, kunne en løsning være, at nedrive de eksisterende psykiatribygninger, og på baggrund af den nye lokalplan, søge om opførelse af nye bygninger med det nødvendige areal. Det vil naturligvis kræve en dialog med Vejle Kommune forinden. 15

16 7. Kolding Nuværende tilbud I Kolding er der for nuværende ambulant og stationær funktion for børn & unge og almenpsykiatri. Afdelingen er normeret til 5 børne, 15 ungdomssenge og 55 almenpsykiatriske senge Aktiviteten er opgjort som den samlede aktivitet i afdelingerne både for regionens borgere og borgere fra andre dele af landet og/eller udlandet. Opdelingen af aktiviteten sker ud fra aldersgrupperne 0-18 år, år og 70+ år. Børn og unge (0-18 år) Voksen (19-69 år) Geronto (70+ år) Indlæggelser Patienter Ambulante besøg 2006* Ambulante patienter* Besøg distriktspsyk Distriktspsyk. patienter Skadestuebesøg Skadestuepatienter Normerede senge Sengedage *Indeholder aktivitet fra distriktspsykiatrisk hus i Fredericia Kilde: Udtræk e-sundhed. Bygningsmæssige forhold Stamoplysninger Grundstørrelse m 2 Bebygget areal m 2 Nuværende bebyggelsesprocent 24 % Maks. Bebyggelsesprocent 40 % Maks. Tilladte Areal at bygge i alt m 2 Ledigt areal m 2 Der er for nuværende 79 sengepladser i afdelingen. Vurdering Psykiatrien i Kolding deler matrikel med Kolding Sygehus. Det vil sige, at det areal, der er til rådighed til udbygninger skal dække udbygningsønsker, gældende for både Somatikken og Psykiatrien på stedet. Ved seneste tilbygninger i Psykiatrien i Kolding har det vist sig, at jorden omkring bygningerne indeholder store mængder plastisk ler, hvilket gør det uforholdsmæssig dyrt at bygge på disse arealer. Det er ved tidligere bygningsundersøgelser påvist, at bygningerne i Kolding er velegnede til at tilføre yderligere en etage på de eksisterende bygninger. Det vil sige Psykiatrien vurderes, at kunne tilføres ca m 2 ved at overbygge blok 11, Voksen-psykiatrisk afsnit. 16

17 Hvorvidt arealerne omkring bygningerne i praksis vil være anvendelige til nybyggeri, vil kræve en række geotekniske prøver. Der har tidligere været dialog med Kolding Kommune, der her har vist interesse i at udarbejde lokalplan, der tillod bygninger opført i væsentlig flere etager end nuværende. Relevante arealer til anvendelse for nyt byggeri, er i øvrigt markeret i Bygningsgennemgangens bilag 2. Konklusion Hvorvidt der kan eller skal tilbygges sengepladser til Psykiatrien i Kolding afhænger således også af de fremtidige udbygningsbehov for Kolding Sygehus. Der er m 2 til rådighed til ny- eller tilbygninger. Isoleret set er der på matriklen areal til at kunne tilbygge Afd. P. de nødvendige sengepladser. 17

18 8. Haderslev Nuværende tilbud I Haderslev er der for nuværende ambulant og stationær funktion for almenpsykiatri og gerontopsykiatri samt et oligofreniteam. Den almenpsykiatriske afdeling er normeret til 32 senge mens der i gerontopsykiatrien er 10 døgnpladser. Aktiviteten er opgjort som den samlede aktivitet i afdelingerne både for regionens borgere og borgere fra andre dele af landet og/eller udlandet. Opdelingen af aktiviteten sker ud fra aldersgrupperne 0-18 år, år og 70+ år. Børn- og unge (0-18 år) Voksen (19-69 år) Geronto (70+ år) Indlæggelser *8 Patienter Ambulante besøg 2006 Ambulante patienter Besøg distriktspsyk Distriktspsyk. patienter Normerede senge Sengedage * aktiviteten i Haderslev registreres under afdelingen i Augustenborg, idet der er sammenhæng i funktionerne Kilde: Udtræk e-sundhed. Bygningsmæssige forhold Stamoplysninger Grundstørrelse m 2 Bebygget areal m 2 Nuværende bebyggelsesprocent 11 % Maks. Bebyggelsesprocent 30 % Maks. Tilladte Areal at bygge i alt m 2 Ledigt areal m 2 Der er for nuværende 49 sengepladser i afdelingen. Vurdering Psykiatrieni Haderslev deler matrikel med Haderslev Sygehus. Det vil sige, at det areal, der er til rådighed til udbygninger skal dække behov, gældende for både somatikken og psykiatrien på stedet. Konklusion Hvorvidt der kan tilbygges sengepladser til Psykiatrien i Haderslev afhænger således også af fremtidige planer med Haderslev Sygehus. Det bør understreges, at Haderslev Sygehus i de kommende år har behov for større renoveringer og vedligehold. Isoleret set må det vurderes, at der på matriklen er areal til at kunne tilbygge Psykiatrien de nødvendige sengepladser. 18

19 9. Augustenborg Nuværende tilbud I Augustenborg er der for nuværende ambulant og stationær funktion for børn & unge, voksenpsykiatri og gerontopsykiatri. Aktiviteten er opgjort som den samlede aktivitet i afdelingerne både for regionens borgere og borgere fra andre dele af landet og/eller udlandet. Opdelingen af aktiviteten sker ud fra aldersgrupperne 0-18 år, år og 70+ år. Unge (0-18 år) Voksen (19-69 år) Geronto (70+år) Indlæggelser Patienter Ambulante besøg Ambulante patienter 1061 Besøg distriktspsyk Distriktspsyk. patienter Normerede senge Sengedage * Heri indgår aktivitet fra afdelingen i Haderslev Kilde: Udtræk e-sundhed. Bygningsmæssige forhold Stamoplysninger Grundstørrelse m 2 Bebygget areal m 2 Nuværende bebyggelsesprocent 15 % Maks. Bebyggelsesprocent 30 % Maks. Tilladte Areal at bygge i alt m 2 Ledigt areal m 2 Der er for nuværende 84 sengepladser på afdelingen, Vurdering Der er på matriklen ingen somatiske sygehusbygninger. Det areal, der er til rådighed er således dedikeret til Psykiatrien i Augustenborg. Gerontopsykiatrisk sengeafsnit, børne- og ungdomspsykiatrien samt en række ambulatorie- funktioner har til huse til i afdelingens fredede bygninger. Der vil ikke i disse bygninger være muligheder for udvidelser. Dog vil visse ombygninger indenfor de eksisterende rammer vil kunne lade sig gøre. Tidligere sengeafsnit, bygn. 24 står pt. tom. Bygningen er på 2566 m 2, og er i vedligeholdelses- mæssigt god stand og kan med en række ombygninger genanvendes. Konklusion Afdelingen har således 2566 m 2 (bygning 24) samt de ledige m 2 areal til rådighed til ny- eller tilbygning. Det må vurderes, at Afdelingen vil kunne udbygges i forhold til evt. fremtidige krav til 140 sengepladser. 19

20 Da Gerontopsykiatrien (9 senge), en række ambulatoriefunktioner samt Børne- og Ungdomspsykiatrien (10 senge)har til huse i det fredede slotskompleks, skal udvidelse af Psykiatrien i Augustenborg ses i lyset af Region Syddanmarks fremtidige ønsker til anvendelse af hele bygningskomplekset omkring slottet og de øvrige fredede bygninger. Afhændes slottet og tilhørende sidebygninger, skal funktionerne integreres i den øvrige bygningsmasse. 20

21 Bilag 3 Notat Akutplan og Psykiatriplan Sammenhæng mellem planlægningen på det somatiske og psykiatriske området Indledning På både det somatiske og psykiatriske område arbejdes der i øjeblikket med planlægning af de fremtidige strukturer for somatikken og psykiatrien i Region Syddanmark. Baggrunden for arbejdet med strukturen er selve dannelsen af regionen, som giver et nyt perspektiv og nye muligheder for tilrettelæggelsen af sundhedsvæsenet, herunder psykiatrien. For somatikken spiller det endvidere ind, at Sundhedsstyrelsen i december 2006 udsendte et udkast til anbefalinger om akutbetjeningen i Danmark. Hensigten med sygehusplanlægningen på det somatiske område er en opgradering af den akutte modtagelse. Dette medfører færre akutmodtagelser, som så til gengæld har de nødvendige specialer, beredskaber og faciliteter til at modtage uselekterede akutte patienter. Formålet er således at give behandlingen af akutte patienter et kvalitetsløft og samtidig skabe fagligt bæredygtige miljøer. Sygehusplanen omfatter en række modeller med mellem 4 til 6 akutsygehuse. Derudover er der afhængigt af model et antal parsygehuse, der modtager udvalgte medicinske patienter og har elektiv/ambulant behandling på andre områder. Endelige foreslås det, at et antal sygehuse anvendes som rene sammedagssygehuse, se endvidere oplæg om planlægning på sygehusområdet. Perspektivet på det psykiatriske område er en fremtidssikring af psykiatritilbuddene blandt andet gennem skabelse af fagligt bæredygtige miljøer via en samling af funktionerne. Udgangspunktet for den fremtidige psykiatri er en udbygning af den ambulante psykiatri til at varetage en større opgavemasse. Døgnfunktioner skal understøtte den ambulante psykiatri. Der er udarbejdet en række modeller, som bygger på en opdeling af regionen i et antal optageområder på ca borgere. I hvert optageområde er der en hovedfunktion, der indeholder en ambulant funktion med lokalpsykiatri og en døgnfunktion. Udover hovedfunktionerne vil der være regionsdækkende specialfunktioner, se endvidere oplæg om psykiatriplanen. Planlægningen på de to områder sker primært ud fra de faglige kriterier, som ligger til grund for såvel akutplanen som psykiatriplanen. Men det er oplagt, at planlægningen sekundært bør koordineres og ses i en sammenhæng især ud fra to grunde: Bevarelse og udbygning af de faglige sammenhænge mellem psykiatrien og somatikken Koordination i forhold til de bygningsmæssige rammer. Begge planer lægger op til samling af funktioner. På den baggrund er der behov for en samlet vurdering af bygningsmassen på tværs af psykiatri og somatik. Udnyttelsen af den eksisterende bygningsmasse skal vurderes 21

22 i forhold til omkostningerne ved at tilpasse eksisterende bygninger til fremtidig funktioner frem for nybyggeri. En tilpasning af de eksisterende rammer vil som minimum kræve markante ombygninger og renoveringer og derud over nybyggeri for at skabe den fornødne kapacitet. Faglige sammenhænge mellem psykiatri og somatik Fra psykiatriens side er der ønske om, at de psykiatriske hovedfunktioner som udgangspunkt placeres i sammenhæng med somatiske akutsygehuse alternativt parsygehus. Det vigtigste er her, at psykiatrien placeres i tilknytning til de somatiske specialer, hvor der er det tætteste og mest udbygget samarbejde. Det drejer sig ikke mindst om specialerne neurologi, pædiatri og geriatri, men også i høj grad de øvrige medicinske specialer. Det er dog ikke således, at psykiatrien ikke kan drives uafhængigt af somatikken, men der er en række fordele ved at placere de to områder sammen. Fordelene begrundes i muligheden for at skabe faglige miljøer og samarbejde på tværs af psykiatri og somatik. Ligeledes vil der i mange sammenhænge være patientforløb, der går på tværs af psykiatri og somatik, som eksempel kan nævnes demensudredning, men også andre patienttyper vil opleve tværgående forløb børne- og ungdomspsykiatriske patienter og pædiatri, voksenpsykiatri og medicinske specialer. Endvidere har både psykiatri og somatik behov for tilsyn fra den anden part. En fælles placering af psykiatri og somatik vil kunne medvirke til at udbygge samarbejdet om patientforløbene også for nye patientkategorier, f.eks. somatiserende patienter. Ligeledes vil det psykiatriske speciale alt andet lige have faglige fordele af en placering tæt på somatikken i forhold til nærhed til og samarbejde med udviklings- og forskningsmiljøer Også i relation til de kliniske serviceafdelinger og øvrige servicefunktioner vil en placering af psykiatrien i sammenhæng med somatikken være hensigtsmæssig. Det gælder adgangen til klinisk biokemiske afdelinger, adgang til scannerkapacitet samt anæstesiologisk bistand i forbindelse med elektrochok behandling. I forhold til øvrige servicefunktioner vil der alt andet lige være stordriftsfordele ved en placering af funktionerne i sammenhæng. Bygningsmæssige sammenhænge På det bygningsmæssige område er der en lang række forhold, der betinger, at akutplanlægningen og planlægningen på det psykiatriske område skal ses i en sammenhæng. For øjeblikket er der 5 steder i regionen, Odense, Svendborg, Vejle, Kolding og Haderslev, hvor psykiatri og somatik er placeret på samme matrikel. I Middelfart og Esbjerg er funktionerne placeret i relativ nærhed af hinanden. Valg af model for den fremtidige struktur for somatik og psykiatri er gensidigt afhængige i forhold til mulighederne for fysisk placering af funktionerne. 22

23 Samtidig skal der tages højde for de forskellige behov i forhold til fysiske rammer, der er i somatik og psykiatri. Rammerne for de psykiatriske døgnfunktioner skal indrettes, så der tages højde for, at en indlæggelse i psykiatrien i langt de fleste tilfælde er længerevarende, gennemsnitligt ca. 22 dage, enkelte forløb er flerårige. Dette stiller krav til faciliteterne og miljøet på selve afdelingen men også til udendørs arealerne. Odense Her vil en placering og udbygning af en psykiatrisk hovedfunktion ikke berøre evt. udbygninger i forhold til det somatiske område. I regionsrådets kommissorium for akutplanlægningen er der lagt op til, at muligheden for en udflytning af Odense Universitetshospital til en placering ved Syddansk Universitet skal undersøges. Der har været afholdt møde med universitetet om denne mulighed. Universitetet ser det som en forudsætning, at en eventuel udflytning sker samlet for både psykiatri og somatik. På den grund, som er udset til placering af et nyt universitetshospital, er der ledige arealer, således at psykiatrien vil kunne udflyttes. Svendborg I psykiatriplanen indgår funktionen i Svendborg som en mulig satellit for hovedfunktionen i Odense. Uanset det somatiske sygehus fremtidige funktion vil der ikke skulle udbygges i Svendborg. Det er således muligt fortsat at opretholde en psykiatrisk funktion i de nuværende rammer, men uden mulighed for udbygning. Vejle Hvis Vejle Sygehus bliver somatisk akutsygehus, vil det være meget vanskeligt at udbygge psykiatrien. Hvis psykiatrien skal udbygges vil det kræve udflytning af de ambulante psykiatri funktioner. Derved vil der kunne indrettes psykiatri i ombyggede bygninger.. Bliver Vejle Sygehus parsygehus, kan psykiatrien udbygges. Men det vil kræve ombygning/nedrivning af eksisterende bygninger. Kolding På Kolding Sygehus vil det være muligt at udbygge psykiatrien, uanset om sygehuset skal være somatisk akutsygehus eller parsygehus. Haderslev På det somatiske område indgår Haderslev Sygehus som sammedagssygehus i modellerne. Sundhedsstaben har siden foretaget beregninger, der viser, at selv med en forventet meget stor vækst i den ambulante aktivitet vil der kun være begrænset behov for sammedagssygehuse. Hvis der placeres en psykiatrisk døgnfunktion i Haderslev, vil der umiddelbart skulle ske en fordobling af den nuværende kapacitet. Udvidelsen af psykiatrien bør ske i forbindelse med den eksisterende psykiatriske afdeling. Selvom der med somatikkens modeller bliver ledig kapacitet på Haderselv Sygehus vil det ikke være hensigtsmæssigt at placere psykiatrien i selve sygehuset, alene fordi psykiatrien kun ville kunne anvende en mindre del af sygehuset. Det ville betyde, at langt hovedparten af bygningen ikke ville blive anvendt. Dertil kommer, at sygehuset uanset fremtidig funktion har et grundlæggende renoveringsbehov for installationer og den ydre skal m.v. på ca. 421 mio. kr. Middelfart og Esbjerg Psykiatri og somatik er disse steder placeret uafhængigt af hinanden. Der forventes ingen problemer med at udbygge de psykiatriske funktioner. Aabenraa - I Psykiatriplanen arbejdes med modeller, hvor der af geografiske hensyn placeres en døgnfunktion, dækkende det sønderjyske område, i Aabenraa. 23

24 For nuværende er psykiatrien ikke repræsenteret i Aabenraa, så der forudsættes nybyggeri, da psykiatrien uanset Aabenraa Sygehus fremtidige somatiske funktion ikke vil kunne rummes i de nuværende rammer. Grunden i Aabenraa er stor, så det antages, at det er muligt at placere nybygget psykiatri i sammenhæng med sygehuset. En Placering af en psykiatrisk hovedfunktion i Aabenraa vil betyde, at de bygningsmæssige rammer til psykiatrien i Haderslev og Augustenborg skal afhændes. Augustenborg Vælges Augustenborg som placering til psykiatrisk døgnfunktion, forudsættes det, at det vil være muligt at udbygge matriklen tilstrækkeligt. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, vil sygehuset i Sønderborg afhængigt af valg af somatisk model kunne rumme den psykiatriske funktion. Det skal dog bemærkes, at de fysiske rammer på Sønderborg Sygehus ikke umiddelbart kan anvendes til psykiatri, og derfor vil kræve markant ombygning. 24

25 Bilag 4 Afstand til de stationære funktioner Afstanden til de stationære funktioner er beregnet som afstanden i køretid fra rådhuset i den gamle kommune til den stationære funktion. Voksen psykiatri Sønderjylland: Stationær funktion i Haderslev Optageområde: Tønder, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg kommuner ( borgere) kommune tidsafstand bef.grundlag %-del af optag Haderslev 4, % Vojens 12, % Rødekro 18, % 20 minutter Aabenraa 22, % Lundtoft 28, % Gram 28, % Nørre-Rangstrup 29, % 30 minutter Tinglev 30, % Bov 31, % Gråsten 38, % Løgumkloster 38, % Sundeved 38, % 40 minutter Bredebro 46, % Broager 46, % Skærbæk 48, % Sønderborg 49, % 50 minutter Tønder 52, % Augustenborg 53, % Sydals 55, % Nordborg 57, % 60 minutter Højer 61, % 65 minutter Stationær funktion i Aabenraa Optageområde: Tønder, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg kommuner ( borgere) kommune tidsafstand bef.grundlag %-del af optag Rødekro 3, % Aabenraa 5, % Lundtoft 13, % Tinglev 16, % Bov 17, % Haderslev 18, % 20 minutter Vojens 20, % Gråsten 23, % Sundeved 24, % Nørre-Rangstrup 26, % Løgumkloster 28, % 30 minutter Broager 32, % Gram 33, % Sønderborg 34, % Bredebro 36, % Augustenborg 39, % Tønder 39, % 40 minutter Sydals 41, % Nordborg 41, % Skærbæk 43, % 45 minutter Højer 48, % 50 minutter 25

26 Stationær funktion i Augustenborg Optageområde: Tønder, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg kommuner ( borgere) kommune tidsafstand bef.grundlag %-del af optag Augustenborg % Sydals % Sønderborg % Broager 15, % Sundeved 16, % Nordborg % 20 minutter Gråsten 20, % Lundtoft 26, % 30 minutter Aabenraa 35, % Bov 37, % 40 minutter Rødekro 40, % Tinglev 41, % 45 minutter Haderslev 55, % Vojens 57, % 60 minutter Nørre-Rangstrup 63, % Løgumkloster 64, % Tønder 64, % 65 minutter Gram 70, % Bredebro 71, % 75 minutter Højer 77, % Skærbæk 80, % 80 minuter Vestjylland Stationær funktion i Esbjerg Optageområde: Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen og Billund kommuner ( borgere) kommune tidsafstand bef.grundlag %-del af optag Esbjerg 0, % Helle 17, % Fanø 17, % Bramming 19, % 20 minutter Varde 20, % Blåvandshug 23, % Holsted 25, % Brørup 27, % Ribe 27, % 30 minutter Vejen 31, % Ølgod 38, % 40 minutter Grindsted 40, % Blaabjerg 41, % Rødding 42, % 45 minutter Billund 50, % 60 minutter 26

27 Fyn Stationær funktion i Odense Optageområde: Odense, Kerteminde, Nyborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland og Svendborg kommuner ( borgere) kommune tidsafstand bef.grundlag %-del af optag køretid Odense 3, % Årslev 15, % Langeskov 17, % Munkebo 19, % Broby 19, % Ringe 19, % 20 minutter Ullerslev 22, % Ryslinge 23, % Kerteminde 25, % Nyborg 25, % Ørbæk 27, % 30 minutter Faaborg 35, % 40 minutter Gudme 40, % Egebjerg 43, % Svendborg 43, % 50 minutter Rudkøbing 58, % 60 minutter Tranekær 68, % Sydlangeland 71, % Ærø 111, % Trekantsområdet Stationær funktion i Vejle Optageområde: Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart, Nordfyn og Assens kommuner ( borgere) Kommune tidsafstand bef.grundlag %-del af optag Vejle 1, % Jelling 12, % Børkop 13, % Egtved 19, % 20 minutter Middelfart 26, % Kolding 27, % Fredericia 27, % Give 27, % 30 minutter Lunderskov 30, % Nørre Åby 30, % Ejby 33, % Christiansfeld 34, % Vamdrup 35, % Aarup 39, % 40 minutter Vissenbjerg 40, % Bogense 48, % Søndersø 49, % Tommerup 49, % 50 minutter Glamsbjerg 53, % Assens 53, % 60 minutter Haarby 61, % Otterup 61, % 65 minutter 27

28 Stationær funktion i Kolding Optageområde: Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart, Nordfyn og Assens kommuner ( borgere) kommune tidsafstand bef.grundlag %-del af optag Kolding 3, % Lunderskov 13, % Christiansfeld 16, % Vamdrup 16, % 20 minutter Egtved 20, % Middelfart 21, % Vejle 24, % Fredericia 24, % Nørre Åby 25, % Børkop 25, % Ejby 28, % 30 minutter Jelling 33, % Aarup 34, % Vissenbjerg 35, % 40 minutter Give 42, % Bogense 43, % Søndersø 44, % Tommerup 44, % 45 minutter Glamsbjerg 47, % Assens 48, % Haarby 55, % Otterup 56, % 60 minutter 28

29 Børne- og ungdomspsykiatri: Model med to stationære funktioner Fyn Stationær funktion i Odense Optageområde: Hele Fyn ( borgere) kommune tidsafstand bef.grundlag %-del af optag Odense 3, % Årslev 15, % Vissenbjerg 16, % Otterup 16, % Tommerup 17, % Langeskov 17, % Søndersø 18, % Munkebo 19, % Broby 19, % Ringe 19, % 20 minutter Aarup 22, % Ullerslev 22, % Ryslinge 23, % Glamsbjerg 24, % Ejby 25, % Kerteminde 25, % Nyborg 25, % Nørre Åby 26, % Ørbæk 27, % Haarby 28, % 30 minutter Bogense 31, % Middelfart 32, % Faaborg 35, % Assens 38, % 40 minutter Gudme 40, % Egebjerg 43, % Svendborg 43, % Rudkøbing 58, % 60 minutter Tranekær 68, % Sydlangeland 71, % 80 minutter Ærø 111, % 29

30 Jylland Stationær B&U funktion i Kolding Optageområde: hele Jylland ( borgere) kommune tidsafstand bef.grundlag %-del af optag Kolding 3, % Lunderskov 13, % Christiansfeld 16, % Vamdrup 16, % Vejen 17, % 20 minutter Egtved 20, % Brørup 20, % Vejle 24, % Haderslev 24, % Fredericia 24, % Børkop 25, % Holsted 27, % Vojens 28, % 30 minutter Rødding 30, % Jelling 33, % Rødekro 34, % Bramming 35, % Billund 36, % Gram 37, % Aabenraa 37, % 40 minutter Helle 40, % Give 42, % Nørre-Rangstrup 43, % Lundtoft 43, % Esbjerg 43, % Grindsted 44, % Tinglev 46, % Ribe 46, % Bov 47, % Varde 48, % 50 minutter Gråsten 53, % Løgumkloster 53, % Sundeved 54, % Blåvandshug 55, % 60 minutter Fanø 60, % Bredebro 61, % Broager 62, % Skærbæk 62, % Sønderborg 64, % Ølgod 65, % Tønder 68, % Blaabjerg 68, % Augustenborg 69, % 70 minutter Sydals 71, % Nordborg 73, % Højer 76, % 80 minutter 30

31 Stationær B&U funktion i Esbjerg Optageområde: hele Jylland ( borgere) kommune tidsafstand bef.grundlag %-del af optag Esbjerg 0, % Helle 17, % Fanø 17, % Bramming 19, % 20 minutter Varde 20, % Blåvandshug 23, % Holsted 25, % Brørup 27, % Ribe 27, % 30 minutter Vejen 31, % Lunderskov 38, % Ølgod 38, % 40 minutter Grindsted 40, % Blaabjerg 41, % Rødding 42, % Vamdrup 43, % Gram 44, % Kolding 44, % Skærbæk 45, % Egtved 48, % Nørre-Rangstrup 49, % 50 minutter Billund 50, % Christiansfeld 51, % Bredebro 57, % Haderslev 59, % Vojens % 60 minutter Give 60, % Vejle 60, % Fredericia 61, % Løgumkloster 61, % Børkop 62, % Jelling 68, % Højer 69, % Rødekro 69, % 70 minutter Tønder 71, % Aabenraa 73, % Lundtoft 79, % 80 minutter Tinglev 80, % Bov 82, % Gråsten 89, % Sundeved 89, % Broager 97, % 100 minutter Sønderborg 100, % Augustenborg 104, % Sydals 106, % Nordborg 108, % 110 minutter 31

32 Børne- og ungdomspsykiatri: Model med tre stationære funktioner Fyn Stationær B&U funktion i Odense Optageområde: Hele Fyn ( borgere) %-del af kommune tidsafstand bef.grundlag optag Odense 3, % Årslev 15, % Vissenbjerg 16, % Otterup 16, % Tommerup 17, % Langeskov 17, % Søndersø 18, % Munkebo 19, % Broby 19, % Ringe 19, % 20 minutter Aarup 22, % Ullerslev 22, % Ryslinge 23, % Glamsbjerg 24, % Ejby 25, % Kerteminde 25, % Nyborg 25, % Nørre Åby 26, % Ørbæk 27, % Haarby 28, % 30 minutter Bogense 31, % Middelfart 32, % Faaborg 35, % Assens 38, % 40 minutter Gudme 40, % Egebjerg 43, % Svendborg 43, % Rudkøbing 58, % 60 minutter Tranekær 68, % Sydlangeland 71, % 80 minutter Ærø 111, % 32

33 Trekantsområdet og Sønderjylland Stationær B&U funktion i Kolding. Optageområde: Vejle, Kolding, Fredericia, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder kommuner ( borgere) %-del af kommune tidsafstand bef.grundlag optag Kolding 3, % Lunderskov 13, % Christiansfeld 16, % Vamdrup 16, % 20 minutter Egtved 20, % Vejle 24, % Haderslev 24, % Fredericia 24, % Børkop 25, % Vojens 28, % 30 minutter Jelling 33, % Rødekro 34, % Gram 37, % Aabenraa 37, % 40 minutter Give 42, % Nørre- Rangstrup 43, % Lundtoft 43, % Tinglev 46, % Bov 47, % 50 minutter Gråsten 53, % Løgumkloster 53, % Sundeved 54, % 60 minutter Bredebro 61, % Broager 62, % Skærbæk 62, % Sønderborg 64, % Tønder 68, % Augustenborg 69, % 70 minutter Sydals 71, % Nordborg 73, % Højer 76, % 80 minutter 33

34 Vestjylland Stationær B&U funktion i Esbjerg Optageområde: Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen og Billund kommuner ( borgere) %-del af kommune tidsafstand bef.grundlag optag Esbjerg 0, % Helle 17, % Fanø 17, % Bramming 19, % 20 minutter Varde 20, % Blåvandshug 23, % Holsted 25, % Brørup 27, % Ribe 27, % 30 minutter Vejen 31, % Ølgod 38, % 40 minutter Grindsted 40, % Blaabjerg 41, % Rødding 42, % 50 minutter Billund 50, % 60 minutter 34