Udviklingsplan for Nordstjerneskolen
|
|
- Troels Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nordstjerneskolens Udviklingsplan Professionalisme Innovation Fællesskab Motivation Trivsel Anerkendelse Samarbejde 1
2 Udviklingsplan for Nordstjerneskolen Nordstjerneskolen er navnet på den skole i Gribskov Kommune, der er slået sammen af tidligere Tofteskolen, Helsinge Skole og Ramløse Skole. Den består af en skoleafdeling for kl som fra oktober 2012 er beliggende på Skolegade i nye bygninger samt en afdeling for 0.-6.kl beliggende i Ramløse. Med udgangspunkt i Gribskov Kommunes skolestrategi, Børne- og ungepolitik og Inklusionsstrategi følger her en Udviklingsplan for Nordstjernekolen. Vision og værdier Nordstjerneskolen vil være kendt for et højt motivationsniveau hos børn og unge og hos medarbejdere. Denne vision er baseret på, at motivation er den helt afgørende faktor for læringsudbyttet i folkeskolen. Intet andet har stærkere indflydelse. Indgangsbilletten til at lykkes i et samfund er i den vestlige verden at lykkes i skolen. På den måde er motivation samtidig garant for en senere gennemførsel af ungdomsuddannelse og evt. videregående uddannelse 1. Nordstjerneskolen vil være kendt for at have professionelt personale med anerkendende tilgang og gode samarbejdsrelationer. Det kræver en professionel tilgang at arbejde målrettet med motivation i forbindelse med læring. Relationerne mellem de voksne og børnene er afgørende for motivationen. Jo bedre relationer eleverne har til deres lærere, des bedre læring. Dette kræver professionelle voksne, der ved, hvordan man arbejder positivt med relationer gennem en anerkendende tilgang til andre mennesker. I arbejdet med og omkring elever vil skolen være kendt for konstruktive samarbejdsrelationer, der styrker det enkelte barns læring. Nordstjerneskolen vil være kendt for fællesskab med høj trivsel. Mennesker udvikles gennem inkluderende fællesskaber og trivsel. Kun når dette grundlæggende er i orden, er man i stand til at lære optimalt. Nordstjerneskolen vil være kendt for et innovativt miljø. Jo mere en kultur accepterer, at det er i orden at prøve sig frem også med lidt skæve vinkler, des større mulighed for kreativ tænkning og innovativt miljø. I det innovative ligger et arbejde med at turde, at se muligheder og at fejre forskellige succeser og engagementet. Nordstjerneskolen vil være kendt som en helhed. Når vi vil gøre en positiv forskel i børns liv skal både skole og fritidsordning tænkes sammen og samarbejde. Derfor findes der ikke i vores udviklingsplan opdeling i skole og FO. Begge dele udgør Nordstjerneskolen og personalet består af både lærere og pædagoger. Nordstjerneskolen vil være kendt. Konkret om god undervisning Det er vigtigt for Nordstjernekolen at tage udgangspunkt i den viden, som de seneste år heldigvis er opnået i forbindelse med intensiv forskning i undervisning og læringsprocesser. Følgende vides ud fra større videnskabelige undersøgelser 2 : 1 Thomas Nordahl, LP-kortlægningsundersøgelse 2011: Uligheder og variationer elever blev spurgt 96,8 % har svaret. 2
3 Faktorer, der forklarer præstationer er: Motivation og trivsel Gode relationer mellem lærer og elev Struktur via tydelig voksen med klare mål Klasseledelse Ro og orden i undervisningssituationer Tilbagemelding til elever Kognitive strategier (mål, spørgsmål, dialog, repetition m.m.) Den afgørende effekt på læringsudbyttet bliver dermed den professionelle voksne, der kan skabe anerkendende relationer og dialog med eleverne, være tydelig i mål og ledelse, samt være både fagfaglig og pædagogisk kompetent. Udgangspunkt 2012 Den nuværende Helsinge Skole er i skoleåret 2011 fysisk sammenlagt af Helsinge Skole og Tofteskolen. Der er endnu ikke en fælles kultur blandt medarbejdere eller elever, bl.a. fordi skolen i en længere periode har været uden leder, og fordi alle har set frem mod endnu en sammenlægning. Der har i Gribskov Kommune været mange gode forskellige indsatser for at styrke folkeskolen. Der har været udvikling af faglighed, udvikling af tidlig indsats m.m. I forbindelse med Inklusionsstrategien viser der sig et massivt behov for fælles systemisk sprog og fælles indsats for inklusion herunder skabelse af sociale miljøer, der fremmer læring. Dette er lærere og pædagoger ikke uddannet til. Denne massive efteruddannelse skal selvfølgelig kombineres med et fortsat fokus på fagfaglighed. Udviklingsplanens vej fra tanke til handling Udviklingsplanen har selvfølgelig været med udgangspunkt i kommunens politikker på området. Planen er behandlet grundigt i Lokaludvalget og Skolebestyrelsen i januar, i februar og igen i marts På Pædagogisk Rådsmøder i februar og marts har der været grundige debatter og mange tanker omkring selve de praktiske handlemuligheder i Udviklingsplanen. Børnene vil fra skoleåret blive inddraget i arbejdet med Udviklingsplanen gennem elevråd, i klasserne og FO. Overordnet udvikling via uddannelsesforløb omkring systemisk/narrativ metode til etablering af motiverende og inkluderende læringsmiljøer Nordstjerneskolen ønsker som helhed at satse på et massivt uddannelsesforløb for alle pædagogiske medarbejdere. Da udvikling tager tid, vil det være et 3 årigt udviklingsforløb, hvor der første år satses massivt på generel uddannelse indenfor systemisk/narrativ metode og skabelse af motiverende læringsmiljøer, der understøtter inklusion. År 2 vil der være opfølgning og 2 Lp-modellen kortlægningsundersøgelse 2011, Hattie 2009: "Visible learning: a synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement" (største undersøgelse på verdensplan om undervisningseffekt m.m studier af ca. 83 mio elever.) 3
4 fortsat implementering, da nye arbejdsgange tager tid at systematisere. År 3 vil være det år, hvor der tilpasses efter evalueringer og der kan udvides med forskellige tiltag efter behov. Vi kan sammenligne det med LP-modellemed kursusdage samt team-læringsforløb for alt pædagogisk personale. Her er det særligt arbejdsmetoder der systematiseres og den systemiske/narrative tankegang, der introduceres. 3, der er et 3-årigt udviklingsprojekt. ingsprojekt. Det starter første år Der er evidens for at det systemiske arbejde med læringsmiljø skaber bedre motivation og læring bedre trivsel og bedre inklusion. Bygninger og pædagogik I de nye bygninger på Skolegade, vil FO og skole have fælles lokaler og dermed gode muligheder for samarbejde. De nye bygninger understøtter desuden holddannelser, forskellige læringsmiljøer og inkluderende indsatser. I Ramløse er der glimrende bygninger, hvor der, når overbygningen flytter til Helsinge afdelingen, er plads til at andre dele af Børne- ungeområdet f.eks. institutioner også kan flytte ind. Dermed kan Ramløse afdelingen have meget tæt samarbejde mellem skole og institutioner. Mediestrategi og kultur I en moderne verden med mængder af tilbud, er det vigtigt for Vores Skole at skabe en fælles kultur, og at denne kultur bliver kendt via en gennemarbejdet mediestrategi. Arbejdet med mediestrategi vil ske i den nye Skolebestyrelse, i Ledelsen og selvfølgelig sammen med medarbejdere og samarbejdspartnere på kommunalt plan. Arbejdet med at gøre skolen kendt starter i hverdagen med positiv kommunikation, med traditioner og motiverende læringsmiljøer, med oplysning i vuggestue over brobygning med børnehaver og i den fælles omtale vi alle har af skolen. Bemærkning til videre læsning Udviklingsplanen er i det følgende opdelt efter de overskrifter, som er at finde i Skolestrategien. Det vil dog være tydeligt, at virkelighedens indsatser handlinger vil flyde sammen under de forskellige overskrifter. Der er under hver overskrift en kortsigtet og langsigtet handleplan. Det kortsigtede tænkes som indsatser der starter i 2012, 2013 eller evt Det langsigtede vil være fra 2014 frem til. Vigtigst er det dog i indsatsen, at der skabes fælles mening 4 og fælles mål via visionen og værdierne for Vores Skole, som andre delmål kan støtte op omkring. 3 LP-modellen er nordens største skoleudviklingsprojekt. Det står for læringsmiljø og pædagogisk analyse 4 Mening forstås som det meningsfulde i at gå på arbejde, det meningsfulde i at skabe udvikling for børn og unge, det meningsfulde i samarbejde osv. 4
5 Faglighed Nordstjerneskolen vil være kendt for en professionel tilgang til læring. Faglighed findes i fag, engagement såvel som i den relationelle tilgang til læring og i ledelsen af læringsprocesser. Faglighed i folkeskolen skal forstås i bred forstand. Der er både faglighed forstået som viden om enkelte fag, men også faglighed omkring motivation, læring og sociale relationer. Der skal være en fortsat udvikling af faglighed generelt og specifikt, så alle elever kan udfordres positivt i løbet af dagens arbejde i forhold til eget faglige niveau. Handleplan Kortsigtet: Der er fleksible skemaer. Der lægges bånd af forskellige fag, hvor elever deles på hold efter niveau og emner. Disse holddelingsforløb kan være på tværs af klasser i hele afdelingen eller på årgangen. I disse lektioner får lærerne i højere grad en vejlederrolle end traditionel underviserrolle. Eleverne arbejder ud fra individuelle planer. Både bygningerne i Ramløse og på den nybyggede skoleafdeling understøtter holddeling og arbejde på tværs eller langs af årgange For udskolingens elever kl. betyder holddelingerne eller periodevise linjer mulighed for hold med mere praktisk tilgang til læring, såvel som hold for elever med specifikke interesser i faglige projekter. Der kan udvikles tæt samarbejde med Uddannelsescentret (ungeområdet) med udnyttelse af både lokaler, fysisk nærhed og lærerkompetencer. Særligt satses på at motivere de unge til fortsat uddannelse. Der arbejdes med portefølje og dynamiske elevplaner frem for én gang om året. Elevplanerne er både for skole og FO, både fagligt og socialt. Elevernes alsidige udvikling skal målsættes og konkretiseres specielt omkring det sociale område 5 Start på helhedsskole betyder en skoledag for de yngste elever (0.-5.) kl i 3 dage om ugen, for øvrige elever er det afhængigt af timetal. Der findes leg og læring i kombination i løbet af dagen på forskellige tider. Stamklassen er væsentlig i forbindelse med stabilitet og forudsigelighed. Undervisning i stamklassen kombineres med undervisning på hold. Langsigtet: Der skal udvikles brug af forskellige undervisningsmetoder, bevidsthed om læring på forskellige måder, så der bl.a. tages hensyn til læringsstile og elevers styrker i forskellige læringsforløb Der skal etableres eller udbygges faglige netværk på tværs af skolens to afdelinger og på langs for at sikre den røde tråd i undervisningen fra. 0. årgang til 9. årgang 5 Se EVA-rapport eller Faghæfte 47 Elevernes alsidige udvikling 5
6 Kompetencer og samarbejde Nordstjerneskolen vil være kendt for professionelt samarbejde og gode faglige, sociale kompetencer. Med professionelt samarbejde hører bl.a. mødekultur, hvor der bevidst arbejdes med bl.a. professionel uenighed, konfliktforebyggelse og opløsning. Der arbejdes desuden med bevidsthed om sprogets betydning i kommunikation og skabelse af virkelighed. Handleplan Kortsigtet: Teamarbejde opprioriteres med professionelle møder, systemisk tilgang til læringsledelse, konfliktopløsning Klasselærerfunktionen deles mellem to lærere, således styrkes samarbejdet om de enkelte elever, om klassens trivsel og der kan være mulighed for færre elever tilknyttet hver lærer Der udpeges professionelle koordinatorer til afdelingerne, til specialundervisningen, til udviklingsarbejdet m.m. 6 Der etableres Forretnings Udvalg (FU), hvor ledelse og koordinatorer, TR, AMR mødes AKT opprioriteres es med supervision af lærere, Marte Meo vejledning, og en generel bemanding, så elever ikke oplever at blive sat på kontoret Skolebestyrelse etablerer underudvalg omkring specielle emner, hvor forældre med særlige interesser eller kompetencer kan deltage Brobygningsarbejdet med institutioner udvikles bl.a. med henblik på rullende skolestart og god overgang mellem daginstitution og skole. I brobygningsarbejdet kædes sammen med Mediestrategi og positiv omtale af skolen generelt Kommunikation og samarbejde med andre interessenter er generelt vigtigt i forhold til skolens samlede læring og i forhold til at skolen kan bidrage til lokalmiljøet På biblioteket skal der være it-ekspertise til rådighed Langsigtet: Der er gode it-kompetencer hos ressourcepersoner, lærere og pædagoger generelt (der etableres interne læringsforløb) Skole-hjem samarbejde udvikles. F.eks. kan skole-hjem samtaler afholdes rullende, Der arbejdes væk fra læs-årsplan-op-forældremøder hen mod dialogmøder 6 Med begrebet professionelle koordinatorer tænkes, at koordinatorer bliver uddannet til deres koordinerende funktioner 6
7 Læring Nordstjerneskolen vil være kendt for højt motivationsniveau og god trivsel fordi det skaber den bedste læring. Al nyere forskning viser, at læring foregår i fællesskaber, og at trivsel og motivation er afgørende for læring. 7 Handleplan Kortsigtet: Der arbejdes med rullende skolestart, så børn starter i skolen, når de er klar til det, i det år de fylder 6 år. Fra klasse (delvist også op til 5.kl) arbejdes med helhedsskole, således at både leg og læring støtter udviklingen af barnets individuelle og sociale kompetencer. 8 Der arbejdes med fleksibel planlægning og individuelle læringsplaner, så eleverne kan udvikle sig både fagligt og socialt og de kan udfordres i forhold til egne kompetencer. I overbygningen etableres samarbejde med ungecenter. Der etableres fra 7. Klasse mulighed for hold med mere praktisk tilgang til læring, eksperthold, kreative hold samt andre tilbud. Nordstjerneskolen deles organisatorisk i afdelingerne samordnet indskoling, 3.-6.samt Formålet med de mindre afdelinger er en mere effektiv mødeafholdelse med planlægning af holddannelsesforløb og sociale indsatser i afdelingen. På den måde understøttes fleksibel planlægning indenfor afdelingerne 10 Langsigtet: Der arbejdes med fleksibel afholdelse af ferier i ugerne 5-9 samt frem for to faste uger 7 og Se bl.a. LP-modellens kortlægningsundersøgelse Det forventes, at en aftale med BUPL kan etableres. Fritidsordningen lægger timer i skoletiden, hvor pædagoger udfordrer børn med lege. 9 Dette er en dynamisk plan, der kan justeres efter evalueringer. 10 Lærere vil have timer i mere end én afdeling, men vil i samarbejde med ledelsen finde ud af hvilken afdeling de deltager i afdelingsmøder 7
8 Inklusion Nordstjerneskolen vil være kendt for et positivt inkluderende miljø til gavn for alle elever og medarbejdere. Det inkluderende miljø opbygges løbende gennem arbejdet med systemisk/narrativ tilgang til læringsmiljøer, gennem en fælles anerkendende tilgang til arbejdet med mennesker. Det betyder intet barn kan være problemet. Det er nødvendigt at arbejde med læringsmiljøet, så barnet får mulighed for at blive mødt på andre måder, udfordres på eget niveau og i forskellige sociale rammer, så læringen bliver optimal. Handleplan Kortsigtet: Gennem udviklingsforløbet og gennem langsigtet arbejde udvikles teamets arbejde med inklusion Gennem uddannelsesforløb for alle pædagogiske medarbejdere udvikles systemisk tænkning og handling, samtidig oparbejdes viden om elever med særlige behov Der arbejdes i hele skoleforløbet med det sociale miljø Der er fortsat legepatruljer og venskabsklasser Kompetencecentret bliver justeret i forhold til behov Kortsigtet/Langsigtet: Der etableres en skolerådgiver (socialrådgiver på skolen) til samarbejde med lærere og pædagoger, elever, forældre, BFR, ungecenter og institutioner De specialpædagogiske tilbud (Læsecenter og 9.y) videreudvikles Der arbejdes sammen med institutioner om inklusionstankegang 8
9 Digitalisering Nordstjerneskolen vil være kendt for at it benyttes som naturlig del af undervisningen. Vi udvikler læring for fremtidens borgere. Vi benytter intranettet til at støtte op omkring opgaver, kommunikation og evaluering via elevernes egne handleplaner. Intranettet benyttes også til kommunikation mellem skole og hjem, selvfølgelig g samtidig med mundtlig kommunikation. Intranettet benyttes til videndeling mellem lærere og pædagoger. Handleplan Kortsigtet: Programmer som fx CD-ord stilles til rådighed som værktøj til alle elever ikke blot dyslektikere. Det samme gælder andre hjælpeprogrammer Elever og lærere benytter intranet som naturlig del af undervisningen. Dette udvides efterhånden som udstyr forefindes. Der udarbejdes plan for it-læring herunder intranetbrug for elever, revidering af it-plan Kommunikation mellem skole og hjem via intranettet dog aldrig som erstatning for dialog Langsigtet: Elever medbringer i udbredt grad egne pc er som arbejdsredskaber. Skolen stiller stadig pc ere til rådighed også Tablets introduceres fra 0.kl, så elever bliver fortrolige med it 9
10 Udviklingsplanen og den vigtigste indsats Opmærksomhed er en knap ressource. Lærere og pædagoger skal selvfølgelig have deres opmærksomhed rettet mod trivsel og læring, og en forandringsproces skal støtte op omkring at dette foregår på den absolut bedste måde. Samtidig er en organisation afhængig af en kultur for medarbejdere med sammenhold, humor og indsigt i andres liv. Uden dette ville organisationen hænge meget dårligt sammen, have ringe videndeling, og et dårligt arbejdsklima fastholder ikke kompetente lærere eller pædagoger. Derfor bliver det i den forandringsproces Nordstjerneskolen skal igennem vigtigt, at der skabes sammenhæng og arbejdsglæde. At der skabes mening. Mening dannes retrospektivt i relationer fx kan der i samtaler med kolleger og ledelse dannes mening med netop overstået undervisningslektion, dialog med elever, eller mening med intranet. Mening dannes også ved en fælles retning, man kan tale om med stolthed. En fælles indsats, der ikke er spredt over alt for mange skibe sat i søen. Derfor bliver der én hovedindsats, hvortil andre er naturligt koblet, så det giver mening. På Nordstjerneskolen skal vi arbejde med systemisk/narrativ tilgang til læring som vigtigste fælles prioritet. For at støtte op omkring dette arbejdes der i team. I team arbejder man med det sociale miljø og læring i klasserne og på forskellige holddannelser. Ledelse af forandringsprocesser På Nordstjerneskolen har ledelsen den meget væsentlige opgave at udstikke retning og holde tråden troværdigt fra visioner til handling. Når vi har sammenlægning af 3 skoler incl. et par flytninger og et udviklingsprojekt omkring læringsmiljø og inklusion, skal mål og rammer være tydelige. Meget vigtigt i den forbindelse er opfølgning i form af positiv kommunikation både på skrift og i helt almindelig tale i dagligdagen, hvor udfordringerne kommer. I praksis viser ledelsen anerkendelse af personalet via velforberedte møder, via faglige udfordringer og absolut via understøttelse af positive professionelle relationer. Da ledelsen også er ny sammensat og samtidig rollemodeller, er det væsentligt at ledelsesteamet også gennemgår teamudviklingsforløb. Udviklingsplan år : Systemisk/narrativ tilgang til motiverende læringsmiljøer introduceres og øves. Der dannes fælles sprog, arbejdes i team omkring elever Holddannelser og fleksible læringsmiljøer som understøtter elevers læring i forskellige sociale og faglige sammenhænge o Helhedsskole introduceres med leg og læring i skoletiden og holddannelser på tværs og langs af årgange i årgang o Forskudt skolestart starter 2013 o For årgang benyttes holddannelser for at fastholde udfordringer for de enkelte elever både fagligt og socialt igennem mellemtrinnet o For årgang benyttes holddannelser for at fastholde motivation og læring. Der eksperimenteres med forskellige tilbud i et ungdomsmiljø o For at understøtte læring arbejdes med fleksible elevplaner, hvor eleverne er aktive medspillere 10
11 AKT indsatsen udbygges både forebyggende som bl.a. klasse eller holdundervisning og som akutindsats ved manglende trivsel i form af bånd. Al AKT indsats støtter op om positive læringsmiljøer Delt klasselærerfunktion indføres for at støtte op om teamets arbejde med systemisk/narrativ tilgang og for at støtte op omkring et godt samarbejde Udviklingsplan år : Arbejdet med læringsmiljøer systemisk/narrativ tilgang konsolideres i team og i samarbejdet med elever og forældre Udvikling af fleksible skole-hjemsamarbejdsformer Rullende skoleferier en realitet Arbejde med motivation i top fortsættes Udviklingsplan år Arbejdet med systemisk/narrativ tilgang udvikles bl.a. med faglig pædagogisk sparring Samarbejde med institutioner om inklusion 11
Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereMaj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.
ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereForslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000
Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereStrategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen
10.august 2018 Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen Formål med strategien Vores faglige udviklingsstrategi skal sikre, at alle børn på skolen bliver udfordret, så de bliver så dygtige, som
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen
I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011
INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE Maj 2011 Gørding Skoles overordnede inklusionsstrategi tager udgangspunkt i skolens nyligt udarbejdede vision: hjerne hjerte puls fantasi Hjerne Vi får mest muligt ud af
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne
Læs mereIndledning: Motivation for et værdiregelsæt
Indledning: Formelt set er kravet om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt hjemlet i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge bekendtgørelsen
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereInklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune
Principper og handleplan for inklusionsarbejdet i Landsbyordningen i Voerladegård Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes Strategi for inklusion og Skolebestyrelsens principper for inklusion, har landsbyordningens
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereSkolestrategi juni 2014
Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem
Læs mereHandleplan for inklusion 2014
Handleplan for inklusion 2014 Højboskolens vision: Alle børn skal opleve at være del af værdifulde fællesskaber, hvor de udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Hvert barn skal mødes, hvor det er
Læs mereUbberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereSkolepolitisk vision for Assens Skolevæsen
Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen, og her er mange praktiklærere, som gerne
Læs mereALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE
ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever
Læs mereHvorfor springe ud i en ny struktur:
Visionen bag reformen på børneområdet i Billund Hvorfor springe ud i en ny struktur: Vores vigtigste råstof er børnene, deres liv, læring og udvikling, så de kan blive livsduelige voksne. Der skal sikres
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereResultataftale 2012-2013 for
Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereDelrapport 1 Fælles strategi for skoleudvikling Pædagogisk udvikling
Delrapport 1 Fælles strategi for skoleudvikling 2011-2015 - Pædagogisk udvikling Januar 2011 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Tema 1. Faglighed...5 Tema 2. Digitalisering...7 Tema 3. Inklusion...8 Tema
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereLundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereBørne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa
Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa 22.04.14 Ansøgning til udviklingspuljen: Supervision i forbindelse med et nyt inklusionsprojekt. Vestre Skole ansøger om 75.000 kr. til at dække udgifter
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereI skoleåret 2017/2018 har skolernes indsatsområder været Teamet omkring en varieret undervisning og Brobygning i indskolingen.
NOTAT Børne- og Uddannelsesforvaltningen BUF-Sekretariat Evaluering af skolernes indsatsområde 2017/2018 i forbindelse med implementering af folkeskolereformen (FSR) Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Skoleafdelingen
Læs mereIndhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i
Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i overgang 5 Årshjul 7 Skoleparthed 14 Brobygning fællesplatform
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper 1. Princip for arbejde med elevernes læring 2. Princip for information mellem skole og hjem 3. Princip for kost og måltider 4. Princip for overgange 5. Princip for skole-hjem
Læs mereStrategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag
Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs merePrincip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereStarttrinnet - et sted med hjerterum
Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereOverordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse
Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Sammenhæng - Hvilke værdier og prioriteringer har vi Politisk beslutning
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende
Læs mereUdviklingsplan for Skarrild Skole
Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereSamordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er
Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen Derfor samordnet indskoling På Sønderlandsskolen i Holstebro har vi samordnet indskoling. Det betyder, at børnene, i det der svarer til 0., 1. og 2. klasse, arbejder
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mere