LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, SPORTVÆNGET GODTHÅB

Transkript

1 LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, SPORTVÆNGET GODTHÅB AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING APRIL 2005

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, Postboks 219, 9400 Nørresundby Tlf Forsidebilledet viser idrætspladsen nord for Sportvænget

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?...5 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...7 Lokalplanområdet...8 Lokalplanområdets omgivelser...8 Lokalplanens indhold...8 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...8 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...11 Servitutter...11 Lokalplanbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...18 Vedtagelse...19 Tinglysning...20 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A *...21 Støj fra erhverv, Bilag B *...23 Støj fra trafik, Bilag C *...25 Parkeringsnormer, Bilag F *...27 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsskitse... Bilag 3 Planteprincip for hegn... Bilag 4 Aalborg Kommune

4

5 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Planteprincip for hegn, der viser hvordan forskellige træsorter kan blandes for at hegnet skal opnå robusthed for vind og plantesygdomme. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik, Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. Kommuneplantillægget findes i et særskilt hæfte. Aalborg Kommune 5

6

7 Redegørelse Lille Volstrupvej Guldbæk ådal Guldbækken Tostrupvej Sportvænget Busstop skole Ridemandsmølle kirke Busstop Volstrupvej sø Lokalplanområdets afgrænsning. Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanen er udarbejdet for at gøre det muligt at anvende området, der ejes af kommunen, til boligformål. Det sker som konsekvens af en beslutning om at søge de to foreninger Godthåb Idrætsforening og Svenstrup Gymnastikforening sammenlagt til én forening med et nyt idrætsanlæg mv. ved Højvanghallen i Svenstrup. April

8 Redegørelse Lokalplanområdet Lokalplanområdet, der ligger i den vestlige del af Godthåb, er vist på luftfoto side 7. Området gennemskæres i øst-vestlig retning af den offentlige vej Sportvænget. Nord for Sportvænget er der græsklædte boldbanearealer og anlæg til atletik samt et ca. 300 m 2 stort klubhus. Klubhuset vil blive udbudt sammen med den øvrige del af området, og kan så enten nedrives eller benyttes som fælleshus og lign. Syd for Sportvænget er der en grusbelagt træningsbane. Terrænreguleringer har medført, at der på tværs af området og langs dets afgrænsning er en del terrænspring. Området er på ca m 2 og ligger i byzone. Lokalplanområdets omgivelser Mod nord og syd grænser lokalplanområdet op til landbrugsarealer. Umiddelbart vest for området ligger to parcelhuse og en nedlagt landbrugsejendom, og umiddelbart øst for området en række nyere parcelhuse, en præstegård og kirkens arealer med Godthåb Kirke, en nygotisk bygning fra Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for opførelse af åbenlav boligbebyggelse (parcelhuse) og tæt-lav boligbebyggelse (dvs. dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, klyngehuse og lign., herunder fritliggende boliger på små grunde). Lokalplanområdet er opdelt i to delområder, hvor det nordlige område (delområde B) kan anvendes til åben-lav og/eller tæt-lav bebyggelse og det sydlige område (delområde A) alene til åben-lav bebyggelse. På Bilag 3 er illustreret, hvordan hele lokalplanområdet kan komme til at se ud ved udstykning af 25 grunde til åben-lav bebyggelse. Lokalplanen sikrer, at tage og facader på de tæt-lave beboelsesbygninger tilpasses hinanden. Ved opførelse af åben-lav bebyggelse gives der mulighed for en større mangfoldighed hvad angår valg af materialer og øvrig udseende. Lokalplanen sikrer udlæg af fælles opholdsarealer for områdets beboere på ialt ca m 2 svarende til ca. 10 % af lokalplanens område. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Kommuneplanen Lokalplanområdet ligger inden for kommuneplanens rammeområde 6.2.O3, Godthåb boldbaner, udlagt til rekreative formål og fritidsformål med boldbaner og lign. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, hvorfor der er udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplanen. Kommuneplantillægget omfatter et større område end lokalplanen. Kommuneplantillæg offentliggøres samtidig med lokalplanen men i et særskilt hæfte. 8 April 2005

9 Redegørelse Fortidsminder Ved påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder i lokalplanområdet kan bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, i henhold til Museumslovens 25 anmode Aalborg Historiske Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden en frist på 4 uger komme med en udtalelse, der i det givne tilfælde vil blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse. Udgiften hertil skal afholdes af bygherren eller den for hvis regning jordarbejdet skal udføres jf. Museumslovens 26, stk. 2. Bolig-og befolkningsprognose I Aalborg Kommunes boligprognose for perioden er det forudsat, at der i Godthåb bliver bygget 100 nye boliger. De ca nye boliger, der er plads til inden for lokalplanområdet, er ikke medregnet heri, idet området ikke var forudsat bebygget med boliger, da boligprognosen blev udarbejdet. Skole og institutioner Der er følgende muligheder for beboerne i Godthåb for børnepasning, skolegang og service: De 0-3-årige passes af dagplejemødre. Herefter kan børnene p.t. optages på en af børnehaverne: - Henry, Tostrupvej 13 C (35 børn), - Børnehaven Ridemandsmøllevej,Ridemandsmøllevej 54 (35 børn). Skolemæssigt hører området til Højvangsskolen, Tingstedet 20 i Svenstrup. Skolen har børnehaveklasse, 1-9 klassetrin og specialklasser samt DUSordning. Skolen har p.t. ialt 355 elever. Alternativt kan børnene benytte privatskolen Lyngbjerggårdskolen i Godthåb, der har undervisning fra børnehaveklasse til 10. klasse. Også her er der skolefritidsordning. For ældre mennesker er der mulighed for madudbringning, hjemmehjælp mv. Alle pensionister kan endvidere benytte sig af aktivitetscentret Sk. Clement, Runddyssen 289 i Svenstrup. Kollektiv trafik Lokalplanområdet betjenes p.t. af metrobuslinie 1. Der er ½-times drift dag og aften. Nærmeste busstoppesteder er vist på kortet side 7. Miljøforhold Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. Grundvand Lokalplanområdet ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser. Grundvandet skal beskyttes mod forurening. Det kan fx ske gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere, så det sikres, at der ikke anvendes gift til bekæmpelse af u- krudt, skadedyr mv. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan og er planlagt separatkloakeret. Fra matr. nr. 4 p skal både separat overfladevand og separat spildevand føres mod nordøst til eksisterende offentlige ledninger, der løber til Pumpestræde. Fra matr. nr. 4 ab skal både separat overfladevand og separat spildevand føres til den eksisterende ledning i Sportvænget. Overfladevand fra områderne skal forsinkes i bassin inden afledning til det offentlige kloaksystem. Spildevand afledes til afskærende ledning langs Guldbækken, hvorfra det ledes til rensning på Renseanlæg Vest. Under regn udledes opspædt spildevand til Guldbækken. På sigt vil denne udledning ophøre og blive erstattet af udledning af separat overfladevand. April

10 Redegørelse Jordforurening Der er ikke kendskab til, at der inden for lokalplanområdet er deponeret affald eller sket forurening af jorden. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens tekniske forvaltning underrettes. Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Renovation Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Aalborg Kommunes Regulativ for Dagrenovation. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Aalborg Kommunes Regulativ for Dagrenovation. Yderligere oplysninger findes på eller på tlf I områder med tæt-lav bebyggelse vurderes, om der er så store affaldsmængder, at der er basis for at etablere affaldsøer i området. Ved større bebyggelse (over ca. 20 husstande) bør der som minimum afsættes plads til et opsamlingssted for genanvendelige materialer (eksempelvis glas og papir). Opsamlingen kan ske i kuber, eller, hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Underjordiske løsninger er mindre synlige og støjgenerne er mindre. Konsekvenser for landbrug Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002) er der særlige bestemmelser for etablering, udvidelser og ændringer af Sportvænget set fra vest. 10 April 2005

11 Redegørelse erhvervsmæssigt dyrehold på ejendomme, der ligger nærmere 300 m fra byzonegrænsen, herunder fremtidige byzoneområder iflg. kommuneplanens rammer. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret en tinglyst servitut, som kan have betydning for byggeog anlægsarbejder inden for lokalplanområdet. Servitutten er nærmere omtalt under lokalplanens punkt 14. For de omkringliggende landbrugsejendomme vil der således ikke ske ændringer i mulighederne for at etablere erhvervsmæssigt dyrehold, da det areal som foreslås inddraget i lokalplanområdet ligger i byzone. De omkringliggende landbrugsejendomme kan derfor fortsætte den hidtidige lovlige drift. Der er ikke registreret erhvervsmæssigt husdyrhold på ejendomme inden for en afstand af 300 m fra lokalplanområdet. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Politiet: Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, forinden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. April

12

13 Guldbækken Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Tlf Planbestemmelser TOSTRUPVEJ LILLE VOLSTRUPVEJ SPORTVÆNGET RIDEMANDSMØLLEVEJ VOLSTRUPVEJ Sø kommunegrænse Lokalplanområdets afgrænsning. Mål 1: m Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. April

14 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at området kan anvendes til boligformål i form af åben-lav og/eller tæt-lav bebyggelse med fælleshus og fælles opholdsarealer for beboerne, 1.2 at en tæt-lav boligbebyggelse kommer til at fremstå som en helhed mht. materialer, taghældninger og hegning omkring grundene, 1.3 at det interne stisystem udformes således, at det kan videreføres gennem eventuelle fremtidige boligområder nord og syd for lokalplanområdet og 1.4 at der etableres et afskærmende beplantningsbælte henholdsvis mod nord mod det åbne land og for det sydlige områdes vedkommende mod Sportvænget. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag Zoneforhold Lokalplanområdet ligger i byzone og forbliver i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Arealanvendelse, delområde A Boliger (åben-lav) Tekniske anlæg * * Kun tekniske anlæg til områdets lokale forsyning såsom små transformere mv. Anvendelsen omfatter også garager/carporte, skure mv. samt vej, sti, fællesareal, beplantning mv. 3.2 Arealanvendelse, delområde B Boliger (åben-lav og/eller tæt-lav) * Tekniske anlæg # * Tæt-lav beboelse er dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, klyngehuse og lign., herunder fritliggende boliger på små grunde. # Kun tekniske anlæg til områdets lokale forsyning såsom små transformere mv. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Volstrup By, Øster Hornum 4p, 4ab samt del af offentlig vejareal litra "p" Sportvænget samt alle parceller, der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanområdet er opdelt i delområderne A og B, se Bilag 1 og 2. Godthåb Idrætsforenings klubhus på Sportvænget. 14 April 2005

15 Planbestemmelser Anvendelsen omfatter også bygninger og anlæg som fælleshus og lign., miljøstation, garager/carporte, skure mv. samt veje, stier, fællesareal, beplantning mv. 4. Udstykning 4.1 Udstykning, åben-lav bebyggelse Til åben-lav beboelse må der ikke udstykkes grunde under 800 m 2. På Bilag 3 er vist et eksempel på, hvordan en udstykning til åben-lav bebyggelse kan se ud. 4.2 Udstykning, tæt-lav bebyggelse Til tæt-lav beboelse må der ikke udstykkes grunde under 150 m Udstykning, tekniske anlæg Grunde til tekniske anlæg kan udstykkes uanset størrelse. Etager (boliger) maks. 2 Etager (øvrig bebyggelse) maks. 1 # Højde (boliger) maks. 8,50 m Højde (øvrig bebyggelse) maks. 6,00 m # # Ved øvrig bebyggelse forstås garager og carporte (når de opføres som selvstændige bygninger), samt skure, små transformere og lign. 5.2 Delområde B, åben-lav og/eller tæt-lav bebyggelse Bebyggelsesprocent (åben-lav) maks. 25 Bebyggelsesprocent (tæt-lav) maks. 35 Etager (boliger og fælleshus) maks. 2 Etager (øvrig bebyggelse) maks. 1 # Højde (boliger og fælleshus) maks. 8,50 m Højde (øvrig bebyggelse) maks. 6,00 m # # Ved øvrig bebyggelse forstås garager og carporte (når de opføres som selvstændige bygninger), samt skure, små transformere, miljøstation og lign. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Delområde A, åben-lav bebyggelse Bebyggelsesprocent maks Bebyggelsens udseende 6.1 Facader, åben-lav beboelse Facader på åben-lav beboelsesbygninger skal udføres enten som blank murværk i tegl, som overfladebehandlet murværk (pudset eller vandskuret) eller af træ (dog ikke træbeklædning ved anvendelse af runde bjælker og/eller krydsede hjørner). Ved bebyggelse i murværk kan delpartier og mindre bygningsdele udføres i andre materialer. 6.2 Facader, tæt-lav beboelse Facader på tæt-lav beboelsesbygninger skal tilpasses hinanden og udføres som én af de følgende muligheder: - Enten som blank murværk i tegl. Delområde B set mod nord. - Eller fremstå med vandskurede eller pudsede April

16 Planbestemmelser vægge, der er kalket/malet i afdæmpede farver, som er indbyrdes afstemt. - Eller i træ (dog ikke træbeklædning ved anvendelse af runde bjælker og/eller krydsede hjørner). Delpartier kan udføres i andre materialer. 6.3 Facader, øvrig bebyggelse Øvrig bebyggelse som fælleshus og lign., garager og carporte (når de opføres som selvstændige bygninger) samt skure, små transformere, miljøstation mv. skal udføres i materialer, der harmonerer med beboelsesbygningernes. 6.4 Tage Tage på beboelsesbygninger skal udføres med en hældning på min. 20 o og maks. 45 o. Til tagbeklædning på beboelsesbygninger må kun anvendes tagsten af tegl eller beton eller tagpap med listedækning. Delpartier på tage samt kviste og lign. kan udføres i andre materialer. Tagbeklædningen på tæt-lav boligbebyggelse skal være ens. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Terrænreguleringer Efter færdiggjort byggemodning og opførelse af bebyggelse må terrænreguleringer ikke finde sted nærmere skel end 1,00 m. Herudover må der ikke foretages terrænreguleringer på mere end +/- 0,50 m uden tilladelse fra Aalborg Kommune. 7.2 Opholdsareal Der skal udlægges fælles opholdsarealer som vist i princippet på Bilag 2 og 3. Opholdsarealerne skal tilsammen udgøre mindst 10% af lokalplanens område. Fælles opholdsarealer skal indrettes og beplantes, så der opnås en god helhedsvirkning. Hermed menes, at inventar (lamper, bænke, borde, affaldsstativer, legeredskaber mv.), belægninger og beplantning udformes og placeres ud fra en samlet områdedisponering. Det skal samtidig sikres, at de funktioner, der indpasses, ikke er til væsentlig gene for omgivelserne. 7.3 Beplantning På arealer, der inden for de enkelte delområder er udlagt til beplantningsbælte jf. Bilag 2, skal der i en bredde på 5,0 m plantes løvfældende træer og buske efter principperne vist på Bilag 4. Princippet er, at der skal plantes 5 blivende træer pr. 100 m 2. Herimellem plantes forskellige ammetræer og buske. 7.4 Hegn Hegn i skel eller nærmere skel end 1,0 m skal udføres som levende hegn. Det levende hegn kan suppleres med et let trådhegn på indvendig side med højst samme højde som det levende hegn fuldt udvokset. Ved tæt-lav bebyggelse skal beplantningen i skel være ens. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Veje Der udlægges areal til udvidelse af Sportvænget, som vist på Bilag 2. Vejadgang skal ske i princippet som vist på Bilag 2. Veje til åben-lav bebyggelse udlægges i en bredde af min. 8,0 m med kørebanebredde på min. 6,0 m. Blinde veje afsluttes med vendeplads. 16 April 2005

17 Planbestemmelser 8.2 Stier Som illustreret på Bilag 2 og 3 skal der udlægges areal til stier til fremtidige boligområder nord og syd for lokalplanområdet og til det fælles opholdsareal i delområde B. Stier udlægges i en bredde på min. 3,0 m. 8.3 Parkering De vejledende normer for parkering fremgår af Bilag F, side Tekniske anlæg 9.1 Opvarmning Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. 9.2 Ledninger og kabler El-ledninger, telefon- og TV-kabler og lign. skal fremføres under terræn. 9.3 Kloakering Ny bebyggelse inden for lokalplanens område skal separatkloakeres. Overfladevand fra lokalplanområdet skal forsinkes i bassiner inden afledning til det offentlige kloaksystem. 9.4 Antenneanlæg Der må ikke opsættes individuelle antenneanlæg, der er synlige fra veje, stier og fælles opholdsarealer. 9.5 Renovation Ved projektering skal der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med renovationsvæsenets regulativer. 10. Miljø Ingen bestemmelser 11. Grundejerforening 11.1 Oprettelse og medlemspligt Der skal oprettes en grundejerforening for hvert af delområderne med medlemspligt for samtlige grundejere inden for det pågældende delområde Vedtægter Grundejerforeningernes vedtægter skal godkendes af Aalborg Kommune Vedligeholdelsesforpligtelser Grundejerforeningerne skal varetage grundejernes fælles opgaver som ren- og vedligeholdelse af veje og stier (herunder vintervedligeholdelse) samt vedligeholdelse af fælles bebyggelse og anlæg m.m. inden for lokalplanens område Foreningens størrelse Grundejerforeningerne skal, efter krav fra Aalborg Kommune, optage medlemmer fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med en eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningerne i to eller flere selvstændige foreninger. 12. Betingelser for at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Hele området Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug før - beplantning og anlæg af fællesarealer mv. er udført i overensstemmelse med pkt. 7.2 og 7.3, - veje er anlagt i overensstemmelse med pkt. 8.1, - stier er anlagt i overensstemmelse med pkt. 8.2, April

18 Planbestemmelser - parkering er anlagt i overensstemmelse med pkt. 8.3, - bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varme forsyningsanlæg efter kommunens anvisning jf. pkt Lokalplan og byplanvedtægt Ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt. 14.Servitutter Matr.nr. 4 p Volstrup By, Øster Hornum Dato: Vedr.: Vandboring og 3.5 m vejret. Påtaleberettiget: Godthåb Vestre Vandværk 15.4 Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten eller for, at de ledninger, servitutarealer mv., der er vist på Bilag 2, er korrekte. 15. Retsvirkninger Lokalplanen 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres. 18 April 2005

19 Planbestemmelser Vedtagelse er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den Henning G. Jensen borgmester kommunaldirektør Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder. planlægger April

20 Tinglysning 20 April 2005

21 Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. April

22 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Tekniske anlæg Transformere (små) Det forudsættes, at anlæggene kan indpasses på en harmonisk måde. 22 April 2005

23 Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. April

24 Bilag B: Støj fra erhverv Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. 24 April 2005

25 Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem og biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: under 55 db(a) max. 55 db(a) db(a) max. 65 db(a) over 65 db(a) max. nuværende niveau Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 50 db(a) 30 db(a) - grønne områder og campingpladser 50 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 55 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 55 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 55 db(a) Offentlige formål - hospitaler 55 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Vejledninger For uddybning af reglerne for trafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt.: Nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder April

26

27 Parkeringsnormer: Bilag F P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. April

28

29 3t 3l Matrikelkort: Bilag 1 9u 9e 9h 9e 9i 4.00m 9v 8r 8p 9x 8s Kildevej 8o 4e B 4p 9e 8.00m 9y 8t 8n 4.00m 9z 9æ 8u 8m Sportvænget "p" 8y 8x 6.28m 8ak 8al 3f 4d 4q A 4ab 98 Kirkegård SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE DELOMRÅDEGRÆNSE 4z M MÅL 1:1000 (i A3 format) Ejerlav: Volstrup By, Øster Hornum AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO:

30 Arealanvendelse: Bilag 2 PUMPE- STRÆDE m beplantningsbælte Principiel stiadgang til naboområde Vandboring 5.0 m Fælles opholdsareal B Tinglyst vejret 3.5 m SPORTVÆNGET KILDEVEJ Ekst. bebyggelse SPORTVÆNGET 5.0 m beplantningsbælte A 7 SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE DELOMRÅDEGRÆNSE VEJADGANG STIADGANG 3 HELLEVEJ BEPLANTNINGSBÆLTE FÆLLES OPHOLDSAREAL M MÅL 1:1000 (i A3 format) Fælles opholdsareal Principiel stiadgang til naboområde AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: AREAL TIL VEJUDVIDELSE Aalborg Kommune påtager sig intet ansvar for, at de viste ledninger, servitutarealer m.v. er korrekt vist. Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling.

31 Illustrationsskitse: Bilag 3 4 PUMPE- STRÆDE FÆLLES OPHOLDS- AREAL SPORTVÆNGET KILDEVEJ EKST. KLUBHUS SPORTVÆNGET 3 HELLEVEJ SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE M FÆLLES OPHOLDS- AREAL MÅL 1:1000 (i A3 format) AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: Skitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende.

32 Planteprincip: Bilag 4 AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO:

33

34

35 Guldbækken Oversigtskort OSTRUPVEJ SOLSKRÆNTEN Guldbækken SØ OLDSTIEN ZINCKSVEJ LILLE VOLSTRUPVEJ SPORTVÆNGET TOSTRUPVEJ RUNESVINGET VOLSTRUPVEJ Sø Sø Kommunegrænse STØVRING KOMMUNE Mål 1: m Lokalplanskabelon Aalborg Kommune