Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø ADHD- og Autismecenter (FAAC)

Transkript

1 Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø ADHD- og Autismecenter (FAAC) Kvalitetsrapport Høringsmateriale Udgivet: 31. marts 2015 Redaktion: Center for Datilbud og Skole

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 5 VISIONEN FOR FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER... 7 SKOLENS STATUS PÅ DE KOMMUNALT FASTSATTE RESULTATMÅL I SKOLEÅRET LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. KLASSE OG 3. KLASSE... 8 Skolens læseresultater ved udgangen til 1. klasse... 8 Skolens læseresultater ved udgangen til 3. klasse... 8 RESULTATER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE De tosprogede elevers resultater De tosprogede drenges resultater Drengenes karaktergennemsnit ALLE BØRN OG UNGE SKAL TRIVES Elevernes trivsel Fravær ATTRAKTIVE KOMMUNALE TILBUD FOR ALLE BØRN OG UNGE undervisningseffekten SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL, LOKALE RESULTATINDIKATORER OG SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER & KVALITETSRAPPORT FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER 2

3 FORORD I henhold til Folkeskolelovens 40a og bekendtgørelsen om kvalitetsrapport skal kommunen udarbejde en kvalitetsrapport med det formål at styrke Byrådets mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal herved give Byrådet mulighed for at vurdere det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgende initiativer. Kvalitetsrapporten er således et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungerer som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. I tråd med de tidligere år består kvalitetsrapporten af tre dele: 1. En hovedrapport for Furesø Kommunes Skolevæsen 2. En bilagsdel med de oplysninger som skal gives i henhold til bekendtgørelsen 3. Skolernes egne kvalitetsrapporter Alle rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside: I hovedrapporten for Furesø Kommunes Skolevæsen redegøres samlet set for Furesø Skolevæsens indfrielse af de fastsatte kommunale resultatmål og RI er og de nationale fastsatte mål og måltal (jf. bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter). Skolernes egne kvalitetsrapporter indeholder skolernes afrapportering og redegørelser for indsatser i indfrielsen af de kommunalt fastsatte resultatindikatorer i skoleåret og fremadrettede mål og indsatser for skoleåret & Endvidere indeholder rapporterne skolernes egne lokale resultatmål og resultatindikatorer. Byrådet har med inspiration fra vedtagne politikker vedtaget følgende fælles resultatmål og resultatindikatorer for skolevæsnet i Furesø Kommune: Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere ved udgangen af 1. klasse Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse. Resultatindikator: Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Folkeskolens afgangsprøve Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i var karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,7. (Gennemsnit beregnet for alle de obligatoriske fag samt biologi og geografi og beregnet som vægtet gennemsnit). Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forberedes med 0,33 karakterpoint/årligt KVALITETSRAPPORT FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER 3

4 Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint/årligt De dygtigste elever (10 %) karakterer skal hæves og der fastlægges en årlig resultatindikator på denne dal på basis af erfaringer fra skoleåret Resultatindikator: Resultater ved folkeskolens afgangsprøve Elevernes trivsel fravær Fravær kan være en indikator for trivsel, og skolerne har siden 2009 arbejdet med en målsætning om at nedbring elevernes fravær. Målet for Furesø Kommunes skolevæsen er, at: Elevernes fravær nedbringes til 5,5% ved udgangen af skoleåret , og derefter fastholdes. Resultatindikator: Alle børn og unge skal trives Attraktive tilbud for alle børn og unge undervisningseffekten Målet er at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 point, svarende til undervisningseffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret Resultatindikator: Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge God læselyst Center for Dagtilbud og Skole KVALITETSRAPPORT FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER 4

5 INDLEDNING Hovedkontor: Skovløbervangen Værløse Overordnet leder: Ulla Andersen tlf.: uda@furesoe.dk Afdelinger: Syvstjerneskolen Skovløbervangen Værløse Afdelingsleder: Dorthe Barsøe tlf.: doba@furesoe.dk Ll. Værløse Skole Ryetvej Værløse Afdelingsleder: Mette Holstein tlf.: mho@furesoe.dk Solvangskolen Nordtoftevej Farum Afdelingsleder: Mette Holstein tlf.: mho@furesoe.dk Furesø ADHD- og Autismecenter (FAAC) er Furesø Kommunes tilbud til børn og unge i den skolepligtige alder med diagnosen ADHD og diagnoser inden for autismespektrummet (ASF). Vi har tre afdelinger, der er placeret på tre af kommunens skoler: Lille Værløse skole, Solvangskolen og Syvstjerneskolen. Vi har ADHD-grupper i alle tre afdelinger, og afdelingen for elever med autisme er placeret på Lille Værløse skole. Centeret har samlet 75 elever fordelt på de tre afdelinger. Vi har grupper for alle klassetrin men ikke på alle matrikler. På Solvangskolen har vi i skoleåret 14/15 en klasse, på Syvstjerneskolen har vi i skoleåret 14/ klasse, klasse, klasse og klasse, og på Lille Værløse har vi samme skoleår en ADHD-gruppe på 8. klassetrin samt følgende klasser i autismecenteret: klasse, klasse, klasse og klasse. KVALITETSRAPPORT FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER 5

6 Centeret har tilsammen 50 lærere og pædagoger ansat. Herudover er tilknyttet ufaglærte vikarer, der hjælper til ved sygdom og andet fravær. I hver afdeling er tilknyttet en afdelingsleder, og den overordnede ledelse af centeret er hos Ulla Andersen, som også er skoleleder på Syvstjerneskolen. For at understøtte udfoldelsen af elevernes potentiale har vi behov for at anlægge et dobbelt perspektiv på vores professionelle praksis, så vi både medtænker det faglige og det specialpædagogiske perspektiv. Alle vores elever har særlige behov, som vi via det dobbelte mestringsperspektiv skal søge at imødekomme i vores tilrettelæggelse af vores læringsmiljøer. Medarbejderne er organiseret i selvstyrende teams, der har tilknyttet et bredt tværfagligt netværk af samarbejdsparter (psykologer, specialkonsulenter, talepædagoger, fysioterapeut, sundhedsplejerske mv.). KVALITETSRAPPORT FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER 6

7 VISIONEN FOR FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER Anerkendelse, ambitioner og fællesskaber Furesø ADHD- og Autismecenter skal være et specialtilbud, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer og behov og involverer eleven, når vi opstiller faglige og sociale læringsmål. Vi vil være et sammenhængende skole- og fritidstilbud, der hele tiden orienterer sig mod, at eleverne hver især bliver så dygtige, de kan. I et inspirerende og udviklende miljø skal alle elever lære at beherske kompenserende strategier, der gør dem i stand til at være en del af passende fællesskaber. KVALITETSRAPPORT FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER 7

8 SKOLENS STATUS PÅ DE KOMMUNALT FASTSATTE RESULTATMÅL I SKOLEÅRET Særlige vilkår for Furesø ADHD- og Autismecenter: I FAAC har vi aldersintegrerede klasser og ofte ganske få elever på én årgang i en klasse. Vores indsats i henhold til læseresultater beskrives derfor bedst som en samlet indsats i indskolingen (samlet for 1. og 3. klasse). Testresultater for læsning i 2012 og 2013 er ikke registreret officielt. LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. KLASSE OG 3. KLASSE SKOLENS LÆSERESULTATER VED UDGANGEN TIL 1. KLASSE Resultatmål Målet for Furesøs Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse Læsetest 0S 64 (1. klasse) Hurtige og sikre læsere 17 % Langsommere og delvis sikre 83 % læsere Usikre læsere Antal testede elever 6 Ikke registreret officielt Ikke registreret officielt SKOLENS LÆSERESULTATER VED UDGANGEN TIL 3. KLASSE Resultatmål Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. Klasse Læsetest SL 60 (3. klasse) Hurtige og sikre læsere 25 % Langsomme og delvis sikre 75 % læsere Usikre læsere Antal testede elever 4 Ikke registreret officielt Ikke registreret officielt KVALITETSRAPPORT FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER 8

9 Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålene Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for indfrielsen af resultatmålene? Faglige tiltag Kompetence udvikling Kommunikation Hvordan følges der op på strategier og iværksatte tiltag? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Ansættelse af læsevejleder med Vi har samarbejdsmulighed med funktion i centerets afdelinger. læsevejledere på værtsskolerne, men vi har behov for at afse ressource til egen læsevejleder med specialpædagogisk indsigt. Denne skal fungere som tæt sparringspartner for teamene og som bindeled til ledelsen. Læsebånd og/eller faglig læsning på Teamenes tilrettelæggelse af relevante klassetrin. undervisningen. Øget brug af individuelle mål så Løbende målarbejde på individuelle eleverne hele tiden befinder sig i elevsamtaler hver 14. dag. zonen for nærmeste udvikling i henhold til læseudvikling. Øget brug af IT i undervisningen. IT-udvalg med ansvarlig koordinator. Obligatoriske kurser for alle medarbejdere i henhold til pædagogisk IT. Der er afsat ressourcer til ovenstående (timer til koordinatorog udvalgsopgaven og vi har tænkt kursustid ind i årsplanlægningen). Kommunikation omkring iværksatte strategier og indsatser: Arbejdsbeskrivelse for læsevejlederen. Understøtte og vejlede teams vedr. faglig læsning, evaluering og testning af elever. Bedre forståelse af fagligt stof Naturlige og sunde læsevaner. Øget bevidsthed om læreprocesser for elever og medarbejdere. Eleverne møder hjælpesomme metoder der understøtter deres læseudvikling og tager hensyn til deres særlige behov. IT- og Læsevejleder kommunikerer med lærere og pædagoger om opgaven på afdelingsmøder, lærermøder, teammøder mm. Efter behov. Testresultater og status på læseudvikling kommunikeres til forældre på skole-hjemsamtaler. Lærerne kommunikerer med elever og forældre om den løbende læseudvikling og elevens progression. KVALITETSRAPPORT FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER 9

10 Skolens arbejde med indfrielsen af resultatmålene i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal iværksættes for at indfri resultatmålene? Hvilke strategier og tiltag iværksættes for at indfri resultatmålene? Hvordan følges der op på strategier og iværksatte tiltag? Kompetenceudvikling for dansklærere i indskolingen. I samarbejde med indskolingsdansklærere valg af Videndeling blandt faglærerne på tværs af afdelingerne. relevante kurser om danskundervisning i specialpædagogisk optik. Afse ressourcer. Læsevejleder skal have koordineringsfunktion i henhold til at udarbejde evalueringsplan for læsning. Læsevejleder og ledelse udarbejder arbejdsbeskrivelse for læsevejlederen. Læsevejleder i samarbejde med faglærere. Kommunikation omkring iværksatte strategier og indsatser: Ledelse og Pædagogisk udvalg arbejder med at indarbejde strategier og indsatser i egen handleplan for at opnå kommunens resultatkrav. KVALITETSRAPPORT FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER 10

11 RESULTATER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE Særlige vilkår for Furesø ADHD- og Autismecenter I FAAC har vi i perioden ikke haft to-sprogselever til afgangsprøver, hvorfor det ikke er muligt at afrapportere på resultatmålene for de tosprogede elevers resultater herunder de tosprogede drenges resultater. I perioden har vi haft seks elever (alle drenge) til afgangsprøve helt eller delvist fordelt således: 2012: 1 elev 2013: 2 elever 2014: 3 elever Elevernes resultater ved afgangsprøverne i skoleåret 2013/14 er indregnet i Syvstjerneskolens data. En opgørelse/afrapportering som særskilt data i denne kvalitetsrapport finder vi for gennemsigtigt, da eleverne vil kunne identificeres. Data er kendt og danner udgangspunkt for vores iværksatte tiltag beskrevet herunder. DE TOSPROGEDE ELEVERS RESULTATER Resultatmål Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i var karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,7. (Gennemsnit beregnet for alle de obligatoriske fag samt biologi og geografi og beregnet som vægtet gennemsnit). DE TOSPROGEDE DRENGES RESULTATER Resultatmål Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forbedres med 0,33 karakterpoint/årligt. DRENGENES KARAKTERGENNEMSNIT Resultatmål Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint/årligt. Resultatmål De dygtigste elevers (10 %) karakter skal hæves og der fastlægges en årlig resultatindikator på basis af erfaringer fra skoleåret Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålene i skoleåret Der gives en samlet redegørelse af indfrielsen af resultatmålene for elevernes resultater ved afgangsprøverne for skoleåret 2013/14 samt fremrettede mål og indsatser for skoleårene 2014/15 og 2015/16. KVALITETSRAPPORT FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER 11

12 Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri resultatmålene? Faglige tiltag Kompetence udvikling Kommunikation Dannelse af mindre faghold i centerets eget regi (og på tværs af afdelingerne). Inddragelse af hjælpemidler og udvikling af individuelt kompenserende strategier ved prøvetagning og i undervisningen. Strategisk anvendelse af IT i undervisningen. Hvordan følges der op på iværksatte tiltag og strategier? Koordination af skema mellem afdelinger og mellem FAAC og værtsskolerne. Løbende vurdering af, hvad der hjælper den enkelte elev i sin faglige udvikling Opfølgning på elevsamtaler hver 14. dag. Obligatoriske kurser for medarbejderne er medtænkt i årsplanlægningen. Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Flere elever profiterer af undervisning i flere fag. Optimering af udbytte og resultater for den enkelte elev. Variationer og individuel tilpasning kan medføre større motivation hos eleverne. Håndholdt forberedelse til afgangsprøver hvor eleverne støttes og vejledes individuelt (f.eks. afholdes læseferien på skolen støttet af fast personale, hvor der arbejdes med at organisere og forberede eleverne til prøvesituationen). Skemalagt tid til lærere i afgangsklasser. Fastholde og støtte eleverne i pressede situationer. Støtte eleverne i deres generelle udvikling, så de får mod på inklusion på et niveau som de magter fagligt og socialt. Løbende vurdering af, om eleverne deltager i passende fællesskaber med øje for ZNU. Større udviklingspotentiale personligt, socialt og fagligt. Kommunikation omkring iværksatte strategier og indsatser: Ledelse og udskolingsteams kommunikerer løbende om de enkelte elevers behov for støtte og vejledning. Forældrene inddrages gennem hele skoleforløbet i drøftelsen af elevens deltagelse i passende læringsfællesskaber. Medarbejdere og elever kommunikerer om elevens læringsmål på samtaler hver 14. dag. KVALITETSRAPPORT FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER 12

13 Skolens arbejde med resultatmålene i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal iværksættes for at indfri Hvilke strategier og tiltag iværksættes for at indfri Hvordan følges der op på strategier og iværksatte tiltag? resultatmålet? (progression) resultatmålet? Skærpet opmærksomhed på reformens indvirkning på vores elevers trivsel og udvikling i de nye rammer (længere skoledage, skiftende faglærere mv.). (Jf. Centerets strategier og iværksatte tiltag). Overvejelser om tilpasning af skoledagens forløb og indhold til elevernes behov via evaluering og refleksion mellem ledelse og teams. Individuelle løsninger med henblik på stressreducering hos eleverne (evt. dispensationer, sensoriske profiler mm.). Løbende dialog med team, forældre og elever. Dialog med overordnet leder om nødvendige tilpasninger. Kommunikation omkring iværksatte strategier og indsatser: Ledelse og Pædagogisk udvalg arbejder med at indarbejde strategier og indsatser i egen handleplan for at opnå kommunens resultatkrav. KVALITETSRAPPORT FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER 13

14 ALLE BØRN OG UNGE SKAL TRIVES Særlige vilkår i Furesø ADHD- og Autismecenter: Vi har mange typer fravær i vores elevgruppe, som ikke kan forbindes til deres trivsel i skolen. Det kan f.eks. være årsager relateret til forældreevne, indlæggelser og andre forhold der påvirker et stabilt fremmøde. ELEVERNES TRIVSEL FRAVÆR Resultatmål Fravær kan være en indikator for trivsel, og skolerne har siden 2009 arbejdet med en målsætning om at nedbringe elevernes fravær. Målet for Furesø Kommunes skolevæsen er, at: Elevernes fravær nedbringes til 5,5 % ved udgangen af skoleåret , og derefter fastholdes. Skolens status på elevernes fravær Elevernes fravær er sammensat af: 1. fravær på grund af elevernes sygdom eller lignende, 2. ulovligt fravær og 3. fravær med skolens tilladelse (ekstraordinær frihed) Sygefravær 2,04 % 1,07 % 3,91 % Lovligt fravær 1,50 % 0,07 % 0,08 % Ulovligt fravær 0,40 % 0,50 % 1,77 % Ilt 3,94 % 1,64 % 5,76 % Redegørelse af skolens indsats i forhold til indfrielsen af resultatmålet i skoleåret Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet? Faglige tiltag Kompetence udvikling Kommunikation Tæt samarbejde med og støtte til familierne omkring trivsel, rutiner mv. i dagligdagen. Kørselsordning hvor der er behov for det. Træning af transport til skole. Hvordan følges der op på resultatmålet? Udvidet skole-hjemsamarbejde, samarbejdsmøder, netværksmøder. Aftaler iværksættes i forbindelse med opstart og evalueres løbende. Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) Stabilt fremmøde. Tryghed, sikkerhed og genkendelighed for eleverne. KVALITETSRAPPORT FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER 14

15 Skolens arbejde med resultatmålet i skoleårene & Hvilke forandringsprocesser skal iværksættes for at indfri resultatmålet? (progression) Hvilke strategier og tiltag iværksættes for at indfri resultatmålet? Hvordan følges der op på strategier og iværksatte resultatmålet? Fortsat og udvidet fokus på relationsarbejde med elever (og forældre) så de oplever skolen tryg og genkendelig og har mod på og oplever glæde ved deres skolegang. Sparring i teams og med eksterne parter om, hvordan den enkelte elevs behov bedst forstås og imødekommes. Følge fraværsstatistikken og evaluere løbende på årsager til fravær for at kunne identificere en evt. særlig indsats. Kommunikation omkring iværksatte strategier og indsatser: Udvidet skole-hjemsamarbejde (vi holder samarbejdsmøder og netværksmøder ved behov og ikke kun efter et fast årshjul). Tværfaglige arbejdsmøder efter behov (med psykologer, specialkonsulenter, sagsbehandlere mm). Ledelse og Pædagogisk udvalg arbejder med at indarbejde strategier og indsatser i egen handleplan for at opnå kommunens resultatkrav. KVALITETSRAPPORT FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER 15

16 ATTRAKTIVE KOMMUNALE TILBUD FOR ALLE BØRN OG UNGE UNDERVISNINGSEFFEKTEN Resultatmål Målet er at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 point, svarende til undervisningseffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret Data har ikke været tilgængelig inden skolernes deadline og der henvises derfor til den fælles kommunale kvalitetsrapport afsnit 2.4. Redegør for skolens strategier og iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet? Faglige tiltag Kompetence udvikling Kommunikation Hvordan følges der op på strategier og iværksatte tiltag? Definer udviklingspotentialet i strategierne og de iværksatte tiltag? (progression) KVALITETSRAPPORT FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER 16

17 SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL, LOKALE RESULTATINDIKATORER OG SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER & Her skal skolen definere og beskrive de lokale resultatsindikatorer herunder skolens særlige indsatsområder for skoleårene & De lokale resultatsindekatorer skal tage overordnet udgangspunkt i nationalt fastsatte mål. Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlig læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt anden gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Tema: Sammenhænge i arbejdet og for den enkelte elev Hvad er den overordnede målsætning og delmålene? Hvad er den lokale resultatindikator? Overvej om I har fokus på resultatindikatorer, som er processuelle, pædagogiske/didaktiske borgerettede m.v. Kort redegørelse for skolens hidtidige indsats i forhold til indsatsen og de lokale resultatindikatorer. På kort sigt: Beskriv og begrund den strategi og de tiltag skolen vil iværksætte med henblik på at opnå målsætningen og & Overordnet mål: At være et sammenhængende skole- og fritidstilbud. Delmål: Styrke bevidsthed om læringsmål hos elever og medarbejdere. Udvikle handlekraftige teams. Alle teamenes kvartalsplaner afspejler sammenhænge i læringsmål. Eleverne kan forklare, hvad de er i gang med at lære, når de bliver spurgt. Det er synligt i dagsorden og referater fra teammøder, at der samarbejdes om at styre og rammesætte skoledagen. Skemalagte teammøder for alle teams. Individuelle handleplaner for alle elever. Kompetenceudviklingsforløb for pædagoger ( Rollen i skoledelen og arbejdet med læringsmål ). Særlige indsatser i forhold til samarbejdsproblematikker i teamene (coaching og sparring v. ledelsen). Strategi og tiltag fra skoleåret : Implementering af kvartalsmøder i alle teams. Obligatoriske elevsamtaler for alle elever hver 14. dag. Fælles kompetenceudvikling af Det handlekraftige team. KVALITETSRAPPORT FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER 17

18 resultatindikatorerne. Teammøder i fast skema hver uge samt aftale om udsendelse af referat fra alle teammøder. Beskrivelsen skal indeholde: Hvilke initiativer kan iværksættes (tænk på småjusteringer, små ændringer, hvad er det mindste der kan gøres for at ændre noget) Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for eleverne? Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for medarbejdernes ageren? Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for ledelsens ageren? Betydning for eleverne: Inddragelse i egen læreproces gennem samtale, hvor der justeres mål for arbejdet. Oplevelse af sammenhæng mellem egne læringsmål og de faglige aktiviteter i klassen. Betydning for medarbejderne: Udvidet ramme til fælles planlægning (kvartalsmøderne)skaber mere tid til teamsamarbejdet. Løbende vurdering/evaluering af læringsmål. Tættere dialog med eleverne om deres faglige, sociale og personlige udvikling. Identifikation af udviklingspotentialet i teamsamarbejdet og handleplan for dette. Betydning for ledelsen: Øget ledelsesfokus på at understøtte udvikling af elevsamtaler, teamsamarbejde og teamenes arbejde med omsatte, konkrete læringsmål. På langt sigt: Hvilke forandringsprocesser skal iværksættes for at nå målene og resultatindikatorerne? - har skolen delmål? - hvilken strategi/indsats følger skolen? - hvilke konkrete tiltag vil skolen iværksætte? - hvordan inddrages lærere og pædagoger, elever, SKB mfl.? Pædagogisk udvalg skal gennem løbende justering af guide til kvartalsmødet systematisere evaluering og feedback på indhold i kvartalsplanerne, så de kvalificerer arbejdet med: Evaluering af læring. Tværfagligt arbejde. Optimering af teamforberedelse/individuel forberedelse til kvartalsmøder. Arbejdsgruppe bestående af en psykolog og en specialkonsulent inviteres ind i PU i foråret 2015 for at planlægge et kompetenceforløb for alle medarbejdere, der kvalificerer arbejdet med elevsamtaler Opfølgning på det handlekraftige team planlægning af fælles møde, hvor alle teams gør status på arbejdet med deres handleplan/aftaler og udviklingsområder. Opfølgning på opfyldelsen af resultatindikatorerne Hvornår og hvordan følges der op på opfyldelsen af resultatindikatorerne og målsætningerne? Opfølgning sker løbende som en del af arbejdet i Pædagogisk udvalg og i ledelsen. Fælles fokus kommunikeres gennem PU, hvor udvalgets medarbejderrepræsentanter har en central rolle i forhold til at: Opsøge og skabe dialog i afdelingerne om udfordringer og afklaringer med at sætte læringsmål. KVALITETSRAPPORT FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER 18

19 Hvilken kommunikation er indtænkt? Tema: Elevernes potentiale og udvikling (fagligt og socialt) samt overgang til livet efter skolen & Hvad er den overordnede målsætning og delmålene? Overordnet mål: Alle elever bliver så dygtige de kan både fagligt og socialt, så de er bedst muligt forberedt til livet efter skolen. Delmål: Udvikle praksis ud fra "det dobbelte mestringsperspektiv". Udvikle pædagogisk praksis. Sikre faglighed i centerets afdelinger. Hvad er den lokale resultatindikator? Overvej om I har fokus på resultatindikatorer, som er processuelle, pædagogiske/didaktiske borgerettede m.v. Elevernes sociale og personlige udvikling: Teamene er i stand til at løse de løbende pædagogiske udfordringer gennem PAF. Sociale og personlige mål opnås og justeres løbende med den enkelte elev. De sociale mål, der sættes sammen med eleverne, skal bevæge sig fra ydre til højere grad af indre styring (beherskelse af kompenserende strategier, mindre indgriben). Elevernes faglige udvikling: Øget evne til faglig fordybelse og koncentration hos eleverne, målsat for den enkelte elev. Eleverne opnår og justerer løbende mål for ikke prøve- og karakterbaserede fag og aktiviteter. Vores elever gennemfører afgangsprøver helt eller delvist. Bedre resultater i de nationale test. Kort redegørelse for skolens hidtidige indsats i forhold til indsatsen og de lokale resultatindikatorer. Elevernes sociale og personlige udvikling: Relationsarbejde i fokus i dagligdagen. Sparring med psykologerne om elevers trivsel. Individuelle handleplaner for alle elever. Uddannelse af PAF-tovholdere i alle teams. PAF-mødet som hyppigt mødeforum i alle teams. Elevernes faglige udvikling: Organisering af mindre faghold på tværs af klasser og afdelinger med faglærere tilknyttet. Inklusion i almenklasser i relevante fag og forløb. Særlig støtte i den daglige undervisning. På kort sigt: Beskriv og begrund den strategi og de tiltag skolen vil iværksætte med henblik på at opnå målsætningen og resultatindikatorerne. Beskrivelsen skal indeholde: Hvilke initiativer kan iværksættes (tænk på småjusteringer, små ændringer, hvad er det Strategi og tiltag fra skoleåret : Elevernes sociale og personlige udvikling: Fastholdelse af regelmæssige PAF-møder i alle teams. Specialkonsulenter som faste samarbejdsparter (konsultativ bistand til teamene i henhold til at udvikle pædagogisk praksis). Psykologer tilbyder supervision til medarbejdere og deltager på handleplansmøder i teamene. KVALITETSRAPPORT FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER 19

20 mindste der kan gøres for at ændre noget) Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for eleverne? Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for medarbejdernes ageren? Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for ledelsens ageren? Elevsamtaler skal have fokus på elevens sociale og personlige kompetencer og sætte mål for udvikling af disse. Elevernes faglige udvikling: Fagligt løft af en række medarbejdere (linjefagsniveau). Organisering af mindre faghold på tværs af klasser og afdelinger. Variation i skoledagen (motion og bevægelse, IT i undervisningen, udnyttelse af UU-tiden til faglig fordybelse). Obligatoriske pædagogiske IT-Kurser til alle medarbejdere v. IT-udvalget. Særlig støtte og fokus på hjælpemidler i forbindelse med afgangsprøver. Betydning for eleverne: Mødes relevant pædagogisk, oplever sig anerkendt, imødekommet og forstået. Et "dobbelt mestringsperspektiv" sikrer eleven faglig udvikling ud fra individuelle forudsætninger og under særlige hensyn til diagnose og vanskeligheder. Opnår mest mulig selvindsigt i henhold til egne udfordringer og hjælp til at udvikle kompenserende strategier. Får succesfulde oplevelser med varierede fagområder i mødet med kvalificerede og fagligt kompetente undervisere. Betydning for medarbejderne: Skal skabe balance mellem faglige krav og specialpædagogiske tiltag i sit virke med eleverne. Betydning for ledelsen: Ledelsesfokus på PAF: Netværksmulighed for tovholdere, stabilitet i PAF-møder i alle teams. Samarbejde med team, psykologer, specialkonsulenter og forældre om at sikre elevernes trivsel og faglige udviklingsmuligheder. På langt sigt: Hvilke forandringsprocesser skal iværksættes for at nå målene og resultatindikatorerne? - har skolen delmål? - hvilken strategi/indsats følger skolen? - hvilke konkrete tiltag vil skolen iværksætte? - hvordan inddrages lærere og pædagoger, elever, SKB mfl.? Opfølgning på opfyldelsen af resultatindikatorerne Hvornår og hvordan følges der op på opfyldelsen af resultatindikatorerne og målsætningerne? Elevernes sociale og personlige udvikling Udnyttelse af UU-tiden til at understøtte den sociale og personlige udvikling samt øge læringsparatheden hos eleverne. Eleverne faglige udvikling Indsamle erfaring og løbende evaluere elevernes faglige udbytte når de skifter mellem mange kontekster i løbet af en skoledag (forskellige faglærere, hold mm). Særlige støtte og ansøgning om hjælpemidler i forbindelse med afgangsprøver og forberedelse af disse. Løbende evaluering mellem teams og afdelingsleder samt i ledergruppen. Børnekonferencer. Arbejdsmøder. Ved at følge udviklingen i antallet af elever der kan karakterbedømmes i 8. og 9. klasse i skoleåret 14/15 og 15/16. KVALITETSRAPPORT FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER 20

21 Hvilken kommunikation er indtænkt? Tema: Udvikling af passende fællesskaber og inkluderende praksis Hvad er den overordnede målsætning og delmålene? Hvad er den lokale resultatindikator? Overvej om I har fokus på resultatindikatorer, som er processuelle, pædagogiske/didaktiske borgerettede m.v. Kort redegørelse for skolens hidtidige indsats i forhold til indsatsen og de lokale resultatindikatorer. På kort sigt: Beskriv og begrund den strategi og de tiltag skolen vil iværksætte med henblik på at opnå målsætningen og resultatindikatorerne. Beskrivelsen skal indeholde: Hvilke initiativer kan iværksættes (tænk på småjusteringer, små ændringer, hvad er det mindste der kan gøres for at ændre noget) Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for eleverne? Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for medarbejdernes ageren? Beskriv og begrund hvad resultatindikatorene betyder for ledelsens ageren? & Overordnet mål: At inkludere eleverne i passende fællesskaber. Delmål: Udvikle forståelse af begrebet inklusion som passende fællesskaber. 100% af eleverne er inkluderet i passende fællesskaber. Kompleksitetsøgning i skemalægning (teamene arbejder med optimale skemaløsninger). Fællesskaberne er synlige i hverdagen (kan opleves helt konkret). Vi har hidtil haft en herskende forståelse af inklusion som de samarbejder, vi etablerer med almenskolen. Vores fokus på inkluderende praksis har hovedsaligt været rettet, mod de elever der kunne profitere af undervisningen i almenklasserne. Strategi og tiltag fra skoleåret : Overordnet: At implementere en forståelse af inklusion som deltagelse i passende fællesskaber vi arbejder også med inkluderende praksis i egne klasser. Skoledagen planlægges, så eleverne kan arbejde individuelt, parvis og i grupper i det omfang, de er parate til det i forhold til deres behov og udviklingsmuligheder. Vi sikrer, at der kan differentieres og holddeles indenfor klassefællesskabet, så eleverne både oplever at være sammen som en klasse og også arbejde i mindre hold med fagligt stof. Vi samarbejder med almenskolerne om inklusion i de store fællesskaber, og de af vores elever der profiterer af det har mulighed for at indgå i større klassesammenhænge helt eller delvist. I ADHD-centeret er eleverne indskrevet i det almene fritidstilbud, hvor støttepædagogerne arbejder med at tilbyde passende fællesskaber. I Autismecenteret har eleverne et eget fritidstilbud. Her er også mulighed for at udnytte adgangen til almenskolens fritids- og klubtilbud. Betydning for eleverne: Opnåelse af større selvværdsfølelse ved at blive set og mødt der hvor de er, og herved opnå større udviklingspotentiale. Betydning for medarbejderne: KVALITETSRAPPORT FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER 21

22 Kompleksitet i tilrettelæggelsen af hverdagen under meget individuelle hensyn. Tydeligere og mere målbar trivsel og udvikling hos eleverne, som resultat af deres arbejde. På langt sigt: Hvilke forandringsprocesser skal iværksættes for at nå målene og resultatindikatorerne? - har skolen delmål? - hvilken strategi/indsats følger skolen? - hvilke konkrete tiltag vil skolen iværksætte? - hvordan inddrages lærere og pædagoger, elever, SKB mfl.? Betydning for Ledelsen: Skarpere fokus på strategisk arbejde omkring definitionen af begrebet inklusion. Større bevidsthed omkring elevernes udbytte af inklusion i forskellige sammenhænge, set i forhold til de mere og mere komplekse problemstillinger eleverne har, som skal imødekommes gennem strukturel (ny)tænkning. I samarbejde med eksterne og interne parter løbende at være i dialog omkring den stadig stigende kompleksitet vi ser i vores elevgrundlag for at kunne; Beskrive denne udvikling med henblik på strategisk tænkning af fremtidig indsats, der tilgodeser et øget behov for differentiering og nuancering af tilbuddet, så alle elever til stadighed kan tilbydes passende fællesskaber. Opfølgning på opfyldelsen af resultatindikatorerne Hvornår og hvordan følges der op på opfyldelsen af resultatindikatorerne og målsætningerne? Løbende evaluering af indsatsen, gennem vores medarbejderrepræsentanter i Pædagogisk Udvalg (PU). Løbende dialog med samarbejdsparter (psykologer, konsulenter, forældre m.fl.). Faste Børnekonferencer hvor elevernes faglige, sociale og personlige trivsel er omdrejningspunkt. Faste børnesamtaler hver 14 dag. Hvilken kommunikation er indtænkt? Tema: Engagement og udvikling af praksis Hvad er den overordnede målsætning og delmålene? & Overordnet mål: At ledelse og medarbejdere bidrager engageret til udvikling af centeret. Hvad er den lokale resultatindikator? Overvej om I har fokus på resultatindikatorer, som er processuelle, pædagogiske/didaktiske borgerettede m.v. Trivselsmåling skal vise, at 90% af medarbejderne oplever, at deres kompetencer bringes i spil på en relevant måde. Trivselsmålingen skal vise, at 90 % af medarbejderne oplever glæde og engagement ved de opgaver, de løser. Trivselsmålingen skal vise, at 90% af medarbejderne føler sig set, hørt og forstået. Ledelsen understøtter og igangsætter forandringsprocesser i KVALITETSRAPPORT FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER 22

23 Kort redegørelse for skolens hidtidige indsats i forhold til indsatsen og de lokale resultatindikatorer. På kort sigt: Beskriv og begrund den strategi og de tiltag skolen vil iværksætte med henblik på at opnå målsætningen og resultatindikatorerne. Beskrivelsen skal indeholde: Hvilke initiativer kan iværksættes (tænk på småjusteringer, små ændringer, hvad er det mindste der kan gøres for at ændre noget) Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for eleverne? centeret og følger op på målene. Samarbejdet i PU skaber tydelige sammenhænge mellem ledelse og medarbejdere i centeret. Medarbejdere og ledelse tager initiativer til at organisere udvalg og netværk, der bidrager til videndeling, pædagogisk og faglig udvikling. Oprettelse af PU. Inddragelse af medarbejdere i fagfordeling og årsplanlægning. Tværgående netværk på tværs af afdelingerne. Delegering af arbejdsområder (It, skema, sygemelding, koordinator). Strategi og tiltag fra skoleåret : PU skal understøtte en fælles forståelse af centerets samlede opgave. Repræsentanter i PU skal tage ansvar for og initiativer til at informere om, drøfte og diskutere centerets handleplan i afdelingerne. Medarbejdernes kompetencer og foretrukne arbejdsområder drøftes på MUS med henblik på, at de indgår relevant i løsning af den samlede opgave fremadrettet. Medarbejderne inddrages fortsat så vidt muligt i fagfordeling og årsplanlægningen. Der skal være sammenhæng mellem medarbejdernes kompetenceudvikling, og de mål og fokusområder centeret arbejder med. Ledelsen har fokus på og understøtter teamsamarbejdet bl.a. gennem teamudviklingsforløb og løbende sparring med team og medarbejdere. Ledelsen har en anerkendende og coachende tilgang til de udfordringer, som fremkommer i såvel teamet som hos den enkelte medarbejder. Beskriv og begrund hvad resultatindikatorerne betyder for medarbejdernes ageren? Beskriv og begrund hvad resultatindikatorene betyder for ledelsens ageren? Betydning for eleverne: At de møder glade, kvalificerede og velforberedte voksne til gavn for deres trivsel og læring. At en tydeligere sammenhæng mellem medarbejdere og ledelse skaber bedre læringsbetingelser. At de faste voksne er mere stabile i fremmødet. Betydning for medarbejdere: At medarbejderne agerer mere engageret ved at blive mødt med anerkendelse og oplevelsen af at have indflydelse på Centerets og egen praksis. At have mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt. At have færre sygedage. Betydning for ledelsen: At kunne samarbejde med engagerede medarbejdere omkring udvikling af Centeret, så strategierne bliver så virkelighedsnære som muligt. At kunne profilere centerets kompetencer endnu højere At have færre sygefraværssamtaler og bruge mindre tid på nødløsninger ved fravær til gavn for kvaliteten af undervisningen. På langt sigt: Hvilke forandringsprocesser KVALITETSRAPPORT FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER 23

24 skal iværksættes for at nå målene og resultatindikatorerne? - har skolen delmål? - hvilken strategi/indsats følger skolen? - hvilke konkrete tiltag vil skolen iværksætte? - hvordan inddrages lærere og pædagoger, elever, SKB mfl.? Opfølgning på opfyldelsen af resultatindikatorerne Hvornår og hvordan følges der op på opfyldelsen af resultatindikatorerne og målsætningerne? Fortsat fokus på det handlekraftige team gennem kompetenceudviklingsforløb med det formål, at medarbejderne i endnu højere grad oplever, at de har mulighed for og evne til at arbejde i selvstyrende teams, hvor deres individuelle kompetencer bedst muligt kan komme i spil. Videreudbygning af samarbejdet med eksterne parter i form af supervision, sparring og vejledning - så medarbejderne føler sig godt rustet til en opgave i stadig forandring, og føler sig sparret på deres vurderinger/indsats både som team og individuelt. Skærpet opmærksomhed på pædagogernes rolle i skolen og den sårbarhed der kan være i forhold til at agere i et andet fagfelt. I den forbindelse flere forløb der opkvalificerer deres indsats og oplevelse af mestringsevne. På MUS samtaler. Ved Trivselsmåling. På sygefraværssamtaler. Trivselssamtaler for nyansatte og efter ønske/behov. Møder og strategidage i ledelsen. Ledelsesmæssige initiativer til kompetenceudvikling og prioritering af tid og ressourcer hertil. Hvilken kommunikation er ind tænkt? valitetsrapport KVALITETSRAPPORT FURESØ ADHD- OG AUTISMECENTER 24