MENNESKER MØDES I GADEHAVEGÅRD

Transkript

1 MENNESKER MØDES I GADEHAVEGÅRD Foreløbig helhedsplan for Gadehavegård Ansøgning til Landsbyggefonden om tilskud til sociale og forebyggende indsatser i problemramte afdelinger

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 2 Sammenfatning 2 Introduktion 3 Gadehavegård 4 Helhedsplanens tilblivelse 5 Problemområder 6 Muligheder 8 Ønsker 9 Vision 10 Mennesker Mødes 12 Made2Measure 13 Kvarteret ind i skolen - Skolen ud i kvarteret 15 Hakkemosen som mødested 17 De usynlige stier 19 Metode og proces 21 Organisation 22 Budget 24 Tidsplan 25 Sammenfatning På baggrund af nærværende helhedsplan ansøges der om tilskud til nye boligsociale indsatser i Gadehavegård. Hovedformålet med samtlige projekter er at lade mødet mellem mennesker (beboere, myndigheder, ildsjæle, virksomheder, skoler osv.) være den katalysator, der kan udnytte de mange muligheder, som findes for at forbedre livet Gadehavegård. Projekterne gennemføres i løbet af en 4-årig periode mellem 2008 og 2011 og opdeles på følgende måde: Projekt med social kapital Mennesker Mødes Der arbejdes med at mobilisere netværk, skabe dialog og opbygge tillid og anerkendelse mellem de forskellige aktører. Projektudvikling og en projektpulje sikrer at der skabes selvorganiserede og lokalt forankrede projekter på tværs af barrierer som alder, køn og etnicitet med temaer som sundhed og beskæftigelse. Projekt med uddannelse og beskæftigelse Made2Measure Projektet skaber i samarbejde med Teknologisk Institut nye Brobygningsforløb for ungdomsuddannelser, der foregår i de unges nærmiljø. Dette forbedrer de unges uddannelsesvalg, giver en bedre dialog med de unges familie og samtidig bidrager det positivt til kvarteret. Projekt med børn og unge De usynlige stier Børn og unge kortlægger i samarbejde med Taastrup Teater kvarterets stier. Disse opdagelser danner grundlag for en teaterproduktion med Gadehavegård som scenografi. Ud fra dette arbejdes der videre med 2 eller flere mødesteder for de unge i kvarteret. Projekt med det grønne Hakkemosen som mødested Beboerne i alle aldre involveres i udviklingen af kvarterets helt unikke grønne område nord for Gadehavegård. Der bliver arbejdet med projektkonkurrencer, så der kan opstå projekter, som beboerne ønsker at se forankret i deres kvarter. Projekt med børnefamilier Kvarteret ind i skolen og skolen ud i kvarteret Gadehaveskolen bruges som samlingspunkt for en kombineret opsøgende indsats sammen med bl.a. sundhedsplejen og pædagogiske kræfter for at forbedre forholdene for kvarterets familier - især de mange enlige forsørgere. Områdesekretariat Der ansøges ligeledes om et områdesekretariat i Gadehavegård, der står for koordineringen af ovenstående projekter. 2

3 Hakkemosen Teknologisk Institut INTRODUKTION Gadehavegård har aldrig optrådt i medierne som det er tilfældet med nabokvarteret Tåstrupgård. Men hvis man kigger på statistikkerne så viser de at Gadehavegård har en andel af modtagere af kontanthjælp og boligsikring, som er de næsthøjeste for almene boligområder i Høje-Taastrup Kommune. Også her er der tale om den velkendte situation for problemramte boligområder at det er de ressourcestærke, der flytter ud af området. Kvarteret er ligeledes præget af problemer med manglende engagement omkring beboerdemokratiet og uhensigtsmæssig adfærd blandt unge. Rådhus Taastrup Teater Gadehavegård Gadehaveskolen Høje Taastrup Station City 2 Både Gadehavegård, men også hele det omgivende byområde, er præget af en meget fragmenteret bystruktur. Og denne fragmenterede tilstand gør sig også gældende for forholdet mellem beboerne indbyrdes i Gadehavegård. Der er flere eksempler på hvordan en stigende polarisering beboerne imellem gør at konflikter nemmere opstår mellem unge og gamle, beboere med og uden en etnisk baggrund osv. Dette kan bl.a. ses i den beboerundersøgelse, der blev foretaget i forbindelse med udformningen af helhedsplanen. Her er andelen af beboere, der er engageret i foreningslivet, klubber og beboerdemokratiet markant lille og peger på en manglende social kapital. Det er derfor oplagt at arbejde med nye tillidsskabende og anerkendende metoder, der både kan anvendes til at skabe en positiv udvikling beboerne imellem, men også i forhold til at udnytte den række af ressourcer, der ligger i Gadehavegårds umiddelbare nærhed. Det drejer sig især om Hakkemosen, Teknologisk Institut, Taastrup Teater og Gadehaveskolen. Derfor vil der i alle helhedsplanens aktiviteter og projekter, blive arbejdet intensivt med at nedbryde barrierer for samarbejde og skabe nye netværk og nye ideer. Mennesker mødes er overskriften på de nye metoder, som boligorganisationen DFB og Høje-Taastrup Kommune i samarbejde med Urban Task Force vil introducere med henblik på at skabe en helhedsplan, der satser på en ressource baseret udvikling for at give Gadehavegård et socialt løft. Denne metode er baseret på et princip om at skabe bæredygtige projekter gennem en konstruktiv dialog mellem borgere, myndigheder, virksomheder og uddannelsesinstitutioner også kaldet borgerdreven innovation. Urban Task Force er en forsknings- og projekt NGO, der har erfaring med at skabe de rette rammer for dialog og inddragelse af borgere. Gennem rækken af møder og interviews har det, udover beboernes positive input, også vist sig, at der er stor vilje til at samarbejde omkring realiseringen af procesforløbene. De fleste kommunale forvaltninger, det lokale erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner som bakker også op omkring helhedsplanen. Som et led i Mennesker Mødes er det målet at skabe et dynamisk forum, der kan inkludere disse og flere andre aktører i et netværk, der skal sikre projektets fremdrift og forankring. 3

4 Multibane Genbrugsplads Beboerhus Gadehjørnet Tidligere Føtex Gadehavestien GADEHAVEGÅRD Underbenyttede sportsarealer Ubenyttet SFO Gadehavegård er et etagebyggeri med i alt 995 boliger, der blev opført i I dag bor der i alt 2049 beboere i Gadehavegård. Bygningerne er i dag omgivet af mange store træer og området fremtræder meget grønt og i generelt god stand. Nord for bygningerne er der placeret tre store parkeringspladser, som oprindeligt har været overdimensioneret. Derfor har man ladet Beboerhuset, Hjørnet opføre i det nordøstlige hjørne ligesom genbrugsplads, multibane og BMX bane også er placeret hvor der tidligere var parkeringsplads. I nær tilknytning til bebyggelsen ligger småbørnsinstitutioner, Gadehaveskolen (en af Høje-Taastrups største folkeskoler), SFO og klubber. Der er busdrift nær bebyggelsen og ca. 1 km til S- og fjerntog i Høje-Taastrup. Gadehavestien danner den sydlige afgrænsning af bebyggelsen. Langs denne sti ligger de forskellige daginstitutioner, SFO og en enlig Grill/pizzeria. Stien er præget af at være transitrute for skoleelever på vej mellem Tåstrupgårdsvej og Gadehaveskolen. Stien er også der sted der har mest graffiti og hærværk og det sted, hvor der er en højere grad af konflikt og utryghed i forhold til andre steder i bebyggelsen. Indkøb kunne indtil for nylig foretages i det nærliggende Føtex supermarked. Da Føtex flyttede til City2 gav det genklang fra en gammel diskussion om indkøbsmulighederne i området. Føtex og den tilhørende bager er nemlig et resultat af et beboerønske fra Gadehavegård og de omkringliggende boligområder helt tilbage i slut 1970 erne. Dengang gik ønsket på at få et nærcenter, hvor der var flere forskellig butikker og et forsamlingshus var også på tale. Netop i derfor er reaktionen overfor nedlæggelsen af Bageren, der var en del af Føtex så skarp. Her mister man sandsynligvis den sidste indkøbsmulighed i nærområdet, der også har åbent om søndagen. I 1999 blev der gennemført et større renoveringsprojekt. Der blev bl.a. lagt nye tage på bygningerne. Ved samme lejlighed blev beboerhuset også opført. Beboerhuset huser afdelingsbestyrelsen, bankoklubben plus en del andre aktiviteter. Gadehjørnet har også en Café med fastansat cafébestyrer, der serverer varm mad flere gange om ugen. Der har været en beboerrådgiver tilknyttet Gadehavegård indtil maj Der har fra flere sider været efterlyst en afløser eller en anden form for kontaktled mellem f.eks. kommunale myndigheder og Gadehavegård. 4

5 HELHEDSPLANENS TILBLIVELSE Helhedsplanen er blevet udarbejdet af Urban Task Force i tæt samarbejde med afdelingsbestyrelsen i Gadehavegård, DFB/Domea og Høje-Taastrup Kommune. Spørgeskema Ud fra en indledende orientering fra afdelingsbestyrelsen blev det besluttet at udarbejde et spørgeskema, der sikrer at de beboere, der ikke deltager i afdelingsbestyrelsens arbejde eller beboerworkshops også bliver hørt. Spørgeskemaets mål var at spørge ind til især det sociale klima i Gadehavegård (hvor mange kender du i din opgang, deltager du i foreningslivet eller bruger du beboerhuset) og til hvilke funktioner eller steder i området der trænger til et løft. Spørgeskemaet blev både uddelt og besvaret sammen med beboere og det blev udfyldt at ca. 100 elever på Gadehaveskolen fra klasse. Workshops med unge og beboere Det blev bl.a. nævnt på det indledende møde med afdelingsbestyrelsen, at et væsentlig problem i området var den utryghed og konflikt som de unge var med til at skabe. Derfor blev der afholdt en workshop for elever Gadehaveskolens 7. klasser, der arbejdede videre med nogle af de ønsker og overvejelser, der kom frem i de ovennævnte spørgeskemaer. Dette materiale blev så formidlet videre på en beboerworkshop, hvor beboerne havde mulighed for at komme og sætte deres præg på valget af temaer og projekter, som helhedsplanen skulle arbejde med. Møder og interviews med forvaltninger og lokale aktører Denne viden blev suppleret af møder med kommunalt ansatte: SSP medarbejdere, socialforvaltning, skoleforvaltningen, sundhedsplejen, integrationsmedarbejdere og med lokale aktører som Gadehaveskolen, Taastrup, Teater, Teknologisk Institut, idrætsforeninger, lokale virksomheder. I mange tilfælde har disse ytret deres interesse for at deltage i projektet. Der vil i forbindelse med en endelig helhedsplan blive udarbejdet hensigtserklæringer om et fremtidigt samarbejde. Den foreløbige helhedsplan er derefter blevet udarbejdet, gennemgået og godkendt af afdelingsbestyrelsen, kommunen og boligselskabet. 5

6 PROBLEMOMRÅDER Gadehavegård er i den velkendte situation, hvor ressourcestærke beboere flytter ud og omvendt flytter mindre ressourcestærke beboere ind. Statistikkerne taler desuden om en arbejdsløshed, der er det dobbelte af gennemsnittet i Høje-Taastrup Kommune, og andelen af beboere, der modtager kontanthjælp og boligsikring er en af de højeste i Høje-Taastrup Kommune. Andelen af beboere med en anden etnisk baggrund end dansk er faldende, hvilket adskiller Gadehavegård fra f.eks. Tåstrupgård. Gadehavegård lever en mere anonym tilværelse en f.eks. naboområdet Tåstrupgård. Således er der i mediedækningen langt færre historier (ikke kun negative) om Gadehavegård end Tåstrupgård. I en mediesøgning har der de sidste to år været over 300 historier, hvor Tåstrupgård indgik hvorimod Gadehavegård havde bare 17 historier i samme tidsrum. Gadehavegård har således ikke den samme voldsomme stigmatisering at kæmpe med, men den omvendte situation, hvor de problemer, der rent faktisk er, bliver overset fordi naboområdet er så voldsomt eksponeret. Noget, der gør Gadehavegård anderledes end så mange andre boligområder, er den store andel af husstande med enlige forsørgere. Et kig på sammensætningen af de forskellige boligstørrelser kan give en del af svaret, idet næsten 1/3 af alle boliger er 1-værelses (der dog i mange tilfælde er ret store.) En anden klar tendens er, at især nytilflyttede til Gadehavegård (men også mange andre områder i skoledistriktet) vælger Gadehaveskolen fra og i stedet sætter deres børn i privatskoler. Helt modsat gælder det områdets ungdomsklub, Myren, der ikke fravælges af de nytilflyttede og primært bruges af unge fra lokale privatskoler. Der er således rigtigt mange børn og unge i området, der ikke benytter de forskellige fritidstilbud på trods af mange sportsaktiviteter. Den logiske følge af dette er, at børn og unge hænger ud. Dette skaber forskellige konflikter især ses der mange klager over støj og hærværk fra de ældre generationer. Der er også andre tegn, der tyder på at polariseringen mellem f.eks. ældre og yngre beboere bidrager til en lavere tolerancetærskel overfor f.eks. støjgener. 6

7 Der er en udbredt opfattelse blandt deltagerne af den afholdte beboerworkshop i begyndelse af oktober, at de fælles aktiviteter, herunder beboerdemokratiet, tiltrækker færre beboere end tidligere. Dette er en tendens, der kan ses mange steder, men dog er der tegn på at dette er særligt tydeligt i Gadehavegård. En forklaring kan være de ovennævnte familiemønstre, hvor den enlige mor eller far ikke har mulighed for at deltage i diverse fællesaktiviteter. Områdets fysiske karakter er præget af mangelen på naturlige mødesteder i det offentlige rum. Mellem bebyggelsens boligblokke findes der grønne gårdrum med legepladser for de mindre børn. De vigtigste fælles faciliteter beboerhuset, multibanen, genbrugspladsen - ligger afsides på bebyggelsens overdimensionerede parkeringspladser. Den sti, der afgrænser Gadehavegård mod syd og binder både bebyggelsen sammen og danner forbindelsen til Tåstrupgårdsvej mod øst og skolen mod vest, er karakteristisk for området: Det er her man mødes, men der er kun en pizza grill med åbningstider fra som det eneste mødested. Stien understreger stedets transittilstand, og det er derfor også ret sikkert (Ifølge kommunens SSP medarbejder) at meget af den støj og hærværk, der klages over, skyldes udenbys unge. Den spørgeskemaundersøgelse, der især blev gennemført sammen med skoleklasser på Gadehaveskolen viser tydeligt, at områdets unge søger væk i takt med at de bliver ældre. Således er City 2 det sted, de fleste i 8-9 klasserne holder mest af at hænge ud. Undersøgelsen viser også, at der er mange der dyrker sport i Hakkemosen blandt de lidt yngre klasser. 7

8 MULIGHEDER Gadehaveskolen udgør et stort potentiale for området. Både fordi skolen har lokaler, der f.eks. kan bruges til cykelværksted, og skolen råder over en del af en sportsbane og en bygning nær Gadehavegårdsbebyggelsen, der i dag står tom. Skolen er motiveret for at deltage mere aktivt i områdets positive udvikling for selv at kunne bryde med det negative image, skolen har. Hakkemosen er trods den barriere, som Roskildevejen udgør, en stor ressource, der kan skabe et af de tyngepunkter/mødesteder, som området mangler. Der er allerede mange af områdets unge, der dyrker sport og spiller rollespil i området, ligesom det er et populært sted at holde grillpicnic om sommeren. Man kunne forestille sig et forløb, med særlig fokus på behov og ønsker fra Gadehavegård. Gadehavegård ligger ikke langt fra Taastrup Teater, der allerede har stor erfaring med at engagere sig i lokalområdet. Man har med britisk forbillede ansat en publikumsudvikler, hvis særlige ansvar er at opsøge nye publikumsgrupper og udvikle samarbejder. Teatret har en funktion i forhold til at favne diversiteten og omsætte denne til kunstnerisk, økonomisk og demokratisk kapital. Taastrup Teaters satsning SubUrb fungerer som brobygger og indpisker i lokalområdet. HTI er en Idrætsforening, hvor især fodboldklubben tiltrækker mange rødder fra Gadehavegård. Der ligger helt klart et potentiale i at bygge videre på den meget konkrete integrerende indsats, der ydes af klubbens engagerede frivillige. Et eksempel på hvordan sport også kan have andre gode effekter er den kombination af fodboldtræning og lektielæsning, man gennemførte i en periode. Teknologisk Institut (TI): Stor vidensbaseret konsulentvirksomhed, som er nabo til Gadehavegaard. TI samarbejder allerede med Linie 10, der er Høje-Taastrup Kommunes fælles 10. klasse forløb. Rådgiver andre virksomheder om Corporate Social Responsibility (Virksomhedens sociale ansvar/overskud med omtanke). TI Kan inddrages i forhold til læringsforløb, og støtte i forhold til de unges uddannelsesforløb og -valg, praktik for kvarterets unge. Der er allerede gjort en del forberedelser til indretning af et motionsrum i en af kældrene under Sylen. Motionsrummet kan både have en social funktion, hvor det skaber møder mellem generationer, køn og etnicitet, men motionsrummet kan også være rammen for særligt målrettede indsatser overfor teenagepiger, der ofte holdes hjemme af forældrene. 8

9 ØNSKER På den workshop, der blev afholdt for beboere i Gadehavegård den 2. oktober, fremkom der et antal overordnede temaer for, hvad helhedsplanen kan omfatte. Resultatet af den spørgeskemaundersøgelse, der er blevet nævnt før, blev formidlet på workshoppen og indgik således i de prioriteringer, der fremkom. De unge: Forslagene var delt op i to kategorier: dels aktiviteter for unge generelt: knallertværksted, motocrossbane, klubtilbud, musik i Myren, brug af Hakkemosen, dels aktiviteter der henvender sig specifikt til piger: et syværksted, en klub for kvinder/ piger. Aktiviteter på tværs: Dette var klart en af topscorerne for alle de forskellige ideer, der kom frem på workshoppen. Aktiviteterne kunne være mange: busture, foredrag, teater, klubber for mad, vin, spil osv., og der var forslag til øget kommunikation gennem TV for/med unge, undervisning og udveksling af erfaring. Fælles for alle forslagene var, at de skulle bygge bro mellem generationer, køn og etnicitet. Det grønne: Der blev foreslået en række konkrete forslag som minigolf og nyttehaver, men den bagvedliggende tanke var, at det her galdt om at aktivere beboerne og gerne omkring noget som var nærliggende i bogstaveligste forstand. Der blev talt om, at man kunne gå proaktivt til værks ved f.eks. at stemme dørklokker for at fortælle om projektet og afsætte en projektpulje, der skulle sikre at beboerne kunne komme med gode ideer og få støtte til at realisere dem. Sundhed: Under dette overordnede begreb blev fysiske aktiviteter omkring motion, sport, styrketræning, men også sundhed forstået som bedre kostvaner og madlavning. Der var flere af disse forslag som også gik på, at disse aktiviteter skulle være inkluderende som f.eks. sportsarrangementer uden alkohol, for at få dem der ellers undgår den slags arrangementer med. 9

10 GADEHAVEGÅRD OM 5 ÅR En ny atmosfære, der skaber en bæredygtig positiv udvikling Gadehavegård er gået fra at være et fragmenteret område til at være et kvarter, der bedre udnytter ressourcerne hos beboerne og aktørerne i området. Der er sket en holdningsændring, som betyder at det gør en positiv forskel når mange mennesker bor og lever i det samme kvarter. Beboerne i Gadehavegård er således blevet bedre til at udnytte den skabende kraft som byen rummer, når mødet mellem forskelligheder foregår i en anerkendende og tillidsskabende atmosfære. Dette er forudsætningen for at der fortsat vil blive skabt nye ideer og initiativer, der kan løse fremtidige problemer og dermed fastholde en positiv udvikling. En åbenhed der får flere mennesker op af sofaen Kombinationen af mere målrettede projekter som Hakkemosen som mødested eller De usynlige stier har fungeret som ledetråde i forhold til de åbne processer i Mennesker Mødes med den effekt at flere mennesker end forventet har involveret sig i realiseringen af Helhedsplanen. Beboerne har også gennem den opsøgende indsats fået mod på at overskride nogle personlige barrierer og deltaget i aktiviteter og arrangementer de ellers aldrig ville have gjort. Dette har både fået mange flere ideer og kræfter frem i dagens lys og modvirket den ensomhed og sociale polarisering, der er et af de problemer som Gadehavegård har kæmpet med. Borgerdreven innovation bedre støtte til udsatte børnefamilier Netop denne katalysering af beboernes iderigdom og initiativ (også kaldet borgerdrevet innovation) har effektiviseret indsatsen over for især de trængte børnefamilier i projektet Kvarteret ind i skolen - skolen ud i kvarteret. En projektudvikling og netværksskabelse har betydet at der med langt færre ressourcer er blevet arbejdet med at støtte en trængt beboergruppe så de selv i højere grad end tidligere kan tage vare på dem selv og deres børn. Gadehaveskolen er i denne proces gået hen og blevet en lokal værktøjskasse. Både forstået som et sted hvor man kan søge råd og vejledning især omkring sundhed og beskæftigelse men også helt konkret i form af værksteder hvor de unge f.eks. kan reparere cykler og lave mad i fællesskab. Hvad er der stadig selvom områdesekretariatet har pakket ned? Hakkemosen er pludselig blevet til områdets stolthed, selvom det hele tiden har ligget der. Den årlige høstfest er blevet til en begivenhed, hvor den faste grill hvert år bliver tilføjet nye aktiviteter som marked, musik, optræden, sportsstævner, rollespil. Taastrup Teater er også blevet en del af nabolaget og gennem det tætte samarbejde med Gadehaveskolen er der langt flere elever der f.eks. deltager i teatrets musicalopsætninger. Flere af forældrene er blevet nysgerrige og går i teatret, der er fortsat med at lave forestillinger, der bruger kvarteret som scenografi. Nye projekter i kvarteret arbejder tæt sammen med den lokale Unge i Uddannelse vejledning for at benytte sig af tilbuddet om at netop deres projekt f.eks. hvis kvarterets hjemmeside trænger til et pift bliver valgt som Brobygningsprojekt. Eksperimenter og resultater De mange og nogen gange meget alternative workshops var med til at udfordre vanetænkningen hvad enten den fandtes hos kommunale myndigheder, boligselskaber, afdelingsbestyrelser eller hos beboerne selv. Resultatet er at der er opstået en række eksperimenter, der nogen gange krævede dispensationer og særlige tilladelser. Boligselskabet er begyndt i samarbejde med den kommunale hjemmehjælp for at tilbyde forskellige serviceydelser som madlavning, vask af tøj og det hele foregår i den nærbutik som kvarteret så længe har sukket efter. Disse serviceydelser udføres af små lokale virksomheder, der bliver rådgivet af Teknologisk Institut. Gadehavegård er blevet et kvarter, der bedre kan hele og forny sig selv De mange indsatser, har betydet at kvarteret har gennemgået et hamskifte der pludselig gør det interessant og attraktivt at flytte til Gadehavegård. Især den store Shakespeare forestilling var med til sætte kvarteret på det Danske landkort. Det betyder ikke at kvarteret er uden problemer selvom arbejdsløsheden er faldet og det er de ressourcestærke, der flytter ind i stedet for at flytte ud. Men den store forskel er at kvarteret i højere grad er i stand til at hele sig selv. Det betyder helt enkelt at når f.eks. en familie kommer i en trængt situation så er naboen parat til at give en hånd. Kvarterets unge er måske det mest løfterige eksempel på at når de vante rammer sprænges så opstår der nye muligheder. En række mindre lokale virksomheder, der kombinerer mobilteknologi og musik er et bevis på at uddannelse betaler sig både for de unge selv, men også for kvarteret. 10

11 MENNESKER MØDES Kort introduktion: Projektet lægger ud med en kortlægning af de ubrugte ressourcer i Gadehavegård (herunder også Hakkemosen, Tåstrup Teater, Skolerne etc.). Kortlægning af de forskellige aktører i et område og deres drømme, interesser og magtressourcer (deres evne (eller manglende evne) til at præge udvikling. Tilrettelæggelse af en katalyserende, urban og demokratisk proces, hvor disse ressourcer aktiveres, samtidig med at der mobiliseres netværk, skabes dialog og opbygges tillid og anerkendelse mellem de forskellige aktører. For at realisere nogle af de ideer, der kommer ud af en sådan proces, afsættes der midler til projektrealisering. Problemformulering Gadehavegård er fragmenteret både internt blandt beboerne og eksternt i forhold til nabokvarterene og aktører som Gadehaveskolen, Taastrup teater m.fl. Dette betyder manglende koordinering af forskellige indsatser omkring sundhed, beskæftigelse osv. og det betyder at beboerne kun deltager fællesaktiviteter i begrænset omfang. Det er således i høj grad Tordenskjolds Soldater der engagerer sig i arbejdet i afdelingsbestyrelser, bankospil, hjemmesiden, de forskellige fester m.v. Mange roller er så fast defineret, at det kan være svært at komme til orde med nye forslag og ideer. Organisation: Projektlederen er ansvarlig for at etablere et samarbejde med Roskilde Universitets Center (RUC) og koordinere en ressourcekortlægning med studerende og forskere herfra. Projektleder er ansvarlig for at gennemføre et antal kvalitative interview og arrangere workshops, netværksdannelse og projektudvikling. Projektlederen er ansvarlig for kontakt og inddragelse af aktører fra naboområderne i etableringen at et forum, der skal sikre fremdrift og forankring for Mennesker Mødes. Endelig skal projektlederen sørge for at dette forum udvælger nytænkende projekter indenfor især beskæftigelse og sundhed som støttes med midler eller ressourcer til realisering. Ressourcer Aktiviteter Output Resultater Virkning Beboerne i Gadehavegård Der skabes et nyt kort over Gadehavegårds ressourcer Give beboerne et nyt blik på deres kvarter. Studerende fra Roskilde Universitetscenter (RUC) og Danmarks Design Skole (DDS) Frivillige foreninger i Gadehavegård og nabokvarterene Projektleder Midler til konsulenter Midler til realisering af projektideer Aktører som Gadehaveskolen, Sportsforeningen, Taastrup Teater DFB/Domea Høje-Taastrup kommunes forvaltninger Kommunikation via hjemmeside, omdelte tryksager, i skolen m.m. Kortlægning af Gadehavegård. Stemme dørklokker kvalitative interviews Etablering af et kvarterforum. Store og små netværks arrangementer Etablering af et mødested Årlig event med udvælgelse af de bedste konkrete projektideer. 10% af beboerne deltager aktivt i projektet. 90 % har hørt om projektet og 50% deltager passivt. Der afholdes månedlige netværksaktiviteter Der skabes et netværk, der kobler beboere med eksterne aktører Der skabes 15 nye projektnetværk eller foreninger Der indkommer 40 forslag til konkrete projekter Realisering af 15 projekter, hvoraf 4 bliver permanente Skabe positive fremtidsvisioner og drømme hos beboerne i kvarteret Der arbejdes med (social) iværksætteri og innovation Der afprøves alternative organisations og samarbejdsformer Udvide beboernes netværk og kendskab til andre udefrakommende aktører Fungere som Rugekasse for nye ideer og projekter Udfordre institutioner og myndigheders vante roller Beboerne gives muligheder for at påvirke deres kvarter og dem selv positivt. Skabelsen af projekter, der rummer uddannelse og beskæftigelse for beboerne. Skabe nye netværk og projekter på tværs af vante barrierer Aktivere oversete ressourcer i området Skabe en omgangsform i kvarteret baseret på tillid og anerkendelse Øge områdets sociale kapital Skabe nye initiativer, virksomheder, fælles aktiviteter osv. Forbedrer kvarterets image på internt og udadtil til omverdenen. 11

12 MENNESKER MØDES Baggrund En af de fremtrædende træk ved Gadehavegård er det udtalte ønske om, at der bliver arrangeret aktiviteter, og skabt mødesteder for at mennesker kan mødes på tværs af barrierer som alder, køn og etnisk baggrund. På den beboerworkshop, der blev afholdt den 2. Oktober, og som danner udgangspunktet for denne helhedsplan sammen med den beboerundersøgelse og en lang række interviews, der er blevet gennemført. I den efterfølgende research er det også blevet klart at, Gadehavegård med fordel kan skabe netværk med nabokvarterer, og bygge broer til ressourcer som Taastrup Teater og Teknologisk Institut. Mobilisering af netværk Meget taler for at man skaber et mødested, hvor nye netværk kan opstå, og skabe rammer der sikrer at disse netværk kan få en konkret betydning i forhold til det løft, som Gadehavegård har behov for. Kernen i denne helhedsplan er derfor en katalysator, der skal være opsøgende i forhold til at inddrage andre beboere end tordenskjolds soldater, og sikre at der skabes en konstruktiv dialogform i mødet mellem disse mennesker. Dette gælder naturligvis beboerne imellem, men i ligeså høj grad mødet mellem beboere og naboer ikke mindst de ovennævnte aktører som Teatret og Teknologisk institut. Her vil det være en opgave for Mennesker Mødes at stifte et netværk for at skabe et ejerskab på tværs og en effektiv en udveksling af viden og ressourcer i forbindelse med realiseringen af en helhedsplanen. Projektudvikling Ud fra en ressourcekortlægning, der skal sikre at især ressourcer blandt beboerne ikke overses, opstartes realiseringen af Helhedsplanen med en mobiliserende netværks- og idéfase, hvor der arbejdes med at bygge broer mellem personer med ideer og lyst til at realisere dem, og med at skabe forbindelser til institutioner, der har forskellige former for værktøjer og viden til at bidrage til denne realisering. Gennem åbne processer og metoder, der sikrer rammerne for et positivt møde mellem mangfoldigheder udvikles og forankres en række ideer, der gennem puljer gives en mulighed for at blive realiseret. Der vil blive oprettet tre puljer for selvorganiserede, hvor den ene særligt støtter projekter der sigter på sundhed, den anden pulje, der sigter på beskæftigelse og den tredje er for projekter, der skal indeholde et element af brobyggeri i projektet på tværs af sociale barrierer. Borgerdreven innovation I det åbne og anerkendende møde mellem de mange beboere og aktører er målet at rokke ved de fastlagte kasser som de fleste myndigheder, virksomheder, borgere ender i (ikke altid frivilligt). Der skal derfor arbejdes intensivt med at bryde med vaneforestillinger og i stedet indgyde den tillid, der skal til for at arbejde sig væk fra de vante rammer. Dette kan f.eks. gøres i samarbejde med RUC, der kan sikre at der arbejdes med den nyeste viden inden for eksperimenterende byudvikling. Borgere kan blive inspireret til nytænkning ved på denne måde at få tilført viden udefra også gerne i form at workshops hvor det er studerende, der fungerer som en (ofte velfungerende) katalysator i en sådan proces. Eksperimenter og hybrider På en række punkter er der gode muligheder for at eksperimentere. Det gælder f.eks., at der sammen med beboerne udvælges særligt egnede områder, der udnævnes til stillezoner og der derefter forsøgsvis arbejdes med nye regler for udlejningen efter evt. dispensation fra socialministeriet, således at ældre i dette tilfælde får mulighed for at komme i betragtning til disse boliger på den interne venteliste. Det gælder også i forhold til boligselskabet og de kommunale myndigheders rolle. Der skal således eksperimenteres med at modvirke områdets monofunktionelle karakter ved at undersøge mulighederne for at skabe f.eks. mindre erhvervsvirksomheder i kvarteret måske en mindre butik kunne være resultatet af et sådant forløb. Til dette vil der blive søgt dispensation fra relevante myndigheder. 12

13 MADE 2 MEASURE Kort introduktion: Projektet vil i samarbejde med Teknologisk Institut udvikle en nye form for brobygningsforløb for ungdomsuddannelserne: De tekniske skoler, handelsgymnasier osv. I stedet for at disse introducerende forløb på typisk 4 ugers varighed foregår på de enkelte uddannelsesinstitutioner så placeres de i de unges nærområde. Der arbejdes med lade projekter for de unge vokse ud af procesforløb med ideudvikling og projektformering. En væsentlig fordel ved at lade disse projektforløb foregå i de unges nærområde er at dels kan bidrage positivt til området men ikke mindst at der kan etableres en kontakt med de unges familier hvor muligheder, krav og forventninger kan blive diskuteret og afstemt. Problemformulering En væsentlig årsag til problemer i Gadehavegård er den arbejdsløshed, der rammer særligt hårdt blandt unge med anden etnisk baggrund en dansk. En af årsagerne til denne arbejdsløshed er et alarmerende højt frafald for netop denne målgruppe på ungdomsuddannelserne. Udover at de unges faglige niveau kan højnes i folkeskolen gennem lektiecafeer, så mangler mange både de unge, men måske især deres familier - et kendskab til krav og muligheder inden for de forskellige uddannelser. Organisation: Der indgås en samarbejdsaftale med Teknologisk institut (TI) og Linie 10 den fælles 10. klasse i Høje-Taastrup Kommune. Teknologisk Institut er ansvarlig for at kontakten til og projektudvikling med de regionale ungdomsuddannelser og sikre koordinering med Linie 10. Projektleder gennemfører projektudviklingsforløb med elever på Linie 10 og sikrer at projekterne har en forankring i Gadehavegård. Projektleder er ansvarlig for gennemførelse af pilotforløb og de kommende forløb i Hakkemosen og resten af Gadehavegård. TI er ansvarlig for at der ud fra pilotforløbet tages kontakt til yderligere ungdomsuddannelser i regionen for at udvide projektet. Ressourcer Aktiviteter Output Resultater Virkning Unge i Gadehavegård og naboområderne Teknologisk Institut Linie 10 Den fælles 10. klasses forløb i Høje-Taastrup kommune (HTK) Ungdomsuddannelserne i regionen Projektleder Midler til konsulenter Midler til realisering af projektforløb Jobcenteret i HTK Kommunikation og projektudvikling med ungdomsuddannelserne Pilotforløb i Hakkemosen med fra jord til bord som tema Skabelsen af netværk mellem aktører Projektudvikling, der tager udgangspunkt i de behov, der findes i Gadehavegårdområdet Realisering af nye projektforløb Gennemførelse af pilotprojekt i samarbejde med Linie 10, Teknologisk institut og Roskilde tekniske skole mindst 15 elever deltager Netværksarrangement for ungdomsuddannelser mindst 10 tekniske skoler m.m. deltager Formulering og gennemførelse af mindst 2 nye projektforløb om året Frafaldet for de deltagende unge på ungdomsuddannelser mindskes mærkbart Mindst 50 % af de unges forældre deltager i den årlige præsentationsevent Beboerne i Gadehavegård får nogle konkrete forbedringer De unge engageres i positive aktiviteter i nærområdet De unge får en mere håndgribelig fornemmelse af hvad en uddannelse kan buges til En mere konkret og personlig kontakt til de unges forældre og familie Mindre frafald på ungdomsuddannelserne Nytænkning inden for beskæftigelsesområdet Langt bedre muligheder for at fange den energi, de unge har (men som ofte er svær at få øje på) Skabe et pilotprojekt som Gadehavegård kan profilere sig på Mindske risikoen for frafald og dermed øge selvtilliden og troen på fremtiden De unge får en bedre start i livet, både personligt og fagligt Bedre beskæftigelse for en udsat gruppe af unge En positiv effekt for Gadehavegård på både kort og lang sigt UU vejledningen i HTK Aktører som Gadehaveskolen, Sportsforeningen, Taastrup Teater Årlig event hvor unge og deres familier, vejledere osv. mødes. 13

14 MADE 2 MEASURE Baggrund Et udtalt problem i et område som Gadehavegård er at mange unge ikke gennemfører deres uddannelser, og dermed har ringere chancer for at finde beskæftigelse. Hvis man ser på de kortere ungdomsuddannelser er frafaldet 30% og hvis man ser på unge med en anden etnisk baggrund end dansk er frafaldet helt oppe på 60% (tallene er fra 2005 og viser et gennemsnit for hele Danmark). Udover behovet for flere lektiecafeer peger diverse rapporter på de vanskeligheder, der er for mange unge med at vælge den rigtige uddannelse, hvor krav og forventninger matcher. Herunder er det også et problem at de unges forældre ofte mangler indsigt i hvilke muligheder der findes og krav, der stilles. Gadehavegård som pilotområde Helhedsplanen vil her sætte et stærkt fokus på at bryde denne tendens og dermed gøre Gadehavegård til et pilotområde på dette område. Her er det tanken med helhedsplanen gennem et samarbejde med Teknologisk Institut at udvikle en form for korte og introducerende læringsforløb, der foregår i lokalområdet og dermed tæt på de unges (og forældrenes) hverdag. I dag findes der såkaldte brobygningsforløb, hvor især 10. klasses elever tilbydes typisk 4 ugers undervisningsforløb på tekniske skoler, handelsskoler gymnasier m.m. Dette sker netop for, at de unge kan få prøvet hvad de enkelte uddannelser kan tilbyde og hvilke krav, der stilles. Med det store frafald er det klart, at der skal udvikles yderligere metoder til at forbedre overgangen fra folkeskolen til især ungdomsuddannelserne. Metoden er at trække brobygningsforløbene ud af skolernes rammer og tættere på de unges hverdag, samtidig med at man får en bedre mulighed for at få forældrene i tale. Endeligt vil de forskellige projektforløb kunne indgå i at skabe en positiv udvikling i et lokalt område som Gadehavegård. Samarbejde med Linie 10 Der vil i de fleste tilfælde være tale om 10. Klasser, og dermed fortsættes det samarbejde, der allerede er mellem Linie 10 (Høje-Taastrup kommunes samlede 10. klasse forløb) og Teknologisk Institut, hvor der især fokuseres på skræddersyede praktikophold på virksomheder. Projektet her skal supplere denne indsats ved at fokusere på ungdomsuddannelserne og gøre den nærværende i de unges hverdag. Dog vil der også være mulighed for at andre aldersgrupper (især ældre end 10. klasse) kan deltage i sådanne projekt forløb for at kunne skabe en indgang til en uddannelse for så mange som muligt. Et eksempel Et konkret eksempel kunne være det at arbejde med beboertv og et website for lokalområdet. Her ville de unge i en periode på 4 uger gennemføre et intensivt projektforløb, hvor de fik mulighed for at skabe et meget konkret resultat gennem styring og vejledning fra en relevant teknisk skole. Uddannelserne ville på den måde være mere fleksibelt indrettet efter hvilke konkrete behov, der måtte være, og hvilke interesser de unge i et lokalt område måtte have. Fordelen er, at de mange unge, der har svært ved at holde fast i et nogen gange abstrakt studieforløb, får en meget konkret fornemmelse af hvad den tilegnede viden kan bruges til. Og nærheden til lokalområdet vil også gøre det muligt at vise resultatet frem til familien og dermed bedre få diskuteret, hvad der måtte være en fremtidig levevej. 14

15 KVARTERET IND I SKOLEN - SKOLEN UD I KVARTERET Kort introduktion: Projektet sigter mod at udbygge Gadehaveskolens vigtige rolle i Gadehavegårds hverdag ved at arbejde med nye funktioner, der knytter sig til klubben, Myren, skoletandplejen og sundhedsplejerskerne. Skolen kan forbedre sit image og spille en positiv rolle i kvarteret forbindelse gennem aktiviteter, der er rettet mod børnenes forældre. Gennem rådgivning og skabelsen af netværk, der starter allerede fra mødregrupperne kan skolen have en vigtig præventiv funktion i forhold til sundhedsrelaterede sociale problemer som arbejdsløshed osv. Dertil kommer at der ganske hurtigt kan etableres nogle aktiviteter for kvarterets unge i underudnyttede skolelokaler (værksted, madlavning m.m.) eller på underudnyttede sportsarealer (f.eks. nye sportsaktiviteter) Problemformulering: Gadehaveskolen bliver i stigende grad valgt fra af forældre til elever i skoledistriktet. Den store andel af tosprogede elever bliver angivet som grund til dette fravalg, men valget bliver ofte truffet af forældrene uden at de reelt kender skolen. Der har været gjort mange forsøg på at vende denne tendens, men hidtil uden de store resultater. I beboerundersøgelsen, der blev gennemført som udgangspunkt for denne helhedsplan var skolen den klare topscorer, når de adspurgte skulle pege på en del af kvarteret der havde behov for et løft. Organisation: Projektet baseres på en samarbejdsaftale med Gadehaveskolen ikke mindst omkring den konkrete brug af lokaler og arealer. Der ansættes en fuldtids projektleder, som har tre funktioner: drift af værksteder og udvikling af sportsarealer, opsøgende arbejde i samarbejde med sundhedsplejersker og realisering af ISA projekter (ældre skoleelever skaber aktiviteter for yngre skoleelever) Projektlederen står for netværksdannelse og projektudvikling i samarbejde med skolen, sundhedsplejerskerne, jobcentret, skole og sundhedsforvaltningerne i HTK, idrætsforeninger og andre relevante aktører i området. Projektlederen skal endvidere sikre at projektet lægger sig i forlængelse af HTK s projekt til fastholdelse og tiltrækning af skolebørn i Gadehaveskolens distrikt og kommunens sundhedspolitik. Ressourcer Aktiviteter Output Resultater Virkning Gadehaveskolen herunder underudnyttede lokaler og arealer Høje-Taastrup Kommune Sundhed, skole, jobcenter, Områdets foreninger (sport) Områdets sundhedsplejersker Projektleder Midler til konsulenter Midler til realisering af projektforløb Skabelsen af netværk omkring skolen, foreninger (sport) kommunale myndigheder m.m. Indretning og drift af aktiviteter i skolens underudnyttede lokaler (f.eks. cykelværksted) Projektudvikling, der tager udgangspunkt i de muligheder der findes i uudnyttet del af sportspladsen Udvikling af en opsøgende og forebyggende indsats overfor børnefamilierne i Gadehavegård Iværksættelse af ISA projekt, hvor ældre skoleelever gives ansvar for aktiviteter for yngre elever 10% Flere børnefamilier bliver tilbudt råd og vejledning fra sundhedsplejersker 15% Flere forældre deltager i aktiviteter på Gadehaveskolen Mindst 5 nye og delvist selvorganiserede aktiviteter for børn og unge 10 % færre forældre vælger Gadehaveskolen fra Bedre sundhedsindsats for børnefamilierne Gadehavegård - procenten af overvægtige børn reduceres 15 % flere børn i lektiecafeen Udvikling af nye netværksformer i dey opsøgende og forebyggende arbejde i Gadehavegård. Bedre samarbejde og koordinering af tiltage overfor sociale problemer, dårlig sundhed, arbejdsløshed m.m. De unge bliver engageret i at skabe deres egne aktiviteter Skolen får udviklet et positivt billede af både som skole men også som samlingspunkt for kvarteret Bedre kontakt til børnefamilierne herunder ressourcesvage og enlige forsørgere Ny og anderledes kontakter til ledige Flere vælger at bruge Gadehaveskolen Flere sociale problemer bliver undgået som følge af den forebyggende indsats Konkrete nye aktiviteter og nye steder at hænge ud for kvarterets unge Bedre indsats fra de kommunale myndigheder især over kvarterets unge og børnefamilierne Gadehaveskolen giver Gadehavegård et positivt løft. Større livskvalitet og færre sociale problemer især for børnefamilierne Bedre forhold for de unge i kvarteret 15

16 KVARTERET IND I SKOLEN - SKOLEN UD I KVARTERET Baggrund Der skal arbejdes med at integrere skolen mere i hverdagen for beboerne i kvarteret, og for andre end de elever, der går på skolen. Målet er at udvikle skolen og de institutioner og foreninger der bruger den, til et lokalsamfundscenter/ lokalt mødested, hvor der også er liv efter skoletid. Dette kan ske gennem de mere oplagte muligheder som dobbeltudnyttelse af sportsfaciliteter, madlavningslokaler til aktiviteter uden for skoletid m.m. Men med Gadehaveskolen er der desuden nogle helt unikke muligheder, der bør udnyttes. Skolen råder over ubenyttede eller underudnyttede lokaler som et metalværksted, et sløjdlokale og formningsværksted. Adgangen til disse lokaler kan evt. være direkte fra terræn og dermed koble skolen til Gadehavestien, som løber gennem kvarteret. At tænke i helheder Skolen er også rammen for sundhedsplejerskernes arbejde med især gravide samt mødre og deres små børn i området. Ved at bygge bro mellem skolen og sundhedsplejerskernes arbejde er det muligt at arbejde mere holistisk med området og komme i kontakt med børnefamilierne inden børnene starter i skolen. Et eksempel på et sådant tværfagligt samarbejde er Idræt og Helhed i Charlottekvarteret, Hedehusene. Her er skoler, idrætsforeninger osv. engageret i et netværk, der har vist sig at fungere godt. I denne sammenhæng er det også værd at arbejde videre med andre former for hybride funktioner som idrætsforeningen HTI og deres lektiecafe i forbindelse med fodboldtræningen. Sundhed Der skal bl.a. arbejdes med at forebygge overvægt, hvor en skole som Gadehaveskolen har en langt større andel af overvægtige børn (16%) end andre kommuneskoler som Borgerskolen (7%). Der skal arbejdes med at udvikle de eksisterende sportstilbud, så flere børn og unge bevæger sig som en naturlig del af hverdagen, og ikke mindst så de fungerer som mødesteder, hvor der skabes nye netværk. Det kunne f.eks. være at arbejde med uformelle former for sport på arealer langs Gadehavestien og dermed bidrage til, at denne del af Gadehavegård ændrer sig til at være mødested for alle beboerne i Gadehavegård. Skolen råder over et stykke af sportspladsen, nær Gadehavegårds boligblokke, der kunne udnyttes til andre former for sport som f.eks. rulleskøjter, BMX eller skateboard. Endelige råder skolen over en bygning, der ligger umiddelbart overfor Sylen, og som er ubenyttet. Også her kan der tænkes på forskellige anvendelsesmuligheder, og evt. overlade det til aktive voksne eller unge beboere at selv bestyre disse aktiviteter. Her tænkes især på det ISA-initiativ (Idræt og Socialt Arbejde), der bl.a. findes på Baunehøjskolen i Københavns Sydhavn, hvor ældre elever inddrages i aktiviteterne for yngre elever. Denne model fungerer rigtigt godt, og den kunne evt. tænkes udvidet til også at inddrage andre aldre hvor f.eks. unge computerhajer underviser ældre i brugen af computere. 16

17 HAKKEMOSEN SOM MØDESTED Kort introduktion: Projektet vil bruge det 50 Ha store naturskønne område til at igangsætte en proces, der får inddraget områdets brugere og ikke mindst de to nabovirksomheder den kommunale driftsgård og Teknologisk Institut. Ved at skabe synergi mellem brugere og aktører kan Hakkemosen blive til et mødested for beboerne i Gadehavegård og nabokvarterene og dermed gøre Gadehavegård mere attraktivt og mindre isoleret. Procesforløbet vil udvikle projekter baseret på og forankret hos beboere fra Gadehavegård og Hakkemosens brugere. En årlig grillfest vil udgøre en konkret anledning til at mødes og præsentere og udvælge de bedste projekter. Problemformulering På trods af at Hakkemosen i dag er et unikt naturområde, så er der potentialet slet ikke udnyttet. Tværtimod så bliver området af mange (der ikke kender området) opfattet som øde og afsides. I dag forekommer der konflikter mellem dem, der bruger området til at grille om sommeren og brugerne af tennisbanen. Hakkemosens lidt fjerne og forladte karakter får mange potentielle bruger til at holde sig væk. Høje-Taastrup Idrætsforenings (HTI) faciliteter i forbindelse med deres træningsarealer er ikke længere tilstrækkelige. Organisation: Projektlederen skal indgå i en tæt dialog med områdets brugere og naboer ikke mindst Høje-Taastrup Idrætsforening (HTI) og Teknologisk institut (TI) og sikre at projektet kobler sig til kommunens Fritids og kulturpolitik: Hakkemosen skal udvikles til et attraktivt fritidsområde for flere målgrupper Gennem netværksdannelse og projektudvikling skal der tiltrækkes nye brugere og aktiviteter til området. Projektlederen skal i den første fase etablere en midlertidige base i Hakkemosen for at skabe kontakt til de mindre organiserede brugere især dem der griller i området. Projektlederen er ansvarlig for koordineringen af den årlige høstfest Vild med Grill Ressourcer Aktiviteter Output Resultater Virkning HTI fodbold, tennis og beachvolley afdelingerne Teknologisk Institut Høje-Taastrup Kommunes driftsgård Naturvejleder Projektleder Midler til konsulenter Midler til realisering af projektforløb Kommunikation og projektudvikling med brugere og beboere i Gadehavegård Skabelsen af netværk mellem aktører Projektudvikling, der tager udgangspunkt i de muligheder der findes i Hakkemosen Realisering af nye projektforløb Teknologisk institut bruger Hakkemosen som mønstereksempel på CSR (corporate social responsibility) Årlig grillsommerfest, hvor nye projekter præsenteres og udvælges Færre konflikter mellem de nuværende brugere af området 20% Flere aktiviteter og brugere af området Formulering og gennemførelse af mindst 2 nye projektforløb om året Mindst 100 personer deltager i den årlige sommerfest 20% Flere medlemmer i områdets sportsklubber Teknologisk Institut bidrager til gennemførelsen af nye aktiviteter i Hakkemosen Omvendt integration der bygges videre på traditionen for at grille i området HTI s vigtige arbejde med sportsaktiviteter for alle unge understøttes Hakkemosen bliver placeret på det mentale landkort som en del af Gadehavegårds nærområde. En magnetaktivitet både sporten, høstfesten og de andre aktiviteter der skaber et mødested mellem Gadehavegård og naboområderne Gode muligheder for den spontane gåtur i det grønne En stor forbedring af Gadehavegårds image Gadehavegård bliver mindre isoleret Flere møder og fælles aktiviteter på tværs køn, alder og etnicitet Bedre friluftsaktiviteter både som sport og den spontane gåtur. Gadehavegård bliver et mere attraktivt sted at bo Større social kapital og livskvalitet Bedre helbred generelt 17

18 HAKKEMOSEN SOM MØDESTED Baggrund Udgangspunktet for projektet er at der ligger en stor ressource gemt i Hakkemosen blot lidt over en kilometer fra Gadehavegård og dermed tættere på end City 2. Området er dels et meget naturskønt og vildt område med fisk i søen, dyr, der græsser og det er også et sted med mange muligheder for at dyrke sport fodbold, tennis, beachvolley er der allerede. Der findes en naturvejleder i området, som bruges af de lokale daginstitutioner; klubben, myren, bruger området til rollespil m.m. Området er også et populært sted for grill om sommeren, hvor det især er beboere med anden etnisk baggrund end dansk, der bruger området. Synergi Men som i flere andre tilfælde mangler der en mulighed for at alle disse mennesker har et sted og en anledning til at mødes. Både for at skabe det positive møde mellem mennesker, men især også for at skabe synergi mellem alle områdets aktører der også tæller to større arbejdspladser som Kommunens driftsgård og Teknologisk Institut. Dette vil gøre området mere attraktivt og dermed både give et løft til Gadehavegård og skabe et mødested hvor der bygges broer på tværs af det fragmenterede områdes mange brugere. Omvendt integration I dag er det endda til tider forbundet med konflikter i forhold til områdets andre aktiviteter (f.eks. tennis) når områdets beboere med etnisk baggrund tager ned til Hakkemosen for at grille. Udover at Hakkemosen er et populært sted at grille, er det også et ret unikt naturområde, hvor der allerede er gjort meget for at gøre området tilgængeligt uden at miste områdets vilde karakter. Projektet vil bidrage til at understrege denne vilde karakter samtidig med at brugen af området forsigtigt intensiveres. Der er således tale om en omvendt integration, hvor udgangspunktet er den tradition for at grille i området og dette kan udvides med at arbejde aktivt med at udveksle madopskrifter m.m. mellem de forskellige kulturer, der bruger området. Projektudvikling Igen arbejdes der med et åbent forløb, hvor projektudvikling og projektpuljer gør det muligt for aktive beboere at skabe selvorganiserede projekter af kortere eller længere varighed. Der vil naturligvis være rig lejlighed til at dyrke beboernes mangfoldighed, hvad angår madopskrifter og i samarbejde med Taastrup Teater kan der også være forskellige former for optræden under en større sommerfest. Arrangementet udgår fra Gadehavegård, og fungerer samtidig som en åbning for kvarteret til de omkringliggende boligområder, der også har kort afstand til Hakkemosen. Projektet vil inddrage naturvejlederen i Hakkemosen, klubbens rollespil, skolernes undervisning i madlavning, de sportsforeninger, der dyrker sport i området, brugen af nyttehaverne i Hakkemosen og andre steder og ikke mindst de dyr, der lever i området, (og som kan spises). Man kan således tale om en bevægelse fra jord til bord, hvor det ganske vist handler om at grille og spise sammen, men det handler også om hele forberedelsen af måltidet: råvarerne, tilberedningen og det at stable en ordentlig fest på benene. Et centralt element i projektet er et tilknyttede uddannelsesforløb, der handler om madlavning (se Made 2 Measure) ikke mindst hvordan man skaber det sunde måltid. Uddannelsesforløbet kan udover selve madlavningen rumme undervisning i iværksætteri, projektledelse osv., der tager direkte udgangspunkt i afholdelsen af arrangementet. Uddannelsen kan gennemføres i samarbejde med f.eks. kokkeskolen i København, der laver særlige brobygningsforløb for 10. klasser. Dette ville passe fint med at gennemføre projektet i samarbejde med Linie 10, som er Taastrup Kommunes samlede 10 klasse undervisning. 18

19 DE USYNLIGE STIER Kort introduktion: Taastrup Teater har igennem en årrække arbejde med børn og unge fra i Tåstrupgård. Projektet ser kvarteret som et nyt teaterstykkes scenografi, de unge først skal skabe. Til dette kortlægges området og især de stier, der både er virkelige eller imaginære, for at finde frem til hvor i kvarteret de vigtigste steder findes. Ud fra denne kortlægning bearbejdes scenografien og dette er udgangspunktet for et nyt teaterstykke med kvarterets børn og unge i hovedrollerne. Gadehavegård bliver på denne måde fortalt på ny set ud fra børn og unges perspektiv. Dette syn på kvarteret bruges i arbejdet med at skabe nye mødesteder for de unge i Gadehavegård. Problemformulering: Gadehavegård bliver af de flest børn og unge anset for at være et kedeligt sted, som det nærmest gælder at komme væk fra. Beboerundersøgelsen viser at det sted flest unge sætter pris på er enten City 2 eller hjemme foran computeren/ fjernsyn. Sport er naturligvis en undtagelse her. Der mangler naturlige mødesteder, hvor dem, der ikke deltager i den organiserede sport, kan hænge ud på en mere meningsfuld måde. Resultatet er kedsomhed, hærværk, utryghed og vold. Organisation: Projektet baseres på en samarbejdsaftale mellem områdesekretariatet(os) og Taastrup Teater (TT). OS tager sig af koordineringen med helhedsplanens øvrige projekter (især for at kunne bruge de unges kortlægning af kvarteret) Projektleder har ansvaret for og bidrager med viden om gps/kortlægning og efterfølgende projektudvikling og realisering. TT skaber som en del af samarbejdsaftalen kontakten med Gadehaveskolen og har den direkte kontakt til de deltagende skoleelever igennem forløbet. TT har ansvaret for udviklingen af scenografien og teaterproduktion. Ressourcer Aktiviteter Output Resultater Virkning Taastrup Teater Børn og unge fra Gadehavegård Projektleder Midler til konsulenter Midler til realisering af projektforløb Gadehaveskolen Kortlægning af Gadehavegård brug af GPS teknologi og mobiltelefoner Skrive historien om de usynlige stier i Gadehavegård Opsætning af teaterforestilling Projektudvikling af nye mødesteder for børn og unge i Gadehavegård Udvælgelse af projekter og tildeling af projektmidler til realisering. Mindst 2 nye mødesteder for børn og unge bliver udviklet på baggrund af teaterstykket Mindst 40 børn og unge deltager i kortlægningen af kvarteret Mindst 20 børn og unge deltager i teaterproduktionen Mindst 5 % af beboerne i Gadehavegård ser forestillingen Inddrage en gruppe unge der ellers sjældent ser eller selv deltager i teaterstykker Bruge kreative virkemidler til løse sociale problemer Konkrete selvorganiserede projekter til forbedring af de unges omgivelser. Synliggøre Taastrup Teater og gøre det til en del af Gadehavegårds hverdag Mindre hærværk og vold især på Gadehavestien. Større tryghed for især ældre til at færdes i det offentlige rum Flere sociale problemer bliver undgået som følge af den forebyggende indsats Konkrete nye aktiviteter og nye steder at hænge ud for kvarterets unge Flere beboere benytter Taastrup Teater Det offentlige rum i Gadehavegård bliver til et inkluderende mødested Gadehavegårds beboere får et nyt syn på deres kvarter Taastrup Teater bliver et positivt tilskud til kvarteret 19

20 DE USYNLIGE STIER Baggrund Taastrup Teater har udviklet en stor viden om hvordan man kan bruge kultur som en positiv kraft i et socialt udsat område. Det er bogstaveligt talt nærliggende at bygge videre på denne viden gennem et samarbejde mellem Gadehavegård og Teatret. Ligesom Gadehaveskolen har teatret (som er næsten nabo) en naturlig interesse i at gøre sig synlig og bidrage positivt til området. Og på samme måde som det er tilfældet med Gadehaveskolen kan teatrets aktiviteter både trækkes ud i Gadehavegård, og Gadehavegårds beboere kan inddrages i aktiviteter og forestillinger på teatret. Inddrage børn og unge Taastrup Teater kan med sin store viden om både lokalområdet og det at arbejde kreativt med mennesker være en del af svaret på den efterspørgsel efter en øget deltagelse blandt beboerne, der er kommet fra afdelingsbestyrelse og beboere. Projektforløbet Suburb inddrager skoleelever i teaterprojekter for at skabe en større forståelse mellem de forskellige kulturer. Her ville der være mulighed for at man først laver teater med skoleelever og derefter skaber en kontakt til forældrene. En del af aktiviteterne kan fungere som en anderledes idéudvikling og føre til projekter, der realiseres af beboerne selv støttet med en projektpulje. Teknologi Særligt med de lidt ældre unge er det også muligt at arbejde med rollespil og såkaldte Big Games. Det sidste er spil, der gennem brug af mobiltelefoner og GPS teknologi fører det legende element fra computeren ud i virkeligheden. Gennem disse former for spil kan man skabe et billede af hvordan området ser ud med unges øjne, og dermed bruge dette som afsæt for nogle videre forløb med ideer til hvordan områdets muligheder kan udnyttes bedre, og problemer kan løses. Igen kan projektpuljer støtte de bedste ideer og dermed realisere dem. Brugen af teknologi kan yderligere kobles til forskellige uddannelsesforløb i samarbejde med Gadehaveskolen. Mødesteder for de unge Samarbejdet med teatret skal også gøre forskellige former for kulturtilbud nærværende for Gadehavegårds beboere. Evt. i form af at teatret i en periode har en satellit i kvarteret, hvor forskellige aktiviteter som mindre forestillinger for børn og voksne, foredrag m.m. foregår. Forud for dette skal det kortlægges, hvad der holder beboerne tilbage fra at deltage i de fælles aktiviteter for derefter at tilpasse kulturaktiviteterne mere målrettet til Gadehavegård. På baggrund af de kortlægninger og teaterproduktion arbejdes der videre ved at føre bevægelsen tilbage virkeligheden. Her er der tale om at de stier og knudepunkter man har fundet og arbejdet videre med i teaterproduktionen kan bruges til at arbejde med ideer til hvordan mødesteder i kvarteret kunne se ud. Gennem et projektudviklingsforløb vil der blive udvalgt mindst 2 projekter til realisering. 20