Bestyrelsen for Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning REFERAT 43. møde den 8. september 2014, kl Foreløbigt godkendt

Transkript

1 Bestyrelsen for Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning REFERAT 43. møde den 8. september 2014, kl Foreløbigt godkendt Dagsorden 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra sidste møde samt opfølgning 3. Temadrøftelse: Ny centerleder 4. Opfølgning på Budget Resultatkontrakt :Udkast til udviklingsmål Status for planlægning af en ny bygning til IGN og GEUS 7. Scientific Advisory Boards besøg på IGN den september Temadrøftelse af rapporten "Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk i Danmark" 9. Ændringer i de Rådgivende Udvalgs sammensætning 10. Orientering og meddelelser 11. Næste møde 12. Eventuelt Deltagere: Centerbestyrelsen: Leo Bjørnskov (formand) Adm. dir. Carsten With Thygesen Direktør Jens Kristian Poulsen Direktør Jan Eriksen Teknisk Direktør Lene Holm Kontorchef Mikkel Friberg Landskabsarkitekt Torben Schønherr Prodekan Grete Bertelsen (observatør) Lektor Henrik Meilby (observatør, suppleant for Ida Theilade) Seniorforsker Frank Søndergaard Jensen Uddannelsesvejleder Arne Hebbelstrup Studerende Kristina Duehart-Bertram HedeDanmark a/s Stiftelsen Sorø Akademi Friluftsrådet Nyborg Kommune Naturstyrelsen Schønherr A/S SCIENCE Skov & Landskab, IFRO Skov & Landskab, IGN Skov & Landskab, IGN Skovbrugsstuderende ved Skov & Landskab Daglig ledelse og Sekretariat: Konstitueret centerleder og -institutleder Gertrud Jørgensen Institutleder Henrik Zobbe Fuldmægtig Kitt Vium Bjørn (referent) Skov & Landskab og IGN Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Skov & Landskab, IGN Afbud: Kontorchef Helle Pilsgaard (næstformand) Seniorforsker Ida Theilade (observatør) Studerende Alexander Coenen Studerende Peter Lange Jensen Naturstyrelsen Skov & Landskab, IFRO Sling-studerende ved Skov & Landskab Landskabsarkitektstuderende ved Skov & Landskab 1

2 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Bilag 1: Dagsorden Leo Bjørnskov bød velkommen til bestyrelsen og til Gertrud Jørgensen, som er ny konstitueret centerleder, idet hun overtager stillingen fra Niels Elers Koch, som har fået nyt job pr. 1. september Leo Bjørnskov foreslog, at bestyrelsen afsatte tid til besigtigelse af området for den planlagte nye bygning til IGN og GEUS i forlængelse af mødet. Der var tilslutning til dette forslag. 2. Godkendelse af referat fra sidste møde samt opfølgning Bilag 2a: Udkast til referat af det 42. møde i Centerbestyrelsen Jens Kristian Poulsen spurgte Mikkel Friberg, om der var noget nyt vedrørende produktionsafgiftsfonden. Mikkel Friberg svarede, at det ikke er tilfældet, men lovede at tjekke op på status for sagen. Jens Kristian Poulsen spurgte endvidere jf. referatet af 6. maj 2014, om de budgetterede kvadratmeterpriser for det nye byggeri. Gertrud Jørgensen lovede at eftersende materiale herom til bestyrelsen. Carsten With Thygesen spurgte til status for 15. Juni Fondens overtagelse af arboretet. Gertrud Jørgensen svarede, at det endelige aktstykke ikke er sendt til finansudvalget endnu, og lovede at følge op med information til bestyrelsen. Referatet blev godkendt med ovenstående bemærkninger. 3. Temadrøftelse: Ny centerleder Leo Bjørnskov orienterede om, at SCIENCE står overfor at skulle rekruttere 5 nye institutledere. Der er tale om en krævende proces, idet det er en stor andel af fakultetets 11 institutter, der skifter leder, og der samtidig er tale om nogle store institutter. Det er dekanatet, der kører processen, ligesom det er dekanen, der udpeger de nye institutledere. På IGN er Gertrud Jørgensen konstitueret institutleder, indtil en ny institutleder ansættes. Gertrud Jørgensen orienterede om den forventede proces for rekruttering af ny institutleder til IGN. Dekanatet forventer at kunne udpege en ny institutleder, således at denne kan tiltræde pr. 1. marts eller 1. april Dekanatet har inviteret IGN s lederteam til et dialogmøde d. 11. september vedrørende ønsker til den kommende institutleders job- og personprofil. Der er ansøgningsfrist til stillingen i begyndelsen af december, og dekanatet forventer at kunne tilbyde stillingen til en kandidat i uge 3. Grete Bertelsen oplyste, at de mange institutlederansættelser er planlagt således, at de ligger parvist i tre runder. IGN er med i anden ansættelsesrunde. Der rekrutteres institutleder til Biologisk Institut, Datalogisk Institut, Statens Naturhistoriske Museum, Institut for Naturfagenes Didaktik og IGN. Der er tale om et højt prioriteret arbejde, hvor dekan John Renner Hansen styrer processen og træffer den endelige beslutning. Han nedsætter rådgivende ansættelsesudvalg som består af dekanen selv, en repræsentant for de studerende, en repræsentant for akademisk råd og to medarbejderrepræsentanter fra henholdsvis det videnskabelige og det administrative personale samt to repræsentanter, der udpeges af dekanen. Carsten With Thygesen spurgte til, hvorvidt centerlederen og institutlederen for IGN nødvendigvis skal være samme person. Til det svarede Leo Bjørnskov, at der skal være tale om rigtigt gode grunde, såfremt de to roller adskilles. Leo Bjørnskov har drøftet problematikken med dekan John Renner Hansen, der i første omgang har været tøvende ved at tilslutte sig en løsning med sammenfald af institutleder og centerleder, men nu hvor dekanen har set centeret fungere i praksis, synes der at være fuld opbakning til løsningen fra dekanatets side. Jens Kristian Poulsen spurgte til, hvorvidt der bruges eksterne konsulenter i forbindelse med rekruttering af institutledere på SCIENCE. Henrik Zobbe svarede, at der ikke er tradition for at bruge eksterne konsulenter til rekruttering, men at SCIENCE HR arbejder på et pilotprojekt for personlighedstest til brug for rekruttering. Denne test er allerede brugt i forbindelse med ansættelse af fakultetets nye økonomichef. Leo Bjørnskov påpegede, at hvis eksterne konsulenter skal have deres berettigelse i en rekrutteringsproces, så er det vigtigt, at de inddrages helt fra starten af, når stillingsopslaget udarbejdes. Grete 2

3 Bertelsen medgav, at eksterne konsulenter kan være gode, og at de også kan bruges i scouting - processen. Men i forbindelse med rekrutteringen af en ny institutleder til IGN, bliver der tale om et internt nedsat udvalg. Henrik Zobbe bemærkede, at hvis der kommer en institutleder, der har en helt anden faglig profil end centerets emneområder, så kan man forestille sig, at det kan vær en fordel, at centerlederen og IGN s institutleder ikke er samme person. Til det svarede Leo Bjørnskov, at der i hans optik er gode argumenter for, at det skal være den samme person. 4. Opfølgning på Budget 2014 Bilag 4a: Oversigt over status for indgåede kontrakter pr. 2. kvartal 2014 Bilag 4b: Budget 2. kvartal 2014 for IGN Bilag 4c: Budget 2. kvartal 2014 for IFRO Gertrud Jørgensen gennemgik det udsendte bilagsmateriale og beklagede. Bilag 4a indeholder en oversigt over nye eksterne bevillinger på IGN, som falder indenfor centerets emneområder, mens IFRO s projektoversigt indeholder en komplet liste over projekter indenfor centrets område. Dermed er oversigterne ikke homogene. Gertrud Jørgensen udtrykte glæde ved, at IFRO s oversigt viser så mange flotte bevillinger. Bilag 4b og 4c viser budget for 2. kvartal for henholdsvis IGN og IFRO. Gertrud Jørgensen orienterede om, at IGN er blevet pålagt af fakultetet at generere et underskud på 2,4 mio. kr., men det kan blive problematisk at efterkomme dette krav, idet instituttet fortsat har store udfordringer med at trække pålidelige økonomirapporter som følge af implementeringen af Navision ved årsskiftet. Henrik Zobbe orienterede om, at IFRO heller ikke forventer at komme ud af 2014 med det budgetterede underskud. Henrik Zobbe og Gertrud Jørgensen var enige i, at det kan være en udfordring at skulle generere et underskud, fordi et pålagt underskud ikke må påvirke medarbejdernes incitament til at søge ekstern finansiering. Dertil kommer, at det er forventningen til de kommende år, at de ikke nødvendigvis bliver lette, hvilket gør et overforbrug i år ekstra udfordrende. Gertrud Jørgensen oplyste, at på IGN har lederteamet valgt at investerer i internationalisering og oprettet en pulje til indtægtsgivende investeringer. Denne pulje vil formentlig primært blive brugt til at investere i infrastruktur. Henrik Zobbe oplyste, at IFRO ligeledes forsøger at investere i infrastruktur. Leo Bjørnskov spurgte til, om det ikke er en lettelse for KU, at regeringen for første gang i mange år har lavet bindende treårige bevillinger for universitetsområdet. Grete Bertelsen medgav, at det selvfølgelig er dejligt, men at det kun gælder KU s basisbevilling, hvilket vil sige, at STÅ-indtægter og eksterne projekter ikke er omfattet heraf. For IFRO udgør basisbevillingen 4 mio. kr. ud af en samlet omsætning på 114 mio. kr., mens basisbevillingen på IGN udgør 11 mio. kr. ud af en samlet omsætning på 332 mio. kr.. Der er altså i høj grad andre faktorer, der spiller ind på institutternes økonomi end en fast basisbevilling. Leo Bjørnskov spurgte til studenteroptaget på SCIENCE, der for nogle uddannelser bevidst er nedsat. Grete Bertelsen svarede, at det formindskede optag på bacheloruddannelserne kun gælder nogle få uddannelser på SCIENCE, som hidtil har haft et for stort optag. Leo Bjørnskov spurgte til, hvorvidt det er korrekt forstået, at optaget på SCIENCE er rimeligt stabilt. Til det svarede Grete Bertelsen, at det er korrekt, at optaget har været stigende de senere år. Optaget på bacheloruddannelserne i år er stort set det samme som tidligere år, mens optaget på kandidatuddannelserne er endda steget med ca. 200 studerende til Det blev drøftet, at ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelse i fremtiden vil ønske at diktere, hvor mange studerende der må optages på hvilke uddannelserne med henblik på at sikre erhvervslivet et tilstrækkeligt antal af de mest efterspurgte kandidater. Dikterede optagsnormeringer er ikke et ønskescenarie for universiteterne, som selv ønsker at varetage denne regulering af uddannelser. Mikkel Friberg spurgte til, hvori IGN s udfordringer med det nye økonomisystem består. Gertrud Jørgensen svarede, at der bl.a. er udfordringer af teknisk karakter i forhold til at få retvisende rapporter ud af systemet, hvor særligt lønallokeringer skaber en del udfordringer. Dertil har IGN været uden administrationschef siden midten af maj som følge af langtidssygdom, hvilket har lagt pres på økonomigruppen. Gertrud Jørgensen tilføjede, at stillingen som administrationschef for IGN er slået op med ansøgningsfrist den 15. september. Det er forventet, at en ny administrationschef kan tiltræde pr. 1. no- 3

4 vember. Jens Kristian Poulsen spurgte til, hvordan IGN klarer at komme igennem et institutlederskifte og en ny administrationschef. Gertrud Jørgensen svarede, at der er en god dialog med fakultetet, som har lovet at bakke op om IGN i denne overgangsperiode. Carsten With Thygesen undrede sig over, at det skulle være muligt for en ny administrationschef at tiltræde med så kort frist, idet han mente, at gode kandidater fra det private erhvervsliv ville have en tre måneders opsigelsesfrist. Carsten With Thygesen spurgte til, hvorvidt ledelsen er tilstrækkeligt involveret i implementeringen af det nye økonomisystem, idet han fandt det afgørende for et sådant projekt, at lederteamet sikrer forankringen i organisationen. I HedeDanmark A/S har man netop indført nyt økonomisystem, og der er i den forbindelse blevet arrangeret et workshop-forløb, hvor 45 workshops bliver afholdt inden den 1. december med henblik på at sikre medarbejderinvolvering. Gertrud Jørgensen oplyste, at nogle sådanne workshops har været afholdt, men at det i øvrigt er en god ide at se nærmere på. Henrik Zobbe oplyste, at IFRO ikke i samme grad har haft problemer som følge af implementeringen af økonomisystemet. Men instituttet er også mindre end IGN og har derfor haft mulighed for at køre parallelregnskaber, der sikrer validering af rapporterne. Henrik Zobbe tilføjede, at det er vigtigt at forstå, at det er en kæmpe udfordring, som KU har påtaget sig i forhold til at strømligne sine institutter, da der er tale om et gigantprojekt, hvor økonomisystemet udvikles særligt til KU. KU er kommet langt, men der er stadig noget vej endnu. Leo Bjørnskov understregede vigtigheden af, at instituttet sikrer sig, at det er den rette person, der bliver ansat i stillingen som administrationschef. Det er ikke nogle nemme udfordringer, som den kommende administrationschef skal være med til at løse. Han opfordrede til at vente til den rette person viser sig fremfor at haste en løsning igennem. Til det svarede Gertrud Jørgensen, at hun er yderst bevidst om vigtigheden af, at der bliver fundet den helt rette person til stillingen. Jens Kristian Poulsen spurgte til allokeringen af ressourcer til institutlederen nu, hvor der ikke er en administrationschef på IGN. Til det svarede Gertrud Jørgensen, at institutlederen ikke er alene på IGN, idet instituttet har et rigtigt godt lederteam, som består af sektionslederne og tre viceinstitutledere. Desuden er der mulighed for at søge sparring hos de øvrige institutledere på SCIENCE, og IGN har fakultetsledelsens opbakning. Fakultetsdirektør Marianne Rønnebæk har tilbudt sin assistance i forbindelse med ansættelsen af den nye administrationschef og sidder med i ansættelsesudvalget. Leo Bjørnskov tilføjede, at det er hans overbevisning, at Marianne Rønnebæk er villig til at give den fornødne back up her i overgangsfasen. Gertrud Jørgensen tilføjede, at der ikke bliver tilført ekstra ressourcer til IGN som følge af den manglende administrationschef. IGN s ledelse er selv ansvarlig for at allokere tilstrækkelige ressourcer til at løse de administrative opgaver, som administrationschefen skulle have varetaget. Leo Bjørnskov påpegede, at det er vigtigt, at der bliver afsat tid til at finde en dygtig administrationschef, og at det er vigtigere at finde en dygtig leder med kendskab til økonomi fremfor at tage en intern kandidat, der kender universitetsverdenen, hvilket synes at være en ofte brugt løsning på KU. Henrik Zobbe svarede, at der er udarbejdet klare kriterier for forskellige lederprofiler på SCIENCE. I forbindelse med rekruttering af en administrationschef til NEXS blev der udarbejdet et generisk stillingsopslag for administratorer. Dette opslag ligger også til grund for IGN s opslag. Grete Bertelsen tilføjede, at fakultetet er opmærksomt på, at IGN er i en sårbar situation. Heldigvis er Gertrud Jørgensen en erfaren institutleder, idet hun har været konstitueret før. Grete Bertelsen tilføjede, at hun havde svært ved at genkende billedet af, at KU s administrationschefer går i cirkler, idet der lige så ofte rekrutteres udefra. Carsten With Thygesen opfordrede til at hyre ekstra konsulentbistand til at aflaste de administrative funktioner, så længe IGN er uden administrationschef og påpegede, at netop administrationschefen er helt central i forhold til succesfuldt at implementere et nyt økonomisystem. Konsulentbistanden kunne evt. finansieres af IGN s pålagte underskud. Leo Bjørnskov konkluderede, at bestyrelsen ønsker, at IGN finder en dygtig og kompetent administrationschef, og at der afsættes den fornødne tid til dette. Leo Bjørnskov rettede igen bestyrelsens opmærksomhed mod budgettet og konstaterede, at budget og regnskab hænger fint sammen på IGN. Jens Kristian Poulsen efterlyste en projektoversigt, hvoraf det mere tydelig fremgår, hvad de enkelte projekter indeholder. Af den foreliggende projektoversigt fremgår f.eks. ikke bevillinger vedrørende asketoptørre. Jens Kristian Poulsen efterlyste indsigt i, hvorvidt centeret søger bevillinger, hvor 4

5 pengene er, eller om centret er tro mod sin egen strategi. Gertrud Jørgensen lovede at følge op på, om det er muligt at udarbejde et bedre projektoverblik samt at undersøge centrets aktiviteter på asketoptørre. 5. Resultatkontrakt :Udkast til udviklingsmål 2015 Bilag 5a: Udkast til udviklingsmål 2015 Bilag 5b: Arbejdsprocessen for planlægningsmøder og bilag til kontrakten for Gertrud Jørgensen præsenterede det foreløbige udkast til udviklingsmål og bemærkede, at udviklingsmålene var af lidt forskellig karakter og omfang. Gertrud Jørgensen orienterede om, at fristen for aflevering af det endelige udkast til udviklingsmål og leverancer er den 26. september, hvorefter udviklingsmålene sendes i høring i bestyrelsen, inden de forelægges for Miljøministeriets styrelser i forbindelse med planlægningsmøderne i november. Gertrud Jørgensen beklagede, at sidste års bilag vedrørende leverancer til Miljøministeriet ikke er vedlagt i bilagsmaterialet til centerbestyrelsens orientering. I lighed med udviklingsmålene bliver centerets udkast til leverancer afstemt i forbindelse med planlægningsmøderne med styrelserne. I leverance-bilaget bliver det for hvert emneområde opgjort, hvilke bevillinger der er hentet hjem med henblik på at gøre det målbart, hvor godt centeret har klaret sig. Arne Hebbelstrup spurgte til, hvorfor Skovskolen ikke er repræsenteret i udviklingsmålene. Gertrud Jørgensen lovede at undersøge dette nærmere. Jan Eriksen bemærkede, at der er elementer fra den politiske virkelighed, der trænger sig på, som bør indarbejdes i centerets udviklingsmål i de kommende år, idet det er værd at overveje, hvilken rolle Skov & Landskab som forskningsinstitution vil påtage sig. Som eksempler herpå kan f.eks. nævnes den nationale naturfond, der er på vej med en kapital på lidt under 1 mia. kr., som kan danne rammerne for et helt nyt privat-offentligt partnerskab. Desuden er Naturplan Danmark under udarbejdelse. Dertil kommer, at der i landbrugsmidlerne i de kommende år er afsat midler til brug for sikring af biodiversiteten. Det er vigtigt, at centeret er i stand til at foregribe forandringerne. Mikkel Friberg tilføjede, at der ikke er nogen tvivl om, at det er relevant at involvere centerbestyrelsen i processen om udviklingsmålene, men at det ville være en fordel, hvis centerbestyrelsen kan komme ind i billedet på et senere tidspunkt i processen, da det foreliggende udkast er meget overordnet, og det er mere interessant at se det samlede materiale, når også udkast til milepæle og leverancer til miljøministeriet foreligger. Alternativt skal centerbestyrelsen også involveres endnu tidligere i processen på idéplan. Dermed vil bestyrelsen have bedre mulighed for at komme med konkrete input. Mikkel Friberg opfordrede til at kigge på hierarkiet i udviklingsmålene og se, om det er muligt at strukturere dem lidt bedre. Mikkel Friberg glædede sig over, at der fortsat er fokus på myndighedsbetjening i centerets udviklingsmål. Jens Kristian Poulsen spurgte til, hvad fokus var på udviklingsmålene. Han stillede sig kritisk overfor, at målene indeholdt de rigtige ord, men at der kunne være tvivl om substansen i disse ud fra det meget foreløbige udkast. Gertrud Jørgensen konkluderede, at udviklingsmålene fremover skal bestå af større og mere langsigtede mål, og at bestyrelsen fremover skal inddrages på et senere tidspunkt i processen. Desuden skal prioritering og hierarki fremhæves. Det blev besluttet, at de bestyrelsesmedlemmer, der er interesseret i at kommentere materialet, der bliver drøftet med styrelserne på planlægningsmøderne i november, får mulighed for at kommentere på dette i oktober inden planlægningsmøderne. Processen for udarbejdelse af resultatkontraktbilag 2015 bliver drøftet på Centerbestyrelsesmøde d. 9. december Mikkel Friberg spurgte til om, hvorvidt Niels Elers Kochs orientering om dødt ved på et tidligere møde havde givet anledning til nye eller ændrede udviklingsmål. Gertrud Jørgensen lovede at eftersende en orientering herom til bestyrelsen. 6. Status for planlægning af en ny bygning til IGN og GEUS Bilag 6a:Skitser af Holscher Arkitekters til ny bygning til IGN og GEUS på Frederiksberg Campus Bilag 6b: Publikationen IGN s Fælleshus på Frederiksberg Gertrud Jørgensen fremlagde et forslag til et fondsprospekt. Fondsprospektet danner baggrund for 5

6 udarbejdelse af fondsansøgninger. I denne måned bliver afholdt et møde med Holscher Arkitekter, hvor materialet opdateres. Leo Bjørnskov spurgte til, hvornår der bliver truffet beslutning om at starte en egentlig forundersøgelse for byggeriet. Gertrud Jørgensen svarede, at beslutningen bliver truffet i år, og at det er henholdsvis KU s og GEUS bestyrelse, der træffer beslutningen. IGN er ikke direkte ansvarlig for byggeprojektet. Men IGN ønsker at bidrage til at rejse fondsmidler for ca. 90 mio. kr. til indretning af bl.a. fællesområderne i det nye hus. Gertrud Jørgensen tilføjede, at fondsprospektet er realistisk i forhold til, at det dokumenterer, at IGN s og GEUS behov for m2 faktisk kan tilgodeses på Rolighedsvej 23. Der er i fondsprospektet taget højde for rumprogrammet, der indeholder et stort auditorium, et udstillingslokale, en fælles kantine med tagterrasse og særlige mødelokaler. Carsten With Thygesen spurgte, hvorvidt der har været afholdt en arkitektkonkurrence i forbindelse med udarbejdelsen af skitserne. Til dette svarede Gertrud Jørgensen, at formålet med fondsprospektet udelukkende har været at dokumentere, at det er muligt at få plads til byggeriet på Rolighedsvej 23. Senere i processen vil der blive udskrevet en egentlig arkitektkonkurrence, og det er forventeligt, at det endelige byggeri vil komme til at se helt anderledes ud. Jens Kristian Poulsen spurgte, hvorfor det er nødvendig at udarbejde et fondsprospekt, når rumprogrammet er kendt. Til det svarede Leo Bjørnskov, at et fondsprospekt kan være godt i flere sammenhænge, bl.a. i forhold til dialogmøderne med Frederiksberg Kommune, hvor det kan bruges til at stikke en føler ud i forhold til, hvad kommunen har af krav til byggeriet. Grete Bertelsen tilføjede, at SCIENCE har en god dialog med Frederiksberg kommune, og at der afholdes halvårlige møder med borgmesteren. På disse møder vil et evt. kommende byggeri blive drøftet, og her er det ligeledes muligt at tage udgangspunkt i fondsprospektet. Torben Schønherr oplyste, at det er meget almindeligt at udarbejde et fondsprospekt, og at de fleste tegnestuer tilbyder at lave disse velvidende, at de aldrig bliver realiseret i den konkrete form. Fondsprospektet kan f.eks. bruges i forbindelse med formøder med fondene. Holscher Arkitekter har formået at få et meget stort hus til at passe godt ind i nærområdet. Gertrud Jørgensen tilføjede, at en anden fordel ved fondsprospektet er, at der er taget stilling til, hvad der kan afgrænse byggefeltet. Prospektet kan danne grundlag for gode drøftelser med de fonde, der evt. kunne være interesserede i at støtte byggeriet. Leo Bjørnskov udtrykte glæde ved, at både IGN og GEUS bakker op om byggeplanerne og ser frem til at flytte ind i det nye byggeri. 7. Scientific Advisory Boards besøg på IGN den september 2014 Bilag 7a: Pdf-fil med materiale tilsendt SAB-medlemmerne inden sommerferien Bilag 7b: Regneark med oversigt over VIP'er der har bidraget med oplysninger i form af CV'er og publikationsinfo Bilag 7c: Revideret udkast (pr. 18. august 2104) til program for SAB-besøget IGN får besøg af Scientific Advisory Board den september Scientific Advisory Board er udpeget af IGN s faglige sektioner og besøget har til formål at udarbejde en evalueringsrapport til instituttet. Til brug for besøget er indsamlet en mængde oplysninger og data. Leo Bjørnskov bemærkede, at det er et stort arbejde, der er lagt i at forberede mødet. Henrik Zobbe orienterede om, at IFRO havde besøg af sit Scientific Advisory Board for tre uger siden, og at besøget forløb rigtigt godt. Det var en meget hård og givtigt oplevelse for både instituttet og medlemmerne af Scientific Advisory Board. Henrik Zobbe oplyste, at besøget har været forbundet med nogle uforudsete udfordringer, heriblandt sproglige misforståelser og forskelle i universitetskultur, som gjorde, at der var grobund for misforståelser. F.eks. havde det krævet en del udredende arbejde at forklare den danske, universitære stillingsstruktur. Desuden var forvirring om de administrative rammer vedrørende ph.d.-studerende. Henrik Zobbe oplyste, at IFRO havde formanden for Scientific Advisory Board på besøg 3 måneder før evalueringsbesøget i 3-4 dage med henblik på at afklare rammerne for besøget. IFRO prioriterede, at medlemmerne af Scientific Advisory Board blev hentet i lufthavnen af viceinstitutlederen for forskning, så der allerede tidligt opstod mulighed for at stille afklarende spørgsmål. Henrik Zobbe opfordrede til, at Gertrud Jørgensen stiller sig til rådighed under hele rapportskrivningsprocessen og er til stede under samtlige sessioner, da det er vigtigt, at der er en god styring af 6

7 hele processen. Gertrud Jørgensen svarede, at IGN s besøg af Scientific Advisory Board er planlagt således, at det er sektions- og forskergruppeledere, der er ansvarlige for de enkelte sessioner. Leo Bjørnskov understregede, at det i så fald er vigtigt, at der udpeges en bredt favnende sekretær til at følge processen. Gertrud Jørgensen bekræftede, at det er tilfældet. Leo Bjørnskov spurgte til, hvad rapporten efterfølgende bruges til. Henrik Zobbe svarede, at på IF- RO bliver den brugt i forbindelse med institutudviklingssamtalerne med fakultetet. Grete Bertelsen tilføjede, at dekanatet bruger rapporten til at udarbejde punkter til opfølgning. Mikkel Friberg spurgte til rækkevidden for, hvad Scientific Advisory Board skal rådgive om. Gertrud Jørgensen henviste til oversigten i bilag 7a og tilføjede, at der er tale om meget vidtrækkende områder, hvilket er svære rammebetingelser på så alsidigt et institut som IGN. Det er ikke forventeligt, at Scientific Advisory Board til fulde kan opfylde betingelserne og f.eks. evaluere samtlige forskergrupper. Grete Bertelsen tilføjede, at det er alle aspekter af instituttet, der kan evalueres, men at det er muligt at styre processen ved at udvælge nogle temaer. Mikkel Friberg spurgte til, hvordan myndighedsbetjening vil blive præsenteret og behandlet under besøget. Gertrud Jørgensen oplyste, at der vil være en session om myndighedsbetjening og formidling. Gertrud Jørgensen takkede Henrik Zobbe for de gode råd. IGN s Scientific Advisory Board er sammensat af højt kvalificerede og vidende personer, som kan komme med gode input. Det er forventeligt, at IGN s strategi og handlingsplan bliver influeret af besøget. Det blev besluttet, at drøfte besøget af Scientific Advisory Board på centerbestyrelsesmødet den 9. december. 8. Temadrøftelse af rapporten "Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk i Danmark" Professorerne Bo Jellesmark Thorsen og Frank Søndergaard Jensen fremlagde rapporten: Friluftlivets nationaløkonomiske fodaftryk i Danmark. Frank Søndergaard Jensen og Bo Jellesmark Thorsen orienterede om, tilblivelsen af rapporten, der har til formål at kortlægge friluftslivets betydning for nationaløkonomien og beskæftigelsen. Til brug for udarbejdelsen af rapporten blevet der udarbejdet et spørgeskema med nogle hjælpespørgsmål, som skulle hjælpe deltagerne til at forstå, hvad der her menes med friluftsliv. Rapporten viser, at det danske friluftsliv favner både større og mindre aktiviteter. De aktiviteter, der involverer flest danskere, er de billige aktiviteter, mens det kun er et fåtal, der deltager i de dyre friluftsaktiviteter. Det er derfor ikke nødvendigvis de dyre aktiviteter, der laver det største fodaftryk i nationaløkonomien, da de billige aktiviteter har større tilslutning. F.eks. viser undersøgelsen, at danskerne samlet set bruger flest penge på gåture i naturen. Hvis man ser på beskæftigelseseffekten af friluftsliv, så giver dagligdagsaktiviteterne relativt stor beskæftigelse. Man kan dog ikke ud fra denne rapport konkludere, om det bedre kan betale sig at bruge penge i friluftssektoren end i andre sektorer. Leo Bjørnskov spurgte til, hvilke reaktioner der er kommet på rapporten. Til det svarede Bo Jellesmark Thorsen, at Miljøministeren har udtalt sig positiv om rapporten, ligesom der er kommet positive tilbagemeldinger fra Danmarks Jægerforbund og Danmarks Sportsfiskerforbund. Frank Søndergaard Jensen understregede, at i forbindelse med Miljøministeriets udarbejdelse af en national friluftspolitik forventes rapportens resultater at indgå som et væsentligt element. Det blev drøftet, hvorvidt rapportens definition af friluftsliv er dækkende. Der kan være en del gråzoner i forhold til, hvilke aktiviteter der bør være med. Havearbejde er f.eks. ikke indeholdt, ligesom det er forsøgt at adskille friluftsliv og sport, hvorfor golf ikke er med i undersøgelsen. Leo Bjørnskov bemærkede, at det er en meget vigtig rapport, da den giver indsigt i, at friluftslivet udgør 1 % af BNP, og dermed er af lige så stor betydning i nationaløkonomien som sport. Lene Holm gjorde opmærksom på, at friluftslivet også koster samfundet noget. Til det svarede Bo Jellesmark Thorsen, at det er et meget svært regnestykke at gøre op, hvis man taler rent cost-benefitanalyse, idet det så er nødvendigt at medtage de fordele, der ikke er opgørlige, f.eks. herlighedsværdien. Det har f.eks. stor betydning for boligpriserne, hvis de ligger tæt på skov eller vand. Lene Holm tilføjede, at hun ikke var interesseret i en cost-benefit-analyse, men at det altid er glædeligt, når det bliver synliggjort, hvad de offentlige midler bruges på. Jan Eriksen udtrykte ligeledes glæde ved rapporten, men tilføjede, at friluftsliv ikke er et gratis go- 7

8 de, idet mange af friluftstilbudene finansieres af skatteborgerne. Men hvis borgerne udsættes for mere friluftsliv, så kan man formentlig drage fordel af, at det kan aflæses på sundhedsøkonomien. Leo Bjørnskov tilføjede, at de udlagte friluftsarealer koster væsentligt mindre at drive, end de 30 mia. kr., som friluftlivet omsætter for. Det er svært at forestille sig, at friluftslivet ikke er en god forretning. Bo Jellesmark Thorsen svarede, at friluftsliv og sport betyder meget for folks velfærd. Men de foreliggende analyser er ikke tilstrækkelige til at lave en cost-benefit-analyse af friluftslivet i Danmark. Til det svarede Leo Bjørnskov, at faktum er, at 30 mia. kr. er et stort beløb, der peger på, at det er samfundsøkonomisk rentabelt at understøtte friluftslivet. Rapporten giver et godt billede af friluftslivets relevans. Mikkel Friberg takkede for rapporten, som bidrager med ny viden til området og spurgte ind til, hvad Skov & Landskab skal bruge denne viden til. Bo Jellesmark Thorsen svarede, at det i øjeblikket bliver undersøgt, om der er særlige mønstre i rapportens analyser, som kan give anledning til yderligere undersøgelser, ligesom Frank Søndergaard Jensen oplyste, at undersøgelsen forventes at danne grundlag for international videnskabelig publicering. 9. Ændringer i de Rådgivende Udvalgs sammensætning Der var ingen ændringer til sammensætningen i de rådgivende udvalg. 10. Orientering og meddelelser Bilag 10a. Institutfolder for IGN Bestyrelsen tog følgende orienteringer til efterretning: - Efter indstilling fra IGN s lederteam har dekanen godkendt, at der oprettes en funktion som viceinstitutleder for erhvervs- og professionsuddannelser, der kommer til at varetage området omkring Skovskolens uddannelser. Anders Bülow vil varetage stillingen sideløbende med sit job som leder af Skovskolen. - Professor Henrik Vejre er udpeget til leder af Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning i forbindelse med Gertrud Jørgensens konstituering som institutleder. - Administrationschef Louisa Schønnemann Bøttkjær har efter længere tids sygdom opsagt sin stilling, der er opslået til besættelse snarest muligt. - Gertrud Jørgensen er udnævnt til professor i Urban Planning og Frank Søndergaard Jensen til professor i Outdoor Recreation. - Kjell Nilsson og Palle Kristoffersen er udnævnt til adjungerede professorer ved IGN. - IGN har nu en institutfolder, som meget kort fortæller om instituttet. 11. Næste møde Næste møde afholdes tirsdag d. 9. december 2014, kl. 12:30-14:30 med efterfølgende møde i Aftagerpanelet. 12. Eventuelt Der var ikke yderligere punkter. 8

9 Punkt Opfølgning Ansvarlig Tidsfrist 2 Status for produktionsafgiftsfonden Mikkel Friberg Snarest muligt 4 Undersøge muligheden for at trække mere informative projektoversigter Gertrud Jørgensen Inden næste møde 4 Status på aktiviteter indenfor asketoptørre Gertrud Jørgensen Vedlægges referatet 5 Undersøge årsagen til Skovskolens manglende medvirken til udviklingsmålene 5 Sende udviklingsmål og leverancer i høring i centerbestyrelsen inden planlægningsmøderne i oktober 5 Processen for næste års udarbejdelse af udviklingsmål sættes på dagsorden til næste møde Gertrud Jørgensen Gertrud Jørgensen / Kitt Vium Bjørn Kitt Vium Bjørn Snarest muligt Primo oktober Inden næste møde 5 Status på aktiviteter vedr. dødt ved Gertrud Jørgensen Vedlægges referatet 7 Besøg af Scientific Advisory Board sættes på dagsorden til næste møde Kitt Vium Bjørn Inden næste møde 9