Dagsorden for det 41. møde i Centerbestyrelsen for Skov & Landskab den 12. december 2013, kl på Rolighedsvej 23, Frederiksberg

Transkript

1 Dagsorden for det 41. møde i Centerbestyrelsen for Skov & Landskab den 12. december 2013, kl på Rolighedsvej 23, Frederiksberg 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Oplæg ved formanden Bilag 1: Dagsorden 2. Godkendelse af referat fra sidste møde samt opfølgning Beslutnings- og orienteringspunkt. Oplæg ved formand og centerleder Bilag 2a: Foreløbigt godkendt referat af det 40. møde i Centerbestyrelsen Bilag 2b: Opfølgningsliste 3. Status for opfølgning på Resultatkontrakt med Miljøministeriet Beslutnings- og orienteringspunkt. Oplæg ved centerleder Bilag 3a: Udkast til referater fra planlægningsmøder med Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen Bilag 3b: Faglige emneområder for myndighedsbetjeningen 2014 Bilag 3c: Skov & Landskabs arbejdsprogram Udviklingsmål 2014 Beslutningspunkt. Oplæg ved formand og centerleder Bilag 4a: Udkast til Udviklingsmål for Opfølgning på Budget 2013 og udkast til Budget 2014 Beslutnings- og orienteringspunkt. Oplæg ved formand og centerleder Bilag 5a: Oversigt over kontrakter indgået i 2013 Bilag 5b: Udkast til Budget 2014 for Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Bilag 5c: Udkast til Budget 2014 for Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning 6. Temadrøftelse: Drøftelse af ATV s rapport om forskningsbaseret rådgivning Diskussionspunkt. Oplæg ved centerleder Bilag 6a: ATV s rapport om forskningsbaseret rådgivning 7. Temadrøftelse: Evaluering af ledelsen og driften af centeret Diskussionspunkt. Oplæg ved formand 8. Ændringer i de Rådgivende Udvalgs sammensætning Beslutnings- og orienteringspunkt. Oplæg ved centerleder 9. Orientering og meddelelser Orienteringspunkt. Oplæg ved formand og centerleder Bilag 9a. Oversigt over studenteroptaget for de seneste 4 år. 10. Næste møder Møderækken for 2014 er fastlagt således: Tirsdag den 6. maj 2014 kl med efterfølgende møde i Aftagerpanelet Tirsdag den 9. september 2014 kl med efterfølgende ekskursion Tirsdag den 9. december 2014 kl med efterfølgende møde i Aftagerpanelet NB: Mødet tirsdag den 9. september foreslås ændret til mandag den 8. september. 11. Eventuelt I forlængelse af dette møde afholdes møde i Aftagerpanelet fra kl Kl inviteres til reception i anledning af, at Ny Carlsbergfondet har deponeret et større antal billeder af kunstneren Inge Lise Westman i den nye bygning på Rolighedsvej.

2 CB møde nr. 41, bilag 2a Foreløbig godkendt Referat af 40. møde i Centerbestyrelsen for Skov & Landskab den 12. september 2013 Dagsorden 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra sidste møde samt opfølgning 3. Opfølgning på Budget Udviklingsmål Udkast til stillingsplaner for de to involverede institutter 6. Temadrøftelse: Grundforskning kontra anvendt forskning 7. Ændringer i de Rådgivende Udvalgs sammensætning 8. Orientering og meddelelser 9. Eventuelt 10. Deltagere: Centerbestyrelsen: Leo Bjørnskov (formand) Vicedirektør Helle Pilsgaard (næstformand) Teknisk Direktør Lene Holm Direktør Jens Kristian Poulsen Direktør Jan Eriksen Prodekan Grete Bertelsen (observatør) Seniorforsker Frank Søndergaard Jensen Uddannelses og erhvervsvejleder Arne Hebbel Studerende Alexander Coenen Studerende Peter Lange Jensen Naturstyrelsen Nyborg Kommune Stiftelsen Sorø Akademi Friluftsrådet SCIENCE Skov & Landskab/IGN Skov & Landskab Studerende ved Skov & Landskab Studerende ved Skov & Landskab Prodekan Morten Pejrup (gæst) SCIENCE Daglig ledelse og Sekretariat: Centerleder Niels Elers Koch Institutleder Henrik Zobbe Administrationschef Louisa Schønnemann Direktionssekretær Dorthe Gartmann (referent) Skov & Landskab Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Skov & Landskab/IGN Afbud: Adm. dir. Carsten With Thygesen Kontorchef Mikkel Friberg Seniorforsker Ida Theilade (observatør) Studerende Jonas Petersen Landskabsarkitekt Torben Schønherr HedeDanmark a/s Naturstyrelsen Skov & Landskab, IFRO Studerende ved Skov & Landskab Schønherr A/S

3 2 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Leo Bjørnskov bød velkommen. Han gav en særlig velkomst til Alexander Coenen, der afløser Magnus Østergaard. Der blev endvidere budt velkommen til prodekan Morten Pejrup, der præsenterede et diskussionsoplæg omkring temaet grundforskning kontra anvendt forskning på dagsordenens punkt Temadrøftelse: Grundforskning kontra anvendt forskning Prodekan for forskning Morten Pejrup var inviteret til at præsentere et oplæg til en drøftelse af temaet grundforskning kontra anvendt forskning. Punktet var sat på dagsordenen som opfølgning på drøftelser på tidligere møder. Han belyste emnet gennem vedhæftede præsentation, hvor han bl.a. kom særligt ind på emnerne forskningsfrihed og ytringsfrihed. Han pointerede, at både forskningsfriheden og ytringsfriheden fortsat er fuldt til stede; men at forskningsfriheden kan være truet som følge af, at en meget stor del af midlerne til forskningen uddeles i konkurrence og inden for målrettede satsninger, som dermed bliver afgørende for de emner, der forskes i. Han fremhævede desuden, at man sikrer kvaliteten gennem peer review, hvilket fungerer godt. Med udgangspunkt i Morten Pejrups oplæg spurgte bestyrelsen ind til centrale emner og drøftede indgående for at afdække de problemer, forskningen står overfor. Jens Kristian Poulsen spurgte til, hvordan man kan undgå, at der bruges uforholdsmæssigt meget tid på at ansøge om midler, hvortil Morten Pejrup nævnte, at det er en ledelsesmæssig opgave at søge at undgå, at medarbejdere ikke bruger tid på at søge midler der, hvor man på forhånd kan forudse, at de ikke har store chancer. Leo Bjørnskov så det som en mulighed, at man sørger for ikke at sprede sig for meget, men i stedet fokuserer på afgrænsede områder. Morten Pejrup var enig heri, og så Grundforskningscentre som et middel til at koncentrere sig om særlige styrkeområder. Niels Elers Koch nævnte, at sektorforskningens indfusionering i universitetet har givet større økonomisk frihed til forskning, efter at man har fået aflønning for undervisningsindsatsen, ligesom resultatkontrakten med Miljøministeriet giver en vis forskningsfrihed samt mulighed for at søge yderligere midler inden for de områder, hvor Miljøministeriet ønsker forskningsbaseret myndighedsrådgivning. Leo Bjørnskov henviste i den forbindelse til redegørelsen for evalueringen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som der for Skov & Landskab s vedkommende er orienteret om i bilaget til punkt 8 på dagsordenen. Niels Elers Koch tilføjede, at indfusioneringen efter et længere forløb har været positiv for Skov & Landskab, hvilket Henrik Zobbe tilsluttede sig for IFRO s vedkommende. I begge tilfælde har man opnået en fuld integrering af forskning, undervisning og formidling, og at flere kompetencer nu inddrages i den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Helle Pilsgaard var enig i, at det gode samarbejde med Skov & Landskab er et resultat af en resultatkontrakt, der afspejler Miljøministeriets videnbehov og Skov & Landskabs evner til at imødekomme disse, samt viljen til samarbejde, der naturligt har understøttet en succesfuld indfusionering af Skov & Landskab på KU. Hun opfordrede endvidere institutterne til at screene for, om det giver mening at søge på konkrete bevillinger, før man går i gang. Grete Bertelsen nævnte, at de fleste institutter allerede praktiserer denne form for screening. Lene Holm ærgrede sig over alle de data, der skabes i det private med støtte fra statslige midler; men som ikke er tilgængelige for offentligheden. Bestyrelsen var enig i, at dataindsamlinger for offentlige midler bør tilhøre samfundet, men at dette desværre ikke altid er tilfældet. 2. Godkendelse af referat fra sidste møde samt opfølgning Bilag 2a: Udkast til referat af det 39. møde i Centerbestyrelsen Bilag 2b: Opfølgningsliste Referatet blev godkendt med den rettelse, der var modtaget fra Mikkel Friberg. Opfølgningslisten var ajourført og blev taget til efterretning. 3. Opfølgning på Budget 2013

4 3 Bilag 3a: Budgetopfølgning 2. kvartal 2013 Bilag 3b: Oversigt over kontrakter indgået i 2013 Niels Elers Koch indledte punktet med en gennemgang af status for økonomistyringen på IGN. En længere periode med udskiftning af personale er overstået, og instituttet stiller nu med et hold medarbejdere, der er fuldt kapable til at bringe instituttet over på KU Standard som styringsmodel, hvilket er nødvendigt for at kunne få økonomistyringen til at fungere tilfredsstillende. Desværre er systemet ikke udviklet til på enkel vis at sammenstille økonomital på tværs af de to institutter i Skov & Landskab (IGN og IFRO), hvilket betyder, at der løbende alene kan leveres tal på institutniveau. Dette vil så blive suppleret med specifikke sammenstillinger for Skov & Landskab i det årlige budget og den årlige centerberetning. Leo Bjørnskov spurgte til, hvorvidt der er sket ændringer i det forventede resultat i forhold til det forelagte på sidste møde. Niels Elers Koch oplyste, at det fortsat er forventningen, at Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) kommer ud af året med et mindre overskud, ligesom det økonomiske aktivitetsniveau i Skov & Landskab forventes at være som budgetteret. Han orienterede uddybende om anvendelsen af den opsparede egenkapital i IGN på ca. 23 mio.kr., der udover de øremærkede midler til forskningsmæssige formål, foreslås afsat til iværksættelse af et internationalt akademi initiativ, hvor der tiltrækkes udenlandske kapaciteter inden for strategisk udvalgte forskningsområder til IGN, samt til ekstraudgifter i forbindelse med det forventede kommende byggeri og samlokalisering af instituttet på Rolighedsvej 23. Helle Pilsgaard var ikke tilfreds med, at tallene var svære at overskue, og hun påpegede, at ministeriet har behov for gennemskuelighed i, hvad deres bevilling bliver brugt til. Niels Elers Koch medgav fuldt ud, at de fremsendte tal ikke gav mulighed herfor, og gav tilsagn om, at dette ville fremgå detaljeret af den årlige centerberetning for Skov & Landskab. Jens Kristian Poulsen foreslog, at det overvejes at bruge de afsatte midler til et internationalt akademi til også at sende gode forskere ud i verden. Frank Søndergaard Jensen nævnte, at økonomisystemet har været en udfordring også for medarbejderne at finde ud af med universitetets mange løbende ændringer i økonomistyringsmodellen. Louisa Schønnemann Bøttkjær beklagede, at nogle af detaljerne går tabt i det nye økonomistyringssystem KU Standard ; men overgangen til denne model gør økonomistyringen mere driftssikker og forventes samtidig at frigøre ressourcer til at rådgive og understøtte forskerne, hvilket er målet fremadrettet. Arne Hebbelstrup påpegede udfordringen med den manglende mulighed for at timeregistrere. Louisa Schønnemann Bøttkjær oplyste, at der i den nye styringsmodel i stedet for timer skal tænkes i procentvis fordeling af medarbejdernes tid, hvilket stiller krav til ledernes og medarbejdernes fælles planlægning af arbejdsindsatsen. Det vil således være fagligheden, der er bestemmende, og økonomistyringen, der skal understøtte denne. Niels Elers Koch uddybede oversigten over ansøgninger og bevillinger. I forbindelse med udtræk fra økonomisystemet kan der desværre ikke angives navn på bevillingsgivere, men alene en kategori. Han opfordrede til, at der spørges ind konkret, hvis bestyrelsen ønsker yderligere informationer, hvorefter oplysningerne kan hentes frem. Han fremhævede blandt andet de nyligt tilkomne bevillinger fra bl.a. Villum Fonden til træer til fremtidens skove, Friluftrådets bevilling til Helseskoven i Arboretet samt bevillinger fra 15. Juni Fonden til naturforvaltning. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning, idet Leo Bjørnskov bad om, at bestyrelsen vil blive orienteret, såfremt der sker væsentlige ændringer i det forventede økonomiske resultat. 4. Udkast til udviklingsmål 2014 Bilag 4a: Udkast til udviklingsmål 2014 Bilag 4b: Tidsplan for forberedelse af planlægningsmøderne med Miljøministeriet og 2014 bilag til resultatkontrakten Niels Elers Koch redegjorde for processen med udfærdigelse af udviklingsmål for 2014, der vil blive drøftet indgående med Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Geodatastyrelsen i løbet af november måned. På baggrund af disse drøftelser revideres det foreliggende udkast, der herefter sammen med arbejdsprogram for 2014 fremlægges for bestyrelsen på december mødet. Jan Eriksen bemærkede, at målet om at bidrage til at skove og træer er del af løsningen på samfundets udfordringer mangler en menneskelig dimension, hvor friluftsliv og sundhed bør medtages.

5 Jens Kristian Poulsen stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt klimarelateret forskning bør indgå i så stor en grad, som det er tilfældet. Leo Bjørnskov var enig i, at der med fordel kan benyttes andre ord, der er mere uddybende, end klima. 4 Peter Lange Jensen spurgte til, hvorvidt der er planer om en ny uddannelse inden for fysisk og strategisk planlægning. Grete Bertelsen understregede, at der ikke bliver tale om en ny uddannelse, men i givet fald en specialisering på landskabsarkitektuddannelsen. Leo Bjørnskov opfordrede afslutningsvis bestyrelsen til at fremsende evt. yderligere ændringsforslag til udviklingsmålene. De tre møder med styrelserne er planlagt således: Geodatastyrelsen den 11. november, Miljøstyrelsen den 13. november og Naturstyrelsen den 22. november. Bestyrelsen vil få forelagt det endelige oplæg, der udarbejdes på baggrund af disse møder, på det næste møde i december. 5. Udkast til stillingsplaner for de to involverede institutter Bilag 5a: Udkast til stillingsplan for Institut for Geovidenskab og Planlægning Bilag 5b: Udkast til stillingsplan for Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi Niels Elers Koch oplyste, at det er første gang, de gamle LIFE institutter udarbejder stillingsplaner. Disse er på IGN lavet med udgangspunkt i forskergruppernes indspil, og skal ses som en faglig strategisk ønskeseddel med indbygget fleksibilitet. Henrik Zobbe supplerede, at stillingsplanerne bygger på en tidligere NAT model, og er en pendant til LIFE s tidligere professorats planlægning. Han nævnte, at man ikke længere opererer med normeringer, og at man kan ansætte, såfremt man har råd. Han citerede dekanen for, at 80 % af alle lektorer med tiden bør kunne blive professorer. Frank Søndergaard Jensen tilføjede, at stillingsplanen er meget omfattende, fordi der også er tænkt på f.eks. adjunkter, som er i pipeline til fremtidige lektorstillinger. På spørgsmål fra Leo Bjørnskov om, hvad SCIENCE bruger planerne til, oplyste Grete Bertelsen, at SCIENCE bruger dem som middel til at hindre eventuelle uhensigtsmæssige overlap på fagområder på tværs af institutterne. Dette arbejde varetages og koordineres af SCIENCEs Forskningsudvalg. Helle Pilsgaard efterlyste en sammenfatning af essensen og retningen i det omfattende papir. Jens Kristian Poulsen indledte en drøftelse af, hvorvidt en stærk forskningsprofil bør veje tungere end undervisning og myndighedsbetjening. Han nævnte, at han anså det for uhensigtsmæssigt, hvis det alene er karriereveje indenfor forskning, der prioriteres. Frank Søndergaard Jensen mente, at der er et problem for medarbejdere fra sektorforskningen, der ikke har haft samme fokus på publicering i internationale videnskabelige publikationer, i forhold til at komme i betragtning til professorater. Niels Elers Koch var enig i problematikken og nævnte muligheden for, at der ligeledes bør kunne forekomme professorater, hvor der er fokus på undervisning eller myndighedsbetjening. Henrik Zobbe bemærkede, at alle faglige stillinger har udgangspunkt i forskning uanset om man laver myndighedsbetjening, undervisning eller ren forskning. Han var desuden enig i, at der skal være et karrierespor for seniorforskere. Helle Pilsgaard tilsluttede sig, at det er vigtigt for ministeriet, at myndighedsbetjeningen har sit udspring i god forskning, at forskerne er i stand til at formidle deres viden til ministeriet til tiden og i en relevant form, og at der er attraktive karriereveje for forskere beskæftiget med forskningsbaseret myndighedsbetjening. Leo Bjørnskov konkluderede, at der er behov for yderligere drøftelser af denne problematik, og han bad om at emnet tages op som en temadrøftelse på et kommende møde. Han opfordrede til, at prodekanerne Morten Pejrup og Erik Bisgaard, samt evt. dekan John Renner, inviteres til at deltage i denne drøftelse. 7. Ændringer i de Rådgivende Udvalgs sammensætning Niels Elers Koch nævnte, at Naturstyrelsen har koncentreret sine ressourcer, hvilket har givet anledning til ændringer i udvalgene. Det seneste møde i det Rådgivende Udvalg for Skov og Naturressourcer blev aflyst på grund af flere afbud, hvilket afspejler, at arbejdet i udvalgene går lidt op og ned i dynamik; men det er fortsat en meget vigtig indsats, der gøres i udvalgene for at bygge bro mellem arbejdet i Skov & Landskab og interessenterne i dette. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning og godkendte de nævnte ændringer i udvalgene.

6 8. Orientering og meddelelser Bilag 8a: Vedtægt for Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning ved KU. Bilag 8b: IGN 2016 Bilag 8c: IFRO Leo Bjørnskov nævnte, at vedtægterne nu er endelig godkendt, og forretningsordenen for bestyrelsen er dermed trådt i kraft. Det betyder også, at Fødevareministeriet nu kan udpege en repræsentant. Niels Elers Koch oplyste, at han har anmodet dem herom. Grete Bertelsen gav en opsummering omkring optaget på SCIENCE, hvor der alene er optaget ca bachelor studerende. Dette er en stigning på ca. 6 % og en væsentlig stigning over de seneste 5 år. Kandidatuddannelserne undervises som hovedregel på engelsk, hvilket har betydet, at der er mange udenlandske studerende. Der er optaget ca studerende på kandidat uddannelserne, der udover danske studerende omfatter udenlandske studerende fra over 60 forskellige lande. Alle studerende med statsborgerskab inden for EU har gratis adgang, mens studerende fra den øvrige verden skal betale for uddannelsen. Hun nævnte, at der på DTU er foretaget en måling af, hvor mange udenlandske studerende der bliver i landet efter endt uddannelse. Her har 50 % tilkendegivet, at de ønsker at arbejde i Danmark. Jan Eriksen savnede historikken omkring studenteroptaget og bad om tal for de tidligere år. Denne oversigt vil blive fremsendt i forbindelse med næste møde. Arne Hebbelstrup spurgte til debatten om skov og biodiversitet, der foregår på Altinget Miljø. Niels Elers Koch gav en kort redegørelse for baggrunden for og hovedindholdet i debatten, idet han tilbød at sende hele debatten til interesserede; Skov & Landskab har sammen med andre bidragsydere fra i alt 5 forskningsinstitutioner udarbejdet en evaluering for Miljøministeriet af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove I en artikel på Altinget Miljø har en førende biodiversitets forsker, Carsten Rahbek, udtalt sig i modstrid med rapportens konklusioner, og Skov & Landskab har derfor været nødsaget til at tage afstand herfra og gentage rapportens konklusioner, hvilket har givet anledning til en intens debat om skov og biodiversitet. Niels Elers Koch gav et kort overblik over planerne for samlokalisering af IGN fra Øster Voldgade 10 med IGN på Rolighedsvej 23, hvor han håber på en snarlig beslutning i KU s ledelse og bestyrelse om godkendelse af projektet. GEUS skal i den kommende tid tage stilling til, om de i givet fald vil flytte med. Ifølge den foreløbige tidsplan forventes nybyggeriet færdigt i Niels Elers Koch nævnte endvidere fejringen af Skovskolens 50 års jubilæum, der blev afholdt sammen med Naturens Dag den 8. september. Skolen blev besøgt af over 3500 gæster, herunder miljøminister Ida Auken, og der var mange rosende ord og en flot mediedækning. 9. Eventuelt Intet til punktet.

7 Møde nr. 41, bilag 2b Skov & Landskab /DGC Opfølgningsliste fra tidligere møder i Centerbestyrelsen for Skov & Landskab Nedenstående skema viser de ikke-afsluttede opfølgningspunkter fra tidligere møder. Opfølgningsliste: Nr. Tekst Status pr Møde Nr. Tekst Status pr Evaluering af ledelsen og driften af centeret sammen med drøftelse Behandles på møde nr. 41 af ATV undersøgelsen omkring sektorforskningsinstitutioner 40 Temadrøftelse: Attraktive karriereveje for forskere beskæftiget med forskningsbaseret myndighedsbetjening Behandles på møde nr. 42

8 Skov & Landskab Centerbestyrelsen /DGC MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato december 2013 Dagsordenspunkt 3 Status for opfølgning på Resultatkontrakt med Miljøministeriet Type Beslutnings- og orienteringspunkt Sagsfremstilling Myndighedsbetjeningen af Miljøministeriet foregår inden for rammerne af Kontrakt om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Miljøministeriet. I henhold til kontrakten skal der årligt udarbejdes tre kontraktbilag, som nærmere fastlægger ydelserne til ministeriet: Faglige emner for myndighedsbetjeningen Udviklingsmål med relation til Miljøministeriet Skov & Landskab s Arbejdsprogram Det faglige indhold drøftes på bilaterale møder med Miljøministeriets institutioner i de faglige planlægningsgrupper og efterfølgende ved skriftlig procedure i forhold til Ministeriet. Årets møder er afholdt med Miljøstyrelsen den 13. november og med Naturstyrelsen den 22. november. Mødet med Geodatastyrelsen er udskudt til den 5. februar 2014 på grund af ledelsesmæssig omstrukturering i styrelsen. Referater fra de bilaterale møder vedlægges som bilag 3a, idet det bemærkes, at referatet fra mødet med Naturstyrelsen endnu ikke er godkendt af styrelsen. Input fra mødet med Naturstyrelsen er indarbejdet i de tre kontraktbilag, men afventer tillige en godkendelse af styrelsen. Centerbestyrelsen godkender de overordnede udviklingsmål under dagsordenens punkt 4, mens bilaget vedrørende de faglige emner for myndighedsbetjeningen princip-godkendes af bestyrelsen.

9 Arbejdsprogrammet er primært et internt arbejdsdokument i Skov & Landskab, som drøftes med de faglige samarbejdspartnere i Ministeriet. Indstilling Det indstilles, at Centerbestyrelsen tager orienteringen til efterretning og principgodkender bilag 3b. Bilag 3a Udkast til referater fra planlægningsmøder med Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen 3b Faglige emneområder for myndighedsbetjeningen c Skov & Landskabs arbejdsprogram 2014

10 CB-møde nr. 41, bilag 3a Fagligt planlægningsmøde mellem Naturstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) Den 22. november 2013, kl hos Skov & Landskab UDKAST til REFERAT Deltagere Fra Naturstyrelsen: Kontorchef Holger Bisgaard, Tværgående planlægning Kontorchef Gertrud Knudsen, Naturplanlægning, naturprojekter og skov Kontorchef Mikkel Friberg, Det åbne land Kontorchef Mads Jensen, Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber Kontorchef Kåre Jakobsen, Klimatilpasning, vandsektor og grundvand Specialkonsulent Lars Bendix Poulsen, Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber Sekretariatsleder Bent Sørensen, Økonomi, drift og arealforvaltning Fra Skov & Landskab: Direktør Niels Elers Koch Forskningschef Vivian Kvist Johannsen Forskningschef Bo Jellesmark Thorsen Forskningschef Gertrud Jørgensen Seniorforsker Frank Søndergaard Jensen Studieleder Susanne Ogstrup Professor Jette Bredahl Jakobsen Direktionssekretær Dorthe Gartmann (referent) Forslag til dagsorden 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 2. Gensidig drøftelse og planlægning af det videre arbejde inden fremsendelse af bilag til godkendelse i Bestyrelsen for Skov & Landskab 3. Skov & Landskabs arbejde i 2014 i relation til Naturstyrelsen.

11 2 4. Eventuelt Bilag 1.3 Faglige emneområder for myndighedsbetjeningen Udviklingsmål 2014 for Skov & Landskab 3.3 Arbejdsprogram 2014 for Skov & Landskab 4. Referat fra planlægningsmødet den 28. nov Velkomst og godkendelse af dagsorden Niels bød velkommen, hvorefter der fulgte en kort præsentationsrunde. Dagsordenen blev godkendt. 2. Gensidig drøftelse og planlægning af det videre arbejde inden fremsendelse af bilag til godkendelse i Bestyrelsen for Skov & Landskab Niels indledte med en kort gennemgang af baggrunden for dette møde, der afholdes i henhold til resultatkontrakten om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Skov & Landskab og Miljøministeriet I henhold til kontrakten afholdes der årlige faglige planlægningsmøder mellem centret og de faglige styrelser i Miljøministeriet for at koordinere arbejdsplanlægningen og prioriteringen inden for de fælles arbejdsområder. De udsendte bilag til mødet lægges til grund for diskussionen på møderne. Niels oplyste, at der er afholdt et lignende møde med Miljøstyrelsen den 13/11, hvor fokusområdet omhandlede nedbringelse af pesticidforbruget i grønne områder og på befæstede arealer, idet Miljøstyrelsen anerkender, at Skov & Landskabs kompetenceområder og myndighedsberedskab først og fremmest retter sig mod Naturstyrelsen. Mødet med Geodatastyrelsen er udskudt til den 5. februar på grund af ledelsesmæssig omstrukturering i styrelsen. Centerbestyrelsen for Skov & Landskab, hvor Leo Bjørnskov er formand, Helle Pilsgaard næstformand og Mikkel Friberg bestyrelsesmedlem, vil på mødet den 12. december få forelagt referaterne fra de to første møder samt de reviderede bilag. Evt. ændringer i forbindelse med det senere afholdte møde med Geodatastyrelsen vil blive forelagt Skov & Landskabs bestyrelse efterfølgende. Gertrud Knudsen savnede den økonomiske vægtning af de faglige emner og en vurdering af, i hvilken grad de øvrige to styrelser bruger deres trækningsret i henhold til kontrakten og i forhold til Naturstyrelsen. Niels oplyste hertil, at Miljøstyrelsen trækker, hvad der svarer til 1-1½ person, mens samarbejdet med Geodatastyrelsen omhandler GIS og geoinformatik, hvilke opgaver ikke belaster kontrakten. Niels oplyste videre, at budgettal vil blive tilføjet til den faglige emneoversigt, hvilket Helle Pilsgaard lægger meget vægt på.

12 3 Niels medgav, at der fejlagtigt i indledningen til bilag 2.3 står 2013 i stedet for Målene er imidlertid ikke genbrug, men afspejler de overordnede prioriterede indsatser i forhold til opfølgning på resultatkontakten med Miljøministeriet for Gertrud Knudsen ønskede en viderebearbejdning af udviklingsmålene i forhold til styrelsens behov i det kommende år set i forhold til Det Nationale Skovprogram, Naturplan Danmark og opfølgningen på Natur- og Landbrugskommissionen. Hun havde nogle konkrete forslag til milepæle i udviklingsmålene, hvilke særligt Vivian Kvist Johannsen og Bo Jellesmark Thorsen sørger for medtages i det endelige udkast. 3. Skov & Landskabs arbejde i 2014 i relation til Naturstyrelsen Vivian Kvist Johannsen, Bo Jellesmark Thorsen, Gertrud Jørgensen, Frank Søndergaard Jensen og Susanne Ogstrup præsenterede hver især de større indsatser i 2014, der ligger under deres forskningsområder, med særlig vægt på de indsatser, der er mest relevante for Naturstyrelsen. Præsentationerne gav anledning til en række input fra Naturstyrelsens deltagere med ønsker og behov for faglige prioriteringer i 2014, hvilke de faglige ledere sørger for medtages i den næste udgave af den faglige emneoversigt, udviklingsmålene og arbejdsprogrammet. Der blev fra Naturstyrelsen givet udtryk for følgende ønsker og behov: Mere fokus på skovrejsning og dens betydning for biodiversitet i Danmark Mere forskning med vægt på at bruge skovene strategisk til at holde på vand, herunder hvor vil vi have skovene henne Afdækning af synergieffekterne, f.eks. i forhold til skybrud, særligt hvordan man planlægger afledning af regnvand ved at udnytte både skovene og grønne områder i byerne. Brug af skovrejsning til bynære skov og de grønne linjer ind i byerne i sammenhæng med biodiversitet. Skovrejsning kan bruges til mange forskellige formål og den drøftelse skal kvalificeres i forbindelse med udarbejdelsen af Det Nationale Skovprogram i 2014 Driftsplaner og lavpraktisk anvendelse af relevante forskningsresultater. Den naturnære skovdrift udvikler sig hurtigt, og der er behov for viden om opgørelsesmodeller, arealdrift, foryngelsesproblematikken, afvikling af den eksisterende skov og status herfor, og hvorledes det kan implementeres i praksis. Afklaring af behov for udvikling af foryngelsestaksering, Vækstproblematikken nulparceller i specialeprojekter.

13 4 Biomassepolitik en samlet politik omkring salg af skovens produkter og vurdering af niveauet for biomasseudtag. Redskaber til at forvalte risikotræer svært i praksis, det skal gøres mere operationelt. Vigtigt, at man kan dokumentere hvad man har gjort, ligesom det skal være nemt for praktikerne at gå til. Viden om samspil mellem biodiversitet og forvaltning, evidensbaseret forvaltning. Vigtigt at kunne dække dette i arealforvaltning, naturtyper og arter. Analyser af hvilke arter der skal laves en indsats for, hvor er de, og hvor skal vi tage fat. Skal kunne bidrag til en del af en videnbase i form af et bruttokatalog for tiltag i fx hotspots, arbejde med naturplan og naturnetværk. EU-kriterier i forbindelse med bæredygtig skovdrift f.eks. hvor meget træ bliver der fældet i de forskellige lande konkret og dokumenterbart. Tømmerlovgivning i forhold til tilsyn med virksomheder Kulturetablering er fortsat meget vigtigt Fokus på praktiske konkrete værktøjer og formidling heraf også i forhold til den enkelte skovejer, f.eks. i forhold til skovsundhed. Bred formidling og ikke kun til erhvervet, men oplysende og praktisk anvendeligt. Formidling bør generelt opprioriteres, f.eks. bidrag til en tværstatslig portal omkring klimatilpasning med samling af formidling fra ministerier og forskningsresultater forskningsverdenen. Herunder også delelementer fra projekter, der ikke er direkte klimatilpasningsprojekter, og som derfor ikke registreres automatisk. Udpegning af rekreative områder i forhold til den kommende vækstplan fra regeringen, der forventes at sige noget om, at naturen skal bruges til at skabe turisme og dermed skabe flere arbejdsplaner indenfor området rekreation, turisme og natur. Design i byrummet Sammenhængen mellem byudvikling, ny infrastruktur, etablering af bynære skove og grønne områder og effekter på huspriser, som dynamiske følgeeffekter af byudvikling. Fokus på kommunernes risikokortlægning i forhold til klimatilpasning Behov for data til at understøtte lovgivning omkring forsikring i forbindelse med vandskadeforsikring Viden om turismen og større anlæg, herunder kystturisme på bl.a. Vestkysten og ved Østersøen. Viden om hvad det betyder i forhold til beskyttelseshensyn til kysterne, kystzonen og strandbeskyttelseslinjen, hvorfor det er vigtigt og behovet og grundlaget for de restriktive regelsæt på området,

14 5 herunder om det er muligt at graduere i reglerne. Indenfor planlægning og økonomi om masseforbrug af naturen i følsomme områder, hvor der ikke allerede er restriktive regler. Cykelturisme og sammenhæng til skabelse af arbejdspladser. Hvordan arbejder man med midlertidighed i strandbeskyttelseszonen og/eller beskyttede områder i et midlertidigt ophør af beskyttelsen i forhold til det økonomiske krav og vækst afdækning af området. Biodiversitet i forhold til græsning i skovene. En undersøgelse af et acceptabelt niveau i vildtbestanden og for biodiversiteten, bl.a. som bidrag til vidensbaseret forvaltning for biodiversitet. Håndtering af konflikter i forbindelse med udførelsen af de gode intentioner og betydningen heraf i forhold til de mennesker, der kommer i klemme som følge af konkrete regler og tiltag. Niels takkede for de mange gode drøftelser og input. De konkrete opfølgninger på Naturstyrelsens udtrykte ønsker og behov for 2014 vil blive skrevet ind med track changes i de bilag, der sendes ud med referatet til godkendelse. De manglende budgettal vil blive tilføjet i den faglige emneoversigt (bilag 1.3) på grundlag af foreløbige opgørelser, således at det afspejles, hvordan bevillingen fra ministeriet forbruges og geares til at løfte de af styrelsen ønskede faglige indsatsområder. I den årlige Centerberetning vil det herefter blive opgjort, hvor meget der konkret er brugt. 4. Eventuelt Der var intet til punktet.

15 CB-møde nr. 41, bilag 3a MØDEREFERAT Forum Fagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning ( Skov & Landskab ) Møde afholdt: 13. november 2013, kl Sted: Referent: Miljøstyrelsen Niels Elers Koch Til stede: Fra Miljøstyrelsen: Direktør Lars Hindkjær Kontorchef Sonja Canger Fra Skov & Landskab, KU: Direktør Niels Elers Koch Fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab, KU Institutleder Svend Christensen Skov & Landskab Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg C Tlf SL@life.ku.dk Dato 24. november 2013 Ref. nek E-post nek@life.ku.dk Tlf. dir Fremsendte bilag inden mødet: 1.3 Faglige emneområder for myndighedsbetjeningen Udviklingsmål 2014 for Skov & Landskab 3.2 Arbejdsprogram 2014 for Skov & Landskab 4. Referat fra planlægningsmøde den 30. november Velkomst og godkendelse af dagsorden Lars Hindkjær bød velkommen, og dagsordenen blev godkendt. 2. Gensidig orientering og planlægning af det videre arbejde inden fremsendelse af bilag til godkendelse i Bestyrelsen for Skov & Landskab Lars Hindkjær orienterede om de vigtigste strategier og initiativer af relevans for samarbejdet: Ressourcestrategien Sprøjtemiddelstrategien Kemikaliestrategien Opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionen Grønne ildsjæle Økologisk byggeri. Niels Elers Koch orienterede om, at planlægningsmødet bliver afholdt i henhold til Skov & Landskabs resultatkontrakt med Miljøministeriet for at koordinere arbejdsplanlægningen og -prioriteringen med de faglige styrelser under ministeriet inden for de fælles arbejdsområder. Lignende planlægningsmøde vil blive afholdt med Naturstyrelsen den 22/11 og Geodatastyrelsen den 5/ De reviderede bilag sammen med referater fra de to første møder vil blive forelagt Skov & Landskabs bestyrelse til godkendelse på mødet Nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplanlægning og bydesign

16 den 12/12. Evt. ændringer i forbindelse med det senere afholdte møde med Geodatastyrelsen vil blive forelagt Skov & Landskabs bestyrelse efterfølgende. Bestyrelsen for Skov & Landskab fortsætter med Leo Bjørnskov som formand, og Helle Pilsgaard som næstformand. 3. Skov & Landskabs arbejde i 2014 i relation til Miljøstyrelsen. Der var enighed om, at samarbejdet mellem Miljøstyrelsen og Skov & Landskab forløber godt, og at Skov & Landskabs kompetenceområder og myndighedsberedskab først og fremmest retter sig mod Naturstyrelsen. Sonja Canger havde bemærket sig de konkrete leverancer i forhold til Miljøstyrelsen i bilag 1.3 og var tilfredse hermed, idet man evt. vil vende tilbage vedr. nr. 1.6: Bidrag til MST s vurdering af pesticider til juletræer og pyntegrønt. 4. Muligheder for forskningsbaseret myndighedsbetjening fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab mundtligt oplæg fra institutleder Svend Christensen Svend Christensen omdelte og gennemgik vedhæftede power point præsentation om Institut for Plante- og Miljøvidenskabs særlige kompetencer indenfor 1) anvendelse af affald som ressource i landbrugs- og fødevareproduktion og 2) økotoxilogi med særlig fokus på cocktail effekter og remediering. Lars Hindkjær og Sonja Canger fandt, at disse kompetencer var af relevans for Miljøstyrelsen og ville sprede informationen i styrelsen mhp. senere opfølgning, når det var relevant. 5. Eventuelt Niels Elers Koch orienterede om den kommende konference: Global Challenges: Achieving Sustainability, som Københavns Universitet afholder sammen med 9 andre topuniversiteter i det såkaldte IARU-samarbejde den oktober 2014 i København.

17 CB-møde nr. 41, bilag 3b Faglige emneområder for myndighedsbetjeningen 2014 Bilag 1.3 til Kontrakt om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Skov & Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Miljøministeriet Farvesignatur: Udfyldes af S&L Udfyldes af MIM Udfyldes af S&L efter dialog med MIM Nr. S&L-Indsatsområde S&L Sektion 1 Skov og økologi 1.1 Jord, næringsstoffer og SNB vand MIM s faglige emneområder Leverance Budget Kvalitet, kvantitet af vand fra natur- og skovarealer Effekter af nitrogendeposition Kulstofbinding i jorden Effekt af klimaændringer Kulstof, kvælstof og vand i skove og andre naturnære økosystemer - herunder udveksling af klimagasser (SNB: M,D) Klimaeffekter på økosystemer (SNB: M, A) Kulstofbalancer i skov (SNB: M, A, R, D) Vandbalancer, særligt ift. skov (SNB: M, A, D) 2,25 mio.kr. 1.2 Biodiversitet og habitater MNR, SNB Biodiversitet i skov (inkl. habitatdirektivet samt andre naturtyper, jf. skovloven) Værdisætning og omkostninger af biodiversitetsbeskyttelse i skov: NEWFOREX WP2/3 (MNR: M, A, F, T) sluttes: Social Dimensions of Deforervices/produktion VKR (MNR: M, D, F) Ph.d. afsluttes (F. Bahktiari): Valuing biodiversity and ecosystem functions: Cognitive and Method. Challenges (MNR: M, A, T) Deltagelse i CITES Appendix II conservation assessment of threatened timber species. CITES meeting in Bangkok (MNR: M, K, T) Tilpasningsafhængighed af genetisk variation (SNB: M) Biodiversitet og habitater - flora og fauna - på både dansk og internationalt plan (SNB: M, A, F,D) 3 mio. kr.

18 2 Metoder til kortlægning af skovenes diversitet (SNB: M, A, R, F) Evidensbaserede virkemidler nye projekter i samarbejde med andre forskningsmiljøer (SNB: M, A, D) Biodiversitet i skovnaturtyper, jf. habitatdirektivet (SNB: M) 1.3 Vedplanters genressourcer SNB Udvikling og forvaltning af frøkilder under forventning om klimaforandringer og nye krav til træer og skove. Hensigtsmæssig brug af frøkilder i Danmark formidling til brugerne. Molekylærgenetiske redskaber: muligheder og begrænsninger, gevinster og risici Design og driftsforskrifter for fremtidens frøkilder til skov og landskab (SNB: M, R) Løbende opdatering og vedligehold af portalen plantevalg.dk (SNB: M) Resultater af tilpasnings-, produktions- og metodestudier; og vurdering af resultaternes omsætning til praksis (SNB: D, A, F) Indlejring af vævskulturlaboratorium fra SNM (SNB: A, K) 2,4 mio. kr. 1.4 Invasive arter, sygdomme og skadedyr SNB Skovdyrkning samspil med handlingsplan for naturnær skovdrift, effekt af klimaforandringer samt funktionsbestemt skovdrift Invasive arter Skadevoldere, svampe og insekter Tilpasningsafhængighed af genetisk variation (SNB: M) Portefølje af asketoptørre (SNB: M, A, R, F, D) Invasive arter og klimaændringer, som truer den naturlige flora og fauna (SNB:M, A, F, D) Projekt om kortlægning af spredningsveje for invasive arter afsluttes og evt. opfølgning (SNB: M, A, R, F, D) Fysiologi, miljøbelastninger, specifikke sygdomme og skadedyr, samt forvaltning af sådanne problemer, herunder håndtering af risikotræer (SNB: M, A, F, T) Projekter om Phytophthora og Neonectria i de danske skove igangsættes(snb: M, R, F, D) 1,46 mio.kr. 1.5 Klimaændringer MNR, SNB, LAP Naturbeskyttelse og klimaforandringerne Klimaeffekter og tilpasning Binding af kulstof i skovøkosystemer og natur Grøn infrastruktur og klimatilpasning MOTIVE: Adaptiv skovplanlægning og klimaforandringer (MNR: M, A, F) CMEC: International koordinering og biodiversitet under klimaforandringer (MNR: M, K) Tilpasningsafhængighed af genetisk variation (SNB: M, A) Tilpasning til klimaændringer (SNB: M, R, F) Kulstofbalancer i skov (SNB: M, A, D) Effekter af retablering af vådområder på klimagasser (SNB: M, A) 1,74 mio.kr.

19 3 Biomasseproduktion og relaterede analyser, herunder life cycle analyses, LCA (SNB: M, A, R, F, D) Sammenlignende studie af København og Dar es Salaam med fokus på styring og planlægning ifm klimatilpasning. Ph.d. studium. (LAP: A)) 1.6 Juletræer og pyntegrønt SNB Pesticidfri juletræsdyrkning Bedre plantemateriale (SNB: D, A, F) Skovovervågning - fokus på juletræer (SNB:M, F, R, D) Neonectectria sygdomsbeskrivelse, sammenspil med genetik og evt. vectorer, og forebyggelse (SNB: M, A, R, F) Bidrag til MST s vurdering af pesticider til juletræer og pyntegrønt (SNB: M) Praksisrettede ansøgninger til PAF, når den genoprettes (SNB: M, A, F, R) 1,04 mio.kr. 1.7 Naturpleje og - genopretning MNR, SNB Landskabspleje naturgenopretning 1.8 Skovdyrkning SNB Pesticidfri skovrejsning Skovdyrkning samspil med handlingsplan for naturnær skovdrift, effekt af klimaforandringer samt funktionsbestemt skovdrift Skovrejsning og foryngelse Stormfald Driftsteknik praksisnær teknologi og videre udvikling (Udgår [?]) Kulturetablering TREUEVALUE plejestrategier for tørre overdrev i Europa data (MNR: A, F) Forberedelse af NaturplanDK (MNR: M, R) Opfølgning på UKNEA i dansk perspektiv (MNR: M, D, K, T) Økologisk genopretning af skove og andre se-mi-naturlige økosystemer (SNB: M, A, F) Bornholm som case område (SNB: M, A, F, R) Kronvildt på Sjælland (SKS: M, A, F, T) Bedre plantemateriale til skovrejsning (SNB: M, D, A, F) Skovdyrkning (arter, foryngelse, bevoksningspleje, hugst, produktion) (SNB: M, A, F, D) Naturnær skovdrift, konvertering (SNB: M, F, D) Naturnær skovdrift kulturmetoder på udsatte lokaliteter (SNB: M, F) Økologisk genopretning af skove og andre se-mi-naturlige økosystemer (SNB: M, F) Struktur og funktion af semi-naturlige skovøkosystemer (SNB:M) Tilpasning til klimaændringer (SNB: M, A, F) Kulstofbalancer i skov i relation til skovdyrkning (SNB: M, A, F, D) Bæredygtig produktion af biomasse flere projekter (SNB: M, A, R, F) Bidrag til Miljøstyrelsens vurdering af pesticider til skovbrug (SNB: M) Jordtekstur og påvirkning fra kørsel i skov, herunder betydning og indflydelse på vækst af faste kørespor (SNB: D) Introduktion af skovbundsflora i forb. med skovrejsning præference- 1,84 mio.kr. 2.6 mio.kr.

20 4 undersøgelse (SNB: A, F) 1.9 Skovstatistik og - overvågning 2 Landskab og byer 2.1 Planlægning i det åbne land SNB LAP Fagdatacenter Skov, herunder formidling nationalt og internationalt, rapportering Produktions- og skovøkologiske undersøgelser inkl. tidsserier og langsigtede forsøg Skovovervågning (suppleret med særskilt kontrakt) Kulstoflager og -binding Biomasse/bioenergi Kvalitet, kvantitet af vand fra natur- og skovarealer Jordobservationer og arealanvendelse Kommunernes planlægning samt offentlige politikker og udvikling i det åbne land, herunder funktionelle ændringer i bynære områder Analyse og planlægningsmetoder, herunder landskabskaraktermetoden Sikker, omkostningseffektiv, præcis og akkurate opgørelser og prognoser (SNB: M, F, D) Modellerings- og analysemetoder (SNB: M, A, D) Inventeringsmetoder fra forskellige skalaer i tid og rum - felt til remote sensing (SNB: M, A, F, D) Indikatorer og indices for biodiversitet (SNB: M, A, D, T) Feltforsøg og skovstatistik/skovovervågning (SNB: M, D, R) Rapporteringer til nationalt og internationalt behov (SNB: M, A, D, R) Skove og plantager 2013 (SNB: D, R) Kulstofregnskaber - herunder prognoser og dokumentation (SNB: M, D, R) Opbygning af dataindsamling og rapportering i forhold til Harwested Wood Products (HWP) fra (SNB: M, D, R) Kyoto-og UNFCCC rapportering (SNB: M, D, R) Arealanvendelse - med fokus på skov - i samarbejde med AU (SNB: M, D, R) Skovtælling sammen med Danmarks Statistik (SNB: M, D, R) Årlig konference om det åbne lands planlægning (LAP: T) I foråret 2014 udbydes modul 1a og 1b: Landdistriktspolitik i teori og praksis og Det åbne land i kommuneplanlægningen. (LAP: K) I efteråret 2014 forventes udbud af modul 2a og 2b: Nye erhverv i landdistrikterne samt Det multifunktionelle landskab. (LAP: K) DIAPLAN: Afsluttende bog udgives. (LAP: R) Afslutning af ph.d.-projekt: Cultural and social drivers of landscape change dynamics. Dataindsamling afsluttes (LAP: A) Nyt forskningsprogram Fremtidens landskaber omfattende 13 projekter, afholdelse af temaworkshops og seminar, udarbejdelse af undersøgelser, netværk. (LAP: D, F, T) Projekt om skabelse af nye erhverv baseret på stedlige ressourcer gennem socialt iværksætteri i ø-samfund sammen med småøerne - udvikling og afprøvning af metoder (afrapporteres i 2014). Finansieret af 6.35 mio.kr. 5.0 mio.kr.

21 5 MBBL/EU. (LAP: M, R) Fra småprojekter til strategisk udvikling - metodeudvikling. Afsluttes Støttet af MBBL s forsøgsmidler til områdefornyelse og midler fra de fem deltagende steder: Fur, Gedser, Lundby, Rødding og Vestervig (LAP: M, R) Identificering og aktivering af stedbundne ressourcer i yderområder sammen med udvalgte kommuner (afrapporteres i 2014). Finansieret af MBBL og kommunerne. (LAP: A, M, R) Bogprojekt European Landscapes in Transition er i gang. Der afholdes en offentlig forelæsningsrække (samt et ad hoc kursus) i vinteren 2013/14 om emnet (LAP: R, K) Nordic Rural Research Conference afholdes (LAP: T) Re-think: Opstart af EU projekt; udførelse casestudie i landscape strategi making (LAP: D) Hercules: Opstart af EU-projekt Sustainable futures for Europe s HERitage in CULtural landscapes: Tools for understanding, managing, and protecting landscape functions and values (LAP: D) Agforward: Opstart af EU-projekt AGroFORestry that Will Advance Rural Development (LAP: D) 2.2 Bydesign og regional udvikling MNR, SNB, LAP Bæredygtige byer, herunder grøn struktur og miljøvenlige transportformer Regional udvikling og bymønster i dansk og europæisk perspektiv Byer og klimatilpasning Artikler publiceres om værdien af nærhed til transport, bycentre, handel etc. (MNR: M, A, F, T) Resultater om omkostningen ved støj i byer og vindmøller på landet publiceres (MNR: M, A) Resultater om variation i værdien byens grønne områder publiceres (MNR: M, A) Initiativ om sorting -ligevægtsmodellers anvendelse i økonomiske analyser af byudvikling (MNR: D, K, T) Virksomheders værdisætning af bykvalitet (MNR: D, A, T) Grønne gårdhaver og ejendomsværdier (MNR: D, A, T) Biodiversitet i byer, karakterisering, opgørelser og forvaltning (SNB: M, D, F) Invasive arter og betydning for biodiviersitet i byer og potentiel indflydelse på sundhed (SNB: M, D) Center for Strategisk Byforskning. Formidlingsplatform, hjemmeside og årlig konference om byforskning rettet mod praktikere (LAP + Sektion for Geografi: A, F, R, T) Lancering af sidste etape af læringsmateriale om byudvikling/bydesign for ungdomsuddannelserne via læringsportalen EMU (LAP: K) Bikeability: Cities for zero-emission travel and public health. Afslutningsseminar på Christiansborg januar Afslutning af ph.d. for mo- 5,18 mio.kr.

22 6 dellering af cyklisters præferencer og perception (ph.d.) (LAP: A, F, T) PLEEC (Planning for energy efficient cities): EU 7. rammeprogram (CSA). Europæisk projekt om best practises for smart cities.(lap: D) EU-projekt Green Surge om grønstruktur og biodiversitet igangsættes (LAP: A, D) Biodiversitet i byerne samt planlægning for en sammenhængende grøn struktur i og omkring byerne. Afsluttes i 2014 (LAP: R) Afslutning af projektet Strategic Urban Design : Developing strategies for and urban design projects in two small cities in Denmark. (LAP: A) Afslutte ph.d.-projekt Maximizing Ecosystem Services in Single-Family Housing Areas (LAP: A) 2.3 Landskabsarkitektur og urbanisme 2.4 Park- og naturforvaltning 2.5 Fysisk planlægning og forvaltning LAP SNB, LAP SNB, LAP Bevaring og omdannelse af det urbane landskab Nye former for naturforvaltningsinstrumenter i urbane områder Forvaltning af bynære skove Offentlig-privat samspil i forbindelse med drift af grønne områder Analyse- og planlægningsmetoder, herunder GIS-baserede metoder og jordobservation Plan- og procesmetoder, herunder netværk og aktører Projekt om velfærdsbyens landskaber (LAP) Nyt ph.d.projekt om Architectural quality in climate change adaption of urban road- and streetscapes (LAP: D) State of the art litteraturundersøgelse af grønne tages økosystemfunktioner i regi af Ph.d.-projekt om grønne tage (LAP: D) Bedre plantemateriale (SNB: M, R) Skovdyrkning samt struktur og funktion af semi-naturlige skovøkosystemer og bynære skove (SNB: M) Ph.d.-projekt om grønne områders kvalitet i kompakte boligområder afsluttes (LAP: A) Implementering og koordinering af Green Space Award på dansk og nordisk plan (LAP: K) Review-rapport om parkers værdier (LAP: A) Afholde efteruddannelses kursus (Parkdiplom, 10 ECTS) Vand og Grøn Vækst- modul I: Klimatilpasning med hjælp af grønne teknologier (LAP: K) Afholde efteruddannelses kursus (Parkdiplom, 5 ECTS) Vand og Grøn Vækst- modul II: Innovation og forretningsmodeller (LAP: K) Professorat i planter og plantedesign, herunder grønne områder og skovrejsning Projekt om udvikling af stedbundne potentialer i udviklingen af Danmarks yderområder. Dataindsamling, metode- og teoriudvikling (LAP: D) Inventeringsmetoder fra forskellige skalaer i tid og rum - felt til remote sensing (SNB: M, D) Arealanvendelse - med fokus på skov - i samarbejde med AU (SNB: M, D, R) Innovativ plankultur i kommunerne: Projekt med 8 kommuner om at udvikle en proaktiv, tværfaglig og samarbejdende plankultur. Projektet afsluttes i 2014 (LAP: R) 1,1 mio.kr. 1,4 mio.kr. 1,67 mio.kr.

23 7 Afslutte og evaluere undersøgelse af mulighed for udvikling af en uddannelse/spor med fokus på fysisk planlægning (LAP: K) Afslutning / Publicering af komparativ undersøgelse af byomdannelse, Danmark/Japan. Fokus på styring (LAP: A) 2.6 Planter, drift og anlægsteknik 2.7 Vand ressourcer og håndtering 2.8 GIS-baserede metoder og jordobservationer SNB, LAP SNB, LAP SNB, LAP Pesticidfri drift, græsarealer, boldog goldbaner Pesticidfri drift, befæstede arealer Planter, farlige træer og glatførebekæmpelse Vand i byen den blå by Analyse- og planlægningsmetoder, herunder GIS-baserede metoder og jordobservation Bedre plantemateriale (SNB: M, R) Fysiologi, miljøbelastninger, specifikke sygdomme og skadedyr, herunder invasive arter, samt forvaltning af sådanne problemer, herunder håndtering af risikotræer (SNB: M, F, D) Alternativ glatføre bekæmpelse og betydning for vækstvilkår for træer og planter (SNB: M, A, F, R) Udarbejdelse af kvalitetsstandard for planteskoletræer (LAP: R) Afrapportering af forsøg med gødning af bytræer (LAP: R) Udvikling og drift af bytræarboretet (LAP: K) Rådgivning angående pesticidfri drift af golfbaner (LAP:D) Formidling af metoder til miljøvenlige anlæg og drift af grønne områder herunder bidrag til Miljøstyrelsens følgegruppe for udfasning af pesticider på offentlige arealer (LAP: M, F) Monitering af forsøgsfelter med permeable belægninger ved Svanemøllen i regi af Ph.d.-projektet Urban surfaces in a new era (LAP: D) Afslutte projektet Overseeding of fairways (LAP: R) Anvendelse af plantemateriale og bynære skove i forhold til håndtering af vand, grundvandsdannelse og nedbørshændelser (SNB: M, A) Manuskript til bog om Stormwater Management in Urban Landscapes (LAP: A) Afprøvning af dobbeltporøs filtrering til rensning af vejvand er i gang i regi af Byer i Vandbalance, der slutter 2014 (LAP: D) Katalog med de hyppigst anvendte træer (LAP: R) Eco-Cities: Nyt projekt der løber til år 2016 (LAP: D) Nyt projekt om udvikling af en grøn klimaskærm. To ph.d. studerende tilknyttet (LAP: AD) LIDAR baseret analyse af skov og træbevoksede arealer (SNB: M, A, F, D) Radar, LIDAR og satellitbaserede analyser af skovarealer (SNB: M, A, D) Arealanvendelse og ændringer over tid, særligt i relation til skov, skovrejsning og skovrydning (SNB: M) LIDAR baseret analyse af tilgroning af græsarealer. Ph.d. projekt afsluttes 2014 (LAP: A) Rapport fra første del af studie af befolkningens adgang til skov, herun- 2,09 mio.kr mio.kr. 2,13 mio.kr.

24 8 3 Økonomi, politik og planlægning der vurdering af adgangsforholdene og tilgrænsende sti- og vejsystemer leveret august Opfølgningen søges finansieret (LAP: R) Statistisk/geografisk forklaring af sammenhængen mellem cyklismens transportandel og bystruktur for danske byer og byområder. Afsluttes primo Udføres i samarbejde med DTU/Transport (LAP: D) Beregning og vurdering af effekterne af opgradering af cykelruterne langs Vestvolden (projekt: Københavns Befæstning) Udføres for bl.a. NST i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse (LAP: D) Indgår som ekspert i det Kommunale Cykelnetværk samt indgår som ekspert bag arbejdet med Cykelregnskabet i Hovedstadsregionen. Både arbejdet i den kommunale netværk og i forbindelse med Hovedstadsregionen er opstået i forbindelse med Bikeability projektet, men forventes at række ud over projektets levetid. (LAP) Analysis of Human Movement Patterns. Metodeorienteret ph.d.-projekt. (LAP + Sektion for Geografi: A, D) 3.1 Skov- og natur- og miljøøkonomi MNR Alternative indkomster i skovbruget Økonomiske konsekvenser for skov- og naturværdier af klimaforandringer Økonomi og styringsredskaber i relation til naturpleje Miljøøkonomiske analyser Samspil mellem jagt/vildt og menneske/samfund/drift Nye former for naturforvaltningsinstrumenter fra et økonomisk reguleringssynspunkt Skovejerne og markedsbaserede instrumenter i skov NEWFOREX WP3-5 (MNR: M, A, F, T) Resultater fra spørgeundersøgelse af befolkning, jægere og lodsejere i projektet Jagt, Vildt, Samfund (MNR: M, A, F, T) Økonomiske analyser af skovbrugets rammevilkår mm. Offentliggøres (MNR: M,A, R, F) Beredskab og analyser af design af incitamenter og tilskudsordninger på MIM s område (MNR: M) Værdisætning af tørre overdrevs natur i en international kontekst, TREUEVALUE (MNR: A, D) Klimatilpasning og skovejeres opfattelse af klima, betydning for økonomiske beslutninger (MNR: A, F) Opstart Plants for a changing world: Holdninger til GMO blandt producenter og forbrugere (MNR: D, K), Publicering af forbedrede metoder til værdisætning med husprismetoden (MNR: A, T) Forvaltningsplan for ulv: Socioøkonomiske aspekter offentliggøres primo 2014 (MNR: M, F) Ph.d. afsluttes: Hvad påvirker skovejeres deltagelse i støtteordninger? (MNR: M, A, F) Ph.d. afsluttes: Værdisætning af biodiversitetsbeskyttelse i en udviklingskontekst (MNR: A, F) Ph.d. afsluttes: Ecosystem service begrebet set i en ressourceøkono- 5,3 mio.kr.

25 9 3.2 Miljøpolitik og -sociologi MNR Borgerinddragelse, herunder brug af frivillig arbejdskraft gennem involvering og engagement Nye former for naturforvaltningsinstrumenter fra et adfærdssynspunkt 3.3 Natur- og miljøplanlægning 4 Udviklings- og miljøstudier MNR, LAP Kommunernes planlægning og naturforvaltning i det åbne land Offentlige politikker og udvikling i det åbne land Analyse og planlægningsmetoder Nye former for naturforvaltningsinstrumenter Grønne lokalplaner og klimatilpasning misk tankegang (MNR: A, F) Afholde Scandinavian Society of Forest Economics med særligt miljøøkonomi-spor (MNR: A, F, T) Nyt projekt om randzoner (MNR: D, T, K) Analyser af skovejere i relation til naturværdier, PUF (MNR: M, A) CIDEA, borgerdrevet engagement i miljøbeskyttelse og klima (MNR: M, A, F, T) Nyt projekt om vindmøller og konflikter (MNR: D, T, K) Ph.d. afsluttes: Mapping the Peer-to-Peer Model for Enhancing Adult Learning among Land Owners (MNR: A) Publicering af resultater fra projektet: Closing the gap - integrating forest research outcomes in nominal forest policy formation (MNR: M, A) Ph.d. afsluttes: Klimatilpasningsstrategier blandt bønder i Yunnan, Kina. (MNR: A, F) Ph.d. afsluttes Antropologisk studie af motivationer for miljøforbedrende adfærd (MNR: A, F) Ph.d. afsluttes: Viden, eksperter og klimatilpasning i den kommunale planlægning (MNR: A, F) Konflikthåndtering og større naturgenopretningsprojekter/nationalparker, US-DK projekt afsluttes (MNR: M, A, T) Afrapportering på forberedende projekter om økosystemydelser NaturplanDK (MNR: M, R) Artikler om biodiversitets- og vildtforvaltning I en rumlig kontekst publiceres (MNR: M, A, F) Igangsættelse af landskabsscenarie-studier i forbindelse med DNMARK alliancen vedr. reduktion af N belastningen fra landbrug (LAP: D) Igangsætte og afslutte projekt om evaluering af kommunale klimatilpasningsplaner (LAP: R) Videreføre projekt om evaluering af klimatilpasning i Kokkedal (LAP: D) 1,6 mio.kr. 2,6 mio.kr. 4.1 Vedplanters genressourcer 4.2 Institutioner, politik og naturressourcer SNB Redskaber til kontrol af certificering (SNB: M) 0,94 mio.kr. GU, SNB, MNR Certificering af træ Handel med tropisk træ Forest Law, Environmental Governance and Trade (FLEGT) Samarbejde med EFIs FLEGT/REDD program (GU: M, R) FLEGT i relation til miljøbeskyttelse kontra udvikling G&E (GU: M, A, T) Artikler om potentielle omkostninger ved REDD i Brasilien publiceres (NEWFOREX) (MNR: A, F) Resultater publiceres om REDD, governance, institutioner og udvikling Tz (GU: A) 2,21 mio.kr.

26 Fattigdom og skovafhængighed Naturressourcer, konflikter og udvikling (MNR: M, D,A) Ph.d. afsluttes: Sustainable forestry in Peruvian Amazon and the market (GU: A) Ph.d. afsluttes: Evaluating community forestry processes and outcomes: evidences from selected community forests of Nepal (GU: A) Projektet Science and Power in Participatory Forestry startes op med partnere i Nepal og Tanzania, inkl. ansættelse af 4 Ph.d. studerende. (GU: D, K) Ph.d. afsluttes: Climate mitigation and adaptation interventions in the context of post-conflict reconstruction: democracy, citizenship, and social safeguards in the making (GU: A) Marie Curie ansøgning til EU med EFI om uddannelse af FLEGT/REDD+ experts (GU: K) Special issue af tidsskriftet Forest Policy and Economics om timber legality (opfølgning på konference i København i december 2012 (GU: A) Opstart: Strengthening Civil Society and Private Sector Participation in Forest Law Enforcement and Governance for Sustainable Forest Management in Cameroon, Democratic Republic of Congo, Ghana and Ivory Coast (GU: D, K) Opstart: FLEGT in Myanmar; Laying Foundations & Mobilizing Civil Society: (GU: D, K) Redskaber til kontrol af certificering (SNB: M) GU, SNB Ph.d. afsluttes og publiceres: Peruvian forest dependent poor and NTFP value chains (GU: A) Resultater publiceres om krybskytteri, kontrol og fattigdom I Tz (GU: M, A, F) Resultater publiceres fra stort projekt om Participatory Forest Management: Poverty Reduction, Sustainable Forest Management and Improved Local Governance (GU: A, F) Opstart Poverty and ecosystem Impacts of payment for wildlife conservation initiatives in Africa: Tanzania s wildlife Management Areas (GU: D, K) Redskaber til produktionsforbedring (SNB: D, A, F) Afslutning af 2 ph.d.-projekter omkring produktionsforbedring af hjemmehørende træarter i flersidigt jordbrug i aride områder (SNB: D, A, F) 4.4 Grønnere byer GU, LAP Byudvikling og klimatilpasning Urban Forestry & Urban Greening Resultater fra ph.d. publiceres: Urban land use, people and climate change models in Ethiopia (GU: A) Water resilient cities, samarbejde med Dar es Salaam og Addis Ababa om klimatilpasning med fokus på vand og fysisk planlægning. (LAP: A, D) Undervisningskursus Urban Water Management, der udbydes i regi af 1,74 mio.kr. 0,8 mio.kr.

27 Klimaforandringer og miljø 5 Biomasse og bioenergi Sino-Danish Centre for Research and Education, under kandidatretningen Water and Environment (LAP: K GU, SNB Klimatilpasning og mitigation i verdens skove, I-REDD (GU: A, R) Ph.d. afsluttes: REDD+, Inclusion of degradation in baselines (GU: A, F) Ph.d. afsluttes: Social Dimensions of Deforestation and REDD+ in Cambodia (GU: A, F) Ph.d. afsluttes: A growth model of the miombo woodlands and implications for carbon pools (GU: A) Opstart af projekt REDD+, the forest grab of all times? (GU: D, K) Harapan-projekt analyser The socio-economics of forest restoration (GU: A, D) Redskaber til tilpasning og afbødning under tropiske forhold (SNB: D, A, F) Implementering af REDD+ og skovbevaring i troperne (SNB: M, D) Kulstof, kvælstof og vand i skove og andre na-turnære økosystemer - herunder udveksling af klimagasser (SNB: M, D) Tilpasning til klimaændringer (SNB: M, D) Kulstofbalancer i skov (SNB: M, A, D) 2,34 mio.kr. 5.1 Biomasse struktur og funktion 5.2 Biomasseproduktion og ressourcer SNB Plantecellernes molekylære struktur og organisering, herunder kobling til vækstvilkår (SNB: M, A) Grundlæggende og anvendelsesmæssig forståelse af sammenhængen mellem struktur og funktion ved konvertering af biomasse (SNB: M, A) Wood furufrylation træ i vand (SNB: M, A) Afslutning af ph.d. om arkæologisk træ (SNB: M, A) MNR, SNB Kulstofbinding og biomasseudnyttelse Bæredygtig produktion, miljøeffekter BIOVALUE: Økonomiske scenarieanalyser af en fremtidig bioraffinaderisektor (MNR: D, K) BIOSOC: Etiske aspekter ved biomasseproduktionen (MNR: A, F) Publicering fra nordisk projekt om økonomiske og politiske aspekter ved skovene i en bio-economy (MNR: M, A, F, T) Produktionsopgørelser og -forbedring (SNB: M, D) Biomasse produktion og interaktion med vækst-vilkår (SNB: M, A) Tilpasning til klimaændringer (SNB: M, A) Kulstofbalancer i skov (SNB: M, A, D, R) Kulstofbalancer og LCA-analyser - med udgangspunkt i øget biomasse produktion fra skov (ENERWOODS projekt - WP2) (SNB: M, A) Biomasseproduktion (Bioressource, Bio4Bio, B21st) (SNB: M, A, F) 3,02 mio.kr. 3,345 mio.kr.

28 Bioenergi SNB Kulstofbalancer og LCA-analyser, vugge til vugge Anvendelse og udnyttelse at biomasse som fibre/materiale - ressourcer, potentialer og LCA (SNB: A) Trade-off mellem bioenergiproduktion og andre økosystemtjenester (biodiversitet og vand) (SNB: M, A, F) Deltagelse i IEA grupper (SNB: M, F) Brænde, analyser af egenskaber og mængder (SNB: M, D) 5.4 Bioraffinering SNB Deltagelse i DK-SPIR projekt om bioraffinering, med fokus på træ (SNB: M, A) Anvendelse af træbaserede nanomaterialer i emballage og træbehandling (HTF projekter samt samarbejde med Brasilien) (SNB: M, A) 5.5 Træteknologi SNB Kulstoflagring i HWP og bedre udnyttelse af produkter fra skoven 5.6 Bæredygtighed og miljø SNB Bæredygtig udnyttelse af biomasse fra skov til energi Kulstofbinding og biomasseudnyttelse Askegenanvendelse 6 Friluftsliv og sundhed 6.1 Natur og sundhed MNR, SNB, LAP 6.2 Naturturisme LAP 0,6 mio DKK LAP Skovenes og de grønne områders betydning for menneskers sundhed og livskvalitet Brug og anvendelse af grønne områder, herunder befolkningens præferencer Mulighed for øget bevægelse i byer den sunde by Terapeutiske effekter, herunder terapihaver Regionale naturbaserede turismestrategier Opbygning af dataindsamling og rapportering i forhold til Harwested Wood Products (HWP) fra (SNB: M, D, R) Træteknologi - kvalitet, styrke, overflade, kulstof og relation til konstruktion (i samarbejde med DTU) (SNB: M, A) Retablering af Træcentret som grundlag for forskning relateret til byggeri med træ (SNB: M, F) Biomasse produktion og interaktion med vækst-vilkår (SNB: M, A, F, T) Recirkulering af aske etablering af større forsøgsarealer som del af ASHBACK projekt (SNB: M, D, F) Kulstofbalancer i skov (SNB:M, A, D) International handel med træ (SNB: M, R, F) Offentliggøre resultater om værdien af nærhed til forskellige grønne områder og grøn periferi i byerne (MNR: M, A, F, T) Skovovervågning - struktur og arealanvendelse, samt lokalisering ift. befolkning (SNB: M, D, R) Betydning af planter og forvaltning ift. sundhed, herunder forvaltningens betydning for levesteder for vektorer for nye sygdomme (myg, flåt, invasive arter etc.) (SNB: M,D) Ph.d.-projekt: Unge danskeres, indvandreres/efterkommeres motiver for frilufts- og foreningsliv. Afsluttes (LAP: A) Etablering af og indvielse af Helseskoven i arboretet i Hørsholm (LAP: FK) Gennemførelse af sammenlignende behandlingsforsøg med haveterapi og konventionel behandling af stress-patienter (LAP: D) 2-årig masteruddannelse i haveterapi udvikles og godkendes (LAP: K) Medvirke til etablering af havekulturcenter på Søholt Gods.(LAP: K) Udvikling af kursus vedr. vild mad (LAP: K) Opbygning og netværk af Danish Garden Tourism Society (LAP: K) 2,18 mio.kr. 1,14 mio.kr. 1,76 mio.kr. 1,34 mio.kr. 2,64 mio.kr. 0,6 mio.kr.

29 Friluftsliv MNR, LAP, SKS Befolkningens ønsker til brug af skov og natur Miljø- og naturvenlig brug af friluftslivets faciliteter Opstart af undersøgelse af motiver og barrierer for miljømærkning blandt forskellige aktører (LAP: D) Udarbejdelse af ansøgning vedr. undersøgelse af kyst-friluftsliv/turisme (LAP: D) Udarbejdelse af ansøgning vedr. undersøgelse af haveturisme (LAP: D) Værdien af rekreation og friluftsliv, af øget adgang/anemoneregel NEWFOREX WP 2 (MNR: M, A) Analyser af skovejeres vilje til at øge adgang NEWFOREX WP3-4 (MNR: M, A) Befolkningens syn på jagt og vildtforvaltning i forhold til friluftslivet og brugerkonflikter mm (MNR: M, A, F) Friluftsliv og nationaløkonomien afrapportering (MNR: M, A, F, T) Skovovervågning - struktur og arealanvendelse, faciliteter og slid (SNB: M, D, R) Bidrag til og opfølgning på national friluftspolitik. (LAP/SKS: M, R) Videntjenesten: Planlægning og Friluftsliv. (LAP/SKS: F) Nyt kandidatkursus i friluftsliv udvikles og udbydes (LAP/SKS: K) Projekt om multifunktionelle golfbaner potentiale for økosystemtjenester (kulturelle og naturlige goder). Afsluttes (LAP: D, R) Afslutning af projektet Jagt, vildtforvaltning og samfund. (LAP: A, R) Friluftslaboratorium (SKS: MAK) 6.4 Udeskole TEACHOUT-projektet igangsættes (LAP/SKS) SUM 4,86 mio.kr. 81,24 mio.kr.

30 CB møde nr. 41, bilag 3c DGC/ UDKAST Arbejdsprogram 2014 for Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) Bilag 3.3 til Kontrakt om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Skov & Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Miljøministeriet Sektion for Skov, Natur og Biomasse Sektionens forskningsgrupper arbejder primært inden for Skov & Landskabs indsatsområder for Skov og økologi (1), Udviklings og miljøstudier (4) og Biomasse og bioenergi (5) med bidrag til og samspil med flere af de andre indsatsområder. Nedenstående er foreløbige tekstbidrag vedr. de vigtige indsatsområder i 2014 med direkte relation til Skov & Landskab, idet uddybende beskrivelser af de enkelte forskningsgrupper kommer på den nye hjemmeside for Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning i januar Konkrete milepæle for forskningsindsatsen i 2014 er under udarbejdelse i forskningsgrupperne og forventes klar primo november Sektionen Skovene udgør de største terrestriske plantesamfund på kloden, hvorfor viden og forståelse om bæredygtig udnyttelse af skovenes, træernes biologi og økosystemer sammen med den øvrige plante og miljøforskning er helt central i relation til klimaforskning, grønne teknologier og vores forståelse af planters biologi og evolution generelt. Vores tilgang er naturvidenskabelig og eksperimentel med hele kæden fra økosystem via forvaltning til produkter. Skove spiller en central rolle, men også andre terrestriske økosystemer indgår, f.eks. heder og landbrug, og indenfor bæredygtig forvaltning af genetiske ressourcer hos træer og buske i Danmark og i udviklingslande i troperne. Biomasse fra skove, men også fra affald og kortlevede afgrøder er genstand for omfattende forskning især med henblik på forståelse af biomassens opbygning og anvendelse herunder til energi, f.eks. flydende brændsler og kemikalier. Forskningsgrupper Sektionen består af følgende 7 grupper, der personmæssigt overlapper og supplerer hinanden: Biogeokemi Forskergruppeleder: Per Gundersen Biomassevidenskab og teknologi Forskergruppeleder: Claus Felby Skov, genetik og diversitet Forskergruppeleder: Erik Dahl Kjær Skovressourceopgørelser og bioenergi Forskergruppeleder: Karsten Raulund Rasmussen 1

31 Tropiske træer og landskaber Forskergruppeleder: Lars Graudal Træer og skov Forskergruppeleder: Hanne Rasmussen & Jørgen Bo Larsen Økologi og naturforvaltning Forskergruppeleder: Inger Kappel Schmidt Undervisning Sektionen underviser i kurser på B.Sc., M.Sc. og Ph.d. niveau indenfor hele sektionens forskningsområde. Sektionen har vejledning af speciale og Ph. d. studerende indenfor tilsvarende faglige områder og råder over mange datasæt og projekter til sådanne. Sektionens undervisning bidrager til bl.a. bacheloruddannelserne Naturressourcer og Skov og landskabsingeniør og til flere kandidatuddannelser særligt Forest and Nature Management, Nature Management Landscape, Biodiversity and Planning og Agriculture (herunder Plant Science linjen) samt den nye uddannelse i klimaforandringer. Derudover bidrager vi til andre uddannelser herunder Biologi Bioteknologi. Rådgivning og myndighedsbetjening Vi udfører myndighedsbetjening for Miljøministeriet inden for hele sektionens forskningsområde. Rådgivningen omfatter ud over myndigheder også private organisationer, konsulenter mm. samt andre ministerier som fx Klima, energi og bygningsministeriet samt, Fødevareministeriet samt Udenrigsministeriet. Sektionen udfører for Miljøministeriet Den nationale skovstatistik (NFI, National Forest Inventory) baseret på omfattende stikprøveundersøgelser i danske skove og intensive studier af skovøkosystemets udvikling i relation til effekter af klima og luftforurening. Forskning og overvågning i denne forbindelse danner grundlag for rådgivning af danske myndigheder, f.eks. i forbindelse med indrapportering til Kyotoprocessen, samt rapportering til en række internationale fora og database om skov. Sektionen udarbejder endvidere artikler, videnblade og arrangerer samt deltager i worskhops, seminarer og kurser. Vigtige indsatsområder i 2014 (UDKAST) Klima, vækst og tilpasning: Gennem en række nye projekter styrkes fokus på klimatilpasning af arter, forædling og variation i genpuljer. Et større projekt om fremtidens træer sætter øget fokus herpå, med start ultimo 2013 (FUTREE). Projektet vil såvel trække på Arboretets samling som andre forsøg. En række andre projekter arbejder med biomasse produktion i skovene, herunder dyrkningssystemer og træartsvalg (bl.a. ENERWOODS). Udnyttelse af biomasse fra skovene, til såvel gavntræ som masse og energi vil få øget fokus i Herunder er projekterne knyttet til mulighederne for nye udnyttelser af træbiomasse i bioraffinerings processer (Bio4Bio, B21st m.fl.) der sker i samarbejde med danske virksomheder, men også er ved en udbygning af samarbejdet med Brasilianske partnere. I forbindelse med de nye rapporteringskrav som følge af FN klimaaftalerne fra Doha, inkl. Harwested Wood Products (HWP), kommer der behov for ny viden om træstrømme i Danmark. Samspil mellem sygdomme, skadevoldere og træers gener er i fokus i flere projekter. I løbet af 2013 er der startet flere projekter om asketoptørre, herunder samarbejde med UK (NORNEX) og bevillinger fra FTP. Endelig er projekter om Phythopthora og Neonectria, begge svampesygdomme der potentielt kan få stor betydning for de danske skove og mulighederne for vækst og sundhed. Disse temaer har stort element af tværfagligt samarbejde mellem patalogi, genetik og dyrkning. Klimaændringer og øget global handel øger risikoen for nye sygdomme og invasive arter. En række store projekter afsluttes med udgangen af 2013 og vil danne grundlag for en styrket indsats i Der søges etableret samarbejde med det Sundhedsvidenskabelige fakultet om naturforvaltningens betydning for 2

32 spredning af nye sygdomme, bl.a. gennem påvirkning af levesteder for vektorer for disse (fx myg i forhold til vådområder, flåter i forhold til vildtforvaltning og spredning af bynke ambrosie). Der brug for øget viden om træers fysiologi, veddets egenskaber og klimaets påvirkning af træerne. Dette søges opbygget igennem opbygning af kompetencer inden for analyser af årringe, grundlæggende kemi og opbygning af celler, koblet med klima, vækstvilkår, og gener. Et væsentligt datagrundlag hentes fra de langsigtede feltforsøg og fra Arboretet. Det vil give nyt videngrundlag for træartsvalg, forædling og dyrkningspraksis til gavn for skovene, for sikring af produktion og stabilitet, også under ændret klima. Forskning i økosystemers funktion og processer er igennem 2013 blevet styrket på flere områder, bl.a. gennem to store projekter der står foran afslutning (CLIMAITE, INCREASE) samt bevilling til indsatsen på Bornholm omkring Øle å. Disse projekter samt en række andre projekter har fokus på koblingen mellem miljøgoder og produktion, på restaurering og på samspil mellem klima og økosystemer. Nye projekter om recirkulering af aske (ASHBACK) vil sætte fokus på nærringsstofbalancer og skovjorden i forbindelse med biomasseudnyttelsen. Træer i byer er et andet centralt indsatsområde. Dette fokuserer både på vækstvilkår, herunder påvirkning fra glatførebekæmpelse og pleje og identifikation af risikotræer. Forskningen i hvorledes der sikres levesteder for biodiversitet i byer er relateret til dette område, og styrket undervisning og projekter i tilknytning hertil har igennem de sidste par år øget dette område. Forskningen styrkes inden for biodiversitet, processer og strukturer, herunder opbygning af evidens baseret forvaltning fra hot spot til landskab. Dette søges styrket både med grundlag i eksisterende feltforsøg og skovovervågning og gennem samarbejde med andre danske og internationale forskningsmiljøer. Væsentlige projekter, herunder flere phd er afsluttes i slutningen af 2013 eller starten af 2014, hvilket vil bidrage yderligere til styrkelsen af indsatsen. Koblingen mellem forvaltning, vildt og græsning, og økosystemernes respons er væsentlige områder i sammenhæng med biodiversitet. Der forventes søgt midler og startet nye projekter i 2014 inden for området. Ressource opgørelser og effektive opgørelsesmetoder der udnytter nye teknologier, herunder mulighederne for remote sensing, er fortsat et indsatsområde. Fusionen med sektionen for Geografi, har ført til at nærmere forskningssamarbejde inden for dette felt, med flere phd er bland de nye initiativer. Overvågning gennemgår en løbende optimering i forhold til at kunne følge tilstand og udvikling i alle skovenes strukturer, funktioner og tilknyttede økosystem ydelser, bl.a. biodiversitet, kulstof, vand og rekreation. Milepæle for 2014 Nedenstående milepæle relaterer sig dels til forskningsområderne men også til den overordnede struktur af indsatsområder inden for Skov & Landskabs forskningen. Milepælene er grupperet efter om de er Initiativ (I), Output (O) eller Proces/Drift (P). Det endelige arbejdsprogram udarbejdes frem til 15. november Type Indsatso mråde Tekst Forskning og udvikling Ansvarlig i afd. I, O og P Milepæle under udarbejdelse i forskningsgrupperne 3

33 Type Indsatso mråde Tekst Aktiviteter uddybes i kommende version Ansvarlig i afd. I Ansøgninger om midler løbende VIP'er O Videnskabelige artikler alle mere end 50 alle Rådgivning og formidling O 1 Videntjenesten Skov & Natur drift, redaktion og videnblade KJS/IMT O 1.6 Videntjenesten Pyntegrønt drift, redaktion og videnblade IMT O 1.3 Kåringsudvalget drift og styrkelse af arbejdet BJ/JKH O 1, 5 Formidling O 1.5, 1.9, 5 Kyoto og UNFCCC rapportering i relation til artikel 3.4 og 3.3 VKJ, TNL, LV, ISM, O 1.9, 5, Skove og plantager 2013 TNL, BJ m.fl. 6.1, 2,7 O 1.9 Populær formidling af skovovervågning BJ, TNL, VKJ, LV, MOI, ISM O 1.4 Skovsundhed sygdomme og svampe risiko træer løbende IMT, SSK opfølgning, kurser og beredskab O 1.4 Asketoptørre IMT O 1.4 Rådgivning og formidling om Phytophthora IMT O 1.4 Rådgivning og formidling om Neonectria IMT/HPR O 1.4 Skadedyr og invasive arter løbende opfølgning og beredskab HPR O 5.6, 1.1 Rådgivning og formidling om bioaske SSK/MOI O 1.1, 2.6 Rådgivning og formidling om vejsalg/alternativ glatførebekæmpelse ift. Vejtræer/planter MOI/SSK Uddannelse og efteruddannelse I/O Vejledning af specialer på BSc og MSc niveau tiltrækning af VIP'er studerende gennem projektforslag/rekruttering O Afholdelse af kurser VIP'er O Bidrage til udvikling af uddannelser på SCIENCE med udgangspunkt i VIP'er sektionens faglige styrkeområder P Studielederfunktion vedr. Nature Management Landscape, KRR Biodiversity and Planning O Tiltrække studerende Alle I Rekruttering af Phd studerende herunder start af min. 8 nye i 2014 VIP'er Organisation P Fremme samarbejde og synergi inden for IGN alle P Styrke den faglige synergi for at fremme produktionen af forskningspublicering VKJ samt forskningsgrup peledere I Fremme internationalt samarbejde gennem at have gæsteforskere og ph.d. studerende tilknyttet min. 2 VKJ 4

34 Type Indsatso Tekst Ansvarlig i afd. mråde P 1, 5 Styrkelse af laboratorierne herunder forbedret organisering, fleksibilitet og styrkelse af udviklingsmuligheder for laboranter VIP'er og laboranter P 1, 5 Drift af langsigtede forsøg (måling, vedligeholdelse, BJ/TRNI datahåndtering). P 1, 4 Indlejring af vævskulturlaboratorium fra SNM VKJ/JIF P SU/TR/IAMU arbejde P UBVA/UVVU BJ/HNR Skovovervågning 1.9, 1.2, Drift: planmæssig gennemførelse af målesæsonen , 6.1 P 1.9, 1.6, Dataindsamling NFI feltarbejde BJ 6.1 P 1.9 Dataindsamling NFI datafangst og kontrol TRNI, TNL P 1.9, 1.2 Dataindsamling habitatovervågning VKJ, BJ, TRNI, KRR P 1.9 Implementering af QA/QC procedurer i relation til NFI data TRNI, TNL P 1.9 Dataindsamling skovsundhed ekstensiv overvågning årligt IMT, BJ P 1.9, 1.6 Dataindsamling skovsundhed intensiv overvågning månedligt MOI, LV, nn P 1.9 Dataindsamling skovsundhed datakontrol og rapportering IMT P 1.9 Sikring af data til international rapportering herunder koordinering LV, IMT, MOI, på Europæisk niveau og med ICP. TNL P 1.9 Arealanvendelse kortlægning VKJ/TNL/OHC m.fl. Drift koordination og internationalt P 1.9 Funktion som sekretariat for Fagdatacenter Skov VKJ, TNL P 1.9 Håndtering af nationale henvendelser vedr. skovstatistik TNL, VKJ P 1.9 Håndtering af internationale henvendelser vedr. skovstatistik (UN TNL, VKJ FAO), (MCPFE), EFDAC P 1.9 Deltagelse i ENFIN: European National Forest Inventory TNL, VKJ P 1.9, 1.2 Deltagelse i styregruppe for FDC biodiversitet og terrestrisk natur VKJ P 1.9, 1.2 Deltagelse i styregruppen for biodiversitet i EEA VKJ, IKS Indsatsområder inden for Skov & Landskabs forskningen Nr. S&L Indsatsområde 1 Skov og økologi 1.1 Jord, næringsstoffer og vand 1.2 Biodiversitet og habitater 1.3 Vedplanters genressourcer 1.4 Invasive arter, sygdomme og skadedyr 1.5 Klimaændringer 1.6 Juletræer og pyntegrønt 1.7 Naturpleje og genopretning 5

35 1.8 Skovdyrkning 1.9 Skovstatistik og overvågning 2 Landskab og byer 2.1 Planlægning i det åbne land 2.2 Bydesign og regional udvikling 2.3 Landskabsarkitektur og urbanisme 2.4 Park og naturforvaltning 2.5 Fysisk planlægning og forvaltning 2.6 Planter, drift og anlægsteknik 2.7 Vand ressourcer og håndtering 3 Økonomi, politik og planlægning 3.1 Skov og natur og miljøøkonomi 3.2 Miljøpolitik og sociologi 3.3 Natur og miljøplanlægning 4 Udviklings og miljøstudier 4.1 Vedplanters genressourcer 4.2 Institutioner, politik og naturressourcer 4.3 Fattigdom og skovafhængighed 4.4 Grønnere byer 4.5 Klimaforandringer og miljø 5 Biomasse og bioenergi 5.1 Biomasse struktur og funktion 5.2 Biomasseproduktion og ressourcer 5.3 Bioenergi 5.4 Bioraffinering 5.5 Træteknologi 5.6 Bæredygtighed og miljø 6 Friluftsliv og sundhed 6.1 Natur og sundhed 6.2 Naturturisme 6.3 Friluftsliv 6.4 Udeskole 6

36 Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Landskabsarkitektur og Planlægning I Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning arbejder vi med byerne, grønne områder og det åbne land. Vores forskning, undervisning, rådgivning og formidling skal danne grundlag for at planlægge, designe og forvalte velfungerende byer og landskaber. Menneskets brug af disse områder spiller en vigtig rolle i arbejdet. Desuden er geografiske informationssystemer (GIS) et væsentligt tværgående arbejdsområde. Sektionen skaber ny, uafhængig og pålidelig viden gennem grundforskning og anvendt forskning. Resultaterne bidrager til at skabe byer og landskaber, der er bæredygtige i forhold til miljø og natur, attraktive og sunde for mennesker og giver grundlag for kulturel udvikling og økonomisk aktivitet. Vi forsker bl.a. i design, forvaltning og udvikling af gode byer og landskaber, økonomisk effektiv park og naturforvaltning, menneskers brug og forståelse af det fysiske miljø, og udvikling af planlægningsmetoder og processer. Særlige temaer er f.eks. nye planredskaber i det åbne land, klimatilpasning med særligt fokus på vand, naturens betydning for friluftsliv og sundhed, forvaltning af byernes grønne områder, styring af by og regionaludvikling, landdistrikternes udvikling og omdannelse af urbane landskaber. Vi er et attraktivt, tværfagligt forskningsmiljø for både danske og internationale ph.d. studerende og gæsteforskere. Vigtige mål Sektionen er dannet i 2013 ved sammenlægning af 2 forskningsafdelinger. Der er derfor fortsat i 2014 behov for at skabe sammenhæng og engagement i den nye sektion og udnytte de nye muligheder indenfor forskning og undervisning. Sektionen har et stort rekrutteringsbehov, dels pga. et efterslæb på ansættelser, dels pga. et kommende generationsskifte på nogle områder. Det bliver en vigtig indsats også i 2014 at sikre rekruttering. Sektionen har en række større internationale projekter, som er startet i 2013, men som skal sættes på sporet for alvor i Det bliver en stor opgave at udnytte disse forskningsmæssigt til at styrke og internationaliser forskningen. Det er en udfordring til stadighed at udvikle uddannelserne og sikre såvel internationale som danske studerende et godt studiemiljø og kvalitet i top. Både landskabsarkitektur og planlægning vil være i fokus for udvikling i Efteruddannelse på diplom og masterniveau udvikles løbende. Et muligt tiltag i 2014 er udviklingen af et masterforløb i haveterapi. Videntjenesterne, seminarer og konferencer sammen med praksis vil fortsat have bevågenhed. Konferencer og seminarer organiseres i samarbejde med praksis, og herigennem sikres relevans. Vi opfatter det som en væsentlig vej for formidling. 7

37 Rumlig Forandring og Planlægning Beskrivelse af gruppen Gruppen arbejder i bredeste forstand med forvaltning og planlægning af byer og det åbne land. Gruppens forskning og undervisning danner grundlag for en bæredygtig udvikling af byer og kulturlandskaber i national som international sammenhæng. Gruppens indsats spænder over forskning i byområder over bynære landskaber til landdistrikter, men det er gruppens mål at sammentænke disse forskellige geografiske områder. Menneskets brug af byer og landskabet spiller en dominerende rolle i forskningen. Forskningen omfatter først og fremmest forvaltningsprocesser som planlægning, governance, borgerinddragelse, innovation og entreprenørskab i både den private og offentlige sektor. Analytisk beskæftiger gruppen sig med by og landskabsanalyser som landskabskarakterkortlægning, kortlægning af ecosystem services og landskabsfunktioner. En stor del af gruppens metodiske tilgang omfatter aktionsforskning i fx konkrete landskaber, byer eller institutioner. Gruppen bidrager med ny og uafhængig viden gennem grundforskning og anvendt forskning. Særlige temaer i gruppens indsats omfatter f.eks. udvikling af nye planredskaber i det åbne land, klimatilpasning, landskabet og som politisk/administrativ proces, styring af by og regionaludvikling, landdistrikternes udvikling og omdannelse af urbane landskaber, samt landbrugets multifunktionelle rolle i samfundet. Gruppens arbejde omfatter projekter i Danmark, EU samt i Den 3. Verden. Vigtige mål for arbejdet i 2014 Forskning og udvikling Som nydannet forskningsgruppe er det centralt at styrke den faglige udveksling og synergi i gruppen. Det er ligeledes vigtigt at styrke samarbejdet med beslægtede faggrupper på IGN. Gruppen vil i 2014 igangsætte et antal store projekter, som gruppen er involveret i som centrale aktører. Det drejer sig om EU FP7 projekterne GREEN SURGE Green infrastructures, RETHINK Rethinking the links between farm modernization, rural development and resilience, HERCULES Sustainable futures for Europe s heritage in cultural landscapes og AGFORWARD Agroforestry that will advance rural development, samt projekterne Water Resilient Cities in Africa, forskningsprogrammet Fremtidens landskaber med 13 planprojekter, DNMARK alliancen vedr. reduktion af N, Wind2050 Local acceptance and public regulation, Evaluering af kommunale klimatilpasningsplaner og endelig Byrandsundersøgelse i Storkøbenhavn. Gruppen vil derudover fortsætte arbejdet inden for en række andre projekter; herunder EU FP7 projektet PLEEC Planning for energy efficient cities, samt projekterne Fra småprojekter til Strategisk Udvikling, Compact cities a comparison between Norway, Denmark, Finland and UK; samt Stedsbundne potentialer. Endelig vil gruppen afslutte projekterne ØSE Øsamfund skaber social entreprenørskab, Strategisk bydesign CLUVA, Bikeability, DIAPLAN samt Collaborative innovation in the public sector Undervisning 8

38 Gruppen vil i 2014 gennemføre en analyse af fremtidens undervisning og uddannelse på området fysisk planlægning, omfattende både byplanlægning og åben land planlægning. Rådgivning og formidling Gruppen vil afholde en konference i regi af Nordic Rural Researchers, samt afholde den årlige Åben Land Konference. I regi af Center for Strategisk Byforskning afholdes praktikerkonference med fokus på livet i små og mellemstore byer. Milepæle for arbejdet i 2014 Tekst Forskning Tilvejebringe midler til fortsættelse af forskning i småbyer Øget indsats på området Urban og Social Farming, som kan føre til en større ansøgning på området Afholdelse af landskabsscenarie workshop i forbindelse med DNMARK alliancen. Igangsættelse af landskabsscenarie studier i forbindelse med belastningen fra landbrug Opstart af EU projekt Rethink; udførelse case studie i landscape strategi making Afholdelse af temaworkshops og seminar, udarbejdelse af undersøgelser, netværk i det nystartede projektet Fremtidens Landskaber Afholdelse af PLEEC workshop Udarbejdelse af seks case studierapporter I PLEEC projektet Udarbejdelse af projektforslag til Urban Europe om governance compleksitet og resiliens. Tilvejebringelse af midler til forskning i styring og forvaltning af socio ecological systems gennem to forskellige JPI Europe ansøgninger Udarbejdelse af projektforslag til Urban Europe om klimatilpasning i socialvidenskabeligt perspektiv Deltagelse i Netværk for forskning i klimatilpasning Deltagelse i ansøgt projekt Wind2050 omkring lokal accept og offentlig regulering af vindkraftudbygning Gennemførelse af kick off møde i forbindelse med projektet Sustainable futures for Europe s heritage in cultural landscapes Gennemførelse af kick off møde i forbindelse med projektet Agroforestry that will advance rural development" Udarbejdelsen af en forskningsansøgning vedr. social farming i samarbejde med Grantoftegaard Iværksættelse af projekt om kommunale bymønstre. Ansøgning til Realdania Deltagelse i Cost projekt omkring energiafgrøders påvirkning af landskabet PhD Afslutning af Ph.D. projekt i forbindelse med Bikeability Ansvar LIHE OHC PSA, HV, HEDR LOKR, JPR JPR, LOKR, HV, ASOL, OHC, VNE, KAHM CHFE, ASOL, TAC, NBG CHFE, ASOL, TAC, NBG KAR/DHL KAH DHL/KAR GEJ/VNE VNE TP TP OHC NBG/CF OHC BESN 9

39 Undervisning To åbne seminarer i forbindelse med Master i Landdistriktsudvikling og Landskabsforvaltning afholdes Rådgivning, formidling og publicering Publicere bog om dialogbaserede planprojekter i det åbne land To seminarer i forbindelse med projektet Fra Småprojekter Deltagelse i AESOP konference med præsentation af PLEEC resultater Afholdelse af Åben Land Konferencen 2014 Afslutningskonference for Bikeability projektet Afholdes af CSB praktikerkonference Afholdelse af projektkonference i Dar es Salam om Water resileint cities Nordic Rural Research Conference afholdes ØSE seminar og konference afholdes Afholdelse af workshops og borgermøder i Hurup og Ørbæk Færdiggørelse af mindst 20 videnskabelige manuskripter til peer review Endelig publicering af mindst 20 peer reviewed papers Produktion af mindst 30 Videnblade Deltagelse med indlæg i mindst 20 internationale konferencer HWT JPR, LOKR, HV, KAHM HWT CHFE, ASOL, TAC NBG OHC, KAHM TAC, ASOP GEJ, KAHM LIHE HWT, ATIE HWT KAR Alle Alle Alle Alle Landskabsteknologi Beskrivelse af gruppen Gruppen arbejder med vand, terræn, planter og deres relation til landskabsarkitekturen. Formålet er at skabe det bedste metodiske grundlag for udvikling, drift og forvaltning af grønne og bæredygtige bymiljøer. Teknologiudviklingen spænder fra programmering, planlægning og projektering, over drift og forvaltning af parker og urbane landskaber, til innovation og test af specifikke teknikker og metoder. Forskergruppen er tværdisciplinær i sin sammensætning og vores forskning bygger på viden om vand, jord, planter, konstruktionsmaterialer og på viden om metoder til organisering og styring af anlægs og driftsopgaven. Vi arbejder med spørgsmål som: Kan de urbane vand infrastrukturer gentænkes på en sådan måde, at byerne bliver robuste overfor såvel ekstremregn som tørke og samtidig styrkes med hensyn til byliv, biodiversitet og rekreative muligheder? Hvordan udvikles landskabsarkitektonisk interessante samt bæredygtige beplantningskoncepter, der fungerer på både planlægning, projektering og driftsniveau? Hvordan organiseres drift og forvaltning af grønne områder, og hvilke ændringer og innovationer sker der i branchen? Hvordan er samspillet mellem styringsmetoder, den organisatoriske virkelighed og de grønne områder? 10

40 Gruppen samarbejder om forsknings og udviklingsprojekter med bl.a. Department of Plants and Environment, Teknologisk Institut, GEUS, Aalborg Universitet, CBS, DTU, DHI, kommuner, landskabsarkitekter, anlægsgartnere og industrien, herunder i PartnerLandskab som er et fagligt netværk for erfaringsudveksling og igangsætning af udviklingsprojekter for interessenter i den grønne sektor. Gruppen spiller en central rolle på bachelor og kandidatuddannelserne i landskabsarkitektur, Have og Parkingeniøruddannelsen samt Teknisk Diplomuddannelse i Parkdrift og står for kurset Urban Water Management under SDC master uddannelsen Water and Environment ( ) i Beijing. Gruppen står for afvikling af flere af afdelingens sektorrettede arrangementer. Vigtige mål for arbejdet i 2014 Forskning Det er gruppens mål at styrke forskning inden for planter og planteanvendelse. Forskningen i vand og klimatilpasning skal konsolideres internationalt. Der skal udarbejdes en strategi for forskning inden for kirkegårdsområdet. Der skal udarbejdes en strategi for fastholdelse af samarbejdet med praksis. Undervisning Det er gruppens mål gennem nyansættelse at styrke undervisningen indenfor planter og planteanvendelse, og i samme forbindelse at etablere undervisningsaktiviteter tilknyttet campusområdet på Frederiksberg. Rådgivning og formidling Målet er at fastholde det nuværende aktivitetsniveau for rådgivning og konsulentydelser, under iagttagelse af at enkeltstående konsulentopdrag skal søges puljet i PartnerLandskab. Formidling af forskningsresultater gennem videnskabelige artikler i internationalt peer reviewede tidsskrifter og deltagelse i internationale videnskabelige netværk er fortsat højt prioriteret. Milepæle for arbejdet i 2014 Tekst Forskning Slutrapportering for strategisk partnerskab Vand i Byer, herunder IP01 permeable befæstelser, IP02 filterjord, IP05 LAR og biodiversitet, IP07 Grønne tage, IP10 regnafstrømningens kvalitet, IP14 Økonomi i LAR Slutrapportering for innovationskonsortiet Byer i Vandbalance, herunder rensevirkning af vejbede med filterjord i Brøndby og Brønshøj, rensevirkning af dobbeltporøs filtrering i Vanløse og Mårslet, samt hydraulisk ledningsevne af geo smarte infiltrationsrender i Mårslet og Høje Taastrup Fastholde forskning i filterjord gennem vurdering af stardardjordblandingers egnethed, evt. udført som speciale projekt Afslutning af projektet Overseeding of fairways Fastholde forskning på kirkegårdsområdet gennem hjemtagning af nyt projekt og opslag af adjunktur Styrkelse af forskning på planteanvendelsesområdet gennem opslag af seniorstilling Fastholde forskning i pesticidfri ukrudtsbekæmpelse gennem ansøgning til Miljøstyrelsens program for bekæmpelsesmiddelforskning Gennemføre første del af Ecocity projektet: Litteraturgennemgang af ecocity konceptet vedr. vand, grøn infrastruktur og byens form; afholde workshop Ansvar JLS, STI, RJM, LFM, JSA, MBJ BBO, STI, JSA, MBJ STI AMDJ CPK, MBJ MBJ/GEJ AMDJ LL/MBJ 11

41 med kinesisk følgegruppe, påbegynde dataindsamling i caseområder Hjemmeside om projekter vedrørende water resilient cities Gennemføre opstartsfasen af projektet Water Resilient Green Cities in Afrika : opstartsworkshop, præcisering af forskningsspørgsmål og metode, udvælgelse af caseområder, opstart af vejledning af i alt 6 ph.d. studerende fra Addis Abeba og Dar es Salaam Gennemføre første fase af projekt Grøn Gentagelse Udvikling af grøn klimaskærm til Folehaven: Workshops og litteraturstudier til kravspecifikation og udvikling af designrammer. PhD Monitering af forsøgsfelter med permeable belægninger ved Svanemøllen i regi af Ph.d. projektet Urban surfaces in a new era State of the art litteraturundersøgelse af grønne tages økosystem funktioner i regi af Ph.d. projekt om grønne tage. Afholdelse af midtvejsseminar. Monitering og modellering af infiltrationsdata ved hjælp af hydrogeosphere for hydraulisk optimering af LAR løsninger ud fra jordens geologiske variation. Afslutning af ph.d. Spørgeskemaundersøgelse under projekt Maximizing Ecosystem Services in Single Family Housing Areas. Afslutning af ph.d. Opstille og evaluere scenarier Scenarios for Storm Water as a Ressource in the Urban Landscape. Afslutning af ph.d Anlægge feltforsøg i projekt Urban biodiversity enhancement by design of stormwater management systems Afslutte PhD projekt Innovative herbaceous vegetation for landscape architecture based on ecological principles/ Planteanvendelse Opstart af projekt: Construction of vegetated sound barrier for stormwater management and air quality improvement in heavily trafficked residential areas Opstart af projekt: Design and implementation of landscape based innovations for the multifunctional urban infrastructure med vægt på Design and investigation on the technical, organisational and aesthetical properties of the multifunctional green screen necessary to meet the climate demands and people s needs Fortsat rekruttering af 1 2 ph.d studerende eller post.doc Undervisning Udarbejde manuskript til bog om Stormwater Management in the Urban Landscape Afholde MSc kurset Urban Water Management i Beijing, under SDCprogrammet Water and Environment Fortsat rekruttering af specialestuderende til faggruppen inden for teknik og planteanvendelsesområdet Afholde efteruddannelses kursus (Parkdiplom, 10 ECTS) Vand og Grøn Vækst modul I: Klimatilpasning med hjælp af grønne teknologier Afholde efteruddannelses kursus (Parkdiplom, 5 ECTS) Vand og Grøn Vækstmodul II: Innovation og forretningsmodeller LL/MBJ ABAC/ LL/ MBJ (Samarbejde med Lise Herslund og Patrick) EMZ/DDN / ABAC/STI/ MBJ JLS LFM BBOC MBOYE RWT RJM MCB DDN EMZE Alle ABAC/MBJ MBJ Alle ABAC/MBJ STI/MBJ 12

42 Rådgivning, formidling og publicering Samarbejde med Grøn forvaltning fortsættes med henblik på optagelse i Arbeitskreis Pflanzenverwendung BdS Afholde seminar/konference om multifunktionelle golfbaner Sammen med Danske Planteskoler og sektorens interessenter færdiggøres Kvalitetsstandard for Planteskoletræer med tilhørende sortimenter Planlægge og afvikle forskningsdelen på World in Denmark Afslutte PartnerLandskabsprojektet Grønne udviklingsplaner Afrapportering af rådgivningsopgave for BYGST:Værktøj til klimascreening af statens ejendomme Opstart af evalueringsopgave for Realdania og Fredensborg Kommune: Regnvandteknisk funktion af klimatilpasning Kokkedal Udføre monitoring af regnvandsløsninger i Realdanias klimatilpasnings projekt i Kokkedal Udarbejde manuskript til bog om Stormwater Management in the Urban Landscape Fortsat fokus på præsentation af faggruppens forskning ved internationale konferencer Publicere 10 Videnskabelige artikler Publicere 10 Videnblade MCB AMDJ OLB Alle AMDJ JSA/ MBJ/ ABAC JSA/MBJ/STI/ABAC JSAMBJ/STI/ABAC ABAC/MBJ Alle Alle Alle Natur, Menneske og Sundhed Beskrivelse af gruppen Den tværfaglige og internationale forskergruppe for Natur, menneske og sundhed fokuserer på de såkaldte cultural services som byens grønne områder, skovene og andre naturarealer tilbyder. For at forstå, måle og udvikle de goder, som kan opnås gennem bl.a. refleksion, æstetiske oplevelser, friluftsaktiviteter og egentlig rekreation, omfatter gruppens forskning centrale temaer som: friluftsliv og turisme; grønne områders betydning for sundhed og velvære; samt borgerinddragelse og grønne områders branding potentiale. Gruppens arbejde trækker på en bred vifte af discipliner og felter, herunder landskabsarkitektur, skovbrug, geografi og samfundsvidenskab bredt betragtet. En forudsætning for at sikre et bæredygtigt og afbalanceret samspil mellem såvel de enkelte friluftsaktiviteter, samt benyttelsen/beskyttelsen af landskabet, er kendskab til omfanget, udviklingen og karakteren af friluftslivet, samt indsigt i de besøgendes ønsker, holdninger og værdier. Blandt gruppens vigtigste forskningstemaer er: udvikling og gennemførelse af monitering af friluftsaktiviteter; forståelse af befolkningens natursyn og værdier, skov og landskabspræferencer samt sence of place ; konflikter i forbindelse med friluftsaktiviteter; oplevelses og tilgængelighedskortlægning; etik i forbindelse med jagt og vildtforvaltning; samt udvikling af have og naturbaseret turisme. Gruppens forskning og undervisning i relation til sundhed baseres på det såkaldte Evidens Based Health Design koncept. Det er en proces, hvor den bedste tilgængelige forskning integreres med praksisekspertise og klientviden. I et sundhedsfremmende perspektiv undersøges de støttende og genoprettende funktioner i forbindelse med grønne miljøer på bl.a. arbejdspladser, legepladser og lommeparker. Set fra et terapeutisk perspektiv er der fokus på helbredende grønne miljøer ved hospitaler, centre for voldsramte kvinder og børn, samt egentlige terapihaver for eksempelvis stresspatienter. Det anvendelsesorienterede perspektiv af forskningen er rettet mod såvel forskere og praktikere, og bidrager 13

43 herved til at vejlede politiske beslutningstagere, planlæggere, forvaltere, landskabsarkitekter og terapeuter i at omsætte den opnåede viden til praksis. Vigtige mål for arbejdet i 2014 Forskning og udvikling Opfølgning på Miljøministeriets Nationale strategi for friluftsliv og Naturplan Danmark der forventes offentliggjort og politisk behandlet i Natur, Sundhed & Design Laboratoriet: Med færdigetableringen af terapihaven i Arboretet sættes der nu for alvor fokus på forskningen tilknyttet denne Nacadia Effect Study (NEST). Desuden øges fokus på den forebyggende indsats med etableringen af Helseskoven på samme lokalitet. Helseskoven indvies i 2014 og forskningsdelen indledes. Opstart, management og deltagelse i nyt IGN koordineret EU FP7 forskningsprojekt GREEN SURGE med fokus på koblingen mellem grønne områder/grøn infrastruktur, biodiversitet, mennesker og grøn økonomi. Undervisning Nyt kursus i friluftsliv (arbejdstitel: Outdoor recreation planning and management) er beskrevet, godkendt og udbudt. En ny 2 årig masteruddannelse i haveterapi er beskrevet og godkendt (forventes udbudt i 2015) Rådgivning og formidling I samarbejde med Skovskolen og en række eksterne interessenter (bl.a.friluftsrådet) startes etablering af en webbaseret videnportal for friluftsliv, naturformidling og sundhed. Herunder afklaring af videnportalens relation til de eksisterende Skov & Landskab Videntjenester. Videnportalen Nature & Human Health Information Portal lanceres. Milepæle for arbejdet i 2014 Tekst Forskning Afslutning af projektet Jagt, vildtforvaltning og samfund med færdiggørelse af mindst en videnskabelig og en populærvid. artikel Bearbejdning af skovbesøgs data fra 4 permanente bil tællestationer påbegyndt i NFI (National Forest Inventory) regi Professorat/lektorat i Green space management besat Nacadia Effect Study (NEST) påbegyndt med ansættelse af ph.d. stipendiat Opstart af EU FP7 projektet GREEN SURGE (Green Infrastructure and Urban Biodiversity for Sustainable Urban Development and the Green Economy) Indsendt ansøgning omkring haveturisme Indsendt ansøgning omkring kystfriluftsliv Afslutning af projektet Experience mapping and multifunctionel golfcourse development med færdiggørelse af mindst en videnskabelig og en populærvid. artikel Udarbejdet projektforslag i samarbejde med Grantoftegård Ansvar FSJ FSJ/VKJ GEJ/UKS/FSJ UKS/DDJ/ADRE/USP ASOL/OHC/UKS/CCK BCK BCK OHC/AMDJ/FSJ OHC 14

44 Udvikling af rekreativt brug af bynært landbrug Afslutning af projektet Biodiversitet i byer PhD PhD forsvar Adolescents outdoor recreation a comparison of ethnic Danes and ethnic minorities use and preferences PhD forsvar Pocket Parks PhD seminar Haveterapi soldater med PTSD Ansættelse af ny ph.d. stipendiat med tilknytning til GREEN SURGE Undervisning Nyt kursus i friluftsliv udbudt Ny masteruddannelse i haveterapi beskrevet Rådgivning, formidling og publicering Bidrag til design af videnportal for friluftsliv, naturformidling og sundhed Lancering af videnportalen Nature & Human Health Information Portal Åbent hus i terapihaven Nacadia Indvielse af Helseskoven Klargjort/indsendt mindst 10 artikler til bedømmelse i videnskabelige tidsskrifter Publicering/accept af mindst 10 artikler i videnskabelige tidsskrifter Produktion af mindst 20 Videnblade Præsentation af mindst 10 indlæg ved internationale konferencer OHC/HPR/MBR SGENTIN KKP DVP ASOL/CCK ASOL/FSJ UKS/DVP/ADRE/DDJ UKS/FSJ UKS/USP/ADRE DDJ/UKS/ADRE/USP UKS/ADRE/USP Alle Alle Alle Alle GIScience og Geodesign Beskrivelse af gruppen Faggruppen omfatter forskere, undervisere og TAP er indenfor GIS, remote sensing, digital kartografi, geokommunikation, (GPS ) tracking og andre fagområder, der beskæftiger sig med fangst, lagring, analyse og kommunikation af georelaterede data. Gruppens arbejde omfatter både anvendelse af geoinformatik i forbindelse med instituttets øvrige aktiviteter og mere grundlæggende/videnskabelige teknologiske, datalogiske, statistiske, organisatoriske, kommunikative og kognitive aspekter af fagområdet. Vigtige mål for arbejdet i 2014 Forskning og udvikling Færdiggørelse af forskningsarbejde i forbindelse med Bikeability projektet herunder afsluttende konference 29. januar 2014, færdiggørelse af en række videnskabelige artikler, samt aflevering af Bernhard Snizeks Ph.D. afhandling. Der er etableret et uformelt samarbejde med det Kongelige Bibliotek, som opbevarer og formidler en række enestående tidsserier af digitale og analoge geodata for staten. Samarbejdet omfatter 15

45 forskningsmæssige aktiviteter vedrørende økologisk og landskabsøkologisk forskning baseret på historiske data og forventes at kunne udbygges i Undervisning Yderligere udbygning af undervisningen i brug af open source GIS herunder i særdeleshed QGIS/POstGIS. Det vil blive undersøgt, hvorvidt de positive erfaringer på Skovskolen skal/kan indarbejdes som en del af kursus og undervisningsstrategien på instituttets øvrige lokaliteter. I takt med omlægningen af Bacheloruddannelsen i Landskabsarkitektur vil det nødvendige kursusudbud i GIS/GeoDesign/CAD blive udviklet evt. allerede i løbet af Såfremt en positiv akkreditering kan opnås, vil der i løbet af 2014 blive udviklet et kursus i GIS baseret registrering og analyse af menneskers bevægelsesmønstre til evt. kursusstart i efteråret Den praksisorienterede undervisning i landskabshistorisk kortbladsanalyse, regionalisering og rumlig planlægning ved hjælp af GIS, som udgør en del af tema kurset i landskabsforvaltning, forventes videreført og udviklet yderligere. Rådgivning og formidling Faggruppen vil være det naturlige sted at henvendes sig, når andre af instituttets/fakultetets projekter og undervisningstiltag har brug for kompetence indenfor geoinformatik. Der sigtes dog primært mod aktiviteter, hvor gruppens medlemmer inddrages for deres videnskabelige bidrag ikke udelukkende i form af teknisk/praktisk support. Tilsvarende vil faggruppen fungere som kontaktpunkt mellem geoinformatikerhvervet og instituttet. Der tænkes her på kontakt til overordnede myndigheder (fx GST NST, GEUS og Fødevarestyrelsen), software og dataleverandører, samt branchens interesseorganisation, Geoforum. Milepæle for arbejdet i 2014 Tekst Forskning Hvis økonomisk støtte fra DSF/EUDP opnås vil et nyt projekt i forbindelse med mobilitet og bæredygtighed (SMARTMOBILITY) blive startet. Ansøgning om midler til fuldskalaprojekt om bevægelse i byrummet Afslutning af projekt om sammenhængen mellem bystruktur og valget af cyklen som transport middel Færdiggørelse af MAFREINA projektet Færdiggørelse af forskningsaktiviteter i forbindelse med Bikeability projektet Etablering af samarbejde med det Kongelige Bibliotek vedrørende økologisk og landskabsøkologisk forskning baseret på historiske data. Phd Afslutning af Ph.D. projekt i forbindelse med Bikeability Undervisning Forslag til nyt kursus i GIS/GeosDEsign/CAD I forbindelse med Ansvar HSP m.fl. HSP, SZN HSP, PAKN, DTU Transport (TSN) HSP, BESN HSP, BESN m.fl. ANAACH BESN HSP, PAKN 16

46 Landskabsarkitektur BA uddannelsen Afsøge mulighederne for gensidig koordinering og markedsføring af GIS undervisningen på ØVG, R23 og Skovskolen. Videreudvikling af landskabshistorisk kortbladsanalyse, regionalisering og rumlig planlægning ved hjælp af GIS Nyt kursus: Human movement patterns HSP ANAACH HSP STABEN Beskrivelse af gruppen Staben løser en række tværgående service og administrative opgaver for sektionen, bl.a. personaleadministration, sekretariatsbetjening, budget og projektøkonomi, studiesekretærfunktion, kommunikation og grafisk arbejde. Staben har til funktion at understøtte forskning, undervisning, rådgivning og formidling i sektionen. Gruppen fungerer på flere områder som bindeled mellem fakultets, institut og sektionsniveau samt bidrager til at fremme sammenhængskraften i sektionen på tværs af de forskellige forskergrupper. Dette sker bl.a. ved planlægning og afholdelse af fælles arrangementer såsom sektionsmøder, studieture og heldagsseminarer. I samarbejde med sektionslederen bidrager staben til udarbejdelse af det mere overordnet planlægningsog strategiarbejde for sektionen. Dette relaterer sig bl.a. til arbejdsprogram, stillingsplan, udviklingsmål og indrapportering vedr. myndighedsbetjeningen. Staben understøtter en effektiv og professionel personaleadministration. Dette indebærer bl.a. en god velforberedt modtagelse af nye medarbejdere. Staben sørger for ordentlige arbejdspladser for alle medarbejdere, herunder løbende opdatering af lokaleplan. Staben tilbyder grafisk arbejde fra idéudformning over udarbejdelse til tryk. Vi sikrer, at sektionens og instituttets grafiske udtryk ligger inden for KU s designguide, og vi agerer som bindeled mellem KU s designteam, fakultet, institut og sektion. Staben arbejder både med intern og ekstern kommunikation og bidrager bl.a. til at sikre en opdateret og informativ hjemmeside ( Sektionens forskningsresultater o.l. formidles bl.a. via nyheder på hjemmesiden for at gøre dem kendt i en bredere kreds. I nogle tilfælde vil disse nyheder også egne sig som pressemeddelelser. Ph.d. afhandlinger inddrages systematisk i nyhedsstrømmen. Sektionens kommunikationsmedarbejdere og grafiske medarbejdere løser også opgaver for IGN s sekretariat og for andre sektioner. Roller og tidsforbrug afklares med Sekretariatet/administrationschefen for at få en passende balance mellem opgaver for sektionen og opgaver for andre. Gruppens funktioner og arbejdsopgaver er præget af diversitet, og der er derfor ikke en tæt faglig sammenhæng i gruppen. På visse områder mangler der stadig en klar arbejdsdeling i forhold til de enkelte arbejdsgange både internt og i forhold til institutniveau, hvilket skal ses i forhold til fusionen d Det er i den forbindelse vigtig med god og tæt kontakt til IGN s Fællessekretariatet. En styrket stab skal være med til at sikre øget proaktiv handling i forhold til stabens funktioner. Staben skal være kendetegnet ved en effektiv, grundig og velkoordineret sekretariatsbetjening af sektionsleder, forskergrupper, forskerledergruppen, rådgivende udvalg samt undervisere og studerende. Vigtige mål for arbejdet i 2014 Økonomi 17

47 Den største udfordring i 2014 bliver overgangen til nyt økonomisystem. Målet i forbindelse med overgangen til det ny system må være at forbedre serviceringen af projektledere og sektionsledelse til understøtning af styring af projekternes/sektionens økonomi. Diverse servicefunktioner Staben skal sikre, at medarbejderne i sektionen er bevidst om den brede vifte af serviceopgaver staben kan levere i forhold til at understøtte forskning, undervisning, rådgivning og formidling. Klare kommandoveje og afklaring af hvem der gør hvad, hvor og hvornår skal styrkes og kommunikeres klart ud til hele sektionen på både dansk og engelsk. Videntjenesterne Videntjenesten for Planlægning og Friluftsliv skal fortsat arbejde på at øge mængden af abonnenter. Videntjenesten for Park og Landskab skal holde antallet af abonnenter stabilt. Markedsføring overvejes for at understøtte dette. Begge Videntjenester skal fastholde antal publicerede Videnblade, hvilket løbende kræver en opsøgende indsats blandt medarbejderne. Desuden skal IGN s strategi for bedre intern forankring af Videntjenesterne som helhed gennemføres. Milepæle for arbejdet i 2014 Tekst Rådgivning, formidling og publicering Publicering af mindst én nyhed på pr. måned Videntjenesten for Park og Landskab udgiver mindst 30 Videnblade Videntjenesten for Planlægning og Friluftsliv udgiver mindst 30 Videnblade Videntjenesten for Park og Landskab publicerer mindst 5 spørgsmål og svar Fuld implementering og fastholdelse af KU design på alle platforme i hele IGN, bl.a. gennem udbygning af samarbejdet med KU s Designteam og design netværk Sikre at alle medarbejdere i sektionen har en opdateret profil incl billede på instituttets hjemmeside Diverse serviceopgaver Koordinere arbejdet med Arbejdsprogram 2015 for alle forskergrupper Notat for modtagelse af nye medarbejdere udarbejdes Alle ph.d. opslag sendes til en kommunikationsmedarbejder Retningslinjer for Ph.d. administrationen forbedres Implementering af Captia journaliseringssystem i sektionen Udvikle viden om alle relevante funktioner i Obvius, herunder betjening af Videntjenesten og abonnement databasen, samt udvikle tidssvarende design og sikre høj kvalitet på projekthjemmesider Oversigter over projekternes, interne og eksterne, økonomi udsendes til projektledere mindst en gang i kvartalet Indkøring af nyt faktureringsmodul i Navision til Skov & Landskabs Videntjeneste Indkøring af ny database til styring af abonnenter på Skov & Landskabs Videntjeneste Sikre en klar og servicemindet introduktion til medarbejderne ved Ansvar KSP/BLEP/TIT KSP BLEP KSP JEAL/IGU BLEP/KAHM/IGU KAHM/ERICH/JEKA KAHM/ERICH/JEKA JEKA KAHM/ERICH/JEKA JEKA/ERICH IGU/JEAL ER/ERAN JEAL JEAL Alle 18

48 indførelse af div. nye interne procedurer og retningslinjer Understøtte medarbejderne i forbindelse med journalisering Sørge for at publikationsdatabasen bliver opdateret Sørge for en hurtig behandling af fakturaer JEKA/ERICH JEKA/ERICH JEKA/ERICH Bachelor i Landskabsarkitektur og Kandidat i Landskabsarkitektur Vigtige mål for arbejdet i 2014 På både bachelor og kandidatuddannelsen: Udarbejdelse af studieordningsændringer, som skal træde i kraft På bacheloruddannelsen: Lave frafaldsundersøgelse Teknisk diplomuddannelse i parkvirksomhed Vigtige mål for arbejdet i 2014 Udbud af et obligatorisk kursusmodul: Opgavestyring Gentagelse af Afgangsmodulet samt af tilvalgsmodulerne Driftsstyring og Klimatilpasning vha. Grønne Teknologier. Udbud af to nye diplomkurser: Innovation & Forretningsmodeller (studieretningen Vand & Grøn Vækst) og Udendørsbelysning Master i Landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning Vigtige mål for arbejdet i 2014 Modulerne 1a: Landdistriktspolitik i teori og praksis og 1b: Det åbne lands planlægning udbydes i foråret Formentlig udbydes modul 2a og 2b i efteråret. Der afvikles 2 åbne temadage i løbet af året. Liste over medarbejdere i Sektion 6 7 pr. 24. september 2013 Titel Navn Initialer Ph.D. Andreas Aagaard Christensen ANAACH Ph.D. Erhvervs Anna Aslaug M. Lund AAL 19

49 Adjunkt Anne Dahl Refshauge ADRE Ph.D. Anne M. Wagner AMW Seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen AMDJ Adjunkt Anne Tietjen ATIE Postdoc Antje Backhaus ABAC Adjunkt Anton Stahl Olafsson ASOL Seniorforsker Berit Kaae BCK Ph.D. Bernhard Snizek BESN Lektor Bettina Lamm BELA Informationsmedarb. Bibi Lisbet Edinger Plum BLEP Akademisk medarb. Bimala Prajapati BPRAJ Grafiker Birgit Brynjolf BIBR Studiesekretær Birte Munch Jensen BMJ Ph.D. Britta Bockhorn BBOC Akademisk medarb. Carsten Johansen CAJO Professor Cecil c. Konijnendijk CCK Adjunkt Christian Fertner CHFE Ph.D. Christian Kjøller CPK Ph.D. Chunli Zhao ZHAO Lektor Dennis Lund Dl Ph.D. Diederik de Neef DDN Haveterapeut Dorthe Djernis DDJ Seniorforsker Dorthe Hedensted Lund DHL Ph.D. Dorthe Varning Poulsen DVP Professor Ellen Marie Braae EMBRA Kontorfunktionær Elsebeth Rønne ER Ph.D. Emilia Danuta Zemlak EMZE Seniorforsker Erling Andersen ERAN Seniorforsker Frank Søndergaard Jensen FSJ Professor Gertrud Jørgensen GEJ Ph.D. Hanne Wiemann Nielsen HWN Seniorrådgiver Hanne Wittorff Tanvig HWT Seniorforsker Hans Skov Petersen HSP Post doc. Helene F.E. Draux HEDR Professor Henrik Vejre HV Lektor Ian Jørgensen IAJO Kontorfunktionær Inger Grønkjær Ulrich IGU Ph.D. Inger Lerstrup INLE Ph.D. Jan Luxhøj Støvring JLS Korrespondent Jette Alsing Larsen JEAL Sektionssekretær Jette Kanneworff JEKA Videnskabelig ass. Jonas Smit Andersen JOSA Ph.D. Julie Molin MOLIN Professor Jørgen Primdahl JPR Fuldmægtig Kamilla Hansen Møller KAHM Informaionsmedsarb. Karen Sejr Petersen KSP Ph.D. Karin Kragsig Peschardt Karin p Seniorforsker Karina Sehested KAR 20

50 Lektor Karsten Kring KK Post DOC. Li Liu LIU Ph.D. Lisa Diedrich LIDI Lektor Lise Byskov Herslund LIHE Lektor Lone Søderkvist Kristensen LOKR Ph.D. Lotte Fjendbo Møller LFM Ekstern lektor Mads Farsø Rasmussen MADSFARS Videnskabelig ass. Maja Steen Møller MASM Sektionssekretær Mariann Hedam Fermi Erichsen ERICH Professor Marina Bergen Jensen MBJ Ph.D. Mette Boye Nielsen MBOYE Ph.D. Mona Chor Bjørn MCB Ph.D. Natalie Gulsrud NAGU Seniorforsker Niels Boje Groth NBG Seniorforsker Ole Hjorth Caspersen OHC Forsker Oliver Bühler OLB Ph.D. Patience Mguni PAMG Akademisk medarb. Patrik Karlsson Nyed PAKN Underviser Peter Lundsgaard Hansen PLH Adjunkt Peter Stubkjær Andersen STUB Amanuensis Richard Hare HARE Ph.D. Rikke Juul Monberg RJM Lektor Rikke Munck Petersen RMPE Ph.D. Rosalina Wenningsted Torgaard RWT Adjunkt Simon Toft Ingvertsen STI Ph.D. Sreetheran Maruthaveeran SREE Professor Stig L. Andersson SLA Adjunkt Svava Riesto SVRI Ph.D. Søren Zebitz Nielsen SZN Informationsmedarb. Tilde Tvedt TIT Lektor Tobias Plieninger TP Lektor Torben Dam TODA Lektor Trine Agervig Carstensen TAC Videnskabelig ass. Ulrik Sidenius Petersen ULRIKSP Professor Ulrika Karlsson Stigsdotter UKS Seniorrådgiver Vibeke Nellemann VNE Seniorkonsulent Virginie Le Goffic VLGO Ph.D. Zanariah Binti Jasmani ZBJ Gæsteforsker Åsa Klintborg Ahlklo AAKA Department of Food and Resource Economics Work programme Framework The staff, projects, funds, educational responsibilities and responsibilities towards the forest and landscape sectors and the Ministry of Environment formerly embedded in S&Ls Division 5 is now embedded in Department of Food and Resource Economics, the Section of Environment and Natural Resources (MNR) and the Section of Global Development (GU). 21

51 Research Also the year 2014 will be a period of quite large outputs resulting from the large number of projects raised during the period , where the group secured new projects in the excess of 90 million DKK. However, it will also be a year of large upstarts, as new, large projects from e.g. the Ministry of Environment, Strategic Research Councils, Development Research Councils, Danish National Science Foundation (DG) and the KU2016 has been secured in 2013 amounting to more than 30 million in-house budget total. Among the larger projects that will be concluded in 2014 are, e.g. the MIM funded project on Outdoor Recreation and the National Economic Account, the EU-FP7 project NEWFOREX, the Marie Curie TREUEVALUE and the DSF project CIDEA. Among larger projects which will start up are the DG Centre for Macro Ecology, Evolution and Climate Change (CMEC), which is expected to continue beyond 2013 following a new large contribution from DG, on which new work will begin in 2014 and onwards. Also the KU2016 Programme on Plants for a Changing World, as well as the five new FFU funded projects won in 2013, see below. Finally, the fifth and last recruitment round in the global PhD programme FONASO will take place in 2013, and these new PhD students start in In the beginning of 2013, we had more than 35 PhD students enrolled and 6-8 post docs, but during 2013 more than 10 PhDs graduated, and we expect to continue at somewhat lower levels (around 25 PhD students), and we maintain a strong focus on high performance of PhD students and high supervision standards. In 2013, we set a publication record with 40+ papers published, or more than 2.5 senior-vip, thereby leaving former goals much surpassed and forming a fundament for setting new. New major initiatives include the submission of several applications for the Social Science Research Council, the Development and the Strategic Research Councils targeting several issues in development studies and environmental sociology and economics. Furthermore, we are targeting a large EU FP7 application (+ 6 mill - hopefully) on provision of public goods from agriculture and forestry, as a follow-up on NEWFOREX, just as we also target a project on urban economic dynamics as a follow-up on Gevinster ved investering i Byliv. Finally, we continue to develop the Copenhagen Centre on Global Development, as platforms of research interaction and visibility. Education We are responsible for several courses offered for the internationalised MSc in Forest and Nature Management (cand.silv.) at KU-LIFE. During we won second phase of the Erasmus Mundus educations Sustainable Tropical Forestry and Sustainable Forest and Nature Management. Current focus is on strengthening the programs through staff exchange with universities outside the EU with an emphasis on excellence. We monitor and prepare for our expected transfer to a permanent program in Erasmus Mundus for all under H2020. We will also hope to further develop the Global Environmental Governance initiative, and e.g. secure its integration with the new MSc on climate issues, and collaboration with new initiatives at University of Aarhus. We will seek out options to improve the coordination with the MSc in Environmental Economics to improve the performance of the MSc in Forest and Nature Management. We will also work to enhance the profile of the BSc Natural Resources, generalise courses within our area to enhance relevance to students across the university, and contribute to further development of e-learning through our leading role in this in the KU2016 Educational initiative. Finally we will embark on work to establish a new BSc programme related to global development and environment. Capacity building, extension and communication We continue to supervise several PhD students from abroad enrolled under DANIDA s capacity building objectives, but also in many other programs. Also next year, this will result in new PhDs graduating. Our extension and communication activities are much guided by our communication with the sectors we address, i.e. the forest and nature management sectors and the development sector. Next year, we expect to publish results from several completed PhD projects as well as results from projects on urban qualities of life, biodiversity, economics and uncertainty. These publications will address the general public, policy makers and specialists in the professional sectors. Finally, we will look for options to continue to publish Development Policy Briefs. 22

52 Milestones Milestone Categories: O: Output, I: Initiative, P: Process Tekst Description Refer ence Ansvarlig Responsible Forskning, udvikling og kapacitetsopbygning Research, development and capacity-building I Applications under the FSE s initiative and/or EU ERC Starters grant JBJ/JFL et al I Recruiting 6-8 new PhD students within our core areas All senior staff I Applying for 3-5 post doc scholarships from the Research Councils Several PhDs internal I I I I and other sources Several applications for FFU building on South and North driven partnerships - Human-Wildlife conflicts in Tanzania - Sustainable extraction in Ghana. - Property, Access and Exclusion along the charcoal commodity chain in Ghana (AX) - Application for EU FP7 on the methods for ensuring provision of ecosystem services in agriculture and forestry Initiative on the economic modelling of location choices (sorting models) by households and firms in the urban fabric Various applications to DSF - Sustainable pathways for biofuels in shipping and aviation - Wind-Wind 2020 and external CSH/CPH/JEE/CHG et al JBJ/FH/BJT mfl TEP/KLV/THLU/JBJ/B JT TB/JEE/CHG O Completion of Ph.D.-theses (NB: Not complete yet!): Biswa Nath Oli: Analyzing Outcomes of Decentralized Forest Management in Nepal Dorthe Christensen Mapping the Peer-to-Peer Model for Enhancing Adult Learning among Land Owners Ezekiel Edwards A growth model of the miombo woodlands and implications for carbon pools Jamie Nicole Cotta: Assessment of Amazonian palms: their role in ribereño livelihoods and shock coping strategies in the Ampiyacu Basin (Loreto, Peru) Klaus Dons REDD+, Inclusion of degradation in baselines Maya Sepheri: Social Dimensions of Deforestation and REDD+ in Cambodia Yuan Zheng: Climate Change and Adaptive Capacities and Actions among Mountain Peasants in the Yunnan Province Fatemeh Bakhtiari: On the Economic Valuation of Biodiversity studies of conceptual aspects Habtamu Tilahun Kassahun: Stated Preference Studies for Valuing the Environment in Developing Countries Xi Joao: Rural livelihoods, vulnerability and micro-level adaptive capacity in the Greater Mekong Sub-region Anna Filyuskina Betina Vind Ebbesen: Title pending Sara G. Berthou: Title pending Supervisors and PhD students 23

53 O O Rebecca Rutt: Title pending Kewin Kamerlyzck: Environmental sciencepolicy interactions - the example of forestry and REDD+ in Zambia Submission of at least 2 peer-review paper/research employee (i.e. All with PhD degree) O Increasing publication rate in ISI-recognised journals to 90% of total All O Final Conference in NEWFOREX BJT/JBJ/SVE O O Completion of US-DK knowledge exchange with MIM JEE O Completion of project on structural conditions (taxation) for the forestry sector in Denmark JBJ/HEME/BJT/VKJ/T NL P Coordinate implementation of fifth call in FONASO CSO/FH/NST/BJT P FP7 projects: Completion of NEWFOREX Completion of TREUEVALUE Completion of I-REDD+ BJT/JBJ/SVE/TB MADA/BJT/NST IDATH P Data analyses and article submission on hunting, wildlife and society JFL/CHG/BJT/JEE et al P Data analyses and dissemination on VKR project on biodiversity and THLU/NST/BJT et al forest ecosystems P Start-up PhD and post doc within KU2016 Plants for a Changing CHG/BJT/SVE/ACB World P REDD+, the forest grab of all times? IDATH et al P Science and Power in Participatory Forestry JFL et al P Strengthening Civil Society and Private Sector Participation in Forest TTR et al Law Enforcement and Governance for Sustainable Forest Management in Cameroon, Democratic Republic of Congo, Ghana and Ivory Coast P FLEGT in Myanmar; Laying Foundations & Mobilizing Civil Society TTR et al Uddannelse Education I Scholarship application for SUTROFOR along with increased campaigning for EU applicants. CSO/FH with LIFEstudy adm. I Scholarship application for SUFONAMA along with campaigning for EU applicants. NST/FH with LIFEstudy adm. I Maintain meeting series between students and key /teachers Study Director TB et al I New course on ecosystem services, valuation and management NST/JBJ/KRR I PhD-course: IN/HOL I PhD-course: Environmental Valuation: Theory and Methods JBJ/SOBO/THLU/BJT permanent course I Start-up of our participation in KU2016 Strategic Education initiative CSH et al I I O PhD-course: Art of Scientific Writing, also to be delivered online BJT O PhD-course: Philosophy of Science and Res. Ethics CHG O E-learning PhD course FONASO: Philosophy of Science and Res. CHG Ethics O Developing and implementing online MSc courses in integrated CSH 24

54 O packages with international partners Rådgivning og formidling Extension and communication I At least one new contract with Ministry of Environment Various I Contibured cooperation with the EFI FLEGT/REDD program CPH/JFL/INA/BJT through the new project center P Advisory services Harapan Rain Forest Project (HRFP), Indonesia IDAT O Publish ca. 10 popular articles/knowledge leaf-lets/policy briefs on e.g.: All - Valuation of biodiversity under climate change - Forest management and climate change - Valuation of forest ecosystem services - Landowners and market based instruments development research topics O Various reviews of policy documents for DANIDA All involved O Support for the Ministry of Environment in setting and designing Selected persons by case compensation schemes etc O Support for the Danish Economic Councils Environment Office Selected persons by case O Dissemination of the results from Outdoor Recreation and the BJT et al National Economic Accounts in cooperation with MIM and FR O Dissemination of the results from NaturplanDK demo-project NST et al O Dissemination of the results from Analyses of selected frame conditions for the Danish private forestry sector JBJ et al Organisation I Initiative to maintain informal network among ex-s&l staff BJT/VKJ I Continued integration into the new Department All I Internal capacity building: Best practice workshops among seniors and junior on various application types, fund raising and publication strategies and support tools BJT et al 25

55 Skov & Landskab Centerbestyrelsen /DGC MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato december 2013 Dagsordenspunkt 4 Udviklingsmål 2014 Type Beslutningspunkt Sagsfremstilling I henhold til vedtægten godkender Centerbestyrelsen de årlige udviklingsmål inden for de overordnede strategiske rammer fastlagt af KU og SCIENCE. Udkast til Udviklingsmål 2014 er udarbejdet på baggrund af input fra de faglige sektioner og ved drøftelser med de Rådgivende Udvalg. Bestyrelsens godkendelse sker bl.a. på baggrund af de faglige drøftelser, som har været gennemført på planlægningsmøderne med styrelserne i Miljøministeriet jf. dagsordenens punkt 3. Bemærkningerne herfra indgår i den endelige tekst til udviklingsmålene. Indstilling Bilag Det indstilles, at Centerbestyrelsen godkender udkastet til udviklingsmål for a: Udkast til udviklingsmål 2014

56 CB-møde nr. 41, bilag 4a Udviklingsmål 2014 med relation til Miljøministeriet Bilag 2.3 til Kontrakt om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Skov & Landskab, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Miljøministeriet Baggrund I henhold til Kontrakt udarbejder Skov & Landskab (S&L) årligt en liste med overordnede udviklingsmål med tilhørende milepæle som grundlag for den mere detaljerede arbejdsplanlægning. Udviklingsmålene for 2014 udarbejdes i en dialog med Miljøministeriet, som bl.a. finder sted på møderne i de Rådgivende Udvalg, i bilaterale møder mellem de administrative styrelser og centret samt på møder i Centerbestyrelsen. Nedenstående liste viser de udviklingsmål, som i særlig grad er rettet mod Miljøministeriets arbejdsområder, og som lægges til grund for afrapporteringen og opgørelsen af målopfyldelsen i I. Måloversigt Ref. S01 S02 S03 S04 S05 S06 S07 S08 S09 Mål S&L s udviklingsmål Forskning og formidling inden for faglige indsatsområder skov, natur og biomasse Styrkelse af skovenes og naturens rolle Forskningsbaseret myndighedsbetjening Øget fokus på planter og planteanvendelse i forskning og uddannelse Øget fokus på fysisk og strategisk planlægning Øget fokus på forskning om planlægning og design for friluftsliv og sundhed Bidrag til uddannelse af kandidater til sektoren Miljøøkonomisk og -politisk viden for en balanceret håndtering af byudvikling, miljøet, skovene og andre naturressourcer Globaliseringen, klimaet og miljøet internationale udfordringer

57 2 II. Specifikation af udviklingsmålene Måltekst, kort Uddybende tekst Målansvar Deltagende sektioner S01 Forskning og formidling inden for faglige indsatsområder skov, natur og biomasse Forskningsprojekter samt udvikling/demonstration inden for indsatsområderne: Klima, vækst og tilpasning, arter og nye arter Planteceller og biomolekyler Planter og genetiske ressourcer Biodiversitet, processer og strukturer - evidensbaseret forvaltning fra hot spot til landskab Økosystemer, miljøgoder og produktion VKJ SNB, MNR, LAP, GU MP nr. Milepæl, tekst Ansvar 1 Start af flere forskningsprojekter om genetik, tilpasning og produktion, vækst og egenskaber for en række træarter EDK/ARE /LGT/HNR /JBL 2 Biomasse struktur med fokus på vedplanter og biorafinering CF/LGT / ANRS 3 Forædling dansk og international skala og anvendelse EDK/LGR 4 Skov og træforvaltning i skov og landskab for biodiversitet etablering af projekter der styrker videngrundlag for aktiv forvaltning KRR/JBL/VKJ 5 Publicering og analyser af projekter ift. økosystemer og miljøgoder med bl.a. kulstof, vand og nærringsstoffer PGU/TNL/ KRR/MOI Måltekst, kort Uddybende tekst Målansvar Deltagende sektioner S02 Styrkelse af skovenes og naturens rolle i en grøn omstilling Bidrage til at skove og træer er del af løsningen på samfundets udfordringer bl.a.: bioenergi, biomasse produktion, kulstofbinding, materialer og kemikalier, erhverv og industri, handel og certificering inkl. FLEGT træer og skove som del af klimaløsninger, også i byer (tilpasning og mitigering) træer og skoves tilpasningsevne til klimaændringer, herunder nye sygdomme og skadedyr samt invasive arter vandforsyning & -kvalitet, VKJ SNB, MNR, LAP, GU MP nr. Milepæl, tekst Ansvar 1 Fortsat udvikling af genmarkører ift. træer OKH 2 Bæredygtig biomasse publicering om produktion og forbrug NB/PA M/ CF/LGR 3 Udvikling af dokumentation for træstrømme i Danmark, herunder pulje af gavntræ (grundlag for rapportering af Harwested Wood Products HWP til FN) KJS/ VKJ/TN L 4 Invasive arter videre arbejde med spredningsveje, biologi, betydning for Danmark og HPR muligheder for forvaltning 5 Skadevoldere omfang og forvaltning IMT/HP R

58 3 6 Grundvandsdannelse og arealanvendelse PGU Måltekst, kort Uddybende tekst Målansvar Deltagende sektioner S03 Forskningsbaseret myndighedsbetjening Sikre en saglig og rettidig myndighedsbetjening gennem dialog og kendskab til behov for viden inden for centrets områder: beredskab ift. indsatsområder og akut opgaver løsning af målrettede opgaver formidling og videnspredning overvågningsopgaver sikring af reference for fagområdet gennem forsøg og dokumentation VKJ SNB, LAP, MNR, GU MP nr. Milepæl, tekst Ansvar 1 Enkel indgang til Skov & Landskab gennem links til IGN og IFRO NEK 2 Aktiv udvikling af netværk mellem S&L medarbejdere og MIM ditto VKJ/BJT/GEJ 3 Opretholde og sikre formidling af viden VKJ/BJT/GEJ 4 Sikre drift, udvikling og formidling af overvågning VKJ Måltekst, kort Uddybende tekst Målansvar Deltagende sektioner S04 Øget fokus på planter og planteanvendelse i forskning og uddannelse Plantekendskab og planteanvendelse er et centralt vidensområde i landskabsarkitektur. Med besættelse af det i 2013 opslåede professorat i planteanvendelse i landskabsarkitekturen, ønsker vi at sætte yderligere fokus på det økologiske, plantetekniske og driftmæssige aspekt af landskabsarkitektur og forvaltning af grønne områder, dels forskningsmæssigt, dels undervisningsmæssigt og endelig med hensyn til formidling og kontakt til praksis. GEJ LAP, SNB, SKS MP nr. Milepæl, tekst 1 Ansættelse af ny professor i planteanvendelse, og start af mindst et nyt forskningsprojekt indenfor feltet. Ansvar 2 Ansættelse af ny professor i green space management GEJ 3 Gennemførelse og formidling af en række forskningsprojekter, der har fokus på planteanvendelse som led i klimatilpasning 4 Nyt kursus i naturgrundlaget på Landskabsarkitekturuddannelsens 1. år startes (m. sektion Skov, Natur og Biomasse) GEJ MBJ RH/EDK 5 Deltagelse i kursus parkdrift på HOPI uddannelsen GEJ/OB 6 Deltagelse i formidlingsindsats på årets Parkdage GEH/CFK 7 Forskning og rådgivning i forhold til bytræer, sundhed og skadevoldere IMT/SSK/HPR Måltekst, kort Uddybende tekst S05 Øget fokus på fysisk og strategisk planlægning Den fysiske planlægning er et centralt videnfelt for sektionen. Området styrkes gennem opslag af to nye professorater indenfor delområder, der i dag ikke er dækket på professorniveau. Feltets position på uddannelserne opleves som mindsket. Det uddannelsesmæssige potentiale ønsker vi at afsøge i 2014 med evt. implementering i 2015 afhængigt af denne analyse.

59 4 Målansvar Deltagende sektioner Endelig vil vi sætte øget fokus på samspillet mellem klassisk planlægning og den designorienterede tilgang, der kendetegner landskabsarkitekturen. Her er spændende forskningsperspektiver, der kan have stor betydning for praksis. GEJ LAP, Sektion for Geografi MP nr. Milepæl, tekst Ansvar 1 Opslag af nye professorater i offentlig styring af byudvikling samt GIS NEK 2 Udvalgsarbejde om mulighed for at starte en planlægningsuddannelse afsluttes HV 3 Opstart af nyt forskningsprojekt om planlægning i det åbne land (Fremtidens landskaber) 4 Gennemførelse af en række projekter med fokus på samspillet mellem planlægning, økologi og design 5 Øget fokus på Geodesign for at styrke det tekniske indhold i planlægning, herunder afslutning af projekter om måling af menneskers adfærd i relation til planlægning af samme. Nyt kursus indenfor dette tilbydes i JPR/LSK EMBR/MBJ HSP Måltekst, kort Uddybende tekst Målansvar Deltagende sektioner S06 Øget fokus på forskning om planlægning og design for friluftsliv og sundhed Med færdigetableringen af terapihaven i Arboretet skal der for alvor fokus på forskning tilknyttet denne, ligesom erfaringer fra andre haver inddrages i form af et, evt. to, ph.d.-projekt(er). Der skal øget fokus på den forebyggende indsats, bl.a. gennem etablering af Helseskoven i Arboretet. Forvaltning af naturen i relation til friluftsliv har længe været et centralt forskningsfelt, der dog kun afspejles i begrænset omfang i undervisningen, hvilket vil være et mål for 2014 at rette op på. Med udgangspunkt i bl.a. et kommende EU-direktiv om Marine Spatial Planning sættes der fokus på videnopbygning og metodeudvikling i relation til integreret kystforvaltning. GEJ LAP, SNB MP nr. Milepæl, tekst Ansvar 1 Mindst et ph.d. projekt om terapihaver startes. ULS 2 Forskning med basis i terapihaven gennemføres ULS 3 Helseskoven i arboretet anlægges ULS 4 Nyt/nye kurser i forvaltning for friluftsliv tilbydes i FSJ 5 Kortlægning af friluftsliv- og turismeaktiviteter i kystzonen. BCK Måltekst, kort Uddybende tekst S07 Bidrag til uddannelse af kandidater til sektoren Gennem bidrag til uddannelser på KU sikre kvalificerede kandidater til sektoren med udgangspunkt i Skov & Landskabs faglige områder. Bidrage til profil og kompetencer for centrale uddannelser Udvikling og fornyelser af kurser inden for S&L s faglige områder også som tilvalg på flere uddannelser på KU Udvikling med flere erhvervsprojekter og andre tiltag til sikring af erhvervskontakten Kurser gentænkes for at sikre bredere tiltrækning af studerende med interesse for erhvervs-orienterede fag på det grønne område. Konstruktiv deltagelse i KU2016 initiativet omkring nye kvaliteter i KU s uddannelser, herunder bidrag omkring e-learning mm.

60 5 Målansvar Deltagende sektioner BJT GU, MNR, SNB, SKS, LAP MP nr. Milepæl, tekst Ansvar Kontinuert udvidelse af værtsgrundlaget for erhvervsprojekter, herunder til værter der kan modtage internationale studerende Opstart af KU2016 aktiviteter indenfor e-learning mm. på S&L-fagområderne Øget fokus på bacheloruddannelsernes indhold på miljø- og udviklingsområdet Deltagelse in ny MSc Global Development TEB CSH Flere CL Måltekst, kort Uddybende tekst Målansvar Deltagende sektioner S08 Miljøøkonomisk og -politisk viden for en balanceret håndtering af byudvikling, miljøet, skovene og andre naturressourcer Sammenfaldet af fokus på vækst, stigende knaphed af naturressourcer og behovet for miljøbeskyttelse er en kæmpe udfordring. Der skal bruges viden, der sikrer en balancering af de mange hensyn herhjemme. Eksempler: Skovenes rolle i en bæredygtig og mere grøn økonomi, med fokus på rammevilkår og skovejeres udbud af råtræ, rekreation og andre miljøgoder mm. Miljøgoder via markedet og frivilligheden ny viden om præferencer blandt borgere og lodsejere og betydningen for politiske tiltag og instrumenter. Ny viden om borgeres miljøadfærd og motiver Forsat fokus på at få hårde kroner på de bløde ting (opfølgning på TEEB: The Economics of Ecosystems and Biodiversity ), herunder samarbejder med naturvidenskaben om rumlig kortlægning mm. Af biodiversiteten og økosystemtjenesterne mhp. blandt andet NaturplanDK og DG ENV tiltagene fra EU omkring MAES. Forvaltning af produktion og miljøgoder fra skov og natur på tværs af ejendomme, interessenter, landskaber og landegrænser: Værdier og konflikthåndtering, modellering, politik og regulering. BJT MNR, GU, SNB, LAP MP nr. 1 2 Milepæl, tekst Formidling af ny viden om miljøfaktorer og bykvaliteters betydning for boligmassens værdi, samt projektinitiativ om anvendelse af sorting-modeller Ny viden om friluftslivets nationaløkonomiske værdi offentliggøres Ansvar THLU/TEP BJT/FSJ 3 Ny viden om folks syn på biodiversitetens og klimatiltags værdi på tværs af EUlande og analyser af betydningen for biodiversitets-beskyttelsen og klimaforhandlinger 4 Igangsætte analyser af om visse af skovbrugets rammevilkår forvrider skovdriften uhensigtsmæssigt 5 Jagt og vildtforvaltning: Holdninger og handlinger på tværs af jægere, lodsejere og befolkning analyseres og formidles 6 Bredere analyser af biodiversitetens beskyttelse, rumlig prioritering og økosystemtjenesters værdisætning, trade-offs og synergier mellem biodiversiteten og andre økosystemtjenester. BJT/JBJ JBJ JFL/CHG/FSJ NST/THLU/BJT Måltekst, kort Uddybende tekst S09 Globaliseringen, klimaet og miljøet internationale udfordringer Svag økonomisk vækst i den vestlige verden, og delvis Asien, kompenseres i disse år af stærkere vækst i Afrika og andre regioner, og økonomisk og befolkningsmæssig vækst giver yderligere pres på klimaet, naturressourcerne og miljøet verden over. S&L vil i - et samspil mellem samfunds- og naturvidenskaber - sætte fokus på ny

61 6 viden om effekterne af forvaltningsformer, herunder fx FLEGT og tilsvarende instrumenter, nye teknologier og metoder etc. kan understøtte en omstilling til en mere bæredygtig og grøn økonomi. Målansvar Deltagende sektioner BJT MNR, GU, SNB MP nr. Milepæl, tekst Ansvar 1 Opstart af KU2016 projektet Plants for a Changing World med fokus på GMOproblematikkerne 2 Institutioner og governance-aspekter (FLEGT) i skov- og naturressourceforvaltningen i svage(-re) stater og betydning for udvikling 3 REDD+ og andre former for betaling for miljøgoder i u-lande: Effekter på udvikling og naturressourcer BJT/CHG CPH mfl. 4 BIOVALUE om effekter af etablering af bioraffinaderier i DK CF Projekt om klimatilpasning i byer i Afrika Projekt om Bæredygtig byudvikling i Kina hvad kan vi lære? IDATH mfl. MBJ/LHE MBJ/LL 7 Invasive arter spredningsveje og betydning for miljø HPR 8 Skov og naturrestaurering Indonesien og Afrika LGR Brugte S&L sektionsforkortelser: GU: Global Udvikling (IFRO) LAP: Landskabsarkitektur og planlægning (IGN) MRN: Miljø- og Naturressourcer (IFRO) SKS: Skovskolen (IGN) SNB: Skov, Natur og Biomasse (IGN)

62 Skov & Landskab Centerbestyrelsen KJ MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato december Opfølgning på Budget 2013 samt første udkast til Budget 2014 Type Sagsfremstilling Beslutnings- og orienteringspunkt På baggrund af den seneste budgetrevision i afdelingerne forventes Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) at komme ud af 2013 med et overskud på ca. 8 mio.kr. IGN planlægger efter ønske fra dekanatet et underskud på ca. 2 mio. kr. i 2014, da det ønskes at anvende en del af de opsparede midler på investeringer, der kan nedbringe fremtidige omkostninger. Økonomistyringen på IGN er blevet bragt i overensstemmelse med KU s standard i 2013, og vi ser frem til et nyt økonomi- system i 2014 (Navision), idet dette vil understøtte både forskere, ledelsen og økonomimedarbejderne markant bedre. Det foreløbige budget for 2014 indikerer en samlet omsætning på 330 mio.kr. Dette er et marginalt fald på 7 mio. kr. i forhold til Ca. 1/3 af disse indtægter udgøres af tilskud fra SCIENCE. Optaget er steget markant i 2 forskningssektioner, og vi har flere forventede Ph.d.-studerende i Samtidig er uddannelsen SLING fra Skovskolen kommet ind i indtægtsbudgettet, hvilket samlet set gør, at vores STÅ og færdiggørelse stiger med 17 mio. kr. i Den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed er faldet marginalt. Dette skyldes blandt andet oprydningen, og at gamle projekter er blevet gennemgået og lukket. Centret har i 2013/2014 indtil dato indgået kontrakter for ca. 106 mio.kr. Det forventes, at Instituttets økonomi i 2014 vil være sund. Indstilling Det indstilles, at Centerbestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Bilag Bilag 5a: Oversigt over kontrakter indgået i 2013 Bilag 5b. Udkast til Budget 2014 for Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Bilag 5c. Udkast til Budget 2014 for Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

63 CB-møde nr. 41, bilag 5a Bevillingsoversigt til Bestyrelsen Stamdata Sted : '507300', - sted : '507400' :28:40 Projekt Titel Bevillingshaver Bevillingsgiver Bevillings- tilsagn Startdato Slutdato Hassel til produktion af biom Ole Kim Hansen Gluds Legat (Fond) Bevilget og oprettet i KU system Plustræer i Abies grandis Ulrik Bräuner Nielsen Miljøministeriet Bevilget og oprettet i KU system Host-pathogen interactions inlene Rostgaard Nielsen Styrelsen for Forskning og Innovation (FI) Bevilget og oprettet i KU system EUDP 12-II, Deltagelse i IEAHenning Jørgensen Energistyrelsen Bevilget og oprettet i KU system IEA Bioenergy samarbejde oinge Stupak Møller Energistyrelsen Bevilget og oprettet i KU system Workshop og formidling om Inger Kappel Schmidt Aage V. Jensens Fond Bevilget og oprettet i KU system Ecological restoration of upp Karsten Raulund-RasmuVillum Fonden Bevilget og oprettet i KU system Ashback-Ph.d. Simon Skov Dalgas Innovation Hedeselskabet Bevilget og oprettet i KU system Ashback Simon Skov Det Strategiske Forskningsråds Programkomi Bevilget og oprettet i KU system Måling af vandindhold i biom Claus Felby Aarhus Universitet Bevilget og oprettet i KU system Nørholm Hede - naturlig succinger Kappel Schmidt 15. Juni Fonden Bevilget og oprettet i KU system Kortlægning af potentielle hakarsten Raulund-RasmuAage V. Jensen Naturfond Bevilget og oprettet i KU system Evaluering af tilskudsordningvivian Kvist Johannsen Orbicon Bevilget og oprettet i KU system Green Christmas Simon Skov Skov- og Naturstyrelsen Bevilget og oprettet i KU system Nobilis juletræer - et bæredyulrik Bräuner Nielsen NaturErhvervstyrelsen Bevilget og oprettet i KU system Partitioning forest ecosystemlars Vesterdal Det Frie Forskningsråd Natur og Univers (FNU Bevilget og oprettet i KU system Bornholmsk udstillingsvinduepalle Madsen 15. Juni Fonden Bevilget og oprettet i KU system Finrøddernes betydning for kmarie Frost Arndal Gluds Legat (Fond) Bevilget og oprettet i KU system Exploring novel oxidative bio Claus Felby SamNordisk Skogforskning - SNS Bevilget og oprettet i KU system Danske Skovtræers rektion panders Ræbild Gluds Legat (Fond) Bevilget og oprettet i KU system Alternativ glatførebekæmpel Morten Ingerslev Københavns Kommune Bevilget og oprettet i KU system Trees for the future forests Erik Dahl Kjær Villum Fonden Bevilget og oprettet i KU system Fremtidens træer i Danmark Anders Ræbild 15. Juni Fonden Bevilget og oprettet i KU system Nornex Project Erik Dahl Kjær the John Innes Centre Bevilget og oprettet i KU system 25 xxxxx SPIR - BIOVALUE Claus Felby/Lisbeth G. TStyrelsen for Forskning og Innovation (FI) - DS Bevilget - under opretning 26 xxxxx Modtagelighed for angreb af Iben M. Thomsen Skov- og Naturstyrelsen Bevilget - under opretning 27 xxxxx EUPHRESCO II. Focusing ohans peter Ravn Det Strategiske Forskningsråds Programkomi Bevilget - under opretning 28 xxxxx Hugst i skovrejsningskulturerbruno Bilde Jørgensen Naturstyrelsen Bevilget - under opretning 29 xxxxx Skånsom høst af energitræ i Kjell Suadicani Naturstyrelsen Bevilget - under opretning 30 A0186 Helseskoven i Arboretet Anna Ulrika Karlsson Sti Realdania Bevilget og oprettet i KU system Strategisk bydesign Karina Sehested Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Bevilget og oprettet i KU system DNmark Henrik Vejre Styrelsen for Forskning og Innovation (FI) Bevilget og oprettet i KU system Friluftslivet og NationaløkonoFrank Søndergaard JensSkov- og Naturstyrelsen Bevilget og oprettet i KU system Fra småprojekter til strategishanne Wittorf Tanvig Skive Kommune Bevilget og oprettet i KU system Helseskoven i Arboretet Anna Ulrika Karlsson Sti Realdania Bevilget og oprettet i KU system Helseskoven i Arboretet Anna Ulrika Karlsson Sti Friluftsrådet Bevilget og oprettet i KU system Helseskoven i Arboretet Anna Ulrika Karlsson Sti Det Obelske Familiefond Bevilget og oprettet i KU system Helseskoven i Arboretet Anna Ulrika Karlsson Sti Godfred Birkedal Hartmanns Familiefond Bevilget og oprettet i KU system NEST Anna Ulrika Karlsson Sti TrygFonden Bevilget og oprettet i KU system Grøn Gentagelse - KlimaskæMarina Bergen Jensen Skov- og Naturstyrelsen Bevilget og oprettet i KU system Klimatilpasning Kokkedal Dorthe Hedensted Lund Fredensborg Kommune Bevilget og oprettet i KU system Klimascreening af statens bymarina Bergen Jensen Universitets- og Bygningsstyrelsen Bevilget og oprettet i KU system Eco-City-konceptets globale Marina Bergen Jensen Realdania Bevilget og oprettet i KU system Water resilient green cities fomarina Bergen Jensen Danida Bevilget og oprettet i KU system Evaluering af kommunale klimdorthe Hedensted Lund Danske Anlægsentreprenører Bevilget og oprettet i KU system Erhvervs ph.d. Anna Aslaug Ellen Braae Styrelsen for Forskning og Innovation (FI) Bevilget og oprettet i KU system 47 xxxxx GREEN SURGE (Green Infr Cecil Cornelis Konijnend EU Bevilget - under opretning 48 xxxxx HERCULES: Sustainable fut Tobias Plieninger EU Bevilget - under opretning 49 xxxxx PLEEC: Planning for energy Christian Fertner EU Bevilget - under opretning 50 xxxxx RETHINK Jørgen Primdahl Styrelsen for Forskning og Innovation (FI) Bevilget - under opretning 51 xxxxx Fremtidens landskaber Lone Kristensen Diverse fonde/kommuner Bevilget - under opretning Naturvejleder - Hold Mette Aaskov Knudsen Friluftsrådet Bevilget og oprettet i KU system Friluftseksperimentarium Mette Aaskov Knudsen TrygFonden Bevilget og oprettet i KU system Status of National Forest Pro Arvid Sloth ATC- Consultants GmbH Bevilget og oprettet i KU system 55 xxxxx TrygFondens Udeskole forsk Mette Aaskov Knudsen TrygFonden Bevilget - under opretning 56 xxxxx Naturvejleder - Hold Mette Aaskov Knudsen Friluftsrådet Bevilget - under opretning SUM Sustainable, non-toxic and foanand Ramesh Sanadi Højteknologifonden Towards Low-Cost and Disp Anand Ramesh Sanadi EU (FLEXNANOCELL) IMMOBIO - Improving biomahenning Jørgensen Det Frie Forskningsråd - Teknologi og Produk Kendes ikke David Cannella Carlsberg Fonden - - Xylem formation and cambialisbeth Thygesen/ Hann Villum Fonden årigt projekt SUM Ansøgning ikke bevilget endnu 2014 Ansøgning ikke bevilget endnu 2014 Ansøgning ikke bevilget endnu 2014 Ansøgning ikke bevilget endnu 2014 Ansøgning ikke bevilget endnu

64 CB-møde nr. 41, bilag 5a Bevillingsoversigt IFRO Projek Titel Bevillingshaver Bevillingsgiver Bevillingstilsagn Startdato Slutdato Status t DNMARK - Danish Nitrogen Mitigation Assessment Research and Know-how for a sustainable, low-nitrogen food production Brian Jacobsen Det Strategiske Forskningsråds Programkomite for Sundhed Fødevarer og Velfærd Bevilliget og oprettet i KU system Friluftslivet og nationaløkonomien Bo Jellesmark Thorsen Skov- og Naturstyrelsen Bevilliget og oprettet i KU system Velux vp Ben Cashore Iben Nathan Velux Fonden af Velux vp Jürgen Meyerhoff Søren Bøye Olsen Velux Fonden af Erhvervs PhD vejleder Tove Enggrob Boon Tove Enggrob Boon Styrelsen for Forskning og Innovation (FI) BSU-GEP-19 mill (Capacity Building within Research Communication, Dissemination & Networking) Christian Pilegaard Hansen Udenrigsministeriet Klimatemaklyngens Seed Money (NESS 2013 Confernce) Tove Enggrob Boon Diverse kursister/deltagere Ulven I DK (udredning af socialøkonomiske aspekter i forbindelse med forvaltningsplan for ulv i Danmark) Christian Gamborg Skov- og Naturstyrelsen Analyse af vandanvendelsen Brian Højland Jacobsen Skov- og Naturstyrelsen FONASO Solomon Zena Walelign Helle Overgaard Larsen Erasmus Mundus (EU) Værdisætning af økosystemtjenester i et nationalt naturnetværk i Danmark PIMA (Poverty and ecosystem Impacts of payment for wildlife conservation initiatives in Africa: Tanzania s wildlife Management Areas) Skovbrugets rammevilkår (Analyse af udvalgte rammevilkår for skovbruget) Byrumskvaliteter (Virksomheders efterspørgsel af byrumskvaliteter) Niels Strange Skov- og Naturstyrelsen Jens Friis Lund Natural Environment Research Council (NERC) Jette Bredahl Jacobsen Skov- og Naturstyrelsen Toke Emil Panduro Petersen Skov- og Naturstyrelsen F16, Plants for a changing world (IFRO) Bo Jellesmark Thorsen Finanslovsmidler Greeinsect - Insects for green economy Søren Bøye Olsen Udenrigsministeriet (UM) REDD +, -the forest grab af all times Ida Theilade Udenrigsministeriet (UM) Poverty and Ecosystem Impacts of payment for wildlife conservation initiatives in Africa: Tanzania s Wildlife Management Areas Jens Friis Lund Engelsk Forskningsråd Valorizing Green Growth in Africa Henrik Egelyng Danida Fellowship Centre Transiting to green growth: Natural resources in Nepal Carsten Smith-Hall Udenrigsministeriet (UM) Science and Power in Participatory Forestry Jens Friis Lund Udenrigsministeriet (UM) SUM Bevilliget og oprettet i KU system Bevilliget og oprettet i KU system Bevilliget og oprettet i KU system Bevilliget og oprettet i KU system Bevilliget og oprettet i KU system Bevilliget og oprettet i KU system Bevilliget og oprettet i KU system Bevilliget og oprettet i KU system Bevilliget og oprettet i KU system Bevilliget og oprettet i KU system Bevilliget og oprettet i KU system Bevilliget og oprettet i KU system Bevilliget og oprettet i KU system Bevilliget men ikke oprettet i KU Bevilliget men ikke oprettet i KU Bevilliget men ikke oprettet i KU Bevilliget men ikke oprettet i KU Bevilliget men ikke oprettet i KU Bevilliget men ikke oprettet i KU

65 CB-møde nr. 41, bilag 5b K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T I N S T I T U T F O R F Ø D E V A R E - O G R E S S O U R C E Ø K O N O M I IFRO budget november 2013 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi forventer at have et overskud på 0,2 mio. kr. i 2014 med et forventet overskud i 2013 på 6,7 mio. kr. Årsagen til nedgangen i den forventede overskud skal til dels findes i bortfald af en række midler fra SCIENCE, blandt andet finansiering af gamle LIFE-ph.d.er og en engangskapitaltilførsel. Dette opvejes i noget omfang af øgede STÅ-indtægter og KU2016-midler, men ikke fuldstændigt. Ydermere forventes der en reduktion i indtægterne fra tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, som følge af at en række store eksterne bevillinger udløber, som til dels erstattes af KU2016-midler. Dertil kommer udløb af en række eksternt finansierede ph.d. stipendiater, hvor instituttet indtil deres afslutning selv skal bære omkostningerne. Det detaljerede budget for 2014 (baseret på den første budgetkørsel afleveret til SCIENCE den 28. oktober 2013) sammenholdt med det senest forventede for 2013 (udarbejdet ved 3. kvartal) er gengivet nedenfor IFRO budget 2014 og budget 2013 ved 3. kvartal 2013 (1.000 kr.) Budget Q Budget Q Indtægter i alt Almindelig virksomhed STÅ+færdiggørelse Ph.d myndighed basis KU 2016 midler andre tilskud fra SCIENCE diverse andre indtægter overhead Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Udgifter i alt Almindelig virksomhed løn drift Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed løn drift Resultat

66 KØBENHAVNS UNIVERSITET CB-møde nr. 41, bilag 5c IGN budget 2014 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) planlægger efter ønske fra fakultetsledelsen et underskud på 2,4 mio. kr. i I 2013 forventes et samlet overskud på 8 mio. kr. for IGN. IGN s indtægter i 2014 forventes at være på ca. 330 mio. kr.. Dette er et fald på 7 mio. kr. i forhold til Dette skyldes blandt andet, at SCIENCE i 2013 centraliserer regnskabsafdelingen, og at bevillingen til denne overføres til Fakultetet. Samtidig bortfalder Dekanens pulje på 1,7 mio. og diverse indtægter med 6 mio. kr.. Disse indtægter vedrører gamle ordninger fra det gamle LIFE. Vi ser herudover en lidt anderledes fordeling af indtægterne i SLING uddannelsen fra Skovskolen er flyttet hen under STÅ-indtægter, og samtidig er optaget steget markant i 2 sektioner, hvilket gør, at vores STÅ- og færdiggørelses-indtægter stiger med 17 mio. kr. Den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed er faldet en smule. Dette skyldes blandt andet, at der i 2013 er foregået et større oprydningsarbejde, hvor gamle projekter er blevet gennemgået og lukket. Økonomistyringen på IGN er blevet bragt over på KU s standard, så vi er klar til overgangen til Navision i Vi ser frem til et nyt økonomisystem, der vil understøtte både forskere, ledelsen og økonomi medarbejdere markant bedre. Herunder ses budget for IGN for 2014, der er baseret på første budgetkørsel afleveret til SCIENCE i november. Det er sammenholdt med budgettet for årets resultat i 2013 lavet i 3. kvartal (Q3), hvor vores sidste bud for resultatet for året blev afleveret. INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING

67 SIDE 2 AF 2 IGN budget 2014 & budget 2013 ved 3. kvartal 2013 (1.000 kr) Almindelig virksomhed Budget Q Budget Q STÅ + færdiggørelse basis Ph.d. + Ph.d. skole drift myndighed Geocenter & Sustainability Science Center Dekanens pulje og Ph.d. fra SLING uddannelsen Feltstationer diverse andre indtægter flytning af basis midler ØPP/Regnskab Centraliseres overhead Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Indtægter i alt Almindelig virksomhed løn drift Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed løn drift Udgifter i alt Resultat

68 Skov & Landskab Centerbestyrelsen /NEK MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato december 2013 Dagsordenspunkt 6 Temadrøftelse: Drøftelse af ATV s rapport om forskningsbaseret rådgivning Type Diskussionspunkt Sagsfremstilling ATV har gennemført et projekt om, hvorledes den forskningsbaserede rådgivning kan udvikles, når målet er at sikre en optimal kobling mellem videnskab, myndigheder, politikere og erhvervsliv. ATV har i den forbindelse nedsat et arbejdsudvalg med repræsentanter fra bl.a. den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning. Udvalget har skabt rammerne for en konference og haft dialog med aftagere af den forskningsbaserede rådgivning. Konferencen, der blev afholdt den 26. september 2013 med 110 repræsentanter for aktørerne på området, formede sig som en fælles drøftelse af systemets muligheder i et fremadrettet perspektiv. Aktørerne var offentlige leverandører af forskningsbaseret myndighedsbetjening og rådgivning, private leverandører af viden og rådgivning samt offentlige og private aftagere. ATV s rapport om forskningsbaseret rådgivning vedlægges som bilag 6a, idet der henvises til anbefalingerne på side 6. Indstilling Bilag Det indstilles, at bestyrelsen bl.a. på dette grundlag drøfter, hvorledes Skov & Landskabs virke kan forbedres. 6a: ATV s rapport om forskningsbaseret rådgivning

69 CB-møde nr. 41, bilag 6a Rapport FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING samspil mellem universiteter, myndigheder og erhvervsliv AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER

70 INDHOLD Forord...3 Introduktion til den forskningsbaserede rådgivning...4 ATV s anbefalinger...5 Konferencens hovedlinjer Den danske model funktion og fremtid...6 Paneldebat: Aftagernes perspektiv på forskningsbaseret rådgivning...8 Organiseringen af forskningsbaseret rådgivning i internationalt perspektiv Hvordan kan den forskningsbaserede rådgivning i højere grad bidrage til innovation og vækst?...12 Politisk perspektiv på forskningsbaseret rådgivning...13 Paneldebat: Hvilken rolle kan forskningsbaseret rådgivning få i fremtiden?...14 Generelle observationspunkter...16 Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse efter konferencen...18 FORORD I Danmark har vi siden 1880 erne haft gavn af den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning, der er kendetegnet ved at levere anvendelsesorienteret forskning, og som i mange år overvejende var organiseret i de såkaldte sektorforskningsinstitutter. En stor andel af den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning blev i 2007 fusioneret ind på universiteterne, sideløbende med en større fusionsproces af universiteterne. Det er nu så længe siden, at man kan vurdere resultaterne, samt hvordan fremtiden kan tegne sig for universiteternes forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning. Den forskningsbaserede rådgivnings bidrag til at kvalificere politisk stillingtagen og offentlig forvaltning er fortsat aktuel. Men den økonomiske krise, som Danmark befinder sig i, har dertil skabt et behov for at skabe ny vækst og mere beskæftigelse. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning har også potentiale til at bidrage til denne dagsorden gennem et øget bidrag til innovation. Det stiller krav til nye og stærkere samarbejder imellem de forskningsbaserede rådgivere og de øvrige dele af universiteterne, men også mellem universiteter, myndigheder og virksomheder. På baggrund af ovenstående har ATV igangsat et projekt om, hvorledes den forskningsbaserede rådgivning kan udvikles, når målet er at sikre en optimal kobling mellem videnskab, myndigheder, politikere og erhvervsliv. ATV har nedsat et arbejdsudvalg under ATV s Akademiråd med repræsentanter fra bl.a. den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning. Udvalget har skabt rammerne for en konference og haft dialog med aftagere af den forskningsbaserede rådgivning. 110 repræsentanter for aktørerne på området deltog på konferencen den 26. september 2013 på KU Science, der formede sig som en fælles drøftelse af systemets muligheder i et fremadrettet perspektiv. Aktørerne var offentlige leverandører af forskningsbaseret myndighedsbetjening og rådgivning, private leverandører af viden og rådgivning samt offentlige og private aftagere. ATV ønsker med denne rapport med et fremadrettet perspektiv at pege på behovet for og udviklingspotentialet i den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning. ATV ønsker ligeledes at fortsætte dialogen om den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning og håber, at rapporten vil få bred interesse på området. ATV vil gerne takke medlemmerne af arbejdsgruppen for deres engagerede og konstruktive indsats. Disse personer fremgår af kolofonen. FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING ATV s arbejdsgruppe: Thorkild Ærø, direktør, SBi, AAU (formand) Niels Elers Koch, centerdirektør, Skov & Landskab, KU Morten Andersen Linnet, afdelingsleder, Forskningspolitik, Landbrug & Fødevarer Niels Axel Nielsen, koncerndirektør, Erhverv og Myndigheder, DTU Lars Moseholm, vicedirektør, AU Viden, suppleret ved: Svend Binnerup, chefkonsulent, AU Viden Thorkild Ærø, SBi, AAU Formand for ATV s arbejdsudvalg Direktør, ph.d., landinspektør Martin P. Bendsøe Præsident, ATV Professor, dr.techn., dr.h.c. ATV s sekretariat: Konsulent Maja Lænkholm Kommunikationschef Jakob Werner Akademidirektør Lia Leffland DESIGN OG PRODUKTION: WESTRING + WELLING A/S FOTO: TOM JERSØ COPYRIGHT 2013 ATV, AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER ISBN:

71 INTRODUKTION TIL DEN FORSKNINGSBASEREDE RÅDGIVNING Gennem 130 år har Danmark nydt godt af den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning, der ofte også omtales som sektorforskning. Udgangspunktet var erhvervsrettet, idet man helt tilbage i 1880 erne ønskede viden, der kunne skubbe til en udvikling til gavn for landbruget, skovbruget og fiskeriet. Siden blev myndighedsbetjening et hovedfokus, og i dag har den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning aftagere i både den offentlige sektor og i det private erhvervsliv. Formålet er at give uvildig og forskningsbaseret rådgivning, som er løsningsorienteret og til gavn for samfundet. Ved universitetsreformen i 2007 blev de fleste sektorforskningsinstitutter fusioneret ind i universiteterne. Det drejer sig bl.a. om Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Risø, Danmarks Fødevareforskning, Statens Byggeforskningsinstitut og Danmarks Miljøundersøgelser. Tre sektorforskningsinstitutioner (bl.a. Skov & Landskab og Fødevareøkonomisk Institut) blev fusioneret med universiteterne allerede i 2004, og enkelte af institutterne (bl.a. GEUS og Statens Serum Institut) er fortsat selvstændige enheder. Sektorforskningsinstitutternes institutionelle placering efter indfusioneringen i universiteterne: Statens Institut for Folkesundhed Statens Byggeforskningsinstitut Forskningscentret Skov & Landskab Fødevareøkonomisk Institut Danmarks JordbrugsForskning Danmarks MiljøUndersøgelser Dansk Center for Forskningsanalyse, CFA (det tidligere Analyseinstitut for Forskning, AFSK) Danmarks Rumcenter Forskningscenter Risø Danmarks FiskeriUndersøgelser Danmarks FødevareForskning Syddansk Universitet Aalborg Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Aarhus Universitet Aarhus Universitet Aarhus Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Den forskningsbaserede rådgivning løser i dag væsentlige samfundsopgaver inden for: Fødevarer og jordbrug: Fødevarer, fiskeri, akvakultur, husdyr- og planteproduktion, ressourceøkonomi Miljøområdet: Miljø, natur og energi, herunder toksikologi og biodiversitet Planlægnings- og forvaltningsområdet: Skov, landskab, naturforvaltning og planlægning, herunder geodæsi og opmåling Transport og byggeri: Transport-, bygge- og boligsektoren Sundhedsområdet: Folkesundhed og retsmedicin Neden for ses en oversigt over de syv sektorforskningsinstitutioners placering på fakulteter i fusionsprocessen. Nogle af sektorforskningsinstitutioner blev fordelt over flere institutter, og et (SBi) fik status som hovedområde. AU Arts Sci & Tech Health B. & Soc. Sci AAU Hum Samf Tek-Nat Sund SBi DTU Danmarks TransportForskning Danmarks Tekniske Universitet Institutterne med grøn farve blev indfusioneret allerede i Institutterne med blå farve i En række af sektorforskningsinstitutter er fortsat selvstændige enheder under forskellige ministerier, herunder blandt andre: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA (under Beskæftigelsesministeriet). Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI (under Socialministeriet). De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS Statens Serum Institut (under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse). Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS Blandt opgaverne er: Grundlagsskabende sektorrelateret forskning Evaluering og forskningsanalyse Lovforberedende arbejde, udredninger og svar på folketingsspørgsmål Opretholdelse af laboratorieberedskab og øvrig forskningsinfrastruktur Lovbunden overvågning og indberetning i både Danmark og Europa Deltagelse i arbejdsgrupper Formidling til offentlighed og erhverv SDU Hum Samf Nat Sund Tek KU Hum Jura Samf Science Sund Teol Bric = fakulteter = institutter = enheder med rammeeller ydelsesaftaler 4 5

72 ATV S ANBEFALINGER Værdikæden mellem erhvervslivet og den forskningsbaserede rådgivning bør styrkes Der er behov for et fokus på aftagernes aktuelle, vækstorienterede behov, og her kan et tæt samar bejde med virksomhederne på aftagersiden styrke den forskningsbaserede rådgivning som platform for vækst og innovation. Der bør skabes balance mellem den årlige bevilling og de opgaver, den forskningsbaserede rådgivning udfører Der er stor efterspørgsel på den forskningsbase rede rådgivning bredt i samfundet, men samtidig reduceres systemets faste bevillinger årligt og er derfor under pres. Opgaveportefølje og bevillinger bør følges ad. Rekrutteringsudfordringerne inden for den forskningsbaserede rådgivning bør løses Interessen for den forskningsbaserede myndig hedsbetjening og rådgivning som karrierevej bør fremmes, og der skal sikres et fortsat rekrutterings grundlag til den forskningsbaserede myndighedsbe tjening og rådgivning. 6 Dialog mellem universiteterne og myndighederne og andre videnleverandører på rådgivningsområdet bør styrkes Der er behov for at styrke dialogen mellem myn digheder og de forskningsbaserede rådgivere på organisationsniveau. Sideløbende bør der etableres stærkere samarbejder på tværs af universiteterne. Endelig bør man overveje nye samarbejdsrelationer med de øvrige vidensleverandører på rådgivnings området. Læs uddybning af anbefalingerne på side 18. FORSKNINGSBASERET VIDEN ER EN FORUDSÆTNING FOR TROVÆRDIGE SUNDHEDSKAMPAGNER Statens Institut for Folkesundhed, SDU, skaber forskningsbaseret viden om f.eks. sociale forholds betydning for folkesundhed, misbrugsproblemer og dødelighed. Den evidensbaserede viden er en forudsætning for eksempelvis troværdige kampagner om forebyggelse og sundhedsfremme. 7

73 Søg på Akademiet for de Tekniske Videnskaber på You Tube og vælg forskningsbaseret rådgivning i playlisten KONFERENCENS HOVEDLINJER I det følgende gengives hovedlinjerne fra ATV s konference Forskningsbaseret rådgivning samspil mellem universiteter, myndigheder og erhvervsliv den 26. september 2013 på KU Science. Hovedlinjerne er ATV s opfattelse af de vigtige budskaber, og de er primært gengivet på baggrund af det talte ord. DEN DANSKE MODEL FUNKTION OG FREMTID Niels Axel Nielsen indledte med kort at redegøre for baggrunden for fusionerne i 2007, der var resultat af et politisk ønske om at gøre dansk forskning mere internationalt orienteret og Danmark mere konkurrencedygtig i en globaliseret verden. Samtidig var der på nogle områder overlap mellem universiteternes og institutternes forskning, og der kunne derfor ligge rationaliseringsgevinster ved en fusion. Regeringen definerede fire hovedmålsætninger for fusionerne i 2007: Mere uddannelse (f.eks. nye uddannelser, der appellerede til studerende og aftagere, samt integration af sektorforskningen i uddannelsessystemet) Større international gennemslagskraft (bl.a. for at tiltrække internationale forskningsmidler) Fortsat kompetent myndighedsbetjening Mere innovation og erhvervssamarbejde (tættere samspil mellem universiteterne og samfundet) Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU, formand for Forum for Forskningsbaseret Myndighedsrådgivning (FFM) Herefter præsenterede Niels Axel Nielsen universiteternes vurdering af, hvorvidt fusionsmålene er opfyldt. Universiteterne har gennemført omfattende organisationsændringer og tilpasninger. Der er i dag fortsat tilfredshed med den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning, og universiteterne kan i dag dokumentere fremskridt på de parametre, som fra politisk side var opstillet for fusionen. Blandt de konkrete resultater kan nævnes: Der er oprettet 21 nye uddannelser, og antallet af studerende og ph.d. studerende er steget kraftigt. Antallet af videnskabelige artikler er forøget med 24 procent, og omfanget af EU midler til forskningsprojekter er steget med 11 procent, ligesom forskere fra myndighedsbetjeningen deltager i internationale netværk og løser opgaver for internationale institutioner. Myndighedernes evalueringer peger på stor tilfredshed med ydelserne, og det er opfattelsen, at der er en god synergi mellem sektorforskningen og den øvrige universitetsforskning. Inden for innovation og erhvervssamarbejde er resultaterne mere blandede. De eksterne midler fra private, danske kilder til forskningsprojekter er steget med 72 procent, og antallet af patenter er steget fra 8 til 37 årligt i gennemsnit. Niels Axel Nielsen pegede på, at der siden fusionen er opstået en række udfordringer i forhold til at sikre en fortsat myndighedsbetjening og rådgivning, der kan være med til at skabe beskæftigelse og vækst. Behovet for, at den sektorrelaterede forskning bidrager til vækstdagsordenen, er blevet større, og samarbejdet med private virksomheder vil også kunne styrkes. Afstanden til fagministerierne er øget, hvilket på den ene side sikrer uvildigheden, men samtidig gør det vanskeligere at synkronisere ministeriernes politikudvikling med prioriteringen af den nødvendige rådgivning. Der stilles stigende eller uændrede krav til at levere viden, samtidig med at den faste bevilling til den forskningsbaserede rådgivning reduceres med to procent årligt. Reduktionen medfører samtidig, at kontinuiteten i myndighedsbetjeningen er under pres. Det betyder, at myndighedsbetjeningen i stigende grad finansieres via særbevillinger eller konkurrenceudsatte midler, som kan svinge voldsomt fra år til år. Dermed bliver det også vanskeligere at tage emner op, som kan være politisk relevante, men som der ikke kan skaffes ekstern finansiering til. Hovedparten af de medarbejdere, som i dag leverer myndighedsbetjeningen, var i systemet før fusionerne, men om 5 år ser det ikke sådan ud. Dette tydeliggør behovet for at fastholde og rekruttere de bedste medarbejdere til myndighedsbetjeningen. Universiteterne har ikke tradition for, at sektorindsigt og rådgivningsmæssige kvalifikationer indgår som et væsentligt kriterium ved forfremmelser, eller at der oprettes professorater med udgangspunkt i sektorrelateret myndighedsbetjening og rådgivning. Yngre forskere på universiteterne vil derfor forsøge at fremme karrieren ved at publicere mest muligt i internationale videnskabelige tidsskrifter frem for at gå rådgivningsvejen. Mulige løsninger kan være mere transparens om opgavevilkårene samt ansvar for prioritering af myndighedsbetjeningen. Endvidere nævnte Niels Axel Nielsen, at der er en svaghed i det nuværende system, som består i, at formulering og konkretisering af faglige behov finder sted i sektorministerierne, mens mål for universiteternes opgaver og finansieringsmæssige grundlag fastlægges i Uddannelsesministeriet. Desuden bør der gennemføres en reform af meriteringssystemet, så man gør forskningsbaseret rådgivning og myndighedsbetjening til en attraktiv karrierevej, og universiteterne bør samtidig selv gøre mere for at sikre rekrutteringen. Endelig skal universiteterne finde en balance mellem, hvornår man skal samarbejde om at løse opgaverne, og hvornår man skal konkurrere indbyrdes for at få opgaven. Der bør også gøres en indsats for at få sektorforskningens tradition for samarbejde med erhvervslivet med over i den nye struktur. Niels Axel Nielsen opsummerede indlægget ved at fastslå, at den forskningsbaserede rådgivning har potentialet til at spille en vigtig fremtidig rolle med tre fokusområder: Kompetent myndighedsbetjening Bidrag til vækst og beskæftigelse Finde løsninger på globale udfordringer 8 9

74 PANELDEBAT: AFTAGERNES PERSPEKTIV PÅ FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING Søg på Akademiet for de Tekniske Videnskaber på You Tube og vælg forskningsbaseret rådgivning i playlisten Debatpanel: Kontorchef Marie Louise Hansen, Energistyrelsen CSR manager Malene Thiele, Københavns Lufthavne A/S Direktør Jette Petersen, NaturErhvervstyrelsen På konferencen var repræsentanter for aftagere af den forskningsbaserede rådgivning samlet i et debatpanel. Paneldeltagerne kom med deres syn på det bidrag, de får gennem universiteternes forskningsbaserede rådgivning. Systemet for forskningsbaseret rådgivning er ifølge Marie Louise Hansen, Energistyrelsen, velfungerende. Energistyrelsen kan hente den rigtige viden på det rigtige tidspunkt og agere ud fra den. Marie Louise Hansen pegede dog også på en række udfordringer, der skal løses: Som myndighed er det nødvendigt at vælge en politisk løsning, der fungerer i helheden og dermed også på andre parametre end de rent teknisk videnskabelige. Derfor træffes der nogle gange en beslutning, der ikke følger det, der er lagt op til i en teknisk rapport. Som forsker i en myndighedsrådgivende enhed er det nødvendigt at kunne håndtere dette. Der er en glidende overgang mellem det at være forsker og det at være rådgiver. Det centrale spørgsmål er, om man som forsker er parat til at se andre hensyn trumfe eller modificere den tekniske viden, man leverer til myndigheden. De forskningsbaserede rådgivere bør også gøre sig klart, hvilken rolle de påtager sig, når de som eksperter udtaler sig til pressen vedrørende myndighedsopgaver. Det kan give udfordringer for samarbejdsrelationerne, når eksperterne udtaler sig kritisk i medierne på baggrund af forskningsresultater, sideløbende med at der er en relation mellem myndighed og universitetet som videnleverandør. Marie Louise Hansen pegede på en række udviklingspunkter: Det er vigtigt med et vedvarende fokus på at sikre relevansen af forskningsbaseret myndighedsbetjening, samtidig med at det unikke høje faglige niveau fastholdes. Myndigheder og universiteter skal blive bedre til at arbejde systematisk med de indbyrdes samarbejdsrelationer, så der er en større forståelse for gensidige behov. Det er vigtigt, at tilknytningen til universiteterne ikke fjerner fokus fra den forskningsbaserede myndighedsrådgivning. Energistyrelsen administrerer Byggeloven og Bygnings reglementet, som indeholder regler om alt fra indeklima-, brand- og energiforhold til installationer og bygningskonstruktioner. Energistyrelsen har et stort behov for forskningsbaseret rådgivning, da styrelsen administrerer et teknisk kompliceret område. Der er løbende behov for opdateret specialviden på bl.a. det byggetekniske område. Malene Thiele, Københavns Lufthavne A/S, baserede sit indlæg på et samarbejde mellem Københavns Lufthavne og Nationalt Center for CSR manager Malene Thiele, Københavns Lufthavne A/S Miljø og Energi, DCE, ved Aarhus Universitet (det tidligere Danmarks Miljø Undersøgelser) om målinger af luftkvalitet og luftforurening i lufthavnen. Malene Thiele pegede på, at samarbejdet er vigtigt for Københavns Lufthavne, da virksomheden får viden, som er nødvendig for at agere i forhold til virksomhedens miljømæssige påvirkning. Malene Thiele pegede på en række punkter, som er vigtige at håndtere i forskningsbaseret rådgivningssamarbejde: Det er vigtigt med en god forventningsafstemning, når man aftaler en kontrakt mellem virksomhed og universitet, herunder har en dialog om begge parters løbende behov. Det er vigtigt, at begge parter forstår den organisering og arbejdsform, der er i henholdsvis en virksomhed og på et universitet. Som forskningsbaseret rådgiver er det nødvendigt at orientere virksomheden om, hvorvidt man vil udtale sig til pressen om emnet. De forskningsbaserede rådgivere bør have større forståelse for, at udtalelser til pressen vedrørende forskningen kan ramme virksomheder på en negativ måde. Malene Thiele præsenterede slutteligt en oversigt (se side 12), der viser Københavns Lufthavnes overvejelser om, hvornår man vælger samarbejde med Direktør Jette Petersen, NaturErhvervstyrelsen Kontorchef Marie Louise Hansen, Energistyrelsen forskellige typer rådgivere private eller universitetsbaserede. For Københavns Lufthavne er fordelene ved forskningsbaseret rådgivningssamarbejde, at ordet uvildighed står stærkt, da det giver særlig legitimitet og ansvarlighed. Samtidig får man en kvalitetssikring, der er evidensbaseret. I samarbejder med private rådgivere er fordelen, at de er hurtigere til at levere og er mere omstillingsparate i processen. Det er især en fordel, hvis man undervejs ønsker at ændre fokus og eksempelvis stille skarpt på nye forhold, som man ikke var klar over i starten af et projekt. I samarbejde med private rådgivere har Malene Thiele erfaret en bedre kontrol med processen og en bedre timing af budskaberne. Københavns Lufthavne indgik i 2009 et samarbejde med DCE ved Aarhus Universitet (det tidligere Danmarks Miljø Undersøgelser) om måling af luftforurening med små partikler fra udstødningen fra jetmotorer og dieselmotorer. Københavns Lufthavne havde nedsat en styregruppe med nogle faglige organisationer og forskellige aktører, der opererer i lufthavnen. Processen var svær at styre, da der var mange aktører involveret. I 2010 blev de første foreløbige resultater fremlagt for styregruppen, og resultaterne nåede pressen før topledelsen. Københavns Lufthavne måtte derfor lave krisestyring af den negative omtale af forskningsresultaterne i pressen, uden at topledelsen havde kunnet forberede sig herpå. Den endelige rapport forelå i Moderator Anja Phillip 10 11

75 FORSKELLE I TILGANG Kommerciel rådgiver Bedre kontrol med proces Hurtige leverancer og omstillingsevne Fokus på udbedring og anbefalinger til håndtering Kontrol med budskaber og timing Forskningsbaseret rådgiver Legitimitet og ansvarlighed Kvalitetssikring og nøjagtighed Fokus på resultat og endelige konklusioner Publicering af resultater ORGANISERINGEN AF FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING I INTERNATIONALT PERSPEKTIV Jette Petersen, NaturErhvervstyrelsen, lagde ud med at understrege, at styrelsen under Fødevareministeriet var meget tilfreds med universiteterne og den forskningsbaserede rådgivning. Fødevareministeriet er meget afhængigt af den forskningsbaserede rådgivning, og hele Danmarks fødevareeksport hviler på den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Jette Petersen pegede på følgende udviklings punkter: Samarbejdet med de forskningsbaserede rådgivere har siden fusionen mellem sektorforskningen og universiteterne handlet om at udvikle synergierne. Fusionen har eksempelvis muliggjort en bredere forskningsbaseret myndighedsbetjening, hvad angår flere fagligheder og kompetencer fra andre dele af universiteternes forskningsmiljøer. Det er en stor fordel. NaturErhvervstyrelsen er begyndt at se resultaterne i det små, men der er stadig et stykke vej til, at det fulde potentiale udnyttes. Det tager lang tid at administrere aftalerne på begge sider af bordet. NaturErhvervstyrelsen arbejder med at udvikle dette aftalekompleks og vil gerne arbejde med at afbureaukratisere det og få større transparens ind i processen. Der er behov for, at man som myndighed har fokus på forskningsbehov med et længere sigte, og at man har mere åben dialog med og får modspil fra universitetet herom. NaturErhvervstyrelsen arbejder med at skabe en mere åben proces omkring langsigtede, fælles prioriteringer, hvor andre interessenter og eksperter inddrages. Systemet er til tider for personafhængigt. Der er behov for at udvikle bredere relationer mellem myndigheder og den forskningsbaserede rådgivning. Debatten mundede ud i tre hovedbudskaber: Universiteternes bidrag er unikt og efterspurgt, fordi rådgivningen er uvildig og evidensbaseret. Der er brug for dialog om klare retningslinjer i samarbejdet mellem myndighed og aftager, herunder transparens, behov, perspektiv, pressehåndtering m.m. Det er relevant at drøfte samarbejdsmodeller med både forskningsbaserede og private videnleverandører. Lidia Brito, UNESCO, argumenterede for at tænke forskningsbaseret rådgivning som værktøj ind i en bredere dagsorden for at skabe vækst samt at tilvejebringe viden og finde løsninger på globale udfordringer. Behovet for en velfungerende og veletableret forskningsbaseret rådgivning er derfor større end nogen sinde. Lidia Brito pegede på, at nogle forskningsmiljøer rundt om i verden har ændret deres måde at forske på fra en monodisciplinær og isoleret måde til en interdisciplinær og åben måde. Der er en tendens til, at forskningsmiljøer verden over åbner sig og inviterer forskellige interessenter ind. Samtidig bruger forskerne meget tid på at formidle resultaterne til myndighederne. Samfundsforandringen viser behov for en ny, men stadig forskningsbaseret måde at producere viden på. Ud over dialog ses der en tendens til, at kvalitetssikring sker efter flere kriterier, og at den genererede viden skal være anvendelig. Dermed bidrager den forskningsbaserede rådgivning til, at samfundets aktører kan agere i forhold til de store globale udfordringer. NATURNÆR SKOVDRIFT Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU (hvori det tidligere institut Skov & Landskab indgår) har for Naturstyrelsen udviklet en ny form for skovdrift, kaldet naturnær skovdrift. Den giver mulighed for en bedre balance mellem udgifter og indtægter, så økonomien ved at producere træ kan forbedres, samtidig med at skovene bliver bedre til at modstå storme, klimaændringer og skadedyr, ligesom hensynet til dyre- og planteliv styrkes. Søg på Akademiet for de Tekniske Videnskaber på You Tube og vælg forskningsbaseret rådgivning i playlisten LANDBRUGETS UDLEDNING AF NÆRINGSSTOFFER Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), KU, har i samarbejde med DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, AU og DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU, gennemført analyser af næringsstofstrømme og udledningernes effekt på økosystemer. Analyserne har sammen med økonomiske analyser skabt et videnbaseret grundlag for at regulere landbrugets brug af kvælstof og fosfor. Dette er en forudsætning for en grøn omstilling, hvor væksten sker på et ressourceeffektivt og bæredygtigt grundlag. Den nye viden anvendes bl.a. af Natur- og Landbrugskommissionen. Den forskningsbaserede rådgivning er afgørende for Fødevareministeriets arbejde. Store politiske beslutninger med store økonomiske konsekvenser vil ofte hvile på resultater og viden fra den forskningsbaserede myndighedsrådgivning. Denne viden bruges i den løbende regeludvikling, i den daglige administration og i internationale forhandlinger, hvor det er afgørende, at de argumenter, der bruges, har en forskningsmæssig platform. Det forskningsbaserede myndighedsberedskab leverer et beredskab, baseret på en forskningsplatform. Professor Lidia Brito, Director for Science Policies and Capacity Building, UNESCO 12 13

76 HVORDAN KAN DEN FORSKNINGSBASEREDE RÅDGIVNING I HØJERE GRAD BIDRAGE TIL INNOVATION OG VÆKST? POLITISK PERSPEKTIV PÅ FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING Head of Innovation Henrik Jørgen Andersen, Arla Foods AMBA Søg på Akademiet for de Tekniske Videnskaber på You Tube og vælg forskningsbaseret rådgivning i playlisten Henrik Jørgen Andersen, Arla Foods AMBA, lagde ud med at pege på, at den forskningsbaserede rådgivning i højere grad kan medvirke til at skabe vækst, hvis forskere, erhverv og myndigheder sammen skaber en vidensyntese og har et mere globalt sigte. Tidligere var der en stærk værdikæde omkring sektorforskningen, men nu er kæden brudt, og set fra Arlas perspektiv føler erhvervslivet sig langt fra systemet. Derfor er det afgørende at få ændret på tingene. Henrik Jørgen Andersen nævnte pesticidhandlingsplanerne i 1980 erne, konsolideringen af den økologiske produktion i Danmark i begyndelsen af 90 erne og salmonellahandlingsplanen i slutningen af 90 erne som gode eksempler på succesrige samarbejder, der bør danne forbillede for fremtidens forskningsbaserede rådgivning. Med afsæt i disse succeser pegede Henrik Jørgen Andersen på en række danske udfordringer: I dag skal sektorforskningen udføre flere opgaver, men har år for år færre penge på budgettet. Universitetsreformen i 2007 blev gennemført uden forståelse af opgavernes natur: Sektorforskningen er god til at samarbejde med erhvervsvirksomheder, men det er universiteterne i udgangspunktet ikke, og derfor har man mistet momentum. Forskningsrådssystemet har ikke forståelse af og er ikke gearet til sektorforskning Erhvervsministeriet og sektorministerierne har mistet kompetencer på det tekniske felt, idet der mangler specialister i ministerierne, f.eks. med ingeniørbaggrund. Sektorforskerne er en uddøende race, fordi der med den nuværende struktur intet incitament er til at vælge sektorforskningen som karrierevej. Samtidig pegede Henrik Jørgen Andersen på, at der fortsat er store muligheder i den forskningsbaserede rådgivning, hvis man gennemfører justeringer. Den forskningsbaserede rådgivning skal understøtte bæredygtig vækst i stedet for blot at skabe udvikling for det pågældende faglige område på universiteterne. Derfor er det på tide at få skabt en dialog på tværs, så værdikæden i et samarbejde med erhvervslivet kan genetableres. Der er behov for at prioritere forskningsmidler til den praksisnære og anvendte forskning, og det skal gøres attraktivt at blive og være sektorforsker. Og så skal der skabes en forståelse for behovet for tekniske kompetencer i ministerierne, f.eks. kan det overvejes at udlåne eksperter fra universiteter og sektorforskningsinstitutioner. Udvekslingen af viden vil være med til at skabe det rigtige mindset i definering og udførelse af opgaverne. Per Clausen, Enhedslisten, påpegede, at vi lever i en verden, hvor der er behov for uvildig viden, og derfor er den forskningsbaserede rådgivning vigtig i det danske samfund. Den forskningsbaserede rådgivning har stor betydning for den politiske beslutningsproces og for den måde, man administrerer lovgivningen på. Politikerne har brug for råd herfra, også når rådgivningen ikke passer ind i de politiske ønsker. Per Clausen fremhævede det som afgørende, at: Myndighedsbetjeningen og rådgivningen er forskningsbaseret. Den bør ikke komme fra institutioner eller konsulentfirmaer, der ikke bedriver forskning. Forskningsbaseringen giver en sikkerhed for kvaliteten og lødigheden af det, der bliver udført. Når universiteterne leverer forskningsbaseret viden, kan man stille krav om uafhængighed. For Per Clausen er det et kriterium for resultaterne, at de kan tåle at blive offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift og kritiseret inden for denne norm. I tillæg hertil skal politikere og myndigheder være indstillet på, at resultaterne peger på råd, som man måske ikke ønskede at få. Det er dog stadig vigtigt, at man får den viden, også selv om man ender med at tage en politisk beslutning, der går i en anden retning. Politikere og myndigheder er ofte interesserede i at præge, hvordan noget skal undersøges, og hvad der skal konkluderes. Derfor er det vigtigt, at forskere insisterer på selvstændighed og uafhængighed. I tillæg hertil påpegede Per Clausen, at forskere ligeledes har et demokratisk ansvar for at bringe alle resultater ind i debatten, også selv om myndigheder og politikere kun bruger nogle af dem. Det er nødvendigt, at universiteterne har forskningsaktiviteter, som kan tjene i beredskabsøjemed, det vil sige ikke kun projektorienteret, forskningsbaseret rådgivning. Naturvidenskab og ingeniørfaglighed er mere eller mindre forsvundet ud af politik og ministerierne. Det er en beklagelig tendens, der på nogle sagsområder gør det sværere for politikere og embedsmænd at træffe beslutninger på et sagligt grundlag. NYT BYGNINGSREGLEMENT GIVER MINDRE BUREAUKRATI OG MERE INNOVATION Statens Byggeforskningsinstitut, AAU, har bidraget til forenkling af byggereglerne, så de giver bedre muligheder for innovation i byggebranchen. Bygningsreglementet er gjort funktionsbaseret: I stedet for detaljerede beskrivelser af, hvordan en bygning skal opføres, er der beskrivelser af, hvilke funktioner der skal opfyldes. Det giver spillerum for innovative virksomheder til at finde nye løsninger i byggeriet. MF Per Clausen, Enhedslisten Søg på Akademiet for de Tekniske Videnskaber på You Tube og vælg forskningsbaseret rådgivning i playlisten 14 15

77 PANELDEBAT: HVILKEN ROLLE KAN FORSKNINGS- BASERET RÅDGIVNING FÅ I FREMTIDEN? Søg på Akademiet for de Tekniske Videnskaber på You Tube og vælg forskningsbaseret rådgivning i playlisten Debatpanel: Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU Adm. direktør Jacob Høst-Madsen, DHI Solutions Institutleder og seniorforsker Erik Steen Kristensen, Institut for Agroøkologi, AU Adm. direktør Jesper Nybo Andersen, Orbicon, formand for FRI Departementschef Henrik Studsgaard, Miljøministeriet Prorektor Søren E. Frandsen, AU Panelet gav sit bud på, hvilken rolle den forskningsbaserede rådgivning kan få i fremtiden herunder særlige udfordringer og muligheder set ud fra hver paneldeltagers daglige arbejde. Niels Axel Nielsen, DTU, indledte debatten med at opsummere en række temaer fra dagen og konstaterede, at han burde besvare et spørgsmål om, hvordan man definerer uvildigheden af den forskningsbaserede rådgivning. For DTU er metoden, at det skal kunne spores, hvor det videnskabelige belæg kommer fra. På DTU står man inde for kvaliteten i den forskningsbaserede rådgivning, man udfører. Aftagerne må selv tage stilling til, om de kan bruge den pågældende viden. Jacob Høst-Madsen, DHI Solutions, præsenterede tre hovedpunkter. For det første vil værdiskabelsen være afgørende for, hvordan man benytter den forskningsbaserede rådgivning i fremtiden. Det vil kræve samspil mellem forskning, innovation og teknologiudvikling. Den traditionelle leverandørtankegang er under opbrud, og der vil komme flere aktører på banen med forskellige former for løsninger. For det andet vil der blive stillet krav om at få ny viden hurtigere ind i løsninger og rådgivning. Det kræver tætte relationer mellem rådgivere og aftagere, mens der ikke længere er brug for isolerede forskningsøer. For det tredje er der behov for at benytte globaliseringens muligheder. Det kan f.eks. være at se på, om tyske institutter kan tilbyde kvalificeret rådgivning på nogle områder. Erik Steen Kristensen, Institut for Agroøkologi, AU, nævnte flere cases, herunder kvælstofreguleringen, som har det til fælles, at den forskningsbaserede rådgivning aldrig bliver færdig med at levere til aftagerne, fordi der hele tiden vil være nye vinkler, som erhvervslivet, myndighederne eller samfundet som helhed har brug for at få belyst. Den forskningsbaserede rådgivning adskiller sig fra den øvrige universitetsforskning gennem sin meget direkte relevans, hvor det er den praktiske betydning frem for antallet af publicerede artikler, der er eller bør være succeskriteriet. Eksempelvis kan en enkelt landmand i en bestemt egn opleve noget helt andet, end tidligere forskningsresultater har vist. Derfor er det vigtigt at have et beredskab, som gør det muligt at udføre forsøg i en dansk eller lokal sammenhæng. Det er meget vigtigt, at der er danske forskningsinstitutter, men de skal være oppe på beatet og kunne rådgive i en dansk sammenhæng. Endelig er det vigtigt med fokus på karriereveje. På AU er det vedtaget at gøre karrierevejene ens for sektorforskere og de øvrige universitetsforskere, men det er svært at definere, hvad det præcise kriterium for en god sektorforsker er, da de sædvanlige kvalitetskriterier handler om antallet af publikationer. Jesper Nybo Andersen, Orbicon og Foreningen for Rådgivende Ingeniører, lagde vægt på de problemstillinger, der opstår, når rådgivningen både kan leveres af universiteterne som forskningsbaseret rådgivning og af private aktører. Ideen med at bruge sektorforskningen som vækstmotor er god, men det bør være for at generere vækst i den private sektor og ikke for at give ekstra volumen til universiteterne. Hvis væksten sker i forskningsinstitutionerne, er det måske godt for dem, men det tjener ikke de nationale interesser. Mere dialog mellem rådgivere og aftagere kan give mere innovation, men der er også udfordringer forbundet med det: Habilitetsproblemer hvem er ejer af forskningsresultaterne? Risiko for, at forskningshøjden sænkes for at skaffe omsætning til videninstitutionerne. Risiko for, at videninstitutionerne tiltrækker de bedst kvalificerede forskere på bekostning af de private rådgivningsvirksomheder. Videninstitutionerne har ikke gjort sig klart, hvor risikabelt det kan være at rådgive private virksomheder sammenlignet med rådgivning af myndigheder. Rådgiveransvaret kan resultere i krav om erstatning, hvis rådgivningen ikke er god nok. Henrik Studsgaard, Miljøministeriet, understregede, at den offentlige forvaltning både nu og i fremtiden har brug for sagligt og fagligt velfunderet rådgivning, og at der er tale om et gensidigt afhængighedsforhold mellem ministerierne og den forskningsbaserede rådgivning. I det politiske liv er der ikke plads til fejl, og derfor er behovet at få de bedst mulige faglige input, hvorefter det er op til ministerierne at gøre sig politiske overvejelser ud fra dem. Fremtiden vil byde på yderligere krav, bl.a. fordi borgere og politikere ikke længere automatisk godtager konklusioner, selv om de kommer fra eksperter. Det handler om at finde en måde at samarbejde på, hvor den forskningsbaserede rådgivning leverer ud fra ministeriernes behov og ikke ud fra, hvad man i videninstitutionerne finder mest interessant at lave. Han medgav dog samtidig, at også embedsmændene er nødt til at blive mere klare i mælet om, hvad disse behov er. Endelig pointerede han, at der ikke vil komme flere penge fra Miljøministeriet og næppe heller fra andre ministerier til den forskningsbaserede rådgivning, da den årlige besparelse på 2 procent er et vilkår for hele den statslige sektor. Søren E. Frandsen, AU, konstaterede, at emnet forskningsbaseret rådgivning ikke fylder meget i den offentlige debat, selv om det har stor betydning for samfundet. Han forklarede, hvordan man på Aarhus Universitet arbejder på at komme væk fra opdelingen i sektorforskning og universitetsforskning, så begge discipliner anerkendes som ligeværdige. En nøgleopgave er at rekruttere de dygtigste medarbejdere. Der er hård konkurrence om de bedste hjerner, og derfor er ambitionen på AU at skabe rammer, hvor de bedste gerne vil være

78 GENERELLE OBSERVATIONSPUNKTER I det følgende uddybes observationer fra konferencen. Værdikæden mellem erhvervslivet og den forskningsbaserede rådgivning skal styrkes Det bør drøftes, hvordan den forskningsbaserede rådgivning i kraft af sin anvendelighed og relevans i højere grad kan medvirke til at skabe vækst og innovation i samfundet og erhvervslivet. Den forskningsbaserede rådgivning kan i højere grad fokusere på mulighederne for at bidrage til innovation i samarbejde med virksomheder og myndigheder. Der er behov for at skabe en transparent proces, når der indgås aftaler mellem de forskningsbaserede rådgivere og aftagerne i erhvervslivet. Det bør overvejes at anvende et code of conduct, der fastlægger de generelle retningslinjer for samarbejdet. Et code of conduct kan gøre det nemmere for både aftagere og forskningsbaserede rådgivere at navigere og forventningsafstemme ønsker og behov uden at kompromittere uvildigheden og redeligheden. Der bør skabes bedre balance mellem den årlige bevilling og de opgaver, den forskningsbaserede rådgivning udfører Trækket på den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning er i kraft af behovet stigende. Bevillingerne er samtidig år for år blevet beskåret, og systemet kan inden for nær fremtid ikke opretholde det hidtidige opgaveomfang. Det må der findes en løsning på. Der bør samtidig fastholdes mulighed for, at der sættes forskningsprojekter og initiativer i gang om problemstillinger, der på et givent tidspunkt ikke har politisk bevågenhed, men hvor der kan forudses at blive behov for viden i fremtiden. Et forudseende beredskab har vist sig at være vigtigt på flere områder, men er i dag truet, da der ikke er ressourcer til at opretholde det. Rekrutteringsudfordringerne inden for den forskningsbaserede rådgivning skal løses Der er behov for at bevare og sikre et fortsat rekrutteringsgrundlag til den forskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning. Yngre forskere vælger ofte ikke en karriere som forskningsbaseret rådgiver. Problemet skyldes bl.a. manglende kendskab til sektoren og det forhold, at der ikke er samme karrieremæssige udviklingsmuligheder nationalt og internationalt som i de øvrige dele af universitetssektoren. Kendskabet til opgaverne bør styrkes og brandes mere intensivt over for en bredere kreds. Der er behov for at skabe incitamenter for forskere, yngre som ældre, til at vælge den sektorbaserede forskning som karrierevej. Incitamenterne bør bl.a. være attraktive udviklingsmuligheder, f.eks. i form af flere professorater, kompetenceudvikling i forskningsbaseret rådgivning samt fleksible karrieremuligheder og mobilitet imellem karrieresporene. Fleksibiliteten bør bl.a. komme til udtryk i muligheder for at opnå anerkendelse for bidrag inden for undervisning, innovation, videnudveksling, myndighedsbetjening og forskningsbaseret rådgivning, så det ikke alene er antallet af publiceringer, der indgår i bedømmelsesgrundlaget ved udnævnelser og forfremmelser. Udvikling af nye samarbejder Der er behov for at styrke dialogen mellem myndigheder og de forskningsbaserede rådgivningsmiljøer på organisationsniveau, f.eks. ved oprettelsen af strategiske dialogfora inden for de enkelte sektorer. Da sektorforskningsinstitutterne blev indfusioneret i universiteterne, mistede de den direkte organisatoriske kobling til deres respektive sektorministerier. Det har gjort det vanskeligere at opretholde en løbende faglig dialog imellem sektorministerierne, der er den egentlige aftager af forskningen, og de forskningsbaserede rådgivere på universiteterne. Der er brug for fokus på samarbejdet mellem den forskningsbaserede rådgivning og aftagerne i sektorministerierne om den langsigtede udvikling af et givent sektorområdes viden og rådgivningsbehov. Dertil skal man opretholde, udvide og kvalificere dialogen om sektorens udfordringer. I den forbindelse er der behov for, at der i ministerier, styrelser og i den øvrige offentlige forvaltning findes stærke teknisk-faglige kompetencer in-house. Kun hvis denne faglige viden er til stede, kan myndigheder stille de rigtige spørgsmål og give med- og modspil til den forskningsbaserede rådgivning. Der er tilsvarende behov for, at forskerne kender de faglige dagsordener hos myndighederne og vilkårene for at arbejde i en politisk styret kontekst. Dette vil gøre det muligt for forskerne at tilrettelægge deres arbejde, så de hele tiden er på forkant med behovene hos myndighederne. De enkelte universiteters forskningsbaserede rådgivere vil også med fordel kunne videndele og løse opgaver på tværs af universiteterne. Dertil bør man overveje nye samarbejdsrelationer med de øvrige videnleverandører på rådgivningsområdet. Der er et stort og uafklaret behov for at undersøge, hvilke samarbejdsmodeller der kan fungere i Danmark, uden at der gås på kompromis med uafhængighed og høj forskningskvalitet. Der bør etableres et dialogforum, hvor man på tværs af universiteter og øvrige videnleverandører kan koordinere, videndele og drøfte nye samarbejdsformer. Da sektorforskningsinstitutterne blev fusioneret ind i universiteterne, mistede de desuden bestyrelserne med en stærk brugerinddragelse og -indflydelse. Der bør fremadrettet etableres en stærk brugerinvolvering i udarbejdelse og udrulning af resultatkontrakter. VURDERING AF MILJØTEKNOLOGIERS EFFEKT DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, AU, har siden 2010 udarbejdet en årlig oversigt over miljøteknologier i jordbruget. Oversigten udarbejdes efter ønsker fra NaturErhvervstyrelsen, som anvender den til at prioritere ansøgninger til Fødevareministeriets miljøteknologiordning. Formålet med ordningen er at støtte projekter om grønne processer og teknologier. Via oversigten er det bl.a. muligt at vurdere de forskellige teknologiers miljøeffekt og deres omkostningseffektivitet

79 RESULTATER FRA EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE EFTER KONFERENCEN ATV foretog efter konferencen en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne, som 41 % deltog i. Undersøgelsen giver en pejling af holdninger til en række spørgsmål om forskningsbaseret rådgivning. Respondenterne fordeler sig således i forhold til deres tilknytning til den forskningsbaserede rådgivning, se figur 1. Den samlede fordeling af respondenter ser altså sådan ud: 64 % af respondenterne er offentlige leverandører af forskningsbaseret rådgivning. 10 % af respondenterne er private leverandører af viden og rådgivning. 10 % af respondenterne er private aftagere af forskningsbaseret rådgivning. 15 % af respondenterne har sat kryds i andet. Der er ingen respondenter, der er offentlige aftagere af forskningsbaseret rådgivning. Respondenterne afspejler ikke en bred repræsentation af alle aktører i relation til den forskningsbaserede rådgivning, og der er et flertal af offentlige leverandører. Resultaterne bør læses med dette forbehold. På konferencen blev det drøftet, hvordan forskningsbaseret rådgivning rent faktisk opfattes og bruges af aftagerne. Spørgeskemaet indeholdt derfor også et spørgsmål om, i hvilken grad deltagerne oplever, at beslutninger i det politiske system baseres på forskningsbaseret viden, se figur 2. Den samlede fordeling ser altså sådan ud: 29 % peger på, at beslutninger i høj grad baseres på forskningsbaseret viden. 62 % peger på, at beslutninger i nogen grad baseres på forskningsbaseret viden. 3 % peger på hverken eller. 5 % peger på, at beslutninger i mindre grad baseres på forskningsbaseret viden. Der er ingen, der peger på, at beslutninger i ingen grad baseres på forskningsbaseret viden. Lidia Brito kom med en række anbefalinger til en forskningsbaseret rådgivning, der er gearet til at løse nationale og globale udfordringer. Deltagerne blev spurgt om, hvilke vi med fordel kunne arbejde videre med på dansk jord, se figur 3. Rekruttering af forskere, der også i fremtiden kan varetage den forskningsbaserede rådgivning, var ligeledes en aktuel udfordring, som blev belyst på konferencen. ATV har derfor spurgt til, hvordan der rekrutteres til næste generation af forskere, se fi g u r4. ATV har med fokus på dette emne ønsket at drøfte den forskningsbaserede rådgivning i et fremadrettet perspektiv. Derfor spurgte ATV deltagerne om deres holdning til, hvilke funktioner den forskningsbaserede rådgivning skal rumme i fremtiden, se figur 5. Figur 1: Hvad Figur arbejder 4. Hvad arbejder du som? du som? % 15,4% 10,3% 10,3% 64,1% Som offentlig leverandør af forskningsbaseret rådgivning Som privat leverandør af viden og rådgivning Som privat aftager af forskningsbaseret rådgivning Andet Som offentlig aftager af forskningsbaseret rådgivning Figur 3: Lidia Brito gav på konferencen en række anbefalinger til den forskningsbaseret rådgivning, der kan bidrage til at løse nationale og globale udfordringer. Hvilke af Lidia Britos forslag neden for kan vi ifølge din mening med fordel arbejde videre på i dansk sammenhæng? Der bør etableres tværdisciplinært samarbejde og koordinering på alle niveauer Der bør være fokus på skalaen globalt til lokalt og omvendt Forskellige grupper af interessenter bør samles Videnskabelige fakta/resultater i beslutningsprocesserne bør integreres ved at redesigne samarbejdsprocesserne Der bør reageres på udviklingsmæssige udfordringer: både på global bæredygtighed og kort- og mellemsigtede prioriteter Der bør opbygges en kompetencekapacitet ved at multiplicere antallet af forskere, der inddrages i projekter og forstærke deres stemmer i beslutningsprocesser Der bør kommunikere kompleks viden og resultater på en enklere måde Der bør fremmes politiske instrumenter, der fremmer opbygning af viden og udnyttelse af viden i de politiske processer Figur 2: I hvilken grad oplever du, at beslutninger i det politiske system baseres på forskningsbaseret viden? 63,2 28,9 5,3 2,6 0 Figur 4: Hvordan rekrutteres den næste generation af forskere til forskningsbaseret rådgivning? % % % I nogen grad I høj grad I mindre grad Hverken - eller I ingen grad Et bedre nationalt meriteringssystem Fleksible karrieremodeller Mulighed for at blive professor inden for forskningsbaseret rådgivning Åben konkurrence om forskellige områder for forskningsbaseret rådgivning Figur 5: Hvad er den forskningsbaserede rådgivnings vigtigste funktioner i fremtiden? Vælg max. tre. At udvikle uafhængig og evidensbaseret viden til brug for myndighederne At bidrage til vækst i Danmark At eksistere i et koordineret samarbejde med rådgivere, GTS er, myndigheder og interesseorganisationer At uddanne kandidater til erhvervslivet At bidrage til at løse nationale og globale udfordringer At samarbejde på tværs af universiteterne 20 21

80 ATV S FASTE BIDRAGYDERE - MEDLEMMERNE AF ATV S FINANSRÅD Aalborg Universitet Aarhus Universitet Akademikernes Centralorganisation ALECTIA A/S Arla Foods amba ATP-Huset Carlsberg A/S Coloplast A/S Copenhagen Business School COWI A/S Danfoss A/S Danish Power Systems Danish Crown A/S Dansk Metal Danske Bank DI - Organisation for erhvervslivet DONG Energy A/S DONG Energy Power A/S DTU DuPont Nutrition Biosciences ApS E. Pihl & Søn A/S FL Smidth & Co A/S FORCE Technology Foreningen af Rådgivende Ingeniører Forsikring & Pension GRUNDFOS Management A/S GTS Godkendt Teknologisk Service Grontmij A/S H. Lundbeck A/S Haldor Topsøe A/S Højteknologifonden IDA Industriens Fond KPMG KU, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet KU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Landbrug & Fødevarer Lønmodtagernes Dyrtidsfond MAN Diesel & Turbo Metal- og Maskinindustien MT Højgaard NCC Construction Danmark A/S NIRAS A/S NKT Holding A/S Nordic Sugar A/S Novo Nordisk A/S Novozymes A/S Nykredit A/S Oticon A/S Patent- og Varemærkestyrelsen Per Aarsleff A/S PwC Rambøll Danmark RUC Scandinavian Tobacco Group SCANVENTURE ApS Det Tekniske Fakultet, SDU, Siemens A/S Statens Serum Institut SUND & BÆLT Holding A/S TDC A/S TDC A/S Teknologisk Institut Widex A/S 22 23

81 ATV FREMMER UDDANNELSE, FORSKNING, TEKNOLOGI OG INNOVATION MED AFSÆT I TEKNISK VIDENSKAB OG NATURVIDENSKAB. ATV STYRKER BÅNDENE MELLEM ERHVERVSLIV OG UDDANNELSESINSTITUTIONER. ATV ARBEJDER FOR VÆRDISKABELSE OG VELFÆRD. AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER LUNDTOFTEVEJ 266, 2800 KONGENS LYNGBY TELEFON ATVMAIL@ATV.DK

82 Skov & Landskab Centerbestyrelsen /NEK MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato december 2013 Dagsordenspunkt 7 Temadrøftelse: Evaluering af ledelsen og driften af centeret Type Diskussionspunkt Sagsfremstilling Skov & Landskab har nu virket i snart et år i sin nye form efter fissionerne og fusionerne pr. 1. januar Det er derfor hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med god bestyrelsesskik, at bestyrelsen én gang årligt evaluerer ledelsen og driften af centret. De ansatte på KU, bortset fra medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen, vil ikke deltage under dette punkt. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen evaluerer ledelsen og driften af centret. Bilag Ingen

83 Skov & Landskab Centerbestyrelsen /DGC MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato december Ændringer i de Rådgivende Udvalgs sammensætning Type Sagsfremstilling Beslutnings- og orienteringspunkt De Rådgivende Udvalg nedsættes af Centerbestyrelsen efter indstilling fra Skov & Landskab, og der er p.t. 4 udvalg: Skov og naturressourcer Park og landskab Planlægning og friluftsliv Skovskolens uddannelser og aktiviteter Ændringer i de Rådgivende Udvalgs sammensætning: Der er sket følgende ændringer i det Rådgivende Udvalg for Park og Landskab og Planlægning og Friluftsliv: Ingen ændringer Skov og Naturressourcer Direktør Leif J. Madsen, Vemmetofte Kloster, er indtrådt i udvalget. Skovskolen: Ingen ændringer Siden seneste Centerbestyrelsesmøde har der været afholdt møde i: Skov og Naturressourcer den 29. oktober. Fælles for Park og Landskab samt Planlægning og Friluftsliv den 20. november De kommende møder for udvalgene er endnu ikke fastlagt. Indstilling Bilag Det indstilles, at Centerbestyrelsen tager statusrapporteringen til efterretning og godkender den nævnte ændring i udvalgenes sammensætning. Ingen

84 Skov & Landskab Centerbestyrelsen /DGC MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato december Orientering og meddelelser Type Sagsfremstilling Orienteringspunkt Ny hjemmeside for IGN samt Skov & Landskab Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) lancerer instituttets nye hjemmeside den 16. december på I samme forbindelse lanceres også en ny hjemmeside for Skov & Landskab, der vil kunne findes på idet den også kan findes via link fra Her vil bl.a. referater fra bestyrelsens møder kunne findes. Studenteroptag Grete Bertelsen har som lovet på sidste møde fået udfærdiget en oversigt over studenter-optaget for de seneste 4 år. Den vedlægges til orientering som bilag 9a. Åbent Hus for Sciences uddannelser Den 28. februar 2014, kl afholdes Åbent Hus for Sciences uddannelser på Frederiksberg Campus. Den 27. februar, kl afholder Skovskolen åbent hus for alle skolens uddannelser, der nu omfatter følgende uddannelser: Have- og parkingeniør Skov- og landskabsingeniør Natur- og kulturformidler (ny) Skov- og naturtekniker Friluftsvejleder Masterkurser i Friluftsliv Diplommodul i friluftsliv og udemotion. Organisering af Sekretariatet I forlængelse af fissionerne og fusionen pr. 1. januar 2013, har der i Sekretariatet pågået et arbejde med at systematisere understøttelsen af vores kerneydelser indenfor forskning, uddannelse, formidling og myndighedsbetjening. Der er sket en del omrokeringer, fratrædelser og nyansættelser. Der er etableret teams indenfor kommunikation, bygningsdrift, ledelsesbetjening, forsknings- og uddannelsesunderstøttelse, økonomi og HR/Personale. Alle teams refererer til administrationschefen. Alle opgaver i Sekretariatet er kortlagt (årshjul lægges i næste uge på intranettet IGNnet), og snitflader til TAP-medarbejdere i sektionerne er også afdækket. Det har givet ro i Sekretariatet og anskueliggjort overfor de faglige sektioner, hvor de kan få hjælp i Sekretariatet og med hvad. Sekretariatet er fordelt på 3 geografiske arbejdspladser, Skovskolen, Rolighedsvej 23 og Øster Voldgade 10. Der er et fælles opgave- og orienteringsmøde for hele Sekre-

85 tariatet hver anden mandag eftermiddag, og løbende arbejdsmøder i de enkelte teams. Oprydning og klargøring til 2014 på Økonomiområdet Regnskabsmedarbejderne på IGN er pr. 1. december 2014 overflyttet til en central regnskabsenhed på SCIENCE. Forud for dette har pågået et arbejde med at afdække deres opgaver og sagsgange. Medarbejderne fortsætter med at servicere IGN, men er fysisk placeret i en central enhed. Økonomimedarbejderne på IGN har i efteråret forestået en stor oprydningsopgave i alle eksterne projekter for at sikre en smidig overgang til det nye økonomistyringssystem Navision pr. 1. januar Mange opgaver, sagsgange og roller er i den forbindelse blevet defineret på IGN. Det gælder bestillerroller, indkøbere, fakturaflow, styring af projekter mv. Trods hårde odds har vi på IGN formået at rydde op, så vi fortrøstningsfuldt kan se frem til at implementere et nyt økonomisystem på IGN primo 2014 med alt hvad det indebærer. Alle medarbejdere er i den forbindelse blevet meldt på relevante Navisionkurser og sektionssekretærer har i hele processen været inddraget i forhold til informationsdeling og rolleafklaring i sektionerne. Indstilling Bilag Samlokalisering af IGN på Frederiksberg Der er truffet foreløbig principbeslutning om at fraflytte Øster Voldgade 10 og at søge at bygge en ny fællesbygning til IGN s sektioner for Geologi og Geografi sammen med GEUS på Rolighedsvej 23. Det indstilles, at Centerbestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 9a. Oversigt over studenteroptaget de seneste 4 år.

86 CB-møde nr. 41, bilag 9a