Bestyrelsen for Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning REFERAT 44. møde den 9. december 2014, kl

Transkript

1 Bestyrelsen for Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning REFERAT 44. møde den 9. december 2014, kl Endelig godkendt Dagsorden 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra sidste møde samt opfølgning 3. Status for opfølgning på Resultatkontrakt med Miljøministeriet 4. Temadrøftelse: Fremtidens Landskaber 5. Rapport og handlingsplan fra besøgene af Scientific Advisory Board på IGN og IFRO 6. Ændringer i de Rådgivende Udvalgs sammensætning 7. Orientering og meddelelser 8. Næste møder 9. Eventuelt Deltagere: Centerbestyrelsen: Leo Bjørnskov (formand) Kontorchef Helle Pilsgaard (næstformand) Direktør Jens Kristian Poulsen Direktør Jan Eriksen Teknik- og Miljøchef Lene Holm Kontorchef Mikkel Friberg Landskabsarkitekt Torben Schønherr Prodekan Grete Bertelsen (observatør) Seniorforsker Ida Theilade (observatør) Professor Frank Søndergaard Jensen Uddannelsesvejleder Arne Hebbelstrup Studerende Kristina Duehart-Bertram Studerende Peter Lange Jensen Naturstyrelsen Stiftelsen Sorø Akademi Friluftsrådet Nyborg Kommune Naturstyrelsen Schønherr A/S SCIENCE Skov & Landskab, IFRO Skovbrugsstuderende ved Skov & Landskab Landskabsarkitektstuderende ved Skov & Landskab Daglig ledelse og Sekretariat: Konstitueret centerleder og institutleder Gertrud Jørgensen Sektionsleder Bo Jellesmark Thorsen (suppleant for institutleder Henrik Zobbe) Administrationschef Lene Høg Jensen Fuldmægtig Kitt Vium Bjørn (referent) Skov & Landskab, IFRO Gæster: Sektionsleder Vivian Kvist Johannsen Sektionsleder Henrik Vejre Afbud: Adm. dir. Carsten With Thygesen Institutleder Henrik Zobbe Studerende Alexander Coenen HedeDanmark a/s Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Sling-studerende ved Skov & Landskab 1

2 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Bilag 1: Dagsorden Leo Bjørnskov bød velkommen og orienterede om, at selvom Jan Eriksen ophører som direktør i Friluftsrådet, så forbliver han heldigvis i Centerbestyrelsen, idet han er personligt udpeget til posten. 2. Godkendelse af referat fra sidste møde samt opfølgning Bilag 2a: Foreløbig godkendt referat af det 43. møde i Centerbestyrelsen Bilag 2b: Svar på opfølgningspunkter jf. referat 43 Referatet blev godkendt og opfølgningslisten blev gennemgået. Helle Pilsgaard oplyste, at status for produktionsafgiftsfondene er, at sagen fortsat er i proces. Gertrud Jørgensen orienterede om, at aktstykket vedr. arboretet ligger hos KU s Campus Service. Gertrud Jørgensen gav en status for byggesagen. Beslutningen vedr. forundersøgelsen skulle være truffet ultimo 2014, men er udskudt. Årsagen er delvist, at der er flere sammenhængende byggesager, der influerer på hinanden, bl.a. flytning af væksthusene bag Rolighedsvej 23, der organisatorisk hører til Institut for Plante- og Miljøvidenskab. Dertil kommer, at fondsprospektet er forsinket, idet man ikke har fundet, at det første prospekt repræsenterede de kvaliteter, man har ønsket for byggeriet. Gertrud Jørgensen tilføjede, at det er forventningen, at der træffes beslutning om at igangsætte forundersøgelsen på første møde efter årsskiftet. Leo Bjørnskov understregede, at bestyrelsen er meget interesseret i at følge med i processen omkring byggeriet. Leo Bjørnskov spurgte til IGN s økonomiske situation, og hvorvidt det fortsat er planen at nå det af fakultetet pålagte underskud. Gertrud Jørgensen svarede, at fakultetets succeskriterie er ændret i løbet af året, og at fakultetets pålæg om at generere underskud ikke længere er gældende. IGN ender formentlig med et mindre overskud i Gertrud Jørgensen oplyste, at institutlederstillingen på IGN havde ansøgningsfrist d. 7. december. Der er planlagt ansættelsessamtaler i de to første uger af januar, hhv. d. 5. og d. 11. januar, og beslutning bliver truffet umiddelbart herefter. Der skulle gerne være truffet afgørelse inden februar med henblik på tiltrædelse d. 1. marts Leo Bjørnskov spurgte til processen for ansættelse af de fem opslåede institutlederstillinger på SCIENCE. Gertrud Jørgensen svarede, at der foreløbigt er ansat en institutleder på Biologisk Institut på baggrund af de fem opslag: Niels Kroer, der kommer fra Århus Universitet, hvor han har været institutleder på Institut for Miljøvidenskab. 3. Status for opfølgning på Resultatkontrakt med Miljøministeriet Bilag 3a: Faglige emneområder for myndighedsbetjeningen 2015 Bilag 3b: Udkast til Udviklingsmål for 2015 Bilag 3c: Skov & Landskabs arbejdsprogram 2015 Bilag 3d: Udkast til referater fra planlægningsmøder med Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen Leo Bjørnskov orienterede om, at de tre kontraktbilag udarbejdes årligt i henhold til centerets resultatkontrakt, og at formålet er at fastlægge centerets ydelser til Miljøministeriet i det kommende år. Det faglige indhold i bilagene drøftes på bilaterale møder med Miljøministeriets styrelser. Årets møder er afholdt med Miljøstyrelsen den 17. november og med Naturstyrelsen den 18. november. Mødet med Geodatastyrelsen er udskudt til den 6. januar 2015 på styrelsens opfordring. Bestyrelsens godkendelse sker bl.a. på baggrund af de faglige drøftelser, som har været gennemført på planlægningsmøderne med styrelserne. Efterfølgende blev bilaget: Faglige emneområder for myndighedsbetjeningen 2015 gennemgået, herunder betydningen af de forskellige kolonner. Indsatsområderne i skemaet stammer fra starten af kontraktperioden, leverancekolonnen er centerets aktiviteter, og sidste kolonne i skemaet er budgettet for disse aktiviteter. Jan Eriksen bemærkede til punkt 1.4: Invasive arter og klimaændringer som truer den naturlige natur og fauna, at klimaændringer altid har fundet sted og er en del af udviklingen i naturen. Det hensigtsmæssige i at bruge udtrykket truer bør overvejes. Det kunne evt. udskiftes med påvirker. Efterfølgende blev betydningen af andet afsnit i læsevejledningen på s. 17 vedr. sammenhængen med kontraktens afsnit 5 drøftet. Der var enighed om, at der var tale om en historisk kommentar, som bør tages ud af bilaget næste år for ikke at skabe unødig forvirring. Helle Pilsgaard pegede på at Naturstyrelsen har brug for faglige input i forhold til arbejdet med rapportering for bl.a. skove efter Habitatdirektivet, særligt 17 rapporteringen. 2

3 Vivian Kvist Johannsen svarede, at sektionen er bevidst herom, og at det vil blive fremhævet i den endelige version af beskrivelsen af arbejdet i Helle Pilsgaard tilføjede, at der er mange forkortelser i dokumentet, og at leverancerne ikke altid er forståelige. Leo Bjørnskov svarede, at det er en balance at lave et kort og let overskueligt bilag og samtidig holde informationen brugervenlig. Gertrud Jørgensen lovede, at der vil blive arbejdet på bilagets brugervenlighed. Jens Kristian Poulsen spurgte til, hvorfor der er flere leverancer, der vedrører kulstofbalance end næringsbalance. Vivian Kvist Johannsen svarede, at det skyldes, at det er kulstof, der har været i fokus, og at kulstof bl.a. er relevant ift. askeprojektet. Der vil dog fortsat være fokus på næringsbalancen. Efterfølgende blev bilaget: Udkast til Udviklingsmål for 2015 gennemgået. Gertrud Jørgensen oplyste, at der er tale om en opsamling af nogle af de nyere mål, som er af mere tværgående karakter. Det er indsatsområder, som centeret gerne vil flage. Leo Bjørnskov orienterede om, at der er planer om at lave en temadrøftelse om Naturplan Danmark på bestyrelsesmødet i maj. Der vil være særlig fokus på den forskningsmæssige del set i sammenhæng med centerets leverancer og udviklingsmål. Mikkel Friberg bemærkede, at det er dejligt, at der er sat budgettal på centerets aktiviteter og spurgte til, hvor meget studiefremdriftsreformen fylder for centeret. Gertrud Jørgensen svarede, at studiefremdriftsreformen er i fokus, og at den fylder meget. Der er tale om en universitær problemstilling, som måske ikke er så relevant i forhold til samarbejdskontrakten med Miljøministeriet. Det er dog vigtigt at involvere aftagerne af kandidater og dermed også ministeriet. Leo Bjørnskov tilføjede, at både dimensioneringsplanen og fremdriftsreformen er vigtige i et aftageraspekt. Efterfølgende blev centerets arbejdsprogram drøftet. Der er primært tale om et internt arbejdsdokument, der bør tale sammen med de øvrige bilag. I arbejdsprogrammet findes også lidt uddybning af, hvad de forskellige forskergrupper har på programmet til næste år. Vivian Kvist Johannsen oplyste, at milepælene for Sektion for Skov, natur og Biomasse findes i bilaget: Faglige emneområder for myndighedsbetjeningen Leo Bjørnskov spurgte til, hvorfor arbejdsprogrammet på s. 6 specifikt nævner, at Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning er resultatet af en sammenlægning af to forskningssektioner? Har sammenlægningen forårsaget problemer? Henrik Vejre svarede, at sammenlægningen ikke har været problematisk, men at den tværtimod giver god mening i forhold til arbejdsområder og sektionens størrelse. Sektionen har en stor undervisningsforpligtigelse og er som følge heraf præget af, at der er en større andel af løsansatte medarbejdere. Samtidig er en række kernemedarbejdere på vej på pension. Der er aktuelt to ledige stillinger i sektionen (et adjunktur og et lektorat), og det forventes, at der skal opslås yderligere tre lektorater i Jan Eriksen bemærkede, at i forbindelse med målet på s. 20 i arbejdsprogrammet: Opfølgning på Miljøministeriets Nationale Strategi for Friluftsliv og Naturplan Danmark er det også relevant at nævne opfølgning på Naturfonden. Det er ikke til at vide, hvad der sker med Naturplan Danmark, hvis der bliver folketingsvalg. Naturfonden har derimod en bred forankring og vil bestå uanset regeringens eventuelle afgang. Naturfonden ligger under miljøministerens ressortområde. Lene Holm efterlyste en orientering om de nye tanker med den Nationale Strategi for Friluftsliv. Helle Pilsgaard lovede, at bestyrelsen kunne få en sådan orientering og tilføjede, at det nye skovprogram også er på trapperne og kommer i høring inden så længe. Centerbestyrelsen godkendte efterfølgende bilagene med det forbehold, at Geodatastyrelsen kan komme med ændringer hertil på planlægningsmødet d. 6. januar Temadrøftelse: Fremtidens Landskaber Bilag 4a: Potentialer i fremtidens landskaber Henrik Vejre introducerede projektpakken: Fremtidens Landskaber, der er et forsknings- og udviklingsprogram, der tager udgangspunkt i 13 konkrete planprojekter, der er forankret i kommuner på tværs af landet. Organisatorisk er det kommunerne, der har projektansvaret og betaler til projekterne. Hvert projekt har en tovholder fra centeret. Men det er kun kommunerne, der kan træffe beslutning om at lade et projekt nedlægge. Det er tilstræbt, at projekterne dækker landet bredt både geologisk og geografisk. Projektpakkens formål er at sætte fremtidens kulturlandskaber på dagsorden, og projektets vision er at skabe grundlag for en mere proaktiv, helhedsorienteret og involverende planlægning i det åbne land. Da planlægningen i det åbne land er flyttet fra amterne til kommunerne, stilles der nye krav til kommunerne. Projektet er baseret på kommunale ønsker, og kommunerne er projektejere. Tendensen i planlægningen er, at lokalsamfundet har fået en større rolle i planlægningen efter at have været sat ude af kraft i en årrække. Tidligere har den territoriale kompetence (jordejeren) og den spatiale kompe- 3

4 tence (den statslige regulering) haft øget landskabskontrol. Imellem disse to kompetencer ligger lokalsamfundet, som faktisk kan gøre uformel magt gældende ved at gøre sin holdning kendt. Når lokalsamfundet bringes i spil, bliver der tale om en bevidstgørelse af borgerne gennem en kulturel tilgang; Hvor kommer vi fra? Hvor er vi nu? Hvad er problemet? Og hvor vil vi hen? Der sker en udvikling af ideer og mål for planlægningen. Helle Pilsgaard spurgte til, hvad projektgruppen forventer, at der foreligger af output i december Henrik Vejre svarede, at der i 2017 forventeligt foreligger 13 gennemførte planprojekter i kommunerne. Fra Skov & Landskab vil der desuden foreligge nogle forskningspublikationer og et bogværk om projektet. Leo Bjørnskov spurgte til, hvem der er målgruppen for projektpakken, idet den politiske interesse for planlægning synes for nedadgående, da det i stedet er vækst, der er i fokus. Har planprojekter forankring i de kommunale planlægningsafdelingerne, eller er de også forankret hos kommunalpolitikkerne? Henrik Vejre svarede, at nogle projekter i projektpakken mest er forankret i planlægningsafdelingerne, mens andre projekter også har opmærksomhed fra politisk side. Dette er f.eks. tilfældet i Odsherred, hvor anlægning af en ny Geopark er en del af planprojektet. Henrik Vejre tilføjede, at den politiske verden har mindre fokus på planlægning. Generelt er der dog ikke manglende forståelse i kommunerne for, hvorfor planlægning er nødvendig, men der er hovedsageligt tale om et forvaltningsbehov. Projektpakken rummer nogle metoder, som kommunerne kan bruge, når de ønsker at skabe en plan for et område, kortlægge de faktiske problemstillinger og formulere en strategi. Lene Holm bemærkede, at de lokale politikkere er meget opmærksomme på frihedsgraden i planlægningen. Lokalpolitikerne oplever jævnligt, at det er svært at understøtte medborgere, der ønsker at vækste, fordi de støder imod lovgivningen. Mange lokalpolitikere er derfor beskæftiget med problematikken om, hvordan territorialkompetencen kan øges til fordel for borgeren. Henrik Vejre svarede, at planprojekterne har fokus på muligheder fremfor begrænsninger. Men selvfølgelig er der nogle statslige reguleringer, som man nødvendigvis må forholde sig til. Leo Bjørnskov spurgte, om er der nogle af projekterne, der omhandler naturparker. Henrik Vejre svarede, at det er tilfældet for Ringsted og Viborg. Helle Pilsgaard opfordrede Henrik Vejre til at udarbejde et lille myndighedshæfte med projektets konklusioner. Jan Eriksen bemærkede, at Realdania finansierer projektet og netop beskæftiger sig med collective impact i det åbne land. Henrik Vejre svarede, at der er tale om en megatrend, ifølge hvilken befolkningen har ret til at have indflydelse på landskabet, også selvom det er nogle andre, der ejer det. 5. Rapport og handlingsplan fra besøgene af Scientific Advisory Board (SAB) på IGN og IFRO Bilag 5a: SAB-rapport for Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Bilag 5b: SAB-rapport for Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Bilag 5c: SAB-handlingsplan for Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (Udkast) Bilag 5d: SAB-handlingsplan for Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Leo Bjørnskov orienterede om, at punktet er et opfølgningspunkt i forhold til bestyrelsesmødet d. 8. september, hvor besøget af Scientific Advisory Board d september på IGN var under planlægning. Nu foreligger rapporten for besøget, og det er derfor relevant at drøfte, hvad man kan man bruge Scientific Advisory Board til. Gertrud Jørgensen orienterede om rammerne for besøget. Panelet bestod af 5 medlemmer, som hver især kommer fra universiteter i udlandet og repræsenterede en af de 4 faglige hoveddiscipliner discipliner på IGN. Programmet for besøget var intenst og fordelt over kun 2 dage. Der blev inden besøget udsendt en masse forhåndsmateriale, som blev fulgt op af en dag med præsentation af instituttet. Rapporten blev skrevet om aftenen den første dag og afsluttet om formiddagen den anden dag, for derefter at blive overleveret til lederteamet kl. 12. Scientific Advisory Board afrapporterede efterfølgende sine hovedpointer til dekanatet kl. 14. En forudsætning for, at et sådant besøg kan blive en succes, er, at der er tale om et meget lettilgængeligt materiale samt CV og publiceringslister, og at medlemmerne af panelet er kompetente og erfarne personer, som kan læse meget ud af det foreliggende materiale. IGN har selv indstillet medlemmerne i panelet med henblik på at sikre, at der er tale om personer, der kender fagområderne i forvejen. Gertrud Jørgensen tilføjede, at Scientific Advisory Board var venlige og konstruktive i tilgangen. Panelet var interesserede i at vide, hvordan de bedst kan understøtte IGN s arbejde. 4

5 Leo Bjørnskov spurgte, om medlemmerne kommer fra lignende institutter? Gertrud Jørgensen svarede, at det er svært at finde et lignende institut med så stor faglig bredde. Medlemmerne er typisk er fagdisciplinære og ikke har en bred tilgang til instituttets fagområder, mens formanden havde en bredere sustainability tilgang. Gertrud Jørgensen orienterede efterfølgende om nogle af de mere interessante emner i rapporten. Panelet havde fokus på balancen mellem disciplinidentitet og tværfagligt samarbejde. Som eksempel nævnes geografi, som kan relatere til og samarbejde med alle øvrige fagområder og som derfor er det vigtigt at have fokus på at sikre kernedisciplinerne. Panelet efterlyste desuden instituttets styrkeområder og bemærkede, at instituttet ikke i tilstrækkelig grad synliggør disse. Panelet fandt også, at de danske vilkår for ph.d.-uddannelse er for dårlige, idet den ph.d.-studerende skal andet end at forske i et ud af de tre år. Panelets besøg og rapport har ført til udarbejdelsen af en handlingsplan, som efterfølgende er blevet drøftet med dekanen og prodekanen for forskning, der bakker op om handlingsplanen, men har efterspurgt, at den bliver foldet mere ud. Leo Bjørnskov tilføjede, at panelet mener at Strategi 2016 for IGN kræver benchmarking og mere fokus på output. Der er for mange fokusområder i handlingsplanen, og de burde være mere kvantitative. Gertrud Jørgensen svarede, at Strategi 2016 og handlingsplan i øjeblikket bliver drøftet i samtlige råd og udvalg på IGN med henblik på opfølgning. Udarbejdelsen af Strategi 2016 var i høj grad et integrationsprojekt lige så meget, som det var et strategiprojekt. Som følge heraf stritter strategien i mange retninger. Leo Bjørnskov bemærkede, at det ofte er udfordringen i at ville have alle inkluderet samtidig med, at man skal fokusere og lægge en linje. Leo Bjørnskov spurgte efterfølgende til, hvorvidt Scientific Advisory Boards rapport vil indgå i revisionen af strategi og handlingsplan. Gertrud Jørgensen svarede, at rapporten allerede nu bliver implementeret i det omfang, det er muligt. Grete Bertelsen orienterede om, at Scientific Advisory Board besøger institutterne igen hvert 3. år med henblik på opfølgning. Ordningen er implementeret på baggrund af en tradition på det tidligere Naturvidenskabelige Fakultet. Jan Eriksen bemærkede, at der er tale om to flotte rapporter for de to institutter. Han spurgte efterfølgende til panelets tilknytning til IGN, henholdsvis hvor godt de kender instituttet, og hvordan de godkendes. Slutteligt spurgte Jan Eriksen til, hvilken indflydelse rapporten har på dekanatet, når den f.eks. fraråder yderligere fusioner. Grete Bertelsen svarede, at instituttet indstiller medlemmerne, men det er dekanatet, der godkender disse. Dekanatet og institutlederen mødes alene med panelet, og panelet har mulighed for at komme med de lidt mere svære indstillinger. Efterfølgende udarbejder instituttet en handlingsplan, som bliver drøftet med dekanatet. Når Scientific Advisory Board kommer på besøg igen, er det interessant, hvad outputtet af den nye rapport bliver, og hvorvidt der er fulgt op på den tidligere rapport. Bo Jellesmark Thorsen orienterede om, kriteriet for IFRO s udpegning af medlemmer til Scientific Advisory Board. Her er forudsætningen for udpegning ligeledes, at det er personer, som allerede er kendte, men at der ikke er samarbejdsprojekter med personerne. I IFRO s Scientific Advisory Board er medlemmerne fortrinsvis amerikanere eller briter, hvilket primært skyldes disse universiteters benchmarking, men det giver nogle udfordringer i forhold til medlemmernes organisationsforståelse. Det kan være en ide at overveje at udpege medlemmer fra nogle lande, hvor organiseringen af universiteterne er mere lig vores. Bo Jellesmark Thorsen redegjorde efterfølgende for udfordringerne i forbindelse med IFRO s besøg af Scientific Advisory Board. Der var kun tid til korte møder med sektionerne, og CV er og publikationslister, der blev trukket fra CURIS, var ikke opdaterede. IFRO har nu sat en mere strategisk proces i gang, hvor der lægges planer for nogle udvalgte styrkeområder, herunder hvad der er instituttets force i forhold til det valgte område, og hvorfor en given opgave løftes bedst her og ikke et andet sted? Også på IFRO var Scientific Advisory Board overraskede over den 3-årige ph.d.-uddannelse, som inkluderer ½ års kurser og ½ års undervisning. Panelet bemærkede, at det kun efterlader to år til aktiv forskning. Bo Jellesmark Thorsen forklarede at baggrunden formentlig er, at den ph.d.-studerende selv betaler sit ph.d.- studie i mange andre lande og leveomkostninger finansieres via samtidig ansættelse som undervisningsassi- 5

6 stent. Et sådant ph.d.-studie kan derfor nemt tage 8 år, men der er ikke øremærket tid til forskning i samme omfang som i vores set up. Bo tilføjede, at det er sjældent, at de ph.d.-studerende publicerer i udlandet. I den danske universitetsverden publicerer den ph.d.-studerende minimum én artikel i løbet af sin uddannelse. Uddannelserne kan ikke sidestilles og kvaliteten af de ph.d.-studerende i Danmark er høj. Leo Bjørnskov spurgte til, hvorvidt det er korrekt forstået, at IFRO s fagområder er mere homogene for et internationalt Scientific Advisory Board at evaluere. Det kan være svært for udenforstående at forstå den sammensatte faglighed på IGN. Bo Jellesmark Thorsen bekræftede, at der er paralleller til institutter som IFRO i udlandet. Frank Søndergaard Jensen tilføjede, at medlemmerne af IGN s Scientific Advisory Board under deres besøg gav udtryk for, at de ikke havde kendskab til andre institutter med en så bred faglig sammensætning som det er tilfældet på IGN. Vivian Kvist Johannsen gjorde opmærksom på, at stillinger på IGN opslås indenfor sektionerne netop med henblik på at gøre fagområdet klart. Leo Bjørnskov stillede spørgsmål ved, om et udefrakommende panel kan gennemskue synergien. Til det svarede Gertrud Jørgensen, at IGN s panel består af erfarne professorer, som har erfaring i tværgående ledelse. Generelle kompetencer indenfor forskningsledelse er en forudsætning hos panelmedlemmerne. Mikkel Friberg opfordrede til at lave en prioritering i handlingsplanen og gøre punkterne mere handlingsorienterede. 6. Ændringer i de Rådgivende Udvalgs sammensætning Bilag 6: Opdateret liste over rådgivende udvalgs medlemmer Lene Holm og Helle Pilsgaard havde nogle ændringer til listerne, som opdateres i overensstemmelse hermed. Helle Pilsgaard eftersender ændringerne til Kitt Vium Bjørn, kvb@ign.ku.dk. 7. Orientering og meddelelser Gertrud Jørgensen orienterede om, at studiefremdriftsreformen kører planmæssigt. Reformen medfører, at bachelorstuderende vil få flere planmæssige kurser, og aktivitetsniveauet bør blive højere som følge heraf. Studerende skal fremover være tilmeldt minimum 60 ECTS om året. Regeringens dimensioneringsplan betyder, at der kun bliver plads til retskravsbachelorer plus 10 % i meroptag på kandidatuddannelserne. Denne ordning vil gøre det svært at tage et sabatår mellem bachelor- og kandidatuddannelsen, idet retskravet på en kandidatplads forudsætter direkte indskrivning fra bacheloruddannelsen. Dertil bliver det sværere at tage kandidat på et andet fag, ligesom muligheden for at optage internationale ansøgere på kandidatuddannelserne bliver forringet. Grete Bertelsen orienterede om, at SCIENCE på nuværende tidspunkt ser ud til at måtte skære 174 pladser ud af 1800 pladser på sine bacheloruddannelser som følge af dimensioneringsplanen. Fakultetet beslutter kun delvist selv, hvilke uddannelser der skal beskæres. Der er fra politisk hold nogle foruddefinerede rammer, som universiteterne ikke kan rykke på, da fagområderne er inddelt i nogle puljer. Geografi- og Landskabsarkitektuddannelsen ser foreløbigt ud til at blive ramt af beskæringer på mellem 9 og 16 %. Geologiuddannelsen er i en tredje pulje og er delvist friholdt. 8. Næste møder Møderækken for 2015 er som følger: Tirsdag den 5. maj 2015 kl med efterfølgende møde i Aftagerpanelet Tirsdag den xx. Oktober 2015 kl med efterfølgende ekskursion Tirsdag den 8. december 2015 kl med efterfølgende møde i Aftagerpanelet Det blev besluttet at flytte tidspunktet for sensommerens bestyrelsesmøde til primo/medio oktober, da udkast til faglige emneområder for myndighedsbetjeningen, udviklingsmål og arbejdsprogram foreligger på dette tidspunkt, og udkastene dermed kan drøftes af bestyrelsen før de årlige planlægningsmøder med styrelserne i november. Kitt Vium Bjørn udsender en Doodle til bestyrelsesmedlemmerne med henblik på at få mødet fastlagt. 9. Eventuelt Leo Bjørnskov spurgte til, hvordan det gik med PAF-ordningen. 6

7 Jens Kristian Poulsen har efter mødet oplyst, at PAF-ordningen ikke bliver videreført, og han har på denne baggrund stillet forslag om, centerbestyrelsen ved næste møde drøfter, hvordan man kan holde liv i pyntegrøntforskningen og sikre en tæt kontakt til Juletræsdyrkerforeningen herom. Punkt Opfølgning Ansvarlig Tidsfrist 3 Temdrøftelse vedr. Naturplan Danmark sættes på dagsorden d. 5. maj Kitt Vium Bjørn Inden mødet 3 Orientering vedr. hovedpunkterne i den Nationale Strategi for Friluftsliv Naturstyrelsen (Helle Pilsgaard) På mødet d. 5. maj 6 Eftersende rettelser til lister vedr. de rådgivende udvalg Naturstyrelsen (Helle Pilsgaard) Snarest muligt 8 Udsende Doodle for fastlæggelse af oktobers bestyrelsesmøde Kitt Vium Bjørn Snarest muligt 9 Drøftelse vedr. ophør af PAF-ordningen sættes på dagsordenen d. 5. maj Kitt Vium Bjørn Inden mødet 7