Jagten på frisk drikkevand de kostbare dråber
|
|
- Andreas Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jagten på frisk drikkevand de kostbare dråber Opgave 1: Grundvandet på Tunø Find den årlige nedsivning af vand på Tunø, angivet i mm/år. Området omkring vandværket antages at være cirkulært. Den nævnte afstand er så radius i cirklen. Beregn den mængde vand, der hvert år siver ned til grundvandsmagasinet gennem området, angivet i m 3 /år. Siver der vand nok ned til at modsvare oppumpningen? Sammenlign med vandværkets oppumpning. Opgave 2: Datering af grundvand Den radioaktive isotop tritium 3 H kan anvendes til datering af ungt vand, idet den har en kort halveringstid på ca. 12,5 år. Tritium blev tilført vandet via atomprøvesprængningerne i atmosfæren efter den anden verdenskrig. Hvis en atomprøvesprængning fandt sted i 1950, hvor stor en brøkdel af radioaktiviteten fra tritium var der så tilbage i 1975? Hvornår er der 10% af den oprindelige radioaktivitet tilbage? Den radioaktive isotop kulstof-14 har en halveringstid på 5730 år. I teksten står der, at meget gammelt vand ikke indeholder radioaktivt kulstof-14. Strengt taget vil der dog altid være en lille smule, men mængden er så lille, at den ikke kan registreres Hvor mange gange er aktiviteten fra kulstof-14 blevet halveret, hvis der er tale om grundvand, der betegnes som værende meget gammelt vand? Hvis aktiviteten fra kulstof-14 var 100%, da grundvandet blev dannet, hvor mange procent er der så tilbage i dag? Opgave 3: Ferskvand flyder på saltvand Betragt en vandsøjle og forklar, hvorfor tyngdekraften kan skrives ved F t = ρ A h g hvor ρ er densiteten, A er søjlens tværsnitsareal, h er søjlens højde, og g er tyngdeaccelerationen. Tyngdekraften på en søjle ferskvand (i en boring inde på kysten) og en søjle saltvand (fra havet ned (1 af 13) :37:21
2 gennem sedimentet) er lige store ifølge princippet om forbundne kar (via det dybe saltvand i undergrunden). Ferskvandets densitet sættes til 1000 kg/m 3, havvandets densitet sættes til 1025 kg/m 3. Vis tommelfingerreglen, der siger, at ferskvandssøjlen er 1/40 højere end saltvandssøjlen. Grundvandsstanden i en boring vest for Frederikshavn er 2,1 m over havniveau. Hvor langt er der ned til saltvandsgrænsen? Vi kan selv udføre et forsøg med forbundne kar. Brug Databogen til at finde den præcise mængde salt, der skal opløses i vand for at saltindholdet (saliniteten) svarer til vesterhavsvand. Tommelfingerreglen ovenfor blev udledt for pæne værdier for densiteterne. Brug Databogen til at checke, om tommelfingerreglen også gælder i dette tilfælde. Tag en gennemsigtig plastslange, fx 2 meter lang. Bøj den på midten og klem sammen, så der ikke er passage mellem rørene. Hæld ferskvand (vandhanevand) i det ene rør og saltvand i det andet rør. Vandstanden skal stå lige højt i hvert rør. Hvis røret er for tyndt, kan man få problemer med luftlommer, så vælg en passende rørdiameter. Sammenklemningen løsnes, så de to kar med ferskvand og saltvand forbindes. Mål højdeforskellen og undersøg, om tommelfingerreglen holder. Opgave 4: Isbjerge i havet Populært sagt stikker et isbjerg 10 gange så langt under havoverfladen, som det stikker op over havoverfladen. Vi vil undersøge denne påstand teoretisk og eksperimentelt. Ved frysepunktet er isens densitet 917 kg/m 3. Hvis vi antager, at isbjerget er søjleformet, og at vandet er ferskvand med densitet 1000 kg/ m 3, kan vi ved at sammenligne tyngdekraften på vand- og issøjlerne beregne det teoretiske svar. Når det søjleformede isbjerg ligger stille i vandet, vil tyngdekraften på isen modsvares af opdriften. Archimedes lov siger, at opdriften er lige så stor, som tyngden af det vand, som isen fortrænger. Brug de opgivne værdier til at undersøge den populære påstand. En plastslange på ca. 60 cm bøjes på midten og fyldes med vand. Slangen lægges i fryseren, og når vandet er frosset klemmes issøjlerne forsigtigt ud af slangen under rindende vand. En søjle anbringes i et højt, smalt måleglas med vand. Brug en lineal til at undersøge påstanden. (2 af 13) :37:21
3 Opgave 5: 4 polsmålinger Opgaven mangler pt. Opgave 6: Bestemmelse af kornstørrelse Kornstørrelsen af en sandprøve kan bestemmes på flere måder. Sandkorn med næsten ens diameter kan fremskaffes ved præcisionssigtning. Også flyvesand (fx fra Råbjerg Mile) vil bestå af næsten ens kornstørrelser. Tilsvarende vil det fine sand, der findes i mange tapeholdere, have en nogenlunde ensartet kornstørrelse med en saks kan man let lave et fint hul til prøveudtagning, der så kan lukkes med tape bagefter. Endelig kan man skaffe sig en rimelig sandprøve fra sandkassen med to forskellige børnesier eller to forskellige stykker stof af passende maskestørrelse. I det følgende skal vi gennemgå 4 metoder til bestemmelse af kornstørrelsen. Metoderne sammenlignes og de 4 resultater vurderes. 6a. Mikroskop Hæld nogle sandkorn ud på mikroskopets glasplade. Vurdér den gennemsnitlige diameter og diameteren af de største korn, idet du sammenligner med mikroskopets lineal. Er der ingen skala på mikroskopet kan man sammenligne med et menneskehår (unge menneskers hovedhår er op til 0,1 mm, et hår fra armen ca. 0,05 mm), en fiskesnøre eller en kobbertråd. Trådens diameter kan bestemmes med en mikrometerskrue. 6b. Mikrometerskrue En simpel metode til at bestemme sandkornenes omtrentlige størrelse er at placere korn i målegabet på en mikrometerskrue. Skrues mikrometerskruen forsigtigt i, indtil der kommer modstand, får man en værdi for de største korns diameter på den længste led kornene vil i almindelighed være aflange. Skrues der i til en let knasen skrues ud skrues i til en let knasen skrues ud skrues i til en let knasen, så vil man få en værdi for den typiske korndiameter. (3 af 13) :37:21
4 Store korn kan dog måles enkeltvis. 6c. Sand gennem vand Først lidt teori om Laminær strømning, når partikler bevæger sig gennem vand. For et kugleformet korn i vand kan man vise, at tyngdekraften er givet ved formen hvor r er kornets radius, ρ korn er kornets densitet, ρ vand er vands densitet, og g er tyngdeaccelerationen. Man kan udnytte, at den laminære strømningsmodstand er givet ved kraften hvor η er vands dynamiske viskositet, og v korn er hastigheden, hvormed kornet synker i væsken. Når kornet daler med konstant hastighed er de to kræfter lige store, og man kan af de to udtryk vise, at kornets hastighed er givet ved Vis, at massen for et kugleformet korn er Vis, at tyngdekraften på et kugleformet korn er Archimedes lov siger, at opdriften på et nedsænket legeme er lig med tyngdekraften på den fortrængte vandmængde. Vis, at opdriften er Vis hermed, hvordan formel (1) fremkommer. Sæt de to udtryk for kraften lig hinanden, og vis hvordan formel (3) fremkommer. Sandkorn defineres til at have en diameteren på 0,125-2 mm, og de mindre siltkorn har en diameter på 0,004 0,125 mm. Densiteten for sand sættes til 2700 kg/m 3. Find i Databogen en værdi for vands dynamiske viskositet ved 10 C, og bestem synkehastighederne i vand for hver af de tre nævnte diametre, der giver grænserne for sandkorn og siltkorn. (4 af 13) :37:21
5 I et cylinderglas med vand vil man kunne iagttage, hvordan sandpartiklerne synker. Brug en mørk baggrund for at få et godt billede. En fugtig fingerspids dyppes i sandprøven, og vandoverfladen berøres. Kornenes hastighed bestemmes simpelt med lineal og stopur. Fx kan man bestemme hastigheden for den tredje-hurtigste partikel og for midten af prøven. Ved brug af formlen for hastigheden (3) kan man finde en værdi for kornenes radius. 6d. Vand gennem sand Først lidt teori om Laminær strømning, når vand løber gennem porer. Når vand strømmer gennem porerne i sedimentet, taler vi om grundvand. I en simpel model for porernes beliggenhed tænker man på rækker af parallelle rør, hvor afstanden mellem rørene er givet ved den gennemsnitlige korndiameter. Rørets radius er porernes gennemsnitlige radius r pore, der i modellen kan sættes til en vis brøkdel af kornets gennemsnitlige radius r korn. Vi antager, at rørene ligger som vist på tegningen, og at vi har en sedimentblok med længde L og tværsnitsareal A. Hver af de 9 kasser på figuren indeholder i alt ét helt rør. Da hver kasse har arealet (2 r korn ) ( 2 r korn ), fremgår det, at der i alt er rør. Da hvert rør har et areal på π (r pore ) 2, bliver det samlede poreareal i modellen (5 af 13) :37:21
6 Det er oplagt at forvente, at grundvandsstrømmen er laminær, når vandet siver gennem porerne. For en laminær strømning er den gennemsnitlige porehastighed i rørene givet ved formlen h er vandhøjden over sedimentet og L er sedimentlagets tykkelse. Vandmængden, der strømmer gennem sedimentet pr. tid, findes som produktet af de to udtryk. Opgave: Swimmingpool En 1,8 meter dyb swimmingpool er fyldt med vand til 10 cm fra kanten. Den ligger direkte på sedimentet (dvs. der er ingen støbt bund). Vi skal finde ud af, hvor hurtigt poolen tømmes, når vandet kan sive lodret ned i et 200 m tykt sedimentetlag bestående af korn med diameteren henholdsvis 2 mm, 0,125 mm og 0,004 mm. Start med at betragte 1 m 2 af poolen. Nedsivningen for denne m 2 må foregå lige så hurtig som nedsivningen for hele poolen, da vandet siver lodret ned. Hvor stort et volumen (i kubikmeter) indeholder hver kvadratmeter af bassinet? Vi antager, at. Hvor stor bliver porernes areal på hver kvadratmeter af bassinet? Af formel (5) fremgår det, at porehastigheden ændres med vandhøjden h. Imidlertid vil det tykke sedimentlag i praksis betyde, at faktoren i formlen ingen effekt får. Vis det! Hvor stor bliver porehastigheden i hvert af de 3 tilfælde? Hvor stor bliver vandmængden, der strømmer gennem sedimentet pr. tid (dvs. hvor mange m 3 vand løber der ud af hver m 2 pool pr. sekund) i hvert af de 3 tilfælde? Hvor lang tid tager nedsivningen i hvert af de 3 tilfælde? I forbindelse med poolen vil man sikkert være glad for en langsom nedsivning. Men andre steder prøver man på at gøre nedsivningen så hurtig som mulig. Det gælder bl.a. i forbindelse med omfangsdræn omkring huse med kælder. Hvis den fugtige jord støder direkte op til betonmuren, vil vandet ledes ind i kælderen, og er der ikke en god udluftning kommer kælderen til at lugte. Et drænrør graves ned hele vejen rundt uden om fundamentet. Røret graves ned til fundamentets underkant og tilsluttes kloakken, og et drænende materiale lægges i et bælte oven over røret. Herved sikres kælderens gode indeklima. Bæltet kan fx bestå af leca-nødder, der yderligere har den fordel, at de er luftholdige og derfor virker varmeisolerende på kælderen. (6 af 13) :37:21
7 Nedsivning kan måles i et rør fyldt med vandmættet sand af en ensartet størrelse. Et fx 30 cm langt glas- eller gennemsigtigt plastrør lukkes med et stykke stof og en elastik i den nedre ende. Røret fyldes med sand til 6 cm fra toppen. Det er lettest at arbejde med tørt sand, der ikke klumper. Vand hældes i, og man checker om gennemstrømningen fungerer. Stoffets masker skal svare til rørets indhold det skal holde sandet tilbage, samtidig med at det ikke må virke bremsende på vandgennemstrømningen i røret. Med en finger under bunden fyldes røret med vand. Med tusch-mærker ved 1 cm og 5 cm og et stopur kan man fjerne fingeren og starte forsøget. Hastigheden v overflade, hvormed vandoverfladen falder, kan nu bestemmes. Vandet løber ikke ud med samme hastighed, øverst går det hurtigst, nederst går det langsomst. Den hastighed vi måler, svarer i gennemsnit til en 3 cm vandsøjle. Sandsøjlen er 24 cm. Har vandslangen arealet A, og falder vandoverfladen med hastigheden v overflade, giver produktet af de to størrelser den mængde vand, der ledes gennem slangen pr. sekund. Hvis vi igen antager, at, kan vi beregne porernes areal i vandslangen fra (4). Heraf følger porehastigheden v pore, da vandmængden, der strømmer gennem et tværsnit af slangen pr. tid, er den samme, om man lægger snittet oppe i vandet eller nede i sandet. Endeligt kan man med (5) bestemme r pore og med antagelsen r korn. Demonstration Forskellen på de to hastigheder v pore og v slange kan vises med frugtfarve. Drypper man nogle dråber frugtfarve i vandet under synkeeksperimentet ovenfor, kan man følge farven med gennem slangen. Når farven når ned i sandet, iagttages et tydeligt hastighedsskift. (7 af 13) :37:21
8 Opgave 7: Turbulent strømning Når et sandkorn synker ned gennem vand, vil vandet strømme rundt om sandkornet. Ved lave hastigheder vil vandet strømme laminært, men når hastigheden øges (hvis kornet bliver større), vil strømningen på et tidspunkt gå fra at være laminær til at blive turbulent. Reynolds-tallet Re kan bruges til at afgøre strømningens type. Det defineres i dette tilfælde som r er kornets radius, v korn er synkehastigheden for kornet, ρ vand er vands densitet, og η er vands dynamiske viskositet. Når hastigheden bliver så stor, at Reynolds-tallet overstiger 1 bliver strømningen turbulent. For et dalende, kugleformet korn i vand kan man vise, at tyngden på kornet modsvares af en turbulent strømningsmodstand. Ifølge teorien gælder hvor ρ korn er kornets densitet, ρ vand er vands densitet, g er tyngdeaccelerationen, og A er tværsnitsarealet af det dalende sandkorn. Herfra kan man vise, at den turbulente synkehastighed for et korn bliver (8 af 13) :37:21
9 Udled formlen for synkehastigheden. Vis, at formlen for synkehastigheden i tilfældet med sand, der har ρ = 2700 kg/m 3, reduceres til, idet radius angives i meter. elt kan man undersøge, om store dalende sandkorn synker laminelt eller turbulent (dvs. om Reynolds-tallet er under eller over 1). Med lineal og stopur kan vi let finde synkehastigheden v. Brug en 1-2 meter lang gennemsigtig slange, samt en lineal og et ur til at bestemme v korn. Bemærk, at kornene kan trække en luftboble med ned. Problemet undgås ved at fugte kornene før de slippes. Til opstillingen kan det være en fordel med ovenbelysning af slangen på en mørk baggrund for at se sandkornene. Vi kan måle de store sandkorns radius r med en mikrometerskrue vi antager, at kornene er kugleformede, selvom det langtfra altid er tilfældet. Dermed kan vi finde Re ud fra formlen. Gentages eksperimentet med et blyhagl, kan man checke, at Re >1. Find den reducerede formel for synkehastigheden for bly (som du fandt den for vand). Vis, at synkehastigheden for bly er proportional med ved at lave en måleserie med mange forskellige størrelser blyhagl. Sammenlign proportionalitetsfaktoren med teorien. Opgave 8: Vandstrømning i slange Når vand strømmer gennem et rør eller en slange, kan det løbe på to forskellige måder. Ved lave hastigheder vil vandet løbe laminært: Vandmolekylerne løber parallelt gennem røret, og hvor røret ender, ses en rolig stråle. Øges hastigheden, vil strømningen ved et punkt ændre karakter og herefter blive turbulent: Strømhvirvler blander vandet i røret, og ved mundingen ses en urolig stråle. Omslaget kan demonstreres med en vandfyldt beholder, der tømmes gennem en slange. Er rørets dimensioner valgt korrekt, vil den turbulente strømning erstattes af en laminær, når vandstanden kommer under et vist punkt. Tilsætter man lidt farvestof i slangen (fx rødbedesaft), fremgår det tydeligt, at den turbulente strømning blander saften ud i hele røret, mens saften i det laminære tilfælde blot bliver en tynd streg gennem røret. (9 af 13) :37:21
10 Vi vil undersøge de to typer strømning og finde omslagspunktet mellem laminær og turbulent strømning mere præcist. et kan gennemføres med en opstilling med vandkar, plastslange (som vist på figuren) og et måleglas. For varierende højdeforskelle mellem vandstanden i karret og slangens udløbsniveau svarende til forskellige vandhastigheder måles den tid, det tager at fylde måleglasset. Slangens dimensioner og måleglassets rumfang noteres også. Fra formlen rumfang = tværsnitsareal længde kan længden af den vandslange, der skal til for at fylde måleglasset, beregnes. Endeligt kan vi med formen længde = hastighed tid beregne strømningshastigheden. Udregningerne kan med fordel foretages med lommeregnerens lister. Til at illustrere hvordan strømningshastigheden ændrer sig med højdeforskellen, laves en ( h, v)-graf. Ved små højdeforskelle strømmer vandet laminært, ved store højdeforskelle strømmer det turbulent. Ud fra brøken har fysikeren O. Reynolds fundet at omslagsområdet mellem de to strømninger kan beregnes til at være mellem 1 og 1,3. Her er r rørets radius, h er højdeforskellen og L er rørets længde (alle størrelser er angivet i mm). Brug Reynolds værdi til at beregne i hvilket højdeinterval, du vil forvente at finde omslaget for din slange. Stemmer det med dine målinger? Ifølge teorien gælder at v og h er proportionale for laminært strømmende vand, og at v 2 og h er proportionale for turbulent strømmende vand. Stemmer dette med din figur? Lav én regression, der passer til den første del af målepunkterne, og én anden regression, der passer til den anden del af målepunkterne. Årsagen til at kurven knækker, når strømningen går over til at være turbulent, er, at modstanden i slangen øges. For os synes det måske uvæsentligt (vi sænker bare mundingen yderligere og sætter endnu mere fart på vandet), men for vandværkerne betyder det, at pumperne skal yde meget mere, hvis hastigheden bliver så stor, at vandet begynder at turbulere i rørene. Derfor tager man hensyn til det forventede vandforbrug, når man dimensionerer rørene fra vandværket til forbrugerne. (10 af 13) :37:21
11 Tid i sekunder h i cm v i m/s h i cm Hvor stort er vandtrykket i vandhanen? Med en haveslange og en høj flagstang, kan vi måle trykket i vandhanen. Slangen hejses op til der ikke kommer mere vand ud. Vandtrykket angives i meter-vandsøjle. Er flagstangen ikke høj nok, finder vi at trykket er større end en vis værdi. Fra formlen p = ρ g h kan trykket p findes i pascal (SI-enheden for tryk). Trykket han sammenlignes med den værdi, vi måler med en trykmåler. (11 af 13) :37:21
12 Opgave 9: Værket ved Regnemark Københavns Energi Københavns Energi indvinder ca. 65 mio. m³ grundvand årligt til fremstilling af drikkevand. Udover at stå for vandforsyningen i Københavns Kommune leverer det vand til 19 andre kommuner i hovedstadsområdet. Vandet indvindes i et område, der strækker sig fra Ringsted i syd til Arresø i nord. REGNEMARK, opført (tal i parantes er søvand) Antal boringer 121 Indvindingstilladelse 16,00 (15,00) mio. m 3 Ydeevne 15,00 (7,00) mio. m 3 Indvinding 14,34,34 (1,75) mio. m 3 Produktion 14,02 (1,31) mio. m 3 Energiforbrug 4.087,86 MWh Energiforbrug pr.100 m 3 26,67 kwh Energipris pr.100 m 3 14,82 kr. Drikkevandets kvalitet Københavns Energi leverer drikkevand af høj kvalitet. Gennem daglige kontroller sikres det, at vandkvaliteten altid er i top. Kvaliteten af det leverede vand er god og overholder de gældende krav. Vandet er generelt forholdsvis hårdt (18-25 dh). Hårdhedsgraden er et udtryk for mængden af opløst kalk i vandet. Årsagen til det hårde vand er, at vandet primært indvindes fra kalklag i undergrunden. Hårdt vand kan i visse tilfælde give problemer med kalkudfældning, fx i kedler, vaskemaskiner mv. Samtidig kan der være behov for at øge doseringen af vaskepulver ved tøjvask. Da hovedparten af det producerede vand stammer fra velbeskyttet grundvand, er vandet biologisk stabilt og giver ikke anledning til uønsket bakterievækst i rørledningerne. På et af vandværkerne, Værket ved Regnemark, tilsættes dog små mængder monokloramin til vandet for at sikre en stabil bakteriologisk kvalitet, da værket periodevist bruger søvand til vandproduktion. Dette kan give anledning til en kloragtig smag i visse dele af København. Eventuel klorsmag kan fjernes ved at stille vandet i køleskab et par timer, før det drikkes. (12 af 13) :37:21
13 Rørledningen fra Værket ved Regnemark til København er 38 km og har en diameter på 1,2 m. Beregn omslagsområdet mellem laminær og turbulent strømning i dette rør. Når pumperne kører for fuld kraft, leverer de en trykstigning på 112 meter-vandsøjle. Man skal dog huske på, at der er en højdeforskel mellem vandværket i Regnemark og vandoverfladen i Kbh,s højeste vandreservoir ( 50,1 m over havniveau). Hvilken type strømning er der i røret? Med en graf for dagsvariationen i timeforbruget hos Københavns vandforsyning, kan du tælle tern og bestemme det samlede vandforbrug i Storkøbenhavn. Med data for højdebeholdernes størrelse i København ( m 3 ), kan du beregne, hvor lang tid, der er reserver til et normalt forbrug forudsat at der ikke tilføres nyt vand fra Regnemark (driftsstop!). Kommer pumperne i gang igen efter at højdebeholderne er helt tømte, kan du beregne, hvor lang tid det tager, før de er fyldte igen. (13 af 13) :37:21
Bernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold
Bernoulli s lov Med eksempler fra Indhold 1. Indledning...1 2. Strømning i væsker...1 3. Bernoulli s lov...2 4. Tømning af en beholder via en hane i bunden...4 Ole Witt-Hansen Køge Gymnasium 2008 Bernoulli
Læs mere1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.
M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod
Læs mere7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN
1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig
Læs mereopgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse:
Vandets kredsløb Navn: Klasse: Mål for forløbet Målet for dette forløb er, at du: ü Kender til vandets nødvendighed for livet på Jorden ü Har kendskab til vandets opbygning som molekyle. ü Kender til vandets
Læs mere0BOpgaver i tryk og gasser. 1BOpgave 1
0BOpgaver i tryk og gasser 1BOpgave 1 Blandede opgaver i densitet ( = massefylde): a) Luftens densitet ved normal stuetemperatur og tryk er 1,20 kg/m 3. Hvor meget vejer luften i et rum med længde 6,00m,
Læs mereOpdrift i vand og luft
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,
Læs mereUge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.
Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Smager vand ens alle steder? Hvor kommer drikkevand fra? Kan jeg lave vand? Foto: Emil Thomsen Drikkevand i fremtiden. Baggrund for hæftet og konkurrencen.
Læs mereOpgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling
Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mere1. G fysik Elevbog LaboratoriumforSammenhængendeUddan g n i r æ L g o e s l e n
dlaboratoriumforsammenhængendeu 1. G fysik Elevbog ring dannelseoglæ HARTEVÆRKET Harteværket Harteværket er bygget i 1918-1929 og var det første større vandkraftværk i Danmark. Ved værkets opførsel stod
Læs mereVejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner
Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten
Læs mereTryk. Tryk i væsker. Arkimedes lov
Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov 1/6 Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov Indhold 1. Definition af tryk...2 2. Tryk i væsker...3 3. Enheder for tryk...4 4. rkimedes lov...5 Ole Witt-Hansen 1975 (2015) Tryk.
Læs mereVejledning i hvordan du laver en faskine
Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereBLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG
BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele
Læs mereBLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG
BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 2 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele
Læs mereProfil af et vandløb. Formål. Teori
Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed
Læs mereNår enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs mereSæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.
Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet
Læs mere7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:
1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor
Læs mereBrydningsindeks af vand
Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål
Læs mereFYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK
FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK M1 Galileos faldrende På billedet nedenfor ses en model af Galileo Galilei s faldrende som den kan ses på http://www.museogalileo.it/ i Firenze. Den består af et skråplan
Læs mereAFKØLING Forsøgskompendium
AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad
Læs mereHer skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.
a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det
Læs mereRapport uge 48: Skråplan
Rapport uge 48: Skråplan Morten A. Medici, Jonatan Selsing og Filip Bojanowski 2. december 2008 Indhold 1 Formål 2 2 Teori 2 2.1 Rullebetingelsen.......................... 2 2.2 Konstant kraftmoment......................
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb
Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser
Læs mereLøsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet
V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør
Læs merePuls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2
Efterbehandlingsark 1 Hjertet som en pumpe Begreber: Puls = hjertets frekvens = antal slag pr. minut Slagvolumen = volumen af det blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag Minutvolumen = volumen af det
Læs mereVejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen
Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereVejledning i at lave en faskine.
Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes
Læs mereHypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.
Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk
Læs mereStrålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen
Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,
Læs mereKuglers bevægelse i væske
Kuglers bevægelse i væske Øvelsens formål er - at eftervise v 2 -loven for bevægelse i væsker: For et legeme der bevæger sig i vand. - at se at legemet i vores forsøg er så stort, at vi ikke har laminar
Læs mere21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd
21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet Lejre Vandråd Indholdsfortegnelse 1. Tryk og trykkoter i et vandforsyningssystem... 3 1.1 Tryk og
Læs mereMåling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
Læs mereVejledning i test af nedsivningsevne
Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereSkråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008
Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................
Læs mere»Sådan får De bedre vand-vaner«
»Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke
Læs mereHORSENS VAND VANDVÆRKER
HORSENS VAND VANDVÆRKER Vand - en vigtig ressource Horsens Vand A/S sikrer, sammen med en række private vandværker, vandforsyningen i Horsens Kommune. Drikkevandet i forsyningsområdet for Horsens Vand
Læs mereb. Sammenhængen passer med forskriften for en potensfunktion når a = 1 og b= k.
Kapitel 5 Øvelse 56 a = b = 3 b a = 1,7 b = 0,8 c a = 3 b =1 d a = b = 8 Øvelse 57 Sammenhængen passer med forskriften for en potensfunktion når a =1 b k = b Sammenhængen passer med forskriften for en
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9
Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.
Læs mereDansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede
Læs mereKAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET
KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger
Læs mereBestemmelse af hydraulisk ledningsevne
Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske
Læs mereFaldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v
Faldmaskine Rapport udarbejdet af: Morten Medici, Jonatan Selsing, Filip Bojanowski Formål: Formålet med denne øvelse er opnå en vis indsigt i, hvordan den kinetiske energi i et roterende legeme virker
Læs mereHvilke geometriske figurer kender I?
A Hvilke geometriske figurer kender I? Fortæl hinanden hvad de forskellige geometriske figurer på væggen hedder og hvordan I kan kende dem. Kig jer omkring udenfor og find eksempler på: Fx: bordpladen
Læs mereSurvivor 06 (Model #8013418/#8013419) GB DE FRA NL DK SWE NOR FIN IT ESP POR
Survivor 06 (Model #8013418/#8013419) GB DE FRA NL DK SWE NOR FIN IT ESP POR Denmark Vi er glade for, at du har valgt Katadyn Survivor-06 afsalter. Den er designet og fremstillet under strenge krav af
Læs mereProjekt 3.1 Pyramidestub og cirkelareal
Projekt. Pyramidestub og cirkelareal - i tilknytning til afsnit., især for A Indhold Rumfanget af en pyramidestub... Moderne metode... Ægyptisk metode... Kommentarer til den ægyptiske beregning... Arealet
Læs mereMatematiske modeller Forsøg 1
Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereSAMN FORSYNING DRIKKEVAND. Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn.
SAMN FORSYNING DRIKKEVAND Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn. VAND - EN VIGTIG RESSOURCE Samn Forsyning varetager årligt indvindning, behandling
Læs mereSAMN FORSYNING DRIKKEVAND. Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn.
SAMN FORSYNING DRIKKEVAND Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn. Version 31-05-2018 VAND - EN VIGTIG RESSOURCE SAMN FORSYNING APS Samn Forsyning varetager
Læs mereBeer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne
Beer Machine Q/A Samling og test Problem Den store firkantede pakning hopper op i hjørnerne Holderne kan være svære at montere efter pakningen er monteret Beer Machine holder ikke trykket Beer Machine
Læs mereOpdrift og modstand på et vingeprofil
Opdrift og modstand på et vingeprofil Thor Paulli Andersen Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1 Vingens anatomi Et vingeprofil er karakteriseret ved følgende bestanddele: forkant, bagkant, korde, krumning
Læs mereDokumentation - Del 3 Måling og modellering af turbulent strømning og partikelspredning
Dokumentation - Del 3 Måling og modellering af turbulent strømning og partikelspredning Fremstilling af partikler Udgangspunktet for fremstilling af partikler er at fremstille gelkugler med en massefylde
Læs mereKommentarer til den ægyptiske beregning Kommentarer til den ægyptiske beregning... 5
Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8 Projekter: Kapitel - Projektet er delt i to små projekter, der kan laves uafhængigt af hinanden. Der afsættes fx - timer til vejledning med efterfølgende
Læs mereVejledning Sådan laver du en faskine
Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Datastudio... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Fyldning af beholdere... 6 Sådan fungerer
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen stx102-fys/a-13082010 Fredag den 13. august 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme
Læs mere9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran
1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer
Læs mereBRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE
GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god
Læs mereTsunami-bølgers hastighed og højde
Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele
Læs merePå mission med Turbine Forløb for indskolingen lærervejledning
dlaboratoriumforsammenhængendeu På mission med Turbine Forløb for indskolingen lærervejledning ring dannelseoglæ Velkommen til Turbines missioner Dette undervisningsmateriale er bygget op om Turbine og
Læs mereVejledning til Pejling af en boring
Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.
Læs mereI dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål
Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke
Læs mereHårde nanokrystallinske materialer
Hårde nanokrystallinske materialer SMÅ FORSØG OG OPGAVER Side 54-59 i hæftet Tegnestift 1 En tegnestift er som bekendt flad i den ene ende, hvor man presser, og spids i den anden, hvor stiften skal presses
Læs mereIndhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget
SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...
Læs mereHovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke
Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereVejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede
Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6
Læs mereGaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3
Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................
Læs mereNoter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær
Noter om vand: Adhæsion og kohæsion Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Vandmolekylet er polær Et vandmolekyle er polær eftersom elektronfordelingen ikke er konstant og at molekylet er V- formet. Det
Læs mereDet koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild
Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent
Læs mereBilag A. Tegninger af vægge V1-V5 og NØ
SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag A Tegninger af vægge V1-V5 og NØ SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag B Støbeforløb for V1-V5 og NØ Figur B-1 viser et eksempel på temperaturudviklingen
Læs mereBesøg. Fredensborgværket
Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket
Læs mereGEOMETRI I DET FRI. Regnvandopsamling på Natursamarbejdet
GEOMETRI I DET FRI Regnvandopsamling på Natursamarbejdet 4 opgaver, 7.- 9. kl. Eleverne arbejder i grupper på 2-5 elever. Hver gruppe arbejder med det antal opgaver, som de kan nå. Eleverne arbejder med
Læs mereUnder opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under
Læs mereMINDRE KALK I VANDET. Blødere vand til forbrugerne
MINDRE KALK I VANDET Blødere vand til forbrugerne 2 Mindre kalk i vandet betyder lavere energiforbrug til husholdningsapparater og varmeanlæg. Det giver fx en årlig besparelse på 18,3 mio. kwh for hele
Læs mereMads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013
EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...
Læs mereStudieretningsopgave
Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereGrundlæggende fluid mekanik
Slide 1 Hvad er Fluid mekanik? Fluid er en fællesbetegnelse for væsker og gasser. Mekanik er en beskrivelse af den måde de opfører sig på i bevægelse. Fluid mekanik er altså en international betegnelse
Læs mereKun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb
Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE
Læs mereFysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters
Læs mereUdledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium
s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede
Læs mereDANPURE HOME 200 TDS,
Memo Type Dato Tilsluttet DANPURE OFFICE 200 TDS DanPure DR IN KING WATER S YS TEM Navn Adresse TLF: REVERSE OSMOSIS SYSTEM DANPURE HOME 200 TDS BRUGER MANUAL 19 01 02 03 04 05 06 07 12 13 14 15 17 18
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side af 7 Skriftlig prøve, tirsdag den 6. december, 008, kl. 9:00-3:00 Kursus navn: ysik Kursus nr. 00 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning": Besvarelsen
Læs mereKulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet
Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved
Læs mereESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]
ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...
Læs mere1. Hvor lang tid tager det at blive trukket op til højden 20 m?
Efterbehandlingsark 1 Nedenfor er vist to grafer for bevægelsen i. Den første graf viser, hvor mange gange du vejer mere eller mindre end din normale vægt. Den anden graf viser højden. Spørgsmål til grafen
Læs mereRetningslinjer for udførelse af faskiner
Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut
Læs mereErik Vestergaard 1. Opgaver. i Lineære. funktioner. og modeller
Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Opgaver i Lineære funktioner og modeller Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Erik Vestergaard, Haderslev. www.matematikfsik.dk Teknik. Aflæse forskrift fra graf...
Læs mereErik Vestergaard 1. Gaslovene. Erik Vestergaard
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Gaslovene Erik Vestergaard Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, april 018. Billedliste Forside: istock.com/cofotoisme (Varmluftsballoner) Side
Læs merebrikkerne til regning & matematik areal og rumfang F+E+D preben bernitt
brikkerne til regning & matematik areal og rumfang F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang,f ISBN: 978-87-92488-18-3 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering
Læs mereHvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:
Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mere