asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle fag fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle fag fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj 13-06-2012 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ"

Transkript

1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Læsepolitik Vibeskolen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle fag fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ CTA, BHV, KIF, BHJ, ANF øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbn mqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmq wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer

2 Læsepolitik Vibeskolen Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED EN LÆSEPOLITIK SKOLENS OVERORDNEDE MÅL FOR LÆSNING INDSATSOMRÅDE HVAD ER LÆSNING? HVAD ER STILLADSERING? INFORMATION TIL FORÆLDRE LÆSNING I INDSKOLINGEN LÆSNING I 0. KLASSE LÆSNING I 1. KLASSE LÆSNING I 2. KLASSE LÆSNING I 3. KLASSE LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET LÆSNING I 4. KLASSE LÆSNING I 5. KLASSE LÆSNING I 6. KLASSE LÆSNING I UDSKOLINGEN LÆSNING I 7. KLASSE LÆSNING I 8. KLASSE LÆSNING I 9. KLASSE SFO S OPGAVER I FORHOLD TIL LÆSEINDSATSEN SAMARBEJDE MED PUC OG KOMPETENCECENTER NOTATTEKNIKKER TEKSTTYPER DIALOGISK OPLÆSNING TEKSTER TIL TEST AF LÆSEHASTIGHED LÆSEFORSTÅELSESSTRATEGIER OG ANDRE LITTERATURPÆDAGOGISKE VÆRKTØJER LÆSNING I ÅRSPLANERNE LUS KARAKTERISTIK OG UDVIKLING

3 FORMÅL MED EN LÆSEPOLITIK Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, indsigt og personlig udvikling. Eleverne skal beherske læsning på et niveau, der sætter dem i stand til på alle trin i skoleforløbet at anvende læsning funktionelt i deres læringsprocesser. Med en læsepolitik vil vi opnå, at tilegnelsen af læsning foregår i en naturlig progression gennem hele skoleforløbet og ses som en del af skolens samlede inklusionsindsats. Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for alle lærere; som en rød tråd for læseundervisningen. Læsepolitikken skal ses som et dynamisk værktøj, der løbende søges tilpasset så den inddrager den aktuelle viden om læsning, den bedste praksis på Vibeskolen, og understøtter den kommunalt vedtagne skolepolitik. I forlængelse deraf ønsker vi også at medtænke DSA (Dansk som andetsprog) da forskning viser at det har en positiv betydning for det faglige niveau for både et- og to-sprogede elever, når DSA-dimensionen tænkes ind i den almene undervisning. DSA-dimensionen kan styrke fagdidaktikken Det at lære fag hænger uløseligt sammen med det at lære fagets sprog (både for et- og tosprogede elever). Dsa-fagligheden giver læreren en ny måde at se på sprog og sprogudvikling, samt kompetencer til at gøre sprogudvikling til en væsentlig del af det at lære et fag. En af de grundlæggende præmisser for at sprogtilegnelse kan foregå er, at der for eleven skal være mulighed for at prøve sproget af i forskellige sammenhænge. Læreren må derfor vide noget om, hvordan man skaber gode vilkår for sproglig udvikling i faget. Arbejdet med sproget kan styrke fagdidaktikken. Sprog kan man ikke lære uden at bruge det og få mulighed for at reflektere over det. Derfor er det vigtigt, at man som faglærer i f.eks. matematik eller idræt kan tilrettelægge sin undervisning på en måde, så eleverne kan være sprogligt aktive og deltage i diskussioner om sproget i faget. Læsepolitikken skal derfor indeholde: - anbefalinger til, hvordan undervisningen i læsning kan varetages for hver årgang - anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes med læsning i alle skolens fag. - procedurer for evaluering af læseundervisningen efter hver årgang, således at progressionen fastholdes - retningslinjer for test af læsefærdigheder gennem hele skoleforløbet - implementering af programmer til læse- skrivestøtte 3

4 SKOLENS OVERORDNEDE MÅL FOR LÆSNING Mål: at opretholde en stærk læsekultur og et højt læseniveau på Vibeskolen at fremme elevernes læsefærdigheder og læselyst gennem hele skoleforløbet Delmål: at der fokuseres på den enkelte elevs individuelle læseudvikling at det sikres, at alle elevers kompetencer er i stadig udvikling at der foretages løbende evaluering at der tages særligt vare på elever, hvis læseudvikling er bekymrende at forældrene inddrages i ansvaret for børnenes læsning. at det, at lære fag hænger uløseligt sammen med det at lære fagets sprog Aktuelle indsatområder: skoleåret Læsning i alle fag Hver lærer planlægger forløb i samarbejde med læsevejleder (der er afsat 4 lektioner læsevejledning pr. lærer) Målet for denne indsats er klæde den enkelte faglærer på til at udvikle elevernes aktive og målrettede tilgang til læsearbejdet. 4

5 LÆSNING I ALLE FAG INDSATSOMRÅDE Målet med at investere 4 timer vejledning ved læsevejleder til alle lærere er: Alle er bevidste om Stilladsering og eget fags særkende og kan benytte relevante notatteknikker og læseforståelsesstrategier for faget og den enkelte elev. Dansklærerne kan benytte de på for årgangen besluttede evalueringsværktøjer og inddrage resultaterne i den almene undervisning. Alle kan lave læsekontrakter og benytte bogkassen på ElevIntra. Alle kan benytte VITRE og materialebasen mm. Forløbet skal planlægges i samarbejde med læsevejleder, og fremgå af årsplan for det pågældende fag/klasse Læseundervisningen på Vibeskolen tager udgangspunkt i Den interaktive læsemodel (se næste afsnit Hvad er læsning? Betragtninger om læsning) 5

6 Skolens 10 bud for læsning: 1. Forældre skal fra børnene er helt små stimulere deres sprog gennem rim og remser, højtlæsning og samtale om det læste. 2. Børnene skal lege med sproget, skrivningen og læsningen allerede i børnehaveklassen. 3. Eleverne skal hele tide vide, hvordan og hvorfor der skal læses. 4. I skolen skal vi dagligt påvirke elevernes sprog og læse med og for eleverne. 5. Eleverne skal opfordres til læsning i såvel bøger som digitalt læsestof 6. Eleverne skal lære at læse på, mellem og bag linjerne. 7. Eleven, forældrene og lærerne skal samarbejde om elevernes læsning. 8. Elever, som har svært ved at læse, skal hurtigst muligt tilbydes et særligt tilrettelagt undervisningsforløb. 9. Alle lærere skal kunne undervise i læsning, og stilladsere læsningen i de forskellige fag. 10. Alle lærere skal kunne støtte eleverne i brugen af programmer til læse- skrivestøtte. 6

7 HVAD ER LÆSNING? BETRAGTNINGER OM LÆSNING En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sammen opstår der ord ord vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen hakker vi i det og går i stå, men med øvelse automatiseres færdigheden; vi mestrer færdigheden at afkode. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om, at vi læser. Ovenstående er en rigtig, men lidt unuanceret betragtning om, hvad læsning er. Den interaktive læsemodel kan give et mere nuanceret billede af, hvad god læsefærdighed er. I det efterfølgende vil vi kort gennemgå indholdet af modellen. Viden om verden Viden om sprog: - syntaks - semantik - pragmatik Metabevidsthed Viden om tekster Den centrale meningsskabende funktion Hukommelse for tekst Bogstav-lyd kendskab Ordkendskab: - ordbilleder - ordforråd DEN INTERAKTIVE LÆSEMODEL ILLUSTRERER ALLE DE OMRÅDER, DET ER NØDVENDIGT AT ARBEJDE MED, FOR AT OPNÅ EN GOD LÆSEFÆRDIGHED 7

8 Bogstav-lyd kendskabet har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Afkodningsstrategien involverer viden om hvordan bogstaver kan transformeres til lyde og herefter samles til en udtale som ligner det rigtige ord. Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt brugte ord alene ved ordets udseende. Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd. Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Viden om tekster handler om, at eleven lærer hvordan trykte ord/tekster ser ud, samt får kendskab til forskellige tekstgenrer. Vores Viden om verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Lidt abstrakt kan man forestille sig vores viden som struktureret i skemaer. Enhver tekst kan ses som en invitation til læseren om at aktivere et skema. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste; og efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis teksten indeholder viden, vi allerede besidder i forvejen, vil mange skemaer blive aktiveret; det vil være meget let for os at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis alt indholdet i en tekst er nyt for os, og måske beskrevet i et sprog, vi ikke er vant til, kan vi komme i situationer, hvor næsten ingen skemaer aktiveres; i disse tilfælde får vi et meget lille udbytte af det læste. Til viden om verden hører også evnen til at kunne drage følgeslutninger (at danne inferenser). Et eksempel: Jonas var inviteret til Louises fødselsdag. Han spekulerede på, om han havde råd til en god bog. Han gik ind på sit værelse og rystede sparegrisen. Den gav ingen lyd fra sig. Jonas satte sig tungt ned på sin seng. Der står ingen steder i denne tekst, at Jonas ikke har råd til at købe en bog, og at det gør ham trist til mode. Det er læserens evne til at gå bag om tekstens eksplicitte udsagn, der er afgørende for udbyttet af teksten. Elevens Viden om sprog har også betydning for udbyttet ved læsning af en tekst. Ved syntaks menes tekstens opbygning. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for indholdet. Det er ikke lige meget om drengen slår pigen eller om pigen slår drengen. Det er sværere at læse tekster med lange sætninger end tekster med korte sætninger. Det er sværere at læse tekster med mange indskudte sætninger end tekster uden indskudte sætninger. Det er sværere at læse tekster med passivkonstruktioner end tekster uden disse. Alt dette betyder ikke, at vi helt skal undgå tekster med lange sætninger, med mange indskudte sætninger eller med passivkonstruktioner; men det betyder, at vi som lærere skal være opmærksomme på disse forhold og tage højde for det i vores undervisning. Ved semantik menes tekstens indholdsmæssige betydning. Hertil hører elevernes evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst (kohærens) og elevernes evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd (kohæsion). Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med mange lange, svære og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng eller med en anden betydning, end det normalt er tilfældet. En søjle vil for de fleste af 8

9 os være noget, vi kan se i forbindelse med en flot bygning, men for en matematiker er søjlen måske bare en del af et diagram. Læserens viden om tekster har også betydning for den samlede læseforståelse. Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst begynder med Der var engang så vil resten af teksten holde sig inden for et mønster, der er forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten og dermed en bedre forhåndsviden. Formålet med en tekst danner grundlaget for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende skønlitterære teksters formål har Astrid Lindgren beskrevet godt således: At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i sig selv. Informerende, faglitterære tekster har som oftest til formål at informere, instruere, klassificere, overbevise, berette eller forklare. Forskellene i teksternes formål betyder også forskelle i teksternes struktur og fortælleforhold. Læserens evne til at kunne gennemskue teksttypen, har stor betydning for, hvilken læsemåde (den måde, læseren vælger at læse en tekst på er afhængig af teksttypen og formålet med læsningen) og hvilke læseforståelsesstrategier (metoder til at læse, forstå, organisere, huske og anvende, det man læser) det vil være hensigtsmæssigt at anvende og dermed stor betydning for den samlede forståelse. Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om hvornår man forstår det, man læser og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder derudaf. Det handler om at overvåge, styre og regulere læsningen ud fra læseformålet (Hvad er vigtigt her? Forstår jeg det, jeg læser? Hvad skal jeg få ud af læsningen?) Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er vi nødt til at tage højde for i vores læseundervisning. Læseundervisningen på Vibeskolen tager udgangspunkt i Den interaktive læsemodel. 9

10 INFORMATION TIL FORÆLDRE - INDSKOLINGEN. Vibeskolen henviser ved starten på hver fase til læsefolder der er relevant for pågældende elevgruppe. LINK (disse link kommer senere red der ligger pt. et forslag på Intra/dokumenter/læsepolitik/forældrefolder) -MELLEMTRIN Vibeskolen henviser ved starten på hver fase til læsefolder der er relevant for pågældende elevgruppe. LINK (disse link kommer senere red) -UDSKOLINGEN. Vibeskolen henviser ved starten på hver fase til læsefolder der er relevant for pågældende elevgruppe. LINK (disse link kommer senere red) HVAD ER STILLADSERING? Stillads-/scaffolding-metaforen bliver af Meyer defineret som følger: Scaffolding-metaforen er ikke, at læreren bygger stilladset, mens den lærende bygger viden, men at lærere og den lærende sammen sætter et stillads og konstruerer en ydre ramme af fælles forståelse. Stilladset fjernes gradvis, og den lærende fuldfører konstruktionsprocessen ved at overtage ejerskabet og bruge den nyligt erhvervede viden. (Meyer i Danmarks Pædagogiske Tidsskrift - 1/ 2001, Bjørnshave m.fl.: Scaffolding - Stilladsering) Stillads-metaforen bliver således ifølge definitionen et billede på, hvordan forholdet mellem lærer og elev bør være i en læringssituation, for at eleven kan lære noget. Af Rigmor Abelsen; (Metoder og Værktøjer, Udgivet af: Inerisaavik, 2003) 10

11 LÆSNING I INDSKOLINGEN MILEPÆLE I LÆSEUDVIKLINGEN I INDSKOLINGEN Mål: flydende læsning med god forståelse (10 år) 8-9 år: Hurtig ordafkodning 7-8 år: Præcis ordafkodning 5-7 år: Funktionel bogstavkundskab 5-6 år: Fonologisk opmærksomhed 3-4 år: Ordforråd, bøjningsendelser, rim 2 år: Forståelse af ord og enkle sætninger (Bente Hagtvet, 2008) Læseudviklingsmodel Stadie Stadie 0 Stadie 1 AFKODNING. Centrale indlæringsforhold Eleven lærer, hvad trykt skrift er, og hvad meningen med det er. Læser hyppigt skilte, etiketter osv., lærer bogstaver og nogle bogstavlyde, skriver sit navn. Eleven lærer, at bogstaverne repræsenterer lyde og lærer lydbogstavforbindelser. Eleven vil i normaludviklingen lære at lydere sig frem, når det møder nye ord og lave en fonologisk omkodning. Udvikling sker når eleven får fornemmelse for, at ord i talesproget kan opdeles i enkelte lyde og opdager, hvordan det alfabetiske princip fungerer. Som et skridt på læseudviklingsvejen vil eleven benytte sig af en delvis (partiel) afkodning, hvor det vil udnytte fonologiske strategier. Det betyder, at eleven en periode vil bemærke nogle af sammenhængene mellem lydene i det udtalte ord og bogstaverne i det skrevne ord, men ikke får alle lyde og bogstaver med. Eleven vil måske kunne læse ordet 'sparke', fordi det genkender 's' og 'ke', men da eleven ikke får alle lyde og bogstaver med vil det muligvis også læse 'sparke' ved ord som 'stærke' og 'slurke', p.g.a. den delvise afkodning. Læseforskere er enige om at begynderundervisning skal omfatte direkte undervisning i lyd-bogstavforbindelser (lydmetode), og om at den skal indeholde en betoning af læsningens kommunikationsformål. 11

12 Når eleven skal udvikle fonologiske strategier, er det vigtigt, at de kan øve sig på ord, som faktisk kan angribes med disse strategier. Det er derfor godt med tekster, som indeholder mange lydrette ord. Stadie 2 KONSOLIDERING Stadie 3 AT LÆSE FOR AT LÆRE Eleven samordner den viden og de færdigheder, han lærte på stadie 0 og 1. Eleven støtter sig til konteksten og meningen såvel som afkodningen ved identifikation af ord. Den fonologiske analyse bliver nu mere og mere fuldstændig. Eleven klarer at få alle lyde/bogstaver med i ordet og derved se, hvad der virkelig står. Den fonologiske læser magter en fuldstændig afkodning. Eleven bruger sin læsning som et redskab til at få ny information, nye idéer, holdninger og værdier. Eleven aktiverer sin forforståelse, ordforståelse og kendskab til teksttype. (Jeanne Chall, Merete Brudholm Jørgen Frosts model for læseudvikling, 2003) 12

13 LÆSNING I 0. KLASSE FORMÅL At styrke og udvikle elevens sproglige færdigheder. At gøre elevens sprogligt parate til den fremtidige læse- og sprogindlæring. Vi ved, at læsning bygger på fonologisk opmærksomhed (opmærksomhed på lydene i ordene) - Elever med god fonologisk opmærksomhed lærer lettere at læse. - Fonologisk opmærksomhed i børnehaveklassen har årsagsmæssig sammenhæng med læsefærdigheder i 2. klasse. - Fonologisk opmærksomhed udvikles ikke spontant, men kan optrænes. Vi ved også at læsning kræver ordforråd og almen viden - Elever med et godt ordforråd lærer lettere at læse. - En bred almen viden har stor betydning for læseudviklingen, da det er med til at bygge ramme for forståelsen af det læste. - Forældre er rollemodeller for deres børn. Hvis der bliver læst derhjemme, vil barnet også blive interesseret i at læse og nysgerrig på bøger. MÅL FOR LÆSNING I DANSK Mundtligt Har et rimeligt begrebs- og ordforråd Sætter pris på oplæsning/fortælling af en god historie Er fonologisk opmærksom Læsning Kan læse sit eget navn Kan legelæse Kender den korrekte læseretning Kendskab til de tre alfabeter (navn, lyd og form) Kan høre et ords begyndelsesbogstav Skrivning Kan skrive sit eget navn Kan børnestave /lydskrive til egne tegninger Forstår at skrift kan bruges til noget 13

14 Trinmål efter 0. klassetrin deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig have opmærksomhed på sprogets forskellige funktioner og tilpasse sit sprog til forskellige situationer tale om sprog samtale om indholdet i tekster MÅL FOR LÆSNING I FAGENE Sprog og udtryksformer - Det talte sprog - Samtale og dialog Sprog og udtryksformer - Det talte sprog - Fortælling og oplæsning Trinmål efter 0. klassetrin fortælle om egne oplevelser i sammenhængende form lytte til oplæsning og fortalte historier og genfortælle tekstens indhold fortælle situationsuafhængige historier ud fra billeder eller hørte historier videreudvikle og nuancere ordforråd og begrebsforståelse Sprog og udtryksformer - Det skrevne sprog - Tidlig skrivning og læsning Trinmål efter 0. klassetrin lege, improvisere og eksperimentere med rim, rytme, sproglyde og ord have kendskab til bogstavernes navn, form og lyd lege og eksperimentere med sætnings- og orddannelse lege og eksperimentere med skrift og skrevne meddelelser som middel til kommunikation bruge bogstaver og eksperimentere med ord og sætninger i egen håndskrift og på computer eksperimentere med forskellige af hverdagens skrivegenrer eksperimentere med at læse små tekster. Se endvidere Teksttyper og Notatteknikker bagerst i læsepolitikken. 14

15 HVORDAN KAN MÅLENE NÅS? Husk, at lære fag hænger uløseligt sammen med at lære fagets sprog udgangspunktet er elevens hverdagssprog, at mestre skolens sprog fordrer formel undervisning. Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem, vi har skitseret. Dette er blot idéer. - Leg med sproget med fokus på gradvis mindre elementer ned til enkeltlyde med tilhørende bogstaver (I forhold til afkodning er et nødvendigt skridt i læseudviklingen, at barnet kan opfatte de dele af talestrømmen, der er mindre end ord - fx at ordet sol består af nogle lyde nemlig /s/ /o/ /l/). - At identificere forlyd samt forlyd + rimdel. - Leg med skrift og skrevne meddelelser med sigte på lydanalyse og funktionelt bogstavkendskab (børnestavning) - Begyndende læseerfaringer, hvor læreren læser højt for eleverne og modellerer den første fælleslæsning - Klasseværelset forsynes med mange billedbøger og andet materiale der inspirerer til at legeskrive og - læse (magnetbogstaver, papskilte, brevpapir, postkasse, postkort, huskesedler osv.) - Opmærksomhed på ordforråd og begrebsudvikling vha. dialogisk oplæsning (se afsnit om Dialogisk oplæsning) - Låne bogkasser på fællessamlingen til Dialogisk oplæsning - Opmærksomhed på historieopbygning, sætningsdannelse og orddannelse - Hjemmene informeres om deres betydning for læseindlæringen, og forældrene opfordres til at læse / billedlæse / stimulere / samtale med deres barn Fokus på Bogstavkendskab de tre alfabeter Sproglyde og håndfonemer Sige ord i stavelser Styrke ordforråd Styrke sprogforståelse Gode litteraturoplevelser Dialogisk oplæsning KENDETEGN FOR DEN TYPISKE LÆSER PÅ DETTE KLASSETRIN (se også bilag LUS) - Eleven har lyst til at læse, kan i et vist omfang pjatte med ord og rim. - Eleven kan legeskrive og lidt senere børnestave. - Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier. - Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd. - Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning. - Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling. - Eleven kan indgå i samtale og dialog. - Eleven har fået et begyndende kendskab til de 3 alfabeter. 15

16 EVALUERING - Sprogvurdering i begyndelsen af skoleåret (august/september). ( Materiale fra Center for Børnesprog inden okt.). - Klassekonference september/oktober (Børnehaveklasseleder, læsevejleder, læsekonsulent, leder, PPR, rep. fra kompetencecenter) - Opfølgning i januar på elever, der kræver særlig opmærksomhed (Børnehaveklasseleder, læsevejleder, rep. fra kompetencecenter). (evt. retest med delområder fra sprogscreening) - Læseevalueringsopgaver i foråret. (Materiale: IL- Basis Alle bogstaver, Konsonanter, Forlyd og rimdel (første halvdel af opgavesættet)). - Klassekonference maj/juni (Børnehaveklasseleder, læsevejleder, afdelingsleder, evt. kommende dansklærer) - LUS delmål efter 0.klasse: Pkt. 6. bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten PUC/BIBLIOTEKET - Deltagelse i forældremøde i 0. kl. - Gå på biblioteket. - Mundtlige anmeldelser. - Højtlæsning og anmeldelse af bøger og 1. klasse har en lektion om ugen hele året. - Mini-biblioteks-orienteringskursus. Lære at finde rundt på biblioteket LÆSEVEJLEDER - Samarbejde omkring/ evt. deltagelse i forældremøde i begyndelsen af skoleåret om sprogvurderingen, læsning og læseindlæring - Samarbejde med børnehaveklasseleder omkring klassekonference - Samarbejde med børnehaveklasseleder og kompetencemedarbejder omkring udfordringsbørn og bekymringsbørn 16

17 LÆSNING I 1. KLASSE FORMÅL At styrke og udvikle elevens sproglige færdigheder. At give eleven mulighed for at erfare, at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden. At stimulere elevens læse- og skrivelyst. MÅL FOR LÆSNING I DANSK Mundtligt Fortælle om oplevelser for klassen Samtale om tekster, eleven har hørt eller læst/set Fortælle en historie med begyndelse, midte og slutning (fortælledyr) Læsning Anvende alfabetet (lyd, navn, form) Skelne mellem vokaler og konsonanter Opdele lydrette ord i fonemer (enkelte lyde) og stavelser Finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord Finde udlyd i lydrette ord Læse enkle tekster med forståelse Lære det alfabetiske princip Udvikle ordforråd og begreber Skrivning - Skrive små tekster, som eleven selv kan gengive for andre, evt. vha. børnestavning. - Skrive små tekster vha. IT Stavning - Progression i børnestavningen: Eleven anvender de bogstavlyde, de kan høre. - Eleven kan selv læse sin egen tekst. - Opdele eget talesprog i enkeltlyde, sætte relevante bogstaver til, huske dem og skrive dem ned i den rigtige rækkefølge. Lytter og smager på ordene. MÅL FOR LÆSNING I FAGENE Se endvidere Teksttyper og Notatteknikker bagerst i læsepolitikken. HVORDAN KAN MÅLENE NÅS? Dansklæreren har ansvaret for, at eleverne lærer at knække koden. Alle lærere har ansvar for at arbejde med læsning og stilladsering i deres fag! Husk, at lære fag hænger uløseligt sammen med at lære fagets sprog 17

18 udgangspunktet er elevens hverdagssprog, at mestre skolens sprog fordrer formel undervisning. Husk ved arbejdet med en fagtekst skal 40% af den tid, der arbejdes med teksten, foregå før læsningen af teksten. Målet er at motivere, aktivere forhåndsviden, tilegnelse af fagligt ordkendskab og bevidst om læseformål. Notatteknik fx: Brainstorm, mindmap, VØL (fase V og Ø), Tip en tekst, ordkendskabskort Der kan være mange andre gode måder at nå målene på, end dem, vi har skitseret. Dette er blot idéer. - Bytte læsebøger 1-2 gange ugentligt til brug hjemme og i klassen - Bogkasser i klassen med bøger i forskellige sværhedsgrader - Daglig læsning i skole og hjem. Bøgerne skal være afpasset af eleven aktuelle niveau (Elever og forældre udfylder læseliste/læselog) - Direkte undervisning i bogstav/lyd-forbindelser - Arbejde med angrebsteknikker, lydglidning, prikke vokaler og dele i stavelser. - Medtænke læsning i emne- og værkstedsundervisning. - Lærerens oplæsning og dialogisk oplæsning - Ugens ord/begreb (fx finde synonym, antonym, sætte ord i sætning, ordklasse) - Samtale, fortælling, drama - Ugens barn (mundtlighed) - Leg/eksperimenter med lyde, ord, sprog og tekster - Undervisning hvor læsning og skrivning understøtter hinanden - Hånd- og PC-skrivning - Lave egne bøger skrive og tegne - Bevidst arbejde med forforståelse - Forberedt læsning, højtlæsning, stillelæsning, selvstændig læsning, skærmlæsning - Opmærksomhed på ordforråd og begrebsudvikling vha. dialogisk oplæsning (se afsnit om Dialogisk oplæsning) - Låne bogkasser på fællessamlingen til Dialogisk oplæsning - Introduktion af ViTre til samtlige elever i klassen OG: - Periode(r) med læsekursus - Tilbud om lektiehjælp i Lektiecafé - Tid og rum til læsning i klassen/sfo fx i læsehule/læsehjørne - Tæt samarbejde mellem skole og hjem omkring læsning 18

19 Fokus på Det alfabetiske princip Ordafkodning Funktionelt bogstavkendskab Dele ord i stavelser Ordforråd og viden om verden Litteratursamtaler Forskellige tekster/genrer ( viden om tekster) Læsestrategier (Ugler) Børnestavning (skrive sig ind i læsningen) Fagenes ordbog KENDETEGN FOR DEN TYPISKE LÆSER PÅ DETTE KLASSETRIN - Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på. - Eleven læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder. - Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgningen efter indholdet. - Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, kombineret med andre afkodningsstrategier (ugler) for at afkode nye ord i teksten, og korrigerer ofte sig selv. EVALUERING - Eleven skal have indblik i sin egen læseudvikling. Dette sker gennem LUS-ning, samt elevernes kendskab til eget aktuelle lettal/lixtal. - Klasse-læsekonference med årgangsteam, læsevejleder og afdelingsleder. Med fokus på læsning i alle fag. - OS64 senest dec. (kommunal læsetest) - Individuel afdækning af elever, der vækker bekymring - LUS delmål efter 1. klasse: Pkt. 10 anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. PUC/BIBLIOTEKET - Gå på biblioteket. - Mundtlige anmeldelser. - Højtlæsning og anmeldelse af bøger og 1. klasse har en lektion om ugen hele året. - Mini-biblioteks-orienteringskursus. Lære at finde rundt på biblioteket LÆSEVEJLEDER - Samarbejde med dansklæreren omkring klassekonference - Samarbejde med dansklæreren omkring udfordringsbørn og bekymringsbørn - Støtte til udfordringsbørn og bekymringsbørn, når behov opstår. 19

20 LÆSNING I 2. KLASSE FORMÅL At eleven fortsat har lyst til at læse og skrive At eleven kan anvende læsning og skrivning i hverdagen At eleven får oplevelsen af, at læsning giver oplysning og information At bruge skrift som kommunikation MÅL FOR LÆSNING I DANSK Mundtlig fremstilling Fortælle et hændelsesforløb uden hjælp Strukturere en fortælling indledning, midte, slutning (egne oplevelser, referat af bog, historie) Læsning Skelne lyde, sætte lyde/bogstaver sammen og læse nye ord At læse ukendte, lette og alderssvarende tekster uden hjælp Anvende relevante afkodningsstrategier (stave, dele og lydere) Anvende relevante og brugbare læsemåder (forberedt læsning, højtlæsning, stillelæsning, fri selvstændig læsning og skærmlæsning) Vide, at sproget består af forskellige ordklasser At vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombination At læse med forståelse og genfortælle handlingen i en tekst Udvikle ordforråd og begreber Kunne læse de 120 mest almindelige ord Kende forskel på faglitteratur og skønlitteratur Kan anvende sikre og automatiserede færdigheder til afkodning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster Kan stille enkle spørgsmål til en tekst Kan genfortælle tekstens indhold læser med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste Skrivning Skrive huskesedler, breve og beskeder, som andre kan læse Skrive tekster om egne oplevelser Skrive ud fra fantasi, billeder, læste tekster i enkle fiktive genrer som historie og eventyr Skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift Skrive små tekster vha. it samt kunne arbejde med alderssvarende itprogrammer Stavning Udnytte det fonematiske princip (stave lydret) = stavetrin 2 (på dette trin er stavningen karakteriseret ved lydret stavning af både lydrette og ikke-lydrette ord). Være klar over, at der forekommer en del undtagelser fra den indlærte staveregel 20

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

METTE HENRIKSEN, MAX ULRICH LARSEN OG MARTIN HOLM. Det giver ikke så god mening.

METTE HENRIKSEN, MAX ULRICH LARSEN OG MARTIN HOLM. Det giver ikke så god mening. SKOLEN PÅ LA COURS VEJ LÆSEPOLITIK 1. UDGAVE MAJ 2009 METTE HENRIKSEN, MAX ULRICH LARSEN OG MARTIN HOLM KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse Formålet med læsestrategien Man har det sidste årti arbejdet ihærdigt på at optimere de danske elevers funktionelle læsefærdighed. I Fælles Mål 2009 defineres

Læs mere

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse) Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.

Læs mere

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommune har udarbejdet en handleplan for sprog og læsning. I denne plan står der blandt andet: En god sprogudvikling og dermed forudsætningerne

Læs mere

LÆSEPOLITIK UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING

LÆSEPOLITIK UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING JUELSMINDE SKOLE 1. UDGAVE EFTERÅRET 2013 UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området faglig læsning, der er

Læs mere

Årsplan Dansk 0-2. Klasse

Årsplan Dansk 0-2. Klasse Årsplan Dansk 0-2. Klasse Skoleåret 2013/14 Elevtal: I alt: 21 elever 13 piger og 8 drenge 0. klasse: 11 elever 1. klasse 7 elever 2. klasse 3 elever Timefordeling: 0. klasse: 5 ugentlige lektioner + læsning

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN HVAD ER LÆSNING? En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed,

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Tarup Skole Odense Kommune LÆSEPOLITIK

Tarup Skole Odense Kommune LÆSEPOLITIK Tarup Skole Odense Kommune LÆSEPOLITIK 1 KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området faglig læsning, der er sket ændringer i de Nye Fælles Mål. Som

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING

HANDLEPLAN FOR LÆSNING GRØNVANGSKOLEN HANDLEPLAN FOR LÆSNING JUNI 2013 AF HENRIETTE RASK KÆRE KOLLEGER Når eleverne forlader Grønvangskolen for at fortsætte deres videre uddannelsesforløb, skal de kunne læse sikkert og hurtigt

Læs mere

Handleplan for læsning Virring Skole

Handleplan for læsning Virring Skole Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014

Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014 Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014 Materialer Den sikre læsning: Brug bolden! - Magi i luften - Gå efter guldet Tid til dansk: Over stok og sten afsnittet om nisser Stian Hole: Garmanns gade og Garmanns

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold Indhold Handleplan for læsning... 3 Formålet med en læsepolitik... 3 Læsning... 3 Viden om verden... 3 Viden om sprog... 4 Viden om tekster... 4 Grafem - fonem kendskab... 4 Ordkendskab... 4 Hukommelse

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for lærerne - som en rød tråd for læseundervisningen. OM LÆSNING S. 2

Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for lærerne - som en rød tråd for læseundervisningen. OM LÆSNING S. 2 JUNI 2011 NR. FELDING SKOLES FORMÅLET MED EN Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, læring og personlig

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Årsplan for 1. klasse 2010-2011

Årsplan for 1. klasse 2010-2011 Årsplan for 1. klasse 2010-2011 Formål at stimulere elevernes læse- og skrivelyst at give eleverne mulighed for at erfare, at læsning og skrivning giver oplevelser og viden. Danskfaglige mål for 1. klasse

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Læsepolitik for. Fjelstervang Skole

Læsepolitik for. Fjelstervang Skole Læsepolitik for Fjelstervang Skole Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret 2011-2012.

Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret 2011-2012. Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret 2011-2012. Indhold: 1. Læsning og læseforståelse. Ehris interaktive model. Læsning i alle fag. Specialklasser. 2. Specialcenter. 3. Funktionsbeskrivelse

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen på Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen Vi ved af erfaring, at der på alle klassetrin er stor forskel på, hvor eleverne befinder sig med hensyn til deres læseudvikling.

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Faglige trinmål for faget fra 5.-6. klasse: Det talte sprog - bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 10/11 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING

HANDLEPLAN FOR LÆSNING AUNING SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING FEBRUAR 2012 KÆRE KOLLEGER Vi vil med denne handleplan for læsning give lærerne et redskab til, at eleverne på Auning Skole får varierede og brugbare læse- og læringsstrategier

Læs mere

Læsetiltag for hele skolen

Læsetiltag for hele skolen Forår 2012 Indhold: Læsetiltag for hele skolen... 3 At læse i alle fag... 3 CD-ORD... 3 Biblioteket... 3 Læsebånd... 3 Forældresamarbejde... 3 Daglig læsning hjemme på alle klassetrin... 4 Læsevejledere...

Læs mere

Mørke skole. Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning

Mørke skole. Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning Mørke skole Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning Mål: Fælles mål dansk Handling: Bh.kl.: - Sproglig opmærksomhed (den daglige dosis). - Bogstavindlæring (f.eks. Markussen Lydhuset (lyde, håndfonemer).

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Her er Rørkjær skoles læsestrategi og handleplan. Planen er blevet til efter et omfattende arbejde i en arbejdsgruppe med bred repræsentation, og handleplanen er blevet behandlet

Læs mere

Dansk på Viby Friskole

Dansk på Viby Friskole Dansk på Viby Friskole Formålet for faget dansk Danskundervisningen på Viby Friskole lever op til samtlige af de trinmål, der er beskrevet i Undervisningsministeriets krav til centrale kundskaber og færdigheder

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

Handleplan for læsning på Holmsland Skole

Handleplan for læsning på Holmsland Skole Handleplan for læsning på Holmsland Skole Holmsland Skole Indholdsfortegnelse Indledning...5 Forventninger til forældre...6 Læsning i børnehaveklassen...7 Formål...7 Mål...7 Det skrevne sprog...7 Aktiviteter...7

Læs mere

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling og kulturel identitet, der bygger på æstetisk og historisk

Læs mere

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder Danskfagets overordnede formål: at eleverne oplever sproget som en kilde til personlig og kulturel identitet at eleverne får lyst til at bruge sproget alsidigt og i samspil med andre at eleverne bliver

Læs mere

Læseforståelse 3. årgang

Læseforståelse 3. årgang Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?

Læs mere

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Undervissningen knytter sig til fælles mål for dansk, trinmål efter 6. Klassetrin samt læseplanen for 5 og 6. Klasse. De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder udvikles

Læs mere

LÆSEPOLITIK. på Landsgrav Friskole

LÆSEPOLITIK. på Landsgrav Friskole LÆSEPOLITIK på Landsgrav Friskole Forfatter: Læsevejleder Pia Hansen, Landsgrav Friskole, med hjælp fra alle på skolen. Tak til Merete Brudholm for stor hjælp. Læsepolitik Forord Indholdsfortegnelse FORORD

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold: HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,

Læs mere