Læringsuger efterår 2012 Horsens Kommune

Transkript

1 Læringsuger efterår 2012 Horsens Kommune Didaktik i et inkluderende perspektiv Oplæg v/ Lisbeth Alnor

2 Reframe sæt en ny ramme for tænkning og handling i forhold til didaktik didaktik Reframing

3 Reframing om><strukturering om><strukturering om><strukturering om><strukturering Forstyrrelse

4 : Velkomst og kaffe : Praksisfortælling ved værtskolelærer : Hvad er didaktik i et inkluderende perspektiv? -Vi udfolder begrebet fra forskellige vinkler : Pause : Hvad er en inkluderende didaktik i praksis? -Vi går påjagt i metodejunglen : Frokost : Finde ud i klasserne : At kigge efter spor i klasserne : Refleksion over fund : Det reflekterende team! -Dagens tema sættes i spil i forhold til egen praksis : Opsamling og refleksion over dagen

5 Fortællinger fra en praksis

6 Summepause Hvad er en inkluderende didaktik? pausefisk

7 Ideologisk korstog? Inklusion

8 Hvad er inklusion? "Inklusion er den dynamiske, vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. I denne proces tages der særligt hensyn til de elever, der er i faregruppe for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte. (Kilde: Alenkær, 2008)

9 (Rasmus Alenkær, fortsat:) Der er ikke nogen, som skal inkluderes mere end andre. Alle skal inkluderes. Der er ikke nogen, som er mere specielleend andre. Alleer specielle. Elevernesoplevelse af at være inkluderet definerer succes, -ikke denpædagogiske indsats. Alenkærs ic3 og tekliste

10 Susan Tetler Et ændret syn

11 Det relationelle perspektiv og kompetencen til at vurdere elevers behov i en mere kontekstuel sammenhæng ser ikke ud til at være tilfredsstillende, og det vil være vanskeligt at ændre udviklingen inden for specialundervisningen, hvis den kompetence PPR, lærere, pædagoger har, ikke bliver udfordret og ændret. Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning, EVA 2009, Tomas Nordahl.

12 Efterspurgte vidensformer viden om en elevs diagnose og om specifikke hensyn på baggrund af diagnosen Samtidig med skepsis i forhold til udelukkende at arbejde ud fra specialistviden. De taler fx ogsåom vigtigheden af at tilegne sig viden om den specifikke praksis som de agerer i. Didaktisk fantasi og innovation (Effekter af specialundervisningen, Egelund & Tetler, 2009, Danmarks pædagogiske Universitetsforlag.)

13 Systemer af sprog og relationer Politiske niveau Skolens ledelse Undervisere Klassen

14 Socialkonstruktionisme Det man bør undersøge for at forstå mennesket er kulturen, ikke noget indre i mennesket. Begreber som jeg et, psyken og det ubevidste bør ifølge denpostmoderne psykologierstattes af begreber som sprog, fortællinger, kultur og historie. (Bl.a. Gergen, Giddens, Bourdieu) Identitet er indlejret i de historier som igen og igen fortælles om os.

15 Didaktikkens grundspørgsmål Analyse Planlægning Iscenesættelse af undervisning

16 Didaktik er undervisningens og læringens teori og praksis Didaktikkens ni spørgsmål Hvem? Hvad? Af hvem? Hvornår? Med hvem? Hvor? Hvordan? Ved hjælp af hvad? Hvorfor?

17 Summeøvelse Tænk pået barn med særlige behov. Tænk påbarnet i et bestemt fagligt forløb. Forsøg at besvare didaktikkens 9 hv- spørgsmål. Hvem skal lære? Hvad skal læres? Af hvem skal der læres? Hvornår skal der læres? Med hvem skal der læres? Hvor skal der læres? Hvordan skal der læres? Ved hjælp af hvad skal der læres? Hvorfor skal der læres? Hvilke hv-forhold udfordrer dig især i arbejdet med at udvikle læringsrum? Hvordan tackler du udfordringen?

18 Den didaktiske trekant elev stof/indhold lærer

19 Mål-middel-didaktik Enhver læreplan må omhandle disse fire temaer: Hvad er målet? Hvilke pædagogiske erfaringer fører frem til målet? Hvordan kan disse erfaringer tilrettelægges påen effektiv måde? Hvordan kan man afgøre om målet er nået? Analysen af målet er grundlæggende for valg af indhold, metoder og vurderinger. Egner sig til kvantitative læringsmål. Færdigheder. Adfærdsorienterede mål. Egner sig ikke til: komplicerede kundskaber, følelsesmæssige, æstetiske og kreative forhold.

20 Hiim og Hippes relationsmodel

21 Nye brilleblik på fortællingen fra i morges! Hvilke strategier for inkluderende didaktik var udgangspunktet for lærerens fortælling? Hvordan ville interventionen have set ud, hvis en anden strategi havde været i spil?

22 Teorividen, praksisviden og praktisk handlen i undervisningen Skift af position og perspektiv rodet ind i forestillingen Gåind i teateret Erfaringernes fængsel

23 -Hvordan bliver man en ekspert? I hvilken retning skal man gå? Kurt Lewin Dreyfus model for læring.

24 Teori og praksisviden Rom 1. Forestillingen om direkte styring af lærerens didaktiske metodiske handlen ved hjælp af teorividen er naiv. 2. Lærerens praksisviden er handlings- og refleksionsviden. 3. Teori og praksisviden stammer ganske vist fra forskellige diskurser, men kan supplere og berige hinanden. 4. Tilegnelse af didaktiske teorividen sker ikke kun med hovedet men ogsåmed hjertet, hænderne, fødderne og alle sanser.

25 Didaktisk kompetence Teorividen =nødvendig for udvikling af refleksionskom -petence Praksisviden Fortættes til undervisningsbilleder Handlingskompetnce Materialiseres i det handlereperto ire, der er til rådighed Refleksion af handling Refleksion i handling Styring af handling

26 Strukturer og mønstre Fanget eller fri? Strukturer er kollektivt gældende mønstre og regler for menneskelig praksis. Den regelmæssige reproduktion af handlingsstrukturerne giver stabilitet, men begrænser ogsåspillerummet for handling ofte endda uden at deltagerne er opmærksomme pådet. Det betyder ikke, at de handlende er fanget i deres selvskabte strukturer. Der er forskellige niveauer for bevidstgørelse og forskellige frihedsgrader at udfylde og ændre strukturerne inden for. (Didaktiske modeller, s. 156, Jank og Meyer)

27 Refleksion forekommer i forbindelse med handling, især bevidst afprøvning eller eksperimenter. (Dewey) Refleksion-ihandling ændrer viden-i handling. (Schön) Refleksion og læring Med stigende kunnen vil handling i stegende grad være knyttet til intuition. Ekspertens intuition opbygges gennem omfattende erfaringer. (Dreyfus)

28 Summepause Forventninger og forstyrrelser. Fortæl om en gang hvor du enten planlagt eller ved et tilfælde ændrede praksis eller blik på praksis. Hvad skete der? Hvorfor skete det? pausefisk

29 Summeøvelse Mestring Tænk pået barn/en gruppe af børn Hvad kan barnet/gruppen mestre fagligt? Hvad er barnets næste mestringspunkt? (zone for nærmeste udvikling) Hvad skal der til for at barnet når dette punkt? Hvordan kan du hjælpe barnet? Brug en af de didaktiske modeller til at indfange, hvor du med fordel kan arbejde med forandring.

30

31 De mange veje Om projektet 22 kommuner har siden august 2008 arbejdet med lokale inklusionsprojekter som en del af skoleudviklingsprojektet Mindre specialundervisning, styrket faglighed og øget rummelighed. Målet for hele projektet har været at fastholde elever i den almindelige undervisning og mindske antallet af henvisninger til specialundervisning. Rapporten De mange veje om projektet udkommer den 21. januar 2011

32 Systemisk teorigrundlag med begreber som: anerkendelse, relationer, konstruktion af den gode historie osv. Det relationelle = læringsmiljøet skal tilpasses de enkelte elever. Det kategoriske = hvor løsningen tit vil være, at eleven udskilles til et specialtilbud

33 Indsæt s. 89 fra rapporten

34 Eksempler påmetoder, der har været anvendt med henblik påat styrke normalområdet og forebygge udskillelse Supervision af lærerteams AI KASA Cooperative learning Marte Meo LP analyse

35 Afgørende kompetencer hos læreren Lærerens evne til at tilrettelægge og lede læringsprocessen på tværs af elevernes individuelle behov (undervisningsdifferentiering) -At læreren er bevidst om sit eget medkonstruerende sprog, dvs. er opmærksom på, hvordan elevgruppen omtales -At læreren har en anerkendende tilgang til eleverne, dvs. fokuserer påde gode ting frem for fejlfinding -At læreren er bevidst om og sammentænker elevens sociale trivsel med den faglige udvikling -At læreren er i stand til atevaluere undervisningsforløbet (de pædagogiske metoder mv.) (De mange veje, s. 8 + s. 93)

36 Behov for kompetenceudvikling hos lærerne: Det er svært for lærerne at omsætte teorier til praksis i klassen. Samtlige projekters afprøvede modeller og metoder har en effekt, men ingen af dem kan alene tilgodese alle elevers behov for støtte

37 Evidens Forskningskortlægning af effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. (Danish Clearinghouse, dpu, Aarhus Universitet. )

38 Støttepersoner og undervisningsassistenter Positiv effekt på enkeltindivider og små grupper af elever Kan støtte og fremme elevernes engagement i læring og sociale aktiviteter Ingen succes med terapeutiske opgaver Mellemled mellem lærere og forældre, dog skal kontakten til læreren bevares.

39 Lærer og speciallærer i samme klasse

40 Udadreagerende og indadreagerende elever Tegn: dårligere skolepræstationer Sværere ved at få skolekammeraters accept Ensomhed Manglende sociale kompetencer Adfærdsproblemer Tidlig indsats er afgørende!

41 Effekt af støtteplaner og elevplaner Individuelle støtteplaner øger elevernes engagement i deres læring fremgang i læse-, skrive-, regnefærdigheder sociale interaktion med de andre elever i klassen Månedlige møder i teamet vdr. støtteplaner Lærer, støttelærer, forældre

42 Programmeret læring PALS (elevassisterede læringsstrategi) Kooperativ læring Er udbytterigt for alle elever Positivt samspil øges

43 Program til forebyggelse af adfærdsvanskeligheder har (ifølge forskning i adfærdsvanskeligheder og effekter af forskellige tiltag) komponenter: Adfærdsstøttende strategier fx ros, belønningssystemer, aftaler Kognitivt orienterede strategier, fx social problemløsning, kontrol af følelser Social færdighedstræning, fx samarbejde, empati, konflikthåndtering, selvkontrol

44 I forhold til indhold: Man skal være konkret og præcis og kun give en besked ad gangen og med fåord Man skal sige til barnet, hvad der skal gøres, altså en START-besked og ikke en STOPbesked Man skal være venlig og bestemt Ofte er det bedre at undlade at argumentere Det er vigtigt, at man følger op påbeskeden, indtil barnet gør, hvad der er bedt om

45 I forhold til formen: Beskeden skal gives på tomandshånd Man bør gålidt væk fra barnet, når man har afleveret beskeden, for ikke at virke truende Barnet skal have mindst 10 sekunder til at følge beskeden Hvis barnet følger beskeden, er det vigtigt umiddelbart at anerkende det gode valg, der blev truffet. Dette øger chancen for, at barnet ogsåtræffer et godt valg næste gang

46 Viden om undervisning af elever med særlige behov At gøre, at øve, at samarbejde temadage Forskningsbaseret viden er ok, men. Ikke overhovedet nok!

47 To film Vi er faktisk nogen, der har ADHD Autisme paradoks skole

48 Autisme og skolen -pædagogisk praksis Nick 8 år Struktur og visuel støtte Niklas 9 år Tegneseriesamtale og andre værktøjer Nikolai 12 år Særregler og særlige interesser Hans 13 år Undervisning og social træning (Filmkompagniet i samarbejde med Center for Autisme, 2005)

49 Nøgleord i tiltag til at bevare børn med særlige behov i normalområdet Overførsel af specialistviden fra specialklasser til almenklasser (fx metoder) Klasseledelse Relationskompetence Strategier for håndtering af vrede, Barometer Træning af sociale situationer Samarbejdsbaseret problemløsning, Plan B

50 Arbejdspapir til at kigge efter spor Fund ud fra dages tema Fund ud fra oplægget i mandags placering hvor placerer du dig? involvering deltager du? strukturering har du en model? sensitiv overfor kompleksiteten hvordan indfanges kompleksiteten? Etiske overvejelser

51 Frokost

52 At kigge efter spor

53 Arbejdspapir til refleksion Hver mand præsenterer sin strategi Hver mand præsenterer sine fund Efter hver præsentation forholder I jer sammen til, hvorvidt I med den valgte strategi har overset gorillaen og hvilke gorillaer andre strategier ville indfange/overset MÅL: At udfolde kompleksiteten, at undersøge, at stille spørgsmål, at undres, at se nye veje mv.

54 Runde Del med hinanden Hvad har du set, som har sat givet dig anledning til en vigtig refleksion, til udvikling af din egen praksis?

55 Arbejdspapir til arbejde med egen praksis MÅL: At komme tilbage med noget som I ikke vidste. At fåøje påden usynlige gorilla i egen praksis Find en situation fra egen praksis, hvor I er blevet udfordret påjeres inkluderende pædagogik Hver mand præsenterer sin case Fordel jeres tid enten såi gennemgår alle eller fokuserer på en af casene Med en særlig refleksionsteknik (præsenteret af Ina eller Lisbeth) reflekterer I over casen

56 Hvad tager jeg med mig herfra fra i dag?

57 Internetadresser Landsforeningen for autisme ADHD foreningen Ministeriet for børn og undervisning Inklusion Vi er faktisk nogen der har ADHD -Anders Stjernholm (3,14 min.) Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen Verdens bedste tur (13 min.)

58 Litteratur og materialer Den inkluderende skole. Rasmus Alenkær (red.) Frydenlund. Psykologi i skolen Hvad virker? Carsten Bendixen og Henrik Fischer (red.), Hans Reitzels forlag 2011 Læreren som leder. Klasseledelse i folkeskole og gymnasium. Helle Plaugborg m.fl.. Hans Reitzels forlag 2011 Børne-og Ungdomspsykiatri. Nye perspektiver og uanede muligheder. Søren Herz Akademisk. Effekter af specialundervisning. Niels Egelund & Susan Tetler (red.) Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Didaktiske modeller. Werner Janik & Hilbert Meyer Gyldendal. Autisme og Skolen pædagogisk praksis. Filmkompagniet Det kommer ikke af sig selv Om at undervise elever med socialkognitive vanskeligheder i sociale færdigheder. Anja Vestergaard Langagerskolen.

59 Litteratur og materialer KAT kassen. Kasse med øvelser, samtaleark mv. til kognitiv træning. Gode tanker. Gode følelser. Kognitiv adfærdsterapi. Arbejdsbog for børn og unge. Poul Stallard. Dansk Psykologisk Forlag Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning. Bo Hejlskov Elven. Dansk Psykologisk Forlag For børn i arbejdet med inklusion: Alle hunde har ADHD, Kathy Hoopmann (2010) Alle katte har Asbergersyndrom, Kathy Hoppmann (2010) Wilbur, en møgunge, Rene Toft Simonsen (2007) Alnor læring og didaktik - lisbeth.alnor@skolekom.dk