Dansk Cardiologisk Selskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Cardiologisk Selskab"

Transkript

1 Dansk Cardiologisk Selskab Retningslinjer for udstedelse af kørekort hos patienter med hjertelidelser DCS Kørekortsrapport Nr. 2

2 DCS kørekortsrapport 2012 No. 2 Udgivet juni 2012 af: Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab Hauser Plads København K Copyright : Dansk Cardiologisk Selskab. Indholdet af denne rapport må anvendes, herunder kopieres i forsknings, undervisnings, planlægnings- og informationsøjemed. Dette forudsætter, at Dansk Cardiologisk Selskab nævnes som kilde, samt at der ikke i forbindelse med brugen tages afgifter eller gebyrer. Anden mangfoldiggørelse, herunder specielt anvendelse af vejledningens tekst og data i markedsføringsøjemed samt kopiering eller elektronisk mangfoldiggørelse, kræver forudgående skriftlig tilladelse fra selskaberne. ISBN: Layout Birger Gregers MDD, Frederiksberg Tryk: AKA-PRINT A/S

3 Retningslinjer for udstedelse af kørekort hos patienter med hjertelidelser udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Cardiologisk Selskab Regitze Videbæk 1 (formand) overlæge, Axel Brandes 1 overlæge, Sam Riahi 1 overlæge, Jens Jakob Thune 2 Ann Bovin 3 Ulrik Abildgaard 4 overlæge, Hjertemedicinsk afdeling B, Hjertecentret, Rigshospitalet, København. Hjertemedicinsk afdeling, Odense Universitetshospital, Odense Hjertemedicinsk afdeling, Aalborg Universitetshospital, Aalborg Hjertemedicinsk afd. Y Bispebjerg Hospital Medicinsk afdeling Regionshospitalet Viborg Kardiologisk afd. P Gentofte Hospital 1 DCS arbejdsgruppen: Arytmi, pacemaker og ICD 2 DCS arbejdsgruppe: Hjerteinsufficiens 3 DCS arbejdsgruppe: Præventiv kardiologi og rehabilitering 4 DCS arbejdsgruppe: Interventionel kardiologi og koronar patofysiologi Taksigelse DCS takker Sundhedsstyrelsen og Dansk Neurologisk Selskab for et godt og konstruktivt samarbejde i forbindelse med Sundhedsstyrelsens godkendelse af denne rapport. Interessekonflikter: Der er ingen interessekonflikter for medlemmerne af skrivegruppen. Retningslinjer for udstedelse af kørekort hos patienter med hjertelidelser 3 DCS Kørekortsrapport 2012 nr. 2

4 Indhold DCS konklusioner: 5 Kommissorium 6 Introduktion 7 Risikovurdering 7 Lægens forpligtelser i forhold til patientens kørekort 8 Stabil angina pectoris 9 Akut Koronar Syndrom (AKS) 9 Iskæmisk Hjertesygdom 9 Efter PCI: 10 Efter CABG 10 Synkopepatienter 11 Tachy - bradyarytmier 12 Patienter med ICD 13 Hjerteinsufficiens 15 Patienter med hjertesvigt, kardiomyopati, klapsygdomme mm. 15 Hypertrofisk kardiomyopati HOCM 16 Mekanisk hjerte LVAD (venstre ventrikel assist device) 16 Hjertetransplanterede 16 Klapsygdom 16 Hypertension 16 Aortaaneurisme 16 Pulmonal hypertension 16 Medfødte hjertesygdomme 17 Retningslinjer for udstedelse af kørekort hos patienter med hjertelidelser 4 DCS Kørekortsrapport 2012 nr. 2

5 DCS konklusioner: Rapporten er tiltrådt af Sundhedsstyrelsen og skal som sådan anvendes i forbindelse med den helbredsmæssige vurdering af hjertepatienter i forbindelse med kørekortsager. De enkelte tabeller kan bruges uden den tilknyttede tekst for et hurtigt opslag. Neurologisk Selskab har tilkendegivet over for Sundhedsstyrelsen, at DCS s formulering af afsnittet om synkoper, bør være gældende. Brugen af»risk of harm«konceptet giver en solid baggrund for de enkelte regel formuleringer og er i overensstemmelse med det holdningspapir om ICD og kørekort EHRA har udgivet. Rapporten er opdateret så den afspejler moderne kardiologisk behandling. Reducering af køreforbud for gruppe 1 kørekort fra 6 til 3 måneder efter implantation af sekundær profylaktisk ICD eller tilsigtet ICD terapi medfører en betydelig lettelse for ICD patienterne. Forbud mod kørsel for gruppe 2 patienter med ICD eller ICD indikation repræsenterer en betydelig stramning, hvor den enkelte kardiolog må være forberedt på at møde modstand fra patienten. Denne holdning er imidlertid allerede formuleret af EHRA og forventes implementeret af EU, der for øjeblikket er i færd med at formulere EU regelsæt for kørekortområdet. Christian Hassager Formand Dansk Cardiologisk Selskab Regitze Videbæk Formand for skrivegruppen Retningslinjer for udstedelse af kørekort hos patienter med hjertelidelser 5 DCS Kørekortsrapport 2012 nr. 2

6 Kommissorium I henhold til skrivelse fra Sundhedsstyrelsen til formandskabet i Dansk Kardiologisk selskab DCS ønskes der nedsat en arbejdsgruppe, der skal revidere den hidtil gældende klaringsrapport»vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom«nr. 9 fra Arbejdsgruppen vedr. arytmi, pacemaker og ICD er udpeget af DCS som hovedansvarlig for revisionen af rapporten. DCS finder det væsentligt at arbejdsgruppen, der skal varetage revisionen, sammensættes med deltagelse fra følgende DCS arbejdsgrupper: Arytmi, pacemaker og ICD (formanden udpeges herfra, 3 medlemmer) Hjerteinsufficiens (1 medlem) Præventiv kardiologi og rehabilitering (1 medlem) Interventionel kardiologi og koronar patofysiologi (1 medlem) Arbejdsgruppen skal selv vurdere, om der er brug for konsultationer med andre specialer (specielt neurologi), idet det anses for væsentligt, at der er så god faglig overensstemmelse mellem vejledninger for kørekortområdet som muligt. Arbejdsgruppen bør foretage revisionen af den gældende vejledning under hensyntagen til den nyeste udvikling inden for kardiologien. Arbejdsgruppen bør tillige skele til gældende praksis i vore europæiske og nordiske nabolande. Det forventes at der udarbejdes en rapport som i opbygning og omfang svarer til den tidligere rapport fra 2001 Arbejdsgruppen har diskuteret afsnittet om forholdsregler ved synkoper med Dansk Neurologisk Selskab repræsenteret ved ledende overlæge Per Sidenius, Neurologisk afdeling F, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, som har fundet at teksten i afsnittet bør være den gældende for området. Rapporten har i sin helhed været vurderet af Sundhedsstyrelsen og efter nogle rettelser er den tiltrådt af Sundhedsstyrelsen ved Overlæge Anne Mette Dons, Chef for Tilsyn og Patientsikkerhed Retningslinjer for udstedelse af kørekort hos patienter med hjertelidelser 6 DCS Kørekortsrapport 2012 nr. 2

7 Introduktion Kravene til fysisk egnethed for tilladelse til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort er reguleret ved Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 304 af 2. april 2009 om kørekort, som ændret ved bekendtgørelse nr. 766 af 23. juli 2009, bekendtgørelse nr af 16. december 2009, bekendtgørelse nr af 10. november 2010 og bekendtgørelse nr. 961 af 13. september 2011, hvilke refererer til EU-direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006, som ændret ved direktiv 2009/113/EF af 25. august Sundhedsstyrelsens tolkning af den gældende lovtekst er udtrykt i Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 12. december 2011 om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer. Der skelnes mellem disse to grupper af kørekort: Gruppe 1: Førere af køretøjer i kategorierne A, B og B/E samt førere af traktor/motorredskab. De enkelte kategorier af køretøjer er: A Motorcykel B Personbil BE Påhængsvogn til personbil TM Traktor og motorredskab Gruppe 2: Førere af køretøjer i kategorierne C, C/E, D og D/E samt førere af køretøjer i kategorierne B og D, som anvendes til erhvervsmæssig personbefordring, og førere som anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer. De enkelte kategorier af køretøjer er: C Lastvogn D Stor personbil (bus) CE/DE Påhængsvogn til lastbil og bus Udvidelser: Ret til erhvervsmæssig persontransport: erhverv B (Taxa) og erhverv D (bus) Godkendelse som kørelærer I den gældende bekendtgørelse er det specifikt vedrørende hjertesygdom anført: 1 Sygdomme, der kan medføre, at den, der anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort, udsættes for pludseligt svigt i hjerte- eller kredsløbssystemet, der kan bevirke en pludselig ændring af hjernevirksomheden, udgør en risiko for færdselssikkerheden. Gruppe 1: 2 for ansøgere eller førere, der lider af alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen. 3 for ansøgere eller førere, der lider af angina pectoris, der opstår i hvile eller ved sindsbevægelse. 4 Kørekort kan kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i hjertesygdomme, eventuelt med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning, for ansøgere og førere: a der anvender pacemaker, ICD eller tilsvarende apparatur, b der lider af blodtryksforstyrrelser, hvor blodtryksforstyrrelsen har medført komplikationer eller andre sygdomme, der kan udgøre en risiko for færdselssikkerheden, c er inden for de sidste 5 år har haft tilfælde af hjerteinfarkt, d der har eller har haft nedsat hjertefunktion/hjertesvigt, eller e der har gennemgået operationer på hjertet, herunder hjertetransplantation. Gruppe 2: 5 Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1, dog kun efter udtalelse fra speciallæge i hjertesygdomme. Lægen skal særligt udtale sig om de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe. Risikovurdering Grænsen for hvornår risikoen ved bilkørsel er for høj pga. hjertesygdom vurderes ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. På den ene side er hensynet til den enkeltes mobilitet og evt. erhvervsevne og på den anden side er hensynet til øvrige trafikanter. Det er samfundsmæssigt accepteret, at bilkørsel er forbundet med en vis risiko for ulykke og død for øvrige trafikanter, men det forventes samtidig fra samfundets side at risikoen holdes under et vist niveau. Der er ingen undersøgelser af hvilken risiko, der er socialt acceptabel i Danmark, men baseret på canadiske data anvendes internationalt og i vores nabolande en grænse på 0,00005/år, således at den maksimalt acceptable risiko for død eller skade på en anden person ved at lade en person føre motorkøretøj er 1/ pr. år. Til vurdering af risikoen for skade eller død på en anden person anvendes en Risk of Harm-formel: RH= TD x V x SCI x Ac hvor RH er den årlige risiko for alvorlig skade eller død på anden person, TD er den tid der bruges bag rattet (sat til 4 % for gruppe 1 og 25 % for gruppe 2), V angiver risikoen for skade afhængig af biltype (V=1 for lastbiler og 0,28 for almindelig personbiler), SCI angiver den årlige risiko for pludselig inkapacitering af kardial årsag og Ac angiver sandsynlighed for at et der sker en skade på en anden person hvis en chauffør mister bevidstheden under kørsel (2 %). Ud fra denne Risk of Harm formel kan det beregnes at hvis den samfundsmæssige accepterede risiko for skade eller død på anden person (RH) er 0,00005 vil det svare til en acceptabel årlig risiko for pludselig kardialt betinget inkapacitering (SCI) på 22 % for almindelige privatbilister og 1 % for lastbilchauffører. Det er derfor disse grænser, der ligger til grund for internationale og nationale retningslinjer. Til de kommende fælles europæiske regler er det dog meldt ud at man vil anvende en grænse på 2 % for gruppe-2 kørekort. De danske retningslinjer er derfor udformet efter en grænse for gruppe 1 kørsel på 22 % og for gruppe 2 kørsel på 1-2 % og med hensyntagen til den linje der følges i vores nabolande. Taxachauffører og forskellige andre erhvervsgrupper (eks. håndværkere, der alene kører en ladvogn til og fra en arbejdsplads) har en teoretisk acceptabel risiko for SCI et sted mellem 1 % og 22 %. For at gøre retningslinjer operationelle er der i denne vejledning ikke udarbejdet selvstændige retningslinjer for disse forskellige typer af gruppe Retningslinjer for udstedelse af kørekort hos patienter med hjertelidelser 7 DCS Kørekortsrapport 2012 nr. 2

8 2-kørekort, men der kan af speciallæge tages hensyn hertil i den individuelle vurdering. Lægens forpligtelser i forhold til patientens kørekort Indledningsvis et par klare regler som er formuleret i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (nr. 877 af 4. august 2011) 44. Kommer en læge i sin virksomhed til kundskab om, at en person lider af sådanne sygdomme eller mangler i fysisk eller sjælelig henseende, at personen i betragtning af de forhold, hvorunder denne lever eller arbejder, udsætter andres liv eller helbred for nærliggende fare, er lægen forpligtet til at søge faren afbødet ved henvendelse til vedkommende selv eller om fornødent ved anmeldelse til pågældende embedslæge [ ]. 85. En læge, der tilsidesætter sin pligt til at søge faren afbødet efter 44, straffes med bøde. Vi er som læger forpligtede til at vurdere vore patienter i henhold til overstående, også selv om det i den enkelte situation kan være svært, når man står overfor en patient der vil miste sit arbejde hvis han eller hun ikke kan opretholde sit kørekort. Normalt vil det være tilstrækkeligt at man orienterer patienten om de gældende regler, men i de tilfælde hvor det synes åbenlyst at patienten ikke har tænkt sig at overholde det påbud der er givet, har vi pligt til at rette henvendelse til embedslægeinstitutionen, der så kontakter politiet. Det er i særlig grad de læger, der har kontakt med patienterne efter den akutte behandling, der skal varetage informationen om kørekort reglerne, men det vil være hensigtsmæssigt at den initialt behandlende læge i de tilfælde hvor det er åbenlyst, at der vil være restriktioner, gør patienterne opmærksomme på dette. Kørekort regler fordelt på sygdomsgrupper: De enkelte typiske kardiale lidelser behandles nedenfor. Det har været arbejdsgruppens ønske at lægge vægt på skematiske oversigter der så uddybes efterfølgende med tekst og referencer. Retningslinjer for udstedelse af kørekort hos patienter med hjertelidelser 8 DCS Kørekortsrapport 2012 nr. 2

9 Iskæmisk Hjertesygdom Tabel 1. retningslinjer for udstedelse, fornyelse eller bevaring af kørekort hos patienter med Iskæmisk hjertesygdom Iskæmisk hjertesygdom Gruppe 1. Gruppe 2. Stabil angina pectoris eller asymptomatisk iskæmisk hjertesygdom Ingen restriktioner hvis: - ingen angina pectoris i hvile/ved sindsbevægelse, - ingen svær hjerteinsufficiens (NYHA 4) - ingen malign arytmi. 3 kar sygdom 3VD Ingen restriktioner hvis: - ingen angina pectoris i hvile/ved sindsbevægelse, - ingen svær hjerteinsufficiens (NYHA 4) - ingen malign arytmi Venstre hovedstamme stenose LMS Efter akut koronar syndrom AKS (STEMI, NSTEMI, UAP) LVEF>35 % og/eller evt. udført PCI Efter AKS (STEMI, NSTEMI, UAP) og LVEF < 35 % Efter CABG (også for 3-karssygdom og venstre hovedstammestenose) CABG udført uden sternumsplit se. side 10. før behandling har fundet sted Ingen restriktioner hvis ved udskrivelsen: - ingen angina pectoris i hvile/ved sindsbevægelse, - ingen svær hjerteinsufficiens (NYHA 4) - ingen malign arytmi Do Ingen restriktioner hvis 1 måned efter udskrivelse: -ingen angina pectoris i hvile/ved sindsbevægelse, -ingen svær hjerteinsufficiens (NYHA 4), -ingen malign arytmi Ingen restriktioner hvis: - ingen angina pectoris i hvile/ved sindsbevægelse, - ingen hjerteinsufficiens (NYHA 3-4) - ingen malign arytmi - opnår ved arbejdstest 5 METS - LVEF>35 % Betingelser: Vurderes ved speciallæge i kardiologi Fornyelse efter 1 år, herefter hvert 5 år. før behandling har fundet sted før behandling har fundet sted Ingen restriktioner hvis 30 dage efter udskrivelsen: - ingen angina pectoris i hvile/ved sindsbevægelse, - ingen hjerteinsufficiens (NYHA 3-4), - ingen malign arytmi, - opnår ved arbejdstest 5 METS, - LVEF> 35 % Betingelser: Vurderes ved speciallæge i kardiologi Fornyelse efter 1 år, herefter hvert 5 år. Ingen restriktioner hvis 3 måneder efter udskrivelsen: - ingen angina pectoris i hvile/ved sindsbevægelse, - ingen hjerteinsufficiens (NYHA 3-4), - ingen malign arytmi, - opnår ved arbejdstest 5 METS, - LVEF> 35 % Betingelser: Vurderes ved speciallæge i kardiologi Fornyelse efter 1 år, herefter hvert 5 år. NYHA gruppe: New York Heart Association funktionsgruppe I, II, III og IV angiver sværhedsgrad af hjerteinsufficiens bedømt ud fra patients symptomer. Gruppe I er symptomfri, gruppe IV har svære symptomer i hvile LVEF: Venstre ventrikel uddrivningsfraktion (normal er %) 3VD: 3-karssygdom. Med velfungerende grafter og/eller stents til alle 3 gebeter har patienten ikke definitionsmæssigt 3VD. En patient som oprindeligt har 3VD kan godt fortsat have 3VD hvis grafter og/eller stents ikke er velfungerende. Antallet af ikke-revaskulariserede gebeter afgør graden af iskæmisk hjertesygdom: 1VD, 2VD, 3VD. LMS: Venstre hovedstammestenose. Med velfungerende grafter og/eller stents til LAD og Cx-gebeter har patienten ikke definitionsmæssigt venstre hovedstammestenose. En patient som oprindeligt har LMS kan godt fortsat have LMS efter CABG/PCI, hvis grafter og/eller stents ikke er velfungerende. AKS: Akut Koronar Syndrom: ST-Elevations-Myocardieinfarkt (STEMI) eller Non-ST-Elevations-Myocardieinfarkt (NSTEMI) eller Ustabil Angina Pectoris (UAP). METS: Metabolic Equivalent Task. Et udtryk for energiomkostning ved en given fysisk aktivitet, hvor 1 MET udtrykker hvile i siddende tilstand. 5 METS svarer til moderat aktivitet som almindelig cykling. CABG: Coronary Arterie By-Pass operation Stabil angina pectoris Patienter med stabil angina pectoris (uden tilfælde i hvile eller under stress) har en årlig risiko for cardiovaskulær død på ca. 1,5 % (12). SCD (Sudden Cardiac Death pludselig død inden for en time efter symptomdebut) hos samme patientgruppe er på 0,3 % (1) til 1,0 % (6) pr år. Frekvensen af SCD skønnes at være af samme størrelsesorden som Sudden Cardiac incapacity (SCI). 4S studiet som fulgte 4444 post-ami patienter med en middelalder på 60 år i 5,4 år, observerede 76 tilfælde med SCD (13). Den årlige frekvens af SCD i dette studie var på 0,3 %, og frekvensen af kardial udløst synkope var under 2 %. Således er der ikke evidens for at en»almindelig«population af AMI patienter skal udelukkes for en gruppe-2 licens efter deres AMI, med mindre der er andre kriterier som angiver, at den enkelte patient tilhører en risikogruppe med højere risiko. Akut Koronar Syndrom (AKS) 90-dages mortalitet for STEMI og NSTEMI/UAP var i GRACE studiet (2) 11 % og 8 %, respektive. Efterfølgende var den månedlige mortalitet på lidt under 1 % pr måned for begge grupper, og omkring en tredjedel af dødsfaldene rubriceredes som SCD (Poole-Wilson et al 2006 RITA-3, 3). Et observationelt studie fra USA viste at SCD inden for de første 30 dage efter AMI var på ca. 1,2 %. I de følgende år var frekvensen af SCD ca. 1,2 % pr år (Adabaq et al JAMA 2008, 4). Den gennemsnitlige alder i studiet var imidlertid 67 år altså betydeligt højere end på den professionelle chauffør i DK. I det prospektive studie PEACE (Hsia et al 2008 A J Cardiol, 1) var den årlige frekvens af SCD på 0,32 % hos den halvdel af patienterne som havde haft AMI. Retningslinjer for udstedelse af kørekort hos patienter med hjertelidelser 9 DCS Kørekortsrapport 2012 nr. 2

10 I VALIANT studiet (Solomon et al NEJM 2005, 5) undersøgte man frekvensen af SCD efter AMI hos patienter med reduceret LVEF Risikoen for SCD i den gruppe af patienter med dårligst LVEF (< 0,30 %) var på 2,25 % den første måned, og reduceredes herefter til 0,37 % pr måned efter et år (ca. 4,5 % pr år). Hos patienter med LVEF>40 % var risikoen mere end halveret under 2 % per år. For gruppe 1: SCI ligger under % efter udskrivelse både hvis LVEF> 35 % og LVEF < 35 %, hvorfor ingen restriktioner når andre kriterier er opfyldt (5). For gruppe 2: Anvender man SCI på 2 % som grænseværdi for denne gruppe diskvalificeres undergruppen med LVEF< 35 %, som imidlertid er diskvalificeret i forvejen på grund af LVEF; men gruppen med LVEF > 35 % skønnes at ligge betydeligt under 2 % risiko efter 4 uger og derfor kan tillades at køre efter 4 uger. Tyske regler: 4 uger 3 mdr. Engelske regler: 6 uger Svenske regler: Ingen fast grænse men afhængig af arbejdstest/ myokardiescintigrafi/kag. Norske regler: tidligst 6 uger Efter PCI: Efter en vellykket PCI med stent implantation kan ses pludselig stent trombose; 25 % af patienter med stent trombose skønnes at få pludselig kredsløbsforstyrrelse med påvirket bevidsthed (SCI/SCD). I en stor metaanalyse sås risikoen for subakut stent trombose (24 timer 30 dage) at være på ca. 0,8 %, hvor 70 % af tilfældene lå inden for de første 7 dage (omregnet til SCI pr år: ca. 5 %). Den samlede risiko første år ligger på 1-2 % for stent trombose, og risikoen for at der udvikles SCD/SCI (25 % af tilfældene) betydeligt under 1 %. Efterfølgende er risikoen for akut stent trombose på ca. 0,3 % pr år (SCD/SCI under 0,1 %) (6, 14). Konklusion: Gruppe 1 kan føre bil ved udskrivelsen fra PCI (RH: SCD/ SCI 0,25 x 0,8 x 0,7 % x 52 = ca. 6 % omregnet pr år). Gruppe 2 efter 1 mdr. (RH: SCD/SCI 0,25 x 1 x 1,1 svarende til ca. 0,3 % for SCD/SCI pr år). Efter CABG Efter Coronar Arterie By-Pass (CABG) operation er risikoen for maligne takyarytmier med SCD lav men højst hvis der før operation er observeret maligne arytmier ca. 0,4 % årligt (11). Der foreligger ingen data på risikoen for»pludselig optræden af kredsløbsforstyrrelser«efter CABG hvor LVEF er normal og hvor der ikke har været nogen problematik med malign arytmi før operationen. Først 2-3 måneder efter sternumsplit i forbindelse med hjerteoperation skønnes sternum at være stabil. I DK anbefales at patienterne (gruppe 1) 1 måned efter udskrivelse efter CABG kan føre bil hvis de i tabellen anførte forhold ellers er overholdt da patientens reaktionsevne på det tidspunkt er restitueret (15, 16, 17, 18). For patienter (gruppe 2) anbefales 3 måneder da sternum først da er helet fuldstændigt. Der er ingen dokumentation i litteraturen for dette men samme anbefalinger ses i de tyske, engelske, svenske og norske retningslinjer (7, 8, 9, 10). I tilfælde af at CABG er udført thoracoskopisk - uden sternumsplit - vil 1 måned efter operationen være tilstrækkeligt også for gruppe 2. Referencer: 1 Hsia J, Jablonski KA, Rice MM et al. Sudden Cardiac Death in patients with stable coronary artery disease and preserved left ventricular function (PEACE). Am J Cardiol 2008; 101: Fox KAA, Dabbous OH, Goldberg RJ et al. BMJ 2006; 333: Prediction of risk of death and myocardiel infarction in the six months after presentation with acute coronary syndrome (GRACE). 3 Poole-Wilson PA, Pocock SJ, Fox KAA et al. Heart 2006; 92: Interventional versus conservative treatment in acute non-st-elevation coronary syndrome: RITA-3 trial. 4 Adabag AS, Therneau TM, Gersh BJ et al. JAMA 2008; 300: Sudden death after myocardial infarction. 5 Solomon SD, Zelenkofske S, McMurray JJV et al. Sudden Cardiac Death in patients with Myocardial Infartction and Left Ventricular Dysfunction, Heart Failure, or Both (VALIANT). NE JM 2005; 352: Daemen J, Wenaweser P, Tsuchida K et al. Early and late coronary stent thrombosis of sirolimuseluting and paclitaxeleluting stents in rutine clinical practice. Lancet 2007; 369: H.H. Klein, A. Krämer, B.M. Pieske et al. Fahreignung bei kardiovaskulären Erkrankungen. De Kardiologe DE regler) 8 For Medical Practisioners At a glance Guide to the current Medical Standards of Fittness to drive. Issued by Drivers Medical Group, DVLA Swansea august (UK regler) 9 Transportstyrelsens föreskrifter och allmänna råd om medicinska krav för innehav av körkort m.m. (svenske regler) 10 Retningslinjer for fylkesmennene ved behandling av førerkortsaker. Helsedirektoratet. (norske regler). 11 Pinto RP, Romerill DB, Nasser WK et al (1996) Prognosis of patients with frequent premature ventricular complexes and nonsustained ventricular tachycardia after coronary artery bypass graft surgery. Clin Cardiol 19: Spaulding C, Daemen J, Boersma E et al (2007) A pooled analysis of data comparing sirolimus-eluting stents with bare-metal stents. N Engl J Med 356: Scandinavian Simvastatin Survival Study (4S) Group. Randomised trial of cholesterol lowering in 4444 patients with coronary heart disease: the Scandinavian Simvastatin Survival Study (4S) Lancet. 1994;344: D ascenzo F, Biondi-Zoccai G, Clementi F et al.an international collaborative meta-analysis on the incidence of coronary stent thrombosis including 30 studies, 225,536 patients, and 4,203 thromboses. EHJ 2011 (32): Andreasen JJ. Rekonvalescens og sygemelding efter hjertekirurgi. Ugeskr Læger 171/40 28 sepr Selnes OA, Goldsborough MA, Borowicz LM et al. Neurobehavioural sequelae of cardiopulmonary bypass. Lancet. 1999;353: Newman MF, Kirchner JL, Phillips-Bute B et al. Longitudinal assessment of neurocognitive function after coronary-artery bypass surgery. N Engl J Med. 2001;344: Selnes OA, Grega MA, Borowicz LM, Jr. et al. Cognitive changes with coronary artery disease: a prospective study of coronary artery bypass graft patients and nonsurgical controls. Ann Thorac Surg. 2003;75: Chris Simpson MD (Chair), Paul Dorian MD, Anil Gupta MD et al. Assessment of the Cardiac Patient for Fitness to Drive and Fly. Canadian cardiovascular society consensus conference 2003 Retningslinjer for udstedelse af kørekort hos patienter med hjertelidelser 10 DCS Kørekortsrapport 2012 nr. 2

11 Synkopepatienter Tabel 2. Vejledende retningslinjer for udstedelse, fornyelse eller bevaring af kørekort hos synkopepatienter. Nedenstående konfereret med, og accepteret af Dansk Neurologisk Selskab repræsenteret ved ledende overlæge Per Sidenius, Neurologisk afdeling F, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Synkopetype Gruppe 1 Gruppe 2 «Banal synkope«, enkeltstående tilfælde, ikke under højrisiko aktivitet*: vasovagal synkope uafklaret synkope situationssynkope synkope i forbindelse med akut sygdom *højrisiko aktiviteter (bilkørsel, arbejde med maskiner eller i højde) Recidiverende synkoper (inkl. gentagne»banale«synkoper, dog ikke synkoper i forbindelse med akut sygdom eller situationssynkope) Recidiverende sitationssynkoper der ikke opstår under højrisiko aktivitet eller recidiverende synkoper i forbindelse med anden akut sygdom Sinus caroticus synkope Hostesynkope med gentagne tilfælde Ingen restriktion Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, hvis patienten efter adækvat udredning og behandling har været anfaldsfri i 3 måneder, ved synkope under bilkørsel i 6 måneder Ingen restriktion Kørsel kan genoptages 1 uge efter anlæggelse af PM og ophør af symptomer ved carotis-massage. Kørsel kan genoptages efter 1 års symptomfri observation på basis af lægeudtalelse Ingen restriktion Kørekort kan generelt ikke udstedes, fornyes eller bevares, med mindre årsagen til synkopen er helt afklaret og behandlingen har vist sig effektiv med anfaldsfrihed i 12 måneder. Ingen restriktion Kardial synkope se afsnit om arytmier se afsnit om arytmier Kørsel kan genoptages efter klinisk kontrol 4 uger efter anlæggelse af PM og ophør af symptomer ved carotis-massage Synkopepatienter er en yderst heterogen patientgruppe, hvorfor det er vanskeligt at udstikke overordnede generelle retningslinjer. Kørekortreglerne er meget afhængige af den enkelte type synkope, som fremgår af tabel 2. Epidemiologiske data viser en karakteristisk fordeling af førstegangstilfælde af synkoper med høj incidens i alderen mellem 10 og 30 år. Herefter falder incidensen for igen at stige fra ca. 55 års alderen (1). Stigningen er kraftigst hos patienter over 70 år (2). Omkring en tredje del af tilfældene i almenbefolkningen skyldes vasovagale og ortostatiske synkoper, mens ca. 10 % har en kardial årsag og godt en tredje del ikke kan klassificeres nærmere (2). Synkoper under bilkørsel optræder forholdsvis sjældent. I en mindre undersøgelse på 104 patienter, som var henvist til synkopeudredning havde 3 patienter en synkope, mens de kørte i bil. I et tilfælde førte synkopen til en mindre soloulykke (3). En stor retrospektiv analyse af data fra mere end 3700 patienter, som blev udredt for synkoper på Mayo Klinikken, viste, at ca. 10 % havde en synkope under bilkørsel. Heraf var godt en tredje del reflekssynkoper, mens 12 % skyldtes kardial arytmi. Risikoen for synkoperecidiv var sammenlignelig for patienter med synkope under bilkørsel og synkope ved andre lejligheder. Kun 2,7 % af patienterne med synkope under bilkørsel fik recidiv, mens de kørte i bil, hvor af to tredje del skete mere end 12 måneder efter den initiale udredning (4). Samlet set var incidensen af recidiverende synkoper under bilkørsel lav. Der bør dog altid foretages en grundig (kardiologisk) udredning, og diagnosen bør søges etableret. En omhyggelig anamnese er den vigtigste del af udredningen. Ofte vil patientens sygehistorie/anfaldsbeskrivelse allerede give væsentlige holdepunkter for årsagen til synkopen. Anamnesen bør suppleres med yderligere undersøgelser såsom 12-afledningers EKG, BT-måling (liggende/stående), ekkokardiografi (udelukkelse af strukturel hjertesygdom), tilt-table test og langtidsmonitorering. Hvis mistanken går i en bestemt retning, bør der iværksættes yderligere udredning. Der er tale om»banale«synkoper, hvis anfaldene sker meget sjældent, hvis der er tilstrækkelig lange prodromer (fx kvalme, varmefornemmelse, utilpashed), til at patienten kan nå at sætte sig eller lægge sig ned, hvis patienten ikke er kommet til skade og hvis anfaldene ikke er sket ved højrisiko aktiviteter (bilkørsel, arbejde med maskiner eller i højde). Risiko for recidiv er lav. Revurdering og yderligere udredning ved recidiv sker i henhold til guidelines. Generelt er der ingen grund til kørekortrestriktioner, da synkoperne kun forekommer i de nævnte situationer og man ikke forventer, at eventuelle nye synkoper sker under bilkørsel. Hos patienter med gruppe 2-kørekort må der ikke være tvivl om diagnosen. Alvorlige synkoper er hyppigt forekommende, pludselig indsættende, medførende tilskadekomst eller forekommer under højrisiko aktivitet. Hos patienter med gruppe 2-kørekort kræver uafklarede synkoper en særdeles grundig udredning for at udelukke, at der kan foreligge en årsag, som er forbundet med recidivrisiko. Individuel vurdering af hvert enkelt tilfælde er nødvendig. Når diagnosen er afklaret, følges retningslinjerne for den pågældende type synkope. Referencer: 1 Moya A, Sutton R, Ammirati F, et al. Guidelines for the diagnosis and management of syncope (version 2009). Eur Heart J 2009;30: Soteriades ES, Evans JC, Larson MG, et al. Incidence and prognosis of syncope. N Engl J Med 2002;347: Maas R, Ventura R, Kretzschmar C, et al. Syncope, driving recommendations, and clinical reality: survey of patients. Br Med J 2003;326:21 4 Sorajja D, Nesbitt GC, Hodge DO, et al. Syncope while driving. Clinical characteristics, causes, and prognosis. Circulation 2009;120: Retningslinjer for udstedelse af kørekort hos patienter med hjertelidelser 11 DCS Kørekortsrapport 2012 nr. 2

12 Tachy - bradyarytmier Tabel 3. Vejledende retningslinjer for udstedelse, fornyelse eller bevaring af kørekort hos patienter med tacky- og bradyarytmier Arytmi type Gruppe 1. Gruppe 2. AVNRT uden synkope Ingen restriktion. Ingen restriktion. AVNRT med synkope før der er foretaget ablation. Kørsel kan genoptages 1 uge efter vellykket ablation før der er foretaget ablation. Kørsel kan genoptages 1 uge efter vellykket ablation Wolf-Parkinson-White (WPW) uden synkope Ingen restriktion. Ingen restriktion med mindre der er anamnese med atrieflimren, hvor Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares før der er foretaget ablation. Kørsel kan genoptages 1 uge efter vellykket ablation Wolf-Parkinson-White (WPW) med synkope Fasikulær-, udløbsdels- ventrikulær takykardi før der er foretaget ablation. Kørsel kan genoptages 1 uge efter vellykket ablation før der er foretaget ablation. Kørsel kan genoptages 1 uge efter vellykket ablation Atrieflimren og atrieflagren Ingen restriktion Ingen restriktion Bradykardi med indikation for pacemaker behandling Uden synkoper Bradykardi med indikation for pacemaker behandling Med synkoper Efter Pacemaker skift eller lommerevision før der er foretaget pacemaker implantation. Kørsel kan genoptages 1 uge efter pacemaker implantation før der er foretaget pacemaker implantation. Kørsel kan genoptages 1 uge efter pacemaker implantation Kørsel kan genoptages efter ca. 1 uge (patienten skal være smertefri) før der er foretaget ablation. Kørsel kan genoptages 1 uge efter vellykket ablation før der er foretaget ablation. Kørsel kan genoptages 1 uge efter vellykket ablation før der er foretaget pacemaker implantation. Kørsel kan genoptages 1 uge efter pacemaker implantation før der er foretaget pacemaker implantation. Kørsel kan genoptages 4 uger efter pacemaker implantation på basis af udtalelse fra behandlende pacemakercenter Kørsel kan genoptages efter ca. 1 uge (patienten skal være smertefri) Efter replacering/skift af elektrode Som ved primær implantation Som ved primær implantation Arytmidiagnosen stilles ved udredning der typisk består af EKG optagelse både udenfor og under anfald, Holter-monitorering og evt. arbejds-ekg. Der foretages ved takyarytmier elektrofysiologisk undersøgelse og ablationsbehandling. AVNRT: AV nodal reentry takykardi er den hyppigste supraventrikulære takykardi og optræder i alle aldre. Takykardien kan optræde med eller uden synkope. Radiofrekvens ablationsbehandling er succesfuld i op til 96 % af tilfældene. WPW: Wolf-Parkinson-White. Synkope risiko for patienter med WPW er lav. Dog har patienter med WPW og kendt atrieflimren en synkope risiko på ca. 1,7 % per år (2). Succesraten for radiofrekvens ablationsbehandling er højt og recidiv risikoen ligger på omkring 1 % (3). Atrieflimren og atrieflagren: Atrieflimren og atrieflagren er som regel ikke forbundet med en øget risiko for tab af bevidsthed. Der findes derfor ingen grundlag for restriktion i kørsel med mindre der foreligger synkope anamnese. Bradykardi For patienter med bradykardi hvor der findes indikation for pacemaker behandling anbefales kørselsforbud indtil efter pacemaker implantation for både gruppe 1 og 2. Efter pacemaker implantation Risiko for pacemaker svigt er beskrevet til at være under 0,2 % per år (4). Der er dog behov for re-operation og omplacering af ventrikel elektroden i 1.4 % af tilfældene (5). Referencer: 1 Clague JR, Dagres N, Kottkamp H et al. Targeting the slow pathway for atrioventricular nodal reentrant tachycardia: initial results and longterm follow-up in 379 consecutive patients. Eur Heart J 2001; 22: Pietersen AH, Damgaard Andersen E, Sandoe E. Atrial fibrillation in the Wolff-Parkinson-White syndrome. Am J Cardiol 1992; 70:38A 43A 3 Kose S, Amasyali B, Aytemir K et al. Radiofrequency catheter ablation of accessory pathways during pre-excited atrial fibrillation: acute success rate and long-term clinical follow-up results as compared to those patients undergoing successful catheter ablation during sinus rhythms. Heart Vessels 2005; 20: Maisel WH. Pacemaker and ICD generator reliability. JAMA 2006; 295: Wiegand UK, Bode F, Bonnemeier H et al. Long-term complication rates in ventricular, single lead VDD, and dual chamber pacing. PACE 2003; 26: Retningslinjer for udstedelse af kørekort hos patienter med hjertelidelser 12 DCS Kørekortsrapport 2012 nr. 2

13 Patienter med ICD Tabel 4: Vejledende retningslinjer for udstedelse, fornyelse eller bevaring af kørekort hos patienter der behandles med/eller har indikation for ICD Type, indikation/behandling Gruppe 1. Gruppe 2. Implantation af primær profylaktisk ICD Ingen restriktioner, kørsel kan genoptages 1 uge efter implantationen såfremt hjemmemonitorering er etableret Hvis hjemmemonitorering ikke er etableret, kan kørsel genoptages 4 uger efter implantationen på basis af udtalelse fra behandlende ICD center * *i de tilfælde hvor der er implanteret en resynkroniserings ICD (CRT-D) og hvor resynkronisering ved kontrol 1 år efter, er så effektiv at EF nu er > 35 %, og patienten i NYHA I eller II, er der ikke længere indikation for primær profylaktisk ICD og genoptagelse/udstedelse af gruppe 2 kørekort kan evt. komme på tale Implantation af sekundær profylaktisk ICD før implantation af ICD og efterfølgende 3 måneders observation Kørsel kan genoptages efter 3 måneder, ICD system skal være udlæst og kontrolleret før kørselstilladelse kan gives. Restriktioner: Fornyelse efter 1 år og herefter hvert 5 år Efter tilsigtet ICD terapi stød i 3 måneder regnet fra tidspunkt for ICD stød Kørsel kan genoptages efter 3 måneder, ICD system skal være udlæst og kontrolleret før kørselstilladelse kan gives. Restriktioner: Fornyelse efter 1 år og herefter hvert 5 år, dog årligt hvis der er gentagne tilfælde Efter utilsigtet ICD terapi stød Efter ICD skift eller lommerevision Efter replacering/skift af elektrode Patienter der ikke ønsker ICD på indikationen primær profylakse Patienter der ikke ønsker ICD på indikationen sekundær profylakse Kørselsforbud til årsagen til den utilsigtede terapi er afklaret og afhjulpet Kørselsrestriktion i ca. 1 uge (patienten skal være smertefri) Ingen restriktioner, kørsel kan genoptages 1 uge efter implantationen såfremt hjemmemonitorering er etableret Hvis hjemmemonitorering ikke er etableret, kan kørsel genoptages 4 uger efter implantationen på basis af udtalelse fra behandlende ICD center Ingen restriktioner Kørsel kan genoptages efter 7 måneder. Der skal foreligge oplysninger om indlæggelser/skadestuebesøg i de 7 måneder inden godkendelse. Restriktioner: Fornyelse efter 1 år og herefter hvert 5 år Risikoen for at udvikle akut inkapacitering er for en ICD patient afhængig af den tilgrundliggende sygdom. Der skelnes mellem primær og sekundær profylaktisk ICD indikation. Patienter der har indikation for primær profylaktisk ICD er for størsteparten patienter med iskæmisk hjertelidelse der har nedsat venstre ventrikel funktion med en EF <35 % og i NYHA funktionsklasse II III på optimal medicinsk behandling. Disse patienter har en gennemsnitlig risiko, for at udvikle behandlingskrævende ventrikulær arytmi og dermed få en nødvendig ICD terapi, på ca. 7,5 % / år. De øvrige patienter med indikation for primær profylaktisk ICD kan ofte være helt asymptomatiske og fundet ved udredning af familie til patient med symptomatisk ventrikulær arytmi/pludselig hjertedød. Det kan dreje sig om lang QT syndrom, kort QT-syndrom, ARVC, Brugada syndrom, HOCM og nogle typer af myskeldystrofier. Risikoen for at udvikle behandlingskrævende arytmi er ikke kendt hos disse patienter men den skønnes ikke at være højere end hos patienter med iskæmisk hjertelidelse og der kan derfor bruges samme risikovurdering. Når det gælder indikation for sekundær profylaktisk ICD er der tale om patienter der har haft livstruende ventrikulære arytmier / hjertestop. Risikoen for recidiv af behandlingskrævende arytmi er betydelig højere specielt indenfor de første måneder og dette har ført til den etablerede praksis med kørselsforbud 6 måneder efter event for gruppe 1 førere og permanent kørselsforbud for gruppe 2 førere. Risikoen for at stødkrævende arytmi opstår i forbindelse med bilkørsel kan estimeres ud fra den tid den givne person befinder sig bag rattet. For en gruppe 1 fører er denne tid estimeret til 2 4 % af dagen, og risikoen for en relevant ICD terapi under kørsel er derfor meget ringe. Omvendt vil en gruppe 2 fører der estimeres at tilbringe lang tid bag rattet (ca. 25 % af dagen) og kører en stor tung bil hvor risikoen for personskade er langt højere, have en risiko der ligger højere end hvad man i den vestlige del af verden har valgt at acceptere (1 ud af ). Risikoen for gruppe 2 førere der kører mindre biler (hyrevogn eller sygetransport uden udrykning) ligger højere end for gruppe 1 førere da en betydelig tid tilbringes bag rattet men ikke så Retningslinjer for udstedelse af kørekort hos patienter med hjertelidelser 13 DCS Kørekortsrapport 2012 nr. 2

14 høj som hos gruppe 2 førere, der kører et stort tungt køretøj. På den anden side er hensynet til passageren i bilen vigtig og der skelnes derfor ikke her mellem de forskellige kategorier af gruppe 2 førere. European Heart Rhytm Association EHRA, offentliggjorde i 2009 (3) et konsensus papir der beskrev opdaterede rekommandationer for ICD patienters bilkørsel for såvel gruppe 1 som for gruppe 2 førerbeviser. Dette dokuments risikoberegning bygger på»risk of Harm«formuleringen introduceret af Canadian Consensus Conference i 1992, opdateret ved senere konferencer i 1996 og Den reelle viden om ICD patienters faktiske oplevelse af stød under bilkørsel og patienternes overholdelse af påbud om ikke at køre bil er beskeden. Et amerikansk studie fra 2007, the TOVA study (2) (Triggers of Ventricular Arrhytmia) analyserede arytmi forekomst hos 1188 ICD patienter og fandt at bilkørsel var den aktivitet der hyppigst var forbundet med stød fra ICD, det syntes dog som om at stød især forekom i den første halve time efter bilkørslen var ophørt. Studiets svaghed er at det hviler på egen rapportering og at der ikke skelnes mellem om ICD patienten var fører eller passager. Den absolutte risiko blev bedømt til at være lav (1 episode/ person timer kørt). En del behandlingskrævende ventrikulære arytmier behandles af ICD en med anti takykardi pacing ATP. Denne behandling registreres sjældent af patienten og medfører ikke nogen øget risiko for påvirkning af bevidstheden. EHRA s konsensusrapport konkluderer ud fra en grundig litteratur gennemgang og med vægt på den lave risiko i TOVA studiet, at den tidligere praksis med kørselsforbud i 6 måneder efter ICD stød, eller efter VT/VF episode førende til sekundær profylaktisk ICD, kunne reduceres til 3 måneder når det gjaldt Gr. 1 fører bevis. Til gengæld har man ikke fundet grund til at mindske kravene for Gr. 2 førerbevis, hvor man finder, igen ud fra»concept of Risk«beregningerne at indikation for ICD behandling, såvel sekundær som primær profylakse udgør en hindring for at erhverve eller generhverve førerbevis. Der findes hverken for gruppe 1 eller gruppe 2 grund til at tage hensyn til, om ICD patienten mistede bevidstheden i forbindelse med ICD terapien, idet det er uforudsigeligt om fremtidige ICD terapier vil være ledsaget af bevidsthedstab. Selve anlæggelsen af en ICD er i dag et mindre indgreb der foretages i lokal bedøvelse og kan gennemføres ambulant. Imidlertid er der en risiko for elektrode displacering de første uger efter implantationen. Risikoen er størst i den første uge og efter 4 uger skønnes elektroden at være fast vokset. Ved alle nyimplantationer og elektroderevisioner vejledes patienterne i at undgå overdrevne bevægelser i skulder/arm på den implanterede side. De fleste patienter vil have sår smerter de første dage så bilkørsel den første uge skal undgås. EHRA rekommanderer 4 ugers kørselspause og kontrol af systemet før genoptagelse af kørsel, men med den udbredte brug af hjemmemonitorering af ICD patienter i Danmark og den lave incidens af elektrodedisplacering der er rapporteres til Dansk ICD register, er det tilstrækkeligt at indskrænke denne pause til 1 uge såfremt patienten er på hjemmemonitorering, og ellers til kontrol af systemet har været udført 3 4 uger efter implantationen. Med denne praksis er der ikke grund til at skelne mellem patienter der ikke er/er paceafhængige Skift af ICD en foretages ligeledes i lokal anæstesi og ofte ambu- lant. Her er der kun hensynet til operationssåret at tage. Bilkørsel udgør ikke nogen risiko for sårhelingen og ICD skiftet i sig selv giver ingen øget risiko for ICD stød. Patienten tilrådes at vente med at genoptage bilkørsel til smerterne fra operationssåret er svundet. Utilsigtede stød fra ICD en kan desværre forekomme. Det kan dreje sig om støj der af ICD en opfattes som hurtig hjerterytme i det terapiområde den er programmeret til at afgive stød i, fejltolkning af en hurtig supraventrikulær arytmi der opfattes som ventrikulær eller om T-taks oversens. Der skal lægges vægt på at undersøge disse patienter så årsagen til det utilsigtede stød kan afklares og afhjælpes, men et utilsigtet stød er ikke i sig selv en grund til kørselsforbud. Der hersker blandt nogle ICD patienter den fejlopfattelse at man kan bevare sit kørekort hvis man afslår et tilbud om ICD implantation. Her er det vigtigt at understrege at det er selve sygdommen og ikke ICD en i sig selv der udgør hindringen for førerbeviset. Med andre ord vil en erhvervschauffør der afslår et tilbud om ICD behandling ikke kunne opretholde sit førerbevis af denne grund. EHRA s konsensusgruppe foreslår et kørselsforbud på 7 måneder for en gruppe 1. bilist der afslår ICD behandling når det drejer sig om sekundær profylakse. Denne opfattelse hviler på et ældre arbejde af Greg Larsen et al fra 1994 (1), hvor man konkluderede at den største risiko var indenfor den første måned efter den alvorlige arytmi 4.22 % måned, en intermediær risiko frem til 8. måned 1,81 % måned og i den resterende del af 1. år en lav risiko 0,63 % måned. Af de i alt 338 patienter blev 45 % behandlet med den tids konventionelle antiarytmika, 23 % med Amiodarone, kun 8 % fik ICD og 24 % fik ingen antiarytmisk behandling. Med den grundige udredning der foretages i Danmark af patienter med livstruende ventrikulære arytmier, forekommer det ikke umiddelbart rimeligt, at patienter der ikke ønsker ICD skal vente 7 måneder efter den alvorlige arytmi, mens patienter der har ICD, kun får kørselsforbud i 3 måneder efter en ny arytmi episode der har udløst terapi. Man skal imidlertid her medtage, at en ICD patient overvåges konstant idet alle episoder gemmes i ICD ens hukommelse og kan fremdrages ved udlæsning af ICD en, mens man hos en patient der ikke har ICD, kun har de oplysninger patienten selv giver, eller som stammer fra indlæggelser lægen er bekendt med. Det er derfor nødvendigt at anlægge en mere konservativ holdning til grund her og opretholde et kørselsforbud i de 7 måneder EHRA s konsensusrapport foreslår. Referencer. 1 Larsen G, Stupey M R, Walance C G et al. Recurrent events in survivors of ventricular fibrillation or tachycardia: Implications for driving restrictions. JAMA 1994; 271 (17) Albert C, Rosenthal L, Calkins H et al. Driving and implantable Cardioverter-Defibrillator Shocks for Ventricular Arrhytmias: Results from the TOVA Study. JACC 2007; 50 (23) EHRA task force members: Viijgen J, Botto G, Camm J, Hoijer C-J, Jung W, Le Heuzey J-Y, Lubinski A, Norekvål T M, Santomauro M, Schalij M, Schmid J-P and Vardas P. Consensus statement of the European Heart Rhytm Association: updated recommendations for driving by patients with implantable cardioverter defibrillators. Europace 2009; 11, Thijssen J, Borleffs C J W, van Rees J B et al. Driving restrictions after implantable cardioverter defibrillator implantation: an evidence-based approach. Eur Heart J 2011; 32 (21) Retningslinjer for udstedelse af kørekort hos patienter med hjertelidelser 14 DCS Kørekortsrapport 2012 nr. 2

15 Patienter med hjertesvigt, kardiomyopati, klapsygdomme mm. Tabel 5: Vejledende retningslinjer for udstedelse, fornyelse eller bevaring af kørekort hos patienter med hjertesvigt og andre tilstande Hjerteinsufficiens Funktionsklasse NYHA I II Hjerteinsufficiens Funktionsklasse NYHA III Hjerteinsufficiens Funktionsklasse NYHA IV Kunstigt hjerte LVAD Gruppe 1 Gruppe 2 Ingen restriktioner Ingen restriktioner efter 3 måneder kan kørsel genoptages ud fra en individuel vurdering foretaget af behandlende center Fornyelse årligt Ingen restriktioner hvis: LVEF>35 % opnår >5 METS ved arb.test, Betingelser: Årlig fornyelse Hjertetransplanterede Restriktioner som efter anden hjertekirurgi (se CABG) Efter 12 måneders observation kan kørsel genoptages hvis: LVEF>55 %, normal arbejdskapacitet (80 % af forventet) og ingen tegn på betydende allograft vaskulopati ved screeningsundersøgelse. Betingelser: Årlig fornyelse Hypertrofisk cardiomyopathi HCM Aortastenose og andre klapsygdomme NYHA I II Aortastanose NYHA III Aortastanose NYHA IV Klapopererede Aortaaneurisme Kronisk aortadissektion Hypertension med systolisk BT > 220 og/eller diastolisk BT > 120 Ingen restriktion. Hvis ICD følges regler som anført. Ingen restriktioner Ingen restriktioner Ingen begrænsninger ud over de postoperative som under CABG, se tabel 1 Ingen restriktioner hvis: Smertefri og aortadiameter <6,5cm Ingen restriktioner hvis: Samlet diameter inkl. falsk lumen under 6,5cm. Døgn-BT <130/80mmHg. Ingen restriktioner med mindre der er symptomer Svimmelhed Svær hovedpine synsforstyrrelser NYHA I II som ved hjerteinsufficiens NYHA III-IV som ved hjerteinsufficiens Hvis indikation for ICD kan kørekort hverken udstedes, fornyes eller bevares Ingen restriktioner hvis der opnås > 5 METS ved arbejdstest og der ikke forekommer: angina åndenød synkope Betingelser: Årlig fornyelse Ingen begrænsninger ud over de postoperative som under CABG, se tabel 1 Patienter med mekanisk hjerteklap skal være i stabil AK behandling i det anbefalede niveau Ingen restriktioner hvis: Asymptomatisk og aortadiameter < 5,5cm. Betingelse: Fornyes årligt. før blodtryk er behandlet Hypertension der er behandlet Ingen restriktioner Ingen restriktioner hvis acceptabel BT kontrol er opnået i form af: Døgn-BT < 180/110 Ingen bivirkninger af behandling der kan medføre akut inkapacitering under kørsel Pulmonal hypertension, primær og sekundær. Som ved hjertesvigt, vær dog opmærksom på at der hos svære tilfælde af pulmonal hypertension optræder synkoper der i sig selv vil medføre begrænsninger til sufficient behandling er etableret og sikret virksom ved kontrol Ingen restriktioner forudsat: NYHA 1-2 >5 METS ved arbejdstest. Hjerteinsufficiens Gruppe 1 Der er ingen hjertesvigtspatienter i NYHA I-III med en årlig risiko for pludselig kardial inkapacitering over 20 %. Der er således ikke nogen begrænsninger for gruppe 1 kørsel for denne gruppe. Det er ikke tilladt at køre bil med hvilesymptomer, hvorfor patienter i NYHA IV ikke må køre privatbil. Gruppe 2 Der er risiko for pludselig kardial inkapacitering på over 1 % for pa- Retningslinjer for udstedelse af kørekort hos patienter med hjertelidelser 15 DCS Kørekortsrapport 2012 nr. 2

16 tienter med LVEF 35 % og disse patienter kan derfor ikke få/opretholde gruppe-2 kørekort. Kravene til funktionsniveau er lidt højere for gruppe 2 idet føreren skal kunne klare let anstrengelse uden at få åndenød, der kan påvirke opmærksomheden. Med de foreslåede regler er der en gruppe af patienter med LVEF 35 % og NYHA I, der ikke er kandidater til ICD-behandling, men alligevel ikke må besidde gruppe 2 kørekort. Dette skyldes at der for denne gruppe er en øget incidens af kardial inkapacitering pga. den nedsatte EF %. Hypertrofisk kardiomyopati HOCM Patienter med HOCM har en risiko for pludselig kardial inkapacitering under 22 % og kan derfor besidde gruppe-1 kørekort såfremt de ikke har åndenød i hvile. De patienter, der opfylder kriterier for primær profylaktisk ICD har en risiko for pludselig kardial inkapacitering over 2 % og kan derfor ikke besidde gruppe- 2 kørekort. Dette betyder eksempelvis at man efter de nuværende retningslinjer ikke kan besidde et gruppe-2 kørekort hvis man har HCM og ét tilfælde af pludselig død i familien. Mekanisk hjerte LVAD (venstre ventrikel assist device) Den årlige risiko for pludselig inkapacitering ligger på 5-10 % (pga. apopleksi, arytmi og device-dysfunktion) efter de første tre måneder. Dette tillader gruppe-1 kørsel, men ikke gruppe 2. Hjertetransplanterede For en hjertetransplanteret er risikoen for pludselig kardial inkapacitering under 20 %. Der er således ikke nogle restriktioner for gruppe-1 kørsel alene pga. en hjertetransplantation. For gruppe -2 kørsel skal der foreligge en normal årlig kontrolundersøgelse for at sikre at risikoen det følgende år er tilstrækkelig lav til at tillade kørsel. Klapsygdom For patienter med sikkert asymptomatisk aortastenose vurderet ved arbejdstest er den årlige risiko for pludselig kardial inkapacitering under 2 % og gruppe-2 kørsel kan derfor tillades for denne gruppe. Hvis pt. med aortastenose ikke er sikkert asymptomatiske kan gruppe 2-kørsel ikke tillades. Patienter med aortastenose kan beholde gruppe-1 kørekort, såfremt der ikke er hvilesymptomer. For alle øvrige klapsygdomme medfører klapsygdommen i sig selv ikke en risiko for pludselig kardial inkapacitering over 2 %, hvorfor kørsel afhænger af symptomer og påvirkning af venstre ventrikel efter samme regler som ved hjerteinsufficiens. Klapopererede patienter har en øget risiko for apopleksi i forhold til baggrundsbefolkningen. Det er dog kun for mekaniske mitralklapper at risikoen nærmer sig 2 %. I internationale opgørelser ligger den årlige incidens af stroke for patienter med mekanisk mitralklap mellem 1,3 % og 2,3 %. Af vores nabolande er det alene Norge, der har valgt at sætte restriktioner for patienter med mekanisk mitralklap, der ikke kan få tilladelse til at køre bus. I overensstemmelse med reglerne i de fleste af vores nabolande er det derfor valgt at acceptere gruppe-2 kørsel for patienter med mekanisk klap forudsat, at de er stabilt velregulerede på AK-behandling i henhold til retningslinjer fra Dansk Kardiologisk Selskab. Hypertension Forhøjet blodtryk medfører ikke en risiko for pludselig kardial inkapacitering over 20 % og gruppe-1 kørsel kan således fortsætte såfremt der ikke er hvilesymptomer, der påvirker evnen til at føre bil. Disse tilstande er enten hypertensiv krise eller symptomatisk hypotension pga. nødvendig antihypertensiv behandling. For gruppe-2 kørsel gælder det endvidere at forhøjet blodtryk over grænsen for hypertensiv krise, iht. retningslinjer fra Dansk Hypertensions Selskab, i sig selv udelukker kørsel uanset om der er symptomer eller ej. Kørsel kan fortsætte når blodtrykket er under denne grænse, men hvis det inden tre måneder ikke har været muligt at regulere blodtrykket under grænsen for svær hypertension er risikoen for apopleksi eller AMI for høj til at gruppe 2-kørsel kan fortsætte. Aortaaneurisme Der skelnes ikke mellem thorakale eller abdominale aneurismer. Risikoen for pludselig inkapacitering (særligt ruptur eller dissektion) stiger til over 2 % årligt ved en Aorta diameter på 5,5 cm, hvor der også er operationsindikation. Patienter der opfylder operationskriterier må således ikke føre gruppe-2 køretøjer før operation. Risikoen for ruptur eller dissektion øges kraftigt ved diameter over 6 cm og grænsen for gruppe 1 kørsel lægges arbitrært ved 6,5cm. Patienter med kronisk aortadissektion kan fortsætte gruppe-1 kørsel såfremt de er symptomfri og blodtrykket er velreguleret. Gruppe-2 kørsel kan ikke fortsætte. Pulmonal hypertension Risikoen for pludselig kardial inkapacitering er ikke godt undersøgt. 12 % af patienter med nydiagnosticeret Pulmonal hypertension har haft en synkope. Disse patienter er dog typisk i højere NYHA klasse, således at jo mere symptomatisk en patient er desto større er risikoen for pludselig inkapacitering. Reglerne for Pulmonal hypertension er derfor symptombaserede. Referencer: 1 Maron BJ, Spirito P, Shen W-K et al. Implantable Cardioverter-Defibrillators and Prevention of Sudden Cardiac Death in Hypertrophic Cardiomyopathy, JAMA 2007, 298: John R, Kamdar F, Eckman P et al. Lessons Learned From Experience With Over 100 Consecutive HeartMate II Left Ventricular Assist Devices. Annal of Thoracic Surgery 2011, 92: Park SJ, Milano CA, Tatooles AJ et al. Outcomes in Advanced Heart Failure Patients with Left Ventricular Assist Devices for Destination Therapy. Circulation Heart Failure 2012, published ahead of print,january Dansk Cardiologisk Selskab. Hjerteklapsygdom, diagnose og behandling, Dansk Cardiologisk Selskab. Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulære sygdomme»trombokardiologi«, Ruel M, Masters RG, Rubens RD et al. Late incidence and determinants of stroke after aortic and mitral valve replacement. Annals of Thoracic Surgery : Ruel M, Kulik A, Lam BK et al. Long-term outcomes of valve replacement with modern prostheses in young adults. European Journal of cardiothoracic surgery : Dansk Hypertensionsselskab Vejledning i akut svær hypertension. 9 Dansk Hypertensionsselskab Behandlingsvejledning Hypertensio Arterialis. 10 Davies R, Goldstein LJ, Coady MA et al. Yearly rupture or dissection rates for thoracic aortic aneurysms: simple prediction based on size. Annals of Thoracic Surgery : Le RJ, Fenstad ER, Maradit-Kremers H. Syncope in adults with pulmonary arterial hypertension. JACC :863-7 Retningslinjer for udstedelse af kørekort hos patienter med hjertelidelser 16 DCS Kørekortsrapport 2012 nr. 2

17 Medfødte hjertesygdomme Tabel 6: Medfødt hjertesygdom Type Gruppe 1 Gruppe 2 Simple typer opererede eller ikke opererede (GUCH light) Ingen restriktioner Ingen restriktioner Komplicerede typer Individuel vurdering ved special afdeling Individuel vurdering ved special afdeling Medfødt hjertelidelse hos voksne indeholder et bredt spektrum af sygdomme. De simple typer der benævnes»guch light«guch står for Grown Up with Congenital Heart disease, vil eksempelvis være Atrieseptum defekt ASD, Ventrikelseptumdefekt VSD, Pulmonalstenose PS og Persisterende Ductus Arteriosus DAP, der er lukket enten spontant eller interventionelt/kirurgisk og hvor der ikke er tegn på Pulmonal hypertension. De komplicerede typer vil ofte trods kirurgi have følgevirkninger, og der kræves individuel vurdering ved kardiologisk speciallæge ansat ved center med GUCH speciale. Som en hovedregel vil risikoen for akut inkapacitering være under 20 % årlig og gruppe-1 kørsel være tilladt, såfremt der ikke er andre kardiale årsager der udelukker kørsel. Retningslinjer for udstedelse af kørekort hos patienter med hjertelidelser 17 DCS Kørekortsrapport 2012 nr. 2

18 ISBN:

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1 Civil- og Politiafdelingen Dato: 26. maj 2011 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2010-810-0037 Dok.: HAA40942 Udkast Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Kardiologisk screening i håndbold

Kardiologisk screening i håndbold Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk og Dansk Selskab for Akut Medicin Modtagelse og indlæggelse af akutte patienter med mistænkt hjertesygdom i Fælles Akut Modtagelse (FAM) og på Hjerteafdeling DCS

Læs mere

Søvnapnø & Kørekortsregler

Søvnapnø & Kørekortsregler Søvnapnø & Kørekortsregler Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer Søvnkonference 2015 Maribo Medico Niels Petri Lægefaglig konsulent Dansk Søvnapnø Forening

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg

Læs mere

MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn

MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn Embedslægeinstitutioner Sundhedsstyrelsen Lokaliteter Randers (Nord) Kolding (Syd) København

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 HJERTEKAMMERFLIMREN Når hjertet løber løbsk Behandling med ICD FEJL I HJERTETS LEDNINGSSYSTEM Nogle former for forstyrrelser i hjerterytmen

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Ventelisten til undersøgelse og behandling af hjertekarsygdom vokser over 22.000 patienter venter

Ventelisten til undersøgelse og behandling af hjertekarsygdom vokser over 22.000 patienter venter Ventelisten til undersøgelse og behandling af hjertekarsygdom vokser over 22.000 patienter venter Notat om ventelisteundersøgelse januar-februar 2009 Resume Mere end 22.000 patienter med hjertekarsygdom

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2013 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2013 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Trænings Overvejelser Person Medicin efter AMI Falder om på gaden m. pludselig AMI Kort om hjertet og årsag til AMI Genoptræning efter et AMI

Trænings Overvejelser Person Medicin efter AMI Falder om på gaden m. pludselig AMI Kort om hjertet og årsag til AMI Genoptræning efter et AMI Fysisk træning til patienter med hjertesygdom AMI 13. april 2011 Hvidovre Fysioterapeut Martin Walsøe AMI - patient Person FP. Jytte Petersen, 68 år, gift, 2 voksne børn Spiser usundt Lever livet Går tur

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort I fremtiden bliver vejen til kørekort for unge med ADHD måske kortere. Et nyt studie konkluderer, at unge med ADHD ikke er så farlige i trafikken

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Telekardiologi Erfaringer og udfordringer. Olav Wendelboe Nielsen Kardiologisk afd. B, Rigshospitalet

Telekardiologi Erfaringer og udfordringer. Olav Wendelboe Nielsen Kardiologisk afd. B, Rigshospitalet Telekardiologi Erfaringer og udfordringer Olav Wendelboe Nielsen Kardiologisk afd. B, Rigshospitalet Pervasive Healthcare Telemedicin hvor er vi? Teknologien er udviklet Integreret telefoni Television

Læs mere

Udkast. Cirkulære om ændring af cirkulære om kørekort

Udkast. Cirkulære om ændring af cirkulære om kørekort Civil- og Politiafdelingen Dato: 26. maj 2011 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2010-810-0037 Dok.: HAA40994 Udkast Cirkulære om ændring af cirkulære om kørekort I cirkulære nr. 27 af 2. april

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

Epilepsi og gruppe 2 kørekort. En survey om epilepsi og ændrede regler for gruppe 2 kørekort

Epilepsi og gruppe 2 kørekort. En survey om epilepsi og ændrede regler for gruppe 2 kørekort Epilepsi og gruppe 2 kørekort En survey om epilepsi og ændrede regler for gruppe 2 kørekort 0 Forord Jeg kan ikke betale mine regninger, da der ikke er penge til det. Kan ikke komme til tandlæge. Jeg kan

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

Dansk Hjerterehabiliterings Database Høringsrapport

Dansk Hjerterehabiliterings Database Høringsrapport Dansk Hjerterehabiliterings Database Høringsrapport November 2012 1 Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest (KCKS-Vest) Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV KAP-H Store Praksisdag AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden RADS Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin Nedsat

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Hjerneskade og kørekort

Hjerneskade og kørekort Hjerneskade og kørekort Centrale problemstillinger og forslag til forbedring af praksis. Af Cand. Psych. Annette Meng Videncenter for Hjerneskade Dette er et uddrag af rapporten Hjerneskade og kørekort;

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

»Behandling af atrieflimren og atrieflagren«

»Behandling af atrieflimren og atrieflagren« »Behandling af atrieflimren og atrieflagren«dansk Cardiologisk Selskab (DCS) nedsatte i foråret 2002 en rapportgruppe med det formål at redegøre for atrieflimren og atrieflagren med henblik på: a) kvantitering

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Nyt europæisk kørekort skal give større sikkerhed, tryghed og mere fri bevægelighed

Nyt europæisk kørekort skal give større sikkerhed, tryghed og mere fri bevægelighed EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 18. januar 2013 Nyt europæisk kørekort skal give større sikkerhed, tryghed og mere fri bevægelighed Den 19. januar bliver der indført et nyt europæisk kørekort som

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

GÆLDER FRA 19. JANUAR 2013 KØRSEL MED MOTORCYKEL, BIL OG PÅHÆNGSKØRETØJ

GÆLDER FRA 19. JANUAR 2013 KØRSEL MED MOTORCYKEL, BIL OG PÅHÆNGSKØRETØJ GÆLDER FRA 19. JANUAR 2013 KØRSEL MED MOTORCYKEL, BIL OG PÅHÆNGSKØRETØJ HAR DU STYR PÅ DE NYE REGLER? NYE REGLER OM KØREKORT TIL MOTORCYKEL, BIL OG PÅHÆNGSKØRETØJ Den 19. januar 2013 træder nye regler

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer

Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer Side 1 af 17 VEJ nr 9606 af 12/12/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 14-12-2011 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Den fulde tekst Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin & Dansk Cardiologisk Selskabs

Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin & Dansk Cardiologisk Selskabs Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin & Dansk Cardiologisk Selskabs Retningslinier for præhospital og interhospital transport af hjertepatienter Udkast til høring planlagt til 11. juni 2007

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Særlige forhold hos ICD-bærere

Særlige forhold hos ICD-bærere Ved læge Marianne Frederiksen Den normale hjerterytme(puls) kontrolleres af hjertets naturlige (medfødte) pacemaker kaldt sinus knuden. De elektriske signaler fra sinusknuden spreder sig igennem hjertets

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Patienters oplevelser af det præ- til det postakutte forløb i forbindelse med NSTEMI, relateret til to forskellige behandlingsregimer.

Patienters oplevelser af det præ- til det postakutte forløb i forbindelse med NSTEMI, relateret til to forskellige behandlingsregimer. Projekttitel Patienters oplevelser af det præ- til det postakutte forløb i forbindelse med NSTEMI, relateret til to forskellige behandlingsregimer. Baggrund I Danmark er der hvert år knap 16.000 mennesker

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere Civilafdelingen Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere Dato: 25. november 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-802-0067 Dok.: 1347437 I medfør af 56 a, 66,

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Årsrapport 2012. VestDansk Hjertedatabase. Aktiviteter og resultater

Årsrapport 2012. VestDansk Hjertedatabase. Aktiviteter og resultater VestDansk Hjertedatabase Aktivitet og resultat for invasiv kardiologi og hjertekirurgi 1/1 Vtil 31/12 KAG, PCI, Hjerte-CT og Operationer Region Nord Region Midt Region Syddanmark Årsrapport Aktiviteter

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1)

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) (Knallertkørekort og sanktioner ved ulovlig kørsel på knallert m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

Sundhedsfagligt råd. Stress test med adenosin

Sundhedsfagligt råd. Stress test med adenosin Instruks Side 1 af 5 Formål At undersøge regionale forskelle i hjertemuskulaturens gennemblødning under farmakologisk udvidelse af koronarkarrene. Målgruppe og anvendelsesområde Denne instruks gælder for

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Kørekort: Sikkerhed og fri bevægelighed

Kørekort: Sikkerhed og fri bevægelighed IP/03/1435 Bruxelles, den 22. oktober 2003. Kørekort: Sikkerhed og fri bevægelighed Europa-Kommissionen foreslår i dag at EU's kørekortregler revideres for at mindske risikoen for svindel, sikre at trafikanterne

Læs mere

Hjerteklapsygdomme Diagnostik og behandling

Hjerteklapsygdomme Diagnostik og behandling Hjerteklapsygdomme Diagnostik og behandling Sten Lyager Nielsen Overlæge, dr. med., PhD Hjerte- lunge- karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital - Skejby Aarhus University Hospital Skejby Milepæle

Læs mere

Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer

Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Julie Børlung og Charlotte Starhof Referenter: Jesper Kelsen og Niels Sunde Godkender: Claus

Læs mere

Nyre/pancreas-transplantationer

Nyre/pancreas-transplantationer Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Specialevejledning for thoraxkirurgi

Specialevejledning for thoraxkirurgi Specialevejledning for thoraxkirurgi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven

Lov om ændring af færdselsloven Civilafdelingen Dato: 9. oktober 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1314376 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Ændret aldersgrænse for

Læs mere

KØRSEL MED LASTBIL ELLER BUS HAR DU STYR PÅ DE NYE REGLER?

KØRSEL MED LASTBIL ELLER BUS HAR DU STYR PÅ DE NYE REGLER? GÆLDER FRA 19. JANUAR 2013 KØRSEL MED LASTBIL ELLER BUS HAR DU STYR PÅ DE NYE REGLER? NYE REGLER FOR KØREKORT TIL LASTBIL OG BUS Den 19. januar 2013 træder nye regler om kørekort i kraft. De nye regler

Læs mere

Må jeg køre bil efter en hjerneskade?

Må jeg køre bil efter en hjerneskade? Må jeg køre bil efter en hjerneskade? Selv om du har kørekort, er det ikke sikkert, du må køre bil. Videnscenter for Hjerneskade 2006 Selv om du har kørekort, må du ikke altid køre bil Har du fået en hjerneskade,

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet

Bekendtgørelse om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet Bekendtgørelse om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet I medfør af 2, stk. 2, 6, stk. 5, 21 h, stk. 2, 22, stk. 6, og 24 c, stk. 2, i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Særlige forhold hos PCI-patienter

Særlige forhold hos PCI-patienter Ved læge Marianne Frederiksen I de sidste år er der sket et skifte til en mere aggressiv behandlingsindsats for patienter med iskæmisk hjertesygdom (IHS) - både inden for kirurgi og medicin. Den første

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Atrieflimmer kardiologiens Askepot

Atrieflimmer kardiologiens Askepot 34 Klinisk sygepleje 22. årgang nr. 3 2008 Atrieflimmer kardiologiens Askepot Atrial fibrillation the Cinderella of cardiology. 40.000 people in Denmark live with atrial fibrillation. It is the leading

Læs mere