GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD
|
|
- Susanne Villadsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD Jim Hansen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium. Distribution eller anden anvendelse af præsentationen må kun finde sted aftale med forfatteren. Hentet fra:
2
3 Danske kommentarer til ESC Guidelines: 2015 ESC Guidelines f or t he m anagem ent of pat ient s w it h vent ricular arrhyt hm ias and t he prevent ion of sudden cardiac deat h HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: På vegne af arbejdsgruppen for arytmi, pacing og ICD, Jim Hansen, Gentofte Hospital ( pennefører ) Jacob Moesgaard Larsen, Ålborg Universitetshospital Jens Cosedis Nielsen, Aarhus Universitets Hospital Peter Karl Jacobsen, Rigshospitalet Niels Sandgaard, Odense Universitets Hospital Og arbejdsgruppen for arvelige hjertesygdomme, Finn Lund Henriksen, Odense Universitetshospital Henning Bundgaard, Rigshospitalet Jacob Tfeldt Hansen, Rigshospitalet Bo Gregers Winkel, Rigshospitalet Juliane Theilade, Herlev Hospital
4 87 sider 809 referencer Web addenda Update af 2006 Guidelines
5 Guidelines overview
6 Guidelines overview Europa Danmark Kliniske rapporter Pludselige uventede dødsfald under 50 år Arvelige hjertesygdomme Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka Screening af unge idrætsudøvere i Danmark Opdatering og vurdering, 2010 Profylaktisk anvendelse af ICD/CRT pacemaker Profylaktisk ICD ved iskæmisk hjertesygdom +NBV
7 Guidelines overview Europa Danmark Kliniske rapporter Pludselige uventede dødsfald under 50 år Arvelige hjertesygdomme Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka Screening af unge idrætsudøvere i Danmark Opdatering og vurdering, 2010 Profylaktisk anvendelse af ICD/CRT pacemaker Profylaktisk ICD ved iskæmisk hjertesygdom +DCS Endorsements +NBV
8 Guidelines overviewload? Europa Danmark Kliniske rapporter Pludselige uventede dødsfald under 50 år Arvelige hjertesygdomme Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka Screening af unge idrætsudøvere i Danmark Opdatering og vurdering, 2010 Profylaktisk anvendelse af ICD/CRT pacemaker Profylaktisk ICD ved iskæmisk hjertesygdom +DCS Endorsements +NBV
9 Gruppens generelle kommentarer (1) Det er et velskrevet og meget anvendeligt dokument som er i god overensstemmelse med klinisk praksis også i Danmark. Hovedvægten er lagt på forebyggelse af pludselig hjertedød (sudden cardiac death, SCD), idet der er nylige guidelines fra 2014 vedrørende ventrikulær arytmi. Der er tilkommet flere nye klasse I indikationer.
10 Udvalgte anbefalinger og kommentarer vedrørende danske forhold. Særligt må fremhæves: at der skal gøres en større indsats for at få lavet hjerteautopsi og opspore pårørende til pludseligt døde patienter i risiko for at have en arvelig hjertesygdom; Der lægges vægt på at optimere den generelle profylaktiske medicinske behandling af patienterne for at forebygge pludselig død; at ICD først skal implanteres 6-12 uger efter AMI da selv svært nedsat EF kan bedres markant over tid hos nogle af patienterne under og efter optitrering i antikongestiv behandling; Største kontrast til den aktuelle danske håndtering er, at man som klasse I indikation anbefaler primær profylaktisk ICD til patienter med ikke-iskæmisk kardiomyopati, hvor vi i DK fortsat afventer svar på DANISH studiet. at VT-ablation har fået en mere fremtrædende plads og anbefales overvejet allerede som førstevalg før eller sammen med medicinsk antiarytmisk behandling ved flere tilstande. Det bemærkes desuden at der er ændrede diagnostiske kriterier for flere af de arvelige hjertesygdomme, herunder lang QT syndrom og Brugada syndrom.
11 Udvalgte anbefalinger og kommentarer vedrørende danske forhold. Særligt må fremhæves: at der skal gøres en større indsats for at få lavet hjerteautopsi og opspore pårørende til pludseligt døde patienter i risiko for at have en arvelig hjertesygdom; Der lægges vægt på at optimere den generelle profylaktiske medicinske behandling af patienterne for at forebygge pludselig død; at ICD først skal implanteres 6-12 uger efter AMI da selv svært nedsat EF kan bedres markant over tid hos nogle af patienterne under og efter optitrering i antikongestiv behandling; Største kontrast til den aktuelle danske håndtering er, at man som klasse I indikation med evidens niveau A anbefaler primær profylaktisk ICD til patienter med ikke-iskæmisk kardiomyopati, hvor vi i DK fortsat afventer svar på DANISH studiet. at VT-ablation har fået en mere fremtrædende plads og anbefales overvejet allerede som førstevalg før eller sammen med medicinsk antiarytmisk behandling ved flere tilstande. Det bemærkes desuden at der er ændrede diagnostiske kriterier for flere af de arvelige hjertesygdomme, herunder lang QT syndrom og Brugada syndrom.
12 Forebyggelse af pludselig hjertedød Generel screening for at forebygge SCD Guidelines fremhæver den genetiske disposition for SCD, men der er fortsat ikke data til at understøtte bred screening for at forebygge SCD. Anbefaler: -Obduktion og molekylær obduktion af ofre for SCD Screening i udvalgte populationer, herunder -Screening af familiemedlemmer til ofre for SCD -Screening af idrætsudøvere Disse anbefalinger afviger lidt fra dansk praksis og kommenteres.
13 Forebyggelse af pludselig hjertedød 3.2 Obduktion og molekylær obduktion af ofre for SCD De seneste DCS rapporter på området ( Pludselige uventede dødsfald under 50 år, 2013 og Arvelige hjertesygdomme, 2013) anbefaler : -retslægelig obduktion af alle ofre for SCD<50år -sikring af materiale til genetisk analyse med mindre arvelige hjertesygdom er udelukket. Baseret på en helhedsvurdering af omkostningseffektivitet under danske forhold, og må fortsat anbefales
14 Forebyggelse af pludselig hjertedød Screening af familiemedlemmer til ofre for SCD Diagnostik mere vidtgående end dansk praksis, hvor vi primært anbefaler udredning af slægtninge ved SCD<50 år med anamnese, objektiv undersøgelse, EKG og ekkokardiografi. Modaliteter som Holter, A-EKG, signal averaged EKG, MR, flecainid test og genetisk testning bør fortsat udføres på individualiseret indikation.
15 Forebyggelse af pludselig hjertedød Kap 3.2 og 12.7 Screening af idrætsudøvere Disse anbefalinger er ikke baseret på nye data siden de seneste danske rekommandationer (DCS kliniske rapport Screening af unge idrætsudøvere i Danmark 2010 ) hvori man ikke anbefaler screening, og giver ikke anledning til ændring af den danske praksis her
16 Udvalgte anbefalinger og kommentarer vedrørende danske forhold. Særligt må fremhæves: at der skal gøres en større indsats for at få lavet hjerteautopsi og opspore pårørende til pludseligt døde patienter i risiko for at have en arvelig hjertesygdom; Der lægges vægt på at optimere den generelle profylaktiske medicinske behandling af patienterne for at forebygge pludselig død; at ICD først skal implanteres 6-12 uger efter AMI da selv svært nedsat EF kan bedres markant over tid hos nogle af patienterne under og efter optitrering i antikongestiv behandling; Største kontrast til den aktuelle danske håndtering er, at man som klasse I indikation med evidens niveau A anbefaler primær profylaktisk ICD til patienter med ikke-iskæmisk kardiomyopati, hvor vi i DK fortsat afventer svar på DANISH studiet. at VT-ablation har fået en mere fremtrædende plads og anbefales overvejet allerede som førstevalg før eller sammen med medicinsk antiarytmisk behandling ved flere tilstande. Det bemærkes desuden at der er ændrede diagnostiske kriterier for flere af de arvelige hjertesygdomme, herunder lang QT syndrom og Brugada syndrom.
17 Behandling for ventrikulær arytmi og forebyggelse af pludselig hjertedød Medicinsk behandling generelt -Betablokkere first line i behandling af ventrikulær arytmi og forebyggelse af SCD -Antiarytmika er adjuverende behandling på specifikke indikationer pga risk/benefit overvejelser. Medicinsk behandling hos ptt med nedsat EF
18 Udvalgte anbefalinger og kommentarer vedrørende danske forhold. Særligt må fremhæves: at der skal gøres en større indsats for at få lavet hjerteautopsi og opspore pårørende til pludseligt døde patienter i risiko for at have en arvelig hjertesygdom; Der lægges vægt på at optimere den generelle profylaktiske medicinske behandling af patienterne for at forebygge pludselig død; at ICD først skal implanteres 6-12 uger efter AMI da selv svært nedsat EF kan bedres markant over tid hos nogle af patienterne under og efter optitrering i antikongestiv behandling; Største kontrast til den aktuelle danske håndtering er, at man som klasse I indikation med evidens niveau A anbefaler primær profylaktisk ICD til patienter med ikke-iskæmisk kardiomyopati, hvor vi i DK fortsat afventer svar på DANISH studiet. at VT-ablation har fået en mere fremtrædende plads og anbefales overvejet allerede som førstevalg før eller sammen med medicinsk antiarytmisk behandling ved flere tilstande. Det bemærkes desuden at der er ændrede diagnostiske kriterier for flere af de arvelige hjertesygdomme, herunder lang QT syndrom og Brugada syndrom.
19 Behandling for ventrikulær arytmi og forebyggelse af pludselig hjertedød ved iskæmisk hjertesygdom Timing af profylaktisk ICD implantation efter AMI Bestemmelse af LV funktion før og efter udskrivelse On optimized HF medication. This evaluation should be structured And offered to all patients. I overensstemmelse med NBV
20 Udvalgte anbefalinger og kommentarer vedrørende danske forhold. Særligt må fremhæves: at der skal gøres en større indsats for at få lavet hjerteautopsi og opspore pårørende til pludseligt døde patienter i risiko for at have en arvelig hjertesygdom; Der lægges vægt på at optimere den generelle profylaktiske medicinske behandling af patienterne for at forebygge pludselig død; at ICD først skal implanteres 6-12 uger efter AMI da selv svært nedsat EF kan bedres markant over tid hos nogle af patienterne under og efter optitrering i antikongestiv behandling; Største kontrast til den aktuelle danske håndtering er, at man som klasse I indikation anbefaler primær profylaktisk ICD til patienter med ikke-iskæmisk kardiomyopati, hvor vi i DK fortsat afventer svar på DANISH studiet. at VT-ablation har fået en mere fremtrædende plads og anbefales overvejet allerede som førstevalg før eller sammen med medicinsk antiarytmisk behandling ved flere tilstande. Det bemærkes desuden at der er ændrede diagnostiske kriterier for flere af de arvelige hjertesygdomme, herunder lang QT syndrom og Brugada syndrom.
21 ICD på primær profylaktisk indikation I Danmark afventer vi fortsat resultatet af DANISH undersøgelsen (som skal belyse, hvorvidt patienter med hjertesvigt af ikke-iskæmisk årsag har gavn af profylaktisk ICD). Dette resultat forventes i år Indtil da vil vi her i landet individuelt vurdere, hvorvidt patienter med hjertesvigt på anden end iskæmisk basis har indikation for primærprofylaktisk ICD.
22 CRT-D på primær profylaktisk indikation I Danmark afhænger denne anbefaling af indikationen for primær profylaktisk ICD og dermed af ætiologi til hjertesvigt indtil resultatet af DANISH studiet foreligger, samt af indikationen for pacing og CRT
23 Indikation for CRT Nuværende DK anbefaling fastholdes: CRT anbefales til hjertesvigtspatienter (LVEF 35%) med NYHA klasse II- IV, LBBB og QRS 150 ms. Hjertesvigtspatienter (LVEF 35%) med NYHA II-IV, LBBB og QRS ms anbefales henvist til højt specialiseret afdeling til vurdering af indikationen, bl.a. inddragende billediagnostisk evaluering
24 Subcutan ICD Ikke ét eneste komparativt studie har vist, at den subkutane ICD er noninferior til transvenøse ICD-systemer, hvad angår effektivitet mht. at undgå pludselig død, ej heller i den beskrevne patientpopulation. Så længe dette er tilfældet, bør et subkutant ICD-system reserveres til individuelt udvalgte patienter, hvor man finder dette system bedre egnet end et transvenøst system, og bør ikke anvendes som et ligeværdigt alternativ hertil
25 Udvalgte anbefalinger og kommentarer vedrørende danske forhold. Særligt må fremhæves: at der skal gøres en større indsats for at få lavet hjerteautopsi og opspore pårørende til pludseligt døde patienter i risiko for at have en arvelig hjertesygdom; Der lægges vægt på at optimere den generelle profylaktiske medicinske behandling af patienterne for at forebygge pludselig død; at ICD først skal implanteres 6-12 uger efter AMI da selv svært nedsat EF kan bedres markant over tid hos nogle af patienterne under og efter optitrering i antikongestiv behandling; Største kontrast til den aktuelle danske håndtering er, at man som klasse I indikation anbefaler primær profylaktisk ICD til patienter med ikke-iskæmisk kardiomyopati, hvor vi i DK fortsat afventer svar på DANISH studiet. at VT-ablation har fået en mere fremtrædende plads og anbefales overvejet allerede som førstevalg før eller sammen med medicinsk antiarytmisk behandling ved flere tilstande. Det bemærkes desuden at der er ændrede diagnostiske kriterier for flere af de arvelige hjertesygdomme, herunder lang QT syndrom og Brugada syndrom.
26 Katheter ablation for VT: Sustained monomorf VT v. scar-related hjertesygdom: I denne overvejelse bør indgå en grundig individuel vurdering af patientens arytmiproblem, muligheden for i stedet at give medikamentel antiarytmisk behandling, patientens komorbiditet samt patientens ønske om behandlingstype efter grundig information. Efter gentagne episoder med sustained ventrikulær takykardi hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og ICD bør kateterablation overvejes.
27 Katheter ablation for VT: Sustained VT hos ptt med LV dysfunktion: Tærsklen for ablationsbehandling vil typisk være højere hos patienter med ikke-iskæmisk kardiomyopati. Ved samtidig indikation for ICD implantation bør denne opretholdes uanset det formodede resultat af ablation for VT
28 Katheter ablation for VT/VES: RV-OT VT/PVC (1 B, evt first line) LV-OT VT/PVC (II A, evt first line) PVC triggere for VF/VT (I B, first line) Idiopatisk VT (normal heart) (I B, first line) Med flere.
29 Kirurgisk ablation guidet af præoperativ og intraoperativ mapping: Ingen centre i Danmark har erfaring heri. Hos sådanne patienter kan overvejes kontakt til mere erfarent center (mht. kateterablation af VT) eller erfarent center udi kirurgisk ablationsbehandling, evt. udenlandsk center. Kirurgi kan især overvejes hos patienter som også har betydeligt LV aneurisme.
30 Udvalgte anbefalinger og kommentarer vedrørende danske forhold. Særligt må fremhæves: at der skal gøres en større indsats for at få lavet hjerteautopsi og opspore pårørende til pludseligt døde patienter i risiko for at have en arvelig hjertesygdom; Der lægges vægt på at optimere den generelle profylaktiske medicinske behandling af patienterne for at forebygge pludselig død; at ICD først skal implanteres 6-12 uger efter AMI da selv svært nedsat EF kan bedres markant over tid hos nogle af patienterne under og efter optitrering i antikongestiv behandling; Største kontrast til den aktuelle danske håndtering er, at man som klasse I indikation med evidens niveau A anbefaler primær profylaktisk ICD til patienter med ikke-iskæmisk kardiomyopati, hvor vi i DK fortsat afventer svar på DANISH studiet. at VT-ablation har fået en mere fremtrædende plads og anbefales overvejet allerede som førstevalg før eller sammen med medicinsk antiarytmisk behandling ved flere tilstande. Det bemærkes desuden at der er ændrede diagnostiske kriterier for flere af de arvelige hjertesygdomme, herunder lang QT syndrom og Brugada syndrom.
31 Ændrede diagnostiske kriterier for LQTS Mindre konservative kriterier ved QTc 480ms alene (i fravær af årsager til sekundær QT forlængelse) eller LQTS risiko score >3, samt ved påvisning af patogen mutation. Diagnosen skal overvejes ved QTc 460ms og ikke forklaret synkope.
32 Ændrede diagnostiske kriterier for Brugada Syndrom Diagnosen kræver kun type 1 mønster i en relevant afledning og ingen symptomer, hvilket er nyt i forhold til DCS s rapport om Arvelige hjertesygdomme, men kan tiltrædes af arbejdsgruppen
33 Konklusion Et udvalg under DCS s arbejdsgruppe for arytmi, pacemaker og ICD samt arbejdsgruppen for arvelige hjertesygdomme har vurderet disse guidelines og anbefaler at de kan godkendes af DCS til at være gældende i Danmark med fremførte specifikke kommentarer og forbehold. Guidelines og arbejdsgruppens kommentarer har været i høring på Cardio.dk i novemberdecember 2015 uden anmærkninger.
ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines:
Danske kommentarer til : 2015 for the management of patients with ventricular arrhythmias and the prevention of sudden cardiac death HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: På vegne af arbejdsgruppen
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. N 1820 LVEF 0.30 QRS 130ms NYHA II (I)
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2013 on cardiac pacing and cardiac resynchronization therapy HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: Jens Cosedis Nielsen, Helen Høgh Petersen, Finn Michael Karlsen, Lene
Læs mereHjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin. Henning Bundgaard Professor
Hjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin Henning Bundgaard Professor Personalised medicine (precision) Personalised medicine s mål er a) at stratificere og b) at time - diagnostik og behandling
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2012 focused update of the for the management of atrial fibrillation HØRINGSUDKAST Skrivegruppen består af følgende i alfabetisk rækkefølge: Axel Brandes, Ole Dyg Pedersen, Christian
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR KARDIOTOXICITET OG STRÅLING
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR KARDIOTOXICITET OG STRÅLING Morten Schou Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium. Distribution
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINE VEDRØRENDE AMI DEFINITION Jan Ravkilde og Carsten Toftager Larsen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes til
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: MANAGEMENT OF HYPERTROPHIC CARDIOMYOPATHY HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2014 ESC GUIDELINES ON DIAGNOSIS AND MANAGEMENT OF HYPERTROPHIC CARDIOMYOPATHY HØRINGSUDKAST Denne guideline er vurderet af en ad hoc arbejdsgruppe nedsat af DCS s arbejdsgruppe
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab ESC/EACTS GUIDELINES FOR THE MANAGEMENT OF VALVULAR HEART DISEASE Sabine Gill og Ulrik Mortensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes
Læs mereKardiologisk screening i håndbold
Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE PATIENTER MED MISTÆNKT HJERTESYGDOM Gro Egholm / Jacob Thorsted Sørensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs merefra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Læs mereHjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018
Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...
Læs mereÅrsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)
Årsberetning 2016 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines:
Danske kommentarer til : for the management of acute coronary syndromes in patients presenting without persistent ST-segment elevation HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: AKS nucleus arbejdsgruppen:
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: 2014 ESC/ESA Guidelines on non cardiac surgery: cardiovascular assessment and management
Danske kommentarer til : 2014 ESC/ESA Guidelines on non cardiac surgery: cardiovascular assessment and management HØRINGSUDKAST Denne guideline er vurderet af en ad hoc arbejdsgruppe nedsat af DCS arbejdsgruppen
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Kontrolniveau ved behandling med flecainid et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir 2015. Nr. 3 Kardiogent shock 1 DCS holdningspapir,
Læs mereSygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan
Læs merePårørende information Pludselig uventet hjertedød
Pårørende information Pludselig uventet hjertedød Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Det normale hjerte Kapitel 2. Hvad er pludselig uventet hjertedød? Definition af pludselig uventet hjertedød Årsager til
Læs mereÅrsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)
Årsberetning 2012 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereKursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1
Kursus i venøs tromboemboli 10.-12. oktober 2018 Dag 1 10.00 10.15 Velkomst med præsentation af kursister, undervisere og læringsmål 10.15 11.30 Venøs tromboemboli (VTE) introduktion Epidemiologi o Incidens
Læs mereHjertekursus Januar Endeligt program Hjertesygdomme. Auditorium B Palle Juul - Jensens Boulevard
Hjertekursus 2018 22. - 25. Januar Endeligt program Aarhus Universitetshospital Auditorium B Palle Juul - Jensens Boulevard Velkommen til Hjertekursus Aarhus Universitetshospital Januar 2018 Program for
Læs mereEkg tolkning i almen praksis.
Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er
Læs mereDet Medicinske Selskab i København. > Forår 2015
Det Medicinske Selskab i København > Forår 2015 > Sæsonprogram for forår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 3. februar kl. 20.00: Tirsdag den 3. marts kl. 20.00: Tirsdag
Læs mereDansk register for Akut Koronart Syndrom
Dansk register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) Tillæg til dokumentalistrapport dataadgange Version 1.0 Maj/juni 2018 Dansk register for Akut Koronart Syndrom Tillæg til dokumentalistrapport Version
Læs mereHJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Sjællands Universitets Hospital, Roskilde Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002569 Afdelingsnavn Kardiologisk Afdeling Hospitalsnavn Sjællands Universitets Hospital, Roskilde
Læs mereSportskardiologi - et nyt subspeciale
Sportskardiologi - et nyt subspeciale Den gode, den onde og den grusomme Hanne Rasmusen Overlæge, Ph.D. IOC Center Sport Medicine Copenhagen & Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg-Frederiksberg
Læs mereGODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS Carsten Toftager Larsen / Ole Havndrup Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereAnlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme
Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk
Læs mere- Kom og bliv klogere på Hjerteforeningens forskning. v. Professor, overlæge Gunnar H. Gislason Forskningschef i Hjerteforeningen
1 2 - Kom og bliv klogere på Hjerteforeningens forskning v. Professor, overlæge Gunnar H. Gislason Forskningschef i Hjerteforeningen Hvem er Gunnar? 3 Forskningschef i Hjerteforeningen Professor i hjertesygdomme
Læs mereÅrsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)
Årsberetning 2014 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),
Læs merePersonlig medicin i genetisk rådgivning og udredning
Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før
Læs mereBehandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs mereUNDERVISNINGSPROGRAM. Defining tomorrow, today. TM
UNDERVISNINGSPROGRAM 2016 Defining tomorrow, today. TM Kursusoversigt Pacemaker Brugerkursus Odense Onsdag d. 26/10 2016 ICD Brugerkursus Odense Torsdag d. 27/10 2016 Ved færre end 10 tilmeldinger, vil
Læs mereAtrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby
Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt
Det Nationale Indikatorprojekt Hjerteinsufficiens Dokumentalistrapport Version 3.2 December 2011 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser er et samarbejdsprojekt
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Generelle
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: kardiologi
Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst
Læs mereKardiologisk uddannelse
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa MODUL 1 Tirsdag den 20. oktober 2015 Kl 08.30 09.00 Kl 09.00 15.30. Mødelokale1. 08.30 09.00 Præsentation og introduktion v/ Klinikleder Anette N. Sørensen. Overlæge Peter
Læs mereVersion Patientinformation. Patienter, der har overlevet hjertestop
Version 2 2018 Patientinformation Patienter, der har overlevet hjertestop 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Det normale hjerte Kapitel 2. Hvad er pludselig uventet hjertestop? Definition af patienter, der
Læs merePatientinformation. Brugada syndrom
Patientinformation Brugada syndrom Version 2 2018 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Det normale hjerte Kapitel 2. Hjertets salt-kanal -sygdomme/ primære hjerterytmeforstyrrelser Kapitel 3. Hvad er Brugada
Læs merePatientinformation. Langt QT syndrom
Patientinformation Langt QT syndrom Version 2 2018 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Det normale hjerte Kapitel 2. Hjertets ionkanal -sygdomme / primære hjerterytmeforstyrrelser Kapitel 3. Hvad er langt QT
Læs mereEKG i praksis PRAKSISDAG D
EKG i praksis BESKED FRA TOMAS: TAK FOR ET PAR GODE TIMER MED MEGEN SPØRGELYST OG ENGAGEMENT. EFTER AFTALE MED KARL-MARTIN HER DE SLIDES JEG BENYTTEDE. EKG ERNE ER KLIPPET UD DA EN PERSON MED LIDT IT-
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereESC Guidelines. ESC guidelines for the management of atrial fibrillation (AF) developed in collaboration with EACTS HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : ESC guidelines for the management of atrial fibrillation (AF) developed in collaboration with EACTS HØRINGSUDKAST Udarbejdet af DCS arbejdsgruppe vedrørende arytmi, pacemaker og
Læs merePakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Task Force, december 2008 Det faglige grundlag er baseret på kliniske retningslinjer
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereLivet med atrieflimmer Ann Dorthe Zwisler, REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet
Lejre Lokalkomité Livet med atrieflimmer Ann Dorthe Zwisler, REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet Hvorfor har vi sammen sat atrieflimmer
Læs mereUlighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark
Hjertemedicinsk klinik Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark Hjertestarterkonference 2017 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 1 Disposition Hvad mener
Læs merePacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer
Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer 2014 Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer Rapport fra arbejdsgruppe vedr. den fremtidige tilrettelæggelse af pacemakere, ICD
Læs mereCT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Læs mereBeregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011)
Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011) Nedenstående tabel viser, hvordan indikatoropfyldelsesgraden for de forskellige indikatorer er beregnet i NIP-hjerteinsufficiens.
Læs mereIskæmisk hjertesygdom og fysisk træning
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde
Læs mereHjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling. Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet
Hjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet Kardinal symptomer ved hjertesygdom Brystsmerter Dyspnø Hoste / hæmoptyse Ødemer Træthed Palpitationer
Læs merePalliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle
Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling - eksempler fra Vejle Vibeke Brogaard Hansen, overlæge PhD vibeke.brogaard.hansen@rsyd.dk Elin Fredsted Petersen, specialeansvarlig sygeplejerske Elin.fredsted.petersen@rsyd.dk
Læs mereDHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006
DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 26 Tema om HJERTE-CT Tillæg til ÅRSBERETNING 216 DANSK HJERTEREGISTER Tema om Hjerte-CT, tillæg til ÅRSBERETNING 216 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut
Læs merePatientinformation. Katekolaminerg Polymorf Ventrikulær Takykardi (CPVT)
Patientinformation Katekolaminerg Polymorf Ventrikulær Takykardi (CPVT) Version 2 2018 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Det normale hjerte Kapitel 2. Hjertets salt-kanal -sygdomme/ primære hjerterytmeforstyrrelser
Læs mereTolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.
Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg
Læs mereDansk Hjertesvigtsdatabase. Dokumentalistrapport
Dansk Hjertesvigtsdatabase Dokumentalistrapport Version 1.1 august 2015 Dansk Hjertesvigtsdatabase er en del af Danske Regioners indikatorprojekter der er et instrument til måling og forbedring af de sundhedsfaglige
Læs mereDansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereBehandling. Behandling af hjertesvigtpatienter
Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere
Læs mereTitel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi
Titel Definition a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode b. Forekomst c. Ætiologi d. Patogenese Diagnose a. Symptomer b. Kliniske fund c. Parakliniske fund d. Differential diagnoser Prognostiske faktorer Behandling
Læs mere5 Hjerte- og karsygdomme (D)
5 Hjerte- og karsygdomme (D) 5.1 Hjertesygdomme 5.1.1 Generelle forhold Dette kapitel gælder fra den 1. januar 2018. Hvis en fører af motorkøretøj har en sygdom i hjerte- eller kredsløbssystemet, er det
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereUnderstøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Læs mereRegistreringsskema i Hjertesvigt
Registreringsskema i Hjertesvigt På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjertesvigt som aktionsdiagnose (A-diagnose) skal
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereType 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning
Type 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning Udgiver Region Hovedstaden > Center for Sundhed & Sundhedsfaglig råd - Endokrinologi Dokumenttype Vejledning Version 1 Forfattere
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINE VEDRØRENDE ATRIEFLIMMER (2012 UPDATE) Henrik Kjærulf Jensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereRegionshospital Randers, Medicinsk afdeling, 490b
Region/privathospital og dato: Region Midt 25.5.09 Regionshospital Randers, Medicinsk afdeling, 490b Afdelingens SKS-kode (matrikel-entydig 6 eller 7 cifferkode) 700505 Ønskes varetaget på afdelingen?
Læs mereForskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen
Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling
Læs mereEn styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereScreening af unge idrætsudøvere i Danmark
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Screening af unge idrætsudøvere i Danmark Kan tilfælde af pludselig hjertedød forebygges? DCS vejledning 2006 Nr. 3 Screening af unge idrætsudøvere i Danmark DCS
Læs mereAlle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.
Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over
Læs mereSpecialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark. Vedr. speciale: intern medicin: Kardiologi. Dato: 29. april 2009
Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: intern medicin: Kardiologi Dato: 29. april 2009 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet 1.1 Generelle overvejelser over den
Læs merePludselige uventede dødsfald <50 år
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 204 Offentligt Dansk Cardiologisk Selskab Pludselige uventede dødsfald
Læs mereStatus på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse
Læs mereVejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse
Vejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse 1. udgave Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mindreåriges
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...
Læs mereScreening af unge idrætsudøvere i Danmark Kan tilfælde af pludselig hjertedød forebygges?
Screening af unge idrætsudøvere i Danmark Kan tilfælde af pludselig hjertedød forebygges? Høringsrapport udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Kardiologisk Selskab Arbejdsgruppe: Lars Juel Andersen
Læs mere8 eksempler på genetisk diagnostik der gør en forskel for patienterne
Dato: 09-02-2018 8 eksempler på genetisk diagnostik der gør en forskel for patienterne Nationalt Genom Center har via bestyrelsen for Personlig Medicin indsamlet en række anonymiserede eksempler på anvendelsen
Læs mereTolkning af EKG. Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH
Tolkning af EKG Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH Disposition EKG ets takker og intervaller EKG læsning EKG er fra hverdagen EKG ets takker og intervaller R P T 0,12 < PQ < 0,22 s Q S QT
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereStandarder og kliniske databaser
National Databasedag i Danske Regioner den 2. april 2014 Standarder og kliniske databaser - behov for begrebs- og metoderevision Cheflæge Paul D. Bartels Om standarder i de kliniske kvalitetsdatabaser
Læs mereStøttede forskningsprojekter 2017
Støttede forskningsprojekter 2017 Hjerteforeningen støttede forskning i hjerte-kar-sygdomme med i alt 30,2 mio. kroner ved hoveduddelingen i 2017. Forskningsstøtten gik til 36 forskningsprojekter, der
Læs mereArvelige hjertesygdomme
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Arvelige hjertesygdomme DCS vejledning 2006 Nr. 1 Arvelige hjertesygdomme DCS vejledning 2006 Nr. 1 Copyright Dansk Cardiologisk Selskab. Udgivet august 2006 af:
Læs mere