Kvælstofbalancer i dansk landbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvælstofbalancer i dansk landbrug"

Transkript

1 Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

2 Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Udgiver: Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Udgivet: December 2000 Forsidefoto: Anders Correll Oplag: 500 eksemplarer Tryk: Rounborgs Grafiske Hus Papir: Cyclus Offset Omslag Colorit, sølvgrå Internet: Rapporten kan også findes som pdf-fil på Danmarks Miljøundersøgelsers og Danmarks JordbrugsForsknings hjemmesider ISBN:

3 Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk, Danmarks JordbrugsForskning Christen Duus Børgesen, Danmarks JordbrugsForskning Johnny M. Andersen, Danmarks Miljøundersøgelser Hanne Damgaard Poulsen, Danmarks JordbrugsForskning Christian Friis Børsting, Danmarks JordbrugsForskning Finn P. Vinther, Danmarks JordbrugsForskning Tove Heidmann, Danmarks JordbrugsForskning Villy Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Svend E. Simmelsgaard, Danmarks JordbrugsForskning Jørgen Nielsen, Danmarks JordbrugsForskning Bent T. Christensen, Danmarks JordbrugsForskning Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser Gitte Blicher-Mathiesen, Danmarks Miljøundersøgelser December 2000

4 [Tom side]

5 Forord I den politiske aftale om Vandmiljøplan II af 17. februar 1998 blev det aftalt, at Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Danmarks JordbrugsForskning (DJF) efter udløbet af gødningsåret 1999/2000 skulle foretage en midtvejsevaluering af Vandmiljøplan II. Den foreligger nu i form af en fælles, faglig redegørelse fra de to institutioner. Den politiske aftale om Vandmiljøplan II omfatter tillige en handlingsplan til reduktion af ammoniakfordampningen fra landbruget. Som fagligt grundlag for en ammoniakhandlingsplan har DMU, DJF og Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut efter anmodning fra Miljøstyrelsen og Fødevareministeriet i 1999 udarbejdet faglige redegørelser vedrørende ammoniakfordampning. Miljøstyrelsen og Fødevareministeriet anmodede samtidig om, at landbrugets kvælstofbalance siden medio firserne blev inddraget i arbejdet. Resultatet af arbejdet med kvælstofbalancer opdelt på mark- og staldbalancer foreligger nu i form af nærværende, fælles faglige rapport fra DJF og DMU. Rapporten offentliggøres samtidig med offentliggørelse af rapporten Vandmiljøplan II midtvejsevaluering. Endvidere offentliggøres en DJF-rapport med beregning af den årlige totalbalance for dansk landbrug. Søren A. Mikkelsen Danmarks JordbrugsForskning Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser 5

6 [Tom side]

7 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Sammendrag Indledning Totale kvælstofbalancer 1979/80 til 1998/ Beregning af kvælstofindhold i husdyrgødning Husdyrgødningsnormer ab dyr Husdyrgødning på landsplan Tab af kvælstof ved landbrugsproduktion Tab af kvælstof ved ammoniakfordampning mv Tab af kvælstof til vandmiljøet Tab af kvælstof ved denitrifikation Ændring i jordens indhold af total kvælstof Kvælstofbalancer for mark- og stalddrift Generel diskussion Konklusion Referencer Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks

8 [Tom side]

9 Sammendrag Hovedsigtet med nærværende arbejde var at vurdere ændringen i landbrugets kvælstofoverskud over tid fra midt i 80 erne til i dag baseret på kvælstofbalancer, samt klarlægge, hvorledes kvælstofoverskuddet fordeler sig på de forskellige tabskilder i mark- og stalddriften, vurderet på baggrund af den nyeste viden på området. At vurderingen foretages på baggrund af den nyeste viden betyder, at forudsætningerne for beregninger/vurderinger afviger fra tidligere anvendte forudsætninger. Dette medfører, at resultaterne er forskellige fra tidligere resultater, eksempelvis tidligere vurderinger af størrelsen af diverse tab af kvælstof til miljøet. Til gengæld må det forventes, at tabene sammenlignet over tid giver et mere realistisk billede af ændringen gennem den aktuelle periode. Totale kvælstofbalancer Først i 80 erne udgjorde den totale tilførsel af N til landbruget ca tons N pr. år. Tilførslen af kvælstof (N) var på sit højeste i årene 1990/ /93, hvor der tilførtes tons N pr. år. Siden har den totale tilførsel været faldende og udgjorde i 1998/99 omkring tons N pr. år. Dvs. at den totale årlige tilførsel af kvælstof til landbruget er faldet med omkring tons N de seneste 6 år. Tilførslen med handelsgødning udgjorde indtil 1992/93 over halvdelen af den totale tilførte kvælstofmængde. Siden er tilførslen med handelsgødning faldet med ca tons N. Tilførslen med fodermidler udgør tons N pr. år, tilførslen ved kvælstoffiksering som følge af dyrkning af bælgplanteafgrøder tons N pr. år og nettotilførslen fra atmosfæren omkring tons N pr. år. Den totale fraførsel af kvælstof varierer en del fra år til år, men er generelt set steget fra tons N først i 80 erne til tons N først i 90 erne, som følge af en stor fraførsel med planteprodukter. Siden er fraførslen faldet med tons N og var i 1998/99 ca tons N pr. år. Fraførslen med planteprodukter var på sit højeste, tons N pr. år først i 90 erne, men er siden faldet til mellem og tons N. Først i 90 erne udgjorde fraførslen med animalske produkter godt tons N pr. år og er siden steget til tons N pr. år. Hovedparten fraføres med slagtedyr. Kvælstofoverskuddet, som udgør forskellen mellem tilført og fraført kvælstof, har i perioden fra 1979/80 til 1992/93 varieret fra knap tons N pr. år til knap tons N pr. år. I 1992/93 var overskuddet knap tons N og er derefter faldet konstant til knap tons i 1998/99. Dette svare til en nedgang på ca tons N de seneste 6 år. Reduktionen i N-overskuddet gennem de seneste år skyldes givetvis i første række en bedre udnyttelse af husdyrgødningen som også kommer til udtryk ved en væsentlig reduktion i forbruget af handelsgødning jf. ovenfor. Kvælstofudnyttelsen i landbruget beregnet som den totale fraførsel af kvælstof i procent af den totale tilførsel af kvælstof er steget fra knap 20% i 1979/80 til næsten 33% i 1998/99. Fra først til sidst i den betragtede periode på 19 år har der således været en stigning i kvælstofudnyttelsen på ca. 13% point. 9

10 Genberegning af kvælstofindhold i husdyrgødning Anvendelse af den i dag anvendte metode til beregning af kvælstofindholdet i den producerede husdyrgødning tilbage i 80 erne viser, at produktionen af husdyrgødning og dermed kvælstofindholdet i husdyrgødningen pr. dyr i 1984/85 var undervurderet med 20-35% og i 1989/90 med 4-26%. Ved opgørelse af mængden af kvælstof i husdyrgødningen med de oprindelige metoder for 1984/85 er den totale kvælstofmængde i udbragt husdyrgødning (N ab lager) og gødning afsat på græs i alt beregnet til knap tons N. Beregnet med de i dag anvendte metoder var den totale kvælstofmængde tons N. For 1989/90 er forskellen i kvælstofindholdet i husdyrgødningen på ca tons N. Ammoniakfordampning Tabet af kvælstof ved ammoniakfordampning er genberegnet for årene 1984/85, 1989/90 og 1995/ /99. Ved opgørelse af ammoniakfordampningen med de oprindelige emissionskoeffcienter for 1984/85 blev den samlede ammoniakfordampning beregnet til godt tons N. Beregnet med de i dag anvendte emissionskoefficienter er den samlede ammoniakfordampning beregnet til godt tons N pr. år. For 1989/90 er forskellen forsvindende. For årene 1995/ /98 beror forskellen stort set på en ændring af emissionskoefficienterne for tab ved ammoniak fordampning i stald og lager. Ved anvendelse af reviderede emissionskoefficienter reduceres det totale tab ved ammoniakfordampning fra ca tons N til ca tons N pr. år. For 1998/99 er der alene anvendt den i dag anvendte metode og emissionskoefficienter til beregning af henholdsvis den producerede mængde husdyrgødning og tab ved ammoniakfordampning. Tab til vandmiljøet Kvælstofudvaskningen er vurderet ud fra modelberegninger med en deterministisk vand- og kvælstofbalancemodel og med en empirisk model. En sammenligning mellem landsdækkende beregninger med de to modeller og modelberegninger på data på markniveau fra landovervågningsoplandene indikerer, at de landsdækkende beregninger underestimerer udvaskningen, idet de ikke i samme grad afspejler heterogeniteten i gødskningspraksis. Med vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987 blev landbrugets samlede udledning af kvælstof til vandmiljøet midt i 80' rne anslået til tons N. Heraf antoges udvaskningen (markbidraget) at udgøre tons N og gårdbidraget tons N. Gårdbidraget omfattede direkte udledning til dræn og vandløb samt nedsivning af møgsaft fra møddingspladser m.v. Der foreligger ikke data der kan verificere gårdbidragets størrelse eller fordeling, men Miljøstyrelsen (1990) antager, at det er nedbragt til det praktisk mulige. Reduktion i gårdbidraget betyder, at den tilsvarende gødningsmængde er blevet bragt ud på markerne og derved har bidraget til udvaskningen. Ud fra de foreliggende data vedrørende gødskningspraksis og gødningsmængder i 1984/85 samt de foretagne modelberegninger kan landbrugets samlede udledning til vandmiljøet anslås til en udvaskning fra rodzonen på i størrelsesordenen tons N, inklusiv effekten af et gårdbidrag på tons N. Der er i arbejdet lagt særlig vægt på estimering af tabet i midten af 80 erne, da dette tab har været lagt til grund for bl.a. VMP I og II. Tabene for den efterfølgende periode er formentlig underestimerede, men det har ikke været muligt i nærværende arbejde at vurdere med hvor meget. Generelt sker der en jævn reduktion i hele perioden. 10

11 I et sideløbende arbejde med midtvejsevaluering af VMP II er udvaskningen også beregnet. Disse beregninger er ikke direkte sammenlignelige med de foreliggende, da forudsætningerne er forskellige. Denitrifikation En kvantificering af kvælstoftabet ved denitrifikation er særdeles vanskelig og forbundet med stor usikkerhed, idet tabet vil være afhængig af de aktuelle forhold som påvirker denitrifikationsprocessen. Dette gælder bl.a. jordens fugtighedsforhold, og den uensartede fordeling af organisk materiale i jorden. Generelt er denitrifikationen større på lerjorde end på sandjorde og større på husdyrgødede arealer end på handelsgødede arealer. Ud fra hovedsageligt danske undersøgelser er denitrifikationen for sandjorde anslået til 1-10 kg N pr. ha ved anvendelse af handelsgødning og 5-20 kg N pr. ha ved anvendelse husdyrgødning. Tilsvarende er denitrifikationen for de øvrige jordtyper anslået til kg N pr. ha ved anvendelse af handelsgødning og kg N pr. ha ved anvendelse af husdyrgødning. Med baggrund i de anførte intervaller for denitrifikationen og andelen af sandjorde og øvrige jorde, samt fordeling af husdyrgødning og handelsgødning kan det samlede denitrifikationstab på landsplan beregnes til mellem og tons N pr. år. I forbindelse med opstilling af kvælstofbalancer og fordeling af overskuddet på de enkelte tabskilder er den årlige denitrifikation på landsplan anslået til tons N. Ændring i jorden kvælstofindhold Ændring i jordens kvælstofindhold er søgt belyst ved målinger i det landsdækkende KVA- DRATNET, et net af fastliggende måleflader, i alt 830, fordelt systematisk over hele landet. I undersøgelsen indgik 336 målepunkter. Ændringen i kvælstofindholdet er beregnet på grundlag af målinger foretaget på jordprøver udtaget i henholdsvis 1986/87 og 1997/98, og repræsenterer således ændringen i kvælstofindholdet gennem en periode på år. Resultaterne af undersøgelsen viste en signifikant effekt af jordtypen. På sandjorde fandtes en stigning og på lerjorde et fald i kvælstofindholdet. Ved opskalering af resultaterne til landsplan, under forudsætningen at målepunkterne er repræsentative for landet som helhed, fandtes ingen ændring på landsplan. Blev opskaleringen derimod fortaget ved vægtning af resultaterne efter den arealmæssige fordelig af de forskellige jordtyper, fandtes en årlig stigning i jordens kvælstofindhold på knap tons N i den pågældende periode. Ved opstilling af kvælstofbalancer og fordeling af overskuddet på de enkelte tabskilder er den årlige stigning i perioden på landsplan anslået til tons N. Kvælstofbalancer for mark- og stalddrift Med udgangspunkt i de totale kvælstofbalancer er der for årene 1984/85, 1989/90 og 1995/ /99 fortaget en opdeling af totalbalancerne på mark- og staldbalancer. En sådan opdeling kræver imidlertid yderligere en beregning af den interne omsætning mellem mark- og stalddrift. Dette gælder bl.a. beregning af, hvor meget N der fjernes fra marken med afgrøderne, og hvor stor en del heraf der sælges direkte som planteprodukter samt hvor stor en del der anvendes til foder. Ligeledes kræves en opgørelse af f.eks. husdyrgødningens kvælstofindhold ab lager, som er den mængde, der udbringes på marken. 11

12 Markbalance Tilførslen af kvælstof i markbalancerne med handelsgødning er faldet fra tons N i 1984/85 til tons N i 1998/99. Tilførslen med husdyrgødning er ligeledes faldet fra tons N i 1984/85 til godt tons N i 1998/99. Tilførslen ved kvælstoffiksering er derimod steget fra knap tons N i 1984/85 til godt tons N i 1998/99. Bidraget fra atmosfæren er faldet fra ca tons N i 1984/85 til ca tons N i 1998/99. Tilførslen med affaldsprodukter er steget fra ca tons N i 1984/85 til ca tons N i 1998/99. Det skal bemærkes, at de her anførte data for tilførslen med handelsgødning er forskudt et driftsår frem, idet handelsgødning indkøbt et givet driftsår er relateret til høsten det følgende driftsår, således er de ovenfor anførte tons N indkøbt i driftsåret 1997/98. Fraførslen af kvælstof med grovfoderafgrøderne faldt fra godt tons N i 1984/85 til tons i 1998/99. Fraførslen af kvælstof med korn og frøafgrøder har varieret mellem tons N og tons N. Fraførslen med sukkerroer og kartofler til fabrik har alle årene udgjort tons N. Kvælstofoverskuddet i markbalancen faldt fra tons N i 1984/85 til tons N i 1998/99. Efter fordeling af overskuddet på tabsposterne; kvælstofudvaskning; denitrifikation; tab af kvælstof ved ammoniakfordampning, hovedsageligt ved udbringning af husdyrgødningen; samt fradrag af stigningen i jordens indhold af kvælstof fandtes en Rest som i 1984/85 var på tons N og i 1989/90 på tons N. Derefter faldt størrelsen af Rest og var i 1998/ tons N. Staldbalance Tilførslen af kvælstof i staldbalancen omfatter tilførslen med grovfoder, kraftfoder og kemisk foder, som udgør ammoniak anvendt til halmludning og foderurea. Tilførslen med grovfoder faldt fra godt tons N i 1984/85 til godt tons i 1996/97, men er igen steget til godt tons i 1998/99. Tilførslen med kraftfoder er i perioden steget fra tons N i 1984/85 til godt tons N i 1998/99. Tilførslen af kvælstof med kemisk foder, der omfatter ammoniak til halmludning og urea til foder, er faldet fra ca tons N i 1984 /85 til tons N i 1998/99. I staldbalancen fraføres kvælstof med animalske produkter, husdyrgødning og i form af fodersvind i forbindelse med opbevaring af fodermidlerne. Fraførslen af kvælstof med animalske produkter, som hovedsagelig sker med slagtedyr, steg fra tons N i 1984/85 til tons i 1998/99. Fraførslen med husdyrgødningen svarer til tilførslen af kvælstof med husdyrgødning i markbalancen. Fraførslen i form af fodersvind faldt fra tons N i 1984/85 til tons N i 1998/99. Kvælstofoverskuddet er langt mindre i staldbalancen end i markbalancen, men i modsætning til overskuddet i markbalancen, der faldt, er overskuddet i staldbalancen steget i perioden. Overskuddet steg fra tons N i 1984/85 til tons i 1998/99. Tabet af kvælstof til omgivelserne i staldbalancen omfatter hovedsageligt tab ved ammoniakfordampning fra husdyrgødning og et betydeligt mindre tab i forbindelse med konserverings og opbevaring af fodermidler. Tabet ved ammoniakfordampning og denitrifikation fra husdyrgødningen i stald og lager faldt fra tons N i 1984/85 til tons i 1998/99. Hertil kommer et mindre nedsivningstab på tons N fra pelsdyr i bure uden gødningsrender. Tabet ved konservering af fodermidler faldt fra tons N i 1984/85 til tons i 1998/99. Efter fradrag af tabet af kvælstof i overskuddet fandtes en Rest på tons N i 1984/85 stigende til tons i 1998/99. 12

13 Sammenlignes kvælstofoverskuddet over tid i henholdsvis mark- og staldbalancen konstateres, at kvælstofoverskuddet i markbalancen er faldende, mens overskuddet i staldbalancen er stigende. Da nogle af fraførselsposterne i markbalancen er tilførselsposter i staldbalancen og omvendt er kvælstofoverskuddet i de to balancer ikke uafhængige af hinanden. En ændring af en post, der indgår i begge balancer, og som eksempelvis medfører en stigning i overskuddet i markbalancen vil således medføre et tilsvarende fald i overskuddet i staldbalancen, men summen af overskuddet i de to balancer er uændret. 13

14 [Tom side]

15 1 Indledning Siden først i 1980 erne har landbrugets anvendelse af kvælstof og den uheldige virkning heraf på miljøet være genstand for stor bevågenhed fra politikere og samfundet som helhed. Opmærksomheden har især været rette mod tabet af kvælstof til vandmiljøet. I NPoredegørelsen, (Miljøstyrelsen, 1984), som var den første opgørelse af landets samlede udledning af kvælstof (N) til vandmiljøet, blev landbrugets andel vurderet til tons N pr. år. Heraf udgjorde et såkaldt gårdbidrag tons N. Med vedtagelsen af Vandmiljøplanen i 1987 (VMP I), (Miljøstyrelsen, 1987) blev landbrugets samlede udledning af kvælstof til vandmiljøet midt i 80 erne anslået til tons N pr. år fordelt på et markbidrag på tons N og et gårdbidrag på tons. Disse data har siden udgjort sammenligningsgrundlaget ved vurdering af effekten af iværksatte tiltag. Siden iværksættelse af Vandmiljøplan I er der udarbejdet en lang række rapporter og redegørelser. Dels med henblik på at vurdere om de iværksatte tiltag indfriede forventningerne til reduktionen i udvaskningen og dels med henblik på at øge vidensgrundlaget for evt. iværksættelse af yderligere tiltag til begrænsning af miljøpåvirkningen på mest hensigtsmæssig måde, bl.a. Bæredygtigt Landbrug (Anonym, 1991), og Vandmiljøplan II en teknisk redegørelse (VMP II), (Iversen et al., 1998). I forbindelse med midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II er der fra Fødevareministeriets Departement og Skov- og Naturstyrelsen fremsat ønske om en opstilling af totale N-balancer på landsplan og en opdeling af den totale balance på en mark- og staldbalance. Endvidere ønskedes en fordeling af N-overskuddet på de respektive tabskilder baseret på den nyeste viden vedr. faktorer, der påvirker tab af N i mark og stald. For at imødekomme dette har det været nødvendigt at reestimere/revurdere tidligere anvendte data vedrørende normer for produktion af husdyrgødning og tab af N i forbindelse med håndteringen af husdyrgødning. Det primære mål med nærværende arbejde er derfor på baggrund af den nyeste viden om landbrugets anvendelse og tab af kvælstof til miljøet: at vurdere ændringen i landbrugets kvælstofoverskud over tid fra 1980 erne til i dag at klarlægge, så vidt det er muligt, hvorledes kvælstofoverskuddet i samme periode fordeler sig på de respektive tabskilder i henholdsvis mark- og stalddriften, herunder belyse en eventuel ændring i jordens N-indhold. Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik over udviklingen i omsætningen og overskuddet af kvælstof (N) i landbruget. N-overskuddet omfatter alle former for tab af N til omgivelserne, ændringer i systemets N-indhold samt fejl og usikkerheder i datagrundlaget for beregningerne. Beregning af N-overskuddet giver imidlertid ingen oplysninger om den interne omsætning og tab af N i forbindelse med eksempelvis planteproduktionen og den animalske produktion. Ønskes en mere detaljeret indsigt i den interne omsætning af N i landbruget kan totalbalancen, herunder N-overskuddet splittes op på en stald- og markbalance, ligesom overskuddet kan fordeles på de respektive tabsposter. Opsplitning på en stald- og markbalance vil dog kræve beregninger/vurderinger af den interne omsætning af N, idet eksempelvis husdyrgødningen er en tilførselspost i markbalancen og udbyttet fra markbalancen i stor udstrækning er en tilførselspost i staldbalancen m.v., men rammerne er givet i form af den totale balance. 15

16 I det følgende er der først givet en kort gengivelse af resultater fra opstilling af totale nettobalancer for N-omsætningen i Landbruget for driftsårene 1979/80 til 1998/99 opstillet af Kyllingsbæk (2000). Derefter følger en omtale af revurdering af tidligere anvendte husdyrgødningnormer, tab af N fra forskellige tabskilder samt en vurdering af ændringen i jorden N- indhold og endelig et afsnit, hvor de totale N-balancer på landsplan for årene 1984/85, 1989/90 og årene 1995/ /99 er opdelt på mark- og staldbalancer, herunder opdeling af overskuddet på diverse tabskilder. 16

17 2 Totale kvælstofbalancer 1979/80 til 1998/99 Siden midten af 1980 erne er der foretaget adskillige opstillinger af kvælstofbalancer på landsplan (Kyllingsbæk, 2000). Totale N-balancer kan opstilles på forskellig måde. I de fleste tilfælde indgår der i balancerne flere eller færre beregninger vedrørende den interne omsætning af kvælstof ligesom N-overskuddet kan være opdelt på flere eller færre relevante tabsposter, herunder en større eller mindre rest, som ikke kan forklares. I andre tilfælde er balancen baseret på netto til- og fraførsel af N til landbruget (Kyllingsbæk, 1995 og Kyllingsbæk, 2000). Dvs. at i tilfælde, hvor der både er en til- og en fraførsel af N fra samme kilde, repræsenterer posten netto tilført/fraført N. Fordelen ved at anvende netto til- og fraførsel af N som grundlag for opstilling af N-balancer er, at de statistiske data for til- og fraførsel af næringsstoffer/produkter i landbruget er de data, som kan registreres med størst sikkerhed, men der fås ingen oplysninger om den interne omsætning og tab af N i forbindelse med eksempelvis planteproduktionen og den animalske produktion. Datagrundlag og beregningsmetoder Kvælstofindholdet i diverse produkter er beregnet på grundlag af mængden af produktet og kvælstofkoncentrationen i produktet. Mængden af de forskellig produkter er hovedsageligt baseret på data fra Landbrugsstatistik ( ) og koncentrationen af kvælstof i produkterne på data fra Sibbesen (1990), Strudsholm et al., (1997) og Poulsen og Kristensen (1997). I tilfælde, hvor oplysninger om produktmængderne ikke findes i Landbrugsstatistikken er de indhentet hos forskellige institutioner og i enkelte tilfælde hos private firmaer. Usikkerheden på det beregnede kvælstofoverskud vurderes til at være af størrelsesordenen 10%. For en mere detaljeret beskrivelse af datagrundlag og beregningsmetoder, se Kyllingsbæk (2000). Tilførsel af kvælstof Først i 80'erne udgjorde den totale tilførsel af N til landbruget ca tons N pr. år. Tilførslen var på sit højeste i årene 1990/ /93, hvor der tilførtes tons N pr. år. Siden har den totale tilførsel været faldende og udgjorde i 1998/99 omkring tons N pr. år. Dvs. at den totale årlige tilførsel af N til landbruget er faldet med omkring tons de seneste 6 år. Tilførslen med handelsgødning udgjorde indtil 1992/93 over halvdelen af den totale tilførte N-mængde. Tilførslen med handelsgødning var størst i midten af 80 erne og først i 90 erne, hvor tilførslen var af størrelsesordenen tons N pr. år. Siden 1990/91 er tilførslen faldet konstant og var i 1998/99 nede på omkring tons N pr. år, dvs. et fald på ca tons N siden først i 1990 erne. Tilførslen af N med indkøbte fodermidler er den næststørste post. Tilførslen med fodermidler har ligget ret konstant på ca tons N pr. år i perioden fra først i 80 erne til og med 1990/91. Fra 1990/91 til 1992/93 steg tilførslen til tons, men faldet igen til ca tons pr. år i 1998/99. N-fikseringen som følge af dyrkning af bælgplanteafgrøder er steget fra ca tons N først i 1980 erne til omkring tons i 1998/99. Nettobidraget fra atmosfæren er i perioden steget fra ca tons til ca tons N pr. år først i 90 erne, men er i de senere år faldet og udgjorde i 1998/ tons N pr. år. Tilførslen med affald er steget fra ca til ca tons N pr. år i 1995/96, men er faldet til godt 8000 tons N i 1998/99. 17

18 Fraførsel af kvælstof Den totale fraførsel af kvælstof varierer en del fra år til år, men er generelt set steget fra tons N først i 80 erne til tons N først i 90 erne, som følge en stor fraførsel med planteprodukter. Siden er fraførslen faldet med tons N og var i 1998/99 ca tons N pr. år. Fraførslen med planteprodukter er steget fra tons N først i 80 erne til tons N pr. år først i 90 erne. Derefter er fraførslen faldet og har varieret mellem og tons N. Fraførslen med nogle afgrøder er ændret en del i den betragtede periode på grund af ændret afgrødevalg. Ligeledes varierer fraførslen en del fra år til år, hvilket især skyldes varierende vækstbetingelser. Fraførslen med animalske produkter varierer kun lidt fra år til år og er steget fra godt tons N til godt tons N pr. år fra først i 80 erne til først i 90 erne. Siden er fraførslen steget med yderligere tons N og udgjorde i 1998/ tons N pr. år. Fraførslen af N med æg har været ret konstant, ca tons pr. år. Fraførslen med mælk er faldet fra ca tons til ca tons N pr. år, mens fraførslen med slagtedyr er steget kraftigt fra godt tons til knap tons N pr. år. Stigningen skyldes en stigning i produktionen af slagtesvin og slagtekyllinger, hvorimod fraførslen med slagte kvæg er faldet lidt. Kvælstofoverskud I figur 2.1 er vist kvælstofoverskuddet. Da de enkelte driftsår ikke er uafhængige af hinanden er overskuddet angivet som glidende gennemsnit af tre år. I perioden fra 1979/80 til 1992/93 har overskuddet varieret fra knap tons N pr. år i 1989/90 til knap tons N pr. år. I 1992/93 var overskuddet knap tons N og er derefter faldet konstant til knap tons i 1998/99. Dette svare til en nedgang på ca tons N de seneste 6 år. Reduktionen i N-overskuddet gennem de seneste år skal givetvis i første række tillægges en bedre udnyttelse af husdyrgødningen som også kommer til udtryk ved en væsentlig reduktion i forbruget af handelsgødning jf. ovenfor tons N / / / / / / / / / /98 År Figur 2.1. Kvælstofoverskud i perioden 1979/ /99. Gns. af 3 år. 18

19 Kvælstofudnyttelse N-udnyttelsen i landbruget beregnet som den totale fraførsel af N i procent af den totale tilførsel af N er steget fra knap 20% i 1979/80 til 31% i 1991/92. De følgende 3 driftsår faldt udnyttelsen og var i 1993/94 28%. Derefter har N-udnyttelsen været stigende og var i 1998/99 næsten 33%. Fra først til sidst i den betragtede periode på 19 år har der således været en stigning i N-udnyttelsen på ca. 13%. Den markante reduktion i N-overskuddet og stigningen i kvælstofudnyttelsen gennem de seneste år er i sig selv bemærkelsesværdig, men skal yderligere ses på baggrund af, at der i samme periode er sket en stigning i den animalske produktion, hovedsageligt ved en større produktion af slagtesvin. Stigningen i den animalske produktion har medført, at en større del af planteproduktionen anvendes til foder. Andre forhold lige vil omsætning af afgrøderne i en animalsk produktion medføre et større tab og dermed et større overskud af N end ved direkte fraførsel ved salg af planteprodukter. 19

20 [Tom side]

21 3 Beregning af kvælstofindhold i husdyrgødning Til beregning af produktion af husdyrgødning og gødningens indhold af N på landsplan kræves kendskab til normer for de enkelte husdyrarters udskillelse af N med gødningen (N ab dyr) samt kendskab til husdyrholdet størrelse og sammensætning på landsplan. Med kendskab til tab af N ved ammoniakfordampning i staldene og under oplagringen kan mængden af N, der er til rådighed som gødning til anvendelse i markdriften beregnes (N ab lager). 3.1 Husdyrgødningsnormer ab dyr Gennem tiden er der anvendt forskellige principper ved beregning af normer for husdyrgødning og indholdet af næringsstoffer. Der foreligger fire rapporter vedr. beregning af normtal for husdyrgødning, henholdsvis Laursen (1987), Laursen (1994), Poulsen og Kristensen (1997) og Poulsen et al. (2000). I forbindelse med revurderingen af normtallene for husdyrgødning Poulsen og Kristensen (1997) blev der introduceret et beregningssystem, der i højere grad end tidligere er baseret på dokumenterede data (målte værdier) indhentet fra praksis, således at der i mindst mulig grad indgår værdier skønnet på basis af teoretiske overvejelser. Dette grundlæggende princip er fastholdt ved den senest revidering af husdyrgødningsnormerne Poulsen et al. (2000). Normtallene beregnet af Laursen (1987) og (1994) er sålede ikke direkte sammenlignelige med de senere beregnede normtal. For at kunne estimere den tidsmæssige udvikling i indholdet af kvælstof i den producerede husdyrgødning og gødningens bidrag til tabet af N ved ammoniakfordampning, er husdyrgødningens indhold af kvælstof genberegnet for årene 1984/85 og 1989/90 ved anvendelse af de samme principper og metoder som er anvendt af Poulsen og Kristensen (1997) og Poulsen et al. (2000). Genberegningen er kun foretaget for svin, kvæg og mink. For de øvrige husdyrarter må det dog også antages, at der er afvigelser i de tidligere beregnede mængder i forhold til mængderne beregnet med den nu anvendte beregningsmetode. Der er dog kun tale om en mindre andel af den samlede mængde husdyrgødning. Grundlaget for genberegningen Svin Genberegningen af husdyrgødningens kvælstofindhold er som nævnt foretaget efter samme princip som anvendt af Poulsen og Kristensen (1997). Kvælstofindholdet beregnes som forskellen med kvælstofindholdet i tildelt foder og kvælstofindholdet i produktet dvs. producerede smågrise, slagtesvin mv. Proteinindholdet i foderet til søer, smågrise og slagtesvin og foderforbrug, kuldstørrelse, antal grise pr. årsso mv. er taget fra forskellige kilder 1. Det antages, at foderforbruget pr. årsso (inkl. pattegrise) samt N-aflejring pr. kg tilvækst er det samme som i Poulsen og Kristensen (1997). Beregningen af fordelingen af kvælstofudskillelsen på gødning og urin er ligeledes gennemført under antagelse af samme proteinfordøjelighed som i Poulsen og Kristensen (1997). Kvæg For kvæg er der for begge år foretaget genberegningerne efter to metoder. Dels ved anvendelse af samme beregningsprincip som anvendt af Poulsen og Kristensen (1997) 2 og dels indi- 1 Proteinindholdet er taget fra Månedens blanding i Hyologisk Tidsskrift (gennemsnit over 12 måneder for de pågældende år), og foderforbrug, kuldstørrelse, antal grise pr. årsso mv. er hentet i eller skønnet ud fra diverse statistikker og opgørelser (Danmarks Statistik, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier, m.v.) 2 Oplysninger om fodringsforhold for de to år er indhentet på Landskontoret for Kvæg. Behovet for FE er beregnet ud fra den aktuelle ydelse i 1984/85 henholdsvis 1988/89 samt en skønnet fodereffektivitet 21

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Arkivnr. 95.03-03 Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Udgivet Marts 1993 Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2012

Gældende pr. 1. august 2012 Gældende pr. 1. august 2012 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2012, 33 sider. http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-miljoe/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2013

Gældende pr. 1. august 2013 Gældende pr. 1. august 2013 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2013, 33 sider. (Versionen er opdateret 1.oktober 2013). http://anis.au.dk/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof (ab

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/93-2012/13 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 046 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig

Læs mere

Vandmiljøplan II. Midtvejsevaluering. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Vandmiljøplan II. Midtvejsevaluering. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vandmiljøplan II Midtvejsevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vandmiljøplan II - Midtvejsevaluering Udgiver: Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække BEK nr 129 af 09/02/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr.: 12-0116-000001 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

DJF. rapport. Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer

DJF. rapport. Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer DJF November 2001 rapport Nr. 36 Husdyrbrug Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal 2000 Kvælstof, fosfor og

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Finn P. Vinther, Ib S. Kristensen og Margit S. Jørgensen, Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Ammoniakemission fra landbruget siden midten af 80 erne

Ammoniakemission fra landbruget siden midten af 80 erne Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Ammoniakemission fra landbruget siden midten af 8 erne Faglig rapport fra DMU, nr. 353 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Ammoniakemission

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Evaluering af det generelle ammoniakkrav

Evaluering af det generelle ammoniakkrav Evaluering af det generelle ammoniakkrav Rapport Maj 2008 Udarbejdet af repræsentanter fra Dansk Landbrug, Dansk Svineproduktion, Landscentret, Dansk Kvæg, Fødevareøkonomisk Institut (Københavns Universitet),

Læs mere

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien

Læs mere

Gødnings- og Husdyrindberetning

Gødnings- og Husdyrindberetning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen Gårdejer Jack Schønning Sørensen Tøstrupvej 47 Tøstrup Mark 8581 Nimtofte Den 22. december 21 CVR-nr. 2712522 Kode

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03

Læs mere

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5 BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som

Læs mere

Forberedelse af. Vandmiljøplan III. Rapport fra Balancegruppen (F1)

Forberedelse af. Vandmiljøplan III. Rapport fra Balancegruppen (F1) Forberedelse af Vandmiljøplan III Rapport fra Balancegruppen (F1) Anvendelse af næringsstofbalancer for landbruget ved vurderingen af erhvervets påvirkning af miljøet Danmarks JordbrugsForskning 15. august

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2.

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2. Notat Sanktionering af sager om overproduktion af husdyr bøde og konfiskation Erhverv J.nr. MST-12411-00077 Ref. Marvn Den 6. oktober 2010 Bøde- og strafniveauet i sager om overproduktion af husdyr bør

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights: Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

Høring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v.

Høring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. Erhverv J.nr. MST-1240-00608 Ref. CAHEL Den 20. februar 2015 Høring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr. 1283 af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Tabel 8.3. KVÆG (ændret den )

Tabel 8.3. KVÆG (ændret den ) Tabel 8.3. KVÆG (ændret den368) Malkekøer (tung race) kg/dyr/dag M 3 /år/dyr 1,2 Bindestald m. grebning Ajle,1 1 Bindestald m. riste Gylle 1,2,1 1 6 Sengestald m. fast gulv Gylle,4,1 3 1 2 Sengestald m.

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer)

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer) UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt ehold, husgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer) 1. I bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om erhvervsmæssigt ehold,

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side

Læs mere

JORDBRUG & MILJØ. Vandmiljøplan II. baggrund og udvikling

JORDBRUG & MILJØ. Vandmiljøplan II. baggrund og udvikling 2 JORDBRUG & MILJØ Vandmiljøplan II baggrund og udvikling JORDBRUG & MILJØ, 2 Vandmiljøplan II baggrund og udvikling Forfattere: Ruth Grant, Irene Paulsen Danmarks Miljøundersøgelser Villy Jørgensen, Arne

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

DJF rapport. Vandmiljøplan III. Danmarks JordbrugsForskning. Rapport fra Balancegruppen (F1)

DJF rapport. Vandmiljøplan III. Danmarks JordbrugsForskning. Rapport fra Balancegruppen (F1) Markbrug nr. 108 Juni 2004 Vandmiljøplan III - Rapport fra Balancegruppen (F1) DJF rapport Vandmiljøplan III Rapport fra Balancegruppen (F1) Anvendelse af næringsstofbalancer for landbruget ved vurderingen

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere