Kvælstofbalancer i dansk landbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvælstofbalancer i dansk landbrug"

Transkript

1 Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

2 Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Udgiver: Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Udgivet: December 2000 Forsidefoto: Anders Correll Oplag: 500 eksemplarer Tryk: Rounborgs Grafiske Hus Papir: Cyclus Offset Omslag Colorit, sølvgrå Internet: Rapporten kan også findes som pdf-fil på Danmarks Miljøundersøgelsers og Danmarks JordbrugsForsknings hjemmesider ISBN:

3 Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk, Danmarks JordbrugsForskning Christen Duus Børgesen, Danmarks JordbrugsForskning Johnny M. Andersen, Danmarks Miljøundersøgelser Hanne Damgaard Poulsen, Danmarks JordbrugsForskning Christian Friis Børsting, Danmarks JordbrugsForskning Finn P. Vinther, Danmarks JordbrugsForskning Tove Heidmann, Danmarks JordbrugsForskning Villy Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Svend E. Simmelsgaard, Danmarks JordbrugsForskning Jørgen Nielsen, Danmarks JordbrugsForskning Bent T. Christensen, Danmarks JordbrugsForskning Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser Gitte Blicher-Mathiesen, Danmarks Miljøundersøgelser December 2000

4 [Tom side]

5 Forord I den politiske aftale om Vandmiljøplan II af 17. februar 1998 blev det aftalt, at Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Danmarks JordbrugsForskning (DJF) efter udløbet af gødningsåret 1999/2000 skulle foretage en midtvejsevaluering af Vandmiljøplan II. Den foreligger nu i form af en fælles, faglig redegørelse fra de to institutioner. Den politiske aftale om Vandmiljøplan II omfatter tillige en handlingsplan til reduktion af ammoniakfordampningen fra landbruget. Som fagligt grundlag for en ammoniakhandlingsplan har DMU, DJF og Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut efter anmodning fra Miljøstyrelsen og Fødevareministeriet i 1999 udarbejdet faglige redegørelser vedrørende ammoniakfordampning. Miljøstyrelsen og Fødevareministeriet anmodede samtidig om, at landbrugets kvælstofbalance siden medio firserne blev inddraget i arbejdet. Resultatet af arbejdet med kvælstofbalancer opdelt på mark- og staldbalancer foreligger nu i form af nærværende, fælles faglige rapport fra DJF og DMU. Rapporten offentliggøres samtidig med offentliggørelse af rapporten Vandmiljøplan II midtvejsevaluering. Endvidere offentliggøres en DJF-rapport med beregning af den årlige totalbalance for dansk landbrug. Søren A. Mikkelsen Danmarks JordbrugsForskning Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser 5

6 [Tom side]

7 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Sammendrag Indledning Totale kvælstofbalancer 1979/80 til 1998/ Beregning af kvælstofindhold i husdyrgødning Husdyrgødningsnormer ab dyr Husdyrgødning på landsplan Tab af kvælstof ved landbrugsproduktion Tab af kvælstof ved ammoniakfordampning mv Tab af kvælstof til vandmiljøet Tab af kvælstof ved denitrifikation Ændring i jordens indhold af total kvælstof Kvælstofbalancer for mark- og stalddrift Generel diskussion Konklusion Referencer Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks

8 [Tom side]

9 Sammendrag Hovedsigtet med nærværende arbejde var at vurdere ændringen i landbrugets kvælstofoverskud over tid fra midt i 80 erne til i dag baseret på kvælstofbalancer, samt klarlægge, hvorledes kvælstofoverskuddet fordeler sig på de forskellige tabskilder i mark- og stalddriften, vurderet på baggrund af den nyeste viden på området. At vurderingen foretages på baggrund af den nyeste viden betyder, at forudsætningerne for beregninger/vurderinger afviger fra tidligere anvendte forudsætninger. Dette medfører, at resultaterne er forskellige fra tidligere resultater, eksempelvis tidligere vurderinger af størrelsen af diverse tab af kvælstof til miljøet. Til gengæld må det forventes, at tabene sammenlignet over tid giver et mere realistisk billede af ændringen gennem den aktuelle periode. Totale kvælstofbalancer Først i 80 erne udgjorde den totale tilførsel af N til landbruget ca tons N pr. år. Tilførslen af kvælstof (N) var på sit højeste i årene 1990/ /93, hvor der tilførtes tons N pr. år. Siden har den totale tilførsel været faldende og udgjorde i 1998/99 omkring tons N pr. år. Dvs. at den totale årlige tilførsel af kvælstof til landbruget er faldet med omkring tons N de seneste 6 år. Tilførslen med handelsgødning udgjorde indtil 1992/93 over halvdelen af den totale tilførte kvælstofmængde. Siden er tilførslen med handelsgødning faldet med ca tons N. Tilførslen med fodermidler udgør tons N pr. år, tilførslen ved kvælstoffiksering som følge af dyrkning af bælgplanteafgrøder tons N pr. år og nettotilførslen fra atmosfæren omkring tons N pr. år. Den totale fraførsel af kvælstof varierer en del fra år til år, men er generelt set steget fra tons N først i 80 erne til tons N først i 90 erne, som følge af en stor fraførsel med planteprodukter. Siden er fraførslen faldet med tons N og var i 1998/99 ca tons N pr. år. Fraførslen med planteprodukter var på sit højeste, tons N pr. år først i 90 erne, men er siden faldet til mellem og tons N. Først i 90 erne udgjorde fraførslen med animalske produkter godt tons N pr. år og er siden steget til tons N pr. år. Hovedparten fraføres med slagtedyr. Kvælstofoverskuddet, som udgør forskellen mellem tilført og fraført kvælstof, har i perioden fra 1979/80 til 1992/93 varieret fra knap tons N pr. år til knap tons N pr. år. I 1992/93 var overskuddet knap tons N og er derefter faldet konstant til knap tons i 1998/99. Dette svare til en nedgang på ca tons N de seneste 6 år. Reduktionen i N-overskuddet gennem de seneste år skyldes givetvis i første række en bedre udnyttelse af husdyrgødningen som også kommer til udtryk ved en væsentlig reduktion i forbruget af handelsgødning jf. ovenfor. Kvælstofudnyttelsen i landbruget beregnet som den totale fraførsel af kvælstof i procent af den totale tilførsel af kvælstof er steget fra knap 20% i 1979/80 til næsten 33% i 1998/99. Fra først til sidst i den betragtede periode på 19 år har der således været en stigning i kvælstofudnyttelsen på ca. 13% point. 9

10 Genberegning af kvælstofindhold i husdyrgødning Anvendelse af den i dag anvendte metode til beregning af kvælstofindholdet i den producerede husdyrgødning tilbage i 80 erne viser, at produktionen af husdyrgødning og dermed kvælstofindholdet i husdyrgødningen pr. dyr i 1984/85 var undervurderet med 20-35% og i 1989/90 med 4-26%. Ved opgørelse af mængden af kvælstof i husdyrgødningen med de oprindelige metoder for 1984/85 er den totale kvælstofmængde i udbragt husdyrgødning (N ab lager) og gødning afsat på græs i alt beregnet til knap tons N. Beregnet med de i dag anvendte metoder var den totale kvælstofmængde tons N. For 1989/90 er forskellen i kvælstofindholdet i husdyrgødningen på ca tons N. Ammoniakfordampning Tabet af kvælstof ved ammoniakfordampning er genberegnet for årene 1984/85, 1989/90 og 1995/ /99. Ved opgørelse af ammoniakfordampningen med de oprindelige emissionskoeffcienter for 1984/85 blev den samlede ammoniakfordampning beregnet til godt tons N. Beregnet med de i dag anvendte emissionskoefficienter er den samlede ammoniakfordampning beregnet til godt tons N pr. år. For 1989/90 er forskellen forsvindende. For årene 1995/ /98 beror forskellen stort set på en ændring af emissionskoefficienterne for tab ved ammoniak fordampning i stald og lager. Ved anvendelse af reviderede emissionskoefficienter reduceres det totale tab ved ammoniakfordampning fra ca tons N til ca tons N pr. år. For 1998/99 er der alene anvendt den i dag anvendte metode og emissionskoefficienter til beregning af henholdsvis den producerede mængde husdyrgødning og tab ved ammoniakfordampning. Tab til vandmiljøet Kvælstofudvaskningen er vurderet ud fra modelberegninger med en deterministisk vand- og kvælstofbalancemodel og med en empirisk model. En sammenligning mellem landsdækkende beregninger med de to modeller og modelberegninger på data på markniveau fra landovervågningsoplandene indikerer, at de landsdækkende beregninger underestimerer udvaskningen, idet de ikke i samme grad afspejler heterogeniteten i gødskningspraksis. Med vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987 blev landbrugets samlede udledning af kvælstof til vandmiljøet midt i 80' rne anslået til tons N. Heraf antoges udvaskningen (markbidraget) at udgøre tons N og gårdbidraget tons N. Gårdbidraget omfattede direkte udledning til dræn og vandløb samt nedsivning af møgsaft fra møddingspladser m.v. Der foreligger ikke data der kan verificere gårdbidragets størrelse eller fordeling, men Miljøstyrelsen (1990) antager, at det er nedbragt til det praktisk mulige. Reduktion i gårdbidraget betyder, at den tilsvarende gødningsmængde er blevet bragt ud på markerne og derved har bidraget til udvaskningen. Ud fra de foreliggende data vedrørende gødskningspraksis og gødningsmængder i 1984/85 samt de foretagne modelberegninger kan landbrugets samlede udledning til vandmiljøet anslås til en udvaskning fra rodzonen på i størrelsesordenen tons N, inklusiv effekten af et gårdbidrag på tons N. Der er i arbejdet lagt særlig vægt på estimering af tabet i midten af 80 erne, da dette tab har været lagt til grund for bl.a. VMP I og II. Tabene for den efterfølgende periode er formentlig underestimerede, men det har ikke været muligt i nærværende arbejde at vurdere med hvor meget. Generelt sker der en jævn reduktion i hele perioden. 10

11 I et sideløbende arbejde med midtvejsevaluering af VMP II er udvaskningen også beregnet. Disse beregninger er ikke direkte sammenlignelige med de foreliggende, da forudsætningerne er forskellige. Denitrifikation En kvantificering af kvælstoftabet ved denitrifikation er særdeles vanskelig og forbundet med stor usikkerhed, idet tabet vil være afhængig af de aktuelle forhold som påvirker denitrifikationsprocessen. Dette gælder bl.a. jordens fugtighedsforhold, og den uensartede fordeling af organisk materiale i jorden. Generelt er denitrifikationen større på lerjorde end på sandjorde og større på husdyrgødede arealer end på handelsgødede arealer. Ud fra hovedsageligt danske undersøgelser er denitrifikationen for sandjorde anslået til 1-10 kg N pr. ha ved anvendelse af handelsgødning og 5-20 kg N pr. ha ved anvendelse husdyrgødning. Tilsvarende er denitrifikationen for de øvrige jordtyper anslået til kg N pr. ha ved anvendelse af handelsgødning og kg N pr. ha ved anvendelse af husdyrgødning. Med baggrund i de anførte intervaller for denitrifikationen og andelen af sandjorde og øvrige jorde, samt fordeling af husdyrgødning og handelsgødning kan det samlede denitrifikationstab på landsplan beregnes til mellem og tons N pr. år. I forbindelse med opstilling af kvælstofbalancer og fordeling af overskuddet på de enkelte tabskilder er den årlige denitrifikation på landsplan anslået til tons N. Ændring i jorden kvælstofindhold Ændring i jordens kvælstofindhold er søgt belyst ved målinger i det landsdækkende KVA- DRATNET, et net af fastliggende måleflader, i alt 830, fordelt systematisk over hele landet. I undersøgelsen indgik 336 målepunkter. Ændringen i kvælstofindholdet er beregnet på grundlag af målinger foretaget på jordprøver udtaget i henholdsvis 1986/87 og 1997/98, og repræsenterer således ændringen i kvælstofindholdet gennem en periode på år. Resultaterne af undersøgelsen viste en signifikant effekt af jordtypen. På sandjorde fandtes en stigning og på lerjorde et fald i kvælstofindholdet. Ved opskalering af resultaterne til landsplan, under forudsætningen at målepunkterne er repræsentative for landet som helhed, fandtes ingen ændring på landsplan. Blev opskaleringen derimod fortaget ved vægtning af resultaterne efter den arealmæssige fordelig af de forskellige jordtyper, fandtes en årlig stigning i jordens kvælstofindhold på knap tons N i den pågældende periode. Ved opstilling af kvælstofbalancer og fordeling af overskuddet på de enkelte tabskilder er den årlige stigning i perioden på landsplan anslået til tons N. Kvælstofbalancer for mark- og stalddrift Med udgangspunkt i de totale kvælstofbalancer er der for årene 1984/85, 1989/90 og 1995/ /99 fortaget en opdeling af totalbalancerne på mark- og staldbalancer. En sådan opdeling kræver imidlertid yderligere en beregning af den interne omsætning mellem mark- og stalddrift. Dette gælder bl.a. beregning af, hvor meget N der fjernes fra marken med afgrøderne, og hvor stor en del heraf der sælges direkte som planteprodukter samt hvor stor en del der anvendes til foder. Ligeledes kræves en opgørelse af f.eks. husdyrgødningens kvælstofindhold ab lager, som er den mængde, der udbringes på marken. 11

12 Markbalance Tilførslen af kvælstof i markbalancerne med handelsgødning er faldet fra tons N i 1984/85 til tons N i 1998/99. Tilførslen med husdyrgødning er ligeledes faldet fra tons N i 1984/85 til godt tons N i 1998/99. Tilførslen ved kvælstoffiksering er derimod steget fra knap tons N i 1984/85 til godt tons N i 1998/99. Bidraget fra atmosfæren er faldet fra ca tons N i 1984/85 til ca tons N i 1998/99. Tilførslen med affaldsprodukter er steget fra ca tons N i 1984/85 til ca tons N i 1998/99. Det skal bemærkes, at de her anførte data for tilførslen med handelsgødning er forskudt et driftsår frem, idet handelsgødning indkøbt et givet driftsår er relateret til høsten det følgende driftsår, således er de ovenfor anførte tons N indkøbt i driftsåret 1997/98. Fraførslen af kvælstof med grovfoderafgrøderne faldt fra godt tons N i 1984/85 til tons i 1998/99. Fraførslen af kvælstof med korn og frøafgrøder har varieret mellem tons N og tons N. Fraførslen med sukkerroer og kartofler til fabrik har alle årene udgjort tons N. Kvælstofoverskuddet i markbalancen faldt fra tons N i 1984/85 til tons N i 1998/99. Efter fordeling af overskuddet på tabsposterne; kvælstofudvaskning; denitrifikation; tab af kvælstof ved ammoniakfordampning, hovedsageligt ved udbringning af husdyrgødningen; samt fradrag af stigningen i jordens indhold af kvælstof fandtes en Rest som i 1984/85 var på tons N og i 1989/90 på tons N. Derefter faldt størrelsen af Rest og var i 1998/ tons N. Staldbalance Tilførslen af kvælstof i staldbalancen omfatter tilførslen med grovfoder, kraftfoder og kemisk foder, som udgør ammoniak anvendt til halmludning og foderurea. Tilførslen med grovfoder faldt fra godt tons N i 1984/85 til godt tons i 1996/97, men er igen steget til godt tons i 1998/99. Tilførslen med kraftfoder er i perioden steget fra tons N i 1984/85 til godt tons N i 1998/99. Tilførslen af kvælstof med kemisk foder, der omfatter ammoniak til halmludning og urea til foder, er faldet fra ca tons N i 1984 /85 til tons N i 1998/99. I staldbalancen fraføres kvælstof med animalske produkter, husdyrgødning og i form af fodersvind i forbindelse med opbevaring af fodermidlerne. Fraførslen af kvælstof med animalske produkter, som hovedsagelig sker med slagtedyr, steg fra tons N i 1984/85 til tons i 1998/99. Fraførslen med husdyrgødningen svarer til tilførslen af kvælstof med husdyrgødning i markbalancen. Fraførslen i form af fodersvind faldt fra tons N i 1984/85 til tons N i 1998/99. Kvælstofoverskuddet er langt mindre i staldbalancen end i markbalancen, men i modsætning til overskuddet i markbalancen, der faldt, er overskuddet i staldbalancen steget i perioden. Overskuddet steg fra tons N i 1984/85 til tons i 1998/99. Tabet af kvælstof til omgivelserne i staldbalancen omfatter hovedsageligt tab ved ammoniakfordampning fra husdyrgødning og et betydeligt mindre tab i forbindelse med konserverings og opbevaring af fodermidler. Tabet ved ammoniakfordampning og denitrifikation fra husdyrgødningen i stald og lager faldt fra tons N i 1984/85 til tons i 1998/99. Hertil kommer et mindre nedsivningstab på tons N fra pelsdyr i bure uden gødningsrender. Tabet ved konservering af fodermidler faldt fra tons N i 1984/85 til tons i 1998/99. Efter fradrag af tabet af kvælstof i overskuddet fandtes en Rest på tons N i 1984/85 stigende til tons i 1998/99. 12

13 Sammenlignes kvælstofoverskuddet over tid i henholdsvis mark- og staldbalancen konstateres, at kvælstofoverskuddet i markbalancen er faldende, mens overskuddet i staldbalancen er stigende. Da nogle af fraførselsposterne i markbalancen er tilførselsposter i staldbalancen og omvendt er kvælstofoverskuddet i de to balancer ikke uafhængige af hinanden. En ændring af en post, der indgår i begge balancer, og som eksempelvis medfører en stigning i overskuddet i markbalancen vil således medføre et tilsvarende fald i overskuddet i staldbalancen, men summen af overskuddet i de to balancer er uændret. 13

14 [Tom side]

15 1 Indledning Siden først i 1980 erne har landbrugets anvendelse af kvælstof og den uheldige virkning heraf på miljøet være genstand for stor bevågenhed fra politikere og samfundet som helhed. Opmærksomheden har især været rette mod tabet af kvælstof til vandmiljøet. I NPoredegørelsen, (Miljøstyrelsen, 1984), som var den første opgørelse af landets samlede udledning af kvælstof (N) til vandmiljøet, blev landbrugets andel vurderet til tons N pr. år. Heraf udgjorde et såkaldt gårdbidrag tons N. Med vedtagelsen af Vandmiljøplanen i 1987 (VMP I), (Miljøstyrelsen, 1987) blev landbrugets samlede udledning af kvælstof til vandmiljøet midt i 80 erne anslået til tons N pr. år fordelt på et markbidrag på tons N og et gårdbidrag på tons. Disse data har siden udgjort sammenligningsgrundlaget ved vurdering af effekten af iværksatte tiltag. Siden iværksættelse af Vandmiljøplan I er der udarbejdet en lang række rapporter og redegørelser. Dels med henblik på at vurdere om de iværksatte tiltag indfriede forventningerne til reduktionen i udvaskningen og dels med henblik på at øge vidensgrundlaget for evt. iværksættelse af yderligere tiltag til begrænsning af miljøpåvirkningen på mest hensigtsmæssig måde, bl.a. Bæredygtigt Landbrug (Anonym, 1991), og Vandmiljøplan II en teknisk redegørelse (VMP II), (Iversen et al., 1998). I forbindelse med midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II er der fra Fødevareministeriets Departement og Skov- og Naturstyrelsen fremsat ønske om en opstilling af totale N-balancer på landsplan og en opdeling af den totale balance på en mark- og staldbalance. Endvidere ønskedes en fordeling af N-overskuddet på de respektive tabskilder baseret på den nyeste viden vedr. faktorer, der påvirker tab af N i mark og stald. For at imødekomme dette har det været nødvendigt at reestimere/revurdere tidligere anvendte data vedrørende normer for produktion af husdyrgødning og tab af N i forbindelse med håndteringen af husdyrgødning. Det primære mål med nærværende arbejde er derfor på baggrund af den nyeste viden om landbrugets anvendelse og tab af kvælstof til miljøet: at vurdere ændringen i landbrugets kvælstofoverskud over tid fra 1980 erne til i dag at klarlægge, så vidt det er muligt, hvorledes kvælstofoverskuddet i samme periode fordeler sig på de respektive tabskilder i henholdsvis mark- og stalddriften, herunder belyse en eventuel ændring i jordens N-indhold. Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik over udviklingen i omsætningen og overskuddet af kvælstof (N) i landbruget. N-overskuddet omfatter alle former for tab af N til omgivelserne, ændringer i systemets N-indhold samt fejl og usikkerheder i datagrundlaget for beregningerne. Beregning af N-overskuddet giver imidlertid ingen oplysninger om den interne omsætning og tab af N i forbindelse med eksempelvis planteproduktionen og den animalske produktion. Ønskes en mere detaljeret indsigt i den interne omsætning af N i landbruget kan totalbalancen, herunder N-overskuddet splittes op på en stald- og markbalance, ligesom overskuddet kan fordeles på de respektive tabsposter. Opsplitning på en stald- og markbalance vil dog kræve beregninger/vurderinger af den interne omsætning af N, idet eksempelvis husdyrgødningen er en tilførselspost i markbalancen og udbyttet fra markbalancen i stor udstrækning er en tilførselspost i staldbalancen m.v., men rammerne er givet i form af den totale balance. 15

16 I det følgende er der først givet en kort gengivelse af resultater fra opstilling af totale nettobalancer for N-omsætningen i Landbruget for driftsårene 1979/80 til 1998/99 opstillet af Kyllingsbæk (2000). Derefter følger en omtale af revurdering af tidligere anvendte husdyrgødningnormer, tab af N fra forskellige tabskilder samt en vurdering af ændringen i jorden N- indhold og endelig et afsnit, hvor de totale N-balancer på landsplan for årene 1984/85, 1989/90 og årene 1995/ /99 er opdelt på mark- og staldbalancer, herunder opdeling af overskuddet på diverse tabskilder. 16

17 2 Totale kvælstofbalancer 1979/80 til 1998/99 Siden midten af 1980 erne er der foretaget adskillige opstillinger af kvælstofbalancer på landsplan (Kyllingsbæk, 2000). Totale N-balancer kan opstilles på forskellig måde. I de fleste tilfælde indgår der i balancerne flere eller færre beregninger vedrørende den interne omsætning af kvælstof ligesom N-overskuddet kan være opdelt på flere eller færre relevante tabsposter, herunder en større eller mindre rest, som ikke kan forklares. I andre tilfælde er balancen baseret på netto til- og fraførsel af N til landbruget (Kyllingsbæk, 1995 og Kyllingsbæk, 2000). Dvs. at i tilfælde, hvor der både er en til- og en fraførsel af N fra samme kilde, repræsenterer posten netto tilført/fraført N. Fordelen ved at anvende netto til- og fraførsel af N som grundlag for opstilling af N-balancer er, at de statistiske data for til- og fraførsel af næringsstoffer/produkter i landbruget er de data, som kan registreres med størst sikkerhed, men der fås ingen oplysninger om den interne omsætning og tab af N i forbindelse med eksempelvis planteproduktionen og den animalske produktion. Datagrundlag og beregningsmetoder Kvælstofindholdet i diverse produkter er beregnet på grundlag af mængden af produktet og kvælstofkoncentrationen i produktet. Mængden af de forskellig produkter er hovedsageligt baseret på data fra Landbrugsstatistik ( ) og koncentrationen af kvælstof i produkterne på data fra Sibbesen (1990), Strudsholm et al., (1997) og Poulsen og Kristensen (1997). I tilfælde, hvor oplysninger om produktmængderne ikke findes i Landbrugsstatistikken er de indhentet hos forskellige institutioner og i enkelte tilfælde hos private firmaer. Usikkerheden på det beregnede kvælstofoverskud vurderes til at være af størrelsesordenen 10%. For en mere detaljeret beskrivelse af datagrundlag og beregningsmetoder, se Kyllingsbæk (2000). Tilførsel af kvælstof Først i 80'erne udgjorde den totale tilførsel af N til landbruget ca tons N pr. år. Tilførslen var på sit højeste i årene 1990/ /93, hvor der tilførtes tons N pr. år. Siden har den totale tilførsel været faldende og udgjorde i 1998/99 omkring tons N pr. år. Dvs. at den totale årlige tilførsel af N til landbruget er faldet med omkring tons de seneste 6 år. Tilførslen med handelsgødning udgjorde indtil 1992/93 over halvdelen af den totale tilførte N-mængde. Tilførslen med handelsgødning var størst i midten af 80 erne og først i 90 erne, hvor tilførslen var af størrelsesordenen tons N pr. år. Siden 1990/91 er tilførslen faldet konstant og var i 1998/99 nede på omkring tons N pr. år, dvs. et fald på ca tons N siden først i 1990 erne. Tilførslen af N med indkøbte fodermidler er den næststørste post. Tilførslen med fodermidler har ligget ret konstant på ca tons N pr. år i perioden fra først i 80 erne til og med 1990/91. Fra 1990/91 til 1992/93 steg tilførslen til tons, men faldet igen til ca tons pr. år i 1998/99. N-fikseringen som følge af dyrkning af bælgplanteafgrøder er steget fra ca tons N først i 1980 erne til omkring tons i 1998/99. Nettobidraget fra atmosfæren er i perioden steget fra ca tons til ca tons N pr. år først i 90 erne, men er i de senere år faldet og udgjorde i 1998/ tons N pr. år. Tilførslen med affald er steget fra ca til ca tons N pr. år i 1995/96, men er faldet til godt 8000 tons N i 1998/99. 17

18 Fraførsel af kvælstof Den totale fraførsel af kvælstof varierer en del fra år til år, men er generelt set steget fra tons N først i 80 erne til tons N først i 90 erne, som følge en stor fraførsel med planteprodukter. Siden er fraførslen faldet med tons N og var i 1998/99 ca tons N pr. år. Fraførslen med planteprodukter er steget fra tons N først i 80 erne til tons N pr. år først i 90 erne. Derefter er fraførslen faldet og har varieret mellem og tons N. Fraførslen med nogle afgrøder er ændret en del i den betragtede periode på grund af ændret afgrødevalg. Ligeledes varierer fraførslen en del fra år til år, hvilket især skyldes varierende vækstbetingelser. Fraførslen med animalske produkter varierer kun lidt fra år til år og er steget fra godt tons N til godt tons N pr. år fra først i 80 erne til først i 90 erne. Siden er fraførslen steget med yderligere tons N og udgjorde i 1998/ tons N pr. år. Fraførslen af N med æg har været ret konstant, ca tons pr. år. Fraførslen med mælk er faldet fra ca tons til ca tons N pr. år, mens fraførslen med slagtedyr er steget kraftigt fra godt tons til knap tons N pr. år. Stigningen skyldes en stigning i produktionen af slagtesvin og slagtekyllinger, hvorimod fraførslen med slagte kvæg er faldet lidt. Kvælstofoverskud I figur 2.1 er vist kvælstofoverskuddet. Da de enkelte driftsår ikke er uafhængige af hinanden er overskuddet angivet som glidende gennemsnit af tre år. I perioden fra 1979/80 til 1992/93 har overskuddet varieret fra knap tons N pr. år i 1989/90 til knap tons N pr. år. I 1992/93 var overskuddet knap tons N og er derefter faldet konstant til knap tons i 1998/99. Dette svare til en nedgang på ca tons N de seneste 6 år. Reduktionen i N-overskuddet gennem de seneste år skal givetvis i første række tillægges en bedre udnyttelse af husdyrgødningen som også kommer til udtryk ved en væsentlig reduktion i forbruget af handelsgødning jf. ovenfor tons N / / / / / / / / / /98 År Figur 2.1. Kvælstofoverskud i perioden 1979/ /99. Gns. af 3 år. 18

19 Kvælstofudnyttelse N-udnyttelsen i landbruget beregnet som den totale fraførsel af N i procent af den totale tilførsel af N er steget fra knap 20% i 1979/80 til 31% i 1991/92. De følgende 3 driftsår faldt udnyttelsen og var i 1993/94 28%. Derefter har N-udnyttelsen været stigende og var i 1998/99 næsten 33%. Fra først til sidst i den betragtede periode på 19 år har der således været en stigning i N-udnyttelsen på ca. 13%. Den markante reduktion i N-overskuddet og stigningen i kvælstofudnyttelsen gennem de seneste år er i sig selv bemærkelsesværdig, men skal yderligere ses på baggrund af, at der i samme periode er sket en stigning i den animalske produktion, hovedsageligt ved en større produktion af slagtesvin. Stigningen i den animalske produktion har medført, at en større del af planteproduktionen anvendes til foder. Andre forhold lige vil omsætning af afgrøderne i en animalsk produktion medføre et større tab og dermed et større overskud af N end ved direkte fraførsel ved salg af planteprodukter. 19

20 [Tom side]

21 3 Beregning af kvælstofindhold i husdyrgødning Til beregning af produktion af husdyrgødning og gødningens indhold af N på landsplan kræves kendskab til normer for de enkelte husdyrarters udskillelse af N med gødningen (N ab dyr) samt kendskab til husdyrholdet størrelse og sammensætning på landsplan. Med kendskab til tab af N ved ammoniakfordampning i staldene og under oplagringen kan mængden af N, der er til rådighed som gødning til anvendelse i markdriften beregnes (N ab lager). 3.1 Husdyrgødningsnormer ab dyr Gennem tiden er der anvendt forskellige principper ved beregning af normer for husdyrgødning og indholdet af næringsstoffer. Der foreligger fire rapporter vedr. beregning af normtal for husdyrgødning, henholdsvis Laursen (1987), Laursen (1994), Poulsen og Kristensen (1997) og Poulsen et al. (2000). I forbindelse med revurderingen af normtallene for husdyrgødning Poulsen og Kristensen (1997) blev der introduceret et beregningssystem, der i højere grad end tidligere er baseret på dokumenterede data (målte værdier) indhentet fra praksis, således at der i mindst mulig grad indgår værdier skønnet på basis af teoretiske overvejelser. Dette grundlæggende princip er fastholdt ved den senest revidering af husdyrgødningsnormerne Poulsen et al. (2000). Normtallene beregnet af Laursen (1987) og (1994) er sålede ikke direkte sammenlignelige med de senere beregnede normtal. For at kunne estimere den tidsmæssige udvikling i indholdet af kvælstof i den producerede husdyrgødning og gødningens bidrag til tabet af N ved ammoniakfordampning, er husdyrgødningens indhold af kvælstof genberegnet for årene 1984/85 og 1989/90 ved anvendelse af de samme principper og metoder som er anvendt af Poulsen og Kristensen (1997) og Poulsen et al. (2000). Genberegningen er kun foretaget for svin, kvæg og mink. For de øvrige husdyrarter må det dog også antages, at der er afvigelser i de tidligere beregnede mængder i forhold til mængderne beregnet med den nu anvendte beregningsmetode. Der er dog kun tale om en mindre andel af den samlede mængde husdyrgødning. Grundlaget for genberegningen Svin Genberegningen af husdyrgødningens kvælstofindhold er som nævnt foretaget efter samme princip som anvendt af Poulsen og Kristensen (1997). Kvælstofindholdet beregnes som forskellen med kvælstofindholdet i tildelt foder og kvælstofindholdet i produktet dvs. producerede smågrise, slagtesvin mv. Proteinindholdet i foderet til søer, smågrise og slagtesvin og foderforbrug, kuldstørrelse, antal grise pr. årsso mv. er taget fra forskellige kilder 1. Det antages, at foderforbruget pr. årsso (inkl. pattegrise) samt N-aflejring pr. kg tilvækst er det samme som i Poulsen og Kristensen (1997). Beregningen af fordelingen af kvælstofudskillelsen på gødning og urin er ligeledes gennemført under antagelse af samme proteinfordøjelighed som i Poulsen og Kristensen (1997). Kvæg For kvæg er der for begge år foretaget genberegningerne efter to metoder. Dels ved anvendelse af samme beregningsprincip som anvendt af Poulsen og Kristensen (1997) 2 og dels indi- 1 Proteinindholdet er taget fra Månedens blanding i Hyologisk Tidsskrift (gennemsnit over 12 måneder for de pågældende år), og foderforbrug, kuldstørrelse, antal grise pr. årsso mv. er hentet i eller skønnet ud fra diverse statistikker og opgørelser (Danmarks Statistik, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier, m.v.) 2 Oplysninger om fodringsforhold for de to år er indhentet på Landskontoret for Kvæg. Behovet for FE er beregnet ud fra den aktuelle ydelse i 1984/85 henholdsvis 1988/89 samt en skønnet fodereffektivitet 21

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor (F2) - Kvælstof

Afrapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor (F2) - Kvælstof Afrapportering fra arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor (F2) - Kvælstof December 2003 1 Afrapportering fra Arbejdsgruppen om økonomiske virkemidler til regulering

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard

N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard November 2003 Danedi for Jens Hansen Indhold Indledning... 3 Resumé... 4 Definition af 1 DE (slagtesvin)... 6 Svineproduktionen på Nygaard... 11 Planteproduktionen

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret

Læs mere

Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen

Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen 1 Forberedelse af Vandmiljøplan III Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen Udarbejdet af Hanne Damgaard Poulsen, Peter Lund, José A. Fernández, (alle

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Terra Biosa Landbrug

Terra Biosa Landbrug Terra Biosa Landbrug Landbrug Terra Biosa Jordforbedrings- og komposteringsmiddel Terra Biosa er et flydende produkt, baseret på naturlige mikroorganismer (GMO-frie) og en økologisk urteblanding. Terra

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Lovtidende A. UDKAST til Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016

Lovtidende A. UDKAST til Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016 Lovtidende A UDKAST til Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016 I medfør af 2, stk. 1, 9 og 10, 6, stk. 1 og 3-5, 7, 8, stk. 2, 10, stk. 2, 11, stk. 2 og 4-7, 11 a,

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Fortolkning af NDICEA resultater.

Fortolkning af NDICEA resultater. af NDICEA resultater. 1. Forord Af hensyn til organisk stofs egenskaber og dynamik i jorden, udfyldes data for min. 3 år: det aktuelle år og de 2 forudgående år. Procent organisk stof i jorden udfyldes,

Læs mere

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Skema nummer: 2070 Dato: 14-06-2007

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Skema nummer: 2070 Dato: 14-06-2007 husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Skema nummer: 2070 Dato: 14-06-2007 Navn Niels Birkmand Adresse Hellemosevej 11, 8305 Samsø Telefon 86592676 Mobil 24942222 E-Mail Birkmand@mail.tele.dk 1. Oplysninger

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Kan dansk svineproduktion være økologisk?

Kan dansk svineproduktion være økologisk? SAMFUND OG MILJØ 5. semester Aalborg universitet Kan dansk svineproduktion være økologisk? Linn K. Øverland Anders P. V. Sørensen Camilla Harkjær Hansen Marie Hoelgaard 2011 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION...

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken! Dan Gødning Behold kvælstoffet i marken! Råvareforsyning og produktion Sortiment Kvælstoftab Agrotain Anbefalinger vedr. udbringning Opbevaring Hjemmeside Hvordan produceres gødning I Gas 450 C 200 atm

Læs mere

Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008. jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí=

Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008. jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskning samt øvrige kvælstofrelaterede indsatser i VMP III aftalen Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

BILAG. til. Rapport fra arbejdsgruppen om generel afbrænding af husdyrgødning til energiformål. Februar 2006

BILAG. til. Rapport fra arbejdsgruppen om generel afbrænding af husdyrgødning til energiformål. Februar 2006 1 BILAG til Rapport fra arbejdsgruppen om generel afbrænding af husdyrgødning til energiformål Februar 2006 2 Indholdsfortegnelse Bilag 1. Notat vedr. miljøkonsekvenser ved afbrænding af husdyrgødning

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Modeltyper og deres anvendelse illustreret ved eksempler Faglig

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom

Læs mere

Estimering af risiko for nitratudvaskning fra økologiske bedriftstyper samt undersøgelse og forslag til reducerende tiltag

Estimering af risiko for nitratudvaskning fra økologiske bedriftstyper samt undersøgelse og forslag til reducerende tiltag Estimering af risiko for nitratudvaskning fra økologiske bedriftstyper samt undersøgelse og forslag til reducerende tiltag Miljøprojekt nr. 1566, 2014 Titel: Estimering af risiko for nitratudvaskning fra

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

B2: Arealændringer i risikoområder

B2: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække

Læs mere

Kvælstof. et næringsstof og et miljøproblem. Landbrugets Rådgivningscenter

Kvælstof. et næringsstof og et miljøproblem. Landbrugets Rådgivningscenter Kvælstof et næringsstof og et miljøproblem Landbrugets Rådgivningscenter Kvælstof et næringsstof og et miljøproblem Leif Knudsen Hans Spelling Østergaard Ejnar Schultz Landskontoret for Planteavl Forord

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen

Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen Bestyrelsesmøde d. 2. sept. 2010 Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen 22. oktober 2013 Svinekongres 18-10-2013 1 Kort præsentation Baggrund: HD i org./ledelse HD i afsætningsøkonomi

Læs mere

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Vandmiljøplan III Rapport fra Kvælstofgruppen (F10) Forbedret kvælstofudnyttelse i marken og effekt på kvælstoftab

Vandmiljøplan III Rapport fra Kvælstofgruppen (F10) Forbedret kvælstofudnyttelse i marken og effekt på kvælstoftab Forberedelse af Vandmiljøplan III Rapport fra Kvælstofgruppen (F10) Forbedret kvælstofudnyttelse i marken og effekt på kvælstoftab Danmarks JordbrugsForskning Oktober 2003 Forord I forbindelse med forberedelsen

Læs mere