Kontraktstyring af udbudt togtrafik set fra Trafikstyrelsen
|
|
- Bertha Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kontraktstyring af udbudt togtrafik set fra Trafikstyrelsen v/ Benny Mølgaard Nielsen, Trafikstyrelsen og Karsten Røn Andersen, Arriva Tog A/S Ny statslig opgave I januar 2002 indgik Trafikministeren kontrakt med Arriva Tog om at udføre togkørsel i Midtog Vestjylland fra januar 2003 og til december 2010, altså ca. otte år. Arriva Tog skal i årene levere 6,77 mio. togkm. pr år. Fra 2006 stiger den årlige ydelse til 7,66 mio. togkm. pr. år. I 2005 betaler staten ca. 158 mio. kr. til Arriva Tog, eller 23,30 kr. pr. togkm. I 2006 bliver betalingen 22,99 kr. pr. togkm. (prisniveau 2005). Blandt andet for at sikre en klar rollefordeling i forbindelse med fremtidige togudbud blev Trafikstyrelsen dannet medio Trafikstyrelsen skal fremover varetage udbud af statslig tog- (og færge)trafik samt kontraktstyringen af den udbudte trafik. Transport- og Energiministeriet forhandler og styrer kontrakt med DSB og er derudover eneejer af DSB. Hvis DSB på et tidspunkt vinder et udbud af dansk statslig togtrafik, overgår kontraktstyringen til Trafikstyrelsen. Kontrakten er grundlaget Kontraktstyringen mellem Arriva Tog og Trafikstyrelsen er baseret på én eneste ting: Kontrakten. Arriva Tog skal levere de ydelser, kontrakten specificerer. Trafikstyrelsen skal levere den betaling, kontrakten specificerer. I samspillet mellem Arriva Tog og Trafikstyrelsen har de roller været klare fra første færd. Imidlertid har det været sværere for mange andre at forstå og at acceptere, at sådan er det. Traditionelt har politikerne kunnet blande sig i togtrafikken. Man kunne holde et møde med Ministeren, som herefter kunne instruere DSB i at gøre, som det nu var aftalt. Og det gjorde DSB så. I dag er situationen en anden. Ministeren kan ikke instruere Arriva Tog i at gøre mere, end kontrakten kræver. Naturligvis kan Trafikstyrelsen aftale, at Arriva Tog leverer mere, end kontrakten foreskriver; men det kræver naturligvis, at der er enighed om både ydelsen og prisen. Om det så er Rigsrevisionen har den svært ved at forstå den rollefordeling, der følger af kontraktstyringsprincippet. Rigsrevisionen gennemførte i 2004 en undersøgelse af Arrivakontraktstyringen. Blandt Rigsrevisionens (relativt få) kritikpunkter var, at ministeren som politisk ansvarlig ikke udnyttede sin instruktionsbeføjelse. Forudsætning for kritikken var imidlertid forkert: Transport- og Energiministeren har ingen instruktionsbeføjelse over for Arriva Tog. Kontrakten Ud over kravet om at levere et bestemt antal togkm. indeholder kontrakten detaljerede krav om, hvor mange afgange der skal være fra hver enkelt station, afstanden mellem afgangene og tidspunkterne for første og sidste afgang. Derudover rummer kontrakten betydelig mulighed for, at Arriva Tog kan placere sine togkm., hvor det er mest hensigtsmæssigt. Trafikdage på Aalborg Universitet
2 Kontrakten forpligter Arriva Tog til at levere nyt togmateriel. Kontrakten er forsynet med en række incitamenter for Arriva Tog til at levere et godt produkt. Blandt incitamenterne er, at der er tale om en nettokontrakt, hvor operatøren får alle passagerindtægterne. Idéen hermed er, at operatøren placerer sine tog, hvor efterspørgslen er størst, for at skaffe flere passagerer og dermed større indtægter. Det er her årsagen skal findes til nogle af de problemer, der i så stort omfang fandt vej til pressen gennem Arriva Togs første køreplanudspil var at udføre de krævede togkm. over hele dagen fra morgen til aften næsten anset hvor stor efterspørgslen var. Strækninger med få passagerer fik forholdsvis mange tog, men strækninger med mange passagerer fik forholdsvis få tog. Det ville billiggøre produktionen, fordi det krævede færre togsæt, der skulle forrentes. For Arriva Tog kunne en øget passagerindtægt ikke opveje omkostningerne til flere togsæt. Det var den direkte årsag til, at ministeriet måtte forhandle sig til en tillægskontrakt om ekstra togafgange i myldretiderne og betale en eksorbitant høj pris pr. togkm. herfor. Her virkede kontraktens incitamenter ikke efter hensigten. Andre incitamenter virker imidlertid måned efter måned efter hensigten. I 2005 kan Arriva Tog hver måned hente en bonus fra Trafikstyrelsen på ca. 700 tus. kr., hvis Arriva Tog leverer høj præcision og høj kundetilfredshed. Omvendt risikerer Arriva Tog en tilsvarende bod, hvis forholdene ikke er i orden. Bortset fra det allerførste kvartal i 2003 har Arriva Tog fået næsten fuld bonus hver gang. Kontraktstyringen Set fra Trafikstyrelsen handler kontraktstyringen i første omgang om at sikre, at Arriva Tog leverer de ydelser, som kontrakten kræver. Arriva Tog skal hvert kvartal rapportere om kvartalets leverancer. Trafikstyrelsen kontrollerer rapporteringerne, bl.a. ved at sammenligne med Banedanmarks forsinkelsesregistreringer. Trafikstyrelsen følger daglig Arriva Togs produktion gennem diverse hjemmesider, presseomtale og telefoniske rapporteringen fra Arriva Tog selv. Med mellemrum foretager Trafikstyrelsen inspektioner af Arrivas leverancer. Inspektionerne gennemføres på flere måder: administrative inspektioner med analyse af foreliggende data, f.eks. om kundetilfredshedsundersøgelserne temainspektioner med analyse af et valgt tema, f.eks. om der er systemsvagheder i Arriva Togs køreplan, som fører til tilbagevendende forsinkelser konkrete, praktiske inspektioner i en række af Arrivas tog, hvor den samlede leverance inspiceres og vurderes; foreløbig har Trafikstyrelsen i 2005 inspiceret 110 tog. I 2005 har Trafikstyrelsen i samarbejde med Arriva Tog udviklet et klassifikationssystem til vurdering af togs ud- og indvendige rengøring samt passagerinformationen. Alle inspektioner varsles generelt over for Arriva Tog, men ikke sådan, at Arriva Tog på forhånd ved, hvor og hvornår inspektioner finder sted. Alle inspektioner dokumenteres nøje, og efter alle inspektioner udarbejder Trafikstyrelsen en rapport, som forelægges Arriva Tog. Hidtil har Arriva Tog taget alle inspektionsrapporter til efterretning. Inspektionerne gennemføres altså helt efter ISO-principperne for auditering. Trafikdage på Aalborg Universitet
3 Brutto- eller nettokontrakt? Arriva-kontrakten er som nævnt en nettokontrakt, idet Arriva Tog selv får alle passagerindtægterne. Det er en usædvanlig kontraktform i dansk kollektiv trafik, hvor bruttokontrakter er næsten enerådende: Her får operatøren betaling for sin produktion plus eventuelt bonus for god kvalitet, og det er det. Hensigten med nettokontrakten er at give operatøren et incitament til at skaffe sig flere kunder. Der er ikke tvivl om, at det i den aktuelle kontraktsituation betyder, at Arriva Tog har langt mere fokus på passagererne, end tilsvarende busoperatører har. For den kollektive passagertrafik virker netto-princippet derfor som en fordel, der måske oven i købet giver billigere tilbud. For kontraktsyringen har nettoprincippet medført en række udfordringer. Kontraktens udgangspunkt er, at taksterne følger prisudviklingen, og hvis det ikke sker, skal Trafikstyrelsen modregne Arriva Togs mer- eller mindreindtægt. Arriva Togs takster er i alt væsentligt fastsat af andre end Arriva Tog selv: Amterne fastsætter de lokale takster og DSB fastsætter taksterne for togrejser i mere end et amt. Arriva Tog fastsætter selv sine takster for rejse med egne tog i mere end ét amt; imidlertid anvender Arriva Tog DSB s salgssystem ROSA og har derfor i praksis ikke noget reelt alternativ til at anvendes DSB s takster. Da Arriva Tog kører i fem amter, er der altså tale om seks forskellige takster, der udvikler sig forskelligt, og som Trafikstyrelsen hver for sig skal sætte i relation til prisudviklingen. Når hertil kommer, at de amtslige trafikselskaber ikke alle er lige gode til at dokumentere indtægterne, fordelingen på de enkelte billettyper og Arriva Togs andel heraf, har det været en betydelig arbejdsopgave i kontraktstyringen at regulere Arriva Togs passagerindtægter i forhold til prisudviklingen. Med- eller modspillere? Trafikstyrelsens interesse er at sikre, at staten som trafikkøber får den ydelse, staten betaler for. Arriva Togs interesse er at sikre overskud på togdriften til aktionærerne. Kan de to interesser forenes? De første års erfaringer viser, at det går udmærket. Begge parter har nemlig en fælles interesse i, at togproduktet er attraktivt for passagererne, så der kommer flere og mere tilfredse passagerer. Der har været en konstruktiv sparring-proces med at tilrettelægge Arriva Togs køreplaner, så de togkm., som Arriva Tog frit kan placere, kommer de fleste passagerer til gode, samtidig med, at Arriva Togs produktionsomkostninger holder sig på et fornuftigt niveau. Selvfølgelig opstår der lejlighedsvis uenigheder om kontraktforhold. Et eksempel er, om det er rimeligt i togkm.-produktionen at medregne et meget sent tog Thisted Struer og et meget tidligt tog Struer Thisted, hvis eneste formål er at placere tog og lokomotivfører i Struer. Ved at lade tog og lokomotivfører overnatte i Thisted, kan der i stedet køre tog, som har langt større berettigelse for passagererne. Langt de fleste uenigheder har kunnet løses ved saglig dialog med udgangspunkt i kontraktens formuleringer. Men i enkelte tilfælde har det været nødvendigt at søge advokatbistand for at bilægge uenigheder, der så selvsagt har været af større økonomisk betydning. Trafikdage på Aalborg Universitet
4 Et vigtigt element i kontraktstyringen er den jernbanefaglige forståelse for Arriva Togs produktionsvilkår. Den betyder, at Arriva Tog ikke skal bruge alt for mange kræfter på at argumentere for forhold, der ikke med rimelighed kan være meget anderledes. Og den betyder på den anden side, at Trafikstyrelsen lettere kan gennemskue, hvis Arriva Tog forsøger at knibe udenom den bedste løsning for passagererne. Forståelse og tillid er ikke dårlige egenskaber i en kontraktstyringsproces. Offentlighedens interesse Der er ikke tvivl om, at offentligheden har haft og har stor fokus på, hvordan Arriva Tog leverer varen. Arriva Tog havde fra starten en række odds imod sig. Først hele processen om tildeling af trafikken i Midt- og Vestjylland. Det faktum, at DSB blev dømt ude, skabte meget stor modstand mod Arriva Tog på den politiske venstrefløj og et nærmest hadefuldt forhold til Arriva Tog hos mange DSB medarbejdere; begge disse forhold er i et vist omfang stadig til stede og popper lejlighedsvis op, selv om Arriva Tog var fuldstændig uden indflydelse på den politiske beslutning. Erfaringerne med private togoperatører i England medførte også en betydelig animositet mod Arriva Tog; de kørte altid forsinket, togene afsporede og billetsystemerne var ikke til at hitte ud af; det forhold spiller ikke længere nogen nævneværdig rolle. Startproblemerne med manglende lokomotivførere var for skeptikerne blot en bekræftelse af, at Arriva er noget lort. Hvis man holder sig til kendsgerningerne varede problemerne i forhold til passagerene mindre end tre måneder. Ganske vist under den vigtige forudsætning, at DSB midlertidigt kørte togene Århus Viborg Struer. Fra april 2003 kørte alle tog, og siden køreplanskiftet midt i december 2003 har Arriva Tog selv kørt hele sin produktion, med god kvalitet og til kundernes tilfredshed. Desuden indsatte Arriva Tog i løbet af 2004 sine 29 LINT togsæt i trafikken til tiden, hvilket som bekendt ikke er så sædvanligt med nye tog i Danmark. Imidlertid blomstrer offentlighedens interesse stadig op med mellemrum. I midten af 2004 udsendte Arriva Tog en pressemeddelelse om, at man nu igen havde fået bonus for rettidighed og kundetilfredshed. Nogle af Arriva Togs faste passagerer reagerede, fordi de ikke have oplevet den rettidighed, som Arriva Tog angiveligt fik bonus for. Det var sådan set også rigtigt, fordi Arriva Togs bonus er baseret på virksomhedens egne forsinkelser. De forsinkelser, der f.eks. skyldes Banedanmark, indgår ikke i bonusberegningen, men påvirker selvfølgelig passagerernes oplevelse af rettidigheden. På opfordring fra Trafikstyrelsen introducerede Arriva Tog nogle hurtige tog med få stop på strækningen Århus Silkeborg Herning. Samfundsøkonomisk er det en god idé, fordi det betyder kortere rejsetid for mange passagerer, men længere ventetid for få passagerer. Det medførte en sandt bombardement af pressehenvendelser fra de lokaliteter, der i en periode havde haft to tog i timen, men nu måtte nøjes med et. Vel at mærke lokaliteter med meget få passagerer som f.eks. Laven med 119 og Alken med 132 passagerer om dagen eller ca. tre passagerer i gennemsnit pr. tog, der stadig standser. Og endelig kommer der stadigvæk indlæg fra dem, der mener, at Arriva er noget lort, og som åbenbart har vanskeligt ved at erkende, at Arriva Tog løser opgaven mindst lige så godt, som DSB gjorde. Trafikdage på Aalborg Universitet
5 Kontraktstyringen skal håndtere den offentlige interesse, uanset om den viser sig i læserbreve, redaktionel omtale, direkte henvendelser til Trafikstyrelsen eller spørgsmål fra Folketingets medlemmer. Sagligt er håndteringen sædvanligvis uproblematisk; men naturligvis tager opgaven tid. Og der er den logiske sammenhæng, at når Arriva Tog kører godt, er henvendelserne få. Fremtidens kontraktstyring Næste statsligt udbud af togtrafik bliver Kystbanen og Øresundstrafikken i samarbejde med Skånetrafiken. Trafikstyrelsen skal her forberede sig på en tilsvarende kontraktstyringsproces, som dog her kommer til at omfatte en langt større produktion. Hvis DSB vinder dette udbud, betyder det, at den del af DSB, som skal udføre den udbudte trafik, fremover skal kontraktstyres af Trafikstyrelsen. Også i den forbindelse skal der samarbejdes intensivt med Skånetrafiken, så her opstår igen en ny, interessant og udfordrende vinkel af kontraktstyringen. Trafikdage på Aalborg Universitet
6 Kontraktstyring af udbudt togtrafik set fra Arriva Tog Kontrakt & Incitament Arriva Tog s forretningsgrundlag er baseret på kontrakten med Trafikministeriet. Denne kontrakt beskriver samtlige krav til trafikken herunder krav til trafikvolumen, takster, samarbejdsrelationer, krav til togmateriellet osv. Alle overordnede krav i kontrakten er opbygget omkring et økonomisk incitament, hvor der udbetales bonus, hvis de opstillede mål overholdes, eller bod hvis minimumskravet ikke bliver opfyldt. Dette betyder at en god rettidighed belønnes med bonus, og at en dårlig rettidighed resulterer i at Arriva Tog skal betale bod Disse beregninger tager alene udgangspunkt i Arriva Tog s performance. Underforstået at negative påvirkninger fra andre operatører, eller fra Banedanmark, ikke bliver medtaget i beregningerne. Umiddelbart kunne denne form betyde at kundernes ønsker om rettidige tog ikke bliver varetaget med rette fokus, men her skal kontraktens opbygning omkring nettoprincippet, hvor Arriva Tog modtager billetindtægten, som delvis kontraktbetaling, tages i betragtning. Denne kombination giver den helt rigtig fokus i Arriva Tog, som er helt klar over at forsinkede tog, uanset årsag, betyder at kunderne vælger alternative transportformer resulterende i faldende indtægter. Som et supplement, kræver kontrakten også at Arriva Tog indgår en incitamentsaftale med Banedanmark, hvor Arriva Tog betaler bonus til Banedanmark, hvis kanalregulariteten (Den aktuelle køreplan) bliver gennemført som planlagt. Et andet eksempel på indbyggede incitamenter i kontrakten er levering af nye tog, hvor Arriva Tog ville miste 2 år af kontrakten, hvis ikke alle 29 Lint tog var idriftsat inden udgangen af år De nye tog blev leveret til tiden, og i en god kvalitet, så regulariteten ikke blev påvirket negativt. Togene kører fortsat uden problemer og kundemålingerne viser en fortsat stigende tilfredshed. Trafikdage på Aalborg Universitet
7 Politik & forretning Kontrakten beskriver tydeligt rammerne for hvor, og hvordan, Arriva Tog kan drive forretning. Udgangspunktet er nettokontrakten, hvor en øget passagervækst får en positiv indflydelse på virksomhedens bundlinie. Alt i alt en god løsning, som giver det rigtige fokus i virksomheden, der løbende forsøger at få flest mulige nye kunder i toget Dette vil, målt over en længere periode, betyde at kommende kontrakter bliver billigere for staten, da behovet for tilskud vil falde i samme takt. Udfordringen i dette arbejde er at der i dag ikke er den store accept af at et privat togselskab i Danmark kan give et overskud, eller at et togselskab har mulighed for at vælge nogle forretningsmæssige løsninger der indfrier samfundsmæssige interesser, men ikke altid de lokal/regional-politiske ønsker. Der har været eksempler på at politisk pres med tilhørende medie storm har resulteret i at nye tiltag er blevet stoppet selvom de kontraktuelle krav var opfyldt. Aktuelt barsles med en ide om at indføre en ny kørselsform på strækninger med ½ times-drift, hvor det vil være muligt at et tog i timen stopper ved alle stationer og det andet tog i samme time er gennemkørende på de små stationer. Dette vil afkorte rejsetiden med op til 15 minutter mellem nogle af de store byer i Jylland, hvor der er flest passagerer, som f.eks mellem Herning og Århus. Ideen er teknisk muligt at gennemføre inden for rammerne af den aktuelle kontrakt. Samarbejde & opfølgning Fundamentet for kontraktopfølgningen er baseret på kontrakten. Det betyder at der ikke bruges tid på at drøfte tiltag, eller ideer, som er i modstrid til denne kontrakt. Derudover er der etableret et godt samarbejdsforum mellem Arriva Tog og Trafikstyrelsen, hvor begge parters tilgang til samarbejdet er ønsket om en positiv udvikling af togtrafikken i Jylland. Trafikdage på Aalborg Universitet
8 Trafikstyrelsen har meget kompetente medarbejdere på et fagligt højt niveau og Arriva Tog betragter samarbejdet, og kontraktopfølgningen, som en ubetinget fordel, hvilket også medfører at alt gennemføres med størst mulig åbenhed og parathed til at justere eventuelle systemer, så de imødekommer begge parters ønsker. Fremtid & visioner Samarbejdet er optimal og kontraktstyringen er fundamentet. Kontrakten er også den første af sin art i Danmark og der vil naturligvis altid være noget som kan forbedres til næste udbud: Den nuværende kontrakt består af et næsten uendeligt antal regneformler til beregning af f.eks. indtægtsdelingen mellem bus og tog på det indenamtslige område Dette er meget tungt og næsten uoverskueligt. Vi vil derfor anbefale at en kommende nettokontrakt vil forenkle disse principper. Et kommende togudbud bør også beskrive en koordinering mellem køreplan og ruter/ strækninger for busser og tog I dag kører der ca. 32 buslinier parallelt med togtrafikken i Jylland Er det samfundsøkonomisk optimalt, eller vil en koordinering kunne sikre et bedre sammenspil mellem busser og tog? Konklusion Alt i alt, så har udliciteringen af togdriften i Jylland medført: Billigere togdrift, i forhold til den daværende. Nye tog leveret til tiden, og i en god kvalitet. Mere tilfredse kunder. Bedre regularitet. Trafikdage på Aalborg Universitet
Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10. - Trafikdage på AAU 2012
Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10 - Trafikdage på AAU 2012 Hvordan gik det med Arriva kontrakten? - Det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland har, på
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets håndtering af kontrakten med ARRIVA. April 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets håndtering af kontrakten med ARRIVA April 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets
Læs mereTrafikkøbsrapport Trafikkøb 2015
Trafikkøbsrapport Trafikkøb Trafikkøbsrapport Udgivet af: Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport- og Bygningsministeriet ISBN: 978-87-93292-01-7
Læs mereTrafikkøbsrapport Trafikkøb 2016
Trafikkøbsrapport Trafikkøb Trafikkøbsrapport Udgivet af: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ISBN:
Læs mereForelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05)
O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\533876\dokumenter\akt084.fm 01-02-05 10:57:13 k02 TN 1 Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) 84 Trafikministeriet. København,
Læs mereTrafikkøbsrapport 2010-2014. Trafikkøb 2010-2014
Trafikkøbsrapport 2010-2014 Trafikkøb 2010-2014 Trafikkøbsrapport 2010-2014 Udgivet af: Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport- og Bygningsministeriet
Læs mereTrafikkøbsrapport lokalbaner
Trafikkøbsrapport lokalbaner 2014-2018 Trafikselskabet Movia august 2019 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Movias kontraktopfølgning... 4 Kontrakterne og nøgletal... 5 Driftsområder...
Læs mereTrafikkøbsrapport lokalbaner Trafikselskabet Movia august 2017
Trafikkøbsrapport lokalbaner 2012-2016 Trafikselskabet Movia august 2017 Indledning Alle myndigheder, der indkøber offentlig servicetrafik, er, i medfør af EU Forordning nr. 2016/2338 (PSOforordningen),
Læs mereTrafikkøbsrapport lokalbaner
Trafikkøbsrapport lokalbaner 2013-2017 Indledning Alle myndigheder, der indkøber offentlig servicetrafik, er, i medfør af EU Forordning nr. 2016/2338 (PSOforordningen), forpligtet til at offentliggøre
Læs mereTrafikkøbsrapport Trafikkøb 2017
Trafikkøbsrapport Trafikkøb Trafikkøbsrapport Udgivet af: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ISBN:
Læs mereRegionaltog i Nordjylland
1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner
Læs mereTØF s KONFERENCE 8. MARTS 2004. Ny sammenhæng mellem Trafikkøb og Planlægning i Staten. Jens Andersen
TØF s KONFERENCE 8. MARTS 2004 Ny sammenhæng mellem Trafikkøb og Planlægning i Staten Jens Andersen Fire nøgleord Ny Sammenhæng Trafikkøb Planlægning Indlægget har to dele Den aktuelle jernbanestrukturændring
Læs mereÅben tillægsdagsorden. til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 23. marts 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg
Åben tillægsdagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 23. marts 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Forslag til takstnedsættelser 1 1 1-25-1-11
Læs merePå rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.
Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det
Læs mereTalepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland. Samrådsspørgsmål E
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt TALEMANUSKRIPT Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland Side 1 af 12
Læs mereEn jernbane i vækst. - debatoplæg om jernbanestrategien. 30. oktober 2009
En jernbane i vækst - debatoplæg om jernbanestrategien 30. oktober 2009 Mål for jernbanen Den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens trafikvækst Jernbanen skal levere attraktiv transport
Læs mereGenudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland m.v.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om: Genudbud af togtrafikken
Læs mereDesuden beskriver notatet, hvilke forbedringer der arbejdes med på et længere sigte.
NOTAT Oprettet: 19/10/18 Senest revideret: 30/10/18 Ref.: 1-30-75-7-101-2-18/OS Modtager: RN/NJ/NT NJ s togkøreplan fra december 2018 (K19) I august 2017 overtog Region Nordjylland, NT og NJ regionaltogsbetjeningen
Læs mereForelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt aktstykke N. Fortroligheden ophævet ved ministerens skrivelse af 19.
1 Afgjort den 17. august 2006. Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt aktstykke N. Fortroligheden ophævet ved ministerens skrivelse af 19. oktober 2006 13 Trafik- og Energiministeriet.
Læs mereDSF s transportnotat 2013
DSF s transportnotat 2013 Transportnotatet beskriver den kollektive transport i hovedtræk, samt studerendes brug heraf og prisudviklingen i de seneste år. Desuden beskrives de ændringer det medfører, at
Læs mereNye rammer for drift på banen
Nye rammer for drift på banen Thomas S. Hedegaard, Kommerciel direktør, A/S Jernbanens udfordringer Den danske banekonference 21. maj 2013 Indhold Den brændende platform. Barrierer for den nødvendige udvikling.
Læs mereIncitamentsprogram for by- og metrobusserne i Aalborg
Incitamentsprogram for by- og metrobusserne i Aalborg Kvalitetskoordinator, Susan Bundgaard Jensen Nordjyllands Trafikselskab John F. Kennedys Plads 1.R 9000 Aalborg Baggrund NT og Aalborg Kommune har
Læs mereTRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018
TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Strækninger Region Midtjylland betjenes af følgende statslige jernbanestrækninger (i parentes er anført den del af strækningen, der
Læs merePassagerpulsen. Mette Boye. Trafikdage Ålborg 2015
Passagerpulsen Mette Boye Trafikdage Ålborg 2015 Formål: Bedre kollektiv transport for passagererne tager udgangspunkt i passagerernes behov og ønsker fokus på passagerernes samlede rejse fra dør til dør
Læs mereUDKAST. til. Forslag. til. Lov om ændring af lov om trafikselskaber
UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om trafikselskaber (Overdragelse af statens praktiske trafikkøberansvar for øresundstrafikken til Skånetrafiken) 1. I lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligministeriet. København, den 22. januar Aktstykke nr. 75 Folketinget
Finansudvalget 2018-19 Aktstk. 75 Offentligt Aktstykke nr. 75 Folketinget 2018-19 75 Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. København, den 22. januar 2019. a. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Læs mereEn jernbane i vækst - debatoplæg. 23. September 2009
En jernbane i vækst - debatoplæg 23. September 2009 Mål for jernbanen Den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens trafikvækst Jernbanen skal levere attraktiv transport med kunden i centrum
Læs mereFaktaark Udbud af togtrafikken på Kystbanen og over Øresund
Faktaark Udbud af togtrafikken på Kystbanen og over Øresund Indhold: Den fremtidige kontrakt i Danmark Fakta om den vindende operatør Udbuddets trafikomfang Udbudsform Væsentlige udbudsbetingelser Målsætninger
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget Folketinget
MINISTEREN Transport- og Bygningsudvalget Folketinget Dato J. nr. 7. december 2016 2016-6067 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport- og Bygningsudvalget har i brev af
Læs merePassagerincitamenter i bustrafik arbejdet i praksis
Passagerincitamenter i bustrafik arbejdet i praksis Trafikplanlægger Søren Jacobsen, Movia - Udvikling og Rådgivning. Baggrund Gennem de seneste år har den kollektive bustrafik i Hovedstadsområdet mistet
Læs merePassagerincitamenter Udviklingen fra 2008-A8
Passagerincitamenter Udviklingen fra 2008-A8 Søren Jacobsen sj@moviatrafik.dk Dok.nr. 000000 12.05.2011 / København Baggrund for incitamentsaftaler - Faldende passagertal - Den negative spiral - Afprøve
Læs mereTil bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB
MINISTEREN Til bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB Dato J. nr. 2010-1762 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportministeriet
Læs mereekspresbusser med incitament i Aalborgområdet
ekspresbusser med resumé incitament i Aalborgområdet ansøgning til passagerpuljen Projektet går ud på, at to entreprenører (City-Trafik og Arriva) af Aalborg Kommune og NT får stillet i opdrag - inden
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om
Læs merePassagerpulsen. Mette Boye TØF 1.10 2015
Passagerpulsen Mette Boye TØF 1.10 2015 Formål: Konkrete forbedringer for passagererne i den kollektive transport tager udgangspunkt i passagerernes behov og ønsker fokus på passagerernes samlede rejse
Læs mereEjerstrategi for Nordjyske Jernbaner (Endelig udgave)
1-23-0-32-09 29. oktober 2015/JOS Ejerstrategi for Nordjyske Jernbaner (Endelig udgave) Formålet med at lave en ejerstrategi for Nordjyske Jernbaner (NJBA) er at sikre, at NT s ejer interesser varetages
Læs mereUdkast. Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K. Redegørelse til statsrevisorerne vedr. beretning 3/06 om anskaffelse af IC4-tog
Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 1. marts 2007 J. nr. 013-000041 Deres ref. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55 Redegørelse til statsrevisorerne
Læs mereHvad nu hvis vi gjorde det anderledes? Oplæg til Banekonferencen 14. maj 2014
Hvad nu hvis vi gjorde det anderledes? Oplæg til Banekonferencen 14. maj 2014 Hvorfor ikke gøre det anderledes? Udbud skaber innovation, kundefokus og optimering. Andre transportformer (bus, luftfart)
Læs mereH E N N I N G C H R I S T E N SEN, R E GIONAL U D V I K L I N GSDIREKTØR
DEN REGIONALE MOBILITETSSTRATEGI H E N N I N G C H R I S T E N SEN, R E GIONAL U D V I K L I N GSDIREKTØR 2009 2011 2011 2012 2 MOBILITETSSTRATEGIEN PRIORITETER OG INDSATSER De nordjyske hovedprioriteter:
Læs mereTrafikplan for jernbanen Trafikdage den 26. august 2008
Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Trafikdage den 26. august 2008 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra år 2006: Trafikplanen omhandler offentlig servicetrafik Udarbejdes mindst
Læs mereS-banens konkurrencedygtighed og passagergrundlaget
S-banens konkurrencedygtighed og passagergrundlaget Trafikdage 28. august 2018 Professor Otto Anker Nielsen Transport DTU Mio. rejser S-tog har fået flere kunder 120 115 110 105 100 95 90 Ny køreplan Nattog
Læs mereRapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009
Rapportering om udviklingen i - Oktober 2009 25. oktober 2009 3 Rapportering om udviklingen i Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik leverer Trafikstyrelsen halvårlige
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1
FORBRUGERRÅDET TÆNK SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning
Læs mereIncitamentskontrakt for Metroens drift Carsten Fich, driftschef Ørestadsselskabet
Incitamentskontrakt for Metroens drift Carsten Fich, driftschef Ørestadsselskabet Indledning Kollektiv trafik drives flere steder på kontrakt. Den kontraktuelle konstruktion kan være forskellig, men ofte
Læs mere8 udbudspakker til fremtidens jernbane
8 8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 udbudspakker til fremtidens jernbane Udgiver Brancheforeningen Dansk Tog Tekst og layout Dansk Tog Foto Patrik Engstöm/Stefan Nilsson/Lars E/SJ/Arriva Tryk
Læs mereat bestyrelsen orienteres om resultatet i løbet af efteråret 2015.
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 26. februar 2015 Mads Lund Larsen 10 Kontraktprincipper for nye lokalbanekontrakter fra 2017 Indstilling: Administrationen indstiller, at nye trafikkontrakter
Læs mereMixtur Den sammenhængende rejse
Mixtur Den sammenhængende rejse Hovedpunkter fra projektforløbet 2010-2012 Britta Indraccolo, Business Developer, Arriva Danmark A/S Formål Et samarbejde mellem Midttrafik og Arriva, hvor formålet er at:
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om Finansudvalgets politiske bemærkninger til beretning om anskaffelsen af IC4-tog. Februar 2009
Notat til Statsrevisorerne om Finansudvalgets politiske bemærkninger til beretning om anskaffelsen af IC4-tog Februar 2009 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Finansudvalgets politiske bemærkninger
Læs mereResumé 4. Indledning 7. Rapportens formål 7 Trafikstyrelsens indkøb af offentlig servicetrafik 7 Rapportens indhold 7 Rapportens struktur 8
Trafikkøb 2010 Indhold Resumé 4 Indledning 7 Rapportens formål 7 Trafikstyrelsens indkøb af offentlig servicetrafik 7 Rapportens indhold 7 Rapportens struktur 8 Trafikstyrelsens udbud 9 Formål med udbud
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering af taksterne i den kollektive trafik. Februar 2016
Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering af taksterne i den kollektive trafik Februar 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 19/2014 om harmonisering
Læs mereBesvarelse af samrådsspm. L og M vedr. Nordvestbanen
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 110 Offentligt TALEMANUSKRIPT Besvarelse af samrådsspm. L og M vedr. Nordvestbanen Side 1 af 8 Samrådsspm. L Et faktuelt spørgsmål
Læs mereKontrakt mellem Trafikministeriet og DSB om fjern og regionaltrafik udført som offentlig service i perioden 2005-2014
Kontrakt mellem Trafikministeriet og DSB om fjern og regionaltrafik udført som offentlig service i perioden 2005-2014 Titel: Kontrakt mellem Trafikministeriet og DSB om fjern og regionaltrafik udført som
Læs mereOrientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S
Orientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Rejsekortsystemet - fakta Rejsekort A/S er ejet af trafikvirksomheder i Danmark og kravene til
Læs mereStatus for evaluering af lov om trafikselskaber. k Søren Wille
Status for evaluering af lov om trafikselskaber k Søren Wille Baggrund I hovedstadsområdet: Samarbejdet mellem de mange aktører fungerer ikke Finansieringsmodellen for busdriften svær at forstå og blokerer
Læs mereRegeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014
Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen
Læs mereLiberalisering og konkurrenceudsættelse af togdrift
Dato: 6. juli 2017 Liberalisering og konkurrenceudsættelse af togdrift Sammenfatning 1 Om analysen Denne analyse er gennemført af Lauritzen Consulting v/ Finn Lauritzen for CEPOS. Analysen af togområdet
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed
Rigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed Marts 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 3/2017 om togenes punktlighed
Læs mereImplementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser
Implementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser ansøgning til passagerpuljen resumé Realtidsinformation er et vigtigt element i bestræbelserne på at gøre den kollektive trafik attraktiv
Læs mereMovia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende
Læs mereTakstharmonisering i kollektiv trafik
Takstharmonisering i kollektiv trafik En kritisk kommentar til Rigsrevisionens beretning Mikael Hansen, IMAGITA Kommunikation Hvad koster det? Holmbladsgade Nørrebro st. 24 (15) kr. 6,5 km København H
Læs mereMinisteriet kan efter hovedkontraktens pkt tilkøbe billetprisreduktioner for op til 50 mio. kr. årligt uafhængigt af Mols-Liniens tilbud.
NOTAT Dato J. nr. 19. januar 2017 2016-3941 Opfølgning på spørgsmål Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm Ministeriet deltog i et møde med kontaktrådet den 15. december 2016 for at præsentere
Læs mereTrafikministeriets håndtering af kontrakten med ARRIVA
Beretning til statsrevisorerne om Trafikministeriets håndtering af kontrakten med ARRIVA Februar 2005 RB B201/05 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, afgrænsning
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af IC4- og IC2-tog. Januar 2012
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af IC4- og IC2-tog Januar 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse
Læs mere1. kvartal 2010. 2. kvartal 2010. 3. kvartal 2010
Trafikudvalget -11 TRU alm. del Bilag 98 Offentligt Notat Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 3. 1. Antallet af rejser I 3. blev der foretaget ca. 12,8 mio. rejser med DSB's fjern- og regionaltog. Dette
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligministeriet. Frederiksholms Kanal 27F, 1220 København K
Aftale mellem Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F, 1220 København K Dato J. nr. og Region Sjælland Alleen 15, 4180 Sorø (herefter: Parterne ) om overdragelse af trafikkøberansvaret
Læs mere(Kommende) udbud af togtrafik TØF d. 7.oktober. Vicedirektør Ulrik Winge
(Kommende) udbud af togtrafik TØF d. 7.oktober Vicedirektør Ulrik Winge Disposition for indlægget Udbudsinstrumentets brug i vores nabolande Erfaringer fra det første udbud i Danmark Den politiske aftale
Læs mereNT varetager på vegne af Regionen koordineringen mellem togtrafikken og øvrig kollektiv trafik i regionen.
UDKAST Dato J. nr. 23. september 2014 2011-4455 Aftale mellem Transportministeriet og Region Nordjylland om overdragelse af trafikkøberansvaret for regionaltogstrafik mellem Skørping og Frederikshavn Med
Læs mere- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI
- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI Den 28. september 1997 blev der gennemført en nedsættelse af taksterne i den lokale og regionale kollektive
Læs mereI det følgende refereres de modtagne høringssvar efter emne. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens kommentarer følger i kursiv.
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk Høringsnotat Bekendtgørelse om kompensation til pendlere inden for trafikselskabet på Sjællands geografiske område
Læs mereNy paraplyorganisation på Sjælland baggrund og konsekvenser. Claus Hedegaard Sørensen Seniorforsker
Ny paraplyorganisation på Sjælland Claus Hedegaard Sørensen Seniorforsker 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet 3 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet 2010 2013 Forløb 2013 2014 4 DTU
Læs mereHovedstadsområdets Trafikselskab
Hovedstadsområdets Trafikselskab Per Homann Jespersen/26. oktober 2012 - En alternativ organisering af den kollektive trafik øst for Storebælt Dette oplæg er et indspil til Trængselskommissionens arbejde
Læs mereRapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2010
Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren - Oktober 2010 11. oktober 2010 3 Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for
Læs mereNotat. Til: Rudersdal og Allerød Kommuner. Kopi til: 26. januar Forslag til løsninger vedr. køretidsproblemer på linje 385
Notat Til: og r Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 26. januar 2017 Forslag til løsninger vedr. køretidsproblemer
Læs merePå sporet af noget godt? Dagens Menu.
På sporet af noget godt? Dagens Menu. Præsentation af hvordan arbejder de danske pendlerklubber Hvordan foregår dialogen med DSB Hvordan arbejder Pendlerklubben Kystbanen Hvilke mål har Pendlerklubben
Læs mereJernbanekonkurrence og passagervækst. Banekonferencen 14 May 2014
Jernbanekonkurrence og Banekonferencen 14 May 2014 Denne præsentation Passagervæksten og trafikplanen Hvad kan tiltrække flere togpassagerer? Kan øget konkurrence hjælpe med at nå målene? Ny rapport om
Læs mereSamrådsspørgsmål AS, AT, AU, AV, AW og AX
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 505 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål AS, AT, AU, AV, AW og AX Side 1 af 15 Samrådsspørgsmål AS Ministeren bedes redegøre
Læs mereEn attraktiv jernbane. nu og i fremtiden
En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og
Læs mereSvendborgbanen Halvtimesdrift Svendborgbanen
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 104 Offentligt Halvtimesdrift 2 tog i timen på Transport- og Bygningsministeriet har anmodet DSB om et oplæg på ½-times drift på Formålet er at
Læs mereKundetilfredshedsmålinger og betalingsregulering. Tillægskontrakt 24
Kundetilfredshedsmålinger og betalingsregulering vedr. Grenaabanen Tillægskontrakt 24 Indhold 2. Indhold 1. Kontraktgrundlaget... 4 1.1. Tillægskontraktens status i forhold til Kontrakten... 4 2. Baggrund
Læs mereMøde mellem DSB og Transportog Bygningsudvalget
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 289 Offentligt Møde mellem DSB og Transportog Bygningsudvalget 1 Dagsorden, Møde mellem DSB og Transport- og Bygningsudvalget DAGSORDEN 1. Status
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om harmonisering af taksterne i den kollektive trafik
Rigsrevisionens notat om beretning om harmonisering af taksterne i den kollektive trafik August 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om harmonisering af taksterne i den kollektive
Læs mereDobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog
Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt
Læs mereStrategi for fremtidig betjening og billettering på Vestbanen.
Bestyrelsesmøde, den 29. juni 2011 Dagsordensnr.: 46/11, bilag nr.: 1 J.nr.: 30 90 01 2 11 Troels Keilgaard Strategi for fremtidig betjening og billettering på Vestbanen. Formålet med dette notat er at
Læs mere1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lovforslaget:
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 L 44 Bilag 1 Offentligt HØRINGSNOTAT Dato J. nr. 2018-2227 Notat om indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber (Overdragelse
Læs mereTil Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 11 Offentligt Fra: HELLE [mailto:delle@kabelmail.dk] Sendt: 28. juli 2017 21:35 Til: FTCert Emne: Vedr. Arriva aflysninger
Læs mereTRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd
TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om trafikselskaber
Lovforslag nr. L 44 Folketinget 2018-19 Fremsat den 3. oktober 2018 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen) Forslag til Lov om ændring af lov om trafikselskaber (Overdragelse af statens
Læs mereBenefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer
Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe
Læs merePriser Gyldig fra 20. januar 2013 til ny prisliste udsendes. Information. Midttrafik Kundecenter Telefon 70 210 230. pris er20 13. midttrafik.
Information Priser Gyldig fra 20. januar 2013 til ny prisliste udsendes Midttrafik Kundecenter Telefon 70 210 230 pris er20 13 midttrafik.dk Indhold Side Priser Øst, Syd og Midt 3 Favrskov Hedensted Horsens
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 203 Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 203 Offentligt HØRINGSNOTAT Dato J. nr. 27. februar 2017 2017-943 Høringsnotat vedr. forslag om halvtimesdrift på Svendborgbanen 1. Baggrund
Læs mereAnalyse: Passagerudviklingen før og efter omlægningen ved
Køge Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Sagsnummer Sagsbehandler SN Direkte +45 36 13 16 62 Fax - SN@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 4. marts 2016 Linje 245 før-efter analyse
Læs mere1. Hvad er rejsekortet?
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 137 Offentlig Notat Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed 30. november 2004 Rejsekortet i den kollektive trafik I nedenstående notat redegøres der for planerne for udvikling
Læs merePendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT
Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT HT har gennem de seneste år differentiseret busproduktet i S-, E- og P-busser foruden lokale og regionale linier, servicebus- og telebuslinier. HT har udviklet
Læs mereForbikørsler; 1. kvartal 2009
Højbjerg d. 19. maj 2009 /mic Forbikørsler; 1. kvartal 2009 Nedenfor følger en oversigt over klager over forbikørsler i 1. kvartal 2009. Oversigten er fordelt på rutetype og rutenr. Klager over udgåede
Læs mereOPFØLGNINGSREDEGØRELSE- KVALITETSKONTRAKT Teknisk Forvaltning
OPFØLGNINGSREDEGØRELSE- KVALITETSKONTRAKT 2011-2012 Teknisk Forvaltning Klimaog Miljøud valget Affalds-afhentning hos borgerne - Fastholdelse af en høj kvalitet. Ringsted Kommune har opstillet konkrete
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Juni 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Juni 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereSamrådsspørgsmål AZ, AÆ, AØ, AÅ, BA og BB
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 444 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål AZ, AÆ, AØ, AÅ, BA og BB Side 1 af 11 Indledning Tak for de mange spørgsmål,
Læs mereUdviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk
NORDJYSKE JERNBANER SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk regionaltogsbetjening
Læs mereKvalitetskontrakt. Det tekniske område
Kvalitetskontrakt Det tekniske område Ringsted Kommune Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Baggrund...4 3. Kvalitetsmål...5 3. 1. Teknisk Forvaltning...5 2 1. Indledning Denne kvalitetskontrakt
Læs mereTrafikkøb 2009 November 2010
November 2010 Indhold Indledning 5 Rapportens formål 5 Trafikstyrelsens indkøb af offentlig servicetrafik 5 Rapportens indhold 5 Rapportens struktur 5 Kontrakter togtrafik 7 Kontrakter i 2009 7 Midt- og
Læs mere