Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 15/2011 Mødedato: mandag den Mødetidspunkt: 16:00

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 15/2011 Mødedato: mandag den Mødetidspunkt: 16:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Svend-Erik Jakobsen (SEJ) A Britta Nielsen (BN) F Benny Christensen (BC) A Thorkil Mølgaard (TM) V Henrik Hvidesten (HHV) V Poul Nødgaard (PON) O Finn Andersen (FA) C Hanne Hyldgaard (HH) B Fraværende Bemærkninger

2 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side

3 2. Orientering fra borgmester og kommunaldirektør - december Budgetmæssige konsekvenser december Markedsføringsplan Budgetrapport ultimo september Beslutning om hvorvidt skøjtebanen skal stilles op i Ringsted kommunes venskabsbysamarbejde Overførsel af ansvar for venskabsbysamarbejde Etablering af Ringsted UngdomsForum (RUF) Skolestruktur Håndtering af skolernes gæld Fastholde den nuværende fritvalgsmodel som ramme for ældreområdets bistand til hjemmeboende borgere Fritvalgstakster på Ældreområdet Finansiering af uændrede sagsbehandlingsfrister vedrørende handicapbil, merudgifter til voksne og ikke-akutte hjælpemidler Selskabsform Ringsted Varmeforsyninger Fastlæggelse af erhvervsaffaldsgebyrer Plan- og Agenda 21 strategi Endelig Udstykning 51 Høm Byvej, Anlægsbevilling Salg af ejendom Evaluering af budgetproces for budget Åben sag Sagsid: 11/15127 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: Beslutning i Økonomiudvalget den Godkendt

4 2. Orientering fra borgmester og kommunaldirektør - december 2011 Åben sag Sagsid: 09/33978 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: Beslutning i Økonomiudvalget den Kommunaldirektøren orienterede om den nye MED-aftale som nu er forhandlet på plads. Der orienteres nærmere om aftalen i marts, Økonomidirektøren orienterede om det nye IT Økonomisystem OPUS, som implementeres de kommende måneder. Der må forventes et mindre behov for fejlregninger i de første måneder. Borgmesteren oplyste, at det kommende byrådsmøde den 12. december bliver afholdt i Kongrescentret.

5 3. Budgetmæssige konsekvenser december 2011 Åben sag Sagsid: 11/2029 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 BUDKO2011_ØU_2011_12_05 v.ii.doc (199748/11) Beskrivelse af sagen Budgetmæssige konsekvenser Grafen viser henholdsvis optalt beholdning og gennemsnitslikviditet gennem det seneste år. Opgørelsen omfatter perioden 28/ / Der er i ovenstående kurver taget hensyn til kommunens deponering på 14,8 mio. kr. som følge af uforbrugte kvalitetsfondsmidler i regnskabsår 2010 samt til deponering på 9,6 mio. kr. vedr. overskud på forsyningsområdet i regnskabsår Når der er taget højde herfor, kan gennemsnitslikviditeten pr. 27. november 2011 opgøres til 104,7 mio. kr. Den stigende tendens der fremgår af ovenstående kurver, skal ses i lyset af, at der i budgettet for indgår en opsparing til tilbagebetaling af skatter og tilskud vedr med ca. 18 mio. kr. i hver af månederne januar, februar og marts i år 2012 eller i alt ca. 54 mio. kr. Økonomi De likviditetsmæssige konsekvenser af dagsordenspunkterne og de resulterende ultimobeholdninger er opgjort til:

6 Restgæld på kommunens lån (excl. selvejende institutioner) er opgjort til: Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning Beslutning i Økonomiudvalget den Til efterretning.

7 4. Markedsføringsplan Åben sag Sagsid: 11/2395 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Markedsføringsplan for Ringsted Kommune (199336/11) Indledning Byrådet besluttede på den 14. november 2011, at der skal udarbejdes en tre-årig markedsføringsplan med en årlig ramme på kr for Ringsted Kommune på baggrund af kommunens nye markedsføringspolitik. Samtidig vedtog Byrådet, at der skulle overføres kr fra markedsføringskontoen til Kultur- og Trivselsudvalget med henblik på, at udvalget udmønter disse markedsføringsmidler. Forslag til markedsføringsplan for samt forslag til kriterier for udmøntning af markedsføringsmidler via Kultur- og Trivselsudvalget foreligger nu. Beskrivelse af sagen Byrådet vedtog den 14. marts 2011 en ny vision for Ringsted Kommune, som efterfølgende har resulteret i en ny markedsføringspolitik vedtaget af Økonomiudvalget den 4. april De overordnede formål med at markedsføre Ringsted Kommune er, at: Markedsføringen skal synliggøre kommunen og tiltrække tilflyttere, virksomheder og gæster af alle slags (turister, handlende, konferencedeltagere mv.) for dermed at skabe mere velstand via øgede indtægter. Markedsføringen skal bidrage til, at kommunens nuværende borgere og virksomheder er stolte af Ringsted Kommune, så de kan fungere som ambassadører for at bo, leve, agere og opleve i kommunen. Markedsføringen skal være med til at bevæge kommunen i den retning, som Ringsted Kommunes vision angiver. I markedsføringspolitikken fremføres det, at Ringsted Kommune er af den opfattelse, at de markedsføringstiltag, som kommunen selv vil tage eller understøtte skal have et strategisk udgangspunkt og gerne et flerårigt sigte, da enkeltstående begivenheder eller aktiviteter sjældent efterlader varige spor. Aktiviteter og projekter, der inddrager eller skabes i samarbejde med lokale aktører som borgere, foreninger, interesseorganisationer, virksomheder mv. vil ligeledes blive prioriteret. Dette sker for at skabe bred opbakning til de initiativer, der sættes i værk. Ringsted Kommune er grundlæggende af den opfattelse, at markedsføringen af kommunen både kan ske ved traditionelle kampagnemetoder, men også ved at understøtte fx aktiviteter inden for kultur, idræt, byudvikling og lignende, som kan sætte Ringsted på landkortet. Markedsføringspolitikken fastslår desuden, at markedsføringen af Ringsted Kommune har både et udadrettet og et indadrettet sigte: Det udadrettede sigte retter sig mod borgere, virksomheder og besøgende/turister uden for Ringsted Kommune. Formålet er at øge kendskabet til Ringsted Kommune uden for kommunens grænser. For at få støtte inden for denne kategori skal aktiviteten eller projektet som minimum have et regionalt sigte. Projekter med et landsdækkende sigte vil blive prioriteret. Aktiviteter og tiltag inden for denne udadrettede kategori kunne være:

8 Større events som festivaler, sports- og motionsbegivenheder eller kulturelle arrangementer Deltagelse i større messer mv. Markedsføringsmateriale som særlige hjemmesider fx via internettet/sociale medier, tv-spots, annoncer, brochurer mv. Det indadrettede sigte retter sig mod kommunens borgere og virksomheder. Formålet er at fastholde borgere og virksomheder i kommunen og gøre dem mere tilfredse med at bo og agere i Ringsted Kommune. Det er samtidig formålet at styrke en fælles selvforståelse og identitet i kommunen. Aktiviteter og tiltag inden for denne indadrettede kategori kunne være: Arrangementer af en vis volumen, der understøtter og hæver kendskabet til markedsføringsprofilen lokalt Tiltag, der markedsfører kommunen lokalt fx oprettelse af et ambassadørkorps Deltagelse i messer mv. Markedsføringspolitikken fastslår, at kommunen vil anvende ca. 75 % af midlerne på den udadrettede markedsføring, mens den indadrettede markedsføring bør prioriteres med ca. 25 % af markedsføringsmidlerne. Dette kan fx opfyldes, hvis den tre-årige markedsføringplan for i alt væsentligt forholder sig til mere udadrettede aktiviteter, mens den nye markedsføringspulje i Kultur- og Trivselsudvalget forholder sig til de mere indadrettede markedsføringstiltag. Administrationen foreslår derfor en Markedsføringsplan for med følgende overordnede aktiviteter i perioden (se bilag 1 for økonomi og markedsføringsværdi) Markedsføring i relation til aktiviteter i Sommer i Ringsted (kr ) Markedsføring i relation til Ringsted Middelalderfestival (kr ) Bosætningskampagne ifbm. Børneteaterfestival (kr ) Tiltrækning af brancherelevante-virksomheder, erhvervsvelkomstpakke mv. (kr ) Digitaliseringsunderstøttelse af turisme, handel og oplevelser (fx apps, særlig Facebook-side mv.) (kr ) Administrationen foreslår desuden at den nye pulje hos Kultur- og Trivselsudvalget kan anvendes til at støtte følgende formål: 1) Events og arrangementer, der fastholder borgere og virksomheder i kommunen og gør dem mere tilfredse med at bo og agere i Ringsted Kommune. 2) Puljen anvendes til udadvendte aktiviteter og arrangementer, der foregår i Ringsted Kommune. Der vil ved tildeling blive lagt vægt på, hvor stor en deltager- eller tilskuerskreds, de pågældende aktiviteter vil have. 3) Der kan alene støttes aktiviteter og arrangementer, som afholdes af foreninger hjemmehørende i Ringsted Kommune. Dette betyder, at denne nye pulje hos Kultur- og Trivselsudvalget ikke kan bruges til køb af markedsføring på trøjer eller lignede hos foreningerne, til at støtte foreningernes almindelige, løbende arbejde eller til støtte til fx foreningernes deltagelse i arrangementer, stævner eller lignende i andre byer. Byrådet har desuden udbedt sig, at titlen på kommunens nye vision Ringsted - Hjertet ligger i midten tages op til revision. Administrationen foreslår derfor, at der indgås et samarbejde med et eksternt markedsføringsbureau inden for en ramme af kr for at få udarbejdet et nyt såkaldt pay off for Ringsted Kommune i forlængelse af visionen samt at der samtidig indhentes forslag til, hvorledes kommunens markedsføringsprofil kan skærpes under de foreslåede aktiviteter.

9 Høring Ingen Økonomi For at oprette den nye pulje under Kultur- og Trivselsudvalget skal Økonomiudvalget godkende, at der overføres kr fra markedsføringskontoen til Kultur- og Trivselsudvalget. Vurdering Administrationen vurderer, at den foreslåede markedsføringsplan og kriterierne for tildeling af midler under den nye markedsføringspulje i Kultur- og Trivselsudvalget giver en god langsigtet ramme for at markedsføre Ringsted Kommune indadtil og udadtil efter ønskerne i markedsføringspolitikken. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller: 1. At Økonomiudvalget godkender markedsføringsplanen for At Økonomiudvalget godkender, at der overføres kr fra markedsføringskontoen under Økonomiudvalget til Kultur- og Trivselsudvalget 3. At Økonomiudvalget godkender kriterierne for den nye pulje under Kultur- og Trivselsudvalget 4. At Økonomiudvalget bevilliger kr fra markedsføringskontoen til udarbejdelse af pay off, markedsføringsprofil mv. for Ringsted Kommune Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt med den tilføjelse, at punkt 3 erstattes med, at Kultur- og Trivselsudvalget fastsætter retningslinjer for udmøntning af puljen under udvalget

10 5. Budgetrapport ultimo september 2011 Åben sag Sagsid: 11/28088 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 2 Specifikation.pdf (184969/11) 2 Bilag 3 -Budgetrapport september anlæg.pdf (184968/11) 3 Bilag 4 - Bilag 4 Afrapportering på de specialiserede socialområde.pdf (184965/11) 4 Bilag 5 - afrapportering på arbejdsmarkedsområdet.pdf (184963/11) 5 Bilag 1 Budgetrapport ultimo september 2011med bemærkninger.pdf (189500/11) Indledning Med udgangspunkt i forbruget i årets første ni måneder er der udarbejdet Budgetrapport ultimo september Dette er årets sidste budgetrapport. Budgetrapporten omfatter alle bevillinger og dermed både drift og anlæg, og finansielle poster såsom renter, afdrag og likvide aktiver. Beskrivelse af sagen Budgetrapporten skal sikre opfølgning i forhold til udgiftsudviklingen og samtidig give en prognose for regnskabsresultatet. Budgetrapporten omfatter dels det skattefinansierede driftsområde og det brugerfinansierede driftsområde. Herudover er der udarbejdet prognose, der tillige omfatter anlæg, renter og finansforskydninger. Budgetrapporten er udarbejdet på baggrund af forbruget ved udgangen af september Vurdering Nedenfor gennemgås budgetrapporteringen i hovedtræk. Hele budgetrapporteringen med bemærkninger er vedlagt i bilag 1. I bilag 2 er vedlagt specifikation af talmaterialet på detaljeret niveau. For driftsbudgettet forventes der et samlet mindreforbrug på 22,0 mio. kr., hvilket fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1 Hele kr. Korrigeret budget 2011 Forbrug opgjort septemb er 2011 Forventet regnskab 2011 Afvigel se regnsk ab Indtægter Skattefinansieret drift Økonomiudvalget Klima- og Miljøudvalget

11 3 Plan- og Boligudvalget Børne- og Undervisningsudvalget 5 Socialudvalg Ældreudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Kultur- og Trivselsudvalget Renter Resultat af ordinær drift (1+2+3) Note1: Positive tal angiver udgifter. Negative tal angiver indtægter. For afvigelser angiver negative tal merudgifter/mindreindtægter og positive tal angiver mindreforbrug/merindtægter. Kommunens indtægtsbudget er på 1,9 mia. kr., og der forventes mindreindtægter på 2,0 mio. kr. For skattefinansieret drift er det samlede budget 1,7 mia., og der forventes på nuværende tidspunkt samlet set et mindreforbrug på 24,4 mio. kr. Mindreforbruget svarer til en afvigelse på 1,4 %. På budgetposten renter forventes der merudgifter på 0,4 mio. kr. Budgettet for skattefinansieret drift er sammensat af de enkelte udvalgsområders driftsbudgetter. Det samlede mindreforbrug på 24,4 mio. kr. dækker over en række forskellige tendenser med både mindre- såvel som merforbrug. For Børne- og Undervisningsudvalget er der et samlet mindreforbrug på 13,9 mio. kr. For skolerne forventes et samlet merforbrug på 2,7 mio. kr. Ved halvårsregnskabet var forventningen et merforbrug på 1,0 mio. kr. Herudover er det særligt på området for vidtgående specialundervisning, at der ses en markant afvigelse, idet der forventes et mindreforbrug på 10,7 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt, at der henvises færre børn til vidtgående specialundervisning, som et resultat af fortsat fokus på inklusion i folkeskolen. For Socialudvalget forventes et samlet merforbrug på 6,2 mio. kr. Årsagen er bl.a. et estimeret merforbrug på sundhedsområdet på 3,5 mio. kr. vedrørende den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet. Hertil skal bemærkes, at det undersøges nærmere, hvor stor en del af det forventede merforbrug, der kan tilskrives ændring og fejl i registreringspraksis,og som derfor kan reducere merforbruget. Den lovpligtige afrapportering på det specialiserede socialområde til Sundhedsministeriet er vedlagt i bilag 4. For Ældreudvalget forventes et samlet mindreforbrug på 7,8 mio. kr. Mindreforbruget er sammensat af et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. på udvalgsbevillingerne, 1,2 mio. kr. på visitationsrammen, 1,5 mio. kr. vedrørende merforbrug afdraget i 2010 og 2,5 mio. kr. på elevområdet. For Arbejdsmarkedsudvalget forventes et samlet mindreforbrug på 1,4 mio. kr. Dette resultat skal ses i sammenhæng med, at en reduktion af beskæftigelsestilskuddet på 9,4 mio. kr. er indarbejdet i denne budgetrapportering. Reduktionen er fordelt med 5,2 mio. kr. på Jobcentrets budget og 4,2 mio. kr. på Ungeenhedens budget. Reduktionen er sket på baggrund af, at regeringen i forlængelse af midtvejsforhandlingerne med KL har udmeldt, at

12 beskæftigelsesbeløbet pr. 1. november 2011 reduceres med dette beløb. Det indstilles således i denne sag, at der gennemføres en budgettilretning. En detaljeret gennemgang af budgetrapportering for Arbejdsmarkedsudvalget er vedlagt i bilag 5. Det samlede anlægsbudget udgør 140,7 mio. kr., og der forventes et mindreforbrug på 53,5 mio. kr. Resultatet af budgetrapporteringen vedr. anlæg er vist i nedenstående tabel. Tabel 2 Hele kr. Korrigeret budget 2011 incl. overførsle r Forbrug opgjort septemb er 2011 Forventet regnskab 2011 Afvigel se regnsk ab Skattefinansieret anlæg Køb og salg af jord Brugerfinansieret drift Brugerfinansieret anlæg I alt Note1: Positive tal angiver udgifter. Negative tal angiver indtægter. For afvigelser angiver negative tal merudgifter/mindreindtægter og positive tal angiver mindreforbrug/merindtægter. For skattefinansieret anlæg udgør budgettet 100,9 mio. kr., og det forventede mindreforbrug er på 36,3 mio. kr. Dette skal ses i sammenhæng med, at der er overført anlæg for 44,6 mio. kr. fra Mindreforbruget dækker for hovedpartens vedkommende over tidsforskydninger i de enkelte anlægsprojekter, hvorfor der på nuværende tidspunkt forventes en overførsel til 2012 på 32,1 mio. kr. Detaljeret oversigt over alle anlægsprojekter kan ses i bilag 3. Ifølge Rammeaftalen med Regionerne, hvor regelsættet for omkostningsbaserede takster er fastlagt, skal de omkostningsbaserede takster tillægges 4 % til finansiering af administrationsudgifter. Disse indtægter skal budgetteres og indgå på udvalgsbevillingerne under Økonomiudvalget. Dette er indarbejdet for 2012 og frem, men er ikke vedtaget for Det indstilles derfor her, at der omplaceres 1,4 mio. kr. fra Børne- og undervisningsudvalget og 1,3 mio. kr. fra Socialudvalget til Økonomiudvalget. Det skal bemærkes, at der er tale om en teknisk tilretning af budgetterne, og BDO har ved revisionen af regnskabet for 2010 påpeget at kommunen bør foretage en tilretning. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. budgetrapporten ultimo september 2011 tages til efterretning 2. det godkendes, at budgetterne for de forsikrede ledige reduceres med 9,4 mio. kr. 5,2 mio. kr. på Jobcentrets budget og 4,2 mio. kr. på Ungeenhedens budget med henblik på tilbagebetaling til staten 3. det godkendes, at der omplaceres 1,4 mio. kr. fra Børne- og Undervisningsudvalget og 1,3 mio. kr. fra Socialudvalget til Økonomiudvalget i 2011, jf. regelsættet for omkostningsbaserede takster. Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Taget til efterretning.

13 Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Punkt 1 blev taget til efterretning Torben Lundsgaard ikke til stede Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Punkt 1 tages til efterretning. Ikke til stede: Per Roos og Torben Lundsgaard Beslutning i Socialudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Ældreudvalget den Orienteringen taget til efterretning. Ej til stede: Jan Jakobsen Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Vedr. pkt. 1: Taget til efterretning. Vedr. pkt. 3: Anbefales godkendt. Ej til stede: Johnny Brown Lundberg Dahlgaard Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt.

14 6. Beslutning om hvorvidt skøjtebanen skal stilles op i 2011 Åben sag Sagsid: 11/26733 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning I forlængelse af vedtagelsen af budget 2012, skal der tages stilling til opstilling af skøjtebanen i Beskrivelse af sagen I forlængelse af budget 2011 er ansvaret for og udgifterne til skøjtebanen blevet overført til kultur- og trivselsudvalgets område. Det har vist sig, at budgettet til skøjtebanen gennem flere år ikke har været tilstrækkeligt til at dække de reelle driftsomkostninger. I forbindelse med budgetprocessen blev der derfor udarbejdet et ønskelisteforslag omkring at tilføre de yderligere midler, som opsætning og drift af skøjtebanen kræver. I det netop vedtagne budget for 2012 er der ikke afsat midler til at dække det merforbrug, som driften af skøjtebanen vil medføre. Der er derfor ikke tilstrækkelige midler til at opsætte og drive skøjtebanen i sæsonen 2011/2012. Hvis skøjtebanen bliver opsat her i 2011, vil det således give et budgetunderskud at drive og nedtage skøjtebanen. På den baggrund skal det besluttes, om skøjtebanen skal opstilles og hvordan de budgetmæssige konsekvenser håndteres. Høring Ingen. Økonomi Såfremt det besluttes ikke at stille skøjtebanen op, vil de kr , der er afsat til skøjtebanen i budgettet for 2011, indgå i Kultur- og trivselsudvalgets samlede budget og de kan omdisponeres. Som det fremgik af seneste budgetrapport forventes der samlet set et mindre mer-forbrug på udvalgets område i Dette skyldes et forventet mer-forbrug på kongressen, hvor effekterne af den økonomiske genopretningsplan først slår fuldt igennem i For at der samlet set at begrænse budgetoverskridelsen på udvalgets område, kan det således overvejes, at overføre de kr. til dækning af underskud på Kongressen. Såfremt det besluttes at opstille skøjtebanen i 2011, skal der inden for Kultur- og trivselsudvalgets budget anvises de kr kr., der mangler til drift af skøjtebanen. Vurdering Forvaltningen vurderer, at det på baggrund af det vedtagne budget bør besluttes ikke at stille skøjtebanen op, da der ikke er tilstrækkelige midler til drift og nedtagning.

15 Indstilling Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at; 1. Udvalget beslutter ikke at opstille og drive skøjtebanen i sæsonen 2011/2012 og 2. Byrådet beslutter, at de kr kr., der er afsat hertil i budgettet for 2011, anvendes til dækning af forventet underskud på Ringsted Teater- og Kongrescenter. Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Udvalget anbefaler, at skøjtebanen ikke opstilles i og at de kr der er afsat hertil i budget 2011 tilføres kassen. V Henrik Hvidesten (HHV) V Jan Jakobsen (JJ) Ø For x x Imod Undlo d O Daniel Nørhave (DN) O Ej til stede Ej til stede: Per Roos og Daniel Nørhave B Hanne Hyldgaard (HH) B A Gunnar Christiansen (GC) A x A Kim Bonde (KB) A Beslutning i Økonomiudvalget den Udsættes til fornyet behandling med henblik på yderligere belysning af sagen. x x V Per Roos (PR) V Ej til stede Supplerende sagsfremstilling Teknisk Forvaltning har tidligere konteret vedligeholdelse af "Skøjtebanen" på en selvstændig konto under vedligehold af grønne områder og naturpladser. Teknisk Forvaltning har i 2010 haft udgifter for både op- og nedtagning af skøjtebanen på kr. Oprindelig har der været budgetteret med kr. for både op og nedtagning, så der har været et underskud på driften af skøjtebanen i Underskuddet er blevet håndteret på det øvrige budget for grønne områder og naturpladser. I 2011 har Teknisk Forvaltning haft nedtagnings og driftsudgifter på kr. Teknisk Forvaltning har dog ikke budget til dækning af disse udgifter. Dette skyldes, at aktiviteten fra sæson 2011/2012 er overgået til Kultur- og Trivselsudvalgets budget og samtlige de kr. på budget 2011 er overført hertil. Teknisk Forvaltning forventer dermed, at de ligesom tidligere år får et underskud på driften af skøjtebanen. Beslutning i Økonomiudvalget den Kultur- og Trivselsudvalgets indstilling anbefales godkendt, idet Økonomiudvalget ønsker skøjtebanen solgt.

16 7. Ringsted kommunes venskabsbysamarbejde Åben sag Sagsid: 11/6893 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Ringsted Kommune har et formaliseret venskabsbysamarbejde med kommuner i Finland, Sverige, Norge, Ungarn og Tjekkiet. I dag er samarbejdet med alle fem lande primært et venskabeligt møde på politisk niveau, hvor dagsordenen er de aktuelle udfordringer kommunen arbejder med, fx i sundhedssektoren eller turisterhvervet. Venskabsbysamarbejdet har været drøftet på Kultur- og Trivselsudvalgets møde den 16. juni 2011 og i forlængelse heraf foreslås det, med denne sag, at gøre samarbejdet mere konkret og emne-baseret og på den måde mere meningsfuldt. Beskrivelse af sagen Ringsted Kommune har venskabsbysamarbejde med: Skövde Kommune i Sverige Halden Kommune i Norge Sastamala Kommune i Finland. (Sastamala er det nye kommunenavn for tidligere Vammala, Äetsä og Mouhijärvi kommuner) Gyöngyös Kommune i Ungarn Kutna Hora Kommune i Tjekkiet Det nordiske samarbejde: Samarbejdet med de tre nordiske kommuner har hidtil bestået af ét årligt møde for borgmester, et par medlemmer af Byrådet og en eller to embedsmænd. Møderne er foregået på skift mellem de tre byer og alle byerne har været til stede samtidig. Ringsted Kommune blev i foråret 2010 inviteret til et strategimøde om det nordiske venskabsbysamarbejde. Ringsted meldte afbud, men mødet gennemførtes med deltagelse af Sastamala, Halden og Skövde. Anledningen var et svensk ønske om at nedtone den formelle side af samarbejdet og lade samarbejdet foregå på forvaltningsniveau frem for på byrådsniveau. Repræsentanterne fra de tre byer foreslog at give de respektive lokalafdelinger af foreningen Norden til opgave at forestå samarbejdet. Hvis kommunerne og de respektive lokalforeninger var interesserede i forslaget foreslog de tre byer, at der blev holdt et opstartsmøde i august (2010) med fokus på det fortsatte nordiske udbytte. Sagen var på dagsordenen i Kultur- og Trivselsudvalget den 16. juni 2011, hvor udvalget ønskede at forvaltningen tog kontakt til Foreningen Norden med henblik på at etablere et sådant samarbejde. Forvaltningen har nu haft en dialog med Foreningen Norden i Ringsted, der ønsker at indgå i samarbejdet og på den måde give venskabsbysamarbejdet et konkret og meningsfuldt udtryk. På den baggrund foreslår forvaltningen med denne sag, at det vedrørende det nordiske samarbejde godkendes at Foreningen Norden står for den praktiske udmøntning af denne del af venskabsbysamarbejdet. Forvaltningen foreslår en model for samarbejdet, hvor Foreningen

17 Norden hvert år tildeles et beløb på kr til samarbejdet og at Foreningen Norden en gang om året giver en orientering til økonomiudvalget om samarbejdet det forløbne år, og om hvordan midlerne er blevet anvendt. Det centraleuropæiske samarbejde: Samarbejdet har de seneste år bestået af gensidige besøg hvert andet år på politisk niveau, samt et par konkrete studieture på for eksempel skoleområdet. Samarbejdet har været drøftet på Kultur- og Trivselsudvalgets møde den 16. juni 2011, hvor udvalget ønskede at der blev taget kontakt til de to byer, og forespurgt om der kunne være interesse for at mødes efter behov, fremfor efter faste intervaller. Forvaltningen har efterfølgende taget kontakt til de to byer. Der er modtaget svar fra Bormesteren i Kutna Hora, som er enig i forslaget om et mere konkret og uformelt samarbejde, og angiver nogle temaer der fra tjekkisk side kunne være interesse i at samarbejde om. Borgmesterens brev er vedlagt som bilag. Der er ikke modtaget endeligt svar fra Gyöngyös. Det faste interval, der har været mellem besøgene gør, at Ringsted kommune skulle være vært for besøgende fra Gyöngyös i Dette besøg er der ikke inviteret til på grund af de overvejelser om venskabsbysamarbejdet som er indeholdt i denne sag. Såfremt der ikke modtages svar fra Gyöngyös på forespørgslen om det fremtidige samarbejde, kunne det overvejes at invitere en delegation fra Gyöngyös på besøg i Ringsted og her drøfte indholdet i det fremtidige samarbejde direkte. På ovenstående baggrund indstiller forvaltningen med denne sag, at det centraleuropæiske samarbejde fremover overgår til at være baseret på de konkrete samarbejdsflader, der måtte opstå, og ikke involverer møder mellem byerne med faste intervaller. Høring Forvaltningen har haft en dialog med Foreningen Norden om venskabsbysamarbejdet. Økonomi Der er i budgettet for 2011 sat kr af til venskabsbysamarbejdet. Midlerne ligger som en del af Økonomiudvalgets budget. Hvis Foreningen Norden således tildeles kr til at stå for den praktiske afvikling af det nordiske samarbejde, vil konkrete initiativer i forhold til det centraleuropæiske samarbejde kunne holdes inden for budgettet. Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at der med de foreslåede konkretiseringer af venskabsbysamarbejdet signaleres at Ringsted stadig ønsker venskabsbysamarbejdet, men også er opmærksom på at samarbejdet har så stor værdi for løsningen af kommunens opgaver som muligt. Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at 1. Foreningen Norden fremover står for den praktiske udmøntning af den nordiske del af venskabsbysamarbejdet. 2. Foreningen Norden tildeles et beløb på kr til samarbejdet.

18 3. Foreningen Norden en gang om året giver en orientering til økonomiudvalget om samarbejdet det forløbne år, og om hvordan midlerne er blevet anvendt. 4. Det centraleuropæiske samarbejde fremover overgår til at være baseret på de konkrete samarbejdsflader, der måtte opstå, og ikke involverer møder mellem byerne med faste intervaller. Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Kultur- og Trivselsudvalget anbefaler at, 1. Foreningen Norden fremover står for den praktiske udmøntning af den nordiske del af venskabsbysamarbejdet. 2. Foreningen Norden tildeles et beløb på kr til samarbejdet. 3. Foreningen Norden en gang om året giver en orientering til økonomiudvalget om samarbejdet det forløbne år, og om hvordan midlerne er blevet anvendt. 4. Det centraleuropæiske samarbejde fremover overgår til at være baseret på de konkrete samarbejdsflader, der måtte opstå, og ikke involverer møder mellem byerne med faste intervaller. Beslutning i Økonomiudvalget den Kultur- og Trivselsudvalgets indstilling anbefales godkendt med den tilføjelse, at punkt 4 erstattes med, at borgmester og kommunaldirektør bemyndiges til at tage kontakt til de centraleuropæiske venskabsbyer med henblik på et oplæg om det fremtidige samarbejde.

19 8. Overførsel af ansvar for venskabsbysamarbejde Åben sag Sagsid: 11/6893 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Det foreslås med denne sag, at Styrelsesvedtægten ændres, således at ansvaret for venskabsbysamarbejdet overgår fra Kultur- og Trivselsudvalget til Økonomiudvalget. Beskrivelse af sagen Det fremgår af Ringsted Byråds styrelsesvedtægt, vedtaget den 11. april og 9. maj 2011, 20, stk. 2 at venskabsbysamarbejdet varetages af Kultur- og Trivselsudvalget. Venskabsbysamarbejdet vedrører imidlertid ikke særlig Kulturområdet, men kan vedrøre alle Byrådets arbejdsområder og omverdenen henvender sig sædvanligvis til borgmesteren, som tegner kommunen udadtil. Desuden handler internationale relationer ofte om markedsføring og erhvervsområdet, som allerede ligger i Økonomiudvalget. Desuden er budgettet for venskabsbysamarbejdet placeret under Økonomiudvalget. På den baggrund foreslås det, som det også blev drøftet som en del af sagen om en samlet omlægning af udvalgsstrukturen på økonomiudvalgets møde den 5. september 2011, at styrelsesvedtægten ændres, således at venskabsbysamarbejdet overgår til Økonomiudvalget. Såfremt indstillingen ikke følges, anbefales det, at budgettet for venskabsbysamarbejdet overføres fra Økonomiudvalget til Kultur- og Trivselsudvalget. Administrativt foreslås opgaven vedrørende venskabsbysamarbejdet overført til Byrådssekretariatet, som allerede i dag har ansvaret for økonomien på området. Der gøres opmærksom på, at ændringer til styrelsesvedtægten skal behandles på to Byrådsmøder. Høring Ingen. Økonomi Ingen budgetmæssige konsekvenser, i det venskabsbysamarbejdet budgetmæssigt i forvejen hører under Økonomiudvalget. Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at venskabsbysamarbejdet mere hensigtsmæssigt kan varetages af Økonomiudvalget, dels på grund af samarbejdets varierende karakter, der kan vedrøre flere af de stående udvalg, dels fordi samarbejdet budgetmæssigt hører under økonomiudvalget. Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at Ringsted Byråds styrelsesvedtægt ændres således;

20 Eksisterende vedtægt (kursiv = ændres) Kapitel IV ØKONOMIUDVALGET 11. Økonomiudvalget består af borgmesteren, der er formand for udvalget, samt 8 af Byrådets øvrige medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af de anliggender, der er underlagt det i medfør af styrelseslovens 18, 21 og kapitel V. Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af løn- og personaleforhold inden for ethvert af kommunens administrationsområder. Udvalget fastsætter regler for borgmesterens og administrationens behandling af personalesager. Stk. 4. Udvalget forestår kommunens planlægning bortset fra lokalplaner. Stk. 5. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af - køb, salg, leje, udleje, bortforpagtning og pantsætning af fast ejendom - generelle, erhvervspolitiske forhold - opgaver vedrørende kommunens overordnede borgerinformation og borgerdialog - markedsføring af kommunen. Forslag til ny vedtægt (kursiv = ændres til) Kapitel IV ØKONOMIUDVALGET Stk. 5. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af - køb, salg, leje, udleje, bortforpagtning og pantsætning af fast ejendom - generelle, erhvervspolitiske forhold - opgaver vedrørende kommunens overordnede borgerinformation og borgerdialog - markedsføring af kommunen. - venskabsbysamarbejde 20. Kultur- og Trivselsudvalget består af 7 medlemmer.

21 Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på kultur og trivselsområdet, herunder fritidstilbud for børn og unge idrætsområdet sundhedsfremme folkesundhed voksenundervisningen venskabsbysamarbejde biblioteksvæsen museumsforhold teaterforhold musikaktiviteter og musikskolen Kulturhuset Historiens Hus forsamlingshuse og kulturcentre vandrerhjem Kongrescentret Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på kultur og trivselsområdet, herunder fritidstilbud for børn og unge idrætsområdet sundhedsfremme folkesundhed voksenundervisningen biblioteksvæsen museumsforhold teaterforhold musikaktiviteter og musikskolen Kulturhuset Historiens Hus forsamlingshuse og kulturcentre vandrerhjem Kongrescentret Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt.

22 9. Etablering af Ringsted UngdomsForum (RUF) Åben sag Sagsid: 06/13014 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Byrådet besluttede i august 2007 at nedsætte et ungdomsråd. Idet det må konstateres, at det i dag er vanskeligt at skabe bred og kontinuerlig interesse for deltagelse i demokratiske processer gennem f.eks. et ungdomsråd, foreslås det, at de unges stemmer i Ringsted Kommune fremover bliver hørt på andre måder. Beskrivelse af sagen RUF Det foreslås, at Ringsted Ungdomsråd bliver erstattet med Ringsted Ungdomsforum (RUF). Ordet forum kan i dag også betyde et sted på Internettet, hvor man kan udveksle viden, diskutere eller bare tale sammen. Under alle omstændigheder ligger der også i navneskiftet, at det traditionelle rådsarbejdes indhold og form forlades til fordel for en mere løs struktur og med mere synlig anvendelse af de sociale teknologier, som de unge i dag bruger. Medlemmer RUF skal have rimeligt frie tøjler at arbejde ud fra og det vil bl.a. betyde at der ses bort fra alle normale vedtægter og regelbindinger der indføres en slags åndelig armlængdeprincipper, hvor der primært defineres nogle konkrete opgaver og mål. Derfor vil det ikke være afgørende, at RUF får en repræsentativ sammensætning, som det kendes i Ungdomsrådet i dag. I stedet for valg/udpegning fra forskellige typer af uddannelsesinstitutioner foreslås en personlig udpegning efter indstilling fra relevante interessenter på ungdomsområdet det kunne være Campusrådet, lokale ungdomsforeninger, elevorganisationer mv.. Alle unge mellem 15 og 20 år og bosiddende i Ringsted Kommune kan blive medlem af RUF. RUF skal have minimum 5 medlemmer, der sidder i minimum 2 år kan ved fraflytning fra kommunen løbende suppleres. RUF kan efter eget ønske vælge en talsmand. Organisation Erfaringer fra andre kommuner viser, at det er vigtigt at et ungdomsråd/forum er tilknyttet en kommunal institution og her foreslås, at det bliver Ringsted Ungdomsskole der får sekretariatsopgaven. En opgave, der vil være lidt utraditionel, men som her får et naturligt tilhørsforhold. Det indebærer også et ansvar for løbende kontakt med RUF, supportering af de konkrete opgaver og ansvar for økonomi. Ringsted Ungdomsskole er indforstået med at påtage sig opgaven. Det foreslås, at Byrådet udpeger 2 kontaktpersoner fra Byrådet. Kommunikation Det er vigtigt, at RUF får dannet en sikker platform for kommunikation på primært de sociale medier dvs. Facebook, Twitter, Google+ mv. for at sikre en løbende diskussion og dialog på de unges egne præmisser. Denne opgave får RUF ansvaret for men gerne med støtte og hjælp fra andre relevante kommunale partnere. Opgaver RUF møder Byrådets partier ved et årligt arrangement med de unges mærkesager på dagsordenen. Arrangementet gennemføres med spørgsmål, dialog, debat helst i en festlig

23 og uhøjtidelig indpakning f.eks. Højlunds Forsamlingshus for de -20. Ruf får også til opgave at lave mindst et årligt arrangement/en fest/for de unge. Økonomi RUF får et årligt budget på kr. til mødeaktiviteter. Beløbet finansieres fra det nuværende ungdomsråds budget til mødeaktiviteter. Herudover kan RUF søge ad hoc til større/nye projekter. Det daglige regnskabsmæssige ansvar påhviler Ungdomsskolen. Evaluering Det foreslås, at denne model tages op til revision efter 2 år. Igangsætning Modellen kan efter politisk godkendelse tages i brug. Det foreslås at en ny start markeres med et attraktivt og synligt arrangement. Høring Ingen. Økonomi Der overfører kr fra Ungdomsrådets konto, til Ungdomsskolen. Vurdering Det har igennem flere år været forsøgt at få et ungdomsråd til at fungere i Ringsted Kommune efter de tanker der lå bag beslutningen i Men det var vist sig at være svært at fastholde de unge og sikre kontinuitet i arbejdet. Det er derfor forvaltningens vurdering, at den nye model for et ungdomsforum vil være spændende at afprøve, da et forum ligger mere på linje med ungdommens måde at organisere sig på. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller at, 1. Ungdomsrådet nedlægges med udgangen af Ringsted Ungdomsforum (RUF) etableres fra Ringsted Ungdomsforum tilknyttes Ringsted Ungdomsskole. 4. Byrådet udpeger 2 kontaktpersoner fra Byrådet. 5. Ringsted Ungdomsforum evalueres efter 2 år. Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt af Økonomiudvalget bortset fra Finn Andersen som stemte imod med den begrundelse, at en stillingtagen bør afvente den nye skolestruktur og færdiggørelse af gymnasiet, samt at sagen bør deles i 2 dele Folkeskoleområdet og Ungdomsuddannelsesområdet.

24 10. Skolestruktur 2012 Åben sag Sagsid: 11/2471 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 2 Alle høringsvar - november ver. 2 (190569/11) 3 Strukturmodel - modeloversigt.docx (190971/11) 4 Notat emneopdelt opsamling høringssvar ak kommentarer (2).docx (190973/11) 5 Funktionskrav Overbygningsskolen.doc (190974/11) 6 Skolestruktur - supplerende beregninger.doc (191199/11) 7 Ny Skolestruktur, Nye skoleveje.doc (191200/11) 1 Høringssvar - alfabetisk oversigt pr (192306/11) 8 Elevbefordring efter SFO.doc (195507/11) Indledning Indledning: Børne- og Undervisningsudvalget i Ringsted Kommune igangsatte i foråret 2011 en debat om, hvordan skolestrukturen i Ringsted Kommune fremover bedst muligt kan understøtte et godt skolevæsen. På den baggrund har Byrådet sendt et forslag til ny skolestruktur i høring. Forslaget indeholder følgende skole- og distriktsændringer: Der etableres en overbygningsskole for årgang på Ahorn Allé. Valdemarskolen og Dagmarskolen ændres til alene at indeholde årgang. Benløse Skole og Asgårdsskolen sammenlægges til én skole og bevares på nuværende matrikler. Skolen får elever fra årgang. Vigersted Skole fortsætter som enhedsskole med årgang. Søholmskolen, Nordbakkeskolen og Kildeskolen videreføres som skoler med årgang. 10. klassecentret bevares på Ahorn Allé. Allindelille Skole, Vetterslev-Høm Skole og Kværkeby Skole nedlægges. Allindelille Skoles distrikt tillægges Kildeskolens distrikt, bortset fra området Valsømagle, der tillægges Søholmskolens distrikt. Vetterslev-Høm Skoles distrikt og Sdr. Parkskolens distrikt tillægges Dagmarskolens distrikt. Kværkeby Skoles distrikt deles som udgangspunkt ved motorvejen. Den nordlige del og hele Kværkebyvej tillægges Vigersted Skoles distrikt og den sydlige del tillægges Nordbakkeskolens distrikt. Overbygningsskolen på Ahorn Allé bliver distriktsskole for årgang i de nuværende distrikter for Valdemarskolen, Dagmarskolen og Sdr. Parkskolen. Målsætningen med at etablere en ny struktur er skabe øget kvalitet på skolerne. En kvalitet, der skal udmøntes i høj elevtrivsel, i udfoldelse af elevernes læringspotentialer, i høj forældretilfredshed og i at medarbejderne udtrykker stor arbejdsglæde.

25 En ny skolestruktur medfører store forandringer for mange elever, forældre og medarbejdere. Forandringer, som kan skabe utryghed, men som også er et afsæt for etablering af nye muligheder. Det er vigtigt, at disse muligheder gribes og udfoldes. Derfor skal der være en tæt dialog mellem skolens interessenter om, hvilke indsatser der skal prioriteres på skolerne i den nye struktur. Denne dialog igangsættes i foråret 2012, når der er truffet beslutning om ny skolestruktur. Den lovpligtige høring omkring forslaget til ny skolestruktur er nu afsluttet. Der gives her i sagen en gennemgang af høringssvarene og de ændringer, som høringssvarene kan give anledning til. Derudover beskrives situationen omkring børnetallet i Kværkeby Børnehave. Der lægges desuden op til vedtagelse af funktionskrav ift. ombygning ifm. skolestrukturen. Beskrivelse af sagen Høringssvar I høringen om ny skolestruktur, er der modtaget 71 høringssvar fra skolernes bestyrelser, elevråd og lokaleudvalg, samt fra medarbejdere, forældre, faglige organisationer, fritidsorganisationer og fra bestyrelser på daginstitutionsområdet. I sagen er der vedlagt samtlige høringssvar og notat med kort opsummering af disse. Der er ligeledes vedlagt et bilag med en emneopdelt gennemgang af høringssvarene, hvor forvaltningen kommenterer på hovedsynspunkter og forslag til ændringer. Her gives en kort opsummering: Proces og tidsplan Nogle påpeger, at processen har været lang, mens andre mener, at den har været for kort. Der er enighed om, at det er vigtigt, at tidsplanen overholdes, således at skolestrukturen kan implementeres d Nogle anfører dog, at strukturen med fordel kan implementeres i flere tempi. En begrundelse for dette er bl.a. en bekymring for, om Overbygningsskolen ikke kan nå at blive moderniseret til d Kommentarer fra forvaltningen: Det er forvaltningens vurdering, at der er flere fordele end ulemper ved at lade hele den nye skolestruktur træde i kraft allerede 1. august Præmissen for den tidsplan, der er udarbejdet for den nye skolestruktur, er, at implementeringen af den nye skolestruktur kan ske til skoleåret Dette giver udfordringer, men det er forvaltningens vurdering, at dette kan lykkes, idet tidsplanen indeholder en række forskelige tiltag såsom fordeling af medarbejdere, klassedannelser, informationsmøder for forældre, gennemførsel af sociale aktiviteter for eleverne, og anlægsopgaver til udskolingsenhederne. Såfremt implementeringen af den nye struktur bliver spredt over ét eller flere år vil det skabe store udfordringer i forhold til de fysiske rammer. Man kan således ikke flytte elever fra årgang til Dagmarskolen, hvis de ældste elever på

26 skolen i en overgangsfase stadig skal være der. Det vil ligeledes skabe meget vanskelige vilkår for de nye skoler, hvis medarbejderne er spredt på flere forskellige skolematrikler. Det bliver således svært, at samordne indsatsarbejdet på skolerne, og at skabe fællesskab og fælles retning for såvel medarbejdere, forældre som elever. Endelig vil det også medføre et mindre provenu i overgangsperioden, idet der ikke kan opnås samme klasseoptimering. I forhold til anlægsopgaver er tidsplanen relativ stram. Den primære grund til dette er, at skolerne skal ombygges samtidig med, at de er i brug. Denne udfordring vil ofte være et vilkår for ombygninger på skoler. Sekundært er tidsplanen stram, fordi der kun er 8 måneder fra der træffes politisk beslutning om den nye struktur og indtil den skal implementeres. Denne udfordring er netop håndteret ved at igangsætte processen i efteråret 2011, og det er derfor forventningen, at anlægsopgaverne er færdige ved skoleårets start. Hvis det alligevel viser sig undervejs, at processen bliver forsinket, og at ikke alt er klart d , er det forvaltningens klare vurdering, at det stadig vil være muligt for eleverne at modtage undervisning, idet det manglende arbejde kun vil være af begrænset omfang. Tidsplanen er udarbejdet i tæt samarbejde med Teknisk Forvaltning, og den indeholder den prioritering, at de nødvendige faglokaler etableres først, mens det udvendige arbejde vil blive udført til sidst. Formål, kvalitetsmål og indsatser Det bliver påpeget, at det er vigtigt, at der hurtigt kan igangsættes tiltag, der gør det muligt at efterleve kvalitetsmålene på området. Flere nævner, at det skal prioriteres, at eleverne frem over modtager vejledende timetal inden for fagene. Kommentarer fra forvaltningen: Der bliver ikke frigivet væsentlige økonomiske ressourcer til indsatser i I de efterfølgende år bliver der derimod frigivet betydelige økonomiske ressourcer, således at nye indsatser kan igangsættes. Der vil i foråret 2012 blive gennemført dialog omkring, hvilke indsatser, der skal prioriteres for at nå kvalitetsmålene for skolerne. Strukturforslaget generelt En del svar anerkender behovet for etablering af en ny skolestruktur, idet de ser den som en mulighed for, at eleverne kan få et fagligt løft. Det bliver også tilkendegivet, at det er positivt, at politikerne har lyttet til høringssvarene i forårets høring. Det bliver endvidere anført, at strukturen skaber store forandringer, hvilket kan medføre transaktionsomkostninger for medarbejdere, elever og forældre. Ligesom der bliver sat spørgsmålstegn ved om strukturen gør det muligt at efterleve kvalitetsmål og visioner.

27 Flere skriver, at det ikke er tilstrækkeligt at have fokus på udskolingen, men at der også skal skabes øget kvalitet på årgangsskolerne. I Vigersted og i Benløse er der tilfredshed med, at der i deres områder bevares skoler med årgang. Asgård og Benløse mener ikke, at deres skoler skal sammenlægges, men ønsker i stedet fortsat at være to selvstændige skoler. Det bliver foreslået, at lade Valdemarskolen bevare sin overbygning på bekostning af Asgård/Benløse Skole, samt at lade både Valdemarskolen og Asgård/Benløse Skole bevare deres overbygninger. Kommentarer fra forvaltningen: Forvaltningen anerkender, at flytning af elever og medarbejdere medfører nogle meromkostninger. Derfor er der afsat 3 mio. kr. til dette det første år, samt 3,5 mio. kr. og 1 mio. kr. de to efterfølgende år til overgangsomkostninger. De nye kvalitetsmål for skoleområdet gælder for alle skoler. Derfor skal der også på nye og eksisterende 0. til 6. klasses skoler arbejdes med, hvordan den enkelte skole med sine særlige kendetegn og elevsammensætning bedst kan leve op til kvalitetsmålene. Begrundelsen for sammenlægningen mellem Asgårdskolen og Benløse Skole er bl.a. økonomisk, idet det medfører, at der spares ressourcer på ledelses og administration. Der spares således 1 mio. kr. ved sammenlægningen, idet der kan spares én skolelederstilling og en administrativstilling. Der vil, efter denne besparelse på den nye sammenlagte skole, stadig være en skoleleder, to afdelingsledere, en på hver fysisk enhed og en leder af specialafdelingen. Hvis skolen tilføres yderligere specialtilbud vil der følge ressourcer til ledelse med. Besparelsen på 1 mio. kr. vil så gælde for den samlede skolevæsen, idet der så skal anvendes mindre ledelse andre steder. Hvis Valdemarskolen, på bekostning af Asgård/Benløse Skole, skal bevare sin udskoling vil det betyde, at eleverne fra Asgård/Benløse Skole vil få længere vej til Overbygningsskolen end eleverne fra Valdemarskolen ellers vil få. Fysiklokalerne, som er et væsentlige faglokaler i udskolingen, er ny renoverede på Asgård/Benløse Skole, mens de er af ældre dato på Valdemarskolen. Hvis Valdemarskolen fortsat skal have udskolingsklasser, vil de ikke have plads til de to specialklasserækker fra Sdr. Parkskolen. De kan i stedet flyttes til Asgård/Benløse Skole, hvor der er gode erfaringer med arbejdet med specialklasseområdet. Men det løser ikke problemstillingen med, at der skabes vanskelige vilkår for inklusion for de ældste elever i specialklasserne, da der i denne model, så netop ikke ville være almenklasser med de ældste elever på Asgård/Benløse Skole. Hvis der både skal være udskoling på Valdemarskolen og på Asgård/Benløse Skole, vil der ikke kunne opnås samme klasseoptimering, og det samlede provenu vil derfor blive mindre. Denne model vil også betyde, at der bliver et noget lavere antal klasser pr. årgang på Overbygningsskolen. Dermed vil skolen miste nogle af mulighederne for at lave særlige valgfag og linjer. Der vil endvidere heller ikke være plads til nye specialklasserækker på nogen af de to skoler. De er derfor nødt til at blive på Sdr. Parkskolen. Det medfører, at der skabes vanskelige vilkår for inklusion på årgang. Forvaltningen vurderer, at sidstnævnte udfordring er større end udfordringen med vanskelige vilkår for inklusion blandt de ældste specialklasseelever.

28 Etablering af Overbygningsskole Nogle forholder sig positivt til etablering af en overbygningsskole, mens andre savner evidens for, at det vil skabe øget kvalitet og bevirke, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Flere påpeger endvidere, at en overbygningsskole vil betyde, at enhedsskolen afskaffes. Dette vurderes at være en negativ konsekvens. Der bliver bl.a. kritiseret, at der ikke kommer kantine på den nye skole, samt udtrykt bekymring for, om der er tilstrækkelige idrætsfaciliteter. Det bliver endvidere udtrykt tilfredshed med, at der er alternativer til overbygningsskolen i form af udskolingsklasser på to andre skoler. Dem der forholder sig positivt til overbygningsskolen anfører, at der skabes bedre rammer for at udfordre og motivere alle elever. Der bliver til sidst understreget, at det er vigtigt, at der etableres et tæt samarbejde med SSP. Høringssvar fra Kildeskolen, Allindelille Skole og Benløse Skole foreslår, at eleverne fra kommende Kildeskolen går i udskolingen på Asgård/Benløse Skole. Kommentarer fra forvaltningen: Idet Overbygningsskolen er et nyt initiativ, er der ikke foretaget forskning inden for området. Men flere parter, bl.a. KL, peger på, at det er nødvendigt at gå nye veje, hvis det skal lykkedes for flere unge at gennemføre en ungdomsuddannelse. Overbygningsskolen skaber nogle nye muligheder for etablering af et lærings- og ungdomsmiljø, ligesom der skabes gode muligheder for at tilbyde forskelligartede undervisningstilbud, som kan målrettes den enkelte elevs kompetencer og potentialer. I kraft af overbygningsskolens placering tæt på kommunens ungdomsuddannelser vil der skabes gode muligheder for et tæt samarbejde mellem grundskole og ungdomsuddannelserne. Etableringen af Overbygningsskolen medfører dog, at flere elever end tilfældet er i dag skal skifte skole undervejs i deres skoleforløb. Dette er en udfordring, som der skal være fokus på. I overgangen skal der fokuseres på elevernes trivsel og på at skabe en rød tråd i fagene igennem hele skoleforløbet. I forhold til de fysiske rammer, skal der peges på, at der kan etableres en køkkenfacilitet og et mindre cafeareal, hvor nogle elever kan spise, samt at de mange fællesarealer på skolen vil blive moderniserede, således at de både kan bruges til læring, ophold og spisning. Det skal også nævnes, at der vil være tilstrækkelige med idrætsfaciliteter, når gymnasiehallen er færdigbygget i foråret Indtil da skal elever fra gymnasiet og/eller fra overbygningsskolen køres med bus til Ringsted Sportscenter, ligesom nogle elever fra Sdr. Parkskolen gør det i dag. Det vil være udgiftsneutralt, at lade eleverne fra kommende Kildeskolen gå i udskolingen på Asgård/Benløse Skole, idet eleverne kan rummes i eksisterende klasser. Forslaget vil skabe kortere transport for en del af eleverne. Derudover kan det vise sig, at det kan etableres en bedre klasseoptimering blandt de ældste elever, hvis. der etableres friskole i Vetterslev-Høm for årgang. Forvaltningen anbefaler, at dette forslag gennemføres.