NEXT GENERATION MODELLER FOR GENERATIONS- SKIFTE. eksempler på og modeller for generationsskifte i det økologiske jordbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NEXT GENERATION MODELLER FOR GENERATIONS- SKIFTE. eksempler på og modeller for generationsskifte i det økologiske jordbrug"

Transkript

1 NEXT GENERATION MODELLER FOR GENERATIONS- SKIFTE eksempler på og modeller for generationsskifte i det økologiske jordbrug

2 Forord Formålet med projektet Next Generation har været at finde eksempler og modeller, som kan være med til at bane vejen for succesfulde generationsskifter og ejendomsoverdragelser i det økologiske jordbrug. I projektet har vi interviewet både unge, der gerne vil være landmænd, og ældre, der gerne vil afhænde deres gård, og vi har søgt at belyse de barrierer, der gør overdragelse af de økologiske ejendomme vanskelige. I dette hæfte finder du eksempler på succesfulde generationsskifter og på nye former for samarbejde mellem etablerede landmænd og unge landmænd, der overtager en afgrænset del af produktionen - måske som led i en gradvis overdragelse af hele ejendommen. Vi har hentet erfaringer fra nyere danske og udenlandske initiativer med andre ejerformer fondseje og folkeaktier som kan gøre de finansielle udfordringer mindre for den enkelte landmand, og som samtidig inddrager helt andre aspekter og værdier i jordbrugsproduktionen; f.eks. samarbejder med det omgivende samfund om at løse sociale opgaver. Vi kan konstatere, at der er masser at initiativ og lyst blandt unge til at drive økologisk landbrug, når blot det rette fundament er til stede. Tekst: Anders Rousing, Martin Beck, Solvejg Høj, Lone Klit Malm, Karen Munk Nielsen Redigering: Karen Munk Nielsen Opsætning: ph kommunikation Tryk: Lasertryk. Tryksagen er svanemærket Forsidefoto: Foto: Stig F. Nielsen, GartneriRådgivningen A/S Udgiver: Økologisk Landsforening, 2013 Tak til de involverede landmænd og gartnere

3 EJER- OG DRIFTSFORMER FAKTA Landbrugsbedrifter er blevet større og mere gældstunge Finansiering af disse bliver sværere og sværere Alternative ejerformer vil vinde frem I dag drives ca. 12 pct. af landbrugsejendomme i selskabsform. Tallet er stigende EJERFORMER Eksempler på ejerformer mellem sælger og køber i en forudbestemt periode: Interessentskab (I/S): Samejet bedrift med flere ejere Intet krav om indskudt kapital Interessenterne hæfter fuldt ud med de øvrige interessenter Anpartsselskab (Aps), aktieselskab (A/S): Ejerne er aktionærer/anpartshavere Der er krav om indskudt kapital Ejerne hæfter kun for det indskudte beløb (hvis der ikke er personlig hæftelse) KOM I GANG FOR MINDRE Der er forskellige muligheder for at leje sig ind på en landbrugsbedrift, så en ung landmand kan bygge kapital op til at kunne købe bedriften senere: Driftsfællesskab Den yngre landmand køber for eks. halvdelen af besætning, beholdninger og maskiner/inventar. Driften køres i et driftsfællesskab, der lejer bygninger og eventuelt jord. Den ældre landmand ejer fortsat en andel af driften, og driftsfællesskabets overskud/underskud deles imellem parterne. Sharemilking Den yngre landmand ejer besætning og beholdninger og står fuldt for mælkeproduktionen; bygninger og mælkekvote lejes af den ældre landmand, og parterne indgår en kontrakt for køb af foder og salg af gødning. Forpagtning En hel landbrugsejendom forpagtes/lejes af den yngre landmand for en forudbestemt periode, eventuelt med en købsoption. Fondseje En kapitalfond ejer jord og bygninger, der udlejes til en landmand i en aftalt periode, mens driftsmidler og evt. besætning købes af den yngre landmand. Samtidig laves aftale omkring køb af jord og bygninger efter endt lejeperiode. TIL INFORMATION OG INSPIRATION Aktuel side med landbrugsrelateret stof Generel side for ejerskifte af alle virksomheder i DK Forum for debat mellem landmænd / landbrugsmedhjælpere Forum for debat og vidensdeling mellem iværksættere i DK Alt nyt til økologiske landmænd Ejendomsdatabase med informationer om DK ejendomme Inspiration om sharemilking fra New Zealand Eksempel på mulighed for fondsfinansiering af ejendomme Socialrådgiver med speciale i landbrugsforhold

4 Stil altid krav om hjælp udefra til selve samarbejdet. Etabler gerne et gårdråd omkring virksomheden. Den nødvendige samtale Det gode gårdliv begynder i hjertet. Det er vigtigt at have dette øverst på dagsordenen ved etableringen som selvstændig. En landmand som ikke har det godt i hverdagen, kan ikke koncentrere sig om opgaverne i virksomheden, og derved falder indtjeningen. Vær altid opmærksom på tidsforbruget i virksomheden. Det er jo i virkeligheden uden nogen øvre grænse, men hvis det løber løbsk, koster det i familielivet. Et landmandsliv anno 2014 kan ikke leves, som tidligere generationer gjorde det. Familielivet er helt anderledes i dag, og livet i stuehuset er i langt højere grad en fælles opgave for begge ægtefæller. Mit bedste råd til de, som etablerer sig sammen med andre: gør det endelig det er en god idé at være flere om en virksomhed. Men vær sikker på, at I evner et godt og konstruktivt samarbejde. Få lavet aftaler om hverdagen og om et eventuelt ophør af samarbejdet. Stil altid krav om hjælp udefra til selve samarbejdet. Etabler gerne et gårdråd omkring virksomheden. Et gårdråd kan bl.a. være med til at sikre, at I får taget de vigtige samtaler på en struktureret måde. Hvis samarbejdet kikser, står alting på spil. Forebyg for at undgå katastrofen i en fastlåst situation, hvor parterne slet ikke fungerer i hverdagen. Det er langt mere vanskeligt at redde efterfølgende. Socialkonsulent Solvejg Høj

5 Jeppe satser på slægtsgården Jeppe Bagge, 28 år, håber en dag at blive femte generation på gården Højlund ved Lemvig. Han blev færdig med landmandsuddannelsen i 2012 og vil gerne etablere sig som selvstændig landmand. Det skal ikke vare for længe højst tre til fem år. Drømmen er en bedrift, der kan lønne fire-fem mennesker. Det kan Højlunds 110 malkekøer og 150 ha ikke. Derfor håber Jeppe Bagge, at et aftalt møde med banken om et par uger falder ud til hans fordel. Jeg tror på, at det er muligt at skaffe finansiering til at købe en gård i nærheden. Gerne så nær, at jeg kan gå ind i et I/S med min far, og vi kan drive gårdene sammen. Det ville gøre os mere ligestillede i samarbejdet, end hvis jeg går ind i et glidende generationsskifte herhjemme, siger han. Jeppe mener selv, han er heldigt stillet. Han har en god plan B, hvis ikke det lykkes at overbevise en bank om, at han selv skal købe gård. Så går vi i gang med at planlægge en overtagelse herhjemme. Om jeg først overtager herhjemme og senere køber en anden gård til eller omvendt, er i princippet lige meget. Mine forældre er ganske vist ikke så gamle endnu, men de siger, jeg kan få det, som jeg vil have det. Og det er ganske rigtigt. Jeppes far, Preben, understreger, at han lige så godt kan være ansat hos Jeppe, som Jeppe kan være ansat hos ham. Jeg kunne godt fortsætte 10 år mere, men på den anden side kan jeg også godt undvære at arbejde helt så meget. Jeg tror også på, at jeg vil kunne afgive noget ansvar, siger Preben Bagge, der har stor forståelse for, at Jeppes tidshorisont er kortere end hans egen. Jeg var selv kun 24, da jeg etablerede mig, siger han. Preben er imidlertid enig med sønnen om, at den bedste løsning ville være at de ejede hver sin FOTO: CARSTEN MARKUSSEN FAKTA OM HØJLUND Drift: 110 krydsningskøer, 150 ha Produktion: Mælk og salg af foderkorn Tidshorisont: Ønsker etablering inden for 3-5 år Ejerstruktur: Far og søn foretrækker at eje hver sin gård i en årrække og samarbejde gennem et I/S Største udfordringer: Kombinationen af kort tidshorisont og finansiering gård og drev dem sammen i en årrække. Det er også rådgivernes anbefaling. Jeppe er i øjeblikket ansat hjemme på Højlund. Det er der fordele ved, pointerer han. I modsætning til de i øvrigt udmærkede arbejdspladser, han tidligere har været på, får han her et indgående kendskab til driftens økonomi.

6 Fodermester blev gårdejer FAKTA OM SKOVBAKKEGAARD 370 ha, heraf 90 ha ejet, 175 malkekøer Ejere: Irene og Christian Andersen, 31 og 32 år Ejerskifte: Forberedt gennem fire års ansættelse på gården. Købt i fri handel Pris: 25 mio. kr. Finansiering: YJ-lån: 4 mio. kr., egenkapital: 1 mio. kr., sælgerpantebrev: 1,5 mio. kr. Resten realkredit Største udfordringer: At finde et pengeinstitut at samarbejde med. Handlen foregik på et tidspunkt, hvor ejendomspriserne faldt, og Roskilde Bank krakkede. Et godt råd til andre: Det er en stor fordel at kende den bedrift, man overtager, indefra. Da Christian Horsted Andersen 1. januar 2009 overtog Skovbakkegård i Regstrup med 150 malkekøer og 90 ha jord, kendte han bedriften ud og ind. De sidste fire år forinden havde han nemlig arbejdet på gården for den tidligere ejer. Ansættelsen var kommet i stand med det klare mål, at Christian en dag skulle købe bedriften. Sammen med en konsulent havde han skrevet en artikel om generationsskifte, og den reagerede Skovbakkegårds daværende ejer på. Ideen om, at det skulle foregå på den måde, opstod på landbrugsskolen, og jeg er i dag ikke i tvivl om, at det var den rigtige måde at gøre det på. Det har gjort det meget nemmere for os, at vi kendte gården og alle dens forpagtninger ud og ind og havde opbygget et godt forhold til naboer osv., inden vi overtog den, fortæller Christian Andersen, der nu har drevet gården for egen regning i fem år. Også økonomisk har han og hans kone Irene haft fordel af relationen til den tidligere ejer, som har et pantebrev stående og lod Christian overtage skattegælden i gården. Sammen med et YJ-lån på fire millioner kroner gjorde det handlen mulig uden banklån. Selv om Christian Andersen havde et godt samarbejde med den tidligere ejer, passer det ham fint, at den formelle handel skete i ét hug og ikke glidende over flere år. Det er godt, at vores økonomier ikke har været blandet sammen. Man risikerer jo, at et samarbejde kører af sporet, siger Christian Andersen. Han anbefaler gerne modellen til kommende landmænd. Den giver bl.a. mulighed for at vise, hvad man kan præstere fagligt, over for bank og andre kreditorer, mener han.

7 I gang for en million Det er ikke mange unge landmænd, der formår at etablere sig som selvstændige for bare én million kroner. Men det gjorde Rasmus Henneberg i 2010, da han købte 200 søer, farehytter, traktor og hvad, der ellers hører til en økologisk soproduktion, af Gert Ladegaard Jensen. Gert ejer Uur Hedebrug ved Ikast med 500 ha økologisk markbrug og skov og ville gerne trappe lidt ned. Rasmus har arbejdet hos Gert ad flere omgange, mens han tog sin landmandsuddannelse. Da han som nyuddannet driftsleder vendte tilbage til Uur Hedebrug for tredje gang, syntes han, der skulle ske noget nyt. Han foreslog derfor sin arbejdsgiver at udvide produktionen. Det tænkte Gert over en halv dag. Så kom han tilbage og sagde: Du kan købe søerne. Den skulle jeg lige sluge, fortæller Rasmus Henneberg. Men han gik i banken og lånte 1,2 mio. kr., lejede den nødvendige jord til folde og var i gang. Jeg overtog et sohold i fuld produktion og kunne levere de første grise allerede efter 14 dage. Det var en stor fordel, fortæller Rasmus Henneberg. Smågrisene sælger han til Uur Hedebrug, som til gengæld dyrker og sælger foder til ham. FOTO: ØKOLOGI & ERHVERV FAKTA OM HENNEBERG & HØJLAND I/S Drift: Udvidet fra 200 til 400 søer. Soholdet drives på lejet jord Produktion: smågrise om året, sælges ved 13 kg Ejerstruktur: I/S med 50 pct. til hver Investering: 2,4 mio. kr. Finansiering: Banklån og en beskeden egenkapital Renteniveau: 10 pct. faldende til pt. 7 pct. Største udfordring: At få kvalificeret rådgivning i etableringsfasen Gode råd til andre: Hav fokus på samarbejde, lyt til hinanden og vær fleksibel. Lav aldrig et budget, du ikke kan holde. Rasmus har siden 2011 kørt parløb med sin kammerat Kenneth Højland i Henneberg & Højland I/S. Da Kenneth blev ligeværdig kompagnon, udvidede de samtidig soholdet fra 200 til 400 søer og lånte i den forbindelse yderligere 1,2 mio. kr. Da I/S et ikke ejer fast ejendom og derfor er henvist til banklån, er renten relativ høj men dog faldende i takt med, at de to unge landmænd kan fremvise gode driftsresultater. Samarbejdet mellem de to generationer er omfattet af en samarbejdskontrakt, som kan opsiges med et års varsel. Der er pt. ingen planer om overdragelse af hverken jord eller ejendom. I det daglige er der tæt kontakt, og parterne lejer maskiner og arbejdskraft af hinanden i spidsbelastede situationer.

8 Gartneri skifter langsomt hænder Vejen til generationsskifte hos Skyttes Gartneri går gennem et driftsselskab med tre unge gartnere. Siebe Gorter, Bjarke Andersen og Adrian Kûron er indtrådt i et anpartsselskab med den fynske frilandsgartner Lars Skytte, der har drevet gartneriet i en menneskealder og ønsker at trække sig ud af erhvervet i løbet af nogle år. De fire kender hinanden fra gartneriet, hvor de tre unge har arbejdet. FOTO: KAJA SKYTTE FAKTA OM SKYTTES GARTNERI APS Drift: 40 ha frilandsgrøntsager, der indgår i sædskiftet hos to lokale mælkeproducenter Produktion: Rabarber, Romainesalat, porrer, selleri mm Ejerstruktur: Anpartsselskab Anpartshavere: Lars Skytte, 62 år, Bjarke Andersen, 29 år, Adrian Kûron 25 år, Siebe Gorter, 25 år. Anpartsfordeling: 50 : 16,7 : 16,7 : 16,7 Tidshorisont for overtagelse: De unge ejer 75 pct. af anparterne i 2017 og 100 pct. i Særlige aftaler: Lars Skytte kan opsige aftalen frem til Parterne kan kun sælge anparter til hinanden. Selskabet har forkøbsret til jord og ejendom. Største udfordringer: At parterne er i forskellige livssituationer, der kræver forskellige hensyn. Det er en udfordring at skulle overtage ansvar og at skulle give slip på ansvar. Gode råd til andre: Husk at interessere dig for økonomi på landbrugsskolen. Anpartsselskabet Skyttes Gartneri ApS er oprettet med et indskud på kr., som selskabsformen kræver. Anparterne er fordelt med 50 pct. til Lars Skytte, der også pt. er selskabets direktør, og resten fordelt ligeligt mellem de tre unge. Alle arbejder i gartneriet og lønnes af anpartsselskabet. Lønnen er beskeden, og overskud anvendes til at øge selskabets kapital. Det er et produktionsselskab, som hverken ejer jord eller bygninger, men som over de første fem år køber maskiner, udstyr og goodwill af Lars Skytte og opbygger en tilstrækkelig driftskapital. Først når det er sket, kan der blive tale om at udbetale overskud, fortæller Siebe Gorter. Indtil da hæfter Lars Skytte personligt for hovedparten af den nødvendige driftskredit, der udgør omkring to mio. kr. En af udfordringerne har været at fastsætte værdien af de aktiver, som selskabet skal købe af Lars Skytte. Hvad er goodwill for eksempel værd? En anden er at blive enige om investeringsbehov. Vi er vidt forskellige steder. Lars er på vej ud og vil trappe ned, og vi er på vej ind og vil trappe op og udvide produktionen, siger Siebe Gorter. Lars Skytte oprettede allerede i 2011 anpartsselskabet i håb om, at det ville gøre et generationsskifte lettere.

9 Køb en ko lej en stald Når man kan være sharemilker i Australien og New Zealand, hvorfor så ikke i Danmark? Per Bundgaard, Vadum, har en dybstrøelsesstald stående, som han gerne vil have malkekøer i igen. Han vil bare ikke selv malke dem eller stå med ansvaret. Det overlader han gerne til yngre kræfter, hvis nogen ellers vil. Jeg har tænkt på det i mange år, men kvotesystemet har stået i vejen. Nu forsvinder kvoterne snart, så nu er det tid at prøve ideen af, siger Per Bundgaard, 50 år og tidligere mælkeproducent. I dag driver han 1000 ha planteavl og et kviehotel på gården nord for Ålborg. Per Bundgaard forestiller sig en model, hvor en ung landmand eller et par kommer med egen besætning og lejer stald og køber foder af ham. Stalden er en dybstrøelsesstald med plads til op til 120 køer. Der er gylletank, og en bygning kan indrettes til ungdyr. Per Bundgaard vurderer, at huslejen vil være kr. om måneden. Hertil kommer, at der skal investeres i en ny malkeafdeling. Per Bundgaard er åben for meget fleksible løsninger for at løbe projektet i gang. Der er ingen, der siger, man skal sætte 120 køer ind, hvis man hellere vil begynde i det små med 50. Det kunne måske kombineres med deltidsarbejde for mig, siger han. Ud over flere folk og mere liv på gården ser Per Bundgaard en række fordele ved modellen: en større harmoni og alsidighed i bedriften, bedre sædskifte, større egenproduktion af gødning og fleksibilitet mht. arbejdskraft i spidsbelastninger. Per Bundgaard er ikke den eneste, der går med tanker om at leje jord eller bygninger ud til yngre kræfter. Også andre landmænd har de senere år FOTO: ØKOLOGI & ERHVERV FAKTA OM BUNDGÅRD Drift: 1000 ha, heraf 150 ejet Produktion: pt. planteavl og kviehotel Ejerstruktur: sharemilking / mælkeproduktion i lejede bygninger Tidshorisont: nær fremtid Økonomi: staldleje kr./år Største udfordring: at finde det rigtige menneskelige match, så det kan blive et reelt og frugtbart samarbejde. udarbejdet koncepter, hvor unge for egen regning og risiko kan etablere en produktion med lejede produktionsmidler. Det gælder for eksempel det fynske gods Lundsgaard, der satser på økologisk grøntsagsproduktion. Ejerne har beregnet, at det er muligt at skabe en omsætning på halvanden mio. kr. på et lejet landbrugsareal på 2-6 ha.

10

11 Alternative løsninger Generationsskifteproblematikken er mere kompleks end blot af økonomisk karaktér. Strukturudviklingen har overhalet landbruget mht. måden, vi ejer, organiserer og leder landbrug på. Landbrugsbedrifterne har udviklet sig til store, moderne virksomheder, men de ejes og ledes stadig typisk af én enkelt person, der bærer al ansvar økonomisk og ledelsesmæssigt. Spørgsmålet er, om denne model er tidsvarende, eller om drift og ejerskab kan skilles ad og landbruget søge ny måder at eje på, evt. med involvering af forbrugerne. Skeler man til udlandet, viser der sig i disse år en trend mod CSA er (Community Supported Agriculture), sharemilking, fondsejede landbrug, folkeaktieselskaber, fødevarefællesskaber, der involverer sig direkte i fødevareproduktion, m.v. Det er disse flerdimensionelle udfordringer, en ny generation af landmænd står over for at skulle forholde sig til. Danske eksempler FONDEN GRANTOFTEGAARD Grantoftegaard har siden 1991 løst opgaver inden for beskæftigelse, uddannelse og miljøvenlig naturpleje. Ballerup Kommune stiftede i 2001 Fonden Grantoftegaard, som på almindelige markedsvilkår fortsætter udviklingen af moderne økologisk landbrugsproduktion med fokus på grundvandsbeskyttelse. Landbruget danner med sine 727 ha og dyr til afgræsning ramme om en social og uddannelsesmæssig virksomhed, der tilbyder særlige uddannelses- og aktiveringstilbud, som er tilpasset lediges behov samt arbejdsmarkedets vekslende krav. Aktiviteterne fordeler sig på forskellige produktionsområder, som spænder fra markbrug, naturpleje, dyrehold og grøntsagsproduktion over gårdbutik og kaperkørsel til traktørsted og kantinedrift. Bredden i produktionen sikrer større valgmuligheder for og motivation af den enkelte deltager. SAMSØ ØKOLOGISK JORDBRUGSFOND Økologisk Samsø er en nystiftet forening, der arbejder for at etablere en jordbrugsfond, som køber jord og landbrugsejendomme på øen og bortforpagter dem til økologisk dyrkning. Som kapitalindskydere ses primært personer boende på eller med interesse og tilknytning til Samsø. Dernæst andre institutionelle investorer, fonde mv., der er interesserede i at erhverve aktier, andele eller indskud, hvor den fremtidige gevinst ligger i at være medskaber af et robust og bæredygtigt landbrug af høj kvalitet. Nøgleordene er en frugtbar jord for fremtidige generationer, et stort naturindhold og biodiversitet. Visionen for jordbrugsfonden er, at den med tiden erhverver flere landbrugsejendomme, og dermed er med til at bibeholde arbejdspladser på Samsø, sikre generationsskiftet på de økologiske gårde samt øge det økologiske areal på Samsø. Foreningen håber, at fonden kan blive en aktiv medspiller i udviklingen af Samsø hen

12 imod mere økologi og en bæredygtig fremtid. Foreningen arbejder aktuelt for at indsamle kr. i frivillige bidrag til stiftelse af fonden etablere en demonstrationsskovhave samt undervisningsfaciliteter at etablere økologisk slagtehus og mejeri på øen BRINKHOLM Brinkholm er en økologisk drevet gård ved Karise, som er ejet af LandbrugsLauget med 500 forbrugere, der i 2001 blev andelshavere. Her produceres grøntsager til abonnementskasser, der leveres til andelshavere og andre kunder, og dyrkes korn, som males i eget mølleri og afsættes til både abonnenter og detailhandlere. Visionen var oprindeligt med ansatte landmænd at dyrke økologiske grøntsager og opdrætte grise og kyllinger. I dag drives gården af andelshavere på frivillig basis med planteavl i fokus. LandbrugsLauget planlægger driften med udgangspunkt i andelshavernes ønsker og etablerer faciliteter på gården for andelshaverne. Som andelshaver kan man få friske økologiske fødevarer leveret til døren hele året rundt med viden om fødevarernes oprindelsessted. Som andelshaver får man tilknytning til en gård på landet. Gården kan bruges til friluftsaktiviteter og som en slags besøgslandbrug mm., når man gerne vil en tur på landet, enten for at slappe af eller for at deltage i aktiviteter og/eller arbejde på gården. På gården er en længe indrettet med køkken og opholdsrum og overnatningsmuligheder til andelshaverne. FOTO: BRINKHOLM

13 Tyske eksempler REGIONALWERT AG Regionalwert AG er et folkeaktieselskab ved Freiburg i Baden-Würtemberg i Sydtyskland, som ønsker at skabe en social, økologisk og økonomisk bæredygtig fremtid for landbruget, for lokalområdet og det regionale handels- og virksomhedsliv. Navnet betyder regional værdi, og modellen er udviklet af Christian Hiss, en biodynamisk gartner fra Freibrug. Regionalwert er udtænkt som en løsning på de store udviklingsmæssige udfordringer, landbruget og landdistrikterne står overfor. Regionalwert er et aktieselskab, som rejser kapital gennem salg af aktier til forbrugere og virksomheder. Pengene bruges til at investere i lokale og regionale virksomheder og landbrugsbedrifter. Målet er, at investeringerne bliver både en økonomisk succes og skaber en social og økologisk bæredygtig værdikæde fra jord til bord. Folkeaktieselskabet formidler kontakt mellem kapitalgivere og partner-virksomhederne. Denne dialog gør det muligt at gennemskue og påvirke effekten af de indsatte penge. Kapitalen skal anvendes til at sikre en bæredygtig udvikling og forøge velstanden blandt alle involverede i form af natur, social fordragelighed, fair handel, sundt og meningsfyldt arbejde m.v. Regionalwert AG erhverver landbrugsbedrifter og tilknyttede virksomheder i regionen og bortforpagter disse til kvalificerede iværksættere. Startkapital, rådgivning, jura, afsætning m.m. hjælper Regionalwert med. Det gør opstarten mulig og letter den fortsatte drift. Regionalwert AG s indtægter består af forpagtningsindtægter og aktieindtægter. I virksomhedsstrategien er social-økologisk værdiskabelse ligeså højt prioriteret som den økonomiske værditilvækst. Regionalwert AG beregner årligt den social-økologiske værdi via et veldefineret vurderingsgrundlag en form for dobbelt bundlinje eller grønt regnskab. Denne værdi tillægges aktiernes værdi. FAKTA OM REGIONALWERT Regional Wert AG blev stiftet i 2006 Der er indtil nu solgt over aktier á 500 euro Flere end 600 aktionærer Grundkapital i selskabet på knap 2,5 mio. euro (ca. 19 mio. kr.) Investorer: typisk lokale forbrugere og virksomheder, som ønsker at støtte en lokal/ regional udvikling Konceptet er kopieret i andre regioner, som starter deres egen Regionalwert. Christian Hiss yder rådgivning og hjælp til dette

14 slået rødder over hele verden i et forbløffende tempo. FOTOS: BUSCHBERGHOFS HJEMMESIDE Markedet presser konstant landbruget til at producere efter fremmed og ikke efter egen målestok. Dette økonomiske pres afgør, hvor vidt det kan betale sig at dyrke sunde fødevarer, tilgodese husdyrenes velfærd, opbygge jordbundens frugtbarhed osv. På Buschberghof er gårdens drift og fortsatte eksistens sikret gennem et fællesskab, som hvert år dækker driftsomkostningerne forud. Når året er omme, er produkterne til gengæld betalt og til fri afbenyttelse. Det direkte forhold mellem penge og fødevarer er dermed afkoblet. Gårdens 100 ha, 50 malkekøer, mølleri, bageri, mejeri m.m. dækker 100 familiers eller ca. 400 menneskers behov for fødevarer. Driftsbudgettet ligger årligt på ca. 2,7 mio. kr. Fordelt på 100 familier svarer det til kr. årligt pr. husstand eller kr. pr. person. BUSCHBERGHOF COMMUNITY SUPPORTED AGRICULTURE Betegnelsen Community Supported Agriculture eller CSA dækker over forskellige modeller for samarbejde mellem producenter og forbrugere. I Tyskland kalder man det solidarisk landbrug, og i Danmark er det oversat til fællesskabsstøttet landbrug. Der har eksisteret CSA er i Japan og USA i mere end 25 år. I 1988 lavede man omkring Buschberghof ved Hamborg en juridisk, social og økonomisk konstruktion om denne nye måde at drive landbrug på. Dengang var den enestående i Europa, men siden har ideen Fællesskabet bygger på gensidig tillid. Hver familie betaler således efter, hvad den formår. Medlemmerne organiserer også selv fordelingen af fødevarerne mellem sig på en meget ubureaukratisk måde. Som de selv udtrykker det: Nu har vi i 25 år drevet urentabelt landbrug med succes! Læs mere: Morgensdagens Landbrug Landbrugsstøttede fællesskaber Fællesskabsstøttet landbrug. Af Tauger M. Groh og Steven S.H. McFadden. Helios 2009.

15 Generationsskifte fra tanke til handling Begynd i god tid, gerne mindst tre år før etablering. Vær bevidst om, at et liv som selvstændig kræver blod, sved og måske tårer, men også masser af frihed og muligheder. Tag en relevant uddannelse Dygtiggør dig, prøv forskellige ting Prøv ledelse Dyrk dit netværk og udvid det Spar penge op Hav familien bag dig Find en virksomhed med udviklingsmuligheder Læg et budget med økonomisk råderum Pas på med at undervurdere behovet for medhjælp i virksomheden Afklar finansieringen vælg kun samarbejdspartnere, du har tillid til Tilret din strategi lav en virksomhedsplan Inddrag de rette ressourcepersoner til din/ jeres hjælp Vær bevidst om hvad du/i gerne vil Forestil dig, hvilken hverdag du/i gerne vil have efter etablering Læg en strategi Tænk ikke for småt og for traditionelt Men vær realistisk Definer hvilken størrelse og type virksomhed du/i ønsker Afsøg markedet for virksomheder Tag dig god tid, så du kender markedet Afklar ejerform Gennemfør købet/forpagtningen/lejen Støt dig op ad et gårdråd Ved flere ejere: lav en samarbejdskontrakt Afklar ledelsesfordelingen Skriv tydeligt, hvordan uenighed mellem ejere håndteres Sæt en slutdato/genforhandlingsdato for samarbejdet

16 NEXT GENERATION Økologisk Landsforening og fremtidens landbrug VÆR MED I DET VIDERE ARBEJDE Dette hæfte er et resultat af projektet Next Generation, som Økologisk Landsforening har gennemført i Vi håber, det vil inspirere til nye tanker og konkret handling vedrørende generationsskifte af de økologiske bedrifter. Hermed er arbejdet ikke slut. Det er tværtimod først lige begyndt. I de kommende år vil Økologisk Landsforening undersøge, skabe og fortælle om nye udviklingsveje for unge landmænd, der gerne vil drive et landbrug, og for ældre landmænd, der ønsker at afhænde deres bedrift. Ønsker du at indgå i kommende diskussioner med dine erfaringer, viden eller ideer, er du velkommen til at kontakte Økologisk Landsforening: Martin Beck, Else Torp Peder Bligaard Lone Klit Malm Vi vil gennem projekter, møder og diskussioner sætte fokus på: Mulige ejerformer og vejen dertil Kontakt mellem landmænd, der vil afgive deres landbrug, og unge, der vil overtage Helhedstænkning i samarbejds- og organisationsmodeller Anderledes tænkning omkring økologiske landbrugs værdi for samfundet Exitstrategier og overdragelse af viden Arbejde med økologiske regnskaber med flere bundlinjer Finansieringsmuligheder

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

MØD DE DYGTIGSTE FIRE BEDRIFTER 12 TEMAER 1000 SPØRGSMÅL

MØD DE DYGTIGSTE FIRE BEDRIFTER 12 TEMAER 1000 SPØRGSMÅL MØD DE DYGTIGSTE FIRE BEDRIFTER 12 TEMAER 1000 SPØRGSMÅL Brug en eftermiddag sammen med en landmand, der har styr på både økologi og økonomi. Se det i praksis. Stil de frække spørgsmål. Test din viden

Læs mere

Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur.

Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Selveje Ejeren af en landbrugsejendom er en enkeltperson, der driver ejendommen

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Dansk Farm Management

Dansk Farm Management Dansk Farm Management Udvælgelse af gårde som egner sig til investering Vurdering af potentiale i ejendommen Vurdering af afkastevne på ejendommen hænge sammen? Vurdering af potentielle forpagtere Trackrecord

Læs mere

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Mød de dygtigste Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Brug en eftermiddag sammen med en landmand, der har styr på både økologi og økonomi. Se det i praksis. Stil de frække spørgsmål. Test din viden

Læs mere

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Investering i landbrug

Investering i landbrug Investering i landbrug Fondsfinansiering i Dansk Landbrug, Gråkjær 13. januar 2015 Farm Management A/S Torben Andersen H.C. Jørgensen Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel:

Læs mere

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg Generationsskifte de mulige løsninger Susanne Møberg og Torben Wiborg Disposition Hvad er problemet? Hvad er løsningerne? Hvad er formålet med et generationsskifte? At den unge bliver selvstændig og får

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis?

Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis? Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis? Af udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen, LandboSyd Tlf. 74365066 / 23282471 mail aan@landbosyd.dk Tidligere udfordringer ved vækst

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur.

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Indledende bemærkninger Gennem de senere år stort fokus på, om selskaber skal spille en større

Læs mere

Vejen til det optimale generationsskifte

Vejen til det optimale generationsskifte Vejen til det optimale generationsskifte Økonomikonsulent Kennet Rønfeldt 6. februar 2015 Videncenter Thy-Mors Planlæg i tide Halvdelen af de mindre virksomheder i Danmark har ikke en strategi for ejerskifte,

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

INSPIRATION FRA EUROPA. Eksempler på europæiske jordbrugsfonde

INSPIRATION FRA EUROPA. Eksempler på europæiske jordbrugsfonde INSPIRATION FRA EUROPA Eksempler på europæiske jordbrugsfonde Inspiration fra Europa E K S E M P L E R P Å E U R O P Æ I S K E J O R D B R U G S F O N D E INDLEDNING Generationsskifteproblematikken og

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

27-09-2013 1 FRA SLEMT!!

27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 2 TIL VÆRRE!! 3 AP PENSION OG GENEREL INVESTERING I LANDBRUG 1. Globalt set er det AP Pensions formodning, at landbrugsjord som investeringsmæssig aktivklasse bliver

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Anvendelse af selskaber i minkproduktionen og i landbruget

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Fondsfinansiering i Dansk Landbrug

Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Henrik Mordhorst Dansk Farm Management A/S hos: Økonomidag den 4. marts 2014 1 Dansk Farmland K/S Navn: Dansk Farmland K/S Stiftet: Juli 2013. Eneinvestor: AP Pension

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Jeg anmoder ved fremsendelse af nærværende materiale om et lån fra Holkegårdfonden på 525.000 kr. Formålet med lånet er at sikre ressourcer til at

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Tag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold

Tag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold Tag din Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context Indhold Praktik i udlandet under ERASMUS+... 3 Hvad går projektet ud på?... 3 Hvorfor i udlandspraktik via ERASMUS+?... 4

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Finansiering af selvejet Konference på Gråsten Landboskole

Finansiering af selvejet Konference på Gråsten Landboskole Finansiering af selvejet Konference på Gråsten Landboskole 5. marts 2012 1 Alternative veje til selveje - hvad skal der til af nye finansieringskilder og værktøjer 2 Tilbageblik Historisk set har der været

Læs mere

Temahæfte 4 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004. Skattefri spaltning. når din virksomhed står ved en skillevej

Temahæfte 4 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004. Skattefri spaltning. når din virksomhed står ved en skillevej Temahæfte 4 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Skattefri spaltning når din virksomhed står ved en skillevej Indhold Når din virksomhed står ved en skillevej Forord Når din

Læs mere

Oversigt over forskellige ejerformer

Oversigt over forskellige ejerformer Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Tag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold

Tag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold Tag din Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context Indhold Praktik i udlandet under ERASMUS+... 3 Hvad går projektet ud på?... 3 Hvorfor i udlandspraktik via ERASMUS+?... 4

Læs mere

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Erfagruppen som motivator Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Dagsorden Hvad er en erfagruppe? Hvorfor være i en gruppe? Hvad kræves? Den gode gruppe! Hvordan får du det fulde udbytte? Hvad er

Læs mere

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Dansk landbrug 2015 Niels Østergård Scheel Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Disposition Økonomien i erhvervet Ruslandspakke Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Økonomien i erhvervet www.dof.dk

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget MANDAG DEN 23. FEBRUAR 2015 GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget PALLE HØJ Vicedirektør og chefrådgiver i økonomi 96296650 20249998 pah@hflc.dk SITUATIONEN FOR LANDBRUGET? FINANSMARKEDET

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større

Læs mere

Fynsk svineproducent holder sin strategi

Fynsk svineproducent holder sin strategi Hvis ejendommen skal udvides, skal det være inden for det nuværende medarbejderantal. Fynsk svineproducent holder sin strategi Efter mange år er strategien på ejendommen fortsat gældende, og svineproducent

Læs mere

Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014

Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Vækstfonden Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Agenda Kort om Vækstfonden Hvem kan vi finansiere Det hjælper vi med Sådan kan ejerskifter finansieres Sådan kommer du i gang 7. maj 2014

Læs mere

Landbruget om 10 år. Ved Nørresundby Bank. Kristian Skov d. 17. juni 2014

Landbruget om 10 år. Ved Nørresundby Bank. Kristian Skov d. 17. juni 2014 Landbruget om 10 år Ved Nørresundby Bank Kristian Skov d. 17. juni 2014 Hvordan ser landbruget ud i 2050? Ifølge bogen 2050 Der bli r et yndigt land Hvordan ser landmanden ud i 2050? - Kompetencer, ejerformer

Læs mere

Vækstfonden Finansiering af Selvejet Gråsten Landbrugsskole. 5. marts 2012. v/kautionschef Anker Bruhn

Vækstfonden Finansiering af Selvejet Gråsten Landbrugsskole. 5. marts 2012. v/kautionschef Anker Bruhn Vækstfonden Finansiering af Selvejet Gråsten Landbrugsskole 5. marts 2012. v/kautionschef Anker Bruhn ABR@VF.DK Vækstfonden bidrager til vækst Statslig investeringsfond Medfinansieret vækst i 3.700 danske

Læs mere

Vejledning. af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af mælkekvote. lse. Indholdsf. 1. Indledning. 2. Ansøgningsgrundlag

Vejledning. af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af mælkekvote. lse. Indholdsf. 1. Indledning. 2. Ansøgningsgrundlag Ve-280998.p65 Kvoteåret 1998/99 Ansøgning på grundlag af etablering skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 2. november 1998 Vejledning af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 L 159 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011 Høringsnotat vedr. Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Strategi for Livet - Inspirationsaften

Strategi for Livet - Inspirationsaften Strategi for Livet - Inspirationsaften Agri Nord 16. december 2014 Specialkonsulent Ivan Damgaard Spidskompetencer Specialkonsulent Ivan Damgaard Telefon 0045-8740 5036 Mobil 0045-2916 3134 Mail: ivd@vfl.dk

Læs mere

Århus den 07-02-2006. Kære Landmand

Århus den 07-02-2006. Kære Landmand Kære Landmand Århus den 07-02-2006 Mit navn er Martin Hastrup Dyrlund. Jeg er uddannet landmand (agrarøkonom) fra Dalum landbrugsskole i år 2000, hvorefter jeg har påbegyndt en cand.merc. uddannelse på

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet.

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet. Tidløn Tidløn er en fast løn pr. tidenhed. Medarbejderen får altid den samme løn, uanset hvor meget han/hun laver. Akkordløn Akkordløn er aflønning i forhold til den ydede præstation. Lønnen stiger i takt

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm I forbindelse med ejerskifte eller ophør af pelsdyrproduktionen har mange avlere ofte et ønske om at blive boende ved minkfarmen, eller det

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed

Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed vfl.dk På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvilken etableringsform er optimal for dig? 2. Hvad er den potentielle virksomhed værd? 3. Hvilke finansieringsløsninger

Læs mere

MENTOR ET KOLLEGIALT SKUB FREMAD

MENTOR ET KOLLEGIALT SKUB FREMAD Kvægkongres 2015 Eva Gleerup Akademiet, Økonomi og Virksomhedsledelse MENTOR ET KOLLEGIALT SKUB FREMAD OVERSKRIFTER Om pilotprojektet Krav til mentor og landmand Resultater fra pilotprojektet Konklusioner

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Dansk Kvæg kongres 2009 Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Er dansk landbrug konkurrencedygtigt? Det korte svar: JA - men det fordrer stærk og fremsynet ledelse Lys

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

Risikoledelse i praksis

Risikoledelse i praksis i praksis Kvægkongressen i Herning Den 26. februar 2008 V/ Kristian Hedeager Nielsen Udviklingschef på LandboFyn Mælkeproducentens indtjenings- og kapitalforhold Historisk - Stabil indtjening på et lavere

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation?

Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation? Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation? v/ Heidi Alsing, Landbrug & Fødervarer Børge Sørensen, Landrbugsrådgivning Syd Hvorfor Selveje? Fordi:

Læs mere

Program Rådgivning af Vækstlandbrug

Program Rådgivning af Vækstlandbrug Program Rådgivning af Vækstlandbrug Introduktion Vækstlandbrug og deres udvikling Video med 3 vækstlandmænd Introduktion til workshop Workshop i grupper Opsamling i plenum Rådgivning af Vækstlandbrug Økonomikonferencen

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Strategi for vækst Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Det strategiske kompetencekort Løbende tilpasning Visuelle handlingsplaner Svinekongressen

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept. - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber

Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept. - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber Udarbejdet af: DLBR ADVICE Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15,

Læs mere

2 Indledning... 3 3 Værdien af virksomheden... 4. 4 Køberen... 4. 5 Generationsskifte... 5. 6 Processen... 6. 7 Centrale spørgsmål...

2 Indledning... 3 3 Værdien af virksomheden... 4. 4 Køberen... 4. 5 Generationsskifte... 5. 6 Processen... 6. 7 Centrale spørgsmål... Køb og salg af rengørings- og servicevirksomhed Dansk Servicekonsulent er landsdækkende og har igennem 33 år opbygget et indgående kendskab til branchen og derigennem et omfattende netværk som efterspørger

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Projekt Fremtidens landbrug

Projekt Fremtidens landbrug VIDEN - VÆKST - BALANCE Projekt Fremtidens landbrug - En rapport fra arbejdsgruppen November 2014 Landbrug & Fødevarer Forord Dansk landbrug står overfor store muligheder. Den globale middelklasse vokser

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

FORSLAG. Til behandling på A/B Jægers ordinære generalforsamling. 2. april 2009

FORSLAG. Til behandling på A/B Jægers ordinære generalforsamling. 2. april 2009 FORSLAG Til behandling på A/B Jægers ordinære generalforsamling 2. april 2009 A. Bekræftelse af midlertidige vedtægtændringer B. Parknet Individuel eller kollektiv aftale C. Beslutningsforslag vedr. begrænsning

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Ejendomsselskabet Volden 2 ApS. Orienteringsmøde & Forberedelse af Stiftende generalforsamling

Ejendomsselskabet Volden 2 ApS. Orienteringsmøde & Forberedelse af Stiftende generalforsamling Ejendomsselskabet Volden 2 ApS Orienteringsmøde & Forberedelse af Stiftende generalforsamling historik Historisk bygning for Skelhøje by, som bør bevares. En flot placering. Vi ønsker ikke en moderne bolig

Læs mere

INVESTERING I BOLIGEJENDOMME I BERLIN

INVESTERING I BOLIGEJENDOMME I BERLIN INVESTERING I BOLIGEJENDOMME I BERLIN BLIV MEDEJER AF GOD OG VELBELIGGENDE UDLEJNINGSEJENDOM I BERLIN. Nu får du mulighed for at blive medejer af en 16 anparter), hvor Andersen Development velbeliggende

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Salg af minkfarm i fri handel sker typisk, når en ældre pelsdyravler ikke ønsker at drive farmen videre, og ikke har børn eller ansatte, som

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Beretning økonomiudvalgets årsmøde den 21. februar 2006 v/chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard

Beretning økonomiudvalgets årsmøde den 21. februar 2006 v/chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Beretning økonomiudvalgets årsmøde den 21. februar 2006 v/chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard 2005 blev igen et betydeligt arbejdsår for de opgaver, der ligger under økonomiudvalget. Arbejdet lå i 2005

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Pippi skal med os i 2012 Anne-Birgitte Agger Idéen er en helhed EAT-fabrik med flere EAT-skoler og gymnasier

Læs mere

Økonomi konference 2010

Økonomi konference 2010 Økonomi konference 2010 Den økonomiske ledelse med stor andel fremmedkapital. Erfaringer fra praksis C.V. for Johs. V. Hansen 1970: Uddannet landmand 1974: Uddannet Cand. Agro. 1974-85: Svineprod. Konsulent

Læs mere