Årsberetning Patientombuddet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning 2012. Patientombuddet"

Transkript

1 Årsberetning 2012 Patientombuddet

2 Titel: Årsberetning 2012, Patientombuddet Patientombuddet, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Patientombuddet Finsensvej Frederiksberg URL: Format: pdf 2

3 Indhold Forord Om os Patientombuddets aktiviteter i tal og overskrifter Patientklager Ankesager Læring International sygesikring Læring Rapportering af utilsigtede hændelser Læringsaktiviteter Dialog Hvad er formålet med dialog? Hvem får tilbudt dialog? Hvordan foregår dialogen? Hvad blev resultatet af dialogerne? Læring med baggrund i dialog Patientombuddets afgørelser Behandlingsklager Rettighedsklager Tilskud til behandling i udlandet Det Rådgivende Praksisudvalg Nævnenes virksomhed Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn Patientskadeankenævnet Lægemiddelskadeankenævnet Det Psykiatriske Ankenævn International sygesikring Administration af regler International Sygesikrings arbejdsområder Udbetalinger og refusioner i International Sygesikring Bilag

4 Forord Afgørelser om erstatning for patientskader og afgørelser på klager fra patienter har stor betydning for mennesket bag den enkelte sag. Både for patienten og for den involverede sundhedsperson. Derfor har Patientombuddet fokus på kvaliteten i afgørelserne. Det har også stor betydning for patienter og sundhedspersoner, at sagerne afgøres så hurtigt, som det er muligt. Derfor er korte sagsbehandlingstider et mål for Patientombuddet. Den korte sagsbehandlingstid for erstatningsankesager blev opretholdt i 2012, og sagsbehandlingstiderne blev igen i 2012 kortere på patientklageområdet. Samtidig blev en stor del af de gamle patientklager, som ombuddet overtog fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, afsluttet. På samme måde lægger vi vægt på at yde kvalificeret og rettidig rådgivning til borgere og myndigheder om international sygesikring. Kvalitet og sagsbehandlingstider vil også være i fokus for Patientombuddet i Samtidig er det vores ønske at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet. Det gør vi blandt andet ved at nyttiggøre den viden, vi finder i de mange rapporter om utilsigtede hændelser. Antallet af rapporter steg kraftigt i Rapporterne giver en vigtig indsigt i risikoområder i det danske sundhedsvæsen. Det stigende antal rapporter må ikke ses som udtryk for flere fejl i sundhedsvæsenet. De er snarere resultatet af et målvidst arbejde med patientsikkerhed i regioner og kommuner. Vi har på de følgende sider samlet uddrag af de aktiviteter, udfordringer, sager og nyheder, der særligt prægede Patientombuddets arbejde i Steffen Egesborg Hansen, Direktør 4

5 1 Om os Patientombuddet er en statslig styrelse under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Patientombuddet blev oprettet som et led i et nyt patientklagesystem ved en sammenlægning af sekretariaterne for det tidligere Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og Patientskadeankenævnet samt den del af Sundhedsstyrelsen, der varetog driften af Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Samtidig flyttede enheden International Sygesikring fra departementet i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til Patientombuddet. Patientombuddet har adresse på Frederiksberg, hvor vi i et samlet hus beskæftiger omkring 140 årsværk. De fleste er jurister. Herefter følger kontorfunktionærer og ansatte med andre uddannelser, herunder nogle med en sundhedsfaglig baggrund. Det er Patientombuddets primære opgave at behandle patienters klager og ankesager om erstatninger. Denne opgave forudsætter en omfattende sundhedsfaglig ekspertise. Patientombuddet har derfor tilknyttet omkring 400 eksperter, der virker som sagkyndige konsulenter i alle sager, der kræver sundhedsfaglig ekspertise. Patientombuddet har både patienternes og sundhedspersonernes retssikkerhed i fokus. Det betyder, at man både som patient og som sundhedsperson kan forvente en grundig og kvalificeret behandling af sagerne. Patientombuddet er organisatorisk inddelt i fire faglige centre og enheder. De to centre, Patientklagecentret og Erstatningscentret, sekretariatsbetjener hver to nævn. Patientklagecentret sekretariatsbetjener Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Det Psykiatriske Ankenævn. Erstatningscentret sekretariatsbetjener Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet. 5

6 Patientombuddets organisation ser således ud: Direktør Steffen Egesborg Hansen Administration og Service Chefkonsulent Jacob Studsgaard International Sygesikring Chefkonsulent Vibeke B. Lemche Erstatningscentret Kontorchef Camilla Hammer Patientklagecentret Kontorchefer Thomas Anker-Møller Helle Borg Larsen Overlæge Lena Graversen Læringsenheden Overlæge Jørgen Hansen Lægemiddelskadeankenævnet Patientskadeankenævnet Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn Det Psykiatriske Ankenævn Patientombuddets vision Vi vil bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet Patientombuddets mission Vi vil træffe korrekte og forståelige afgørelser på patienters klager Vi vil sikre patienter kortest mulig sagsbehandlingstid Vi vil formidle vores erfaringer og viden til brug for kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet Vi vil skabe tillid til Patientombuddet ved et åbent samarbejde med omverdenen Vi vil være en attraktiv arbejdsplads Patientombuddets værdier Engagement, faglighed, effektivitet og åbenhed 6

7 2 Patientombuddets aktiviteter i tal og overskrifter Patientombuddet har mange forskellige opgaver. Patientombuddet afgør klager fra patienter, sekretariatsbetjener fire nævn, administrerer systemet med utilsigtede hændelser og varetager administration af international sygesikring. Det er Patientombuddets vision gennem varetagelsen af disse opgaver at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet. Vores to største opgaver er at behandle patientklager og ankesager om erstatning. 2.1 Patientklager Sagsbehandling af patienters klager fylder mest. I 2012 oprettede Patientombuddet klagesager. De fleste af disse ca sager er klager over den sundhedsfaglige behandling, som afgøres af enten Patientombuddet eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. De resterende ca sager er klager over tilsidesættelse af patientrettigheder eller over administrative afgørelser om for eksempel befordringsgodtgørelse. Patientombuddet varetager sekretariatsbetjeningen af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, og Patientombuddet træffer selv afgørelse i de klagesager, hvor patienten ikke ønsker at klage over en bestemt sundhedsperson. Antallet af patientklager er steget gennem årene. Patientklager Selv om antallet af patientklager er steget år for år, så er det samlede antal patientklager ikke højt. Antallet af patientklager skal ses i lyset af de mange millioner patientkontakter, der er i sundhedsvæsenet hvert år. 7

8 I 2012 blev der afsluttet omkring patientklager. Heraf blev godt patientklager afgjort af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Patientombuddet tilsammen, og knap klager blev afsluttet som følge af forældelse, tilbagetrækning af klage og lignende. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for patientklager afgjort af disciplinærnævnet og Patientombuddet blev 10,3 måneder. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid faldt dermed 1 måned fra 2011 til Afgørelser i disciplinærnævnet og Patientombuddet Disciplinærnævn Patientombuddet Patientombuddet Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn Patientombuddet - behandlingsklager Patientombuddet - rettighedsklager Patienter, der klager over sundhedsfaglig behandling i sundhedsvæsenet, har i de fleste tilfælde mulighed for at vælge at deltage i en lokal dialog om klagen. Regionerne har indberettet, at der blev afholdt 878 dialoger i regionerne, og i 363 tilfælde fandt patienten, at der herefter ikke var grund til at opretholde klagen. Dialogprocessen er mere udførligt omtalt i afsnit 4. Patienter, der klager over sundhedsfaglig behandling i sundhedsvæsenet, har i de fleste tilfælde også mulighed for at vælge, om deres klage skal afgøres af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller Patientombuddet. Disciplinærnævnet har mulighed for at kritisere en konkret sundhedsperson, mens Patientombuddet har mulighed for at kritisere et behandlingssted, for eksempel et sygehus. Disciplinærnævnet og Patientombuddet anvender samme grundlag for vurderingen, nemlig om behandlingen var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard. I 2012 valgte 30 procent af patienterne at få deres klage over sundhedsfaglig behandling afgjort af Patientombuddet, mens 70 procent valgte, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn skulle afgøre deres klage. Denne fordeling er stort set uændret fra 2011 til

9 Disciplinærnævnet gav kritik til konkrete sundhedspersoner i 31 procent af afgørelserne, mens Patientombuddet gav behandlingsstedet kritik i 38 procent af afgørelserne. Patientombuddets afgørelser og Disciplinærnævnets virksomhed er mere udførligt omtalt i afsnit 5 og Ankesager Patientombuddet er sekretariat for tre ankenævn: Patientskadeankenævnet, Lægemiddelskadeankenævnet og Det Psykiatriske Ankenævn. Hvert af de tre nævn udgiver en selvstændig årsberetning. Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet afgør klager over Patientforsikringens afgørelser om erstatning. Sekretariatsbetjeningen af de to nævn varetages af Erstatningscentret i Patientombuddet. Det Psykiatriske Ankenævn afgør klager over de lokale psykiatriske patientklagenævns afgørelser om tvangsanvendelse fortrinsvis tvangsbehandling. Sekretariatsbetjeningen af dette nævn varetages af Patientklagecentret i Patientombuddet. Patientombuddet modtog i 2012 i alt ankesager. Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet afsluttede i 2012 i alt ankesager. Det Psykiatriske Ankenævn afsluttede i 2012 i alt 128 ankesager. De enkelte nævns virksomhed er mere udførligt omtalt i afsnit Læring Behandlingen af patientklager og ankesager i erstatningssystemet samt administrationen af Dansk Patientsikkerhedsdatabase er samlet i Patientombuddet. Det giver Patientombuddet en unik mulighed for at videreformidle den viden og læring, der samlet kan uddrages af patientklager, erstatningssager og rapporter om utilsigtede hændelser. Læringsenheden i Patientombuddet har til opgave at sikre, at de mange data, som Patientombuddet har, bliver udnyttet til at udvikle kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet til gavn for patienterne. Disse mål og forventninger kan Patientombuddet indfri ved at formidle viden fra de tre datakilder, ved at udnytte den ekspertise de sagkyndige konsulenter i Patientombuddet har, og gennem et efterspørgselsrelateret samarbejde med sundhedsvæsenets aktører, hvor Patientombuddet stiller data til rådighed. Læringsenhedens virksomhed er mere udførligt omtalt i afsnit 3. 9

10 2.4 International sygesikring Enheden International Sygesikring varetager en række opgaver i forbindelse med især EU-rettens regler om adgang til sundhedsydelser i et andet medlemsland. Vi vejleder borgere, virksomheder og offentlige myndigheder om forståelsen af disse regler og forestår afregning af sundhedsydelser med andre medlemslande. Opgaverne for International Sygesikring er mere udførligt omtalt i afsnit 7. 10

11 3 Læring Samlingen af patientklager, anker i erstatningssager og rapporteringer om utilsigtede hændelser i Patientombuddet giver mulighed for et samlet overblik over behandling, som ikke forløb hensigtsmæssigt eller tilfredsstillende. Samtidig giver dialogprocessen i klagesager muligheder for lokal læring, se afsnit 4. Det er Patientombuddets Læringsenhed, der blandt andet har til opgave at sikre, at denne viden bliver analyseret og dernæst formidlet ud, så den kan benyttes forebyggende i sundhedsvæsenet. Patientombuddets Læringsenhed varetager som sin hovedopgave administrationen af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). 3.1 Rapportering af utilsigtede hændelser Rapporteringen af utilsigtede hændelser har eksisteret i ni år i sygehusvæsenet og godt to år i resten af sundhedsvæsenet. En utilsigtet hændelse kan man betegne som noget, der ikke bør ske, men som er sket eller var tæt ved at ske. Det kan for eksempel være en kirurg, som ved en fejl indsætter en hofteprotese beregnet til venstre side i stedet for en højresidig protese, eller en patient, der får en for høj dosis medicin, fordi en fagperson har lagt tabeletter, som kun skulle havde været givet en gang om ugen, i den daglige doseringsæske. 1. september 2011 blev rapporteringssystemet udvidet, således at også patienter og pårørende har fået mulighed for at rapportere, hvis de i deres møde med sundhedsvæsenet opdager eller bliver udsat for utilsigtede hændelser. I 2012 rapporterede patienter og pårørende cirka utilsigtede hændelser. I 2012 blev der rapporteret lidt flere end utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase mod i Langt den overvejende del af denne stigning skyldes, at kommunerne i løbet af 2012 har styrket deres organisering af patientsikkerhedsarbejdet. Kommunerne modtog således rapporter i løbet af året, hvilket er mere end en fordobling i forhold til For yderligere information henvises til årsberetningen for DPSD. 3.2 Læringsaktiviteter Vi har et ansvar for at anvende de mange data om utilsigtede hændelser og klage- og erstatningssager til at skabe viden, der kan bidrage til at forbedre patientsikkerheden og kvaliteten i sundhedsvæsenet. Patientombuddets strategi for læring kan læses på Patientombuddets hjemmeside. Formidlingen af viden sker på flere måder. Vi publicerer nyhedsbreve, OBSmeddelelser, tema-rapporter, advarsler og pjecer, ligesom vi deltager med oplæg i konference- og undervisningsaktiviteter. 11

12 I 2012 udsendte Patientombuddet seks nyhedsbreve, fire OBS-meddelelser og fire tema-rapporter. I to af de fire tema-rapporter indgår data fra såvel Dansk Patientsikkerhedsdatabase som klage- og erstatningssager. Som en vigtig del af videreformidlingen, har Patientombuddets ansatte i 2012 deltaget som oplægsholdere på mere end 60 kurser og konferencer over hele landet. Herudover har Patientombuddet afholdt to temadage for sundhedspersonalet om henholdsvis rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser (DPSD) og om hændelser i forbindelse med medicinering. Det er vigtigt, at det arbejde, vi udfører for at udvikle kvalitet og patientsikkerhed, bliver modtaget og opfattet som relevant og vedkommende. Det søger vi blandt andet at opnå ved at tilbyde at indgå i partnerskaber med andre aktører i sundhedsvæsenet. Patientombuddet har i 2012 blandt andet indledt partnerskaber med Dansk Lægemiddelinformation og Amgros om overvågning af utilsigtede hændelser relateret til anvendelsen af medicin. Vi har desuden startet partnerskaber med tre forskellige interessenter om anvendelsen af lægemidlet Methotrexate. Samlet havde Patientombuddet otte verserende partnerskaber ved udgangen af En mere uddybende beskrivelse af Patientombuddets læringsaktiviteter i 2012 kan ses i et bilag til denne årsberetning. 12

13 4 Dialog Mange patienter henvender sig helt naturligt til den sundhedsperson eller det behandlingssted, som har udført en behandling, som patienten er utilfreds med. Patienter har også mulighed for at henvende sig til de regionale patientkontorer, hvor patientvejledere tilbyder hjælp og vejledning. Denne uformelle kontakt til sundhedsvæsenet fører ofte til, at patienten ikke føler behov for at indgive en formel klage. Det er dog også erfaringen, at ganske mange patienter klager direkte til Patientombuddet uden at have kontaktet det regionale patientkontor eller behandlingsstedet først. Patienterne fik den 1. januar 2011 en lovbestemt ret til at få tilbudt en dialog om deres klage med regionen. Pligten til at tilbyde patienter dialog om deres klage understreger, at vi i det ny klagesystem tillægger det stor betydning at give patienter mulighed for en ubureaukratisk kontakt med de ansvarlige for behandlingen samt en mulig afslutning på klagen. Både for patienterne og det sundhedsfaglige personale er det mere tilfredsstillende, hvis der gennem dialog kan opnås en afslutning på en klage frem for gennem en afgørelse i klagesystemet. Når en patient klager til Patientombuddet, skal han vælge, om han ønsker en dialog om sin klage. Patientombuddet lægger vægt på at vejlede klagere om muligheden for dialog. På klageskemaet skal patienten vælge, om han ønsker at tage imod tilbuddet om dialog. Har man ikke taget stilling, informerer Patientombuddet enten skriftligt eller mundtlig om muligheden for dialog. På Patientombuddets hjemmeside ligger en pjece om dialog og en udførlig vejledning om dialog. Alle regioner har indberettet nøgletal om dialogprocessen til Patientombuddet. Det er Patientombuddets opgave at være med til at sikre vidensdeling om dialogprocessen mellem regionerne. Blandt andet derfor lægger Patientombuddet disse indberetninger på hjemmesiden i et særskilt dokument som supplement til denne årsberetning. 4.1 Hvad er formålet med dialog? Klage- og erstatningsloven pålægger Patientombuddet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn at tilbyde patienter, der klager over den sundhedsfaglige behandling, en dialog med den pågældende region. Indgiver patienten en klage direkte til det regionale patientkontor kan patientkontoret med det samme tilbyde patienten dialog. Patientkontoret skal underrette Patientombuddet om klagen. Denne ubureaukratiske dialog mellem patienter og sundhedsvæsen giver mulighed for at rette misforståelser og få og give svar på spørgsmål om behandlingen. Dialogen kan betyde, at patientens henvendelse kan løses med en forklaring, en undskyldning eller en vished om, at procedurer på det pågældende sted bliver ændret for fremtiden. Det er nemlig erfaringen, at patienters motiv til at klage oftest er et ønske om, at der drages læring af et utilfredsstillende forløb, så det ikke bliver gentaget for andre pati- 13

14 enter. Dialogen giver mulighed for lokal læring det sted, som patienten har klaget over. Formålet med dialogen er, at der kan blive talt om den sundhedsfaglige behandling, som en patient ønsker at klage over. Patienternes klager indeholder imidlertid ofte delelementer, som omhandler andet end den sundhedsfaglige behandling, såkaldte serviceklager. Denne del af klagen vil ikke blive vurderet af Patientombuddet, men af regionen. Region Nordjylland har oplyst, at de med succes har inddraget servicedelen af klagen i dialogen, idet det giver god mening for patienterne at kunne tale om hele klagen i dialogen, uanset om indholdet er servicerelateret eller sundhedsfagligt. I maj 2012 udgav Enhed for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, resultaterne af en undersøgelse af patienters og personales erfaringer med dialog. Med tilladelse fra Enheden for Brugerundersøgelser gengives nedenfor nogle enkelte af resultaterne. Både klagere og personale giver i undersøgelsen udtryk for, at det generelt er en positiv oplevelse at deltage i en dialog. Klagerne fortæller, at de føler sig taget alvorligt, at de bliver lyttet til, og personalet giver udtryk for, at læring fra en dialog ofte kan være med til at ændre på procedurer på en afdeling og dermed bidrage til en øget patientsikkerhed. En del klagere beskriver følelsen efter en dialog som en blanding af lettelse og glæde. Nogle føler sig mere afklarede, og det kan være med til at give en afslutning på et følelsesmæssigt hårdt forløb. Jeg var helt lettet, jeg følge mig næsten træt, fordi det bare havde fyldt så meget, og så var det bare så stille og roligt. Jeg var helt lettet og glad. KLAGER Jeg har fået opklaret nogle ting og fundet ud af, hvordan jeg også selv kommer lidt videre. KLAGER Nogle af grundene til, at klagerne vælger at sige ja til en dialog, er, at det samme ikke skal ske for andre, mulighed for at uddybe sin klage, mulighed for at afklare misforståelser, mulighed for at fortælle om oplevelserne ansigt til ansigt, få en forklaring på og en helhedsvurdering af sit forløb. I undersøgelsen giver nogle af patienterne udtryk for, at de på baggrund af dialogen får en følelse af, at det nytter, og at det vil have en betydning fremadrettet. Jeg havde en oplevelse af, at det nyttede. Den dialogsamtale var med til at overbevise mig om, at jeg er blevet hørt. KLAGER Hovedparten af sundhedspersonalet mener, at der er læringspotentiale i dialogen. Flere oplever, at de får input med sig, som de kan tage med tilbage til deres afdeling. Det jeg som fagperson oplever positivt ved dialogsamtalen er at få tilbagemelding på det, der foregår ude i min afdeling også selvom den måtte være negativ. Så kan du jo gå ud og arbejde med det. PERSONALE 14

15 Interviewundersøgelsen er som nævnt udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, og den involverer 15 klagere fordelt på 13 klagesager samt 12 sundhedsfagligt ansatte. Klagesagerne er fra fem forskellige sygehuse fordelt på Øst- og Vestdanmark. Læs hele undersøgelsen Erfaringer med dialogsamtaler ved klager. Den findes på hjemmesiden: 4.2 Hvem får tilbudt dialog? Patienter, der klager over sundhedsydelser, som regionen helt eller delvist afholder udgifterne til, skal tilbydes dialog. Det betyder, at når patienter klager over behandling på sygehus, herunder private sygehuse og klinikker med aftale med regionen, praksissektoren og den præhospitale indsats, skal de have tilbud om dialog. Der er derimod ikke en lovbestemt pligt til at tilbyde dialog, når en klage handler om en behandling, som regionen ikke afholder udgifterne til. Vedrører klagen for eksempel den kommunale hjemmesygepleje eller behandling for patientens egen regning på privathospital, har regionen ikke pligt til at tilbyde patienten en dialog. Det er patienten selv, der afgør, om han ønsker en dialog. Den lokale dialog skal i givet fald gennemføres, inden klagen bliver behandlet i Patientombuddet, og dialogen skal finde sted inden for fire uger, fra regionen modtager klagen fra Patientombuddet. Tallene neden for er baseret på regionernes indberetninger til Patientombuddet for Regionerne holdt i dialoger i Det er en del flere end de 546 dialoger, regionerne afholdt i Der var i 2012 lidt flere kvinder end mænd, der deltog i dialog, dog var forskellen mellem kønnene i 2012 mindre end året før. Hvis en patient ikke ønsker at tage imod tilbuddet om dialog, vil Patientombuddet eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn begynde behandlingen af klagen. 4.3 Hvordan foregår dialogen? Når patienten tager imod tilbuddet om dialog, skal regionen iværksætte dialogen inden for fire uger efter, at sagen er sendt til regionen. Ifølge lovgivningen skal regionen som minimum kontakte patienten mundtligt eller skriftligt, men loven indeholder ikke mere konkrete bestemmelser om, hvordan regionen skal tilrettelægge dialogen. Det fremgår af regionernes indberetninger om dialog til Patientombuddet, at langt de fleste dialoger vedrørte behandling på offentlige sygehuse. 15

16 Hvor mange dialoger vedrørte behandling Antal På offentligt, somatisk sygehus? 459 På offentligt, psykiatrisk sygehus? 32 På privat sygehus? 26 I praksissektoren? 215 Præhospital 4 Ikke angivet (foregået i Region Hovedstaden) 142 Omkring to tredjedele af de afholdte dialoger foregik i 2012 som et personligt møde. Den sidste tredjedel blev gennemført ved telefonisk kontakt. Ved dialog om behandling på et sygehus deltager oftest en repræsentant for afdelingsledelsen samt den eller de involverede sundhedspersoner. Antal tilfælde hvor de behandlingsansvarlige sundhedspersoner deltog i dialogen Antal tilfælde hvor afdelingsledelsen på et offentligt sygehus deltog i dialogen Antal tilfælde hvor andre fra regionen deltog i dialogen Antal tilfælde hvor ledelsen af privat hospital eller klinik i praksissektoren deltog i dialogen Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Nordjylland Patienten har mulighed for at tage en pårørende eller en ven med til dialogen. Det valgte mange af patienterne at have. I Region Nordjylland har de oplevet en fordobling af patienter, der ønsker at have en bisidder med i forhold til året før. Stigningen kan skyldes, at Region Nordjylland i 2012 anbefalede patienterne at tage en bisidder med. Bisidderfunktionen: I hvor mange tilfælde havde klager en bisidder med til dialogmødet? I hvor mange tilfælde havde klager selv fundet sin bisidder? Antal

17 I hvor mange tilfælde ville klager gerne have haft en bisidder med, men havde ikke mulighed for at finde en bisidder? 16 I 2012 etablerede Danske Patienter en forsøgsordning, der betyder, at patienter i 2013 har mulighed for at få stillet en bisidder til rådighed i Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark. Hvis ordningen bliver permanent, vil tilbuddet blive landsdækkende. Mere om ordningen kan ses på Patientombuddets hjemmeside og på 4.4 Hvad blev resultatet af dialogerne? Målet er, at patienter i dialog med sundhedsvæsenet kan få rettet misforståelser og få svar på spørgsmål, en forklaring, evt. en undskyldning eller måske en forsikring om, at procedurer ændres for at undgå at fejl gentages i fremtiden. Indberetningerne om dialog fra regionerne viser, at dialogen havde stor betydning for mange af de patienter, der har klaget. 40 procent af de patienter, der i 2012 deltog i en dialog, valgte at afslutte deres klage efter dialogen, - jf. nedenstående oplysninger fra regionerne. Udfald af dialog Antal Region Region Region Region Region i alt Hoved. Midt. Syd. Sj. Nord. Antal sager i dialog I hvor mange tilfælde blev klagen trukket tilbage efter dialog? I hvor mange tilfælde blev klagen trukket tilbage fordi: Klager fik en forklaring på behandlingen eller afklaret misforståelser? Klager fik en undskyldning for behandlingen? Klager fik oplysning om den læring, klagen afstedkom og eventuelt ændrede procedurer i fremtiden? Andre grunde eller ikke registreret?

18 Der er en væsentlig forskel sektorerne imellem. Således har Region Hovedstaden oplyst, at tilbagekaldelsen af klager over praksissektoren var på 18 %, mens den til sammenligning var på 44 % for klager over behandling på regionens hospitaler. Region Nordjylland oplyser, at det afgørende for, hvorvidt patienterne trækker deres klage tilbage eller oplever dialogen som tilfredsstillende, er oplevelsen af at blive lyttet til og taget alvorligt. Særlig stor betydning har det for patienterne, hvis sundhedspersonalet giver udtryk for, at man vil passe bedre på den næste patient og måske ændre eller forbedre forhold på sygehuset, så et utilfredsstillende behandlingsforløb ikke vil gentage sig. Selv om en dialog ikke fører til, at en patient trækker sin klage tilbage, har dialogen i flere tilfælde haft indflydelse på selve klagens indhold. I 114 tilfælde ændrede patienten indholdet af klagen efter dialog. I nogenlunde lige mange tilfælde blev klagen mindre eller mere omfattende efter dialogen. 4.5 Læring med baggrund i dialog Det er forventningen, at dialoger vil øge den lokale læring af klagesager. Dette fordi en dialog kan være afsæt for forbedrede rutiner og behandlinger og dermed være med til at sikre, at det, der skete for én patient, ikke sker for den næste. Denne forventning er blevet indfriet, hvis antallet af ændrede procedurer tages som udtryk for læring. Dette antal er nemlig steget i 2012 i forhold til Der var således 167 tilfælde i 2012 mod 126 tilfælde i 2011, hvor klagen, der lå til grund for dialogen, gav anledning til ændrede procedurer eller andre initiativer. Hertil kommer naturligvis den læring, som samtalerne i øvrigt giver anledning til. 18

19 5 Patientombuddets afgørelser I det nuværende patientklagesystem har patienterne indflydelse på, hvordan deres klage over behandlingen skal behandles. Patienterne har to valg. Patienterne har for det første mulighed for at vælge en dialog med regionen, før behandlingen af deres klage går i gang. Denne dialog er nærmere beskrevet i afsnit 4. For det andet kan patienterne vælge, om de ønsker deres behandlingsklage afgjort af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn (se nærmere om nævnet i afsnit 6.1 eller i nævnets egen årsberetning) eller af Patientombuddet. Afgørelser fra disciplinærnævnet kan gå ud på at kritisere konkrete sundhedspersoner for den sundhedsfaglige behandling af patienten, mens afgørelser fra Patientombuddet kan gå ud på, at behandlingsstedet, for eksempel et sygehus, kritiseres. Når Patientombuddet behandler klagesager, er Patientombuddet uafhængigt, og er dermed ikke undergivet instruktion om de enkelte sagers behandling og afgørelse. Patientombuddets afgørelser kan ikke indbringes for andre administrative myndigheder. Patientombuddets afgørelser er administrativt endelige. Når Patientombuddet kritiserer et behandlingssted for en sundhedsfaglig behandling, har patienten dog mulighed for efterfølgende også at få behandlet sin klage i disciplinærnævnet. Der var otte patienter, der benyttede denne mulighed i Ingen af disse sager blev afgjort i Patientombuddet er en klageinstans og har derfor ikke kompetence til af egen drift at iværksætte undersøgelse af sundhedsvæsenets faglige virksomhed eller af regioners eller kommuners efterlevelse af patientrettigheder. Patientombuddet har derfor heller ikke kompetence til at indbringe sager for disciplinærnævnet. Sundhedsstyrelsen har derimod kompetence til at indberette sager for disciplinærnævnet. Sundhedsstyrelsen modtager kopi af Patientombuddets afgørelser af behandlingsklager. 5.1 Behandlingsklager Patientombuddet afgør klager over den sundhedsfaglige behandling, når patienten har ønsket, at en eventuel kritik skal rettes mod behandlingsstedet og ikke imod en konkret sundhedsperson. Det betyder, at Patientombuddet afgør behandlingsklagen uden forelæggelse for et nævn det vil sige i modsætning til sager til disciplinærnævnet, der skal forelægges til disciplinærnævnets møder. Ministeren for sundhed og forebyggelse har nedsat Det Rådgivende Praksisudvalg for at sikre, at repræsentanter for relevante organisationer, herunder patientorganisationer, får adgang til at præge udviklingen af Patientombuddets praksis for afgørelse af behandlingsklager. Det Rådgivende Praksisudvalg er nærmere omtalt nedenfor. 19

20 Patientombuddet har kompetence til at afgøre klager over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed i det offentlige sundhedsvæsen. Patientombuddets kompetence afhænger derfor af, om udgifterne til behandlingen helt eller delvist er afholdt af en region, en kommune eller af staten. Det drejer sig derfor primært om behandling på et offentligt sygehus eller på et privat sygehus efter aftale med regionen, behandling hos alment praktiserende læge eller behandling i den kommunale hjemmesygepleje. Det er i praksis antaget, at også behandling ved fængselslæger er omfattet af Patientombuddets kompetence. Behandlingsklager oplyses og afgøres i Patientombuddets Patientklagecenter. De sundhedsfaglige vurderinger leveres af de samme sagkyndige konsulenter, som vurderer sager, der skal forelægges for disciplinærnævnet. Det er også de samme jurister i Patientklagecentret, som behandler klager, der skal afgøres af Patientombuddet, og sager, der afgøres af disciplinærnævnet. Denne organisering er valgt for at understøtte, at der anvendes samme faglige norm i behandlingen af disciplinærsager og patientombudssager. Der gælder samme frister for indbringelse af klager over den sundhedsfaglige behandling for Patientombuddet som for disciplinærnævnet. Det behandlingssted, som klagen vedrører, får naturligvis lejlighed til at udtale sig om klagen, ligesom de relevante journaler indhentes. I øvrigt foretages partshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens bestemmelser. Både Patientombuddet og disciplinærnævnet skal i klagerne vurdere, om patientbehandlingen har levet op til almindelig anerkendt faglig standard. I modsætning til disciplinærnævnet skal Patientombuddet imidlertid ikke undersøge og tage stilling til, om konkrete sundhedspersoner kan drages til ansvar for, at behandlingen var under almindelig anerkendt faglig standard. Når Patientombuddet vurderer, at patientbehandlingen var under almindelig anerkendt faglig standard, kan behandlingsstedet kritiseres. Det gælder også, selv om det måtte stå klart, at det ikke var en konkret sundhedsperson, der havde ansvar for den dårlige behandling. Patientombuddet kan nemlig også tage stilling til handlinger, der er foretaget af personer uden sundhedsfaglig uddannelse så som lægesekretærer eller portører, som ikke omfattes af disciplinærnævnets kompetence. Patientombuddets afgørelser har to mulige udfald: at behandlingen ikke gav anledning til kritik, eller at der var anledning til kritik. Patientombuddet har i modsætning til disciplinærnævnet ikke mulighed for at give alvorlig kritik i form af indskærpelse. Patientombuddet kan ikke behandle en klage som en patientombudssag, hvis den samtidig er eller har været under behandling i disciplinærnævnet. Nye sager Patientombuddet modtog i alt ca nye klager over sundhedsfaglig behandling i 2012, hvilket er en stigning på knap 9 procent i forhold til antallet af nye behandlingsklager i

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 13. november 2012. Sag nr. bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 13. november 2012. Sag nr. bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 13. november 2012 Sag nr. Emne: bilag Årsberetning 2011 Patientombuddet Titel: Årsberetning 2011, Patientombuddet Patientombuddet, 2012. Publikationen kan

Læs mere

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere

Læs mere

Vil du klage over sundhedsvæsenet?

Vil du klage over sundhedsvæsenet? Vil du klage over sundhedsvæsenet? Indhold Vejledning om klagemuligheder................ 3 Vil du klage over sundhedspersonalets faglige arbejde? 3 Hvem kan klage til Patientombuddet?.......... 5 Hvordan

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Årsberetning 2012. Læringsaktiviteter

Årsberetning 2012. Læringsaktiviteter Årsberetning 2012 Læringsaktiviteter Titel: DPSD årsberetning 2012 Bilag, læringsaktiviteter Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Patientombuddet Finsensvej

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Erstatning i patientskadesager

Erstatning i patientskadesager Erstatning i patientskadesager v. Camilla Hammer Kontorchef Ankenævnet for Patienterstatningen D. 26. august 2015 Lidt om systemerne 3 Kvalitetsregulering i sundhedsvæsenet 1988: Patientklagesystemet Formål:

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Danske Patienters anbefalinger til et kommende

Danske Patienters anbefalinger til et kommende 12. marts 200 9Marts 2009 Danske Patienters anbefalinger til et kommende klagesystem Indledning Danske Patienter ønsker en revision af det nuværende klagesystem. Det nuværende klagesystem virker uoverskueligt,

Læs mere

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Twitter: @patientsikker. Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Twitter: @patientsikker. Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk Konferencens officielle hashtag: #patient15 Følg os på Twitter: @patientsikker Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk Ret og Vrang dilemmaer i pa1entsikkerhedsarbejdet Session A Patientsikkerhedskonferencen

Læs mere

Patientsikkerhed & patientforsikring

Patientsikkerhed & patientforsikring Patientsikkerhed & patientforsikring Christian Bjerre Høyer Læge, ph.d. Institut for Retsmedicin Aarhus Universitet Patientsikkerhed & forsikring Patientsikkerhed Patientombuddet Patientforsikringen Forebyggelse

Læs mere

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling udgivet af: indenrigs- og sundhedsministeriet slotsholmsgade 10-12 1216 københavn k. telefon:

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet I denne pjece kan du læse om: Dine rettigheder og valgmuligheder Frit sygehusvalg Udvidet

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Valgmuligheder Du har frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse. Skal du vente

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Fremtidens klagesystem i sundhedsvæsenet

Fremtidens klagesystem i sundhedsvæsenet Lægeforeningen Februar 2008 Lægeforeningens oplæg: Fremtidens klagesystem i sundhedsvæsenet Fremtidens klagesystem i sundhedsvæsenet skal være enkelt at bruge. Det skal være lærende, og patienterne skal

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Klageformular. Region Hovedstaden Center for Sundhed Sundhedsjura 3400 Hillerød Kongens Vænge 2 Att: Visitationsudvalget

Klageformular. Region Hovedstaden Center for Sundhed Sundhedsjura 3400 Hillerød Kongens Vænge 2 Att: Visitationsudvalget Region Hovedstaden Center for Sundhed Sundhedsjura 3400 Hillerød Kongens Vænge 2 Att: Visitationsudvalget Tlf.: 3866 5000 E-Mail:regionh@regionh.dk Klageformular Klager over privatpraktiserende tandlæger

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Årsberetning for Tandskadeankenævnet

Årsberetning for Tandskadeankenævnet 2013 Årsberetning for Tandskadeankenævnet 2013 Indhold Indhold Tandskadeankenævnets medlemmer pr. 1. januar 2013... 5 Kapitel 1: Tandskadeankenævnets virksomhed... 6 1.1. Formål... 6 1.2. Sammensætning...

Læs mere

Årsberetning for Tandskadeankenævnet

Årsberetning for Tandskadeankenævnet 2011 Årsberetning for Tandskadeankenævnet 2011 Indhold Indhold Tandskadeankenævnets medlemmer pr. 1. januar 2011... 5 Kapitel 1: Tandskadeankenævnets virksomhed... 6 1.1. Formål... 6 1.2. Sammensætning...

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Årsberetning for Tandskadeankenævnet

Årsberetning for Tandskadeankenævnet 2014 Årsberetning for Tandskadeankenævnet 2014 Indhold Indhold Tandskadeankenævnets medlemmer pr. 1. januar 2014... 5 Kapitel 1: Tandskadeankenævnets virksomhed... 6 1.1. Formål... 6 1.2. Sammensætning...

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse

Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse Lovgivning Reglerne om befordring eller befordringsgodtgørelse følger af Sundhedsloven og er præciseret i Bekendtgørelsen om befordring eller befordringsgodtgørelse

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Når du er henvist til sygehus

Når du er henvist til sygehus Når du er henvist til sygehus Gældende fra 1. januar 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 1 Frit sygehusvalg... 2 Ret til hurtig udredning... 2 Udvidet frit sygehusvalg... 3 Udvidede

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2013

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2013 Når du er henvist til sygehus Gældende fra 1. september 2013 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Ret til hurtig udredning... 5 Hvad indebærer retten til hurtig

Læs mere

Når du har været udsat for en fejl

Når du har været udsat for en fejl Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 3 Når du har været udsat for en fejl November 2006 Når du har været udsat for en fejl PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende cd-rom.

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

2007-05-16. Region Hovedstaden. Refusion af udgifter til behandling på privathospital.

2007-05-16. Region Hovedstaden. Refusion af udgifter til behandling på privathospital. 2007-05-16. Region Hovedstaden. Refusion af udgifter til behandling på privathospital. Resumé: Udtalt, at en borger var berettiget til behandling på et andet sygehus i medfør af 17 i bekendtgørelse om

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Grøn: CMYK 80/20/100/10 RAL 6017. Hjælp os med at blive bedre. Dine klage- og erstatningsmuligheder som patient og pårørende.

Grøn: CMYK 80/20/100/10 RAL 6017. Hjælp os med at blive bedre. Dine klage- og erstatningsmuligheder som patient og pårørende. Grøn: CMYK 80/20/100/10 RAL 6017 Hjælp os med at blive bedre Dine klage- og erstatningsmuligheder som patient og pårørende. Selvom vi gør vores bedste, ved vi godt, at der nogle gange sker større eller

Læs mere

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste KEND SPILLEREGLERNE Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Indhold Indledning 3 Den rigtige afgørelse 3 1. Vejledningspligten hvad går den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger

Læs mere

Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker

Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker Bilag 2 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

ygeh hus Gælden Gældende fra 1. januar 2014

ygeh hus Gælden Gældende fra 1. januar 2014 Sy ygeh hus svalg Når du erndehenvist til sygehus Gælden 1. jan nuar 31.. januar 2014 Gældende fra 1. januar 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 3 Ret til

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2014

Når du er henvist til sygehus. Gældende fra 1. september 2014 Sygehusvalg Når du er henvist til sygehus Gældende 1. januar 31. januar 2014 Gældende fra 1. september 2014 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Ret til hurtig

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Oplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015

Oplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015 Oplæg om DUKH DH - Sønderborg 9. marts 2015 Dagens program: Kort præsentation af Maria Lausten Orientering om DUKH Retssikkerhed Hvad kan DUKH opgaver Henvendelse til DUKH DUKH s erfaringer DUKH s 10 gode

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2009

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2009 VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2009 Vejledning om træning i kommuner og regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indenrigs- og Socialministeriet December 2009 Indhold 1.

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

Administrative udfordringer i specialtandplejen

Administrative udfordringer i specialtandplejen Administrative udfordringer i specialtandplejen Visitation og omkostninger Børge Hede 16. januar 2014 Visitation 3.2 Visitation Visitation til specialtandpleje sker på grundlag af en faglig bedømmelse

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

DEN NÆRVÆRENDE SAMTALE

DEN NÆRVÆRENDE SAMTALE DEN NÆRVÆRENDE SAMTALE TEMADAG UNIVERSITY COLLEGE AALBORG Mandag d. 26. oktober 2009 Hvorfor et Patientklagenævn? Disciplinerende funktion Styrke kvalitet i Sundhedsvæsenet Hvorfor klage? Være med til

Læs mere

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager Der er regler for, hvordan

Læs mere

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren Lov Vejledninger Principafgørelser Fra Ankestyrelsen Kommunens skøn og vurdering i den Enkelte borgers sag Afgørelse i borgerens sag, Som kan ankes

Læs mere

Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader

Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader www.patientforsikringen.dk 1 Alle, der bliver behandlet i det offentlige eller private sundhedsvæsen, er omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang

Læs mere

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab «brevdato» Kolding Kommune har den 21. maj 2007 videresendt Deres brev af 15. maj 2007 vedrørende klage over behandlingen af Deres forsikringssag ved Kommuneforsikring

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

LANDSTANDLÆGENÆVNET C/O Østre Landsret Bredgade 59, 1260 København K. nn nrn «, Den 16. december 2010 l 0 Ukl. 2010 Tandlægeforeningen

LANDSTANDLÆGENÆVNET C/O Østre Landsret Bredgade 59, 1260 København K. nn nrn «, Den 16. december 2010 l 0 Ukl. 2010 Tandlægeforeningen LANDSTANDLÆGENÆVNET C/O Østre Landsret Bredgade 59, 1260 København K. nn nrn «, Den 16. december 2010 l 0 Ukl. 2010 Tandlægeforeningen Amaliegade 17»SCANNET Postboks 143 1004 København K Efter Tandlægeoverenskomstens

Læs mere

Patienters mulighed for klage og erstatning

Patienters mulighed for klage og erstatning Patienters mulighed for klage og erstatning Klagevejledning Der kan være tilfælde, hvor du som borger ikke er tilfreds med en sundhedsfaglig behandling, som Kolding Kommune har ydet. Det kan være behandling/vejledning

Læs mere