AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN"

Transkript

1 heroin Brugerperspektiver på heroinbehandling de første resultater I marts 2010 startede de første brugere her i landet i behandling med heroin. Hvordan er det gået? AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN Beslutningen om at indføre denne form for behandling i Danmark er blandt andet begrundet i de positive resultater, som udenlandske forskningsprojekter omkring heroinbehandling har frembragt 1. Disse udenlandske undersøgelser har dog næsten udelukkende fokuseret på at undersøge heroinens mulige positive effekt i forhold til metadon. Der er således ikke beskrevet noget om hverdagslivet på heroinklinikkerne og personalets arbejde i disse klinik- jo det stof, vi gerne vil have, det vi selv valgte, det der virker for os. Artiklen præsenterer nogle af de områder, som brugerne peger på har betydning for dem. Data er indsamlet gennem deltagerobservation og interview med brugerne. Det, der her præsenteres, er ikke nødvendigvis repræsentativt for alle brugere i heroinbehandling, men er udvalgt, så det dækker et bredt spektrum af brugernes oplevelser med behandlingen. Det skal også nævnes, at denne undersøgelse fokuserer på de brugere, som er komker, ligesom brugernes opfattelse af behandlingen heller ikke er belyst. I et forskningsprojekt, der følger heroinbehandlingen i Danmark de første par år, er nogle af disse spørgsmål i fokus. Projektet følger behandlingen i de fem klinikker, som tilbyder misbrugsbehandling med heroin. Denne artikel præsenterer brugernes opfattelse af behandlingen efter det første halve år. Overordnet set er brugerne glade for behandlingen: Det er bare en rigtig god ide, som en sagde i et interview: Det er foto: Ulrik Holmstrup 30 Stof 16

2 met i behandling. Stofbrugere, der f.eks. sniffer heroin, og derfor ikke kan komme i betragtning til heroinbehandling, fordi det kræver, at man har et injektionsmisbrug, er således ikke inkluderet i denne artikel. Heroinbehandling i Danmark De formelle rammer for behandlingen er beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning 2, som bl.a. slår fast, at heroin kun må gives som injektionspræparat, at brugerne selv skal kunne foretage injektionen, og at man kan få udleveret heroin to gange om dagen: morgen og eftermiddag. Der kan gives en supplerende dosis metadon til at dække aften, nat og tidlig morgen, hvor heroinen ikke dækker. Der er planlagt fem klinikker i Danmark: I København, Hvidovre, Odense, Århus og Esbjerg. Klinikkerne i København, Hvidovre og Odense har været i gang siden foråret 2010; klinikken i Århus åbnede i begyndelsen af november 2010, og klinikken i Esbjerg forventes at åbne i vinteren Primo oktober 2010 er der 57 brugere i behandling på de tre første klinikker. Kontrol De vejledninger, der regulerer området 2, 3, beskriver en relativt omfattende kontrol med selve heroinen, med opbevaringen og med indtagelsen af stoffet. Brugerne stifter primært bekendtskab med kontrollen i forbindelse med indtagelsen, og det er derfor denne del af kontrolforanstaltningerne, der er i fokus i dette afsnit. Når brugerne om morgenen møder til dagens første injektion, bliver de vurderet af personalet; i Odense og Hvidovre skal de puste i et alkometer, der skal vise 0, og man bruger et skema til at vurdere deres bevidsthedstilstand. I København puster man ikke i alkometer, og man foretager ikke en scoring. Det første tjek om morgenen har de fleste brugere ikke de store problemer med. En bruger siger: Det er ok, det er jo deres arbejde. Det vil jo heller ikke være så godt, hvis en af os faldt død om. Så ville de sikkert bare lukke programmet. Men nogle kommenterer på tjekket om eftermiddagen. De synes, det er irriterende, at personalet i klinikkerne skal forholde sig til, hvad de laver i løbet af dagen mellem de to injektioner; at de f.eks. ikke kan sætte sig ned med vennerne og drikke et par øl i løbet af dagen, fordi de så ikke kan puste 0 inden eftermiddagens injektion. En siger: Det føles, som om at personalet ejer os mellem de to injektioner. Jeg har først rigtig fri, når jeg har været her om eftermiddagen. Der kan jeg gøre, hvad jeg vil. Brugerne kommenterer også, at personalet i heroinklinikkerne generelt er mere opmærksomme på dem, end de har været vant til fra tidligere behandlingskontakter. Dette gælder både fysisk, psykisk og misbrugsmæssigt. I mange sammenhænge er brugerne glade for den kontakt og hjælp, som dette betyder. Men indimellem synes de, at det bliver for meget. Dette er primært, når personalets opmærksomhed retter sig mod stofbrug og påvirkethed, hvad følgende case er et eksempel på: En eftermiddag sidder en bruger og falder hen i sofaen ude foran medicinudleveringen. Det er snart tid til eftermiddagsinjektionen. Et personalemedlem vækker brugeren og spørger, om vedkommende har taget noget i løbet af dagen, siden brugeren er så påvirket nu. Brugeren siger, at det har han ikke han har bare sovet dårlig i nat. Personalemedlemmet spørger flere gange ind til det og forklarer, at det er, fordi, han er bekymret for, om brugeren vil kunne tåle sin eftermiddagsinjektion. Brugeren svarer vredt, at det skal han da ikke blande sig i, selvfølgelig kan han det, og han er træt af den pyller, som personalet udviser. Han er vant til at klare sig selv, passe på sig selv, så det behøver de slet ikke blande sig i. I alle klinikkerne er der et personalemedlem til stede i det rum, hvor brugerne injicerer deres heroin. Dette er for at kunne hjælpe brugerne med at injicere mest hensigtsmæssigt; for at kunne observere, om brugerne bliver dårlige i forbindelse med injektionen; for at kontrollere, at brugerne selv indtager den ordinerede dosis og ikke forsøger at tage noget af heroinen med ud af injektionsrummet; og for at kontrollere, at de ikke blander andre stoffer i heroinen. Brugerne har alt overvejende ikke noget imod, at der er et personalemedlem til stede i injektionsrummet. De siger, at de ikke tænker over det, eller at sådan er det jo her. Flere af dem spørger også om hjælp til at løsne staseslangen, efter at kanylen er blevet placeret i venen, eller til at finde egnede injektionssteder. En sygeplejerske sidder ved siden af brugeren og kigger på vedkommendes arm. Kan du se den, der løber der?, spørger hun og peger på en svag blå skygge på brugerens arm. Den tror jeg godt, at du kan ramme, og den er ikke så knudret som den, du plejer at bruge. Den vil have godt af at hvile sig lidt. Andre kan dog godt blive stressede over, at personalet taler til dem undervejs. Jeg vil gerne have lov at injicere i fred. Det er træls, at de hele tiden er henne og spørger om, hvordan det går særligt når det ikke går så godt. En bruger har beskrevet det, som at det ville svare til, at der stod nogen og iagttog en og spurgte, hvordan det gik, mens man forsøgte at gennemføre et samleje. Nogle brugere synes også, at personalet har meget forskellig praksis for, hvor tæt de går på brugerne, når disse injicerer. Generelt udvikler personale og bruger en gensidig forståelse i forhold til, hvor meget fred den enkelte bruger gerne vil have i forbindelse med injektionen. Helt fri for observation kan de dog ikke blive. Hverdag og fremmøde Adspurgt om de synes, at fremmøde to gange om dagen har forstyrret deres hverdag, fortæller en del brugere, at de tidligere også brugte Stof 16 31

3 meget tid på at suse rundt og skaffe penge og stof. Her er det meget nemmere de ved, at de kan få deres stof og er sikre på at få det. Jeg skal bare møde op her to gange om dagen, så får jeg mit kommunefix, som en glad bruger sagde en morgen. Generelt synes brugerne dog, at de bruger meget tid på behandlingen, behandlingsinstitutionen og transporten. Særligt de brugere, som har lang transport, oplever at være meget bundet af det. Nogle af dem udtrykker også, at de er trætte af at skulle møde op hver dag: Jeg har ikke sovet længe én dag, siden jeg startede her i sommers. Hver dag er jeg mødt op her kl. 9. Det kan man godt blive lidt træt af. Personalet forklarer brugerne, at de godt kan få en fridag eller ferie, men en del af brugerne synes ikke, at det er et reelt tilbud eller en ordentlig mulighed, når de ikke kan få heroinen med. Generelt er det et ønske hos brugerne at kunne få lov til at få deres heroin med hjem. Nogle brugere beskriver dog også, at kravet om fremmøde er med til at skabe en hverdag: Det er nok første gang i mit liv, at jeg står op hver morgen. Spiser morgenmad og skal noget i løbet af dagen. Jeg er jo blevet helt normal, ligesom jer andre. Nogle brugere særligt i begyndelsen af behandlingsforløbet fortæller også, at de har brug for den stabilitet, som det regelmæssige fremmøde betyder. Jeg har brug for at vide, hvad jeg skal her det næste stykke tid, som en af brugerne sagde. Det giver ro at vide, hvad hverdagen vil indeholde. Denne ro, som virker attråværdig i starten, bliver dog i længden også kedsommelig for nogle af brugerne. Nu har jeg siddet her i fire måneder, uden at der er sket ret meget. Nu må det gerne snart rykke noget, sagde en bruger i et interview. Kokseri og påvirkethed På de fleste misbrugsbehandlingscentre i Danmark har det normalt været kutyme, at brugerne bliver sendt hjem, hvis de er for påvirkede. Denne situation har ændret sig noget i forbindelse med introduktionen af heroin i misbrugsbehandlingen. En del brugere har det som et mål for deres behandling, at de gerne vil blive skæve af den dosis, som de får i klinikken. På dette punkt er der dog relativ stor forskel på de tre første heroinklinikker; både i forhold til at kunne rumme denne påvirkethed rent fysisk, og hvordan man forholder sig til, at det kan være et mål for behandlingen. I København har man indkøbt en meget stor sofa, som kan bruges til at kokse i. Den er placeret ude foran injektionsrummet, og på en god dag kan der godt sidde og ligge en 8-9 mennesker i den. Brugerne kan gå til og fra sofaen, som de selv vil i løbet af dagen. I Hvidovre har man indrettet et rum med lave stole i forbindelse med injektionsrummet. Her sidder brugerne 15 minutter efter injektionen for at blive observeret, og hvis en bruger er meget påvirket, skal vedkommende blive siddende, indtil han eller hun ikke er så påvirket længere. Der er dog ikke fri adgang til dette rum i løbet af dagen. Har man først fået lov at gå fra rummet, skal der laves en ny aftale med personalet om at kunne sætte sig tilbage, og når injektionstiden er slut kl. 11, er der ikke umiddelbart adgang til rummet. I Odense var der i første omgang ikke indrettet særlige faciliteter til at kokse i. Det betød, at brugerne skulle blive i injektionsrummet, indtil de var klar til at gå ud i den café, som heroinbehandlingen delte med den øvrige substitutionsbehandling. Brugerne måtte ikke være i cafeen, hvis de var alt for påvirkede, og det var ikke meningen, at de skulle blive siddende inde i injektionsrummet meget længe. Dette har man nu, efter ca. seks måneders erfaring, besluttet at ændre, og man er i gang med at indrette et rum, som brugerne i heroinbehandling kan opholde sig i lige efter injektionen. De fysiske faciliteter betyder med andre ord meget for, i hvilket omfang ønsket om at blive påvirket kan imødekommes. De fleste brugere i København er glade for muligheden for at sidde og kokse og mener også, at de har ret til det. De kan godt blive lidt irriteret over, at personalet kan finde på at forstyrre dem for at tjekke, om de har det ok. Jeg sidder jo bare og nyder det. Det er jo derfor, jeg er her, sagde en bruger, da han blev kontaktet af et personalemedlem. Personalet i alle tre klinikker observerer brugerne i forhold til, hvor påvirkede de bliver af injektionen, og om de evt. fortsat er påvirkede i løbet af dagen, efter at rusen fra heroinen er aftaget. Disse observationer bruges bl.a. i forbindelse med at vurdere, om brugeren skal sættes op eller ned i heroindosis. Bliver en bruger meget påvirket efter en injektion, kan det føre til overvejelser om, hvorvidt brugen skal sættes ned i dosis. Nogle brugere synes, at denne observation er ubehagelig og til dels i modsætning til den mulighed for at være påvirket, som Valmuen og Hvidovre har. En bruger reflekterede efterfølgende over en sådan situation: Så siger de til en, at man skal sætte sig hen i sofaen, hvis man kokser. Så sætter jeg mig derhen og kokser og falder på et tidspunkt i søvn. Og så kommer de bagefter og siger, at man har fået for meget! Jamen det var jo dem, der sagde, at jeg skulle sætte mig herud og slappe af. Endelig er der også en gruppe brugere, som ikke ønsker at blive meget skæve af deres heroindosis, men som bare vil være raske, dvs. undgå abstinenser. Flere af dem giver udtryk for, at de synes, det er træls at være sammen med brugere, der er så påvirkede, at de sidder og falder hen. Nogle forklarer, at det er, fordi de på den samlede brugergruppes vegne synes, at det er pinligt, at voksne mennesker sidder og kokser på den måde (deres formulering). Andre giver udtryk for, at de havde håbet, at der ville være flere 32 Stof 16

4 som dem selv, som de kunne etablere sociale relationer med. I Hvidovre og i Odense skal heroinbrugerne efter injektionen som nævnt tilbage i det miljø, som de deler med brugere i metadonbehandling. En del af disse metadonbrugere er kritisk indstillet over for heroinbrugerne. Nogle er det, fordi de synes, at brugerne i heroinbehandling er mere påvirkede end de øvrige brugere, og at denne påvirkethed er ubehagelig at observere; enten fordi den skaber lyst hos dem selv, eller fordi de ikke kan forbinde denne påvirkethed med et behandlingssted. Nogle har på tilsvarende vis problemer med heroinen i sig selv og synes, at dette stof ikke hører hjemme i en behandlingsinstitution. Metadon heroin De fleste brugere i heroinbehandling har bl.a. ønsket at komme i heroinbehandling, fordi de ikke kan lide metadon. Nogle fortæller, at de bare bedre kan lide heroin end metadon; andre, at heroin jo var det oprindelige stof, som de tog, og at de derfor foretrækker det. De beskriver bivirkninger ved metadonen som at svede voldsomt, at blive sløv og ugidelige, have en glasklokke over hovedet og impotens. Flere af dem beskriver, at metadonen sidder i deres knogler, og at de ikke kan tåle den. Derudover er der mange, som beskriver abstinenserne fra metadon som meget voldsommere end abstinenserne fra heroin. En gruppe af brugerne regner med at skulle bruge heroinen som en måde at slippe af med metadonen på og så trappe ned til stoffrihed fra heroinen. Og der er flere brugere, som er i gang med et sådant forløb. I et interview om nedtrapningen siger en bruger: Det er bare nemmere. Metadon sidder alt for hårdt i din krop. Du bliver rigtig syg. Heroin er meget bedre. Jeg er godt nok lidt sløj om morgenen, men det er ikke så slemt som det, jeg har prøvet før med metadon. Det betyder selvfølgelig også, at mange af dem synes, at det er irriterende, at de fortsat skal tage metadon for at være fri for abstinenser om natten. De efterlyser derfor en længere åbningstid, sådan at det sidste indtag kan ligge om aftenen. I den forbindelse er der også nogle, som efterlyser muligheden for en tredje injektion og dermed opnå døgndækning med heroinen. Andre beskriver dog, at de godt kan være dækket ind med kun de to injektioner. Generelt er brugerne glade for den heroin, som de får i klinikkerne. De er glade for, at den er hel ren, og at de derfor kan injicere heroinen i en muskel, hvis de har svært ved at ramme en vene. Nogle få beskriver dog, at stoffet ikke er nær så godt, som når de har købt noget rigtig godt stof på gaden. Der mangler ligesom noget. En bruger har flere gange sagt: Hvis I havde solgt mig det her på gaden, så var jeg sgu blevet sur, og I havde fået nogle tæsk. Der er to bud på, hvad det er, der mangler. Det ene er, at noget af det, som er blandet i gadeheroinen, er noget af det, som også giver noget effekt. Det andet bud er, at de fysiske rammer, som stofindtaget foregår under, også spiller en rolle for effekten. Den manglende effekt kan derfor skyldes, at de relativt kliniske rammer ikke på samme måde faciliterer effekten, som mere private, sociale rammer kan gøre det. Nogle sammenligner heroinen foto: Ulrik Holmstrup Stof 16 33

5 med morfin og taler om, at den minder mere om morfin(klorid/base) end om den heroin, som de køber på gaden. Der er dog ikke endnu brugere, som er holdt op i behandlingen igen med henvisning til, at stoffet ikke var godt nok. Injektion og krop Det er et krav, at brugerne selv kan injicere deres heroin. Det sundhedsfaglige personale kan hjælpe med at finde egnede injektionssteder og instruere i, hvordan kanyle og sprøjte skal håndteres, men selve injektionen skal brugerne selv kunne gennemføre. Nogle brugere oplever at have meget svært ved at finde en vene at injicere i og har en del frustrationer i forbindelse med det. Og de synes, at det er svært at forstå, at sygeplejerskerne ikke også kan hjælpe med det. Hos nogle brugere skaber det også en frustration, at deres krop ikke virker, som de gerne vil have, at den skal gøre. En bruger har f.eks. gennem en længere periode kunne injicere i en vene, som så pludselig ikke kan bruges længere. Brugeren bliver rigtig ked af ikke at kunne ramme mere og få den ønskede effekt ud af injektionen. En anden bruger beskriver sin krop som en klump kød, som han bare stikker i med forventning om en positiv effekt. Nogle brugere, som ikke har mulighed for at injicere i en vene, er rigtig glade for at have mulighed for at injicere heroinen i en muskel i stedet. De beskriver, at det fjerner en stor del af stressen, at de ved, at de kan få deres stof, selv om de ikke kan finde en vene. De synes, at det er rart, at de ikke skal sidde og hakke sig selv med nålen en hel masse gange for at finde en vene. Andre beskriver dog, at de ikke synes, at effekten af heroinen er nær så god, når de tager den i musklen, som når de tager den i venen. Særligt effekten lige efter injektionen suset mangler de, når de tager det i musklen. En bruger siger: Hvis jeg ikke havde kunnet injicere i en vene, så havde jeg ikke gidet det her. Det giver slet ikke nok at gøre det i låret. Andre brugere beskriver, at de nogle gange ikke oplever en ordent- lig effekt af heroinen. Nogle gange synes de, at den virker rigtig godt, men andre gange kan de slet ikke mærke noget. En beskriver det, som at det nogle gange er ligesom, at kroppen ikke vil tage imod stoffet. De kan finde på at spørge til, om det faktisk er heroin, de har fået i dag, eller om der er blevet blandet for meget vand i. Tit skaber denne oplevelse en frustration hos brugeren og hos nogle en lyst til at gå ud og købe noget selv for at få en effekt. Denne reaktion kender de selvfølgelig fra den illegale heroin, men der forklarer de det ofte med, at det var dårligt stof. Men den forklaring kan ikke rigtig bruges, når der er tale om statskontrolleret heroin, og derfor efterlader oplevelsen dem ofte frustrerede og mistænksomme. Økonomi, kriminalitet og prostitution Mange af brugerne fortæller, at heroinbehandlingen har betydet, at de i langt mindre grad end tidligere begår kriminalitet. Rigtig mange har tidligere finansieret deres heroinbrug med tyveri eller stofsalg. foto: Ulrik Holmstrup 34 Stof 16

6 Af Katrine Schepelern Johansen ANTROPOLOG, PH.D., POST DOC INSTITUT FOR ANTROPOLOGI, KU Andre har solgt den metadon, som de fik i behandlingsinstitutionerne, og købt heroin for den i stedet. De, som tidligere har finansieret deres heroin-brug ved prostitution, er også i vid udstrækning blevet fri for det. En bruger siger: For første gang i mange år vågner jeg ikke op om morgenen og tænker på, hvor det næste fix skal komme fra, og hvordan jeg skal skaffe penge til det. Det har givet ro. En anden siger: Når jeg har lyst til et fix, så tænker jeg bare på, hvor dyrt det er, og hvad jeg ellers kan bruge pengene til. Så kan jeg sagtens holde ud og vente de par timer, til jeg skal ned på centret igen. For en del brugere gælder det dog også, at de fortsat har stor gæld til det offentlige, at de skylder mange penge væk til mange forskellige instanser, og mange har også en del gæld i forbindelse med deres stofbrug. Det er således ikke nødvendigvis en øjeblikkelig forbedring af situationen, de oplever. Endelig har mange fortsat et mindre sidemisbrug af andre stoffer f.eks. kokain, hash og benzodiazepiner, som fortsat skal finansieres; særligt de, hvor kokain spiller en større rolle, har fortsat et betydeligt behov for at skaffe penge. Den øvrige behandling Mange af brugerne i heroinbehandlingen sætter pris på den ekstra omsorg og kontakt, som den mere intensive behandlingskontakt giver dem. Jeg spurgte en af brugerne, hvad der havde været vigtigst for ham ved at komme i behandling med heroin. Han sagde: Omsorgen det er derfor, jeg har fået det bedre. Interviewer: Hvad så med heroinen? Bruger: Orv ja den havde jeg helt glemt. Heroinen fik mig til at komme, men det er omsorgen og opmærksomheden, der har gjort, at jeg kunne trappe ned og holde mig fra det andet. Mange nævner også muligheden for regelmæssig mad som noget vigtigt. I både Hvidovre og København er der mulighed for morgenmad, og i København er der også mulighed for at spise frokost mod en egenbetaling på 20 kr. pr. måltid. De første måneder i behandling virker det, som om brugerne bruger deres kræfter på at finde sig til rette med den nye behandling; at skulle møde frem hver dag, flere gange om dagen; at skulle injicere heroinen i de nye sammenhænge; at lære nye mennesker og nye rammer at kende. Efter denne periode begynder nogle brugere dog at efterlyse andre aktiviteter. Nogle vil gerne i aktivering af en eller anden slags, andre efterlyser, at klinikkerne kunne gøre noget mere. Nogle få brugere har også været i aktivering, men har oplevet, at det var rigtig svært at kombinere med fremmøde på heroinklinikken flere gange om dagen. En fortæller om sin tid i aktivering: Jeg styrtede frem og tilbage. Havde slet ikke ro på til at kunne nyde heroinen. Og var hele tiden bange for at komme for sent til eftermiddagsinjektionen. Sidemisbrug Som nævnt ovenfor er der fortsat en del af brugerne, som har et fortsat forbrug af illegale stoffer ved siden af heroinbehandlingen. For nogle brugere handler det om, at de er afhængige af andre stoffer også f.eks. kokain eller benzodiazepiner. For andre handler det om, at de gerne vil kunne påvirke heroinens effekt at man f.eks. tager et par ekstra piller, for så virker heroinen stærkere, når de tager den. Endelig forklarer nogle brugere, at de har behov for at tage noget om aftenen, når de f.eks. skal slappe af. En bruger siger: Det er fint nok med jeres heroin herinde, men om aftenen kan jeg ikke sove. Jeg har ikke sovet ordentligt længe, og så har jeg altså brug for noget at slappe af på. Nogle gange er metadonen nok, men andre gange har jeg brug for noget mere. For nogle handler det også om, at stofferne er forbundet med en socialitet, som de kender. Det er hyggeligt at gå ned på gaden og stå og ryge en pibe hash sammen med nogle af de andre. For andre er der også et element af, at det er noget, som de gerne fortsat vil have styr på selv. Vi er narkomaner, vi kan ikke med kontrol det er ikke alting, som I skal vide, sagde en bruger til et husmøde på et tidspunkt. Alle brugere og personalet med beskriver dog, at der er mindre sidemisbrug, end før de startede på behandling med heroin. Afslutning Når man læser den internationale litteratur om behandling med heroin, får man en oplevelse af, at heroinen spiller en meget vigtig rolle i de ændringer i brugernes liv, som man har fundet. Ovenstående præsentation viser, at heroin spiller en vigtig rolle for de brugere, som er kommet i heroinbehandling, men den kvalificerer også dette udsagn og peger på, at også andre forhold spiller ind, fx kontrol, muligheden for at blive påvirket og oplevelsen af sin egen krop. Artiklen peger også på nogle af de omkostninger, der er ved at komme i heroinbehandling, fx kontrollen med stofindtaget, overvågningen, den regelmæssighed og struktur, som behandlingen kræver, og den tid, som mange bruger på behandlingen. Noter 1 Hansen, A.B.G. & Grønbæk, M.: Litteraturgennemgang til redegørelse om heroinordination. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Sundhedsstyrelsen: Vejledning om ordination af injicerbar diacetylmorphin (heroin) ved opioidafhængighed. København: Sundhedsstyrelsen Lægemiddelstyrelsen:Vejledning om behandlingssteder for stofmisbrugeres bestilling m.v. af diacetylmorphin samt om virksomheders indførsel og udlevering heraf. København: Lægemiddelstyrelsen Stof 16 35

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN

KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN sat en ambivalens hos personalet om, hvor langt man kan gå for at hjælpe brugerne med at gennemføre deres behandling. Heroin er ikke bare en medicin, som er ordineret, og som patienterne skal have. Heroin

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

HEROINBEHANDLING I DANMARK

HEROINBEHANDLING I DANMARK HEROINBEHANDLING I DANMARK - en undersøgelse af brugere og behandling KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN KABS VIDEN HEROINBEHANDLING I DANMARK - en undersøgelse af brugere og behandling Katrine Schepelern Johansen

Læs mere

Lille doktor hvad nu?

Lille doktor hvad nu? Lille doktor hvad nu? Dilemmaer fra den daglige klinik Præsentation: Pressechef Flemming Platz Redaktion: Lene Caspersen og Thomas Fuglsang 1. Kim er blevet stillet noget i udsigt Kim har snakket med sin

Læs mere

Så lad os komme i gang!

Så lad os komme i gang! Så lad os komme i gang! Meningen med at give opiatafhængige adgang til lægeordineret heroin bør primært være at give dem en ny mulighed for at leve et liv med mere livskvalitet og ikke blot en kostbar,

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Brugernes syn på integreret behandling af misbrug og psykisk sygdom

Brugernes syn på integreret behandling af misbrug og psykisk sygdom behandling Dobbeltdiagnoser Brugernes syn på integreret behandling af misbrug og psykisk sygdom Hvis det er svært at få mennesker med en dobbeltdiagnose i behandling og at fastholde dem dér er det vigtigt,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Slip kontrollen lad brugerne styre

Slip kontrollen lad brugerne styre selvbyg Slip kontrollen lad brugerne styre I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde at sikre brugerindflydelse

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Vejledning nr. 9083 af 1. januar 2010 om ordination af injicerbar diacetylmorphin (heroin) ved opioidafhængighed

Vejledning nr. 9083 af 1. januar 2010 om ordination af injicerbar diacetylmorphin (heroin) ved opioidafhængighed Vejledning nr. 9083 af 1. januar 2010 om ordination af injicerbar diacetylmorphin (heroin) ved opioidafhængighed 2010 Vejledning nr. 9083 af 1. januar 2010 om ordination af injicerbar diacetylmorphin (heroin)

Læs mere

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Behandlingscenter/Rusmiddelcenter Odense Projektansvarlig Børn i familier med stofmisbrug Projektleder Styrket indsats

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Slip kontrollen, lad brugerne styre

Slip kontrollen, lad brugerne styre STOF nr. 21, 2013 Slip kontrollen, lad brugerne styre - I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014 Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012 Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 Misbrug og behandlingssystemet i København Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 1 2 Danmark Infrastruktur 5 regioner Ansvar for sundhedssystem (somatiske og

Læs mere

Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis

Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis STOF nr. 22, 2013 Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis - Det kan volde problemer for patienter i substitutionsbehandling at skifte præparat. I Viborg har man arbejdet med at lette processen.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Villa, vovse og. weed

Villa, vovse og. weed Villa, vovse og weed Ved ordet stofmisbrugere tænker de fleste mennesker uvægerligt på kanyler i rendestenen og socialklasse fem. Men der findes også en anden slags stofafhængige, som indtil for få år

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det?

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Lars Benjaminsen 09-09-2014 1 Ensomhedens årsager og mekanismer Misbrug langvarig nedslidning af relationer til både familie og gamle venner erstatning

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Den samme dør Ambulant dobbeltdiagnosebehandling i hovedstadens psykiatri. Dobbeltdiagnoser

Den samme dør Ambulant dobbeltdiagnosebehandling i hovedstadens psykiatri. Dobbeltdiagnoser Dobbeltdiagnoser AF BIRGITTE VEJSTRUP I hjertet af Østerbro ligger Specialambulatoriet. Her går ca. 100 psykisk syge stofmisbrugere til behandling, fordelt på flere etager i hovedbygningen af det, nogle

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Casestudie. Herointilbuddet Aarhus Kommune

Casestudie. Herointilbuddet Aarhus Kommune Casestudie Herointilbuddet Aarhus Kommune Center for Misbrugsbehandling December 2012 Case studie, Herointilbuddet, Aarhus Kommune Udarbejdet af udviklingsmedarbejdere: Katrine Vestergaard Nissen (knhan@aarhus.dk,

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015

Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015 Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen Vejle Marts 2015 Den korte anbefaling At selvom det var rigtigt at der åbnede sig en bundløs afgrund for enden af al vor

Læs mere

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden Velkommen på Øse Efterskole Regler og husorden Øse-Reglement Velkommen til dit værelse Dette er dit/jeres hjem de næste 10 måneder. Derfor er det naturligvis vigtigt at I får det indrettet så hyggeligt

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Velkommen til Aktivgruppe 4 og til et 12 ugers behandlingsprogram. Dette hæfte vil være din manual, og på de følgende sider vil du blive introduceret

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Albertslund Kommune Februar 2009 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1. INDLEDNING... 2 2. LOVGRUNDLAG... 2 3. MÅLGRUPPE

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

med en alvorlig psykisk lidelse, et alvorligt, social situation. Disse mennesker er stort set identiske med den gruppe mennesker, som Narkotikarådet

med en alvorlig psykisk lidelse, et alvorligt, social situation. Disse mennesker er stort set identiske med den gruppe mennesker, som Narkotikarådet case management Dobbeltdiagnoser l7 - Muligheder og problemer i behandlingen af mennesker med dobbelt diagnose Hvordan udnytter man bedst styrkerne i case management og hvordan undgår man svaghederne?

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

Besvarelse af Spørgeskema

Besvarelse af Spørgeskema Besvarelse af Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Brøruphus Efterskole 0/5 . Er du pige eller dreng? Pige: 8 ( 55, %) Dreng: 66 (,6 %) I alt har 8 elever besvaret dette spørgeskema. Hvor gammel er

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

Socialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1

Socialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1 Socialsygeplejerskens hverdag 15-11-2010 1 Praktiske oplysninger 4 projektstillinger i 22 måneder Bispebjerg og Hvidovre Hospital PC Glostrup og Hillerød Ansat i KABS 15-11-2010 2 Projekt Socialsygepleje

Læs mere

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Patienttavler Baggrund Magnet Hospitals Baggrund Patient inddragelse Baggrund LUP 2012 Kontaktpersonsordningen Stuegang Udskrivningssamtale

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for Kost og logi Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg faktisk troet, at han havde fornemmet, hvor det bar hen. Jeg synes jo næsten, det lyste ud af mig. Men at dømme efter hans reaktion, havde han slet

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10.

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. oktober 2012 Jon Dag Rasmussen, pæd. antropolog, forskningsassistent i Ensomme Gamles

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk Sov godt Af Anne Søvang Juni 2012 www.annesoevang.dk Copyright 2012 1 Søvn er vigtig. En god søvn hjælper kroppen med at regenerere og forny sig. Så kan føle os veludhvilede og er klar til den nye dag,

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF STOFMISBRUGERE I BEHANDLING

FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF STOFMISBRUGERE I BEHANDLING FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2010 Fællesindhold for registrering af stofmisbrugere i behandling Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S sst@sst.dk

Læs mere

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere