KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN"

Transkript

1 sat en ambivalens hos personalet om, hvor langt man kan gå for at hjælpe brugerne med at gennemføre deres behandling. Heroin er ikke bare en medicin, som er ordineret, og som patienterne skal have. Heroin er fortsat også et stof, som er bærer af en lang række betydninger, der ikke har så meget med behandling at gøre, og som derfor er omfattet af mange regler og kontrolelementer. En sidste udfordring, som også har optaget personalet i klinikkerne, har været relationen mellem heroinen på den ene side og den sociale behandling på den anden side. Denne udfordring behandles i den følgende artikel i dette nummer af STOF og er derfor ikke medtaget i ovenstående diskussion. At arbejdet med heroinbehandling er dilemmafyldt er formentlig ikke overraskende der er trods alt tale om et nyt præparat og et nyt setup for substitutionsbehandling. Når man beskæftiger sig med en ny behandling, der både har potentiale til at redde liv og til at patienter kan overdosere, hvis man ikke udviser stor agtpågivenhed, er det ikke underligt, at der foregår diskussioner og refleksioner om de praksisser, som man udfører. LITTERATUR Johansen, Katrine Schepelern: Organiseringen af heroinbehandlingen i Danmark. I: STOF nr. 16, s A. Johansen, Katrine Schepelern: Brugerperspektiver på heroinbehandling de første resultater. I: STOF nr. 16, s B. Olsen, Hilgun og Astrid Skretting: Hva nå? Evaluering av prøveordning med sprøyterom. Statens Institut for Rusmiddelforskning. Rapport nr. 7/2007. Oslo Sundhedsstyrelsen: Vejledning om ordination af injicerbar diacetylmorphin (heroin) ved opioidafhængighed. Sundhedsstyrelsen. København alle illustrationer i denne artikel: L7 udført efter originalfotos af Ulrik Holmstrup Social behandling og heroin Myndigheder, brugere, behandlere og presse har det med at fokusere på stoffet heroin. Den ledsagende sociale behandling ser imidlertid ud til at rumme såvel udfordringer som muligheder. Af KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN & KIRSTINE BIRK I forbindelse med beslutningen om at tilbyde misbrugsbehandling med lægeordineret heroin til en udvalgt gruppe af danske stofbrugere foretog Statens Institut for Folkesundhed en litteraturgennemgang af de udenlandske undersøgelser på området. Et af de spørgsmål, som denne gennemgang ikke besvarer særligt klart, er spørgsmålet: Hvilken relation er der mellem heroinen (medicinen) og den sociale behandling? Litteraturgennemgangen viser, at stofbrugere i heroinbehandling får det bedre end stofbrugere i metadonbehandling, men svarer ikke på, om det skyldes heroinen i sig selv, den sociale behandling, som brugerne modtager, når de møder op for at få deres heroin, eller om heroinbehandlingen er så krævende, at brugerne ikke har mulighed for meget andet end at passe behandlingen? I forbindelse med afrapporteringen af de hollandske og tyske heroinforsøg antydes der et svar, idet der peges på, at den bedre effekt af heroinbehandlingen ikke entydigt [kan] tilskrives heroinens farmakologiske effekter. Der er dog ikke nogen steder blevet kontrolleret for den sociale behandling dvs. man har ikke haft grupper, hvor man kun tilbød heroin uden social behandling. Situationen i Danmark I Sundhedsstyrelsens vejledning om behandlingen med lægeordineret heroin er det et krav, at der i tilknytning til behandlingen med heroin også tilbydes social misbrugsbehandling. I vejledningen henvises der til, at kommunerne har ansva- stof 8 Stof 18

2 ret for den sociale behandling med henvisning til servicelovens 101. Det specificeres ikke yderligere, hvad indholdet i denne behandling skal være. Serviceloven skriver, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Af botilbudsvejledningen fremgår det bl.a., at denne behandling skal være rettet mod den nedsatte fysiske og især psykiske funktionsevne og de sociale problemer, der måtte være sideløbende med misbruget, samt at behandlingen skal være individuelt tilrettelagt på baggrund af brugerens ønsker og en faglig vurdering. Dette gælder dog for misbrugsbehandling generelt, og det er således ikke muligt at finde konkrete danske anbefalinger af, hvordan den sociale behandling i forbindelse med heroin skal udformes. Denne artikel diskuterer nogle af de erfaringer, som man på nuværende tidspunkt har gjort sig med relationen mellem socialbehandling og heroin, som den udspiller sig i praksis, og nogle af de dilemmaer, udfordringer og muligheder, som behandlingspersonalet står med. Der er således ikke tale om konkrete anbefalinger af, hvilke typer af socialbehandling, der er relevante i forhold til mennesker i heroinbehandling, men en empirisk beskrivelse af relationen mellem socialbehandling og heroin. Nogle af de temaer, der peges på i denne artikel, er ikke unikke i forhold til heroinbehandlingen det er temaer, som mere generelt handler om relationen mellem socialbehandling og substitutionsbehandling uanset om der behandles med metadon, buprenorphin eller heroin. Data til denne artikel er indsamlet gennem et feltarbejde udført af den ene af artiklens forfattere (KSJ) i forbindelsen med opstarten og det første godt halvandet års drift af behandlingen med lægeordineret heroin i DK samt ved interview udført af begge forfattere med en række forskellige behandlere og brugere i heroinklinikkerne i Danmark. De internationale og nationale erfaringer I de udenlandske forsøg har heroinbehandlingen været givet sammen med socialbehandling. I det tyske forsøg, hvor behandlingen er mest fyldestgørende beskrevet, var der tale om enten individuel case management, der integrerede elementer af motivationsinterview, og som gennemførte samtale hver uge eller psykoedukation og rådgivning i gruppe bestående af 12 sessioner over 3 måneder (også en gang om ugen). I de britiske RIOTT-forsøg fik brugerne tildelt en nøglemedarbejder, der forestod ugentlige møder i de første 3 måneder. Herefter sattes mødefrekvensen ned til hver 14. dag. Alle deltagere havde et månedligt møde med en læge og havde herudover adgang til en psykolog, der kunne give individuel kognitiv terapi. Deltagerne havde også adgang til andre supplerende ydelser, f.eks. rådgivning og gruppebaserede programmer. Deltagelse i disse supplerende ydelser var dog frivillig. Selv om heroinbehandling nok kan hævdes også at have en direkte effekt på det sociale område (ved f.eks. at begrænse behovet for penge til et illegalt sidemisbrug af heroin) er der næppe heller tvivl om, at de fleste brugere kan have behov for, at det sociale område adresseres mere direkte. Det er en generel erfaring i forbindelse med stofmisbrug, at en række psykosociale problemer spiller sammen med stofmisbruget og ofte er med til at fastholde brugerne i misbruget og i nogle tilfælde har Stof 18 9

3 været årsag til, at misbruget oprindeligt er blevet etableret. Dette peger på et behov for også at adressere det psykosociale område. Den sociale behandling i forbindelse med heroin Det behandlingsmæssige setup, som man har brugt i de udenlandske undersøgelser, og som man har lagt sig tæt op af i den danske vejledning, inkluderer som nævnt socialbehandling sammen med heroinbehandlingen. Det er med andre ord i kombination med socialbehandling, at man har fundet, at heroinbehandling kan være metadonbehandling overlegen. Et andet forhold, der formentlig har spillet ind på myndighedernes udformning af tilbuddet, har været et behov for at tydeliggøre, at der er tale om heroinbehandling - ikke fri heroin. En måde at tydeliggøre dette på har været at stille krav om, at der også skulle foregå socialbehandling i forbindelse med heroinbehandling. Lokalt i de enkelte misbrugscentre, der i praksis står for implementeringen af heroinbehandlingen, har man i vid udstrækning valgt en model, der kan betegnes med ordene: Heroinbehandling er kun et skift i substitutionsmedicin. Det vil sige, at man med enkelte undtagelser har valgt at bruge det koncept for socialbehandling i forbindelse med substitutionsbehandling, som man har udviklet i forbindelse med metadonbehandling. Det vil typisk sige tilknytning af en kontaktperson med henblik på udredning og samtale og i nogle tilfælde egentlige terapeutiske forløb, tilbud om forskellige aktiviteter og motion/sport, tilbud om mere uformel kontakt i et væresteds- eller cafelignende tilbud. Disse tilbud er i nogle af klinikkerne blevet suppleret med et gruppetilbud for brugere i heroinbehandling, hvis indhold har været aktiviteter, stof-edukation og problemløsning i forhold til konkrete problemer. De fleste steder vil brugeren også have tilknyttet en sundhedsfaglig kontaktperson, som fokuserer på helbredsorienterede problemstillinger. Ifølge personalet kan der i det sundhedsfaglige arbejde dog også ligge en del socialt arbejde f.eks. relationsarbejde, afdækning af andre problemer end rent sundhedsrelaterede, adfærdskorrigering m.m. Et sted har man valgt, at det er det sundhedsfaglige personale, der er primært ansvarlig for både den sundhedsmæssige og sociale behandling. Kontaktpersonen vil ofte søge at kortlægge brugerens konkrete situation for derigennem at afdække, hvilke konkrete problemer og behov brugeren har her og nu. Den sociale behandling har dermed ofte et meget nutidigt perspektiv og handler sjældent om afdækning af bagvedliggende, psykologiske problemstillinger. Blandt personalet beskriver nogle deres rolle som en, der afdækker og opklarer og søger at skubbe brugeren i den retning, som brugeren giver udtryk for at ville. En, som hjælper brugeren med at navigere rundt i verdenen som den ser ud set med brugerens øjne. Personalet oplever i den forbindelse ofte at blive til en slags rolle-model for brugerne, især fordi mange brugere har problemer med at afkode deres ikke-stof-relaterede omverden og har mange oplevelser med at blive afvist. Sådanne episoder kan brugerne selv have svært ved at forstå eller at håndtere. I praksis bliver den sociale behandling dog typisk forstået som alt det, der ikke har med heroinen at gøre, hvilket peger på, at den sociale behandling ofte i praksis ikke er særlig præcist defineret. Forskelle i behovet for social behandling Kigger man på gruppen af brugere, der er blevet indskrevet i heroinbehandling det første halvandet års tid, kan man for at skabe et overblik groft opdele dem i tre grupper i forhold til deres behov for yderligere behandling ud over heroinen (der vil selvfølgelig være en del brugere, der ikke kan passes ind i en sådan opdeling, brugere som har karakteristika fra flere eller alle tre grupper, samt brugere der flytter sig mellem de forskellige grupper). En (mindre) gruppe, som ser heroinen som en mulighed for at trappe ud af deres afhængighed, og som har planer om (at genoptage) arbejde. Disse brugere har ofte et ønske om en (gen)etablering af noget, der ligner en normal hverdag, med normale aktiviteter såsom arbejde, uddannelse, aktivering, revalidering. De kan dog opleve, at heroinbehandlingen med dens krav om 2 x dagligt fremmøde stiller sig hindrende i vejen for dette. Disse brugere efterlyser hjælp til at etablere kontakt med et arbejdsmarked, hvor de samtidig kan passe deres behandling. De vil også ofte efterlyse hjælp eller støtte til den konkrete nedtrapning. En anden gruppe er dem, som inden heroinbehandlingen har levet et relativt stabilt liv med deres misbrug, og hvor heroinbehandlingen primært fungerer som en substitution af et illegalt heroinmisbrug med et legalt. Disse brugere, der typisk vil være ældre, har ofte en rytme eller aktiviteter i deres liv. Man kan beskrive dem således, at de i det store hele har valgt at være tilfredse med det liv, der er blevet deres, og hvor heroinbehandlingen betyder, at de nu slipper for kriminalitet til at finansiere deres misbrug. For dem er der ikke umiddelbart ønsker eller planer om at trappe ud af deres heroinmisbrug. Disse brugere vil ofte pga. deres alder og mange år i misbrug have en del helbredsmæssige problemer, som de kan have behov for hjælp til. En del af brugerne oplever også en vis ensomhed, men sjældent i en grad, som de synes, at de har brug for hjælp til at løse. En tredje gruppe er dem, hvor stofmisbruget og påvirkethed er deres primære mål og fokus, og som 10 Stof 18

4 oplever et behov for at være påvirket. Hos denne gruppe kan der nok være drømme om et andet liv, men disse drømme har i høj grad karakter af utopi og bliver løbende tilsidesat af behovet for at blive påvirket. En del af disse brugere vil, ud over heroinmisbruget, også have et misbrug af andre stoffer: Kokain, benzodiazepiner og hash. Disse brugere efterlyser typisk hjælp til at slippe ud af deres misbrug, og mange vil gerne i døgnbehandling med henblik på dette. En del af dem har betydelige sociale problemer i forhold til bolig, økonomi, familie m.m. Denne gennemgang tegner et billede af en differentieret brugergruppe, og hvor behovet for socialbehandling vil være ret forskelligt fra gruppe til gruppe. Der er derfor behov for, at de forskellige heroinklinikker finder frem til en model, hvor der er plads til en sådan nødvendig bredde og taget højde for disse individuelle forskelligheder. Muligheder for socialbehandling personalets perspektiver Det meste personale, der er tilknyttet heroinbehandlingen i Danmark, har erfaringer fra andre misbrugsbehandlingsinstitutioner. Personalet på de fire klinikker i Hvidovre, Odense, Esbjerg og Århus har tilmed fortsat også kontakt til en del brugere, der er i metadonbehandling. Personalet har derfor betydelige muligheder for at lave en sammenligning mellem brugere i metadonbehandling og brugere i heroinbehandling. Det personalet fremhæver som den centrale forskel mellem brugere i heroinbehandling og brugere i metadonbehandling er, at heroinbrugerne opholder sig meget længere og meget oftere på behandlingsinstitutionerne end brugere i metadonbehandling typisk gør. Deres fremmøde er som regel også mere stabilt. Det betyder, at det er nemmere for personalet at få talt med disse brugere, at få lavet aftaler med dem og at minde dem om aftaler. Personalet har også større mulighed for at få talt med brugerne på dage, hvor det passer brugerne, og hvor brugerne har lyst til det der er simpelthen et større antal dage at vælge imellem. Personalet fortæller desuden, at tempoet i behandlingen bliver hurtigere fordi brugerne kommer hver dag. Så behøver man ikke vente en uge med at give en besked eller informere om en beslutning det kan gøres næsten med det samme. Nogle af de ansatte fortæller også, at de oplever brugerne i heroinbehandling som mere nærværende og mindre påvirkede end metadonbrugerne hvis man ser bort fra de første minutter efter injektionen. Et personalemedlem beskriver dem således: De er mere klare i hovederne, end vi normalt ser metadonbrugerne. En del af forklaringen herpå er, ifølge personalet, at brugerne har mindre behov for sidemisbrug, når Stof 18 11

5 de har mulighed for at indtage deres foretrukne stof, heroin. Personalet beskriver, at brugerne ofte har brug for de første to til tre måneder til at vænne sig til den nye behandling, til at få justeret dosis og vænne sig til det daglige fremmøde, også i weekenderne. Efter denne tilvænningsfase begynder en del af brugerne dog at udtrykke, at de har brug for eller plads til noget andet i deres liv. Dette andet vil som beskrevet ovenfor være forskelligt fra bruger til bruger, men kan f.eks. handle om arbejde eller samtaler hos en psykolog. Indimellem kan man opleve, at skellet mellem på den ene side heroin og på den anden side den sociale behandling også kommer til udtryk som et skel mellem forskellige personalegrupper. At sundhedspersonalet er dem, der tager sig af heroinen (og evt. helbredsmæssige problemer), og at det sociale personale (primært pædagoger og socialrådgivere) tager sig af den sociale behandling. Dette kan på den ene side give god mening, da de forskellige faggrupper har forskellige kompetencer. Men det risikerer også at give et skel i den helbredsorienterede behandling, som det meste personale hævder er den optimale behandling. Når behandlingen bliver delt op, risikerer man også, at der kommer til at opstå en prioritering mellem de to; en diskussion om, hvilken behandling der er den vigtigste. I praksis er det en diskussion, som den medicinske behandling ofte vinder fordi den skal brugerne have for ikke at blive syge af abstinenser. En prioritering som vi skal se nedenfor brugerne i øvrigt selv er helt enige i. Der er generel enighed blandt personalet om, at heroinbehandlingen markerer en mulighed, der skal gribes men som nogle gange kan være svær at gribe i andre behandlingssammenhænge, fordi man der ikke har den tid og de ressourcer, som skal til. Så spørgsmålet bliver, om der bare er tale om et skift i substitu- tionsbehandling? Når man oplever, at brugerne forandrer sig markant med heroinbehandlingen, rejser det spørgsmålet, om den sociale behandling i andre sammenhænge på tilsvarende vis burde ændre om ikke indhold så måske intensitet? Eller om muligheden herfor netop tilvejebringes af kombinationen af heroin og social behandling? Brugernes perspektiver på den sociale behandling Når brugerne starter i heroinbehandlingen, er der ikke nogen tvivl om, at deres primære fokus og interesse er på heroinen og ikke på de andre tilbud, som man har på behandlingsinstitutionerne. For en del brugeres vedkommende vil de da også kende til disse andre tilbud i forvejen, hvorfor disse ikke på samme måde har nyhedens interesse. Tværtimod kan disse tilbud i brugernes optik ofte være forbundet med oplevelsen af mislykket behandling. I interview med brugerne omkring den behandling, der ikke lige er heroin, giver mange af dem dog udtryk for, at de også er glade for andre ting. For den kontakt med personalet, som de oplever at have fået, for hjælp til løsning af konkrete problemer, for mad og en snak engang imellem. De vender dog stort set alle sammen også tilbage til heroinen som den primære forudsætning for, at disse ting har kunnet etableres, og for at de har haft tid til at deltage i det. Nogle brugere er dog også kede af de krav til fremmøde, som der er i forbindelse med heroinbehandlingen. De har et ønske om at komme i gang med et egentligt arbejde, men det er rigtigt vanskeligt for dem at forene dette med kravet om 2 gange dagligt fremmøde i heroinklinikkerne. Den struktur og stabilisering, som den internationale litteratur pegede på som formentlig den primære årsag til behandlingens effekt, bliver altså af de fleste brugere set 12 Stof 18

6 Af Katrine Schepelern Johansen ANTROPOLOG, PH.D., POST DOC KIRSTINE BIRK ANTROPOLOG, freelance på heroinprojektet begge INSTITUT FOR ANTROPOLOGI, KU som besværlig og som stående i vejen for deres mulighed for at realisere deres behandlingsmål ikke som en del af behandlingen. Andre giver dog udtryk for, at den struktur på hverdagen, som de to injektioner giver, også gør det nemmere at passe et arbejde. Nogle brugere giver udtryk for, at de synes, at de bruger så rigelig tid på selve heroinbehandlingen, at der altså også må være grænser for, hvor meget yderligere af deres tid behandlingssystemet kan lægge beslag på. Vi er her jo i forvejen fire timer om dagen hvis vi så også skal være med i en gruppe, så er der jo slet ikke noget tilbage, er et udsagn fra en bruger, der illustrerer dette. Andre har mange års oplevelser med et behandlingssystem, der nok giver udtryk for gerne at ville hjælpe, men som i realiteten har snævre grænser for, hvilke muligheder der er for hjælp. Jeg har brug for et rigtigt arbejde, hvor jeg kan tjene nogle ordentlige penge og komme af med min gæld ikke perlearbejde på et værksted, sagde en bruger i et interview. Et andet sted havde man spurgt brugerne om, hvad de gerne ville foretage sig i tiden mellem injektionerne, og en bruger sagde: Hver gang vi kommer med et forslag, får vi at vide, at det er der ikke tid eller råd til hvorfor skulle det være anderledes denne gang? Nogle brugere har haft meget store forhåbninger i forbindelse med heroinbehandlingen. De har hængt deres ønske om stoffrihed eller et bedre liv op på denne behandling. Nogle kan beskrive, at de har gået og ventet i rigtig mange år på, at denne behandling blev en mulighed. Nogle af disse brugere oplever en stor skuffelse over, at heroinbehandlingen ikke kan indfri disse forventninger. De får det nok bedre og skal ikke være bekymrede for, hvorfra deres næste fix skal komme. Men heroinbehandlingen ændrer ikke nødvendigvis de grundlæggende præmisser og problemer i deres liv. For nogle brugere bliver den bristede forhåbning til heroin på recept endnu en skuffelse i en lang række og en bekræftelse på, at behandlingssystemet ikke kan hjælpe dem. For andre betyder erfaringen dog også en åbning i forhold til, at der nok skal andre ting til end bare adgang til heroin. Konklusion I SFIs store undersøgelse af den sociale behandling i forbindelse med substitutionsbehandling, der udkom i 2009, er et af de markante fund, at brugere i metadonbehandling efterlyser mere og til en vis grad anden behandling end den, som de modtager. Forskerne bag undersøgelsen peger på, at substitutionsbehandling har en tendens til at fokusere på substitutionsmedicinen og nedtone eller ligefrem undlade anden behandling. Man kan sige, at den risiko potentielt også er til stede ved heroinbehandlingen, fordi selve substitutionsbehandlingen er så krævende, og fordi det er om heroinen, at interessen i vid udstrækning har samlet sig både fra myndighedernes, brugernes, behandlernes og offentlighedens side. På den anden side er der også andre mekanismer i heroinbehandlingen, der trækker den anden vej: Brugernes massive tilstedeværelse i behandlingsinstitutionerne samt muligvis, at de er mindre skæve eller påvirkede, end brugere i metadonbehandling er. Heroinbehandling betyder dermed en mulighed for socialbehandling, som for nogle brugere vil være central i forhold til de massive problemer, som de oplever i deres hverdag. Et kritisk perspektiv, der dog skal nævnes afslutningsvis, er, at heroinbehandlingen og de potentialer, som den formentlig har medført, er introduceret i det danske misbrugsbehandlingssystem på et tidspunkt, hvor dette er under økonomisk pres. At tilbyde en mere intensiv, målrettet og tilpasset behandling til brugerne i heroinbehandling kan være svært i en tid, hvor man flere steder oplever besparelser på den kommunale misbrugsbehandling. LITTERATUR Benjaminsen, Lars, Ditte Andersen & Maren Sørensen: Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark. København: SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Hansen, Anders Blædel Gottlieb &Morten Grønbæk: Litteraturgennemgang til redegørelse om heroinordination. Statens Institut for Folkesundhed. Syddansk Universitet. København Servicestyrelsen: Stofmisbrug i socialfagligt perspektiv. Servicestyrelsen. Odense Sundhedsstyrelsen: Vejledning om ordination af injicerbar diacetylmorphin (heroin) ved opioidafhængighed. Sundhedsstyrelsen. København alle illustrationer i denne artikel: L7 udført efter originalfotos af Ulrik Holmstrup Stof 18 13

Social behandling og heroin

Social behandling og heroin STOF nr. 18, 2011 Social behandling og heroin - Myndigheder, brugere, behandlere og offentligheden har det med at fokusere på stoffet heroin. Den ledsagende sociale behandling ser imidlertid ud til at

Læs mere

Dilemmaer i heroin behandling

Dilemmaer i heroin behandling heroin personalets erfaringer Dilemmaer i heroin behandling En beskrivelse af nogle af de områder og dilemmaer, hvor heroinbehandlingen bliver svær. Af KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN & KIRSTINE BIRK Da Folketinget

Læs mere

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN heroin Brugerperspektiver på heroinbehandling de første resultater I marts 2010 startede de første brugere her i landet i behandling med heroin. Hvordan er det gået? AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN Beslutningen

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

Dilemmaer i heroinbehandling

Dilemmaer i heroinbehandling STOF nr. 18, 2011 Dilemmaer i heroinbehandling - En beskrivelse af nogle af de områder og dilemmaer, hvor heroinbehandlingen bliver svær. Af KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN & KIRSTINE BIRK Da Folketinget i

Læs mere

Organiseringen af heroinbehandlingen

Organiseringen af heroinbehandlingen heroin Organiseringen af heroinbehandlingen i Danmark Hvordan fungerer så de nye heroinklinikker? De er ikke ens. AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN I foråret 2010 blev der etableret tre klinikker til misbrugsbehandling

Læs mere

Evaluering af Herointilbuddet i Aarhus Kommune Psykosocial behandling og lægeordineret heroin til svært belastede stofmisbrugere

Evaluering af Herointilbuddet i Aarhus Kommune Psykosocial behandling og lægeordineret heroin til svært belastede stofmisbrugere Evaluering af Herointilbuddet i Aarhus Kommune Psykosocial behandling og lægeordineret heroin til svært belastede stofmisbrugere Oktober 2012 Kathrine Bang Laursen & Ane Feldskov Resumé og hovedkonklusioner

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Organiseringen af heroinbehandlingen i Danmark

Organiseringen af heroinbehandlingen i Danmark STOF nr. 16, 2010 Organiseringen af heroinbehandlingen i Danmark Hvordan fungerer så de nye heroinklinikker? De er ikke ens. AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN I foråret 2010 blev der etableret tre klinikker

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Indledning...2 Målgruppe...2 Formål og værdigrundlag...2 Tilbuddets indhold...3 1. Misbrugsrådgivning...3 2. Stofbehandling...3 3. Efterværn...5 Øvrige forhold...5 Behandlingsgaranti...5 Frit valg...5

Læs mere

Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet

Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Efter udfyldelsen bedes skemaet (via e-mail eller som brev) returneret til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5

Læs mere

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer. Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget

Læs mere

Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU

Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU Oplæg Baggrund for undersøgelsen Om undersøgelsen Substitutionsbehandling 2009/2014 Afrunding Kathrine Bro Ludvigsen, KABS

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Dobbeltdiagnoser. til mennesker med en dobbeltdiagnose.

Dobbeltdiagnoser. til mennesker med en dobbeltdiagnose. pårørende Dobbeltdiagnoser Pårørende til brugere i dobbeltdiagnose -behandling Pårørende kan tilføre behandlingen nye dimensioner - men man skal være klar over, at det også kræver ressourcer hos såvel

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Lille doktor hvad nu?

Lille doktor hvad nu? Lille doktor hvad nu? Dilemmaer fra den daglige klinik Præsentation: Pressechef Flemming Platz Redaktion: Lene Caspersen og Thomas Fuglsang 1. Kim er blevet stillet noget i udsigt Kim har snakket med sin

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE

ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE 2007 Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Heroin; Stofmisbrugere

Læs mere

Pårørende til brugere i dobbeltdiagnosebehandling

Pårørende til brugere i dobbeltdiagnosebehandling STOF nr. 12, 2008 Pårørende til brugere i dobbeltdiagnosebehandling Pårørende kan tilføre behandlingen nye dimensioner - men man skal være klar over, at det også kræver ressourcer hos såvel behandlerne

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune Baggrund Frederikssund Kommune ønsker at udgiften til misbrugsbehandling

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

STOFBEHANDLINGEN HOLSTEBRO

STOFBEHANDLINGEN HOLSTEBRO STOFBEHANDLINGEN HOLSTEBRO TAKSTER 2009 5. udgave, september 2008 \\231fil01\Brugere$\amsocb\Desktop\Samarbejdsaftale\Stoftakster 2009 5 udgave.doc TAKSTER 2009 Beregningsgrundlag Beregninger bygger på

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 09-02-2010 Dato: 22-01-2010 Sag nr.: KB 35 Sagsbehandler: Jens Damsø Pedersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,

Læs mere

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Frit lægevalg sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Baggrund Folketinget har med virkning fra 1. januar 2015 ændret Sundhedslovens 142. http://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/l34/20141_l34_som_vedtaget.pdf

Læs mere

HEROINBEHANDLING I DANMARK

HEROINBEHANDLING I DANMARK HEROINBEHANDLING I DANMARK - en undersøgelse af brugere og behandling KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN KABS VIDEN HEROINBEHANDLING I DANMARK - en undersøgelse af brugere og behandling Katrine Schepelern Johansen

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Klinikken. Brugertilfredshedsundersøgelse i Rusmiddelcenter Silkeborgs klinik. December Udarbejdet af Konsulent Henrik Munk, RCS.

Klinikken. Brugertilfredshedsundersøgelse i Rusmiddelcenter Silkeborgs klinik. December Udarbejdet af Konsulent Henrik Munk, RCS. Klinikken Brugertilfredshedsundersøgelse i Rusmiddelcenter Silkeborgs klinik. December 2012 Udarbejdet af Konsulent Henrik Munk, RCS. Brugertilfredshedsundersøgelse i Rusmiddelcenter Silkeborgs klinik

Læs mere

Så lad os komme i gang!

Så lad os komme i gang! Så lad os komme i gang! Meningen med at give opiatafhængige adgang til lægeordineret heroin bør primært være at give dem en ny mulighed for at leve et liv med mere livskvalitet og ikke blot en kostbar,

Læs mere

IHM-databasen Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem (SEI)

IHM-databasen Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem (SEI) Fællesindhold for indberetning til Sundhedsstyrelsens database for injicerbar heroin og metadon 2010 IHM-databasen Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem (SEI) Fællesindhold for indberetning

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

A F T AL E. mellem Langeland Kommune og Svendborg Kommune om drift af tilbud vedr. vederlagsfri behandling af borgere med stofmisbrug

A F T AL E. mellem Langeland Kommune og Svendborg Kommune om drift af tilbud vedr. vederlagsfri behandling af borgere med stofmisbrug A F T AL E mellem Langeland Kommune og Svendborg Kommune om drift af tilbud vedr. vederlagsfri behandling af borgere med stofmisbrug 1 Formål Ifølge Servicelovens 101 skal kommunalbestyrelsen tilbyde behandling

Læs mere

Kvalitetsstandard. Stofmisbrugsbehandling i henhold til servicelovens 101

Kvalitetsstandard. Stofmisbrugsbehandling i henhold til servicelovens 101 Kvalitetsstandard Stofmisbrugsbehandling i henhold til servicelovens 101 1 Kvalitetsstandard for Stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer

Læs mere

KABS Takstkatalog 2016

KABS Takstkatalog 2016 KABS Takstkatalog 2016 1 Takster 2016 Social behandling Pris pr. dag (kr.) Udredning 476 Hvidovre/Gentofte basis 100 Hvidovre/Gentofte udvidet 200 Hvidovre/Gentofte intensiv 487 City basis 275 City udvidet

Læs mere

Tak for et informativt og givtigt møde, som vi holdt mandag den 9. juli 2012 på Valmuen.

Tak for et informativt og givtigt møde, som vi holdt mandag den 9. juli 2012 på Valmuen. Socialforvaltningen Direktør Til Brugerne i Valmuen Specialinstitutionen for heroinbehandling Tomsgårdsvej 17-19 2400 København NV Kære Brugere i Valmuen Tak for et informativt og givtigt møde, som vi

Læs mere

Stofmisbrug behandling målrettet indsats på baggrund af systematisk udredning Behandling kræver en intensitet, der mindst kan defineres som ambulant.

Stofmisbrug behandling målrettet indsats på baggrund af systematisk udredning Behandling kræver en intensitet, der mindst kan defineres som ambulant. Mar 18 2011 12:40:16 - Helle Wittrup-Jensen 31 artikler. behandling målrettet indsats på baggrund af systematisk udredning Behandling kræver en intensitet, der mindst kan defineres som ambulant. stofmisbrugsbehandling

Læs mere

De overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE

De overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE STOF nr. 17, 2012 De overlevende Vi lever længere og længere, og det gælder også stofmisbrugere. Derfor bliver der flere ældre stofmisbrugere, som kræver særlige plejeforanstaltninger. AF PETER EGE Verden

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Bilag 1 Social og lægelig behandling for stofmisbrug i KABS

Bilag 1 Social og lægelig behandling for stofmisbrug i KABS Bilag 1 Social og lægelig behandling for stofmisbrug i KABS 1. Mission, værdigrundlag og målsætninger.... 2 2. Organisering.... 3 2.1 Behandling af opiatafhængige:... 3 2.2 Behandling af hash- og stimulantbrugere:...

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin

Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin Individuelle/individ hensyn Bivirkninger af metadon Hurtig omsætning Lægemiddel interaktioner Brugeren føler sig aldrig rask Generelle (individ-system-samfund)

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Fanø Kommune og Center for Misbrug, Esbjerg Kommune.

Samarbejdsaftale mellem Fanø Kommune og Center for Misbrug, Esbjerg Kommune. Samarbejdsaftale mellem Fanø Kommune og Center for Misbrug, Esbjerg Kommune. Denne samarbejdsaftale dækker områderne Alkoholbehandling og Stofmisbrugsbehandling. Aftalen indgås med udgangspunkt i Region

Læs mere

Sundhedsstyrelsens igangværende aktiviteter på stofmisbrugsområdet. Årsmøde stofmisbrugsdatabasen 2013

Sundhedsstyrelsens igangværende aktiviteter på stofmisbrugsområdet. Årsmøde stofmisbrugsdatabasen 2013 Sundhedsstyrelsens igangværende aktiviteter på stofmisbrugsområdet Årsmøde stofmisbrugsdatabasen 2013 Anya Manghezi Sektionsleder Enhed for Tilsyn og Patientsikkerhed Odense d. 30. januar 2013 Den lægelige

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Kvalitetetsstandard for social behandling for stofmisbrug (jf. SEL 101)

Kvalitetetsstandard for social behandling for stofmisbrug (jf. SEL 101) Kvalitetetsstandard for social behandling for stofmisbrug (jf. SEL 101) Indledning og resume Kvalitetsstandarden henvender sig til borgere og pårørende til borgere, der ønsker at søge hjælp til at komme

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014 Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012 Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet Indberetningen til Tilbudsportalen Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet INDHOLD 1. Indledning... 3 1.1. Hvornår overføres data fra Tilbudsportalen til Stofmisbrugsdatabasen?... 3 1.2 Særlige

Læs mere

Resumé. Abstract. Side 1 af 50

Resumé. Abstract. Side 1 af 50 Resumé Dette Bachelorprojekt omhandler Danmarks heroinbehandling og dens socialfaglige indsatser. Heroinbehandlingen er et frivilligt behandlingstilbud, for personer med et heroinmisbrug. Behandlingen

Læs mere

Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs

Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs STOF nr. 14, 2009 Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs Misbrugere, der lider af en psykisk sygdom, svigtes ofte både af misbrugscentrene og psykiatrien. Men Projekt

Læs mere

Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne

Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne STOFMISBRUG 2020 status og fremtid for behandlingen 200313 Ulrik Becker Statens Institut for Folkesundhed, SDU Gastroenheden, Hvidovre Hospital ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012 AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Sammenfatning af aftale mellem Langeland Kommune og Svendborg Kommune om drift af tilbud vedr. vederlagsfri behandling af stofmisbrugere

Sammenfatning af aftale mellem Langeland Kommune og Svendborg Kommune om drift af tilbud vedr. vederlagsfri behandling af stofmisbrugere Sammenfatning af aftale mellem Langeland Kommune og Svendborg Kommune om drift af tilbud vedr. vederlagsfri behandling af stofmisbrugere - Aftalen omfatter behandling efter Servicelovens 101 og Sundhedslovens

Læs mere

Evaluering af ordning med lægeordineret heroin til stofmisbrugere 2010 2012

Evaluering af ordning med lægeordineret heroin til stofmisbrugere 2010 2012 EVALUERING AF ORDNING MED LÆGEORDINERET HEROIN TIL STOFMISBRUGERE 2010 2012 2013 2010 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10

Læs mere

Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015

Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015 Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen Vejle Marts 2015 Den korte anbefaling At selvom det var rigtigt at der åbnede sig en bundløs afgrund for enden af al vor

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, KVARTAL BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Statusrapport for perioden 2009-2011. Evaluering af ordning med

Statusrapport for perioden 2009-2011. Evaluering af ordning med Statusrapport for perioden 2009-2011 2012 Evaluering af ordning med lægeordineret heroin til stofmisbrugere e Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Albertslund Kommune Februar 2009 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1. INDLEDNING... 2 2. LOVGRUNDLAG... 2 3. MÅLGRUPPE

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service Indsatsens lovgrundlag Lov om Social Service 101 om social behandling for stofmisbrug samt Socialministeriets Vejledning

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

Referat: MØDEREFERAT. Ekspertgruppemøde om projekt Udgående og rummelig stofmisbrugsbehandling Mødedato: Mandag den 20. januar 2014 kl

Referat: MØDEREFERAT. Ekspertgruppemøde om projekt Udgående og rummelig stofmisbrugsbehandling Mødedato: Mandag den 20. januar 2014 kl MØDEREFERAT Mødets tema: Ekspertgruppemøde om projekt Udgående og rummelig stofmisbrugsbehandling Mødedato: Mandag den 20. januar 2014 kl. 10.30 14.00 Dato: 10.02.2014 Kontoret for voksne med sociale problemer

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - National Alkoholkonference 2017 Sara Lindhardt, Socialstyrelsen - Baggrund En delt opgave svært at navigere Alkoholafhængigheds-

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Center for Familie, Social & Beskæftigelse Center for Familie, Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 samt 101 a Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med

Læs mere

HASTER. Fredag d. 8. maj 2015. Kære socialudvalgsmedlemmer og socialborgmester

HASTER. Fredag d. 8. maj 2015. Kære socialudvalgsmedlemmer og socialborgmester HASTER Fredag d. 8. maj 2015 Kære socialudvalgsmedlemmer og socialborgmester BrugerForeningen, Brugernes Akademi og Gadejuristen beder jer hermed omgående skride ind over for forvaltningens nye kontroltiltag

Læs mere

Substitutionsbehandling i Danmark de sidste 10 års forandringer og udfordringer

Substitutionsbehandling i Danmark de sidste 10 års forandringer og udfordringer STOF nr. 20, 2012 Substitutionsbehandling i Danmark de sidste 10 års forandringer og udfordringer - Den gældende politik på misbrugsområdet forandrer sig over tid. Hvad og hvem har indflydelse på disse

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 769 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. juni 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2008-792-0582 Dok.:

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2013

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2013 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2013 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE

AARHUS UNIVERSITY RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE 1 AARHUS 2015 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE BAGGRUND En stor andel af mennesker med stofproblemer har samtidig problemer med kriminalitet

Læs mere

Mellem eufori og behandling

Mellem eufori og behandling Mellem eufori og behandling et kvalitativt indblik i behandlingen på heroinklinikken Valmuen Når heroin på samme tid er både medicin og rusmiddel giver det nogle dilemmaer i behandlingen for både personale

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2013

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2013 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2013 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & SUCCESKRITERIER 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2012

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & SUCCESKRITERIER 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2012 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & SUCCESKRITERIER AFSLUTTEDE DELTAGERE, KVARTAL BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder og hovedstof så ud for de deltagere, der blev udskrevet

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen. 1. Rammer

Varde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen. 1. Rammer Varde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Formålet Standarden er godkendt af Udvalget for Social og Sundhed

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder for alkoholbehandling og stofmisbrugsbehandling i Albertslund Kommune Området Voksne med særlige Behov

Notat. Kvalitetsstandarder for alkoholbehandling og stofmisbrugsbehandling i Albertslund Kommune Området Voksne med særlige Behov Notat Kvalitetsstandarder for alkoholbehandling og stofmisbrugsbehandling i Albertslund Kommune 2015 Området Voksne med særlige Behov Acadre 14/14415-18 Lov om socialservice 101 og 101 a om social behandling

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune Baggrund og formål Frederikssund Kommune ønsker at misbrugsbehandlingen,

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende og afhængighedsskabende

Læs mere

Casestudie. Herointilbuddet Aarhus Kommune

Casestudie. Herointilbuddet Aarhus Kommune Casestudie Herointilbuddet Aarhus Kommune Center for Misbrugsbehandling December 2012 Case studie, Herointilbuddet, Aarhus Kommune Udarbejdet af udviklingsmedarbejdere: Katrine Vestergaard Nissen (knhan@aarhus.dk,

Læs mere

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum ALKOHOLBEHANDLING OG FOREBYGGELSE Cirka 140.000 mennesker i Danmark er afhængige af alkohol*, og det har typisk

Læs mere

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er

Læs mere