KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN"

Transkript

1 sat en ambivalens hos personalet om, hvor langt man kan gå for at hjælpe brugerne med at gennemføre deres behandling. Heroin er ikke bare en medicin, som er ordineret, og som patienterne skal have. Heroin er fortsat også et stof, som er bærer af en lang række betydninger, der ikke har så meget med behandling at gøre, og som derfor er omfattet af mange regler og kontrolelementer. En sidste udfordring, som også har optaget personalet i klinikkerne, har været relationen mellem heroinen på den ene side og den sociale behandling på den anden side. Denne udfordring behandles i den følgende artikel i dette nummer af STOF og er derfor ikke medtaget i ovenstående diskussion. At arbejdet med heroinbehandling er dilemmafyldt er formentlig ikke overraskende der er trods alt tale om et nyt præparat og et nyt setup for substitutionsbehandling. Når man beskæftiger sig med en ny behandling, der både har potentiale til at redde liv og til at patienter kan overdosere, hvis man ikke udviser stor agtpågivenhed, er det ikke underligt, at der foregår diskussioner og refleksioner om de praksisser, som man udfører. LITTERATUR Johansen, Katrine Schepelern: Organiseringen af heroinbehandlingen i Danmark. I: STOF nr. 16, s A. Johansen, Katrine Schepelern: Brugerperspektiver på heroinbehandling de første resultater. I: STOF nr. 16, s B. Olsen, Hilgun og Astrid Skretting: Hva nå? Evaluering av prøveordning med sprøyterom. Statens Institut for Rusmiddelforskning. Rapport nr. 7/2007. Oslo Sundhedsstyrelsen: Vejledning om ordination af injicerbar diacetylmorphin (heroin) ved opioidafhængighed. Sundhedsstyrelsen. København alle illustrationer i denne artikel: L7 udført efter originalfotos af Ulrik Holmstrup Social behandling og heroin Myndigheder, brugere, behandlere og presse har det med at fokusere på stoffet heroin. Den ledsagende sociale behandling ser imidlertid ud til at rumme såvel udfordringer som muligheder. Af KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN & KIRSTINE BIRK I forbindelse med beslutningen om at tilbyde misbrugsbehandling med lægeordineret heroin til en udvalgt gruppe af danske stofbrugere foretog Statens Institut for Folkesundhed en litteraturgennemgang af de udenlandske undersøgelser på området. Et af de spørgsmål, som denne gennemgang ikke besvarer særligt klart, er spørgsmålet: Hvilken relation er der mellem heroinen (medicinen) og den sociale behandling? Litteraturgennemgangen viser, at stofbrugere i heroinbehandling får det bedre end stofbrugere i metadonbehandling, men svarer ikke på, om det skyldes heroinen i sig selv, den sociale behandling, som brugerne modtager, når de møder op for at få deres heroin, eller om heroinbehandlingen er så krævende, at brugerne ikke har mulighed for meget andet end at passe behandlingen? I forbindelse med afrapporteringen af de hollandske og tyske heroinforsøg antydes der et svar, idet der peges på, at den bedre effekt af heroinbehandlingen ikke entydigt [kan] tilskrives heroinens farmakologiske effekter. Der er dog ikke nogen steder blevet kontrolleret for den sociale behandling dvs. man har ikke haft grupper, hvor man kun tilbød heroin uden social behandling. Situationen i Danmark I Sundhedsstyrelsens vejledning om behandlingen med lægeordineret heroin er det et krav, at der i tilknytning til behandlingen med heroin også tilbydes social misbrugsbehandling. I vejledningen henvises der til, at kommunerne har ansva- stof 8 Stof 18

2 ret for den sociale behandling med henvisning til servicelovens 101. Det specificeres ikke yderligere, hvad indholdet i denne behandling skal være. Serviceloven skriver, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Af botilbudsvejledningen fremgår det bl.a., at denne behandling skal være rettet mod den nedsatte fysiske og især psykiske funktionsevne og de sociale problemer, der måtte være sideløbende med misbruget, samt at behandlingen skal være individuelt tilrettelagt på baggrund af brugerens ønsker og en faglig vurdering. Dette gælder dog for misbrugsbehandling generelt, og det er således ikke muligt at finde konkrete danske anbefalinger af, hvordan den sociale behandling i forbindelse med heroin skal udformes. Denne artikel diskuterer nogle af de erfaringer, som man på nuværende tidspunkt har gjort sig med relationen mellem socialbehandling og heroin, som den udspiller sig i praksis, og nogle af de dilemmaer, udfordringer og muligheder, som behandlingspersonalet står med. Der er således ikke tale om konkrete anbefalinger af, hvilke typer af socialbehandling, der er relevante i forhold til mennesker i heroinbehandling, men en empirisk beskrivelse af relationen mellem socialbehandling og heroin. Nogle af de temaer, der peges på i denne artikel, er ikke unikke i forhold til heroinbehandlingen det er temaer, som mere generelt handler om relationen mellem socialbehandling og substitutionsbehandling uanset om der behandles med metadon, buprenorphin eller heroin. Data til denne artikel er indsamlet gennem et feltarbejde udført af den ene af artiklens forfattere (KSJ) i forbindelsen med opstarten og det første godt halvandet års drift af behandlingen med lægeordineret heroin i DK samt ved interview udført af begge forfattere med en række forskellige behandlere og brugere i heroinklinikkerne i Danmark. De internationale og nationale erfaringer I de udenlandske forsøg har heroinbehandlingen været givet sammen med socialbehandling. I det tyske forsøg, hvor behandlingen er mest fyldestgørende beskrevet, var der tale om enten individuel case management, der integrerede elementer af motivationsinterview, og som gennemførte samtale hver uge eller psykoedukation og rådgivning i gruppe bestående af 12 sessioner over 3 måneder (også en gang om ugen). I de britiske RIOTT-forsøg fik brugerne tildelt en nøglemedarbejder, der forestod ugentlige møder i de første 3 måneder. Herefter sattes mødefrekvensen ned til hver 14. dag. Alle deltagere havde et månedligt møde med en læge og havde herudover adgang til en psykolog, der kunne give individuel kognitiv terapi. Deltagerne havde også adgang til andre supplerende ydelser, f.eks. rådgivning og gruppebaserede programmer. Deltagelse i disse supplerende ydelser var dog frivillig. Selv om heroinbehandling nok kan hævdes også at have en direkte effekt på det sociale område (ved f.eks. at begrænse behovet for penge til et illegalt sidemisbrug af heroin) er der næppe heller tvivl om, at de fleste brugere kan have behov for, at det sociale område adresseres mere direkte. Det er en generel erfaring i forbindelse med stofmisbrug, at en række psykosociale problemer spiller sammen med stofmisbruget og ofte er med til at fastholde brugerne i misbruget og i nogle tilfælde har Stof 18 9

3 været årsag til, at misbruget oprindeligt er blevet etableret. Dette peger på et behov for også at adressere det psykosociale område. Den sociale behandling i forbindelse med heroin Det behandlingsmæssige setup, som man har brugt i de udenlandske undersøgelser, og som man har lagt sig tæt op af i den danske vejledning, inkluderer som nævnt socialbehandling sammen med heroinbehandlingen. Det er med andre ord i kombination med socialbehandling, at man har fundet, at heroinbehandling kan være metadonbehandling overlegen. Et andet forhold, der formentlig har spillet ind på myndighedernes udformning af tilbuddet, har været et behov for at tydeliggøre, at der er tale om heroinbehandling - ikke fri heroin. En måde at tydeliggøre dette på har været at stille krav om, at der også skulle foregå socialbehandling i forbindelse med heroinbehandling. Lokalt i de enkelte misbrugscentre, der i praksis står for implementeringen af heroinbehandlingen, har man i vid udstrækning valgt en model, der kan betegnes med ordene: Heroinbehandling er kun et skift i substitutionsmedicin. Det vil sige, at man med enkelte undtagelser har valgt at bruge det koncept for socialbehandling i forbindelse med substitutionsbehandling, som man har udviklet i forbindelse med metadonbehandling. Det vil typisk sige tilknytning af en kontaktperson med henblik på udredning og samtale og i nogle tilfælde egentlige terapeutiske forløb, tilbud om forskellige aktiviteter og motion/sport, tilbud om mere uformel kontakt i et væresteds- eller cafelignende tilbud. Disse tilbud er i nogle af klinikkerne blevet suppleret med et gruppetilbud for brugere i heroinbehandling, hvis indhold har været aktiviteter, stof-edukation og problemløsning i forhold til konkrete problemer. De fleste steder vil brugeren også have tilknyttet en sundhedsfaglig kontaktperson, som fokuserer på helbredsorienterede problemstillinger. Ifølge personalet kan der i det sundhedsfaglige arbejde dog også ligge en del socialt arbejde f.eks. relationsarbejde, afdækning af andre problemer end rent sundhedsrelaterede, adfærdskorrigering m.m. Et sted har man valgt, at det er det sundhedsfaglige personale, der er primært ansvarlig for både den sundhedsmæssige og sociale behandling. Kontaktpersonen vil ofte søge at kortlægge brugerens konkrete situation for derigennem at afdække, hvilke konkrete problemer og behov brugeren har her og nu. Den sociale behandling har dermed ofte et meget nutidigt perspektiv og handler sjældent om afdækning af bagvedliggende, psykologiske problemstillinger. Blandt personalet beskriver nogle deres rolle som en, der afdækker og opklarer og søger at skubbe brugeren i den retning, som brugeren giver udtryk for at ville. En, som hjælper brugeren med at navigere rundt i verdenen som den ser ud set med brugerens øjne. Personalet oplever i den forbindelse ofte at blive til en slags rolle-model for brugerne, især fordi mange brugere har problemer med at afkode deres ikke-stof-relaterede omverden og har mange oplevelser med at blive afvist. Sådanne episoder kan brugerne selv have svært ved at forstå eller at håndtere. I praksis bliver den sociale behandling dog typisk forstået som alt det, der ikke har med heroinen at gøre, hvilket peger på, at den sociale behandling ofte i praksis ikke er særlig præcist defineret. Forskelle i behovet for social behandling Kigger man på gruppen af brugere, der er blevet indskrevet i heroinbehandling det første halvandet års tid, kan man for at skabe et overblik groft opdele dem i tre grupper i forhold til deres behov for yderligere behandling ud over heroinen (der vil selvfølgelig være en del brugere, der ikke kan passes ind i en sådan opdeling, brugere som har karakteristika fra flere eller alle tre grupper, samt brugere der flytter sig mellem de forskellige grupper). En (mindre) gruppe, som ser heroinen som en mulighed for at trappe ud af deres afhængighed, og som har planer om (at genoptage) arbejde. Disse brugere har ofte et ønske om en (gen)etablering af noget, der ligner en normal hverdag, med normale aktiviteter såsom arbejde, uddannelse, aktivering, revalidering. De kan dog opleve, at heroinbehandlingen med dens krav om 2 x dagligt fremmøde stiller sig hindrende i vejen for dette. Disse brugere efterlyser hjælp til at etablere kontakt med et arbejdsmarked, hvor de samtidig kan passe deres behandling. De vil også ofte efterlyse hjælp eller støtte til den konkrete nedtrapning. En anden gruppe er dem, som inden heroinbehandlingen har levet et relativt stabilt liv med deres misbrug, og hvor heroinbehandlingen primært fungerer som en substitution af et illegalt heroinmisbrug med et legalt. Disse brugere, der typisk vil være ældre, har ofte en rytme eller aktiviteter i deres liv. Man kan beskrive dem således, at de i det store hele har valgt at være tilfredse med det liv, der er blevet deres, og hvor heroinbehandlingen betyder, at de nu slipper for kriminalitet til at finansiere deres misbrug. For dem er der ikke umiddelbart ønsker eller planer om at trappe ud af deres heroinmisbrug. Disse brugere vil ofte pga. deres alder og mange år i misbrug have en del helbredsmæssige problemer, som de kan have behov for hjælp til. En del af brugerne oplever også en vis ensomhed, men sjældent i en grad, som de synes, at de har brug for hjælp til at løse. En tredje gruppe er dem, hvor stofmisbruget og påvirkethed er deres primære mål og fokus, og som 10 Stof 18

4 oplever et behov for at være påvirket. Hos denne gruppe kan der nok være drømme om et andet liv, men disse drømme har i høj grad karakter af utopi og bliver løbende tilsidesat af behovet for at blive påvirket. En del af disse brugere vil, ud over heroinmisbruget, også have et misbrug af andre stoffer: Kokain, benzodiazepiner og hash. Disse brugere efterlyser typisk hjælp til at slippe ud af deres misbrug, og mange vil gerne i døgnbehandling med henblik på dette. En del af dem har betydelige sociale problemer i forhold til bolig, økonomi, familie m.m. Denne gennemgang tegner et billede af en differentieret brugergruppe, og hvor behovet for socialbehandling vil være ret forskelligt fra gruppe til gruppe. Der er derfor behov for, at de forskellige heroinklinikker finder frem til en model, hvor der er plads til en sådan nødvendig bredde og taget højde for disse individuelle forskelligheder. Muligheder for socialbehandling personalets perspektiver Det meste personale, der er tilknyttet heroinbehandlingen i Danmark, har erfaringer fra andre misbrugsbehandlingsinstitutioner. Personalet på de fire klinikker i Hvidovre, Odense, Esbjerg og Århus har tilmed fortsat også kontakt til en del brugere, der er i metadonbehandling. Personalet har derfor betydelige muligheder for at lave en sammenligning mellem brugere i metadonbehandling og brugere i heroinbehandling. Det personalet fremhæver som den centrale forskel mellem brugere i heroinbehandling og brugere i metadonbehandling er, at heroinbrugerne opholder sig meget længere og meget oftere på behandlingsinstitutionerne end brugere i metadonbehandling typisk gør. Deres fremmøde er som regel også mere stabilt. Det betyder, at det er nemmere for personalet at få talt med disse brugere, at få lavet aftaler med dem og at minde dem om aftaler. Personalet har også større mulighed for at få talt med brugerne på dage, hvor det passer brugerne, og hvor brugerne har lyst til det der er simpelthen et større antal dage at vælge imellem. Personalet fortæller desuden, at tempoet i behandlingen bliver hurtigere fordi brugerne kommer hver dag. Så behøver man ikke vente en uge med at give en besked eller informere om en beslutning det kan gøres næsten med det samme. Nogle af de ansatte fortæller også, at de oplever brugerne i heroinbehandling som mere nærværende og mindre påvirkede end metadonbrugerne hvis man ser bort fra de første minutter efter injektionen. Et personalemedlem beskriver dem således: De er mere klare i hovederne, end vi normalt ser metadonbrugerne. En del af forklaringen herpå er, ifølge personalet, at brugerne har mindre behov for sidemisbrug, når Stof 18 11

5 de har mulighed for at indtage deres foretrukne stof, heroin. Personalet beskriver, at brugerne ofte har brug for de første to til tre måneder til at vænne sig til den nye behandling, til at få justeret dosis og vænne sig til det daglige fremmøde, også i weekenderne. Efter denne tilvænningsfase begynder en del af brugerne dog at udtrykke, at de har brug for eller plads til noget andet i deres liv. Dette andet vil som beskrevet ovenfor være forskelligt fra bruger til bruger, men kan f.eks. handle om arbejde eller samtaler hos en psykolog. Indimellem kan man opleve, at skellet mellem på den ene side heroin og på den anden side den sociale behandling også kommer til udtryk som et skel mellem forskellige personalegrupper. At sundhedspersonalet er dem, der tager sig af heroinen (og evt. helbredsmæssige problemer), og at det sociale personale (primært pædagoger og socialrådgivere) tager sig af den sociale behandling. Dette kan på den ene side give god mening, da de forskellige faggrupper har forskellige kompetencer. Men det risikerer også at give et skel i den helbredsorienterede behandling, som det meste personale hævder er den optimale behandling. Når behandlingen bliver delt op, risikerer man også, at der kommer til at opstå en prioritering mellem de to; en diskussion om, hvilken behandling der er den vigtigste. I praksis er det en diskussion, som den medicinske behandling ofte vinder fordi den skal brugerne have for ikke at blive syge af abstinenser. En prioritering som vi skal se nedenfor brugerne i øvrigt selv er helt enige i. Der er generel enighed blandt personalet om, at heroinbehandlingen markerer en mulighed, der skal gribes men som nogle gange kan være svær at gribe i andre behandlingssammenhænge, fordi man der ikke har den tid og de ressourcer, som skal til. Så spørgsmålet bliver, om der bare er tale om et skift i substitu- tionsbehandling? Når man oplever, at brugerne forandrer sig markant med heroinbehandlingen, rejser det spørgsmålet, om den sociale behandling i andre sammenhænge på tilsvarende vis burde ændre om ikke indhold så måske intensitet? Eller om muligheden herfor netop tilvejebringes af kombinationen af heroin og social behandling? Brugernes perspektiver på den sociale behandling Når brugerne starter i heroinbehandlingen, er der ikke nogen tvivl om, at deres primære fokus og interesse er på heroinen og ikke på de andre tilbud, som man har på behandlingsinstitutionerne. For en del brugeres vedkommende vil de da også kende til disse andre tilbud i forvejen, hvorfor disse ikke på samme måde har nyhedens interesse. Tværtimod kan disse tilbud i brugernes optik ofte være forbundet med oplevelsen af mislykket behandling. I interview med brugerne omkring den behandling, der ikke lige er heroin, giver mange af dem dog udtryk for, at de også er glade for andre ting. For den kontakt med personalet, som de oplever at have fået, for hjælp til løsning af konkrete problemer, for mad og en snak engang imellem. De vender dog stort set alle sammen også tilbage til heroinen som den primære forudsætning for, at disse ting har kunnet etableres, og for at de har haft tid til at deltage i det. Nogle brugere er dog også kede af de krav til fremmøde, som der er i forbindelse med heroinbehandlingen. De har et ønske om at komme i gang med et egentligt arbejde, men det er rigtigt vanskeligt for dem at forene dette med kravet om 2 gange dagligt fremmøde i heroinklinikkerne. Den struktur og stabilisering, som den internationale litteratur pegede på som formentlig den primære årsag til behandlingens effekt, bliver altså af de fleste brugere set 12 Stof 18

6 Af Katrine Schepelern Johansen ANTROPOLOG, PH.D., POST DOC KIRSTINE BIRK ANTROPOLOG, freelance på heroinprojektet begge INSTITUT FOR ANTROPOLOGI, KU som besværlig og som stående i vejen for deres mulighed for at realisere deres behandlingsmål ikke som en del af behandlingen. Andre giver dog udtryk for, at den struktur på hverdagen, som de to injektioner giver, også gør det nemmere at passe et arbejde. Nogle brugere giver udtryk for, at de synes, at de bruger så rigelig tid på selve heroinbehandlingen, at der altså også må være grænser for, hvor meget yderligere af deres tid behandlingssystemet kan lægge beslag på. Vi er her jo i forvejen fire timer om dagen hvis vi så også skal være med i en gruppe, så er der jo slet ikke noget tilbage, er et udsagn fra en bruger, der illustrerer dette. Andre har mange års oplevelser med et behandlingssystem, der nok giver udtryk for gerne at ville hjælpe, men som i realiteten har snævre grænser for, hvilke muligheder der er for hjælp. Jeg har brug for et rigtigt arbejde, hvor jeg kan tjene nogle ordentlige penge og komme af med min gæld ikke perlearbejde på et værksted, sagde en bruger i et interview. Et andet sted havde man spurgt brugerne om, hvad de gerne ville foretage sig i tiden mellem injektionerne, og en bruger sagde: Hver gang vi kommer med et forslag, får vi at vide, at det er der ikke tid eller råd til hvorfor skulle det være anderledes denne gang? Nogle brugere har haft meget store forhåbninger i forbindelse med heroinbehandlingen. De har hængt deres ønske om stoffrihed eller et bedre liv op på denne behandling. Nogle kan beskrive, at de har gået og ventet i rigtig mange år på, at denne behandling blev en mulighed. Nogle af disse brugere oplever en stor skuffelse over, at heroinbehandlingen ikke kan indfri disse forventninger. De får det nok bedre og skal ikke være bekymrede for, hvorfra deres næste fix skal komme. Men heroinbehandlingen ændrer ikke nødvendigvis de grundlæggende præmisser og problemer i deres liv. For nogle brugere bliver den bristede forhåbning til heroin på recept endnu en skuffelse i en lang række og en bekræftelse på, at behandlingssystemet ikke kan hjælpe dem. For andre betyder erfaringen dog også en åbning i forhold til, at der nok skal andre ting til end bare adgang til heroin. Konklusion I SFIs store undersøgelse af den sociale behandling i forbindelse med substitutionsbehandling, der udkom i 2009, er et af de markante fund, at brugere i metadonbehandling efterlyser mere og til en vis grad anden behandling end den, som de modtager. Forskerne bag undersøgelsen peger på, at substitutionsbehandling har en tendens til at fokusere på substitutionsmedicinen og nedtone eller ligefrem undlade anden behandling. Man kan sige, at den risiko potentielt også er til stede ved heroinbehandlingen, fordi selve substitutionsbehandlingen er så krævende, og fordi det er om heroinen, at interessen i vid udstrækning har samlet sig både fra myndighedernes, brugernes, behandlernes og offentlighedens side. På den anden side er der også andre mekanismer i heroinbehandlingen, der trækker den anden vej: Brugernes massive tilstedeværelse i behandlingsinstitutionerne samt muligvis, at de er mindre skæve eller påvirkede, end brugere i metadonbehandling er. Heroinbehandling betyder dermed en mulighed for socialbehandling, som for nogle brugere vil være central i forhold til de massive problemer, som de oplever i deres hverdag. Et kritisk perspektiv, der dog skal nævnes afslutningsvis, er, at heroinbehandlingen og de potentialer, som den formentlig har medført, er introduceret i det danske misbrugsbehandlingssystem på et tidspunkt, hvor dette er under økonomisk pres. At tilbyde en mere intensiv, målrettet og tilpasset behandling til brugerne i heroinbehandling kan være svært i en tid, hvor man flere steder oplever besparelser på den kommunale misbrugsbehandling. LITTERATUR Benjaminsen, Lars, Ditte Andersen & Maren Sørensen: Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark. København: SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Hansen, Anders Blædel Gottlieb &Morten Grønbæk: Litteraturgennemgang til redegørelse om heroinordination. Statens Institut for Folkesundhed. Syddansk Universitet. København Servicestyrelsen: Stofmisbrug i socialfagligt perspektiv. Servicestyrelsen. Odense Sundhedsstyrelsen: Vejledning om ordination af injicerbar diacetylmorphin (heroin) ved opioidafhængighed. Sundhedsstyrelsen. København alle illustrationer i denne artikel: L7 udført efter originalfotos af Ulrik Holmstrup Stof 18 13

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN heroin Brugerperspektiver på heroinbehandling de første resultater I marts 2010 startede de første brugere her i landet i behandling med heroin. Hvordan er det gået? AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN Beslutningen

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Lille doktor hvad nu?

Lille doktor hvad nu? Lille doktor hvad nu? Dilemmaer fra den daglige klinik Præsentation: Pressechef Flemming Platz Redaktion: Lene Caspersen og Thomas Fuglsang 1. Kim er blevet stillet noget i udsigt Kim har snakket med sin

Læs mere

ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE

ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE 2007 Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Heroin; Stofmisbrugere

Læs mere

Så lad os komme i gang!

Så lad os komme i gang! Så lad os komme i gang! Meningen med at give opiatafhængige adgang til lægeordineret heroin bør primært være at give dem en ny mulighed for at leve et liv med mere livskvalitet og ikke blot en kostbar,

Læs mere

HEROINBEHANDLING I DANMARK

HEROINBEHANDLING I DANMARK HEROINBEHANDLING I DANMARK - en undersøgelse af brugere og behandling KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN KABS VIDEN HEROINBEHANDLING I DANMARK - en undersøgelse af brugere og behandling Katrine Schepelern Johansen

Læs mere

Casestudie. Herointilbuddet Aarhus Kommune

Casestudie. Herointilbuddet Aarhus Kommune Casestudie Herointilbuddet Aarhus Kommune Center for Misbrugsbehandling December 2012 Case studie, Herointilbuddet, Aarhus Kommune Udarbejdet af udviklingsmedarbejdere: Katrine Vestergaard Nissen (knhan@aarhus.dk,

Læs mere

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Frit lægevalg sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Baggrund Folketinget har med virkning fra 1. januar 2015 ændret Sundhedslovens 142. http://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/l34/20141_l34_som_vedtaget.pdf

Læs mere

Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne

Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne STOFMISBRUG 2020 status og fremtid for behandlingen 200313 Ulrik Becker Statens Institut for Folkesundhed, SDU Gastroenheden, Hvidovre Hospital ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Albertslund Kommune Februar 2009 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1. INDLEDNING... 2 2. LOVGRUNDLAG... 2 3. MÅLGRUPPE

Læs mere

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014 Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012 Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Substitutionsbehandling i Danmark de sidste 10 års forandringer og udfordringer

Substitutionsbehandling i Danmark de sidste 10 års forandringer og udfordringer STOF nr. 20, 2012 Substitutionsbehandling i Danmark de sidste 10 års forandringer og udfordringer - Den gældende politik på misbrugsområdet forandrer sig over tid. Hvad og hvem har indflydelse på disse

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Stofmisbrug behandling målrettet indsats på baggrund af systematisk udredning Behandling kræver en intensitet, der mindst kan defineres som ambulant.

Stofmisbrug behandling målrettet indsats på baggrund af systematisk udredning Behandling kræver en intensitet, der mindst kan defineres som ambulant. Mar 18 2011 12:40:16 - Helle Wittrup-Jensen 31 artikler. behandling målrettet indsats på baggrund af systematisk udredning Behandling kræver en intensitet, der mindst kan defineres som ambulant. stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015

Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015 Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen Vejle Marts 2015 Den korte anbefaling At selvom det var rigtigt at der åbnede sig en bundløs afgrund for enden af al vor

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen. 1. Rammer

Varde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen. 1. Rammer Varde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Formålet Standarden er godkendt af Udvalget for Social og Sundhed

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

Den samme dør Ambulant dobbeltdiagnosebehandling i hovedstadens psykiatri. Dobbeltdiagnoser

Den samme dør Ambulant dobbeltdiagnosebehandling i hovedstadens psykiatri. Dobbeltdiagnoser Dobbeltdiagnoser AF BIRGITTE VEJSTRUP I hjertet af Østerbro ligger Specialambulatoriet. Her går ca. 100 psykisk syge stofmisbrugere til behandling, fordelt på flere etager i hovedbygningen af det, nogle

Læs mere

Birgitte Tylstrup (2012). God social misbrugsbehandling hvad virker og hvad kan der gøres. Udarbejdet for KL.

Birgitte Tylstrup (2012). God social misbrugsbehandling hvad virker og hvad kan der gøres. Udarbejdet for KL. Udgående og rummelig stofmisbrugsbehandling til de allermest udsatte stofmisbrugere: Overordnet modelbeskrivelse som ramme for indsatsen I det følgende præsenteres den overordnede ramme for modellen for

Læs mere

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet Indberetningen til Tilbudsportalen Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet INDHOLD 1. Indledning... 3 1.1. Hvornår overføres data fra Tilbudsportalen til Stofmisbrugsdatabasen?... 3 1.2 Særlige

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen Marts 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 Misbrug og behandlingssystemet i København Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 1 2 Danmark Infrastruktur 5 regioner Ansvar for sundhedssystem (somatiske og

Læs mere

Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp, kan du henvende dig hos Misbrugscenter Djursland.

Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp, kan du henvende dig hos Misbrugscenter Djursland. Kvalitetsstandard Behandling af stofmisbrug og alkoholmisbrug Indledning Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp, kan du henvende dig hos. Hovedgaden 61-63 8410 Rønde Tlf. 8791 0220 Mail: dm@syddjurs.dk

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

Slip kontrollen lad brugerne styre

Slip kontrollen lad brugerne styre selvbyg Slip kontrollen lad brugerne styre I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde at sikre brugerindflydelse

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Hvidovre kommune

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Hvidovre kommune Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Hvidovre kommune Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Lovgrundlag for stofmisbrugsbehandling 3. Formål og værdigrundlag 4. Målgrupper 5. Organisation

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Lægelig behandling af stofmisbrugere i kommunerne

Lægelig behandling af stofmisbrugere i kommunerne Lægelig behandling af stofmisbrugere i kommunerne Lise Skov-Ettrup Anders Blædel Gottlieb Hansen Janne Schurmann Tolstrup Ulrik Becker Udarbejdet for KABS VIDEN 2013 Lægelig behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Slip kontrollen, lad brugerne styre

Slip kontrollen, lad brugerne styre STOF nr. 21, 2013 Slip kontrollen, lad brugerne styre - I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag Formidl 1 CRF FORSKNING CRF stort forskningsprojekt: behandlere, indsatte, fængselsbetjente Se hjemmeside Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Stoffri behandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning

Læs mere

Social behandling af stofmisbrug

Social behandling af stofmisbrug September 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes Kvalitetsstandard for Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141-142 Helsingør Rusmiddelcenter Godkendt af Socialudvalget 30. september

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen XXXX Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard

Læs mere

Heroinbehandling. Et tværfagligt behandlingstilbud med fokus på bedring af den samlede livssituation. Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.

Heroinbehandling. Et tværfagligt behandlingstilbud med fokus på bedring af den samlede livssituation. Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1. Heroinbehandling Et tværfagligt behandlingstilbud med fokus på bedring af den samlede livssituation Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 1 Indhold (Varighed ca. 90 min (incl. pause 15 min.)) Baggrund

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

LITTERATURGENNEMGANG TIL REDEGØRELSE OM

LITTERATURGENNEMGANG TIL REDEGØRELSE OM LITTERATURGENNEMGANG TIL REDEGØRELSE OM HEROINORDINATION Af Forskningsassistent, cand.techn.soc Anders Blædel Gottlieb Hansen & Forskningchef, cand.med., ph.d., dr.med. Morten Grønbæk Statens Institut

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Misbrugsbehandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning

Læs mere

Almen medicin 2010. Misbrug og behandling. Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling Socialforvaltningen

Almen medicin 2010. Misbrug og behandling. Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling Socialforvaltningen Almen medicin 2010 Misbrug og behandling dagsorden De forskellige stoffer/symptomer Brug misbrug afhængighed Psykiatri/Misbrug Hvem er det der søger behandling Cases Lidt paragraffer Organisation/Struktureret

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Hvordan ser det ud under og efter døgnbehandling? Overblik over den tredje rapport om døgnbehandling fra CRF

Hvordan ser det ud under og efter døgnbehandling? Overblik over den tredje rapport om døgnbehandling fra CRF STOF nr. 19, 2012 Hvordan ser det ud under og efter døgnbehandling? Overblik over den tredje rapport om døgnbehandling fra CRF Brugernes tilfredshed med behandlingen er klart forbundet med hvad de har

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune Revideret 2013 Indledning I medfør af 139 i lov om social service er der den 15. juni 2006 blevet fastsat bekendtgørelse nr. 622

Læs mere

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag alkohol- og stofmisbrugsbehandlingsområdet... 3 2. Ydelser... 3 3. Målgruppen for alkohol-

Læs mere

I det følgende præsenteres Ikast-Brande Kommunes serviceniveau for indsatsen for borgere over 18 år med misbrug af rusmidler.

I det følgende præsenteres Ikast-Brande Kommunes serviceniveau for indsatsen for borgere over 18 år med misbrug af rusmidler. 1 Forord I det følgende præsenteres Ikast-Brande Kommunes serviceniveau for indsatsen for borgere over 18 år med misbrug af rusmidler. Serviceniveauet er vedtaget af Byrådet og skal samlet set være med

Læs mere

Alkohol- og stofmisbrug

Alkohol- og stofmisbrug Alkohol- og stofmisbrug Kvalitetsstandard 2015 Problemer med alkohol eller stoffer? Hvis du har mistanke om, at du selv, en pårørende eller en bekendt har et overforbrug af alkohol, hash eller andet stofmisbrug,

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Årsberetning KagsHuset 2009

Årsberetning KagsHuset 2009 Årsberetning KagsHuset 2009 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. KagsHuset og Stion BAF...4 3. Visition...4 4. Behandling...4 5. Forbyggelse...5 6. Anemonen.5 7. Stistik...5 8. Handleplaner og evaluering

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR STOFRÅDGIVNINGEN TILBYDER BEHANDLINGSFORLØB TIL UNGE OP TIL 25 ÅR, DER HAR ET SKADELIGT FORBRUG AF ILLEGALE RUSMIDLER SOM HASH, KOKAIN

Læs mere

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Behandlingscenter/Rusmiddelcenter Odense Projektansvarlig Børn i familier med stofmisbrug Projektleder Styrket indsats

Læs mere

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune.

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Bilag 1 Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Skrevet af speciallæge i almen medicin, leder af Sundhedsteam i København, Henrik Thiesen, oktober

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Godkendt i Byrådet 29. august 2013 Kvalitetsstandarder Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp kan du

Læs mere

Godkendt den 17. september 2014 af Byrådet i Syddjurs Kommune

Godkendt den 17. september 2014 af Byrådet i Syddjurs Kommune 1 Kvalitetsstandard Misbrugscenter Djursland Behandling af stofmisbrug og alkoholmisbrug Godkendt den 17. september 2014 af Byrådet i Syddjurs Kommune 2 Indledning Kontaktinformation Hvis du har behov

Læs mere

Brugernes syn på integreret behandling af misbrug og psykisk sygdom

Brugernes syn på integreret behandling af misbrug og psykisk sygdom behandling Dobbeltdiagnoser Brugernes syn på integreret behandling af misbrug og psykisk sygdom Hvis det er svært at få mennesker med en dobbeltdiagnose i behandling og at fastholde dem dér er det vigtigt,

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug. Januar 2012

Beretning til Statsrevisorerne om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug. Januar 2012 Beretning til Statsrevisorerne om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug Januar 2012 BERETNING OM STYRING AF BEHANDLINGSINDSATSEN MOD STOFMISBRUG Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1 Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1. Indledning Kommunerne overtog ansvaret for forebyggelse og behandling af alkohol og stofmisbrugere fra amtet efter kommunalreformen 1/1 2007. I Ringkøbing

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug 21.11.2012 Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug Kvalitetsstandarden Nedenstående indeholder en samlet information til borgerne om de ydelser, der tilbydes, hvis de ønsker behandling

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Tillsynen i gränsområdet mellan social- och hälsovården. Nordisk Tilsynskonference 1.-2. oktober 2015

Tillsynen i gränsområdet mellan social- och hälsovården. Nordisk Tilsynskonference 1.-2. oktober 2015 Tillsynen i gränsområdet mellan social- och hälsovården Nordisk Tilsynskonference 1.-2. oktober 2015 Tillsynen i gränsområdet mellan social- och hälsovården Tillsyn av behandlingsinstitutioner för läkestyret

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Sundhedsteamet er placeret som en del af behandlingstilbuddene i Center for Misbrugsbehandling (CfM) organiseret under

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

KAN RERE. Af Henning Due, journalist Foto Klaus Holsting. 2015 nr. 01 17

KAN RERE. Af Henning Due, journalist Foto Klaus Holsting. 2015 nr. 01 17 AN K EPA 16 nr. 01 2015 Af Henning Due, journalist Foto Klaus Holsting KAN K E RERE Stofmisbrugere ønsker mere individuel samtaleterapi, men selvom lovgivningen giver mulighed for det, har flere og flere

Læs mere

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1 Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1 Indledning. I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere eller

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Målgruppen for behandlingstilbuddene...7 Visitation...7 Behandlingsplan...

Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Målgruppen for behandlingstilbuddene...7 Visitation...7 Behandlingsplan... Kvalitetsstandard Misbrugsbehandling 2014 Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Misbrugscentrets ydelser...3 Overordnende mål, værdier og normer for misbrugsbehandlingen...4 Behandlingstilbuddene...4

Læs mere

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug 2014-2016

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug 2014-2016 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug 2014-2016 September 2014 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 3 2. Lovgrundlag for stofmisbrugsbehandling..3 3. Formål og værdigrundlag 4 4. Målgrupper

Læs mere

Kvalitetsstandarder Rusmiddelområdet 2012

Kvalitetsstandarder Rusmiddelområdet 2012 Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Kvalitetsstandarder Rusmiddelområdet 2012 J. nr. 29.09.00P22 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Organisering

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling udgivet af: indenrigs- og sundhedsministeriet slotsholmsgade 10-12 1216 københavn k. telefon:

Læs mere

Gang på gang må vi dog erfare, at indsatsen rummer mange vanskelige afvejninger og balanceringer mellem forskellige fordele og ulemper.

Gang på gang må vi dog erfare, at indsatsen rummer mange vanskelige afvejninger og balanceringer mellem forskellige fordele og ulemper. INVITATION til Seminar - om faglige balancegange og afvejninger i indsatsen til gravide kvinder med stofproblemer De fleste professionelle drømmer om at kunne hjælpe den gravide kvinde med stofproblematikker

Læs mere

Indsatskatalog. Misbrugscenter Sønderborg. Godkendt af byrådet

Indsatskatalog. Misbrugscenter Sønderborg. Godkendt af byrådet Misbrugscenter Sønderborg Godkendt af byrådet 3. juni 2015 Indhold INDLEDNING... 3 UNGEBEHANDLINGEN... 4 ÅBEN RÅDGIVNING UNGE... 4 BEHANDLING FOR OVERFORBRUG AF STOFFER UNGE... 5 KORTLÆGNINGSSAMTALE UNGE...

Læs mere