E-læringsdidaktik. Niels Jakob Pasgaard. Juni 2011
|
|
- Philip Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 E-læringsdidaktik Niels Jakob Pasgaard Juni 2011 evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Århus Købmandsskole Viborgvej 159A, Hasle 8210 Århus V Tlf: info@evidencenter.dk Web:
2 E-læringsdidaktik Temahæfte juni 2011 evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Forfatter: Niels Jakob Pasgaard Indhold i temahæftet kan med kildeangivelse frit benyttes, dog ikke til kommercielt brug. (Creative Commons License Navngivelse-Ikke-kommerciel 2.5 Danmark) 2011 evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undervisning og læring... 4 Tre erkendelsesteoretiske positioner... 4 Tre former for læring... 4 E-læringsværktøjer og -materialer i undervisningen...10 E-læringsværktøjer til understøttelse af forskellige læringsformer...10 E-læringsværktøjer til understøttelse af forskellige organiseringsformer...12 E-læringsmaterialer til understøttelse af forskellige læringsformer...13 Opsamling...14 Litteratur
3 Indledning Formålet med dette temahæfte er, at redegøre for det teoretiske fundament bag Den e- Didaktiske Overvejelsesmodel 1 og at give eksempler på hvilke e-læringsværktøjer der kan understøtte de forskellige læringsformer, der præsenteres i modellen. Målet er at læseren kan: Forstå sammenhængen mellem forskellige opfattelser af erkendelsen og forskellige læringsformer og didaktiske strukturer Opnå indsigt i, hvordan forskellige e-læringsværktøjer kan understøtte forskellige læringsformer og didaktiske strukturer Opnå indsigt i, hvilke e-læringsværktøjer der kan anvendes i forskellige læringsformer og didaktiske strukturer Hos evidencenter arbejder vi for, at anvendelsen af e-læringsværktøjer og -materialer i undervisningen sker med baggrund i grundige didaktiske overvejelser, så den pædagogiske mér-værdi ved anvendelsen af værktøjerne og materialerne bliver så stor som muligt. Akkurat som det er tilfældet i planlægningen af enhver anden undervisning, er det vigtigt at man forud for et forløb hvori man anvender e-læringsværktøjer og materialer, gør sig grundige overvejelser over hvorvidt og hvordan de kan bidrage positivt til læringen i netop dette forløb. Hos Det Nationale Videncenter for e-læring, evidencenter, definerer vi e-læring som: Læring, der er helt eller delvist medieret af digitale medier. Indeholdt i denne definition er en overbevisning om, at e-læring er meget andet end fjernundervisning. E-læring kan også anvendes i tilstedeværelsesundervisningen og det bliver den også i stor udstrækning mange steder. Til brug for en strukturering af de didaktiske overvejelser omkring planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af forløb med e-læring, kan man anvende Den e-didaktiske Overvejelsesmodel. I dette temahæfte bliver den teoretiske baggrund for de tre e-læringsformer som beskrives i Den e-didaktiske Overvejelsesmodel præsenteret, og der bliver givet bud på hvordan e- læringsværktøjer og materialer kan understøtte de didaktiske strukturer i en tilstedeværelsesundervisning som er baseret på henholdsvis en instruktivistisk, en socialkonstruktivistisk eller en konstruktivistisk læringsforståelse
4 Undervisning og læring En læringsform vil altid være formet af et bestemt syn på, hvordan læring finder sted. Selvom man ikke nødvendigvis kan påvise en direkte sammenhæng mellem det, der sker i undervisningen, og det den lærende efterfølgende har lært, er underviseren forpligtet til at forsøge at understøtte den enkeltes læring med sin undervisning. For at planlægge en undervisning er man derfor nødt til at afklare hvordan man mener læring finder sted, og på den baggrund beslutte hvilken læringsform man vil lægge til grund for opbygningen af undervisningens didaktiske struktur. Tre erkendelsesteoretiske positioner At lære er at erkende, og ethvert forsøg på at definere læring og læringsformer må nødvendigvis tage afsæt i en bestemt opfattelse af, hvordan erkendelsen finder sted. Lars Qvortrup skelner mellem en epistemologisk og en ontologisk kategori indenfor erkendelsesteorier (Qvortrup, 2006). Kendetegnende for de erkendelsesteorier der tilhører den epistemologiske kategori er, ifølge Qvortrup, at de mener verden er afhængig af at være observeret. Der findes ingen verden uden en bevidsthed om den. Den epistemologiske kategori af erkendelsesteorier er i det følgende opdelt i to positioner. Den ene epistemologiske position ser subjektet som den erkendende part, hvis bevidsthed konstruerer viden. Den anden epistemologiske position ser intersubjektet (samspillet mellem flere subjekter) som den erkendende part og mener at intersubjektets bevidsthed, som består af flere subjekters fællesgjorte bevidsthed, konstruerer viden. Overfor disse to positioner stiller sig den kategori, Qvortrup kalder den ontologiske. Den ontologiske kategori dækker over de erkendelsesteorier, der ser verden som uafhængig af menneskers bevidsthed. Her er viden ikke afhængig af at blive konstrueret af et subjekt eller et intersubjekt, men har eksistens i sig selv (Qvortrup, 2006). I alt kan man altså tale om, at der er tre overordnede positioner indenfor erkendelsesteorier, som er forskellige ved at have forskellige udgangspunkter for erkendelsen; enten i subjektet, i intersubjektet eller i objektet. Tre former for læring I dette afsnit bliver der givet bud på hvordan de tre pædagogiske teoretikere John Dewey, Ludwig Wittgenstein og K.E. Løgstrup kan placeres i hver af de tre erkendelsesteoretiske positioner, som blev præsenteret ovenfor. Det beskrives, hvordan deres erkendelsesteoretiske afsæt former deres respektive syn på læring, og hvordan deres tanker kan danne afsæt for tre arketypiske didaktiske strukturer. L. Wittgenstein og den instruktivistiske læringsform Erkendelsen For at forstå Wittgensteins opfattelse af erkendelsen, er det nødvendigt at introducere de grundlæggende ideer i hans tanker om sprogspil. Et sprogspil er ifølge Wittgenstein et sæt af regler, som bestemmer hvilke handlinger det er meningsfuldt at udføre, og hvilke sætninger det er meningsfuldt at ytre i et givent fællesskab. Reglerne i sprogspillet bliver til i et samspil mellem de mennesker, der tager del i sprogspillet, og er ifølge Wittgenstein funderet i en måde at handle på; en livsform eller en kultur. Når man handler i et sprogspil, gør man det ud fra en ubevidst overbevisning om, at visse domme er sikre. Man stiller sig ikke-tvivlende overfor dem; 4
5 Jeg har en telefonsamtale med New York. Min ven fortæller mig, at hans unge træer bærer den og den slags knopper.. Jeg er nu overbevist om at hans træer findes Er jeg også overbevist om, at jorden eksisterer? (Wittgenstein, 1989, s. 148) Nogle ting tvivler vi ikke om, i ovenstående eksempel at jorden eksisterer. Jordens eksistens er en forudsætning for træerne, som igen er forudsætning for de knopper, de bærer. På denne måde hænger viden sammen inden for et sprogspil. Jordens eksistens er i det ovenfor beskrevne en selvfølge, det Wittgenstein kalder en fikseret dom. En tvivl om denne dom ville ændre sprogspillets regler helt. Erkendelsens udgangspunkt er hos Wittgenstein den intersubjektive praksis i sprogspillet - de kulturelle regler. Wittgensteins erkendelsesteori indskriver sig dermed i den epistemologiske position, der har intersubjektet som udgangspunkt for erkendelsen. Læringsformen Når man gør sprogspillets eller kulturens regler til udgangspunkt for erkendelsen, vil læring også tage afsæt i disse regler. Den lærende skal opøves i sprogspillets regler, og det bliver han bl.a. ved at se hvordan andre, heriblandt underviseren, anvender dem. Wittgenstein skriver i Filosofiske Undersøgelser ; Jeg viser ham det, han efterligner mig; og jeg øver indflydelse på ham ved ytringer af tilslutning, afvisning, forventning, opmuntring. Jeg lader ham råde, holder ham tilbage; osv. (Wittgenstein, 1971, s. 122) Udover at se hvordan andre udfører sprogspillet, skal eleven også selv prøve det. Her er det underviserens opgave at påvirke processen, ved at støtte eleven gennem ros og irettesættelse. Reglerne i sprogspillet ligger der som retningsvisende i de nye situationer den lærende møder, men i og med at de kan fortolkes på forskellige måder, kan der ikke udstikkes præcise anvisninger for, hvad det vil sige at følge en bestemt regel i enhver situation. Derfor må man i hver enkelt situation bedømme, hvorvidt den lærende følger reglerne eller ej. Med et afsæt i Wittgensteins syn på erkendelsen er læring altså ikke noget den lærende selv kan stå for, men noget som må tage afsæt i sprogspillets intersubjektive praksis, som underviseren er repræsentant for. Underviseren instruerer den lærende i brugen af reglerne, og den læringsform der kan afledes af Wittgensteins syn på erkendelsen kan klassificeres som instruktivistisk. 5
6 Den didaktiske struktur Omsat til en didaktisk struktur vil et instruktivistisk syn på læring, som er funderet i Wittgensteins erkendelsesteoretiske position, se således ud: Figur 1: Instruktivistisk læringsform Det er underviseren der udvælger stoffet, og underviseren der bestemmer hvordan den lærende skal arbejde med stoffet. J. Dewey og den konstruktivistiske læringsform Erkendelsen Dewey skriver i Rekonstruktion i Filosofien : Erfaring bliver først og fremmest en virksomhed; organismen står ikke blot som Micawber og venter på at noget viser sig. Den venter ikke passivt og trægt på at noget udefra skal præge den. Organismen handler overfor sine omgivelser i overensstemmelse med sin egen simple eller sammensatte struktur. Som følge heraf virker de forandringer, der er skabt i omgivelserne, tilbage på organismen og dens virksomhed. Det levende væsen gennemlever og udholder følgerne af sin egen adfærd. (Dewey, 1969, s. 67) For Dewey er erkendelse at finde i samspillet mellem en organisme og dens omgivelser, og den erfaring dette samspil er udtryk for. Samspillet tager sin begyndelse i organismens handlen overfor omgivelserne, denne handlen medfører ændringer i omgivelserne, som igen fører til omgivelsernes påvirkning af organismens virksomhed. Organismens indre struktur bestemmer hvordan den i første omgang handler overfor omgivelserne, og den medførte ændring af omgivelserne fører til en ændring af organismens adfærd overfor omgivelserne, som igen fører til en ændring af omgivelserne, etc., etc. Erkendelse forudsætter ifølge Dewey en aktivitet fra den der erkender, og denne aktivitet er bestemt af den erkendendes indre struktur. 6
7 Ideen om at en ydre verden eksisterer uafhængigt af menneskets bevidsthed er meningsløs for Dewey. Tingene bliver det de er, i det erfaringsmæssige samspil med organismen. Der kan ikke opstilles dogmatiske sætninger om hvad verden er, den forandrer sig konstant i takt med at organismen opnår nye erfaringer, og på den baggrund ændrer adfærd og igen ændrer sine omgivelser. Organismens indre struktur bliver grund for erkendelse af omgivelser som den, om ikke selv har skabt, så i hvert fald har forandret så meget gennem sin adfærd, at de må ses som et produkt af den interaktion og det samspil som tog sit udgangspunkt i organismens egen indre struktur. Udgangspunktet for erkendelsen hos Dewey kan på denne baggrund bestemmes som værende en første organismes indre struktur. Deweys erkendelsesteori indskriver sig dermed i den af de epistemologiske erkendelsespositioner, hvori subjektet gøres til udgangspunktet for erkendelsen. Læringsformen I og med at den enkelte organisme, eller individet, gøres til udgangspunktet for erkendelsen, vil det med baggrund i Deweys erkendelsesteori være nærliggende at se udgangspunktet for læring som værende den lærende. Underviserens rolle vil ved en sådan forståelse af læring, være at facilitere den lærendes erfaring. Dewey udtrykker det selv således; Frem for alt bør han vide, hvorledes man kan udnytte de eksisterende fysiske og samfundsmæssige omgivelser, således at man uddrager alt det i dem, som kan bidrage til, at man får de erfaringer, der er værd at have. (Dewey, 1981, s. 52) Rammerne for erfaringen skal gøres så optimale som muligt, og her er det underviserens rolle, som den mere modne udi at gøre sig erfaringer, at sikre at omgivelserne giver så gode erfaringer for den lærende som muligt. Det er altså muligt som underviser at påvirke den erfaring, den enkelte lærende opnår. Det kan ikke ske direkte, da det er op til den enkelte lærende selv at erfare, men indirekte kan de rette betingelser være med til at bestemme, hvilke erfaringer der kan gøres. Der kan ikke stilles generelle regler op for, hvilke ydre betingelser der skal være tilstede i en læringssituation, for erfaringen har både en ydre og en indre dimension. Underviseren må derfor, ud fra den enkelte lærendes indre behov, opstille ydre betingelser der fordrer en positiv erfaring. Den læringsform der tager afsæt i Deweys erkendelsesteori, kan på den baggrund klassificeres som konstruktivistisk. 7
8 Den didaktiske struktur Omsat til en didaktisk struktur vil et konstruktivistisk syn på læring, som er funderet i Deweys erkendelsesteoretiske position, se således ud: Figur 2: Konstruktivistisk læringsform Det er underviseren der udvælger stoffet, mens det er den lærende der bestemmer hvilke dele af stoffet han/hun vil bearbejde og hvordan denne bearbejdning skal foregå. K. E. Løgstrup og den socialkonstruktivistiske læringsform Erkendelsen Når et menneske erkender, sker det ifølge Løgstrup ad to omgange; dels gennem dets umiddelbare sansning og dels gennem dets forståelse af det sansede. Ifølge Løgstrup, er det det samme alle mennesker sanser: Alle sanser vi det samme. Så forskelligt vi også forstår det sansede, fordi vor forståelse er så forskellig som vore sprog, så ens sanser vi det. (Løgstrup, 1984, s. 22) Det mennesket sanser, er objektive fænomener, som ikke påvirkes af hvorvidt eller hvordan mennesket opfatter dem. For Løgstrup består den anden halvdel af erkendelsen, forståelsen, i en sprogliggørelse af det sansede. I sprogliggørelsen ligger der en bearbejdning af det sansede, som ifølge Løgstrup bringer mennesket på afstand af det der blev sanset, og omformer den umiddelbare sansning til en reflekteret forståelse. Og det er her, der kan opstå uenighed om hvad det sansede egentlig er. Erkendelsens udgangspunkt er derfor hos Løgstrup universet som objektivt fænomen. Løgstrups erkendelsesteori indskriver sig derved i den ontologiske kategori, hvor objektet bliver udgangspunktet for erkendelsen. Læringsformen Løgstrups syn på erkendelsen kan understøtte en læringsform, som tager udgangspunkt i stoffets umiddelbare fremtrædelse for den lærende og underviseren. 8
9 Det er præcist det samme underviseren og den lærende sanser ved stoffet, hvilket gør dem jævnbyrdige i sansningen, og først når erkendelsens anden halvdel, forståelsen, indtræder, kan der opstå uenighed om, hvordan stoffet skal forstås. Lærerens rolle er i uddannelsen at indgå som samtalepartner med eleven, i den sprogliggørelse af sansningen, som forståelsen er afhængig af. Her har læreren mulighed for, på lige fod og i samarbejde med den lærende, at beskrive hvad stoffet er. Det, at underviseren og den lærende i udgangspunktet er jævnbyrdige, og gennem ligeværdig kommunikation skaber en fælles forståelse af det sansede gør, at den læringsform der tager afsæt i Løgstrups erkendelsesteori kan klassificeres som socialkonstruktivistisk. Den didaktiske struktur Omsat til en didaktisk struktur vil et socialkonstruktivistisk syn på læring, som er funderet i Løgstrups erkendelsesteoretiske position, se således ud: Figur 3: Socialkonstruktivistisk læringsform Underviseren og den lærende er begge med til at udvælge stoffet, og de har begge indflydelse på, hvordan stoffet bearbejdes i deres indbyrdes kommunikation. 9
10 E-læringsværktøjer og -materialer i undervisningen E-læringsværktøjer adskiller sig fra e-læringsmaterialer ved ikke at være didaktiserede. Hvor e-læringsmaterialer, som fx læringsobjekter og træningsprogrammer, er bygget op omkring et bestemt syn på læring og en bestemt didaktisk struktur, er e-læringsværktøjer anvendelige på tværs af de forskellige læringsformer. Eksempelvis vil et træningsprogram hvor den lærende skal repetere sproglige formuleringer på et fremmedsprog i høj grad være bygget op omkring en instruktivistisk læringsforståelse, mens et læringsobjekt som lægger op til den lærendes selvstændige stillingtagen i højere grad er baseret på en konstruktivistisk læringsforståelse. Derimod vil værktøjer som Googles søgemaskine eller Wikipedia kunne indgå i undervisning som er funderet i både en instruktivistisk, en konstruktivistisk eller en socialkonstruktivistisk læringsforståelse, alt efter hvordan de anvendes. Det er naturligvis også muligt at anvende didaktiserede materialer i andre sammenhænge end deres forfattere har tænkt dem anvendt, men i de fleste tilfælde vil det ikke være en optimal løsning. E-læringsværktøjer til understøttelse af forskellige læringsformer Overordnet kan man på tværs af læringsformer og didaktiske strukturer tale om tre fundamentale delområder af undervisningen, som de ikke-didaktiserede e-læringsværktøjer kan understøtte. Det drejer sig om: Informationssøgningen Kommunikationen Samarbejdet De tre delområder indgår i en eller anden udstrækning i alle former for undervisning, og dermed også i en undervisning som tager afsæt i én af de tre forskellige læringsformer og didaktiske strukturer, som er skitseret ovenfor. Dog er der forskel på hvor stor en rolle de tre delområder spiller i undervisningen alt efter hvilken læringsform og didaktisk struktur man lægger til grund for den, ligesom der er forskel på hvem af aktørerne i den enkelte didaktiske struktur, der kan drage nytte af e-læringsværktøjer indenfor de tre delområder. I nedenstående skema er det skitseret hvordan forskellige e-læringsværktøjer kan anvendes indenfor de tre delområder i en undervisning som er baseret på henholdsvis den instruktivistiske, den socialkonstruktivistiske og den konstruktivistiske læringsform og didaktiske struktur. Derudover gives der bud på hvilken effekt anvendelsen af værktøjerne kan have. 10
11 Figur 4: E-læringsværktøjer og læringsformen Indenfor en undervisning som tager afsæt i den instruktivistiske læringsform anvendes værktøjerne til informationssøgning primært af underviseren. Det skyldes, at underviseren i den instruktivistiske læringsform, som det også fremgår af figur 1, fungerer som mellemled mellem stoffet og den lærende. Derfor er det underviseren der må søge information og videreformidle den til de lærende. Det betyder også, at de værktøjer der anvendes i kommunikationen primært er én-vejs formidlingsværktøjer, som kan understøtte en monologisk kommunikation. Samarbejdet mellem de lærende er i denne form for undervisning primært kooperativt. Det betyder, at underviseren/arbejdsfordeleren uddelegerer de fælles opgaver til de lærende, og efterfølgende samler de enkelte del-produkter til et fælles produkt. I den undervisning som tager afsæt i den konstruktivistiske læringsform, er det derimod i høj grad den lærende, der benytter sig af værktøjerne til informationssøgning. Her er det, jf. figur 2, den lærendes direkte relation til stoffet, der danner grundlag for læringen. De kommunikationsværktøjer der anvendes i denne form for undervisning er primært tovejs, og understøtter en dialogisk kommunikation mellem den lærende og underviseren. Som oftest vil der ikke være samarbejde mellem de lærende i denne form for undervisning. I en undervisning som har afsæt i den socialkonstruktivistiske læringsform vil både underviseren og de lærende benytte sig af værktøjer til informationssøgning. Alle bidrager gennem kommunikationen til fællesskabets indsamling og fællesgørelse af information, og de kommunikationsværktøjer der anvendes i denne form for undervisning er fler-vejs, og understøtter en polyfon (flerstemmig) kommunikation. Samarbejdsformen mellem de lærende (og underviseren) er kollaborativ, og alle har del i løsningen af hver enkelt delopgave. Det er sjældent, at man kan kategorisere en undervisning som værende udelukkende funderet i enten den ene eller den anden læringsform. Ofte vil der være elementer af de forskellige læringsformer i spil i et undervisningsforløb, og derfor vil det også være normalt, at man anvender e-læringsværktøjer som understøtter flere af læringsformerne i forløbet, ligesom ét e-læringsværktøj kan anvendes i forskellige undervisningsformer, alt efter hvordan undervisningen er organiseret. 11
12 E-læringsværktøjer til understøttelse af forskellige organiseringsformer Ofte vil de forskellige læringsformer udmønte sig i organiseringen af undervisningen. Den instruktivistiske læringsform vil som oftest danne grund for en forelæsningsbaseret undervisning, mens den konstruktivistiske læringsform danner grund for en prioritering af det individuelle arbejde. Den socialkonstruktivistiske læringsform vil kunne danne grundlag for såvel plenumdiskussioner som gruppearbejde. Når man vælger en bestemt organisering af undervisningen, har man derfor også lagt sig fast på en didaktisk struktur, og dermed indsnævret udvalget af e-læringsværktøjer som med fordel kan anvendes i undervisningen, og måden de kan anvendes på. I skemaet herunder gives der eksempler på hvornår og hvordan e-læringsværktøjer kan bidrage til undervisningen, alt efter hvordan den er organiseret. Der gives desuden bud på hvilken effekt inddragelsen af e-læringsværktøjer kan have. Figur 5: E-læringsværktøjer og organiseringen af undervisningen For konkrete anvisninger på hvordan man kommer i gang med at anvende de forskellige værktøjer i sin undervisning, kan man benytte sig af evidencenters wiki, Implementering af it i den pædagogiske praksis 2. I wikien gives der svar på hvordan de forskellige værktøjer kan understøtte forskellige metoder, og der gives anvisninger på hvordan man kommer i gang med at anvende det enkelte værktøj. Wiki en bliver løbende udvidet med artikler om nye værktøjer
13 E-læringsmaterialer til understøttelse af forskellige læringsformer Som tidligere nævnt, er e-læringsmaterialer, modsat e-læringsværktøjer, bygget op omkring et bestemt syn på læring og en bestemt didaktisk struktur. Det betyder, at e- læringsmaterialerne ikke på samme måde som e-læringsværktøjerne, kan anvendes frit på tværs af de forskellige didaktiske strukturer. I Den e-didaktiske Overvejelsesmodel skelnes der mellem tre former for materialer: Lær med underviser, Lær selv/lær selv med underviser og Lær selv med andre. Lær med underviser materialer Et lær med underviser materiale er kendetegnet ved, at det må medieres og differentieres af underviseren. Det drejer sig ofte om formidlende materialer, såsom PowerPoints eller tekster, som den lærende skal uddrage information af. Underviseren opstiller mål for, hvilke informationer den lærende skal uddrage af materialet og har hele tiden muligheden for at tilpasse eller udskifte dele af materialet, så disse mål nås. Den lærende vil ikke kunne arbejde selvstændigt med et lær med underviser materiale over længere forløb, fordi det kun er underviseren, der har overblikket over hvilke dele af materialet, der bør udskiftes, hvis de opstillede læringsmål ikke umiddelbart opfyldes. Et Lær med underviser materiale passer derfor bedst ind i en undervisning, der baserer sig på en instruktivistisk læringsforståelse. Lær selv/lær selv med underviser materialer Et lær selv/lær selv med underviser materiale er kendetegnet ved, at den lærende i stor udstrækning kan arbejde selvstændigt med det. Materialet har indbyggede differentieringsmuligheder, og der er indbygget forskellige vejledningsværktøjer, som gør det muligt for den lærende at overvinde eventuelle vanskeligheder ved stoffet. Eksempler på lær selv/lær selv med underviser materialer kan f.eks. være læringsobjekter. Den lærende kan, hvis han/hun skønner det nødvendigt, rette henvendelse til underviseren og få vejledning fra denne. En sådan vejledning fra underviseren vil ske på den lærendes præmisser, og den lærende inddrager kun de dele af underviserens vejledning i den fortsatte proces, som han/hun finder relevant. Et Lær selv/lær selv med underviser materiale passer derfor bedst ind i en undervisning, der baserer sig på en konstruktivistisk læringsforståelse. Lær selv med andre materialer Et lær selv med andre materiale er kendetegnet ved, at det lægger op til et samarbejde mellem de lærende og mellem de lærende og underviseren. Materialet kan være hentet udenfor den uddannelsesmæssige kontekst og er derfor ikke altid didaktiseret. Det betyder, at underviseren og de lærende i fællesskab må vurdere, hvordan materialet kan tilgås og bearbejdes. Også Web 2.0 værktøjer, f.eks. wikis og blogs, som lægger op til brugernes egen produktion og udvikling af indhold, hører til i denne kategori af materialer. Et Lær selv med andre materiale passer derfor bedst ind i en undervisning, der baserer sig på en socialkonstruktivistisk læringsforståelse. 13
14 Opsamling Når man som underviser planlægger at anvende e-læringsværktøjer og -materialer i sin undervisning, er det vigtigt at det sker med baggrund i grundige didaktiske overvejelser. Den e-didaktiske Overvejelsesmodel kan fungere som et redskab til en strukturering af disse overvejelser. Modellen er bygget op omkring de faktorer, man som underviser må inddrage i sine overvejelser, når man planlægger forløb med e-læring, og ved at forholde sig til disse faktorer, bliver det i højere grad muligt at forholde sig til de effekter anvendelsen af forskellige e-læringsværktøjer og -materialer har på undervisningen og læringen. Dermed bliver modellen også et redskab til evaluering og videreudvikling af den pædagogiske praksis. Den e-didaktiske Overvejelsesmodel præsenterer tre arketypiske læringsformer; den instruktivistiske, den konstruktivistiske og den socialkonstruktivistiske. Det er vigtigt at være opmærksom på, at modellen ikke lægger op til at én læringsform er de andre overlegen, men at de hver især har deres berettigelse i forskellige sammenhænge. Modellen er derfor udelukkende en hjælp til underviserens overvejelser over, om de værktøjer og materialer der anvendes har sammenhæng med målene for undervisningen, organiseringen og den ønskede læringsform. 14
15 E-læringsdidaktik Temahæfte juni 2011 evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Litteratur Dewey, J. (2005). Demokrati og Uddannelse. Århus: KLIM. Dewey, J. (1981). Erfaring og Opdragelse. København: Christian Ejlers Forlag. Dewey, J. (1969). Rekonstruktion i Filosofien. Copenhagen: Berlingske Forlag. Løgstrup, K. E. (1972). Norm og Spontaneitet. København: Gyldendal. Løgstrup, K. E. (1968). Opgør med Kierkegaard. København: Gyldendal. Løgstrup, K. E. (1984). Ophav og Omgivelse. København: Gyldendal. Løgstrup, K. E. (2008). Skolens Formål. I L. M. Andersen, S. L. Jørgensen, & H. F. Skovmose, Folkeskolens Filosofi (s ). Århus: Philosophia. Pasgaard, Niels Jakob (2010). Den e-didaktiske Overvejelsesmodel. Århus: evidencenter Qvortrup, L. (2006). Systemers endogene uro - Luhmann som empirisk begrebseksperimentator. I J. Tække, Luhmann og erkendelse - epistemologi, anvendelse og nyorientering (s ). København: Unge Pædagoger. Wittgenstein, L. (1971). Filosofiske Undersøgelser. København: Munksgaard. Wittgenstein, L. (1989). Om Vished. Århus: Philosophia. 15
til brug for planlægning, gennemførelse og evaluering af forløb med e-læring Niels Jakob Pasgaard @ventures/evidencenter 2010 www.evidencenter.
til brug for planlægning, gennemførelse og evaluering af forløb med e-læring Niels Jakob Pasgaard @ventures/evidencenter 2010 www.evidencenter.dk 1 Indhold Indledning... 3 Den e-didaktiske overvejelsesmodel...
Læs mereErkendelsens betydning for skolen og samfundet
Erkendelsens betydning for skolen og samfundet - brudstykker til en forståelse Speciale ved kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Af Niels Jakob Pasgaard Vejleder: Thomas Aastrup Rømer Skriftligt speciale,
Læs mereDIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE. Flipped Classroom. og didaktik. Egnede e-læringsværktøjer og materialer i Flipped Classroom undervisning.
DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE Flipped Classroom og didaktik Egnede e-læringsværktøjer og materialer i Flipped Classroom undervisning. 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forord Undervisningens form
Læs mereVidendeling 1-11-2013
Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse
Læs mereIt og didaktik. - eller didaktik og it? edidaktik.dk. Niels Jakob Pasgaard
It og didaktik - eller didaktik og it? Niels Jakob Pasgaard edidaktik.dk Vi skal anvende mere it i undervisningen! - men hvorfor? Udbredte postulater! It giver bedre læring It motiverer kursisterne It
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mereDen e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse
Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef mll@ventures.dk Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereVirtuel Vejledning. Hedda Kirstine Hornemann. November 2012
Virtuel Vejledning Hedda Kirstine Hornemann November 2012 evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Århus Købmandsskole Viborgvej 159A, Hasle 8210 Århus V Tlf: 89 36 33 33 E-mail: info@evidencenter.dk
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mereDen e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse
Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef mll@ventures.dk Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs mereMindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning
Mindmapping i undervisningen Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Indhold Dette hæfte er lavet på baggrund af interview med Anette Dalskov, underviser på HHX, Aarhus Business
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereDet gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad
Læs mereKan vi give eleverne et større udbytte læringsmæssigt og menneskeligt ved at bruge andre former for læring?
Kan vi give eleverne et større udbytte læringsmæssigt og menneskeligt ved at bruge andre former for læring? Michael Lund-Larsen Centerchef mll@aabc.dk Differentiering og effektivisering It som læringsredskab
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereHvad er læringsplatforme?
Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereInnovations- og forandringsledelse
Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereFormålet med mødet i aften
FORLØBSSKEMA TIL ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I HOLBÆK KOMMUNE Formålet med mødet i aften At de to forskellige formål som læreplanen har står tydeligt frem for alle At vi som fagcenter giver mulighed
Læs mereVelkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole
Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereIntro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereDIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE. praksis. Digital dannelse i. Inspiration til at komme i gang.
DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE Digital dannelse i praksis Inspiration til at komme i gang. Indholdsfortegnelse Forord Forord.... 2 At sætte scenen for digital dannelse.... 3 Brug nye medier med
Læs merePortfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering
Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereFlipped Classroom. Flipped Classroom Idehæfte Februar 2015 evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring
Flipped Classroom evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Viborgvej 159A Hasle 8210 Århus V Tlf: 89 36 33 33 E-mail: info@evidencenter.dk Web: www.evidencenter.dk Februar 2015 Forfattere Faglig
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereRefleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:
Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereFra opgave til undersøgelse
Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereErkendelsesteoretisk skema
Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens
Læs mereVidensfilosofi Viden som Konstruktion
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,
Læs mereRammer for delprojekter i edidaktik
Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Formål. Med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske e-læringsform fra den e-didaktiske overvejelsesmodel
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2018 VUC-Storstrøm, Næstved afd. Hfe Fag
Læs mereDelprojekt i edidaktik
Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereSproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland
Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereDet magiske læremiddellandskab
Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereDiagrammer, der kan kommunikere resultater af test af talforståelse
Diagrammer, der kan kommunikere resultater af test af talforståelse evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Viborgvej 159A Hasle 8210 Århus V Tlf: 89 36 33 33 E-mail: info@evidencenter.dk Web:
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs merePortfolio som udgangspunkt for læring og evaluering
Portfolio som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen UCL Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3 4. EN ILLUSTRATION
Læs mereFælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen
rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt
Læs mereLedelseskvaliteten kan den måles
9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent
Læs mereBEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING
BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...
Læs mereFeedback hyppig og konstruktiv feedback identificerer styrker og svagheder og motiverer til fortsat læring
Det Nationale Videncenter for e-læring Certificering af e-læringsforløb Koncepter Certificering af e-læringsforløb har til formål at gøre det gennemskueligt for potentielle deltagere, hvad de melder sig
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereMålsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi
Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereTema Læring: Portfolio som metode
Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereDen sene Wittgenstein
Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus
Læs mereVEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE
VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE Indledning Formålet med effektkæden er at have et værktøj til at planlægge og styre vores indsatser efter, hvad der giver effekt for borgerne. Samtidig kan effektkæden bruges
Læs mereLone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G
Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,
Læs mereSøborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie
Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs merePraksisteorier på spil!
Praksisteorier på spil! Ift. forståelser af hvad GOD UNDERVISNING er Undervisningsobservation som udviklingsværktøj Guldborgsund Kommune OPLÆG på baggrund af Handal og Lauvås På egne vilkår KLIM 2002 20.
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereMetode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014
Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori
Læs mere