digitalisering 1. april 2016 Koncept for effektvurderinger i Miljø- og Fødevareministeriet 1. Hvorfor et koncept for effektvurderinger?
|
|
- Børge Asmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kontraktbilag 1.3 Analyse, forskning og digitalisering 1. april 2016 Koncept for effektvurderinger i Miljø- og Fødevareministeriet 1. Hvorfor et koncept for effektvurderinger? Det er ofte vanskeligt at dokumentere, hvilke konkrete effekter der er af MFVM s indsatser i forhold til fx erhverv, natur, miljø samt vækst og beskæftigelse. Det kan gøre det vanskeligt at begrunde valget af konkrete indsatser frem for andre og sikre, at de mest effektive indsatser prioriteres. Samtidig mødes ministeriet på linje med andre myndigheder af stadig stigende krav og forventninger fra omgivelserne om at kunne dokumentere effekterne af indsatserne bl.a. som grundlag for prioritering af ressourcer på tværs af sektorer. Løsningen ligger dels i en styrkelse af forskningen (inkl. myndighedsbetjeningen) på området, men i høj grad også i en styrkelse og systematisering af ministeriets eget arbejde med effekter i politikudviklingen. Det foreslås derfor at etablere et koncept for ministeriets effektarbejde. Formålet er, at: 1. styrke arbejdet med effekter i politikudviklingen (bedre politiudvikling) 2. tilvejebringe øget dokumentation for effekterne af ministeriets indsatser som grundlag for konkrete valg af indsatser og virkemidler (øget evidens) 3. skabe grundlag for en samlet set mere effektiv miljø- og landbrugspolitik (effektiv politik) Konceptet indeholder 3 dele. For det første skal effektvurderinger i højere grad tænkes ind i politikudformningen ved at opstille mål, effektkæder og indikatorer for den indsats, vi senere ønsker at evaluere. Opstilling af en effektkæde for en indsats indebærer grundlæggende, at der udarbejdes en begrundelse for, hvordan og hvorfor planlagte indsatser forventes at lede til det ønskede mål med indsatsen. Formulering af mål og indikatorer, muliggør en løbende overvågning af indsatsen, så det kan sandsynliggøres, om indsatsen og de foreløbige resultater er på rette vej i forhold til de langsigtede mål. Dette sikrer samtidig, at der foreligger god dokumentation til at foretage en egentlig effektvurdering af indsatsen på et senere tidspunkt. De opstillede mål for indsatsen udgør effektmålene og er dem effektvurderingen tager udgangspunkt i. Effektmålene kan både være kort- og langsigtede. Eksempler på effektmål kan være natur- eller miljøeffekter, erhvervsøkonomiske effekter (eksport og beskæftigelse), samt samfundsøkonomiske (vækst). Et afgørende spørgsmål i effektvurderingen er, om effekterne kan anses som et
2 (direkte) resultat af indsatsen, som det ikke ville have været muligt at realisere uden indsatsen. Derfor er det ved opstilling af effektkæde og tilhørende mål afgørende at der tages eksplicit stilling til base-line, altså hvad ville være sket uden indsatsen. For det andet, bør der foretages egentlige effektvurderinger, når der er tale om større indsatser, når indsatsen er en del af en politisk aftale og/eller indeholder en bevilling, der udløber. For det tredje udarbejdes en implementeringsplan. Denne skal konkretisere konceptet og sikre, at konceptet understøttes på tværs af ministeriet og de enkelte indsatser. Der er ligeledes behov for, at konceptet tænkes ind i ministeriets arbejdsgange, så der fx sikres en metodemæssig stringens mv. En forankring forudsætter også, at arbejdet med effektvurderinger forankres og prioriteres lokalt, at der opbygges de nødvendige kompetencer, og at der samles op på erfaringer/læring på tværs af de større projekter. Nogle ministerier har de senere år haft fokus på effektvurderinger, men forankringen og udbredelsen har været meget forskellig. Koncernstrategien i det tidligere Miljøministerium havde bl.a. fokus på at fremme arbejdet med effektvurderinger, hvilket resulterede i udviklingen af et evalueringskoncept for ministeriet, der blev godkendt af KCL i juni Konceptet nåede dog ikke at blive implementeret. I Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri blev der i NAER i 2013 udarbejdet en vejledning og et værktøj for økonomiske konsekvensvurderinger. Formålet var at give medarbejdere i ministeriet et redskab til bedre at kunne vurdere omkostninger og gevinster for erhvervet og/eller ministeriets ved forskellige politiske tiltag for at nå maksimal effekt (effektivitet) for målgruppen og med lavest mulige administrative omkostninger for FVM (efficiens). Dette arbejde var godt i gang, men ikke implementeret og anvendt systematisk i hele ministeriet.. Andre ministerier har arbejdet mere systematisk med effektvurderinger, bl.a. har Erhvervs- og Vækstministeriet etableret en evalueringsmodel, der anvendes til effektvurdering af deres erhvervsstøtteordninger. I det følgende beskrives, hvordan Miljø- og Fødevareministeriet kan fremme arbejdet med effektvurderinger. Anbefalingerne bygger på erfaringer fra andre ministerier med inspiration fra evalueringsteorien. 2. Hvordan arbejder man med effektvurderinger? En forudsætning for at foretage en effektvurdering af en indsats, er at skabe et grundlag for at kunne foretage effektvurderinger. Evaluering skal derfor allerede tænkes ind, når man planlægger at igangsætte en indsats. Dette kan være med til at kortlægge og tydeliggøre overfor medarbejdere og ledere, hvordan indsatserne virker, hvorfor indsatserne vil skabe effekter, og hvordan man måler indsatser og deres effekter over tid. Samtidig vil det bidrage til at skabe et ensartet fundament for efterfølgende at kunne foretage effektvurderinger af de indsatser, som man igangsætter. Figur 1 beskriver den overordnede ramme for, hvordan man måler effekten af en indsats, herunder hvilke typer af indikatorer (grå og røde bokse), der kan indgå i effektvurderingen af en indsats. 2
3 Figur 1. Måling af indsatser Forberede måleindsats: Opstille mål, effektkæde og indikatorer Hvordan opnår vi den ønskede effekt? Hvilken effekt ønsker vi at opnå? Langt sigt Input Aktiviteter Output Kortsigtede effekter Langsigtede effekter Start Måling af indsatser Slut Kort sigt Måling af effekter Langt sigt Tidslinje for måleindsats Input. De ressourcemæssige forudsætninger, som skal være til stede for, at aktiviteter i indsatsen kan gennemføres. Det kan f.eks. være tid, penge, arbejdskraft, kompetencer, teknologi, bygninger m.v. Aktiviteter: De konkrete handlinger, som sættes i gang for at tilvejebringe indsatsens output (ydelse/leverance/produkt) og dermed på sigt opnå de ønskede effekter. Aktiviteter er kendetegnet ved at være handlinger, som man altid selv har kontrol over. Typen af aktiviteter afhænger af den konkrete indsats. Aktiviteter kan f.eks. være markedsføre rådgivningstiltag og afholde arrangement. Output: Output er de resultater, som er det direkte produkt af aktiviteterne i indsatsen og som fremkommer løbende eller senest ved indsatsens ophør. Output vil oftest være konkrete og direkte målbare. Måden indsatsen påvirker det omgivne samfund eller konkrete modtagere på. Output er den ydelse/leverance/produkt, som skabes via indsatsen aktiviteter. Output kan måles på hvad der bliver produceret og som regel også i hvilket omfang. Effekter: Effekter skal forstås som udbyttet af indsatsen, og de resultater indsatsen forventes at medføre efter indsatsens ophør. Effekterne kan opstå på kortere eller længere sigt. Kortsigtede effekter kan være øget kendskab til regler eller bedre konkurrenceevne, mens de langsigtede effekter kan være 1) Miljø- eller natureffekter, 2) Erhvervsøkonomiske effekter (vækst, eksport og beskæftigelse i udvalgte brancher) samt 3) Samfundsøkonomiske effekter, som øget vækst. Gennemførelsen af en evaluering er baseret på 3 forudsætninger, som skal være opfyldt: A. Formulering af mål for den ønskede effekt af indsatsen. B. Opstilling af effektkæde for, hvordan effekten skal opnås. C. Udvikling af præcise indikatorer og kriterier for, hvad der er succesfuld målopfyldelse i de enkelte led i effektkæden. A. Formulering af mål for den ønskede effekt af indsatsen. 3
4 Opstilling af præcise mål for den ønskede effekt for en indsats er helt afgørende for efterfølgende at kunne måle effekter. Der skal derfor fra start være opstillet kvantificerbare mål for, hvad man ønsker at opnå med indsatsen. B. Opstil effektkæde for, hvordan effekten skal opnås. Der skal med udgangspunkt i de opstillede mål for effekt opstilles en effektkæde for hver indsats. Effektkæden opstilles for at præcisere den årsagssammenhæng, der skal etableres for at komme fra gennemførte aktiviteter til den ønskede påvirkning på bruger og samfund. Opstilling af en effektkæde indebærer grundlæggende, at der udarbejdes en begrundelse for, hvordan og hvorfor de enkelte planlagte indsatser forventes at lede til den ønskede effekt. Man kan pege på nogle generelle trin, der kan bruges i udviklingen af effektkæder uanset hvilken indsats der er tale om: 1. Identifikation af effektkædens komponenter. Dette handler om at beskrive indsatsen ved at specificere indsatsens input, aktiviteter, output og effekter. 2. Beskrivelse af effektkædens sammenhænge. Næste skridt er at få beskrevet sammenhængene mellem disse komponenter, herunder også indbyrdes sammenhænge mellem output. Dette gøres i effektkæden med pile. 3. Beskrivelse af effektkædens kritiske antagelser. Når alle årsagssammenhænge er beskrevet, er næste skridt at vurdere, hvilke kritiske antagelser, der ligger bag sandsynligheden for, at denne sammenhæng vil indtræde i praksis. Figur 2. Effektkæde Input Aktiviteter Ouput Effekter Kritiske antagelse Kritiske antagelse Kritiske antagelse C. Opstil indikatorer og kriterier for succesfuld målopfyldelse Når effektkæden er udarbejdet, skal der opstilles indikatorer for de enkelte led i effektkæden, så det er muligt at måle og følge med i, om målene nås. Til hver indikator skal der opstilles succeskriterier for, hvad en succesfuld målopfyldelse er. Der bør opstilles indikatorer og succeskriterier i effektkæden for input, aktivitet, output og effekt. Antallet af indikatorer skal begrænses således, at der primært medtages de indikatorer, der dokumenterer om de kritiske antagelser i effektkædens årsags-virkningssammenhænge holder. Indikatorer for indsatsens input, aktivitet og output kan måles, når indsatsen er i gang, mens effekterne først kan måles, efter indsatsen er afsluttet. Særligt i forbindelse med nye indsatser, hvor sluteffekten først realiseres på længere sigt, anvendes tidslinjen til at planlægge og forventningsafstemme de løbende krav til effektdokumentation. Ved nye ordninger skal der opstilles effektindikatorer med en kortere tidshorisont, således at det kan dokumenteres, om indsatsen og de 4
5 foreløbige resultater kan sandsynliggøre, at indsatsen er på rette vej i forhold til de langsigtede mål. Måling af indsatsen kan ske gennem løbende overvågning (gennemføres årligt) eller gennem eksterne effektevalueringer (gennemføres med flerårigt mellemrum). De to typer af målinger supplerer hinanden og sikrer adgang til løbende effektdokumentation samt data, som gør det muligt på et informeret grundlag at korrigere indsatser, såfremt de ikke når de opstillede mål. 3. Hvornår skal konceptet anvendes? Ambitionsniveauet i efterfølgende evalueringer og målinger bør afhænge af indsatsens samfundsmæssige konsekvenser, politiske bevågenhed, samt indsatsens økonomiske væsentlighed (bevilling, internt ressourceforbrug mv). Dette vil igen afhænge af, hvilke indsatser og virkemidler der er tale om. Desuden bør der tages hensyn til, om der er tale om nye eller eksisterende indsatser. Når nye indsatser udvikles og igangsættes, bør årsags-virkningssammenhænge, kritiske antagelser og virkemidler tænkes grundigt igennem. Opstilling af en effektkæde er her et godt redskab til at tænke sin politikudvikling igennem. Med opstilling af en effektkæde udarbejdes en begrundelse for, hvordan og hvorfor de planlagte indsatser forventes at lede til den ønskede effekt. Mål og indikatorer bør desuden opstilles, hvis indsatsen har større samfundsmæssige konsekvenser, stor politisk bevågenhed eller økonomisk væsentlighed, jf. boks 1 nedenfor. Med økonomisk væsentlighed menes, at der er afsat mindst 10 mio. kr. årligt i gennemsnit over en flerårig periode. Udpegning af indikatorer for de forskellige dele af effektkæden muliggør en løbende overvågning og evt. justering af indsatsen. Et grundlag, der desuden er en forudsætning for, at man efterfølgende kan foretage en egentlig evaluering af indsatsen. Effektvurderinger bør foretages, når der er tale om større indsatser målt på økonomisk volumen og/eller når indsatsen er en del af en politisk aftale. Der skal så vidt muligt sikres finansiering hertil i forbindelse med, at der afsættes bevilling til indsatsen. Boks 1. Kriterier for hvornår der skal opstilles mål og indikatorer, og for hvornår en evaluering kan være relevant Samfundsmæssige konsekvenser Indsatsen har vidtrækkende samfundsøkonomiske effekter, fx på vækst, beskæftigelse og miljøet. Eksempler: Vandplaner, EU regulering, planloven Politisk bevågenhed Indsatsen er en del af en politisk aftale, er en aftale der er ved at udløbe eller skal genforhandles. Eksempler: Landbrugs- og fødevarepakken 5
6 Kemikaliehandlingsplanen, Ressourcestrategien Økonomisk væsentlighed Indsatsen er en større midlertidig finanslovsbevilling eller indebærer et stort ressourceforbrug i ministeriet. Med økonomisk væsentlighed menes, at der er afsat mindst 10 mio. kr. årligt i gennemsnit over en flerårig periode. 4. Hvordan implementeres konceptet i ministeriet? En væsentlig forudsætning for, at konceptet vil få en effekt i ministeriet er, der udarbejdes en implementeringsplan. Denne skal konkretisere konceptet og sikre at konceptet understøttes på tværs af ministeriet og de enkelte indsatser. Der er ligeledes behov for at konceptet tænkes ind i hele ministeriets arbejdsgange, så der sikres en metodemæssig stringens. En forankring forudsætter desuden læring og at arbejdet med effektvurderinger prioriteres lokalt. Desuden vil der være behov for et bedre kendskab til hvilke data, der er tilgængelige og som kan anvendes til effektvurderinger af ministeriets indsatser, ligesom der skal samles op på de effektdata, der indsamles. Som en del af implementeringsplanen gennemføres der et pilotstudie i hver styrelse. Målet er at vise, hvordan man kan gennemføre effektvurderinger på konkrete områder og at opsamle erfaringer fra disse til den videre udvikling af effektarbejdet. Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra koncernen, der skal følge pilotstudierne og udarbejde forslag til implementeringsplan. DEP/AFD varetager sekretariatsopgaver og formandskab. Projektet forankres i den kommende styregruppe for Økonomisk Analyse, der dækker hele koncernen. Arbejdsgruppen forelægger forslag til implementeringsplan for KCL og ministeren vil herefter blive orienteret. I udarbejdelsen af implementeringsplanen, skal arbejdsgruppen forholde sig til følgende punkter: Hvordan kan ministeriets generelle arbejde med effektvurderinger tænkes sammen med ministeriets øvrige forpligtelser ift at foretage effektmålinger (fx LDP)? Hvordan kan konceptet tænkes sammen med eksisterende processer og standarder? (fx resultatkontrakter) Hvilke data er tilgængelige i MFVM eller andre steder, som kan anvendes til en evaluering af ministeriets indsatser? Er der brug for andre former for dataindsamling? Hvordan sikres, at erfaringer og viden om effekter, data og evalueringer opsamles og gøres tilgængelig for hele ministeriet? Hvordan understøttes ovenstående bedst muligt? Hvilken proces sættes der i gang i fht at implementere strategien? (milepæle, ressourcer, tid) 6
7 Bilag 1. Hvordan anvendes konceptet i praksis? Denne guide skal bistå styrelserne i at anvende konceptet i praksis på konkrete indsatser. Guiden tager udgangspunkt i, hvordan andre ministerier arbejder med evaluering i praksis. Desuden medtages de erfaringer, der er indhentet i det tidligere Miljøministerium. Anvendelsen af konceptet kan grundlæggende inddeles i følgende trin: Trin 1: Problembeskrivelse og målgruppe. Trin 2: Opstil effektkæde Trin 3: Beskriv årsags-virkningssammenhænge og kritiske antagelser Trin 4: Opstil indikatorer og succeskriterier Trin 1: Problembeskrivelse og målgruppe. Når man skal opstille en effektkæde er første skridt at beskrive det problem, som skal løses igennem en indsats. I praksis skal effektkæden fungere som afsæt for fastlæggelsen af formålet med indsatsen og de langsigtede effekter, som indsatsen skal levere i sidste ende. Der skal altså udarbejdes en kort beskrivelse af indsatsen og de dele af indsatsen, som skal evalueres. Det er vigtigt at fokusere på den centrale del af indsatsen og overveje, om man kan dele målene med tilhørende effekter op i delmål. Evt. deles beskrivelsen op i komponenter, som indeholder forskellige aktiviteter (og som derfor skal have/har individuelle mål/effektkæder). Tabel 1 nedenfor kan f.eks. bruges til dette. Beskrivelsen skal indeholde målgrupper/interessenter. Det er vigtigt at afgrænse målgruppen, så det sikres, at de aktiviteter, der sættes i gang, er relevante. Tabel 1. Indsatsbeskrivelse Indsatsnavn Beskrivelse (evt. flere komponenter) Formål/virkning Målgruppe(r) Evalueringsfokus Midler 7
8 Trin 2. Opstil effektkæde Når problem er klarlagt og målgruppen er afgrænset er næste skridt at opstille effektkæden. Der findes ikke én enkelt skabelon til at lave en god effektkæde. Gode effektkæder omfatter dog nogle få, simple aspekter. De er: Meningsfulde De beskriver hele indsatsen nøjagtig og på en måde, som indsatsens interessenter anser for korrekt. Sandsynlige - De beskrevne aktiviteter i effektkæden vil med en vis sandsynlighed medføre de ønskede resultater. Opnåelige - Effektkæden er realistisk og tager højde for begrænsninger i den udførende parts kapacitet og ressourcer. Målbare Effektkæden er så specifik, at det er muligt at måle og dermed følge op på gennemførelsen af indsatser og opnåelsen af resultater og effekter over tid. Start bagfra definer indsatsens effekter Det første råd i forbindelse med identifikation af effektkædens komponenter er at 'starte bagfra' (jf. figur 1 nedenfor). Det vil sige: Start med at definere, hvilke effekter (på kortere og længere sigt), som indsatsen skal bidrage til at skabe - for derefter at finde frem til den række af forandringer, påvirkninger, aktivitetstyper og til sidst input m.m., der er nødvendige for, at de langsigtede effekter i sidste ende kan nås.. Der vil ofte her være en naturlig sammenhæng med selve rammesætningen ('scoping') af indsatsen, herunder dens formål og beskrivelsen af indsatsens ønskede effekter, hvilket også gør det til et naturligt sted at starte. Fremgangsmåden understøtter, at de aktiviteter man sætter i gang, er de rigtige i forhold til at nå effektmålene. Figur 1. Rækkefølge for opstilling af elementerne i en effektkæde Indsatsbeskrivelse Input Aktiviteter Output Effekter Opstil effektkæde Baglæns I beskrivelsen af effekter har mange indsatser gavn af at skelne mellem kortsigtede og langsigtede effekter, hvor sidstnævnte ofte først indtræder 2 år eller mere efter indsatsens afslutning. Et eksempel på effekter kan ses nedenfor. Eksempel: Tilskudsordning En indsats kan handle om via tilskudsordninger at styrke teknologi- og markedsudviklingen inden for et konkret område (fx vandteknologi) med henblik på eksport og vækst. Dette indsatsområde kan med fordel skelne mellem 'et nyt marked for vandteknologi' som en kortsigtet effekt og 'flere nye jobs inden for vandteknologi' som en langsigtet effekt. Mellem disse to effektmål ligger en forventet sammenhæng og kritisk antagelse om succesfulde eksporttiltag. På den ene side vil det ofte være en hjælp at formulere (især de kortsigtede) effekter, så de så vidt muligt kan isoleres til den pågældende indsats. 'Bedre miljø' 8
9 vil således typisk være en langsigtet effekt for de fleste af indsatserne, men denne effekt er ikke tilstrækkeligt sigende og konkret til at fungere som indsatsens umiddelbare effekt i effektkæden. Eksempel: Genanvendelse af husholdningsaffald Indsatsområdet 'Genanvendelse af husholdningsaffald' skal gennem primært oplysning og dialog med kommunerne søge at nå ressourcestrategiens målsætninger om genanvendelse af husholdningsaffald. Denne indsats har et velafgrænset langsigtet mål om "50 % genanvendelse af husholdningsaffald inden år 2022". Mange andre indsatsområder vil være kendetegnet af mere generiske langsigtede målsætninger, som er vanskelige at sætte kvantitative mål for. Denne grad af konkretisering af ønsket effekt vil i de fleste andre indsatsområder skulle formuleres i de kortsigtede effekter. På den anden side skal indsatsområdernes effektkæder ultimativt ses i en større sammenhæng for hele ministeriets ressortområde. Efter effektkæderne er udarbejdet, vil det derfor være oplagt at bruge kæderne som redskab til at lede efter overlappende effekter på tværs af indsatserne og potentialer for at identificere snitflader mellem indsatser og dermed gøre dele af ministeriets arbejde mere omkostningseffektivt. Det anbefales dog som udgangspunkt, at dette ikke sker allerede i udarbejdelsen af den enkelte effektkæde, da det ofte kan bidrage til forvirring. Anbefalingen er, at en egentlig sammentænkning af effektmål afventer udarbejdelsen af individuelle effektkæder, hvorefter potentialet for synergi mellem indsatserne først rigtigt er tydeligt. Eksempel: Sammenfald ml. langsigtede effekter på tværs af områder I forbindelse med udarbejdelsen af effektkæder for forskellige indsatser bliver det ofte tydeligt, hvordan nogle indsatsområder på hver sin vis bidrager til nogle af de samme langsigtede effekter. Eksempelvis bidrager både en indsats som 'Privat skovrejsning' under Naturstyrelsen, som indeholder en tilskudsordning til private lodsejere, der kan udlægge landbrugsarealer til skov, samt indsatsområdet Biodiversitet, som handler om at sikre øget biodiversitet gennem sikring af træer over en hel trægeneration, til et fælles effektmål om øget biodiversitet. Identificer indsatsens output Næste skridt er at identificere indsatsens output (som vi ofte også refererer til som 'resultater'). Det væsentligste spørgsmål at stille her er: "Hvilke resultater skal indsatsen levere for at sandsynliggøre, at indsatsen kan nå sit effektpotentiale?" Det kan i denne sammenhæng være en god idé at bestemme den tidsmæssige afgrænsning for den valgte indsats (en del af indsatsbeskrivelsen). De resultater, som indsatsen leverer i løbet af perioden og senest i forbindelse med indsatsens slutdato kan som hovedregel betragtes som indsatsens output. Resultater der indtræder senere end dette, kan som hovedregel betragtes som effekter (kortsigtede eller langsigtede). Ofte vil man se et sammenfald mellem det, som 9
10 meningsfuldt kunne indsættes som output i en effektkæde og de resultatmål, som fremgår af diverse resultatkontrakter for indsatsområderne. Som tommelfingerregel kan man derfor sige, at gode outputmål typisk kan anvendes i forbindelse med resultatkontrakter, inklusive deadlines og eventuelt milepæle, mens effektmål ofte vil være vanskeligere at anvende som styringsredskab. Er der udviklet en god effektkæde vil realieringen af output mål samtidig øge sandsynligheden for at skabe effekt. Input og aktiviteter Det kan nogle gange være svært at skelne mellem input og aktiviteter. Her er den simple tommelfingerregel at spørge sig selv, om inputtet/aktiviteten kan formuleres som 'noget man gør' (dvs. en aktivitet) eller ej? Som udgangspunkt er organisatoriske forhold, midler/puljer osv. altid input. Trin 3: Beskriv årsagssammenhænge og kritiske antagelser Årsagssammenhænge Når effektkædens komponenter er identificeret, er næste vigtige skridt at få sammenhængene mellem effektkædernes forskellige dele beskrevet. I praksis betyder dette at få sat 'kausal-pile' på effektkæden. Igen er det en fordel at 'starte bagfra', dvs. først beskrive sammenhængene mellem output og effekter, så mellem aktiviteter og output, og sluttelig mellem input og aktiviteter. Dette kan ikke mindst være en hjælp til at tydeliggøre, hvilke aktiviteter der nok er relaterede til indsatsen, men som ikke har direkte relevans for effektkædens effektfokus. Det er her vigtigt at huske, at visse output kan være forudsætningen for andre output ligesom visse output kan være forudsætning for andre aktiviteter. Dette kan beskrives med 'bagudvisende' pile i effektkæden. Hvis der er cykliske relationer mellem aktiviteter og output, bør dette tydeliggøres med angivelse af pile. Ingen aktiviteter eller output bør som udgangspunkt stå i effektkæden uden en pil, der fører videre herfra. Kritiske antagelser Når effektkædens komponenter og deres indbyrdes sammenhænge er beskrevet, er næste skridt at overveje og formulere effektkædens kritiske antagelser. En kritisk antagelse er et udtryk for den grundlæggende teori for, hvorfor indsatsen virker. Grundlaget for de kritiske antagelser kan f.eks. være baseret på viden og erfaring fra tidligere gennemførte forløb eller lignende ordninger, teori, overbevisninger mv. En kritisk antagelse kan oftest beskrives ved hjælp af hvis så... fordi -sætninger: F.eks. hvis vi iværksætter denne aktivitet, så opnår vi denne effekt, fordi målgruppen påvirkes sådan og sådan. Som udgangspunkt bør man overveje de kritiske antagelser for alle beskrevne sammenhænge i effektkæden (dvs. alle pile). Et væsentligt formål med dette arbejde er at undgå 'automatiske' og ureflekterede sammenhænge i effektkæden. Hvis effektkæden indeholder en forventning om, at aktivitet X fører til output Y, så bør man grundigt overveje, hvilke faktorer der skal være til stede for at sikre/sandsynliggøre dette i praksis. Jo flere konkrete kritiske antagelser, der indgår i effektkæden, jo bedre et oplæg har man også for en senere effektevaluering af indsatsen, som kan give vigtig viden og relevant læring. 10
11 "Hvorfor førte X ikke som forventet til Y? Var vores antagelser forkerte, eller er der andre (interne eller eksterne) faktorer, som spillede ind?" Det er afgørende at være selvkritisk og agere 'djævlens advokat' i forhold til de kritiske antagelser og de forventede sammenhænge. Det kan være en god ide at få "friske øjne" på effektkæden for at forholde sig kritisk til de beskrevne sammenhænge. Derfor bør man overveje muligheden for at indbygge det som et fast element i udarbejdelsen af effektkæder, at en person, der ikke har været involveret i udarbejdelse af effektkæden eller sidder med området til dagligt, udfører kritisk sparring på de kritiske antagelser. Trin 4: Opstil indikatorer og succeskriterier Det sidste skridt er, at alle indsatserne får fastsat mål (gerne SMARTe, jf. bilag 2). For det meste vil det ikke være muligt at måle direkte på den sluteffekt, man ønsker at opnå med indsatsen. Derfor bør der sættes mål for både aktiviteter, output og effekter, så man kan følge med i, om man når de forskellige (del)mål i effektkæden. For mange af Miljø- og Fødevareministeriets indsatser vil effekten først vise sig på lang sigt. Dette understreger behovet for, at der opstilles mål og indikatorer i de forskellige dele af effektkæden, så man kan vurdere, om det er sandsynligt, at det langsigtede mål med indsatsen nås. Indikatorerne skal grundlæggende kunne dokumentere, om indsatsen undervejs har en succesfuld fremdrift, og om indsatsen til slut når de opstillede effektmål. Det anbefales generelt at kvalitetssikre indikatorerne vha RACER (jf. bilag 2) for at afgøre, om en indikator er egnet. Indikatorer behøver ikke at 'måle på målet' det er ofte tilstrækkeligt, at indikatoren kan indikere retningen for effektindikatorerne. Indikatorer skal være sandsynlige og behøver ikke at være evidensbaserede. Antallet af indikatorer bør holdes på et realistisk niveau (for at minimere omkostningerne). Et vigtigt punkt er data til indikatorerne, og at det er klart, hvorfra data kommer, samt hvem der er ansvarlig for at indsamle disse. For aktivitets- og outputindikatorer samles data ofte ind i afrapporteringen af indsatsen. Data vil derfor være nemt tilgængelige fra monitoreringsrapporter. Generelt rådes til at anvende eksisterende indikatorer for effektindikatorerne, hvor data allerede indsamles i anden sammenhæng (se eksempel nedenfor). En vigtig del er også at tjekke, om indikatorerne er accepteret af interessenterne. For at kunne måle på fremdriften i en indsats etableres et nulpunkt (baseline) ved indsatsens start altså udgangspunktet der måles fra. Nulpunkt kan fastsættes for alle indikatorer. For aktiviteter og outputs fastsættes nulpunktet til '0', idet indikatorerne kun måler på aktiviteter og outputs, der foregår inden for rammerne af indsatsen. Nulpunkt for indikatorerne for kortsigtede og langsigtede effekter er vigtige at få fastsat, da det er her 'effekten' vil vise sig. Her beskrives det udgangspunkt (typisk den nuværende situation) man ønsker at ændre på. Mange indikatorer påvirkes af andre forhold, og det kan være svært at isolere effekten. I disse tilfælde er det meget vigtigt at tydeliggøre, hvordan andre forhold end indsatsen påvirker indikatoren, I planlægningen af dokumentation på baggrund af en opstillet effektkæde kan nedenstående simple tabel anvendes. 11
12 Tabel 2. Etablering af dokumentation for en effektkæde Mål/delmål: Hvad vil vi opnå? Indikator: Hvad skal vi måle på? Succeskriterier: Hvad håber vi at opnå? Målemetode: Hvordan skal vi måle? Her beskrives de bokse i effektkæden, vi ønsker at dokumentere og følge udviklingen på. Her indsættes den måleenhed vi ønsker, at opgøre mål/delmål efter. Her fastsættes indikatorens succeskriterium. Hvornår er noget en succes/fiasko? Her angives målemetode og data der skal indsamles. I forbindelse med etablering af dataindsamling skal det fastlægges, hvordan og hvornår der skal måles. Nogle data kan og skal indsamles årligt, mens andre er mulige at indsamle hver måned. Det skal desuden være klart, hvorfra data kommer, samt hvem der er ansvarlig for at indsamle disse. For aktivitets- og outputindikatorer samles data ofte ind i afrapporteringen af indsatsen. Data vil derfor være nemt tilgængelige fra monitoreringsrapporter. Generelt tilrådes det at anvende eksisterende indikatorer for effektindikatorerne, hvor data allerede indsamles i anden sammenhæng. Ellers kan indsamling af data på indikatorerne være så omkostningstungt, at det ikke bliver gjort. Tabel 3 nedenfor angiver et eksempel på, hvordan målene kan formuleres. Det er her forsøgt at sikre, at målene er specifikke og indeholder en værdi og en tidsangivelse. Der er dog effektmål f.eks. på mellemlangt og langt sigt, som ikke opfylder dette endnu, som angivet i tabellen. For hvert mål er der angivet indikatorer, samt opstillet succeskriterier for, hvad en succesfuld målopfyldelse er. Indikatorer for indsatsens input, aktivitet og output kan måles, når indsatsen er i gang, mens effekterne først kan måles, efter indsatsen er afsluttet. Der vil være stor forskel på, hvordan og hvad indsatserne kan måle på. Nogle indsatser (f.eks. kystbeskyttelse) er ikke involveret i opsyn og opfølgning af de godkendelser, der bliver givet, og er derfor ikke tæt på effekterne af indsatsen. Andre såsom biodiversitet har et indgående kendskab til indsatsernes effekter og langsigtede virkninger. 12
13 Tabel 3. Eksempler på mål og indikatorer for indsatsområdet livstræer Input Aktiviteter Output Effekter, kort sigt Effekter, mellem-langt sigt 1500 NST-timer kr frivillige timer Mål: '50 Offentlige arrangementer gennemført med frivillige i løbet af 12 måneder' Mål: godkendelser livstræer ' af foretaget i løbet af 12 måneder' Indikator Arrangementer Frivillige mobiliseret Mål: '10 % stigning i fysisk sikring af de vigtigste inden 2021' Beskyttede levesteder Tidsramme Årligt Årligt (2015) Flerårig periode træer Måleenhed Antal Antal Antal/ha m³ Baseline (nulpunkt) 0 0 Beskrivelse af den nuværende situation Mål: 'Stigning i dødt ved i skovene (langt sigt større biodiversitet)' Dødt ved i skovene Novana-data hvert 6. og 12. år Skovstatistik hvert 5. år Beskrivelse af den nuværende situation Succeskriterie % (Der er endnu ikke opstillet kvantitative mål) Data Monitoreringsdata indsamles af NST Fagfolk godkender udpegningen Udpegningen vil kunne ses på et kort Novana-data AU-DCE og Skovstatistik KU- ING 13
14 Bilag 2. Kvalitetssikring af mål og indikatorer RACER model RACER står for Relevans, Accepterede, Credible (troværdig), Easy (let), Economic, Robust. Det skal ikke nødvendigvis være et krav, at alle indikatorer skal bestå RACER-testen. R Relevans. Er indikatoren relevant for projektets mål? Dvs. er der SART. overensstemmelse Kvalitetssikring mellem af Mål/succeskriterier indikatoren og projektets 1 mål A Accepterede. Er indikatoren almindelig accepteret af medarbejdere, andre der skal arbejde med den? C Credible. Hvor troværdig er indikatoren for ikke eksperter, er den entydig og let at fortolke? E Easy. Er indikatoren let at indsamle data på, står omk. ved dataindsamlingen mål med værdien af data? R Robust. Kan indikatoren blive manipuleret med, misbrugt? SMART model Mål/Succeskriterier skal helst være SMARTe, dvs. Specifikt, Målbart, Accepteret, Realistisk og Tidsafgrænset. S Specifikt. Mål skal være konkret og utvetydigt formuleret, fokuseret og klart defineret. Specifikt betyder også, at mål skal være lige ligefremt, handlingsorienteret og klart udtrykke det forventede mål. M Målbart. Et mål skal kunne måles. Hvordan kan man vide, at ændringen er indtrådt? Kan målingen gennemføres? A Accepteret. Er der enighed om målet blandt de vigtigste aktører og i målgruppen? Er det et godt mål for, hvad der vil blive opfattet som en succes? Er der evt. nogen, som vil modarbejde, at målet opfyldes? R Realistisk. Et accepteret mål er ikke nødvendigvis realistisk. Er det sandsynligt, at målet kan nås med de ressourcer, der er til rådighed? Er der en klar og logisk sammenhæng mellem mål og midler? T Tidsafgrænset. Hvornår skal det måles, om målet er nået? Tidsfrist en skal være realistisk og opnåelig. 1 Det er ikke altid, at det er hensigtsmæssigt eller meningsfuldt at fastsætte et succeskriterium til en indikator. Hvis der f.eks. ikke eksisterer tilstrækkelig viden om en indikators nuværende niveau, kan det være vanskeligt at vurdere, hvad et realistisk og ambitiøst succeskriterium skal være. 14
EVALUERING AF PROJEKTER
EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og
Læs mereVEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE
VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE Indledning Formålet med effektkæden er at have et værktøj til at planlægge og styre vores indsatser efter, hvad der giver effekt for borgerne. Samtidig kan effektkæden bruges
Læs mereStrategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets
Læs mereVejledning til etablering af effektkæder. For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum
Vejledning til etablering af effektkæder For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum Indhold: Effektkæder - hvorfor... 3 Effektkæder - Hvordan... 3 Dialog med Region Sjælland...
Læs mereEvalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:
Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden
Læs mereKamilla Bolt og Marie Jakobsen
Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til
Læs mereEffektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)
Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereSocial- og Integrationsministeriet 15.25.11.30 Styrkelse af indsatsen over for krænkende børn mv. (St ind kræ bø)
Social- og Integrationsministeriet 15.25.11.30 Styrkelse af indsatsen over for krænkende børn mv. (St ind kræ bø) Ansøgning sendes til: Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk.
Læs mereVejledning til resultatrapportering
Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering
Læs mereVEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - INSTITUTION
VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - INSTITUTION Guldborgsund Kommune Økonomi og IT, Styringsenheden 10. februar 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 OPFØLGNING, EVALUERING
Læs mereVEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - CENTER
VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - CENTER Guldborgsund Kommune Økonomi og IT, Styringsenheden 10. februar 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 OPFØLGNING, EVALUERING
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereAT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11
AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder
Læs merePulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner
Ministeriet for Ligestilling og Kirke Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner Ansøgning sendes med alm. post eller e-mail til: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Frederiksholms
Læs mereFRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart
FRA IDE TIL AFTALE Her finder I inspiration til, hvordan I med udgangspunkt i en løs idé kan arbejde jer hen imod en aftale om resultatløn. I skal blive klar på jeres formål. I skal formulere mål og målemetoder.
Læs mereResultatorientering og målbare effekter
Resultatorientering og målbare effekter 1. Måling af programresultater I de EU-støttede programmer er der for støtteperioden 2014-2020 kommet større fokus på programresultaterne og den logiske sammenhæng
Læs mereEFFEKT I ODENSE KOMMUNE. Introduktion til det politiske arbejde med effekter
EFFEKT I ODENSE KOMMUNE Introduktion til det politiske arbejde med effekter EFFEKT I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommune vil vi vide, om det vi gør, medvirker til positive forandringer for borgere og virksomheder.
Læs mereFjerkræafgiftsfondens strategi
Fjerkræafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Fjerkræafgiftsfondens formål er at styrke fjerkræbranchens udvikling og konkurrenceevne. Formål Nyttevirkningen af Fondens
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mereEvaluering af statslige evalueringer
Evaluering af statslige evalueringer Agenda Baggrund Undersøgelse af statslige evalueringer Effektundersøgelser Nogle eksempler Aktuelle udfordringer hvor er vi på vej hen? 2 Revisionsordningen i Danmark
Læs mereInspiration til arbejdet med mål og tegn på læring
Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere
Læs mereSkabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning
Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereStrategisk styring med resultater i fokus. September 2014
1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-
Læs mereApril Notat til Statsrevisorerne om beretning om etableringen af nationalparker i Danmark
Statsrevisorerne 2013-14 Beretning nr. 6 Rigsrevisionens notat af 9. april 2014 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om etableringen af nationalparker i Danmark April 2014 18, STK. 4-NOTAT
Læs mereFormålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.
N OTAT Invitation Implementering af modeller for bedre sammenhæng KL inviterer kommuner til at indgå i afprøvning af modeller for bedre sammenhæng mellem beskæftigelses-, sundheds- og social området. Modellerne
Læs mereFormål. Brug. Fremgangsmåde
Værktøj 5.1 Milepælsplanen Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet, deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de mellem- og slutresultater, som
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Juni 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser Juni 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om viden om effekter af de sociale indsatser (beretning
Læs mereINDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen
INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge
Læs mereEvaluering af OPI i praksis
Evaluering af OPI i praksis Oplæg på workshop om evaluering og effektvurdering af OPI projekter Odense, 11. april 2012 v/stefan Brendstrup, Partner, ph.d. Mit erfaringsgrundlag Eksempler på gennemførte
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereKvægafgiftsfondens strategi
Kvægafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Kvægafgiftsfondens formål er at styrke oksekødsektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne. Formål Nyttevirkningen
Læs mereMindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion
MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har
Læs mereEVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?
EVALUERING Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? Hvilke målsætninger er der for eventen på hvilke områder? Er målsætningerne prioriteret i forhold
Læs mereVÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI
VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI 1. Formål og anvendelse Forandringsteorien er et dynamisk arbejdsredskab, der kan hjælpe jer til at afstemme fælles mål og tilgang for jeres indsats. Gennem
Læs mereByg din egen tilsynskampagne. Kursusmateriale
Byg din egen tilsynskampagne Kursusmateriale Indhold Forbered... 2 1. Baggrundsviden... 3 1.1. Idékassen... 3 2. Hvad er et miljøproblem?... 3 2.1. Brainstorm... 3 3. Vælg et tema... 4 3.1. Sorteringsøvelse...
Læs mereIndsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd)
Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd) Navn: Mor: Dato for udfyldelse: dd.mm.åååå Institution/dagpleje Cpr: Far: Dato for evaluering: dd.mm.åååå Kontakt i PP: Kontakt i institution/dagpleje
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.47 Artikler 26 artikler. persontilstand Generel definition: tilstand hos en person, der vurderes i forbindelse med en indsats Persontilstanden vurderes og beskrives ud fra den eller
Læs mereBilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012
Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum 4. juni 2012 Evalueringspolitikkens formål er kort sagt at sikre bedst mulig udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til at skabe vækst i det bornholmske
Læs mereForandringsteori for Frivilligcentre
Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling
Læs mereProjektplan Syddjurs Smart Community
Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...
Læs mereKommissorium for udvikling af pakkeforløb
NOTAT Kommissorium for udvikling af pakkeforløb Introduktion Gode helhedsorienterede borgerforløb Ligesom mange andre kommuner ser Frederikssund Kommune et potentiale i at udvikle bedre tværgående velfærdsløsninger,
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mere4. Forundersøgelse. A. Kilder *l data: B. Eksisterende *lstand: C. Målgruppe for kampagnen: 4. Forundersøgelse
2-3. Kampagnetema A. Drø: hvad er et miljøproblem? B. Brainstorm: hvilke miljøproblemer er I stødt på i kommunen? C. Saml idéerne D. Find fællesnævnerne E. Hvorfor, hvorfor, hvorfor? Afgræns og definer
Læs mereUD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014
UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014 PROGRAM Velkomst og dagens program Elevatorpitch præsentation Fra idé til realisering, del 1 - oplæg Projektskabelon, del
Læs mere2. Fødevareministeriet er en koncern
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien
Læs mereStrategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling
Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration
Læs mereDen samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013
Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Overordnet beskrivelse Grundidéen i plansystemet er, at der er en lige linje fra vision over politikker, målsætninger og indsatsområder til budget.
Læs mereSkole med vilje En højtpræsterende og skabende skole
Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet ) Januar 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet 2000-2006) Januar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilskud til dansk
Læs mereInformationsmøde - Udvikling af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge. Den 30. september 2019
Informationsmøde - Udvikling af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge Den 30. september 2019 Dagens program 1. Baggrund og formål med projektet 2. Hvad indebærer deltagelse i et modningsprojekt?
Læs mereFonden for økologisk landbrugs strategi
Fonden for økologisk landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Fonden har hjemmel i landbrugsstøtteloven, som fastlægger de overordnede rammer for fondens virke. Fonden for økologisk landbrug har i foråret
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater
1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereSvineafgiftsfondens strategi
Svineafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Svineafgiftsfondens formål er at fremme aktiviteter, der styrker den samlede sektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereHåndbog til projektledelse
Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse
Læs mereVÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL
VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL 1. Formål Dette værktøj kan hjælpe jer til at til at udvikle en samlet data- og vidensdelingsmodel for, hvordan I indsamler og opbevarer data, samt hvordan
Læs mereProces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst
0 Fællesforvaltning Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2017 Sagsid Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst Notatet er et oplæg til drøftelse af processen mod en ny Vision 2025 for velfærd
Læs mereFritids og idrætspolitik for Kolding Kommune. Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune
Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune FORMÅL At udarbejde forslag til revision af Kolding
Læs mereResultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser
Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs merePolitisk styringsmodel - Broer til fremtiden
Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 19. oktober 2014 Sagsnr.:
Læs mereVejledning til interessenthåndtering
Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering
Læs mereSystematisk problemløsning i operative funktioner
Systematisk problemløsning i operative funktioner Nr. 40774 I RELATION TIL FKB 2673 Operationel retshåndhævelse, ebyggelse og efterskning Henning Boddum 2009 Undervisningsministeriet. 18.juni 2009. Materialet
Læs mereByg bro mellem aktiviteter og resultater
Byg bro mellem aktiviteter og resultater Introduktion til indsatsteori som værktøj til kvalificering af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse Byg bro mellem aktiviteter og resultater
Læs mereVEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR
VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR Guldborgsund Kommune Økonomi og It, Styringsenheden 10. februar 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 FORARBEJDE TIL
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereMetoder til evaluering og dokumentation
Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige
Læs mereEffekt og dokumentation af indsatser
NOTAT Effekt og dokumentation af indsatser Introduktion og konceptbeskrivelse 2 Indholdsfortegnelse Figurfortegnelse...3 Effekt og dokumentation af indsatser er vi på rette vej?...4 Baggrund...5 Strategisk
Læs mereFORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING
AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk
SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne
Læs mereHvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning
Hvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning Hvem er vi? Andreas Stounbjerg: Fuldmægtig i Ressourcestyring
Læs mereMælkeafgiftsfondens strategi
Mælkeafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Mælkeafgiftsfondens formål er at styrke mejeribrugets og kvægbrugets udviklingsmuligheder samt mejeriindustriens konkurrenceevne.
Læs mereParathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,
Læs mereNotat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest
Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,
Læs mereGOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE
GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG
Læs mereNotat. Evaluering af et projekt
Notat Nov. 2011 Evaluering af et projekt Formål Ved afslutning af projekter i regi af Fonden for Velfærdsteknologi, skal der udarbejdes en evalueringsrapport som blandt andet beskriver de i projektet opnåede
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 20. august Lys over Bydelen Værebro Park
Projekt Social balance i Værebro Park 20. august 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs mereSTYRINGSKONCEPT - SÅDAN STYRER VI
STYRINGSKONCEPT - SÅDAN STYRER VI BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE 01 Området er styrbart Vi kan styre fordi vi ved, hvor vi er og hvor vi skal hen! KONOMI- ARBEJDSMARKED Indledning I denne folder
Læs mereSkolesports Netværksdag 5. februar Tænk SMART - ikke mindst når du sætter dine mål
Skolesports Netværksdag 5. februar 2014 Tænk SMART - ikke mindst når du sætter dine mål Program Hvorfor arbejder vi med mål? Mål i en større sammenhæng Værktøj til fastsættelse og formulering af mål Praktisk
Læs mereRedskaber der kan kvalificere
Redskaber der kan kvalificere At arbejde med dokumentation i en frivillig-kontekst Jes Jessen Kvalitets- og udviklingskonsulent Tænkning i oplægget Målgruppe: Dem, der planlægger dokumentationsindsats,
Læs mereKommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune
8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen
Læs mereNotat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen
Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereKulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1
Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været
Læs mere2.4 Initiativbeskrivelse
KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation
Læs mereTilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 5. december 2014 Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereEVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11
EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).
Læs mereVærktøj 1 Projektbeskrivelse
Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets
Læs mereSocialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed
Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks
Læs mereNOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet
NOTAT 2. januar 2017 Journal nr. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet Sagsbehandler SUJKR Indledning og baggrund I budget 2017 blev det besluttet at der
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereHåndbog til projektledelse
Håndbog til projektledelse Indhold Forord... 3 Projektorganisation og rollefordeling...4 Projektets faser.... 7 Forberedelsesfasen.... 8 Planlægningsfasen... 10 Gennemførelsesfasen... 12 Evaluerings- og
Læs mere