Evaluering af skolereformen Samlet rapport for hele evalueringen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af skolereformen Samlet rapport for hele evalueringen"

Transkript

1 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Samlet rapport for hele evalueringen EMNE FOR DENNE RAPPORT Dette er den samlede rapport for evalueringen af skolereformen og Stevns Kommunes skolepolitik. Rapporten er en synteserapport udarbejdet på baggrund af rapporter fra elev- og medarbejderevalueringerne samt workshop med skolebestyrelserne. Børn & Læring

2 Evaluering af skolereformen Formål og organisering af evalueringen Der har i oktober og november været gennemført en evaluering af Stevnsskolernes implementering af skolereformen og Stevns Kommunes skolepolitik. Evalueringsformen og spørgerammen er besluttet af Børneudvalget den 18. august og drøftet på dialogmøde den 8. september. Formålet med evalueringen er: at vurdere status for implementering af skolereformen at pege på kommende fokusområder at vurdere aktualitet og retning for Stevns Kommunes skolepolitik. Evalueringen har omfattet elever, lærere og pædagoger, teknisk/administrativt personale samt skolebestyrelserne. Skolereformen evalueres med fremadrettet sigte, hvilket betyder, at de enkelte delevalueringer både forholder sig til status og til hvad der kan gøres bedre. Med udgangspunkt i skolereformens indhold og den offentlige debat derom, er der valgt en række emner som evalueringen centrerer sig om. I medarbejdernes evaluering er også medtaget spørgsmål om arbejdsorganisering aktualiseret af den ændrede lovgivning herom. Om elevevalueringerne Elevevalueringen er gennemført som fokusgruppeinterviews på Hotherskolen, Store Heddninge Skole og Strøbyskolen. På hver skole er gennemført 3 fokusgruppeinterviews m ed henholdsvis elever fra klasse, elever fra klasse og elevrådene. Interviewene går i dybden med udfordringer og udviklingsmuligheder set fra forskellige perspektiver, som tilsammen giver værdifulde input til de kommende års udvikling. Fokusgrupperne er bredt sammensatte med spredning socialt og fagligt og af begge køn. Alle interviews er gennemført af en ekstern evaluator på baggrund af et fastlagt interviewkoncept. Metode Evalueringen er gennemført som åbne semistrukturerede interviews på baggrund af skriftlig udfyldelse af målskiver, som giver elevernes spontane tilbagemelding på deres opfattelse af skoledagen, understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse, motion og bevægelse, udskoling og brobygning til ungdomsuddannelse, herunder valgfag og uddannelsesvejledning. Den semistrukturerede form gør, at temaerne sætter rammerne for respondenterne, men han/hun bestemmer selv, hvilken vej interviewet skal gå indenfor det enkelte tema. Den semistrukturerede form er samtidig en god form for arbejdet med børn, da interviewer har mulighed for at styre 1

3 processen. Formen kræver særligt, når der arbejdes med børn, at interviewer er opmærksom på ikke at påvirke til bestemte svar. Om medarbejderevalueringerne Medarbejderevalueringerne er gennemført som en skriftlig evaluering. Denne evaluering er gennemført med lærere og pædagoger på personalemøder på alle tre folkeskoler samt Dagskolen. Evalueringsformen har været benyttet på Store Heddinge Skole i forbindelse med midtvejsevalueringen af skolereformen i Tid til besvarelse af spørgeskemaer er forøget, i forhold til den tid Store Heddinge Skole brugte ved midtvejsevalueringen, da der er tilføjet to ekstra spørgsmål. På Strøbyskolen, Store Heddinge Skole og Dagskolen er spørgeskemaerne udfyldt manuelt. På Hotherskolen er skemaerne udfyldt elektronisk. Besvarelserne fra medarbejderevalueringen på Store Heddinge Skole i er forskellig fra de øvrige skolers besvarelser idet den er gennemført som en opfølgning på den tidligere evaluering. Evalueringen med det teknisk administrative personale er foretaget som en samtale på et særligt møde. Metode Evalueringen bygger på åbne spørgsmål om skolereformens forskellige elementer som fx Åben Skole og Motion og bevægelse. Der er først lagt op til individuelle besvarelser og dernæst til gruppebesvarelser i forhold til samme spørgsmål. Fordelen ved denne metode er at få alle spontane og umiddelbare besvarelser f rem i den individuelle evaluering, og dernæst sammenstille dem med resultaterne af den mere refleksive proces, der foregår, når samme spørgsmål drøftes i grupper. Da materialet fra de individuelle besvarelser er blevet mere omfattende end forventet og min dre stikordspræget, tager analysen udgangspunkt i de individuelle besvarelser, og dernæst medtages nye aspekter eller vinkler fra gruppebesvarelserne, hvis det er vurderet hensigtsmæssigt for at få et retvisende billede. Om evalueringen med skolebestyrelserne Evalueringen er gennemført som en workshop med deltagelse af alle skolernes bestyrelser. Fra skolebestyrelserne deltog 8 forældrerepræsentanter, én elevrepræsentant samt medarbejderrepræsentanter og repræsentanter fra skoleledelserne. Metode Evalueringen er gennemført som gruppediskussioner med opfølgning i plenum. Evalueringen blev rammesat ved at deltagerne udfyldte målskiver, som giver deltagernes spontane tilbagemelding på deres opfattelse af skoledagen, herunder understøttende undervisning, valgfag, lektiehjælp og faglig fordybelse og motion og bevægelse. Herefter har deltagerne i grupper drøftet spørgsmål vedrørende skoledagen og skolereformen. De 1-2 væsentligste konklusioner fra gruppedrøftelserne er blevet fremført og drøftet i plenum. Drøftelserne fra grupperne og plenum er ført til referat. 2

4 Workshopformen giver deltagerne mulighed for at bidrage med personlige erfaringer og synspunkter, og mulighed for refleksion over egne synspunkter i dialogen med de øvrige deltagere. Workshoppens konklusioner bygger på skriftlige eller mundtlige udsagn fra arbejdsgrupperne og den efterfølgende diskussionen i plenum, men det skal tages i betragtning, at det er de samlede skolebestyrelser der udtaler sig, og at forældrerepræsentationen kun udgør ca. halvdelen af deltagerne. Sammenfattende resultater fra alle evalueringerne Konklusionerne bygger på fælles træk og sammenfatninger fra de enkelte evalueringer. Det er væsentligt at være opmærksom på at evalueringerne hver især har forskellig form og indgangsvinkel til reform og skolepolitik. Opmærksomhedspunkterne er områder der ikke kan fremhæves som egentlige konklusioner, men som enten har fyldt meget i en eller flere af evalueringerne eller kræver en opmærksomhed af anden årsag. 5 konklusioner En god skole med læring Eleverne er glade for at gå i skole og de føler de lærer noget! Dette fremgår med tydelighed af opsamlingerne fra fokusgrupperne. Åben skole fungerer Arbejdet med at åbne skolen mere mod lokalsamfundet fungerer tilfredsstillende. Underviserne giver udtryk for at der er etableret gode samarbejdsrelationer og der er ideer til yderligere udvikling af kontakter til foreninger, virksomheder m.v. Særligt samarbejdet med Ungdomsskolen og Svømmeklubben fremhæves positivt. Faglig fordybelse fungerer Faglig fordybelse og lektiehjælp fungerer godt og eleverne får udbytte af det, men der er også behov for udvikling af lektiehjælpen. Særligt fremhæves Hotherskolens fordybelsesbånd som en meningsgivende pædagogisk aktivitet for både elever og lærere. De yngste elever er mest glade for lektiehjælp. Organiseringen af lektiehjælpen betyder meget for succesen. Fra skolebestyrelserne påpeges behovet for tilførsel af resurser til lektiehjælpen og den faglige fordybelse. 3

5 Glade for motion Der er kommet mere motion og bevægelse ind i skoledagen. Det er oplevelsen at eleverne er glade for motion og bevægelse og de synes at det giver en mere spændende skoledag. Eleverne oplever den understøttende undervisning som en vigtig del af skoledage n. Understøttende undervisning er godt for skabelse af relationer og godt for fællesskabet. Stort arbejdspres Underviserne oplever et stort arbejdspres, at der er for mange undervisningstimer, samt at der mangler tid til forberedelse af undervisningen og tid til løsning af øvrige opgaver. Samtidig opleves et behov for øget samarbejde mellem de forskellige faggrupper. 5 opmærksomhedspunkter Om mål og test Generelt er der lavt kendskabsniveau til de kommunale resultatmål fra både undervisere og forældrerepræsentanter. Fra skolebestyrelserne er der opbakning til de kommunale resultatmål og til anvendelse af det kommunale testsystem. Lærerne er mere kritiske overfor anvendelsen og udtrykker mere kritik af anvendelse af test og målinger både nationalt og kommunalt. Om resurser til skolen Både underviserne og skolebestyrelserne oplever at der er for få resurser til skolen. Det handler generelt om resurser til implementering af skolereformen samt resurser til bl.a. løsningen af de mange opgaver i forbindelse med og i tilknytning til undervisningen. Etableringen af individuelle arbejdspladser til medarbejderne får stor ros fra medarbejdernes side. Lærernes betydning Eleverne ser helst læreren, som en person de kan have respekt for og se op til. Læreren fylder meget i elevernes univers. Derfor er den enkelte lærers virkning for elevernes læring afgørende for elevernes læring. Lærerens mindset, tilgang til læring, samspil med eleverne og tilbud af undervisningsaktiviteter er vigtig for skabelse af et godt læringsrum og arbejdsklima. Eleverne vil gerne lyttes til og have indflydelse på undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Om skoledagens længde Både eleverne, lærerne og skolebestyrelserne nævner i flere forbindelser, at skoledagens længde giver mere trætte elever, med konsekvenser for elevernes mulighed for læring. 5. Om inklusion De kommunale mål om inklusion giver ikke anledning til mange kommentarer, men fra undervisernes side opleves, at der mangler redskaber og støtte til inklusionsopgaven. 4

6 Udvikling af reformen På baggrund af skolerapporterne fra lærernes og pædagogernes evalueringer samt fokusgrupperne med eleverne drøfter den enkelte skole i foråret evalueringen i det lokale MED udvalg samt i andre fora, hvis skolens ledelse vurderer behov herfor. Evalueringen udmønter sig i lokale handleplaner. 5

7 BILAG 1. Konklusioner fra de enkelte evalueringsrapporter Elevfokusgrupperne på Stevnsskolerne Ud fra samtaler med eleverne er det muligt at uddrage nogle brændpunkter i forhold til, hvad eleverne nævner, som virkningsfuldt og som mindre virkningsfuldt. Det er virkningsfuldt: - De motiverede elever angiver som grund til motivation: Skift i aktiviteter, bevægelse, frisk luft og udfordringer i opgaver. - Lærerens virkning. Eleverne beskriver den lærer som modtager eleverne med et smil, med energi og udtrykker, at nu skal vi i gang med noget spændende. Den samme lærer lytter til eleverne og er i dialog med dem. - Blandt de yngste opleves, at lærerne taler sammen om fælles dagligdag fx. lektielæsning. - Hos de ældste elever opleves, at der er samarbejde i forbindelse med fælles projekter. Det er mindre virkningsfuldt - De mindre motiverede elever angiver at - Vi laver det samme hele tiden læser i en bog og løser de samme opgaver på et papir. Vi bevæger os ikke og vi har ingen skift. Den lange skoledag gør, at vi bliver trætte. - I motion og understøttende undervisning oplever mange elever, at det er det samme meget begrænsede udbud af aktiviteter. - I de ældste klasser oplever eleverne ikke, at lærerne taler sammen om lektiehjælp og når de giver lektier for. - I lektiecafé oplever eleverne, at: tanken er grundlæggende rigtig god, mange synes lektiecafeen skal være frivillig. der kan være to lærere til 74 elever. Det betyder, at hjælp er vanskelig at opnå. læreren er optaget af andre ting, og ikke af opgaven med at hjælpe i nogle lektiecaféer. I nogle lektiecafeer kommer læreren senere end eleverne. I nogle lektiecaféer er der pædagoger eller vikarer, som ikke har kompetencer til at hjælpe især de ældste elever. 6

8 - Især de ældste elever oplever ofte, at de spilder deres tid med at løse opgaver, som ikke altid giver mening - Mange elever oplever, at de sidder og er passive lyttere til læreres envejskommunikation igennem meget lang tid. - Opgaverne opleves som meget ens - Både yngre og ældre elever synes godt om en varieret undervisning. Der ønskes aktiviteter, som hele tiden udfordrer den enkelte elev og aktivitetsskift imellem at sidde stille og at bevæge sig. - Elever, som ikke er uddannelsesparate, og som har udtalt sig, har oplevet vejledningen som ikke afklarende. Samlet Konklusion Tre positive forhold som eleverne lægger vægt på: 1. De fleste elever er meget tilfredse og de oplever at de lærer i skolen. 2. Både yngste og ældste elever oplever den understøttende undervisning som et vigtigt afbræk til traditionel undervisning. Understøttende undervisning giver mul ighed for at skabe nye relationer i et fællesskab, hvor eleverne oplever sig inkluderede. 3. Den yngste gruppe synes at motion og bevægelse, giver en mere spændende skoledag, og at det giver eleverne mulighed for at brænde deres krudt af. Tre fokusområder som kan udvikles: 1. De ældste elever oplever skoledagen for lang og ikke varieret nok. 2. Den enkelte lærers virkning for elevernes læring og for at få en spændende skoledag er afgørende. Lærerens eget mindset, samspil med eleverne, tilbud af aktiviteter, viden om elevernes standpunkt og tilgang til læring er vigtig. Elevernes fokus har været på lærerens energi og indstilling, envejskommunikation, bog, oplæsning, papir og hjælp, som ofte kun gives til de elever, som har svært ved opgaverne. 3. Lektiehjælp hos de yngste elever virker overvejende godt, mens mange af de ældste elever demotiveres. De ældste elever synes, at dagen i forvejen er for lang og ikke spændende nok. Flere elever bliver hurtigt færdige og sidder herefter og venter på, at tiden går. Det er indtrykket, at mens lærerne forbereder sig sammen om lektiehjælp blandt de yngste, så er samarbejdet mellem lærerne hos de ældste af mindre omfang i forhold til lektiehjælp. Det kan være en stor udfordring for den enkelte lærer at matche elever med særlige udad - reagerende eller indadvendte egenskaber eller teenageelever, som er ved at finde sig selv og de andre i fællesskabet. Samtidig er udfordringen om den enkelte elevs læring et fælles ansvar og aldrig den enkelte lærers/pædagogs ansvar. 7

9 Skolebestyrelsernes workshop 1. Starten på den nye folkeskole Det er skolebestyrelsernes oplevelse, at reformen generelt set er løbet godt i gang. Store Heddinge Skole og Strøbyskolen er kommet hurtigt og godt i gang, og der har været en positiv tilgang fra lærernes side. Strøbyskolen startede med planlægningen af reformen mere end et halvt år før reformen blev igangsat. Det er oplevelsen, at Hotherskolen er kommet dårligere fra start bl.a. på grund af ledelsesmæssige forhold. Det er samtidig oplevelsen, at skolen er kommet godt med det seneste halve år. En af grupperne har også drøftet samarbejdet mellem faggrupperne i forbindelse med reformimplementeringen. Gruppen oplever, at samarbejdet svinger fra skole til skole. Generelt er der tale om et godt samarbejde, men pædagogerne er udfordret af undervisningen, og forudsætningerne for samarbejdet er ikke til stede i alle situationer. Det opleves også, at der er kulturforskelle faggrupperne imellem. 2. Erfaringerne med lektiehjælp og faglig fordybelse Det er skolebestyrelsernes oplevelser, at der er for få resurser til lektiehjælpen og den faglige fordybelse. Der stilles spørgsmål om eleverne får det optimale ud af timerne med lektiehjælp. Flere forældre udtrykker at der kan være risiko for at de mister følingen med lektielæsningen, når det udelukkende sker i skolen. Hotherskolens fordybelsesbånd hver morgen blev fremhævet som et godt initiativ som har stor succes. Som et positivt element blev det i en af grupperne nævnt, at det er dejligt at eleverne har fri når de har fri. Men der var også opfattelser af, at tiden i skolen skal bruges på fag og at lektier hørte til hjemme, samt en opfattelse af, at timerne udelukkende bør omhandle fordybelsesaspektet. 3. Erfaringer med fritidsaktiviteter under en længere skoledag Flere grupper drøftede den længere skoledags konsekvenser for børnenes fritidsaktiviteter. Det er oplevelsen, at SFO2 fungerer forskelligt fra skole til skole. Det blev nævnt at: Den længere skoledag giver mere trætte elever alt efter alder SFO2 vælges fra med den længere skoledag. Børnene mister den gode relationso pbygning der foregår i SFO2 og det er svært at arrangere gode aktiviteter for de børn der møder op, når tiden er kort, og der bliver mindre tid til sociale lege. Der er forskellig opfattelse af hvorvidt foreningslivet er ramt af reformen. En gruppe konkluderer at der ikke er konsekvenser for børnenes fritidsaktiviteter, en anden at reformen har forringet vilkårene for foreningslivet. Den åbne skole skaber muligheder for foreningerne, og samarbejdet med UngStevns fremhæves som godt. Det blev fremført, at Åben skole aktiviteter er skoletid med mødepligt, hvilket alle forældre ikke er opmærksomme på. 8

10 4. Visionen om reformen og den politiske opbakning Det blev nævnt, at det er svært at se, at visionen med skolereformen er gennemført ude på skolerne. Fra en gruppe blev det fremført, at målsætningen og visionen for det Stevnske skolevæsen ikke løftes politisk, og derudover er reformen kommet oveni. Det blev samtidigt fremført, at der mangler resurser til implementeringen og det opleves, at der mangler økonomi til efteruddannelse, vikardækning og til at inddrage alle faggrupper. 5. Målstyring og de kommunale resultatmål Der er opbakning til de kommunale resultatmål. Resultatmål og faglige test er et godt redskab, men der lægges vægt på, at der følges op på arbejdet med mål og test. Forældrenes kendskab til de kommunale resultatmål vurderes som begrænset. Der er stor forståelse for dansk og matematiktest, men delte meninger om anvendelig heden og meningen med konditesten. Fra en af grupperne er oplevelsen, at der ikke følges op overfor de elever som klarer sig dårligt i konditesten. Fra en gruppe blev det også anført at der bør være opmærksomhed på, at det kan være svært for eleverne at føle sig målt og vejet hele tiden. Andre opmærksomhedspunkter som enkeltgrupper har drøftet: A. Rekruttering En af grupperne fremførte problemstillingen med rekruttering og stillede spørgsmål om, hvad kommunen gør for at tiltrække gode lærere. I den efterfølgende diskussion blev følgende nævnt som forhold der lægges vægt på, når der slås stillinger op: Fremhævelse af de gode fysiske forhold samt faglokaler, gode lærerarbejdspladser, nedsættelse af undervisningstiden og godt arbejdsmiljø. Netværk er lige så vigtigt som gode annoncer i forbindelse med ansættelser. b. Samarbejde mellem skole/hjem Det opleves, at forældremøder og forældresamtaler ligger tidligt på dagen, og der går længere tid inden lærerne svarer på mail. Samtidig er der ikke blevet mere tid til samarbejde mellem skole og hjem. Information til de enkelte barn fungerer godt, men det halter lidt når det handler om fællesskabet. Medarbejderevalueringer fra Hotherskolen Positive forhold som der lægges vægt på: 1. Samarbejde med foreninger m.m. i forbindelse med Åben Skole fungerer godt. 2. Eleverne er glade for mere motion og bevægelse og det fungerer generelt godt. 3. Skolens fordybelsesbånd roses meget og betegnes som både godt, meningsgivende og udbytterigt. 4. Den tidligere start på sprogfagene fungerer godt og det samme gør madkunskab. 5. Etableringen af arbejdspladser til medarbejderne får stor ros. 9

11 Opmærksomhedspunkter: 1. Generelt fremhæves manglende tid til forberedelse og til løsning af øvrige opgaver. Det gælder både i samarbejdet med foreninger m.v, og forberedelse af den almindelige undervisning i dagligdagen og forberedelse til at løse andre opgaver. Der ønskes også mere forberedelse til kollegialt samarbejde. 2. Der udtrykkes ønske om en større fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse og den ugentlige arbejdstid. 3. Der udtrykkes ønsker om styrkelse af samarbejdet mellem faggrupperne, og forventningsafstemninger i forhold til form og indhold i det daglige samarbejde. 4. I de enkelte besvarelser fremkommer forskellige oplevelser af, hvad der fungerer, og hvad der ikke rigtigt fungerer. Der er også mange konkrete forslag til ændringer i praksis, fx placering af motion og bevægelse og lektiehjælp og placering og strukturering af forberedelsestiden. 5. I forbindelse med åben skole nævnes logistiske problemer ved transport, samt manglende resurser. Medarbejderevalueringer fra Strøbyskolen Positive forhold som der lægges vægt på: 1. Lærerne og pædagogerne giver udtryk for at der er et positivt samarbejde med Ungdomsskolen, virksomheder, kirken, musikskolen m.m. 2. Eleverne får rørt sig mere. Motion og bevægelse bør integreres i den almindelige undervisning. 3. Lektiehjælpe og faglig fordybelse fungerer godt, og eleverne få et udbytte af det. 4. Organiseringen af den daglige undervisning fungerer godt med mange lektioner organiseret i moduler. 5. Der er tilfredshed med de nye fag og sprogfagene tidligere i skoleforløbet. 6. Samarbejdet mellem lærerne og SFO pædagogerne fungerer godt. 7. Der udtrykkes tilfredshed med de nye medarbejder arbejdspladser og med den eksisterende fleksaftale, selv om den føles for stram. Opmærksomhedspunkter: 1. Rigtigt mange lærere og også pædagoger giver udtryk for at der mangler forberedelsestid, tid til andre opgaver og tid til at mødes og samarbejde med forældre og kolle ger. Der gives også udtryk for, at der er for mange undervisningstimer, og at arbejdstid og opgaver bør hænge bedre sammen. Pædagogerne ønsker også pauser mellem timerne, og mulighed for at planlægge egen tilstedeværelse. 2. Der er ønske om at se på en anden organisering/placering af lektiehjælpen. 3. Der er behov for idéudvikling af Åben Skole og motion og bevægelse, samt behov for drøftelse af formål og indhold i forbindelse med den understøttende undervisning. 4. Der er ønske om mere samarbejde mellem lærere og pædagoger i forbindelse med Åben Skole, lektiehjælp og understøttende undervisning. 10

12 5. Der udtrykkes en generel kritik overfor test og målinger af eleverne både i forhold til de nationale og kommunale test. 6. Der efterlyses redskaber og støtte til lærerne der arbejder med inklusion i dagligdagen og udtrykkes ønske om flere resurser til opgaven Medarbejderevalueringer fra Store Heddinge Skole Store Heddinge Skole har allerede gennemført en række fremadrettede tiltag på baggrund af den første evaluering, bl.a.: 1. Der udarbejdes en undersøgelse af hvad der er igangsat i forbindelse med Åben Skole og arrangementer der gentages indføjes i årsplanerne. 2. Erhvervsliv og foreninger inviteres til dialogmøde om Åben Skole. 3. Der arbejdes på at forbedre de indendørs og udendørs faciliteter til motion og bevægelse og understøttelse af de nye fagområder. Der sættes fokus på videndeling og efteruddannelse, hvor det er muligt. 4. Der udvikles idékatalog for Åben skole og motion og bevægelse. 5. I lektiehjælpen for mellemtrin og udskoling prioriteres læreruddannet personale. 6. I årsplanen medtages samarbejdsmøder mellem lærere og pædagoger. 7. Dagligdage organiseres så skæve lektioner afskaffes og strukturen for organiseringen drøftes. Placering af tilstedeværelsestid aftales mellem den enkelte medarbejder og leder. 8. Ledelsen videreformidler efterspørgslen om flere resurser til forberedelse og andre opgaver. 9. Arbejdsmiljøgruppen og MED arbejder med arbejdspladskulturen i forbindelse med anvendelse af de individuelle arbejdspladser. Medarbejderevalueringer fra Dagskolen Positive forhold som der lægges vægt på: 1. Åben skole fungerer fint særligt i forhold til samarbejde med svømmehallen. 2. Understøttende undervisning fungerer og pædagogerne har mulighed for at involvere sig. 3. Håndværk og Design og fokus på bevægelse er modtaget positivt af eleverne 4. Dagligdagen og samarbejdet mellem skole og SFO fungerer godt 5. Stor tilfredshed med medarbejderarbejdspladserne Opmærksomhedspunkter: 1. Der er ønske om at udvikle mere fælles forberedelse mellem lærere og pædagoger 2. Antallet af fag der undervises i bør vurderes i den vidtgående specialundervisning. 3. Det er opfattelsen at der ikke er nok forberedelsestid og pædagogisk tid nok til det enkelte barn 4. Der er behov for at drøfte, hvor mange elever med særlige behov der kan inkluderes i almenområdet og på hvilken måde det skal ske. 5. Der udtrykkes bekymring for at der ikke tages nok hensyn til at Dagskolen er et specialtilbud i forhold til de krav der stilles til skolen. 11

13 Bilag 2. Oversigt over rapporter Skolerapporter: Fokusgrupper med elever fra de enkelte skoler Samlet rapport: Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne Rapport fra workshop med skolebestyrelserne Samlede besvarelser fra medarbejderevalueringerne på de enkelte skoler Skolerapporter: Medarbejderevalueringerne på de enkelte skoler Sendt til skolerne 8. december Sendt til skolerne 6. januar Sendt til Skolerne 6. januar 2016 Sendt til skolerne 8. februar 2016 Sendt til skolerne 3. marts 2016 Behandles i lokal MED og skolebestyrelserne inden udgangen af marts Behandles i område MED Behandles i skolebestyrelserne primo Til internt brug på skolen Behandles i skolebestyrelserne og lokal MED inden udgangen af marts Sammenfatning af den samlede evaluering Sendt til BU ultimo marts 2016 Behandles på BU møde den 5. april 2016 Behandles på område MED marts 2016 Rapport vedrørende undervisernes kompetenceudvikling (gennemføres i april og maj 2016) Sendes til skolerne og BU i maj 2016 Behandles på BU juni 2016 Behandles på lokalt MED og område MED juni

Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne

Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 21 Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet fokusgruppeinterviews med elever

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Store Heddinge Skole

Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Store Heddinge Skole INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Store Heddinge Skole EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af medarbejderevalueringer med

Læs mere

Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Hotherskolen

Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Hotherskolen INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Hotherskolen EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af medarbejderevalueringer med lærere

Læs mere

Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Strøbyskolen

Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Strøbyskolen INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Strøbyskolen EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af medarbejderevalueringer med lærere

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2016 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2015 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Alle børn skal lære mere

Alle børn skal lære mere Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Princip for Undervisningens organisering

Princip for Undervisningens organisering Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring den nye folkeskolereform. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. Juni 2014 Spørgsmålene handler om din oplevelse

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå

Læs mere

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Børne- og Ungdomsudvalget den 22-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Børne- og Ungdomsudvalget Protokol Ekstraordinært møde Tirsdag den 22. oktober 2013 kl. 14:00 afholdt Børne- og Ungdomsudvalget møde

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Indhold Indledning... 3 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 4 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål...

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

For møde nr. 30 SKOLEBESTYRELSEN. Tirsdag den 4. februar 2014. Kl. 19.00 21.00

For møde nr. 30 SKOLEBESTYRELSEN. Tirsdag den 4. februar 2014. Kl. 19.00 21.00 Dagsorden For møde nr. 30 SKOLEBESTYRELSEN Tirsdag den 4. februar 2014 Kl. 19.00 21.00 Mødelokale 3, Mølholm Skole ÅBEN DAGSORDEN:... 176 SAGER TIL EFTERRETNING:... 176 201. Orientering.... 176 202. Planlægningsfaciliteter...

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til

Læs mere

Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30. Dagsorden for skolebestyrelsens møde

Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30. Dagsorden for skolebestyrelsens møde Dagsorden for skolebestyrelsens møde Afbud fra Lars Thestrup og Ditte L. Buchwald 1. suppleant Susanne H. Hansen og 2. suppleant Zania K. Pedersen er indkaldt Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30 84-14

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Læringsprojekt med ipads i Sorø kommune

Læringsprojekt med ipads i Sorø kommune Læringsprojekt med ipads i Sorø kommune En undersøgelse af forældres erfaringer omkring deres børns og skolers arbejde med ipads i undervisning og hjemme. Kommunerapport Indholdsfortegnelse Kommunerapport...

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde. Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014 Skolereform og valgmøde Højgårdskolen april 2014 Aftenens program Skolereformen på Højgårdskolen Højgårdskolen lige nu! De nye nationale mål et fagligt løft af folkeskolen En forandret skoledag Samarbejdet

Læs mere

Handleplan Engelsborgskolen

Handleplan Engelsborgskolen Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Folkeskolerne i Næstved

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Folkeskolerne i Næstved Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Folkeskolerne i Næstved Hvorfor en brugertilfredshedsundersøgelse? For at Næstved Kommune kan løse opgaverne bedst muligt, er det vigtigt at få viden om, hvordan brugerne

Læs mere

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN FOLKESKOLEREFORMEN - TEMPERATURMÅLING, KULTURFORANDRING OG FORÆLDRE SOM RESSOURCE

BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN FOLKESKOLEREFORMEN - TEMPERATURMÅLING, KULTURFORANDRING OG FORÆLDRE SOM RESSOURCE BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN FOLKESKOLEREFORMEN - TEMPERATURMÅLING, KULTURFORANDRING OG FORÆLDRE SOM RESSOURCE HVORDAN STÅR DET TIL MED REFORMEN? Folkeskolereformen kalder på nytænkning og omstilling

Læs mere

Notatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen.

Notatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen. Version: 20. august 2013 Indledning I foråret 2013 indgik Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative en aftale vedr. en reform af folkeskolerne i Danmark. Reformen medfører, at folkeskolen fra

Læs mere

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Kolind Centralskole

Brugertilfredshedsundersøgelse Kolind Centralskole Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Kolind Centralskole Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Individuel rapport for Kolind Centralskole Indhold Indhold... 1 1. Baggrund for undersøgelsen... 2 Undersøgelsens

Læs mere

På skoler, som har specialklasser på mindst 3 klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst 1.

På skoler, som har specialklasser på mindst 3 klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst 1. 1 of 6 Styrelsesvedtægt for Syddjurs Kommunes Skolevæsen Kapitel 1 Skolebestyrelsen 1 Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse bestående af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere