Layout: Høiland Design Tryk: Himmerlands Tryk Trykt på Svanemærket papir. Grøn Guide i København - Årsrapport 2001

Transkript

1 Layout: Høiland Design Tryk: Himmerlands Tryk Trykt på Svanemærket papir Grøn Guide i København - Årsrapport 2001

2 Foto: Per Morten Abrahamsen, Forsiden + side 2, 3, 4, 5. Indhold De grønne guider i København blev i 2001 støttet af Københavns Kommune med 1. mio. kr. Efter en beslutning i Miljø- og Forsyningsudvalget finansieres en årsrapport om guidernes arbejde af disse midler. Miljøkontrollen indgik en aftale med journalist Malene Hermansen om at skrive årsrapporten på basis af interviews med alle 12 guider. Det sammenfattende forord er ligeledes skrevet af Malene Hermansen. Teksterne i årsrapporten er alle godkendt af De grønne guider. Miljøkontrollen har således stået for det rent praktiske i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten, men har i øvrigt ikke haft indflydelse på dens indhold eller konklusioner. ISBN Udgivet i Miljøkontrollen Flæsketorvet 68 Postboks København V Tlf Fax miljoe@miljoe.kk.dk Forord 6 Anja Puggaard 8 Astrid Munksgaard 10 Bettina Fellov 12 Gry Pedersen 14 Helene Orland 16 Hanne Gro Djernis & Hellmuth Christian Stuven 18 Jean-Pascal Denos 20 Jetje Fink 22 Michael Parbst 24 Niels Birk 26 Tom Jørgensen 28 Torben Forskov 30 Adresseliste 3

3 Forord: Den frie spiller Foto: Per Morten Abrahamsen Med rødder hos borgerne og grene ind forvaltningen, er de grønne guider med til at skabe sammenhæng i det lokale miljøarbejde. På hver sin måde er de tolv grønne guider i Københavns Kommune katalysatorer for miljøarbejdet i deres lokalområde, hvad enten det er en bydel eller et stort boligområde. De grønne guiders arbejdsområder spænder lige fra udbredelsen af bæredygtigt byggeri til indføring af økologisk mad i daginstitutioner og til bedre udnyttelse af byrummets grønne områder. Nogle grønne guider arbejder alene, mens andre har tæt samarbejde med kollegaer på f.eks. kvarterløftprojekterne. De har alle en styre- eller følgegruppe, som er med til at godkende og definere de projekter, de grønne guider kaster sig over. To tredjedele af de grønne guiders løn var i 2001 finansieret af Den Grønne Fond under Miljøstyrelsen, og resten af lønnen har de selv skaffet via fonde og organisationer m.m.. Siden år 2000 har Københavns Kommune støttet de grønne guider med en million kroner om året. I den forbindelse bliver der hvert år udarbejdet et hæfte til Miljø- og Forsyningsudvalget, der beskriver de grønne guiders arbejde. I år er det gennemgående tema i afrapporteringerne den grønne guides rolle som den frie spiller i forhold til forvaltning og interesseorganisationer. Dette hæfte indeholder interview med de tolv grønne guider i Københavns Kommune, hvor de, ud over at fortælle hvad de har arbejdet med det seneste år, også reflekterer over deres rolle som den frie spiller. Begrebet den frie spiller skal forstås bredt. Den frie spiller er dels den ekstra resurse, som har overskud til at tænke det lokale miljøarbejde ind i en større sammenhæng og dels borgernes uafhængige hjælper, der kan tale deres sag overfor forvaltning og politikere. Som den frie spiller kan de grønne guider sammen med deres styregrupper selv prioritere, hvad der er vigtigt at arbejde med i netop deres lokalområde. Selv opfatter de grønne guider sig som borgernes forlængede arm en person der først og fremmest taler borgernes sag over for myndighederne, men som omvendt også skal give borgerne mulighed for at deltage i kommunens arrangementer, som f.eks. Miljøtrafikugen eller debatter om udviklingen i lokalområdet. Guiderne er generelt meget tilfredse med deres samarbejde med kommunen. De er især glade for, at samarbejdet ikke har nogen tvangsmæssig karakter, og for at de selv kan prioritere, hvor de lægger deres kræfter, samt i hvor stor udstrækning de vil deltage i kommunens arrangementer. De synes, de har god kontakt til Miljøkontrollen. Dog nævner flere, at de kan have svært ved at indhente oplysninger til deres grønne regnskaber. Det er fordi de ikke er en del af det kommunale system, og så tager forsyningsselskaberne sig betalt for at hente disse tal ud af databaserne. Da det er vigtigt at kunne følge op på de grønne regnskaber, så beboerne i et område kan se, om deres indsats bærer frugt i form af resursebesparelser eller mindre affald, er det noget, de grønne guider vil arbejde på at få løst i nærmeste fremtid.. Med regeringens lukning af den Grønne Fond går de grønne guider en usikker fremtid i møde, og derfor er det nu vigtigt for guiderne at forankre de igangværende projekter. Flere af de grønne guider har været med til at få lokale agenda 21-grupper op at stå, og de forsøger at forberede grupperne på at skulle være selvkørende i en nær fremtid. Foto: Per Morten Abrahamsen 4 5

4 Anja Puggaard - grøn guide Christianshavn. Transportundersøgelse Trafik, grønne familiedage, økologiske markedsdage og bilfri dage er noget af det, der har fyldt godt op i Anja Puggaards kalender det seneste år. Forårets store projekt var en transportundersøgelse, som gik ud på at kortlægge ansattes transport til og fra tre lokale virksomheder. Vi ville gerne nuancere debatten ved at finde ud af hvor meget af biltrafikken på Christianshavn, de store virksomheder stod for. Det viste sig, at der var færre, der kørte i bil end forventet - faktisk var det under 25 procent i de virksomheder, vi undersøgte, fortæller Anja Puggaard, som sammen med et par studerende fra USA, havde sendt spørgeskemaer ud til Udenrigsministeriet, Nordeas hovedkontor og Miljøstyrelsen. Undersøgelsen mundede ud i en række forslag til, hvordan det kunne blive mere attraktivt at lade bilen stå. Et af de konkrete forslag var en aftale med en lokal cykelhandler, som nu tilbyder at reparere cykler for Miljøstyrelsens medarbejdere, mens de er på arbejde. Da transportprojektet var færdigt i maj måned, gik Anja i gang med at planlægge de grønne familiedage i Naturprojekt Kløvermarken sammen med de andre grønne guider på Amager. Til det første arrangement, som Anja stod for, kunne forældrene prøve kræfter med pileflet og maling med linolie, mens børnene kunne boltre sig på naturlegepladsen. Det er lettere at få de unge familier i tale med et arrangement, hvor der også er noget at lave for børnene, siger Anja Puggaard, som var tilfreds med deltagerantallet, der lå på omkring 30 voksne til hver af de fire grønne familiedage i løbet af sommeren og eftersommeren. Målet med arrangementerne var at placere stedet i beboernes bevidsthed, hvilket er lykkes, og kommunen har nu ansat en person, som tager sig af naturprojektet. To gange i løbet af sommeren arrangerede Anja sammen med frivillige fra den lokale agendagruppe økologiske markedsdage langs kanalen på Christianshavn, den ene gang i forbindelse med Miljøtrafikugen, hvor hun havde kæmpet for, at Christianshavn ligesom den indre by skulle være bilfrit område i weekenden den 22. og 23. september. I første omgang havde embedsmændene i Vej og Park foreslået, at Christianshavn skulle være bilfri med undtagelse af Torvegade, som er den trafik, man lokalt er mest irriteret over. Det havde været I dette tilfælde havde jeg stor fordel af at være den frie spiller, fordi jeg kunne tillade mig at presse på politisk med de ønsker, christianshavnerne havde en katastrofe, hvis Torvegade ikke var blevet spærret, og det blev den heldigvis også. I dette tilfælde havde jeg stor fordel af at være den frie spiller, fordi jeg kunne tillade mig at presse på politisk med de ønsker, christianshavnerne havde, siger Anja Puggaard. Hun var koordinator for Miljøtrafikugens mange arrangementer på Christianshavn, som blandt andet omfattede brunch på Knippelsbro, kajakpolo i kanalen, foredrag, guidede miljø-kanalrundfarter, økologisk- og genbrugsmarked og udstillinger. Som grøn guide fungerer Anja også som et bindeled mellem borgerne og kommunen, og hun bliver ind i mellem kontaktet af christianshavnere, som vil have hjælp til at henvende sig til myndighederne med f.eks. klager eller spørgsmål. En gang om året udgiver Anja og agendagruppen en avis til alle bydelens borgere, hvor de præsenterer grønne regnskaber og informerer om det arbejde, der er foregået i årets løb. I midten af september fik Anja Puggaard og agendagruppen på Christianshavn lov til at benytte den gamle badeanstalt i Sofiegade til deres aktiviteter. I december 2001 blev det endeligt afgjort, at gruppen kan leje bygningen for yderligere seks måneder for herefter at købe eller leje bygningen på mere langvarig kontrakt. Det er meningen, at huset skal rumme et alternativt bade- og sundhedshus samt et lokalt agenda-21 center, hvor borgerne kan få opbakning og inspiration til at arbejde med en bæredygtig udvikling. Naturlegepladsen i Kløvermarken Foto: Københavns Miljø- og Energikontor 6 7

5 Astrid Munksgaard - grøn guide i Kvarterløft Nordvest. Da Astrid Munksgaard 1. august 2001 overtog stillingen som grøn guide i Kvarterløft Nordvest, havde hun allerede arbejdet med kvarterets miljøproblemer i en lignende stilling under den grønne jobpulje. Hun kendte derfor kvarteret og vidste, hvordan hun skulle gribe arbejdet an, da hun fik stillingen. Husets grønne regnskaber er et af de projekter, Astrid har brugt meget energi på at udvikle. Sammen med kvarterløftet i Holmbladsgade på Amager har hun arbejdet på at finde en metode, der kunne gøre det lettere for boligforeningerne at lave grønne regnskaber. Det er blevet til en prototype på materiale, man kan bruge, når man vil i gang med grønne regnskaber en slags startpakke. Idéen er, at materialet skal være så simpelt, at boligforeningerne selv kan lave de grønne regnskaber, så den grønne guide mere bliver en konsulent end en egentlig tovholder med ansvaret for, at regnskaberne bliver gennemført, siger Astrid Munksgaard. Materialet, som primært henvender sig til etageejendomme og institutioner, består af en manual, en videofilm og nogle regneark. Astrid Munksgaard mener, at hun som grøn guide har en fordel, når hun skal have boligforeningerne til at lave grønne regnskaber. Jeg er en del af det lokale miljø, og borgerne rejser ikke de samme barrikader over for mig, som de gør, hvis det f.eks. var en kommunal myndighed, der henvendte sig direkte til dem. Det gør min formidling væsentlig lettere. Hun synes, at engagementet hos beboerne har udviklet sig meget i den periode, hvor der har været kvarterløft i Kvartercenter Nordvest Nu er det borgerne selv, der kræver bedre affaldssortering og bæredygtige byggematerialer Nordvestkvarteret. For fem år siden forsøgte igangsætterne at få miljø på kvarterløftets dagsorden, men responsen hos borgerne var begrænset. Nu er det borgerne selv, der kræver bedre affaldssortering og bæredygtige byggematerialer, siger Astrid Munksgaard. Hun mener, det er tiden og det fokus, der har været på kvarterets miljø de seneste år, der har modnet borgerne i Nordvestkvarteret. At bringe land og by sammen er også noget af det, Astrid Munksgaard har været optaget af. Et af de projekter, hun brænder meget for, er etableringen af en forbrugerejet økologisk andelsgård, som borgerne kan købe andele i. Tanken er, man som forbruger sætter fælles kapital i et forbrugssystem, som her er et landbrug. Det er det samme princip, som er blevet brugt i forbindelse med vindmøller. Forskellen er, at der ikke er noget økonomisk afkast her. Vi ansætter nogle landmænd til at drive stedet og dyrke vores fødevarer. Idealistisk set ville vi gerne have, at gården kunne producere alt, hvad vi har brug for, men det er nok utopisk - især i starten, hvor jorden eksempelvis er for tung til gulerødder, siger Astrid Munksgaard, der er glad for, at hun som grøn guide også har mulighed for at arbejde med projekter, der geografisk breder sig lidt ud over kvarterløftets område. Gården ligger ved Karise, syd for Køge, og godt 400 borgere har indtil videre lagt 5000 kroner Økologisk andelslandbrug hver i andelskassen. Ud over at kunne få økologiske grøntsager af egen drift, kan andelshaverne frit besøge stedet. Noget af det, Astrid vil arbejde på i fremtiden, er at få en god dialog i gang med kvarterets virksomheder omkring miljø. Nogle af virksomhederne bliver retmæssigt eller uretmæssigt mistænkt for at lede stoffer ud i kloakken, som burde have været sendt til renovation i tønder. Hvis det er tilfældet, vil Astrid gerne være med til at finde løsninger på problemet eventuelt i form af en affaldsindsamling. Jeg skal ikke være lovens forlængede arm, for så mister jeg troværdigheden i det lokale. Jeg har som grøn guide ingen interesse i at indberette dem, for det er meget vigtigere, at jeg får en god dialog i gang og hjælper dem med at løse problemet, slutter Astrid. 8 9

6 Bettina Fellov - grøn guide i Fællesadministrationen 3B. Vandspareplaner og samarbejde mellem boligselskaberne på miljøområdet er noget af det, den grønne guide i boligselskabet 3B s fællesadministration, Bettina Fellov, arbejder meget med. Sammen med Røde Kors, Boligselskabernes Landsforening, Center for Tværkulturelt Boligarbejde og Københavns Energi er hun i gang med at udvikle en vandsparekampagne specielt møntet på flygtninge og indvandrere. Materialet består af plancher og film, som følger en asylfamilie, der kommer til Danmark, og som viser, hvordan man kan spare på vandet. Mange af flygtninge- og Det bliver lettere for alle, når kommunen ved, at de har et sted, hvor de kan få fat i alle boligselskaber på en gang indvandrer-familierne har nogle andre forbrugsmønstre med hensyn til vand. De vasker f.eks. ofte op under rindende vand, og det er nogle af de vaner, vi skal forsøge at påvirke, siger Bettina Fellov. Projektet er færdigt i januar 2002, hvor det vil blive formidlet via en hjemmeside, som boligafdelingerne kan klikke sig ind på for at hente materialet ned. Og der er store forventninger til kampagnen. I foråret afprøvede Bettina en lignende vandsparekampagne i en boligafdeling. I to måneder hang plancher med vandspareråd i opgangene, og det betød en reduktion af vandforbruget på hvad der svarer til kroner. 3B har 63 boligafdelinger med i alt beboere, så hvis resultaterne holder stik, kan der spares meget vand, fortæller Bettina Fellov. For at få en bedre dialog mellem boligselskaberne har Bettina været med til at starte et miljønetværk for københavnske boligselskaber, hvor der på tværs af selskaberne bliver diskuteret miljø og metoder og udvekslet erfaringer. Jeg mener, det er vigtigt, at vi i boligselskaberne står sammen og udnytter hinandens viden og erfaring på miljø-området. Det bliver lettere for alle, når kommunen ved, at de har et sted, hvor de kan få fat i alle boligselskaber på en gang. Samtidig er der mere vægt bag ordene, når vi gør kommunen opmærksom på, at der er nogle ting, vi gerne vil have ændret, siger Bettina Fellov. Som eksempel på noget af det, selskaberne kan samarbejde om, nævner Bettina en liste, hun har lavet over kendetegn ved miljørigtige køle- og fryseskabe, som gør det lettere for inspektørerne og bestyrelserne i den enkelte boligafdeling at vælge køleskabe, der er til mindst mulig skade for miljøet. Det er planen, at den idé skal udvikles til et større projekt, der gennemgår nogle af de mest gængse faste installationer ved en bolig. På den måde bliver det lettere for inspektørerne at vælge miljømæssigt acceptable løsninger, når der skal skiftes vandlåse, toiletter eller renoveres i ejendommene. Vælg et miljørigtigt køleskab Som ansat i 3B bruger Bettina Fellov det meste af sin tid på at løse miljøproblemer i boligafdelingerne, men der er også tid til at lave andre ting, og Bettina Fellov føler, at hendes råderum til at starte nye projekter og samarbejder er stort. I øjeblikket er hun f.eks. ved at etablere en agenda 21- gruppe i det indre København. Så længe jeg kan argumentere for projekterne, er der ingen problemer hverken fra 3B eller fra kommunen, siger Bettina Fellov, som er glad for sit samarbejde med kommunen. Jeg føler mig ikke bundet. Jeg kan i nogle sammenhænge have et tæt samarbejde med kommunen samtidig med, at jeg i andre tilfælde kan stå på boligforeningernes side og påpege nogle problemer overfor kommunen. Det er en klar styrke, siger hun. Sammen med miljønetværket arbejder hun for at få lettere adgang til oplysninger om antallet af personer, der bor pr. vandmåler i en ejendom. Det er forskelligt, hvor mange lejligheder, der er tilknyttet hver måler, og oplysningerne er vigtige for at kunne få et indtryk af vandsparekampagnernes effektivitet. Men da det koster 1500 kroner hver gang, man vil have sådanne oplysninger, kan det hurtigt blive en dyr affære for de enkelte afdelinger. Derfor forsøger Bettina Fellov nu bl.a. gennem miljønetværket at få kommunen til at gøre adgangen til oplysningerne lettere

7 Gry Pedersen - grøn guide i foreningen Rock Ama r/krunch. Målet er 100 % økologisk mad i daginstitutionerne Økologi er noget af det, der optager Gry Pedersen mest i hendes job som grøn guide i Foreningen Rock Ama r og caféen/spisehuset, Krunch på Øresundsvej på Amager. Stedet var oprindeligt spillested drevet af frivillige, men med tiden er der også kommet økologisk mad på menuen i spisehuset og caféen, som nu bliver drevet professionelt. Gry Pedersen er med i den daglige ledelse af caféen og restauranten, som hun bruger som udstillingsvindue for den økologiske tanke. Det er vigtigt, at det ikke kommer til at virke for frelst. Meningen med caféen er, at det skal være et sted, alle har lyst til at komme, og hvis vi så kan inspirere folk til at tænke økologisk, er det godt. Sammen med restaurantens personale har Gry netop været med til at genoplive den tradition, der i sin tid fik spisehuset i gang; nemlig det økologiske folkekøkken. Hver tirsdag kan man nyde en dagens ret, en børneret eller en vegetarret til en overkommelig pris, og efter fællesspisningen er der foredrag eller andre arrangementer med fokus på miljø og økologi. Det kan f.eks. være med temaer som økologi og sundhed eller bæredygtig vedligeholdelse af villaer og ejendomme eller mere bløde ting, som f.eks. prøvesmagning af økologisk chokolade og vin eller demonstration af elbiler. Ud over spisehuset og caféen, er Gry også optaget af at få bydelens institutio- ner til at tænke økologisk. Hun startede i år 2000 med at arrangere kurser for de kost-ansvarlige i institutionerne, og det er hun fortsat med i Som opfølgning på kurserne mødes hun en gang om måneden med kursisterne og andre interesserede for at diskutere økologi og for at inspirere til at arbejde med årstidens fødevarer. Og det har været en Det er vigtigt, at det ikke kommer til at virke for frelst succes, for det kræver ikke blot god vilje at være økologisk madmor, men også et godt økonomisk overblik. Mange siger, at hvis de ikke gik til møderne, ville de ikke have fortsat med økologien, fordi de kører sur i det og savner inspirationen. De har jo ikke råd til at købe økologiske agurker i december måned, hvor de koster 16 kr. stykket. De er nødt til at tage hensyn til årstiderne og lære at bruge råvarerne på en anden måde, og den inspiration har de behov for hele tiden. Mit succeskriterium er selvfølgelig, at deres økologiprocenter stiger. Det vigtige for mig er, at de med tiden kommer op på 100 procent økologisk mad i alle daginstitutionerne, fordi jeg ved, at det kan lade sig gøre - også inden for de eksisterende budgetter. Det kræver bare, at man har lidt viden om det. Det bedste ville være at sende alle madmødre på 8-10 ugers kursus, men det er noget, som kommunen ikke har brugt penge på endnu, og derfor starter vi på denne måde. Det er jo fint for dem, der vælger at deltage, men der er nogle, vi aldrig får fat på, fordi det kræver, at institutionerne selv er villige til betale for kurserne, siger Gry Pedersen, der mener, at en af hendes forcer som grøn guide er, at hun kan presse på politisk. På det område kan jeg virkelig mærke min fordel som den frie spiller. Hvis jeg var ansat af kommunen, ville jeg ikke have mulighed for at arbejde med tingene på samme måde. Jeg har kunnet sætte nogle aktiviteter, som f.eks. vores inspirationskurser for madmødrene i gang. Det ville have været sværere at arrangere i kommunalt regi, fordi det først skulle vedtages på budgettet, siger Gry Pedersen, der mener, at hun som grøn guide hurtigere kan få nogle projekter op at stå lokalt, fordi hun ikke er afhængig af et tungt system. Økologi i daginstitutionerne 12 13

8 Helene Orland - grøn guide i Valby. Solceller skal opsættes på Valbys tage Tre vidt forskellige boligafdelinger i Valby er Helene Orlands arbejdsplads som grøn guide. Hun overtog stillingen i november 2001 og er ved at danne sig overblik over de projekter, hun skal i gang med. Det er blandt andet affaldssortering, vandspareplaner og et stort solenergiprojekt. Jeg vil gerne være med til at udvikle skiltningen i forhold til affaldssorteringen. I Akacieparken, som er den en ene af de tre boligafdelinger, jeg arbejder for, er 70 procent af beboerne indvandrere af forskellige nationaliteter. Det betyder, at en klar skiltning er vigtig for sorteringen, siger Helene. Det er et arbejde, hun arbejdere videre på efter hendes forgænger Anders Viig. Derudover har Helene Orland fået inspiration fra den grønne guide i Kongens Enghave, Torben Forskov, som har arbejdet meget med affald. I øjeblikket indhenter hun tilbud på komposteringsløsninger, da det er meningen, at det biologiske affald i den store boligforening Akacieparken skal komposteres, så det kan bruges som muld i foreningens haver. I en anden boligforening kører i øjeblikket en vandsparekampagne, hvor der hver måned bliver opgjort hvor meget vand, foreningen bruger, og hvordan forbruget er fordelt på de forskellige vandmålere. Det vil Helene gerne arbejde videre med, men det er svært at overføre direkte til andre boligforeninger, da der i nogle ejendomme kan være mange lejligheder pr. vandmåler. I øjeblikket er jeg ved at skaffe mig et overblik over, hvordan jeg kan arbejde videre med de projekter, der allerede er i gang, og hvordan jeg kan udnytte mine Det, jeg godt kan lide ved at være grøn guide, er, at man ligeså meget er beboernes repræsentant forcer i forhold til de problemstillinger, jeg kommer til at arbejde med som grøn guide i boligforeningerne. Helene Orland er uddannet husholdnings og ernæringsøkonom, og et af de områder, hun vil se nærmere på i løbet af 2002, er den private forbrugers adfærd. Det kunne for eksempel være med udgangspunkt i rengøring, hvor man kunne informere om, hvordan man bedst vedligeholder sin bolig uden at ødelægge materialerne, og hvordan man vælger de mest miljørigtige vaskemidler, siger Helene Orland. Som grøn guide skal Helene ikke kun servicere de tre boligforeninger; hun skal også informere valbyborgerne om miljø. Seneste eksempel på det, er den store solenergi-satsning i byen, hvor Helenes rolle er at informere borgerne om projektet, der har til mål at opsætte m2 solceller på tagene i Valby inden Et af de steder, der allerede lægger tag til solceller, er medborgerhuset på Toftegårds Plads, hvor Helene har kontor. Ved indgangen til medborgerhuset kan byens borgere følge med i cellernes energiproduktionen på et display. Helene er glad for variationen i de opgaver, hun beskæftiger sig med. Som jeg ser det, har jeg meget frie tøjler. Arbejdsgangen er baseret på, at jeg kan Affaldssortering komme med input i forhold til styregruppen. De har selvfølgelig nogle krav, men generelt er de meget åbne, siger Helene Orland, der håber på at kunne få en god dialog i gang med borgerne i Valby. Jeg har været kommunalt ansat før, og det giver et helt andet signal i forhold til borgerne man er ikke den frie spiller udadtil, når man er kommunens mand. Det jeg godt kan lide ved at være grøn guide er, at man ligeså meget er beboernes repræsentant. Samtidig giver tilknytningen til kommunen nogle samarbejdsmuligheder, dels ved større arrangementer som f.eks. Miljøtrafikugen eller Miljøfestivalen, men også i forhold til at kunne samarbejde med de andre grønne guider, siger Helene Orland

9 Hanne Gro Djernis - grøn guide, Kvarterløft Holmbladsgade (indtil 1 dec. 2001) Hellmuth Christian Stuven - grøn guide, Kvarterløft Holmbladsgade (fra 1.dec. 2001) Selv om man ikke forstår dansk, skal man ikke snydes for den grønne guides miljøformidling. Sammen den multikulturelle formidler i Kvarterløft Holmbladsgade arrangerede den grønne guide, Hanne Gro Djernis, i løbet af året en række temaaftener på arabisk, der havde til formål at klæde kvarterets indvandrere bedre på til at tænke miljørigtigt og til at kunne deltage i miljødebatten. På kort sigt var motivationen for deltagerne at spare penge, men mange af dem var også optagede af at sikre deres børns fremtid, siger Hanne Gro Djernis. I forbindelse med temaaftenerne havde Hanne arrangeret forskellige quizzer og en konkurrence om at have det laveste energiforbrug. Det er meningen, at projektet skal fortsætte på tyrkisk i Planteklubben er et af de andre tiltag, Hanne Gro Djernis har beskæftiget sig med over en længere periode. I 2001 fik de handlende på Holmbladsgade udleveret friske planter og blomsterkrukker, som de skulle sørge for at holde pæne. Et forsøg på at gøre blomster-krukkerne permanente strandede dog efter en del forarbejde, da de lokale ikke kunne blive enige om udformningen af dem. Planteklubben har også stået for en sommerfuglelund på Prags Boulevard, hvor der blev plantet sommerfuglebuske. Vi prøver med blomsterne at tiltrække mere fauna til byen i form af insekter og andre dyr, siger Hanne Gro Djernis. Hun er glad for de muligheder, hun har haft for at samarbejde med de andre ansatte i Kvarterløft Holmbladsgade. Der har været en fantastisk synergieffekt i forhold til at danne netværk på tværs af Kvarterløftet, siger Hanne Gro Djernis. Den 1. december 2001 overtog Hellmuth Christian Stuven stillingen som grøn guide. Han kom fra en stilling Vi prøver med blomsterne at tiltrække mere fauna til byen i form af insekter og vilde dyr, som grøn guide i Albertslund. Hans speciale er trafik, og han har en masse idéer til, hvordan han kan gøre noget ved de trafikrelaterede problemstillinger i kvarteret. En af idéerne er gåbusser. I dagens Danmark bliver mange børn modsat gamle dage kørt i bil til skole. I stedet kunne man lave nogle hente-bringe-ordninger, hvor forældre, søskende og bedsteforældre skiftes til hente og bringe børnene til fods altså en slags gå-bus, siger Hellmuth Christian Stuven. Han kunne også forestille sig, at man laver delebilordninger i de enkelte gader, hvilket kunne formindske antallet af biler i gadebilledet og give plads til fælles anvendelse af det frigivne areal. Jeg tror, at jeg som udefra kommende person, kan se tingene på en lidt anden måde at jeg kan finde nogle alternative løsninger til traditionelle samfundsmæssige problemstillinger. Og at jeg er stædig nok til at prøve nye veje, hvis der skulle dukke forhindringer op, siger Hellmuth og understreger, at mange af hans idéer ikke behøver at koste andet end de arbejdstimer, han og andre skal bruge på dem. Han vil også gerne tilbyde cykelundervisning for indvandrerkvinder og børn. I dag ønsker 25% af forældrene ikke, at deres børn deltager i cykelundervisning - dermed lægges grundstenen til en lang række samfundsproblemer langt ude i fremtiden. Der er mange fordele ved cykelundervisningen. Børn kan blive mere selvstændige, og kvinder kan blive mere mobile. Samtidig kan de spare penge og få mulighed for at røre sig lidt. Det kan i øvrigt bidrage til at øge indvandrerkvinders integration på arbejdsmarkedet i dag, siger Hellmuth Christian Stuven og tilføjer, at det først og fremmest handler om at give folk bedre muligheder og så kommer miljøfordelene som naturligt supplement. Miljøundervisning for indvandrere 16 17

10 Jean-Pascal Denos - grøn guide ved Økologiske Igangsættere (ØI), Nørrebro. Da gaderne i det indre København i september 2001 lå øde i anledning af Miljøtrafikugen, havde Økologiske Igangsættere og deres grønne guide, Jean-Pascal Denos, udsmykket Kongens Nytorv med pyntede skrotbiler som blikfang for de forbipasserende. For Økologiske Igangsættere er det nemlig kun fantasien, der sætter grænser, når københavnerne skal informeres om økologi. Jean-Pascal Denos har været ansat som grøn guide siden 1. oktober 2001 men har i de næsten 10 år, han har været tilknyttet Økologiske Igangsættere, beskæftiget sig med mange af de ting, han nu arbejder med som guide. I 2001 har foreningen arbejdet sammen med Københavns Kommune om flere projekter. Udover Miljøtrafikugen har Økologiske Igangsættere været med til Miljøfestivalen, hvor de havde forskellige aktiviteter, blandt andet den økologiske madvogn: Den Dybe Tallerken, samt pileflet og bagning. Den grønne guide har også været involveret i Projekt Rent Vand, som blandt andet skal være med til at gøre byboerne mere bevidste om sammenhængen mellem vandkvalitet og økologi, hvor ØI s rolle er få beboerne på Nørrebro til at tænke og spise mere økologisk. Det gøres blandt andet på den ugentlige torvedag på Blågårds Plads og ved forskel- Når biler elsker skrotbils-installation lige happenings. Projektet er i øjeblikket i sin teoretiske fase, hvor samarbejdsparterne er ved at lære hinanden at kende. I slutningen af februar 2002 går vi i gang med næste fase, hvor vi skal definere nogle mål og få noget handling i gang. Han vil forsøge at få nogle af de mange indvandrere, som bor i området, til at interessere sig mere for miljø og økologi. Med indvandrerne er man nødt til at gå frem på en lidt anden måde, end når man skal have fat i danskerne. Den personlige kontakt er meget vigtig. Og vi har fundet ud af, at håndværk også er en af de indgange, man kan bruge. Vi har en stor gammeldags lerovn, som vi ind imellem tager ud på Blågårds Plads, og når den er fremme, kommer der altid en masse indvandrerfædre hen med deres børn. Mens vi sætter brød i ovnen, kan man høre, at de begynder at fortælle historier fra deres landsbyer, så det er en god måde at få deres opmærksomhed på, siger Jean-Pascal. Vi har haft et fremragende samarbejde med kommunen, og jeg tror, det er fordi, vi kan bidrage med lidt skørhed og fantasi, Han er glad for, at Københavns Kommune er begyndt at involvere de grønne guider mere i arrangementer som f.eks. Miljøtrafikugen og Miljøfestivalen. Vi har haft et fremragende samarbejde med kommunen, og jeg tror, det er fordi, vi kan bidrage med lidt skørhed og fantasi, siger Jean-Pascal, der er tilfreds med, at han som grøn guide har vide rammer Økologiske madvaner at arbejde inden for. Der er noget, vi kan, og der er noget, vi ikke kan. Vi skal ikke være de eneste, men sammen med de andre er vi gode. Vi ser ofte tingene fra en anden vinkel end kommunen og de faglige eksperter. Man kan se det som en slags biodiversitet, hvor hver kan noget specielt. En eg kan ikke det samme som en brændenælde, men det handler om at udnytte hinandens stærke sider, siger han. Der skal også være plads til at afprøve nogle nye ting. Et projekt, der ikke lykkes, behøver ikke at være en fiasko erfaringerne kan tværtimod være årsagen til, at man efterfølgende får skabt en succes, siger Jean-Pascal Denos

11 Jetje Fink - grøn guide på Islands Brygge. Islands Brygge er lidt som en landsby. Mange af beboerne har boet i de samme boligforeninger i generationer, og de føler sig stærkt knyttede til bydelen. De er meget ansvarsfulde over for de aktiviteter, der foregår lokalt, og det er noget, den grønne guide, Jetje Fink, kan mærke. Der er en meget engageret beboergruppe, som mobiliserer sig hver gang, der er optræk til noget. Det giver et godt grundlag for at få sat nogle projekter i gang, siger Jetje Fink, der startede som grøn guide 1. januar Fra sit kontor i Leifsgade kan hun se et af de projekter, der har optaget hende mest i årets løb, nemlig arbejdet med at etablere en grøn plads ved Gunløgsgade og Leifsgade. I øjeblikket er der en bemandet legeplads og et par boldbaner på stedet, men planen er at udvide arealet og gøre det til et grønt pusterum i gadebilledet. I næsten ti år har der været talt om at forbedre pladsen, og nu er planerne endelig blevet konkrete med oprettelsen af en grøn plads-forening, som har til formål at søge støtte til pladsen. Som koordinator og sekretær for projektet håber Jetje på, at pladsen kan være klar i midten af 2003, hvor hendes kontrakt udløber. Men det er nok lidt optimistisk, siger hun, og jeg vil være tilfreds, hvis blot finansieringen og de endelige tegninger ligger klar til den tid. Bryggens Genbrugsprojekt er en af de andre opgaver, som er kommet til at fylde meget i Jetjes hverdag. Det var oprindeligt et selvstændigt projekt, som havde til formål at indføre affaldssortering i boligforeningerne, og da Jetje blev ansat som grøn guide i januar 2001, var det meningen, at de fem medvirkende boligforeninger skulle være selvkørende med Jetje som koordinator. Men da ejendomsselskabet Norden, som oprindeligt havde sagt nej til at være med i projektet, i februar solgte alle deres ejendomme på Bryggen, overtog beboerne selv disse og omdannede dem til andelsboligforeninger. Det betyder nu, at der er basis for en betydelig udbygning af genbrugsprojektet. Det bliver Jetjes opgave Der er en meget engageret beboergruppe, som mobiliserer sig hver gang, der er optræk til noget. at gøre de nye foreninger interesserede og hjælpe dem med indslusning i ordningen. Allerede nu har to nye foreninger meldt sig som interesserede. Interessen for projektet er ikke blevet mindre af, at man nu kan se, at det kan lade sig gøre at sortere - og at folk også er gode til det, siger Jetje, der er glad for tilslutningen, selv om det for hendes vedkommende er blevet til lidt mere administrativt arbejde end planlagt. Heldigvis har der været tid til at deltage i nogle af de mere festlige arrangementer, som f.eks. de grønne familiedage på Naturprojekt Kløvermarken og kvarterets store byfest, Bryggens Virkelighed, hvor Jetje havde arrangeret en udstilling om Genbrugsprojektet og sørget for et besøg af Miljøbussen, en økologisk pølsevogn og en øko-bod med slik, snaps, likør og saft. Det var en rigtig god måde at komme i snak med folk på også dem der ellers ikke tænker i økologiske baner, siger Jetje Fink, der også kunne forestille sig at arbejde videre lokalt på erfaringerne fra de grønne familiedage. Men selv om Jetje er meget optaget af sine projekter, er kontoret også åbent for beboere, der søger grønne råd. Det er både private og organisationer, der kommer til hende for at få råd eller vejledning. Jeg tror, det er en fordel, at jeg er uafhængig af systemet. Jeg bliver ikke oplevet som en myndighedsperson. Derfor er det for nogle mennesker nemmere at tage kontakt til mig, så jeg kan guide dem videre, end at finde rundt i det offentlige system. Affaldssortering i boligforeningerne 20 21

12 Michael Pabst - grøn guide, bæredygtigt byggeri. Det var en undren over den måde, byggeri var ved at udvikle sig på, der fik bygningssnedkeren, Michael Parbst, til at blive grøn guide først et par år i en tømmerhandel i Veksø, som handlede med bæredygtigt byggemateriale og siden 1. januar 2001 på genbrugstømmerhandlen, Genbyg, i det københavnske Nordvestkvarter. Mange byggematerialer kan genbruges, men bliver ofte smidt ud, når der skal renoveres og rives ned, siger Michael Parbst. Filosofien på Genbyg er, at næsten alt kan genbruges lige fra stikkontakter til store dørpartier. Michael Parbst laver ud over sin rådgivningsfunktion på Genbyg, også meget opsøgende arbejde. For at implementere det bæredygtige byggeri i branchen, skal vi have fat på faglige organisationer og mester-organisationerne, som sidder på byggeriet. Og det kan være svært, fordi parterne ikke føler sig særlig forbundet med det bæredygtigeog det økologiske byggeri, siger Michael Parbst. Det er i virkeligheden hos græsrødderne, som ikke nødvendigvis er uddannede håndværkere eller ingeniører, at der udvikler sig nye idéer og handlemuligheder, siger Michael Parbst. Derfor er han bevidst gået efter at informere på de faglige uddannelser, så lærlingene har mulighed for at få øjnene op for det Mange byggematerialer kan genbruges, men bliver ofte smidt ud, når der skal renoveres og rives ned, bæredygtige byggeri, hvis deres mestre ikke er interesserede. Michael Parbst tilbyder at indgå i undervisningen, og han holder foredrag i lærlingeforeningerne, fagforeninger, beboerforeninger m.m. Det er en stor fordel for mig, at jeg som den frie spiller kan pendle mellem de forskellige organisationer. Her mener Michael Parbst, at det ville være meget oplagt, hvis nogle af de forskellige fagskoler, f.eks. Arkitektskolen og håndværkeruddannelserne kunne arbejde mere sammen. Håndværkerne ligger inde med et materialekendskab, som arkitekterne skal være bedre til at udnytte. Michael Parbst bliver også tit kontaktet af firmaer, der gerne vil vide, hvordan man laver et mere miljøvenligt byggeri, eller hvordan man f.eks. undgår formaldehyd i køkkener. Han kan godt forstå, at de har svært ved at finde ud af, hvordan de vælger den mest bæredygtige løsning. Der findes forskellige byggematerialer og ca forskellige kemiske stoffer, som er bundet i disse materialer, og i mange tilfælde er der ikke en ordentlig vejledning og deklaration på materialerne. Derfor bør man vælge dem fra, hvis man ikke er sikker, siger Michael Parbst. Som grøn guide er Michael Parbst ikke, som de andre guider, tilknyttet et bestemt lokalområde; hans lokalområde er hans fagområde, byggeriet, men ellers mener han ikke, der er så stor forskel på ham og de andre guider. Jeg rådgiver folk inden for byggebranchen på samme måde, som de andre grønne guider rådgiver borgerne i deres lokalområde. Da det er et forholdsvis specifikt område, er det vigtigt at kunne arbejde ud over lokalområdet og samarbejde med andre fagfolk, siger Michael Parbst. For at illustrere nogle af de muligheder, der er inden for bæredygtigt byggeri, har Michael Parbst lavet tre udstillinger på Genbyg, hvor han viser eksempler på miljøvenlig træbeskyttelse, alternativ isolering med papir, hør, hamp og muslingeskaller, samt hvordan man kan bruge ler i byggeriet. Udstillingerne er vandre-udstillinger, som blandt andet skal vises på tekniske skoler. Genbyg i Nordvestkvarteret Foto: Plan- og Arkitektur 22 23

13 Niels Birk - grøn guide, Vesterbro. Flere grønne arealer Der skal være mere grønt på Vesterbro og færre biler. Det er i hvert fald nogle af de ting, bydelens grønne guide, Niels Birk, har været med til at arbejde for i På Vesterbro er der kun 3,4 m 2 grønt friareal pr. beboer. Det er meget mindre end i resten af Københavns Kommune, hvor gennemsnittet er på 50,5 m 2, siger Niels Birk. For at få flere grønne kvadratmeter til bydelens beboere håber Niels Birk, at godsbaneterrænet mellem Otto Busses vej og Vasbygade kan blive til grønne arealer, når Banestyrelsens centralværksteder flytter derfra. Det kan blive et nyt stort rekreativt område, hvor der både vil være mulighed for at få udendørsareal, boldbaner og et kulturhus, fortæller Niels Birk. Han har været tovholder i nogle beboergrupper, som blandt andet har set på banearealets grønne potentiale. Kommunen har taget en beslutning om at se på mulighederne i området, og jeg er så et bindeled til de beboere, der gerne vil være med til at præge den beslutning, siger Niels Birk, der dels sørger for at holde arbejdsgrupperne til ilden, dels sørger for at sende deres forslag videre til Borgerrepræsentationen og forvaltningen i Vej og Park. Trafiksituationen på Vesterbro har også været heftigt diskuteret de seneste par år. Samtidig med at beboerne i bydelen anskaffer sig flere biler, er også den gennemkørende trafik steget, og behovet for at kunne styre trafikken er således blevet større. For at finde løsninger på problemet, arrangerede Niels Birk sammen med Vesterbro Lokalråd og Vej og Park en borgerbasar, hvor 300 interesserede borgere mødte op for at diskutere trafikproblemerne i deres bydel. Der blev nedsat en følgegruppe på 50 personer, som stadig følger projektet. Vi kalder os selv brobyggere i denne sammenhæng, fordi vi bygger bro mellem fagligt tænkende personer og privatpersoner. Følgegruppen har også insisteret på at være repræsenteret i den faglige arbejdsgruppe, hvor folk fra Vej og Park, DSB og Miljøkontrollen arbejder med trafik- og byrumsplanen. Det resulterede i, at Niels Birk og en repræsentant fra Vesterbro Lokalråd nu sidder med i den faglige gruppe. Vi kalder os selv brobyggere i denne sammenhæng, fordi vi bygger bro mellem fagligt tænkende personer og privatpersoner. Der kan let ske misforståelser mellem arbejdsgruppen og følgegruppen, fordi de ikke altid taler samme sprog. Vi sørger så for, at Færrer biler på Vesterbro arbejdsgruppen ikke overser nogle af de ting, der er vigtige for beboerne på Vesterbro, siger Niels Birk, der mener, at den grønne guides uafhængighed er altafgørende. På et tidspunkt var der snak om, at de grønne guider i Købenavns Kommune skulle kaldes miljøambassadører. Det er heldigvis ikke slået igennem, da det let kan misforstås. De grønne guider er ikke decentrale miljøfolk fra kommunen, som skal implementere kommunens miljøpolitik ude i gaderne eller forsvare kommunens miljøpolitik over for beboergrupperne. Som grøn guide er man ikke kommunens forlængede arm, men beboernes, understreger Niels Birk. Han har selv været med til at holde kommunen fast på dens agenda 21 forpligtelser. Sammen med de forskellige agendagrupper i Københavns Kommune har han lavet en indstilling til Miljø- og Forsyningsudvalget, som har resulteret i en bevilling på 2002-budgettet, der skal bruges på oprettelsen af agendacentre. Nu diskuterer vi, om det skal bruges til ét agendacenter eller om det skal deles ligeligt ud i alle 15 bydele. Men der er en masse arbejde fremover, og vi håber, at bevillingen kan fortsætte næste år, så der er noget at arbejde med, når centrene kommer op at stå

14 Tom Jørgensen - grøn guide ved Københavns Miljø- og Energikontor, Nørrebro. Som grøn guide på Københavns Miljøog Energikontor på Nørrebro, er en af Tom Jørgensens opgaver at sørge for, at huset fungerer. Han har været med til at sætte det i stand og er med i den daglige ledelse. Ud over Miljø- og Energikontoret huser adressen på Fælledvej forskellige foreninger og et firma. Ofte kommer folk ind fra gaden og formulerer nogle projekter, de kunne tænke sig at være med i, og i de tilfælde er det Tom Jørgensens rolle at være sparringspartner. Jeg hjælper med ansøgningerne og er med til at skabe et netværk, som de kan bruge i arbejdet. Jeg er den ekstra resurse, der har tiden til at skabe kontakterne mellem de aktive og forvaltningerne, siger Tom. Han mener, Trafik på Nørrebro det kan være et problem i græsrodsmiljøerne, at der ikke er nok fri tid til at tænke på tværs af projekter. Enten arbejder folk frivilligt, eller også er de ansat til et enkelt projekt, og derfor er det vigtigt med personer, som f.eks. den grønne guide, der kan koordinere kræfterne. Et af de projekter, Tom har arbejdet meget for at få op at stå, har været oprettelsen af et trafiksekretariat, som skulle kunne blande sig i den lokale trafikdebat. En debat, som er blusset gevaldigt op efter at Nørrebro Bydelsråd, som noget af det sidste inden de lukkede, fik spærret gader og lavet trafikenklaver i områderne omkring Guldbergsgade og Ravnsborggade. Jeg er den ekstra resurse, der har tiden til at skabe kontakterne mellem de aktive og forvaltningerne Trafik på Nørrebro Mange af vejlukningerne er ikke så gennemtænkte, og de fremstår ikke særlig pæne. Vi ville have brugt trafiksekretariatet til bl.a. at arrangere høringer, hvor man kunne sørge for, at projekterne blev lidt mere afsluttede. Men det var en af de ting, som vi desværre ikke kunne få midler til, siger Tom Jørgensen. Ud over at hjælpe de lokale græsrødder med ansøgninger til deres projekter, er Tom Jørgensen også involveret i et par projekter, der rækker ud over indre Nørrebros grænser. Blandt dem er et projekt om genanvendelse af stof fra tekstilbranchen. Når man fremstiller tøj, bliver op mod en fjerdedel af stoffet skåret væk. Sprøjtede og farvede stoffer bliver enten brændt eller benyttet som vejfyld, og det synes Tom Jørgensen er spild af resurser. Der findes en teknik, så man kan lave nye tekstiler af resterne, men der er ikke nogen, der skubber på for at få udviklingen af denne teknik i gang. Derfor har vi søgt forskellige fonde og vil arbejde videre på det, men det er svært at skaffe penge til det. Samtidig er det et eksempel på, hvor forskelligt kommunernes og græsrøddernes udgangspunkt kan være. Jeg kan tillade mig den luksus at sige, at noget ikke er godt nok. Myndighederne gør kun, hvad lovgivningen kræver. Det er deres opgave, men vi prøver så hele tiden at presse dem til at gå længere, siger Tom Jørgensen. Tom Jørgensen har også brugt en del tid at arbejde med udviklingen af Agenda-21 centre. Der er brug for lidt struktur på, hvordan det skal foregå i fremtiden, og hvordan vi som grønne guider kan blive en del af Agenda-21. Der er meget snak om, hvordan centrene skal organiseres. Jeg mener, det er vigtigt, at der er et rimeligt fagligt niveau, for hvis man skal være en reel medspiller eller modspiller til systemet, kræver det, at man er godt klædt på til opgaven, siger Tom Jørgensen, der mener, at det ville være oplagt at lade de relevante kommunale forvaltninger være repræsenteret i de kommende agendacentre

15 Torben Forskov - grøn guide, kvarterløft Kongens Enghave. Selv mislykkede projekter kan vendes til succes. Det oplevede den grønne guide ved kvarterløftet i Kongens Enghave, Torben Forskov, da han i foråret skulle samarbejde med en gruppe borgere om forslag til initiativer i Miljøtrafikugen. Borgerne ønskede en trafikdæmpning på P. Knudsens Gade, som går tværs igennem området, et ønske som kommunen ikke ville imødekomme, da vejen indgår i ringvejssystemet. Resultatet blev, at borgerne trak sig fra samarbejdet med kommunen omkring Miljøtrafikugen. I første omgang var det selvfølgelig ærgerligt, men til gengæld betød det, at der kom gang i arbejdet med etablering af en lokal agenda 21-gruppe om trafik, siger Torben Forskov. I øjeblikket er der ud over trafikgruppen en agenda-gruppe, der arbejder for at udvikle Karens Minde-området som naturområde, og for at børnene i kvarteret kan beholde Børnenes Dyremark, hvor de bl.a. holder heste og kaniner. Affaldsprojektet, som er et af de projekter, Torben har lagt meget energi i, skal forankres f.eks. i renovationsselskabet og ejendommenes drift i takt med, at ejendommene inddrages i projektet. Vi har lavet en undersøgelse af, hvor gode folk er til at sortere bioaffaldet fra. Vi set på indholdet, og vejer hver uge, hvor meget bioaffald der er. 80% af affaldet er nu helt rigtigt sorteret, siger I forbindelse med kvarterløftets arbejde er der skabt et betydeligt lokalt borgerengagement også omkring miljøspørgsmål. Torben Forskov, der også er tilfreds med den mængde pap og glas, der bliver genbrugt. I øjeblikket bliver bioaffaldet kørt til kompostering i Frederikssund, men det er meningen, at bydelen i slutningen af 2002 skal have sit eget komposteringsanlæg. Det specielle ved affaldsordningen i Kongens Enghave er, at den er et partnerskabsprojekt, hvor Renovationsselskabet R98, og boligselskaberne spiller en vigtig rolle. Det er meningen, at partnerne senere skal kunne bruge nogle af de ting, vi har udviklet i samarbejdet, til almindelig drift i hele København, siger Torben Forskov. Han kan godt lide, at stillingen som grøn guide giver ham mulighed for at samarbejde på tværs af organisationsskellene i både kommune og boligselskaber. Som guide kan jeg arbejde sammen med folk i organisationerne om metoder og deltage i analyserne sammen med boligselskaberne og diskutere det med bestyrelsen. Jeg har nok en lidt anden tilgang til bestyrelsen, end den daglige administration har. Når en afdelingsbestyrelse og tilhørende administration i et boligselskab kender hinanden godt, kan det have sine fordele, men det kan også have ulemper, og der kan jeg Affaldssortering i samarbejde med R98 måske være et frisk pust. Jeg kan være deres ekspert på miljø, som kan være et område, man som administration ikke har overskud til at arbejde med, når man er optaget af mange andre ting, siger Torben Forskov. Torben Forskov er også meget optaget af etableringen af de nye lokale agenda 21-centre. I forbindelse med kvarterløftets arbejde er der skabt et betydeligt lokalt borgerengagement også omkring miljøspørgsmål. Jeg tror meget på et lokalt agenda-center, der rækker ud over grøn guide kontrakterne og kvarterløftperioden, som bindeled mellem kommuner og det lokale. De, der sidder i de forskellige forvaltninger har ikke og kan ikke have kontakterne lokalt på samme måde, som jeg kan. Her i kvarteret ville det ikke fungere, hvis vi blev en del af et andet agenda-center i f.eks. Valby eller på Vesterbro, fordi folk fra Kongens Enghave ikke vil opfatte det som lokalt. Jeg er bange for, at man vil sætte sig mellem to stole, hvis man vil strække pengene og prøve at spare på det område. Så hellere lave agenda-centrene i tilknytning til eksisterende strukturer, f.eks. kvarterløft og biblioteker og lave dem lidt mindre, uden dog at gøre dem til alenearbejdspladser, siger Torben Forskov

16 Grønne guider i Københavns kommune (pr ) Grøn guide Chr.havn Anja Puggaard Christianshavn Beboerhus Dronningensgade København K Tlf.: Fax: anja.puggaard-gg@grundtvig.dk Grøn guide Islands Brygge Jetje Fink Leifsgade 7 Islands Brygge 2300 København S Tlf.: Fax: finke@post.tele.dk Grøn guide Nørrebro Tom Jørgensen Københavns Miljø- og Energikontor Blegdamsvej 4 B 2200 København N Tlf.: Fax: kmek@sek.dk Grøn guide i Valby Helene Orland Valby Medborgerhus Valgårdsvej Valby Tlf.: / heleneorland@ggvalby.dk Grøn guide Holmbladsgade Helmut Christian Stuven Kvarterløft Holmbladsgade Jemtelandsgade 3, København S Tlf.: hcs.holm@of.kk.dk Grøn guide Kgs. Enghave Torben Forskov Kvarterløftssekretariatet Kgs. Enghave Wagnersvej København SV Tlf.: Fax: tforskov@ipost.kk.dk Grøn guide Nørrebro Jean-Pascal Danos Økologiske Igangsættere Ravnsborggade 18, baghuset 2200 København N Tlf.: Fax: jp@okigang.dk Grøn guide Vesterbro Niels Birk Vesterbro Byfornyelsescenter Valdemarsgade København V Tlf.: Fax: niels.thomsen-gg@grundtvig.dk Grøn guide i 3B Bettina Fellow Fællesadministrationen 3B Kronprinsessegade København K Tlf.: bnf@3b.dk Grøn guide i Nordvest Astrid Munksgaard c/o Kvartercentret Nordvest Dortheavej København NV Tlf.: Fax: psc.nv@of.kk.dk Grøn guide foreningen Rock Ama r Gry Pedersen Foreningen Rock Ama r Øresundsvej København S Tlf.: Fax: gry@krunch.dk Grøn Guide Genbyg Michael Parbst Genbyg Ørnevej København NV Tlf.: michael.parbst-gg@grundtvig.dk 30 31