Dagsorden til møde i Udsatterådet Tid: onsdag den 9. marts kl Sted: Kofoeds Skole, Toldbodgade 6, 8000 Aarhus C

Transkript

1 Dagsorden til møde i Udsatterådet Tid: onsdag den 9. marts kl Sted: Kofoeds Skole, Toldbodgade 6, 8000 Aarhus C Deltagere Kjeld Holm (formand), Aarhus Stift Michael Alber (næstformand), Kofoeds Skole Erik Morten Jensen, Blå Kors Merete Graabæk, KFUMs Sociale arbejde Birthe Esgaard Christensen, KFUKs Sociale arbejde Christina Strauss, SAND Palle Eli Jensen, SIND Kent Jensen, Baglandet Jesper Schandorff, Brugerrepræsentant Mette Birk, Gadepræst Steffen Rasmussen, Fundamentet Tage Gøttsche, Den Mobile Retshjælp Susanne Corydon Harritsø, Socialforvaltningen (sekretær) Afbud: Mette Birk, Merete Graabæk, Kent Jensen, Steffen Rasmussen, Erik Morten Jensen, Dagsorden Kl Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. Side 1 af 6 SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Staben Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: social@aarhus.dk Direkte such@aarhus.dk Sag: 14/ Sagsbehandler: Susanne Corydon Harritsø 2. Kommentarer til referat af møde den 3. december 2015 Bilag: referat af mødet 3. december 2015 Det var ingen kommentarer til referatet. 3. Siden sidst og opsamling på 2015 a. Nyt fra formanden Den 7. og 8. december 2015 var Kjeld Holm inviteret til at holde oplæg på Den Sociale Højskole for at fortælle om Udsatterådets formål og arbejde og brugte samtidig lejligheden til at synliggøre Udsatterådet. Den 17. december blev de to shelters fra festugen, som er opstillet ved Naapiffik, indviet. Der var taler ved bl.a. rådmand Thomas Medom, Sociale forhold og Beskæftigelse, og Kristian Würtz, Teknik og Miljø. Uderummet er siden blevet brugt meget.

2 Den 14. januar havde Kjeld Holm og Michael Alber foretræde for socialudvalget til en drøftelse af, hvad Udsatterådet har arbejdet med i 2015, planerne for det kommende år og hvad der optager rådet. Bl.a. blev besparelserne pga. regeringens omprioriteringsbidrag drøftet. Der er dog ikke udsigt til helt så store besparelser på udsatteområdet som på andre områder. Side 2 af 6 b. Sparekatalog MSB Sparekataloget blev behandlet på byrådsmødet den 3. februar. Her blev sparekataloget med få undtagelser vedtaget. På Magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelses område blev forslaget om nedskæring i Socialvagten ikke besluttet. Det er til gengæld besluttet at flytte Socialvagten fra lokalerne i Nørre Allé til det nye ungetilbud i Malmøgade. c. Udlændinge på lovligt ophold og adgang til offentlige ydelser og støtte Tage Gøttsche har tidligere lavet et notat, som beskriver problemstillingen. Notatet sendes ud sammen med referatet. Kjeld Holm og Michael Alber tog problemstillingen op med Socialudvalget. Nogle ekstra udfordringer for især hjemløse er, at der skal vedlægges CV til ansøgningen hos Jobcenteret, og man skal søge de jobs, der bliver udbudt via Jobnet og det kræver adgang til PC og Jobcenterets system. Overholder man ikke de gældende regler, kan der sanktioneres. Der mangler et sted, hvor man kan henvende sig at få rådgivning her og nu. Den Mobile Retshjælp har studerende tilknyttet, som gerne vil yde råd og vejledning, det skal bare sætte i nogle rammer. SAND flytter om kort tid ind i Fundaments lokaler i Jægergårdsgade og vil gerne lægge lokaler til en sådan rådgivning. SAND kontakter Mette, som er leder af Den Mobile Retshjælps rådgivning for at aftale de praktiske detaljer. Der er dog enighed i rådet om, at det burde være en kommunal opgave. Punktet tages op igen på næste møde. Kl Samspil mellem MSB og Udsatterådet og fyraftensmøder 2016 Niels Schwartz, driftschef i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne fortæller om forvaltningens tanker om samarbejde med Udsatterådet

3 Niels Schwartz fortalte om baggrunden for idéen om fyraftensmøder i samarbejde mellem Magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelse og Udsatterådet, en idé, som Kjeld Holm og Michael Alber drøftede med Socialudvalget i januar. Side 3 af 6 Rådmand Thomas Medom har haft stor succes med sit initiativ hus en flygtning og har udviklet idéen til at hedde hus en hjemløs. Det e der dog nogle betænkninger ved fra flere sider. Idéen om at inddrage civilsamfundet i løsningen af opgaver er dog god, idet der er en erkendelse af, at kommunen ikke kan løse alle sociale opgaver alene. Desuden kan private aktører løse opgaver på en anden måde end kommunen kan, og det skal kommunen drage nytte af. Nødherberget Skrænten er et godt eksempel på hvad brugerstyrede initiativer kan føre til. Der er nu nedsat en arbejdsgruppe, som skal arrangere to fyraftensmøder i løbet af foråret/forsommeren. Temaet for fyraftensmøderne er skiftet fra fokus på psykisk sygdom og samarbejdet med lokalpsykiatrien til at handle om hjemløse og inddragelse af civilsamfundet samt hjemløse i beskæftigelse, som er rådmandens fokusområde. To møder: første møde med idégenerering og idéudveksling på emnerne medborgerskab, beskæftigelse og boligløsninger og næste møde hvor der skal skabes konkrete initiativer. Vigtigt at inddrage alle de private initiativer, organisationer og enkeltpersoner, som kan bidrage til det gode arbejde. Niels: kommune skal have forsorgshjem, herberger, skæve boliger, bofællesskaber, billige boliger m.m. men vi vil også gerne kunne lave initiativer på baggrund af borgernes idéer og i samarbejde med borgerne. Skal gerne sikre mangfoldigheden. Den praktiske planlægning af fyraftensmøderne varetages af Socialforvaltningen. Vigtigt at realismen går hånd i hånd med de gode idéer. Kjeld og Michael deltager i styregruppen og bad desuden Christina Strauss om at deltage i styregruppen, hvilket hun gerne ville. kl

4 Kl Udsatte grønlændere Sanne H. Pedersen fra Kammak fortæller om Kammaks arbejde med udsatte grønlændere og Susanne Corydon Harritsø giver kort status på implementeringen af Strategien for udsatte grønlændere i Danmark. Side 4 af 6 Sanne, som er uddannet eskimolog og oplevelsesøkonom, har som barn boet nogle år i Nuuk, og det lagde grunden for en stor interesse for Grønland. Der er mellem og grønlændere i Region Midtjylland. Heraf bor de godt personer i Aarhus, og ca. 150 af dem er socialt udsatte. Gruppen er meget varieret, men generelt tumler de med de samme problemstillinger, som andre udsatte grupper, fx psykiske lidelser, hjemløshed, misbrug m.m. Projekt Kammak er den opsøgende indsats under den sociale afdeling i Det Grønlandske Hus og har to medarbejdere. Kammak er det grønlandske ord for kammerat. Projektet bygger på, at brugerne frivilligt kontakter medarbejderne, som kan hjælpe med diverse sociale problemstillinger og bygge bro til andre indsatser. Kammak arbejder tæt sammen med Socialforvaltningens opsøgende team. Relationen til borgerne udgør fundamentet i arbejdet, og medarbejderne i Kammak har, modsat mange andre fx sagsbehandlere og bostøttemedarbejdere, god tid til brugerne. Det kan dog være en udfordring af holde en stabil kontakt til borgerne, og der kan gå lange perioder uden kontakt. Den vigtigste opgave er at bygge bro til øvrige indsatser, og gøre borgerne trygge ved den videre kontakt til andre aktører. Kammak har ingen børnesager, disse varetages af den sociale afdeling i Det Grønlandske Hus. Medarbejdernes store viden om Grønland og relationen til Grønland åbner ofte nogle døre i forhold til borgerne, idet der er et fælles tredje, som man kan tale om og relatere til. Sannes kollega taler desuden grønlandsk og kan varetage enkelte tolkeopgaver, hvilket er en stor fordel. I Trigeparken bor den største koncentration af grønlændere i et aarhusiansk boligområde, omkring 70 personer, og Kammak er til stede med rådgivning en gang om ugen i tæt samarbejde med helhedsplanen. Det er lykkedes at gøre beboerne trygge ved at benytte de etablerede tilbud på stedet, og der arbejdes nu på at få integreret de grønlandske beboere i lokalområdet og få dem til at bruge lokale tilbud frem for Kammaks tilbud.

5 En af de store udfordringer er integrationen af grønlændere i Danmark. Da grønlændere er danske statsborgere, er der ikke tilbud om en integrationsindsats. Der er dog nye tanker på vej omkring denne problematik. Denne udfordring mærkes også på nytilflyttere, især når der er tale om folk, som, efter dansk målestok, flytter meget spontant fra Grønland til Danmark uden at have planer for bolig, job, uddannelse m.m. Flytninger er ofte baseret på ønsker om bedre uddannelse for børnene, meget lang ventetid på boliger i de større grønlandske byer og et misforhold mellem job- og boligsituation, flere og bedre sundhedstilbud, traumatiske begivenheder som omsorgssvigt, vold, misbrug m.m. Manglende eller utilstrækkelige faglige kompetencer kan dog gøre det svært at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Side 5 af 6 En anden stor udfordring er misbrug. Mange af Kammaks kernemålgruppe er massivt misbrugende. Alkohol og hash er de mest udbredte rusmidler, men gennem de seneste år er drikkemønstret ændret, så der drikkes mindre øl og mere vodka, hos flere blandet med hash og for nogles vedkommende et begyndende forbrug af hårde stoffer. Der er behov for at se på behandlingstilbuddene til denne gruppe, da Center for Alkoholbehandling ikke kan løfte opgaven. Den kognitive behandling volder mange grønlandske misbrugere problemer, og ofte kan sproget også udgøre en barriere for behandlingen. Derfor skeles der til Frederiksbergcenteret i København, som har en mere direktiv tilgang til behandlingen og tilbyder grønlandsksproget behandling. Den stærke fællesskabsfølelse blandt grønlændere kan også udgøre en barriere for behandling og hjælp, da mange fastholdes i misbruget, fordi man ikke ønsker at bryde ud af fællesskabet. Kammak og Det Grønlandske Hus har gennem de sidste to et halvt år sammen med bl.a. Kofoeds Skole og Aarhus Kommune deltaget i projektet Strategien for udsatte grønlændere i Danmark. Projektets formål var, gennem et tættere samarbejde mellem privat og kommunale aktører, at skabe bedre tilbud til socialt udsatte grønlændere. Gennem projektperioden er der skabt et stærkt netværk af aktører, som enten har grønlændere som den primære målgruppe, eller møder grønlændere i det daglige arbejde. Dette netværk mødes frem over hvert kvartal for at udveksle viden og erfaringer, blive klogere på målgruppen og dens udfordringer og holde hinanden op på fokus på målgruppen. Det Grønlandske Hus vil fremover arrangere halvårlige temadage, hvor der sættes fokus på og arbejdes lidt dybere med aktuelle problemstillinger. Også den tovholderfunktionen, som er en håndholdt indsats for de allersvageste borgere, forsætter efter projektets udløb. Desuden har Reden i Aarhus ansat en projekt-

6 medarbejder, som skal arbejder med socialt udsatte grønlandske kvinder i Aarhus. Side 6 af 6 6. Evt. Baglandets BoSelv app er nu tilgængelig til IOS og Android. Rådet for Socialt Udsatte afholder konference om udsatte grønlandske kvinder på Christiansborg på mandag den 14. marts kl Susanne C. Harritsø deltager. Dagen efter holder Strategien for udsatte grønlændere et temaeftermiddag i Det Grønlandske Hus, som sætter fokus på senfølger efter seksuelle overgreb. Tage Gøttsche gjorde opmærksom på at DR.dk i dag har fokus på det høje antallet af unge hjemløse, og at der for at imødegå denne problemstilling er lavet et nyt samarbejde, Hjem til alle alliancen. Michael Alber fortalte, at der kommet svar på det høringssvar, som rådet har indsendt vedr. nye lokalplaner for La Tour byggeriet. Svaret fra Aarhus Kommune kan læses her: moeder/2016/ /referat-f919/lokalplan Hoejhusbebyggelse-paa-Rand.aspx Socialstyrelsen har udsendt nye retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling. Den væsentligste ændring er, at der nu mange steder står at de ansatte i stofmisbrugsbehandlingen skal i stedet for bør. Retningslinjerne kan læses her: