Velkommen til Læseprøven... 2 Om Læseprøven Læseprøven som testmateriale... 4

Transkript

1 Lærervejledning Indhold Velkommen til Læseprøven... 2 Om Læseprøven... 3 Læseprøven som testmateriale... 4 Læseprøven - Lærerens del... 4 Administrer prøver... 4 Resultater... 5 Elever med særlige behov... 7 Læseprøven elevens del... 8 Læs mere om Læseprøven som testmateriale Sådan kan du bruge resultaterne Læseprøven som undervisningsmateriale Læringsmål Svarkategorier Sådan kan undervisningen tilrettelægges - tekst for tekst Tak Om forfatterne Bilag Læseprøvens ekstra funktioner sammenholdt med den digitale FP Oversigt over tekster i Læseprøven Svarkategorierne i de otte prøver... 31

2 Velkommen til Læseprøven Læseprøven klæder dig og dine elever på til den digitale prøve i læsning efter 9. klasse. Læseprøven kan både bruges som test af elevernes læsefærdigheder og som undervisningsmateriale. Læseprøven giver dig adgang til otte digitale læseprøver, som i form, sværhedsgrad og indhold ligner 9.- klasseprøven i læsning overblik over elevernes prøveresultater i de otte prøver nem adgang til administration af prøverne mulighed for selv at gennemføre en digital prøve på samme vilkår som eleverne ideer til tilrettelæggelse af undervisning i læseprøverne mulighed for at afklare, om en elev har glæde af at aflægge prøve på særlige vilkår (elever med særlige behov). Læseprøven er lige til at gå til. Når du vælger at bruge Læseprøven som testmateriale, kan dine elever få erfaring med de nye digitale prøver i læsning få testet deres færdigheder i dansk, læsning i forhold til de krav, der stilles ved 9.-klasseprøven. kan du få overblik over klassens prøveresultater og hente inspiration til, hvordan du kan bruge resultaterne og følge op på prøven både i forhold til hele klassen og i forhold til enkelte elever. Når du vælger at bruge Læseprøven som undervisningsmateriale, kan dine elever blive fortrolige med de tekst og opgavetyper, de præsenteres for i 9.- klasseprøven lære sig almene og hensigtsmæssige tekstforståelsesstrategier, som også kan bruges uden for prøvesituationen kan du få ideer til, hvordan du målrettet kan undervise klassen i de fem forskellige teksttyper og dertil hørende opgaver, som 9.-klasseprøven består af. Vær opmærksom på, at eleverne ikke må aflevere prøven, når I bruger den til undervisning. Læs mere her. 2

3 Om Læseprøven 9.-klasseprøven i læsning bliver fra maj 2018 digitaliseret. Indtil da kan læreren selv vælge, om prøven skal aflægges på papir eller digitalt. Mange vælger den papirbaserede udgave af den simple grund, at eleverne endnu ikke har tilstrækkelig erfaring med den digitale prøve, fordi ministeriet kun har stillet enkelt prøve til rådighed. Læseprøven består af otte prøver, som alle er udarbejdet, så de i form, indhold og funktionalitet ligner den digitale 9.-klasseprøve så meget som muligt. Der er således materiale nok til både undervisning og testning af eleverne i løbet af 8. og 9. klasse. Alle otte prøver er testet i en række udskolingsklasser, således at de karakterer, som genereres, hvis en af prøverne anvendes som test, matcher de karakterer, som eleverne ville have opnået i en af de officielle prøver. Eleverne bliver ikke dygtigere til at læse ved at besvare otte læseprøver på prøvelignende vilkår i løbet af 8. og 9. klasse, men de kan blive dygtigere til at læse, blive mere fortrolig med prøveformen og derfor også få mulighed for at opnå en bedre score i den afsluttende prøve, hvis de i løbet af de to skoleår undervises i de teksttyper og de spørgsmålsformer, som de møder i prøverne. Derfor indeholder denne vejledning også ideer til, hvordan du kan gribe undervisningen an. Læseprøven er således et værktøj til den grundige forberedelse af prøven for læreren og for eleven. 3

4 Læseprøven som testmateriale Læseprøven - Lærerens del I dette afsnit får du en gennemgang af, hvordan du forbereder dig, inden eleverne skal tage en prøve, og hvordan resultatopgørelserne på elev- og klasseniveau kan se ud. Hver af de otte læseprøver består af fem tekster med en samlet tekstmængde på ca ord. Læseteksterne downloades og kopieres til eleverne, inden de aflægger en prøve nøjagtig på samme måde, som ved 9.-klasseprøven. Når du er logget ind, har du adgang til tre menuer: Om læseprøven, som indeholder den lærervejledning, du læser i lige nu, som link til oversigter, du måske kan få brug for undervejs i arbejdet med Læseprøven. Resultater, hvor du kan få overblik over både klassens og de enkelte elevers besvarelser. Administrer prøver, hvor du kan vælge, hvilke prøver klassens skal have adgang til, og om prøven skal anvendes som undervisningsmateriale eller som testmateriale. og så har du naturligvis adgang til både opgaver og tekster til de otte prøver. Administrer prøver I højre side af skærmen skal du vælge, hvilken klasse du skal arbejde med. Midt på siden ser du en oversigt over de otte prøver. Dine elever kan kun få adgang til de prøver, som du på forhånd har låst op. Når du låser en prøve op, skal du samtidig afgøre, om du vil anvende prøven som testmateriale, eller om du vil anvende den som undervisningsmateriale. Hvis du vil anvende prøven som undervisningsmateriale, så skal du lade Vis karakter forblive slået fra. Når du vil bruge prøven som testmateriale Hvis du vælger at bruge prøven som testmateriale, skal du slå Vis karakter til: 4

5 Når prøven anvendes som testmateriale, er hovedsigtet at finde ud af, hvor mange opgaver eleven kan besvare korrekt i løbet af de 30 minutter, der er til afvikling af prøven. Vær opmærksom på, at elever med særlige behov af skolelederen kan få tilladelse til at bruge 15 minutter mere til prøven. I Læseprøven er det eleven selv, der tildeler den ekstra tid - det bør naturligvis foregå efter aftale med læreren. Efter afvikling af prøven kan du i resultatvisningerne se, hvem der har fået tildelt (eller har tildelt sig) ekstra tid. Du kan læse mere om resultatvisningerne i afsnittet Sådan kan du bruge resultaterne. Elever, som har brug for hjælp til læsning af teksterne, kan åbne teksterne som pdf-filer, og derved få støtte fra det oplæsningsprogram, de er vant til at bruge. Du kan læse mere om nogle af de hensyn, der kan og skal tages til elever med særlige behov. Resultater Du har adgang til tre faner: Klasseoversigt, hvor du kan se, hvilke prøver klassen har gennemført, og hvor stor en del af opgaverne, eleverne har besvaret korrekt. Prøver, hvor du for hver elev kan se: om eleven har fået teksten som pdf hvilken dato, prøven er gennemført hvor lang tid eleven har brugt på prøven hvor mange af de 50 opgaver, eleven har besvaret rigtigt og hvis prøven er anvendt som testmateriale: hvilken karakter eleven har opnået. 5

6 I eksemplet herover har Katrine gennemført prøven på 21:43 minutter, hun svarede rigtigt på 48 ud af 50 opgaver og opnåede karakteren 12. Pia havde fået tildelt ekstra tid, så hun har brugt 45 minutter på at svare rigtigt på 22 opgaver og derved opnå karakteren 02. Pia har fået teksterne som pdf og har derfor haft mulighed for at anvende sit oplæsningsprogram ved prøveaflæggelsen. Elever, hvor du for hver elev kan se, hvilke prøver eleven har gennemført. Og for hver prøve kan du se: om eleven har fået teksten som pdf hvilken dato, prøven er gennemført hvor lang tid eleven har brugt på prøven hvor mange af opgaverne til hver af de fem tekster, som eleven slet ikke har besvaret (blanke svar). hvor mange af opgaverne til hver af de fem tekster, som eleven har besvaret korrekt. elevens rigtighedsprocent i de første fire tekster fordelt på svarkategorierne: på, mellem og bag linjerne. og hvis prøven er anvendt som testmateriale: hvilken karakter eleven har opnået. 6

7 I Sådan kan du bruge resultaterne kan du se eksempler på konkrete resultater både på klasse- og elevniveau. Her finder du også forslag til, hvordan du kan tolke resultaterne med henblik på at kunne tilrettelægge det videre forløb for klassen og for den enkelte elev. I Oversigt over svarkategorier kan du læse mere om kategorisering af svarene, og du kan få et overblik over fordelingen af svarkategorier i de enkelte prøver. I Læseprøven som undervisningsmateriale kan du få ideer til, hvordan du kan bruge denne information i din undervisning. Elever med særlige behov De elever, som i den daglige undervisning bruger oplæsningsprogram og/eller har brug for ekstra tid som kompensation for deres (læse)vanskeligheder, kan også anvende oplæsningsprogrammet ved afvikling af 9.-klasseprøven, og de kan få lov at få ekstra tid til prøven. Det er skolens leder, som i samarbejde med læreren træffer afgørelse i hvert enkelt tilfælde. Elever med særlige behov kan få teksterne i en læsbar fil, således at de kan få teksten læst højt af et oplæsningsprogram. De skal derfor have to enheder til rådighed. Én, hvorfra de kan få læst teksten højt (fx en ipad), og én hvorpå de kan besvare spørgsmålene. Dvs. at du inden prøven går i gang, 7

8 sender en pdf af det aktuelle tekstsæt til eleven. Det gælder både når Læseprøven anvendes som undervisningsmateriale, og når den anvendes som test. Skal eleven har lov til at anvende oplæsningsprogram? Nogle gange kan det være vanskeligt at afgøre, om en elev skal have lov til at anvende oplæsningsprogram 1. Læseprøven kan anvendes til at undersøge, om oplæsningsprogrammet er en reel støtte for eleven: Når eleven er blevet fortrolig med prøvens form og indhold, kan eleven besvare to prøver på vilkår, som minder om vilkårene for 9.-klasseprøven: I den ene prøve får eleven lov at anvende oplæsningsprogram og/eller ekstra tid til prøven. I den anden prøve gennemfører eleven prøven på helt normale vilkår. Læreren iagttager elevens arbejdsform ved gennemførelsen af begge prøver, taler med eleven om prøverne og sammenligner resultaterne. På den måde kan lærer og skoleleder få et mere solidt grundlag at træffe afgørelsen på. Læseprøven elevens del I afsnittet kan du læse, hvad du skal forberede, inden eleverne kan tage en prøve, og hvordan elevens vej gennem prøven er fra forberedelse til resultat. Lærerens forberedelse - Læreren åbner for den prøve, klassen skal testes i i Administrer prøver. - Læreren printer tekstsæt ud til alle klassens elever (med undtagelse af de elever, der skal have en pdf med henblik på at få læst teksterne op). Elevens forberedelse Eleven logger ind med sit Uni-login og kan kun få adgang til de prøver, som læreren har valgt, klassen skal have adgang til. 1 Undervisningsministeriets vejledning kan hentes på 8

9 På forsiden kan eleven se, hvilke af de otte prøver der er åbnet, gennemført eller låst. Eleven kan til enhver tid gense gennemførte prøver. Hvis en prøve er åben, kan eleven læse alle opgaver, men kun besvare, hvis vedkommende starter prøven. Vær opmærksom på, at du som lærer skal åbne prøverne for eleverne. Det bør du først gøre, når eleverne skal til at arbejde med dem. I billedeksemplet ovenfor kan man se, at den eneste prøve, der er tilgængelig for eleven, er Prøve 3. Prøverne 1, 2 og 7 er allerede gennemført. Sådan åbner eleven prøven Eleven starter prøven ved at klikke Start. Herefter vælger eleven, om han/hun skal have 15 min ekstra til at færdiggøre prøven, og om vedkommende skal have teksten på som pdf. se mere om dette i Elever med særlige behov. Til sidst starter eleven prøven, og tidtagningen går i gang. 9

10 Eleven tager prøven Eleven kan frit skifte mellem opgaver til de fem tekster, og besvarelserne kan ændres, så mange gange det skal være i den tid, prøven er åben. Eleven kan få overblik over alle sine egne svar i feltet Tjek ved at scrolle ned på siden, og han/hun og kan også ændre dem i denne visning. Hvis svarene ændres her, slår det igennem på spørgsmålene til de enkelte tekster. Eleven afslutter prøven ved at klikke på Aflever. Eleven bliver herefter spurgt, om han/hun er sikker på, at prøven skal afleveres. Dette for at undgå at prøven afsluttes ved en fejltagelse. Når prøven først er afleveret, kan den ikke genoptages. Når prøven er afleveret, får eleven øjeblikkeligt en tilbagemelding. Eleven kan se, hvor mange og hvilke opgaver der er korrekt besvaret. Opgørelsen vises tekst for tekst, så eleven får også overblik over, hvordan de rigtige besvarelser er fordelt på svarkategorier. Eleven får endvidere en tilbagemelding om, hvilke svarkategorier han/hun er mest sikker i. Tilbagemeldingen kan fx se sådan ud: 10

11 Læs mere om Læseprøven som testmateriale Du kan bruge Læseprøven som et testmateriale af elevernes aktuelle færdigheder i den løbende evaluering. Det er nyttigt at vide, hvordan dine elever forventes at klare en 9.-klasseprøve både for både dig og dine elever. Det væsentlige i denne sammenhæng er at huske, at eleverne fagligt set ikke bliver bedre læsere ved at gennemføre en læseprøve, men de skal naturligvis træne selve prøveformen, så de er fortrolige med prøvens form, rammer og faciliteter. På ligger en FP9-læseprøve, som eleverne kan øve sig på for at lære den digitale prøves faciliteter at kende. Men én prøve er ikke nok til at oparbejde rutine. Vi vil derfor foreslå, at du bruger ca. halvdelen af de otte prøver til undervisningsbrug og den anden halvdel som testmateriale. På den måde vil du have rigeligt materiale til både 8. og 9. klasse, så dine elever bliver godt forberedt til prøven. De otte prøver, som tilsammen udgør Læseprøven, er alle udformet, så de i videst mulig omfang ligner ministeriets prøver. Men der er nogle undtagelser, som er indført med henblik på, at både elever og lærere skal have bedre mulighed for at tage ved lære af prøven. Du kan se en oversigt over disse undtagelser i Læseprøvens ekstra funktioner sammenholdt med FP9. For det er ikke selve prøvens resultat, som er det væsentligste i en undervisningssammenhæng; det er forståelsen af baggrunden for, hvordan eleven kan være kommet frem til sine svar. Den forståelse skal ligge til grund, både når eleven skal have en tilbagemelding på prøven, og når du skal planlægge den kommende periodes undervisning for den enkelte elev og for hele klassen. Når Læseprøven anvendes som testmateriale, er det vigtigt, at du afvikler prøven efter samme regler og rammer, som er gældende ved den rigtige 9.-klasseprøve, ellers bliver karaktererne ikke troværdige. Karaktererne, som genereres via Læseprøven matcher de karakterer, som eleverne kunne have opnået ved besvarelse af FP9. Vi har testet alle prøverne i en række klasser landet over og samtidig fået oplysninger om, hvordan hver enkelt elev har klaret sig i en FP9. Ved at sammenholde prøveresultaterne for de to prøver, har vi for hver af de 8 prøver udarbejdet omsætningstabeller, så karaktererne skulle være sammenlignelige. Når det er sagt, så skal det også nævnes, at en læseprøve på ingen måde er eksakt videnskab. Eleven kan have gode og dårlige dage, teksterne i en prøve kan være mere vedkommende end teksterne i en anden prøve. Og endelig kan forskel i ganske få point betyde et spring fra en karakter til en anden. Fx vil eleven, som har svaret rigtigt på 38 af de 50 opgaver i Prøve 7 få karakteren 4, mens eleven, som har svaret rigtigt på 39 opgaver får karakteren 7. Forskellen i rigtighed i besvarelsen, afspejles på ingen måde i forskellen i karaktererne. Derfor skal karaktererne altid tages med et forbehold. Læs mere om dette i afsnittet nedenfor. 11

12 Sådan kan du bruge resultaterne Klassens resultat 9. klasse har brugt Prøve 7 som testmateriale. Af fanen Klasseoversigt fremgår, at klassen har besvaret 72% af opgaverne korrekt. Læreren kan endvidere se, at det især er tekst 5, der har trukket ned i rigtighedsprocenten, idet kun 48 % af opgaverne til denne tekst er besvaret korrekt. Tekst 5 er den sidste opgave i prøvesættet, så en af forklaringer på den lave rigtighedsprocent kunne være, at mange elever ikke har nået at besvare denne opgave. Om det er tilfældet, kan ses under de enkelte elevers besvarelser i fanen Elever. Hvis det viser sig, at mange ikke har nået at besvare opgaverne til tekst 5, så kunne det tyde på at der er mange langsomme læsere i klassen, og så kunne næste periodes arbejde (evt. med en ny prøve) fokusere på udvikling af hensigtsmæssige læse og søgestrategier med henblik på mere effektiv udnyttelse af tiden. Ideer til hvordan der kan undervises i det, kan ses under gennemgangen af de respektive tekster i Læseprøven som undervisningsmateriale. Hvis det viser sig, at langt størsteparten af eleven faktisk har besvaret opgaverne til tekst 5, men at de bare har svaret forkert, så skal du først undersøge, om eleverne (på grund af tidsnød) bare har valgt tilfældige ord i parenteserne, eller om de rent faktisk at forsøgt at løse opgaven. Hvis mange har valgt ordene tilfældigt på grund af tidsnød, så kunne arbejdet med den næste prøve måske fokusere på udvikling af hensigtsmæssige læse- og søgestrategier med henblik på mere effektiv udnyttelse af tiden, som tidligere nævnt. Hvis det viser sig, at eleverne faktisk har forsøgt at svare 12

13 rigtigt, så må arbejdet med den næste prøve fokusere på at læse og forstå tekst 5. Du kan få ideer til dette i Læseprøven som undervisningsmateriale, tekst 5. I oversigten 2 over prøven kan læreren se, at Pia og Rasmus har fået ekstra tid til prøven og de har brugt alle 45 minutter, de fik hhv. 02 og 00 i prøven. Læreren kan også se, at Julie og Katrine har afleveret før tid. Julie opnåede karakteren 4, Katrine fik 12. Resten af eleverne har arbejdet med prøven de 30 minutter, de havde mulighed for. 2 Prøven er oprindelig gennemført på papir i en klasse. Elevernes navne er anonymiseret, deres konkrete besvarelser (og det angivne tidsforbrug) er efterfølgende indtastet til brug for denne visning. 13

14 Elevens resultat (lærerens visning) 14

15 Tilbagemelding til eleverne Når en elev har over 80% rigtige i en svarkategori, udløser det en tilbagemelding om, at eleven er sikker i kategorien. Ligeledes udløses en tilbagemelding om, at eleven er usikker i kategorien, hvis eleven har under 30% rigtige. Alt mellem 31 og 79% rigtige udløseren tilbagemelding om, at eleven er nogenlunde sikker. Det kan fx se således ud: I Læseprøven som undervisningsmateriale finder du eksempler på, hvordan I kan arbejde med spørgsmål i de fire kategorier. 15

16 Læseprøven som undervisningsmateriale I dette afsnit kan du læse om, hvordan du kan undervise med udgangspunkt i de teksttyper og spørgsmålsformer, som eleverne møder i den afsluttende læseprøve. Læseprøven er tilrettelagt, så det er muligt at bruge tekster og opgaver som et undervisningsmateriale, der styrker elevernes almene tekst- og sprogforståelsesstrategier, men som naturligvis også understøtter deres kendskab til den prøve, som skal afslutte ni års skolegang og bane vejen til en ungdomsuddannelse. En prøve, som ikke følges op af undervisning, hjælper ikke eleven til at forbedre de faglige færdigheder. Læringsmål Når Læseprøven anvendes som undervisningsmateriale, vil undervisningen især være fokuseret på disse Fælles Mål 3 : Læsning efter 9. klassetrin Eleven kan afgøre, hvordan en tekst skal læses (Læsning/forberedelse) Eleven har viden om førlæsestrategier (Læsning/forberedelse) Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert (Læsning, afkodning) Eleven kan forstå komplekse tekster (Læsning, tekstforståelse) Der er ingen forskel i sværhedsgrad de otte prøvesæt imellem. Der er således heller ikke en rækkefølge, som er mere hensigtsmæssig end andre. Hvis en af teksterne i et prøvesæt (se oversigt over tekster herunder) passer med et tema, et forfatterskab eller en genre, som klassen arbejder med, så kan det være hensigtsmæssigt at vælge netop det sæt til undervisningsbrug i den givne situation. Svarkategorier Resultaterne fra Læseprøven kan også bruges som grundlag for formulering af egne læringsmål med udgangspunkt i svarkategorierne, som er knyttet til de første fire tekster i prøvesættet. Alle opgaver til tekst 1 4 er kategoriseret efter svarkategori, det vil sige: alt efter om svaret kan findes på, mellem eller bag linjen: Svaret findes på linjen Når svaret findes på linjen, står det direkte i teksten. Svaret findes mellem linjerne Når svaret findes mellem linjerne, skal man kunne sammenholde informationer fra flere steder i teksten. Nogle gange står svaret indirekte i teksten fx ved brug af synonymer. Svaret findes bag linjerne 3 Kompetenceområdet Læsning, efter 9. klassetrin. 16

17 Når svaret findes bag linjerne, skal man kunne fortolke teksten eller sammenholde tekstens indhold med noget uden for teksten. Egen viden og erfaring skal inddrages for at svare på opgaven. I tekst 5 er opgaven altid at finde det ord i parentesen, som passer til teksten. For at besvare disse opgaver korrekt skal eleven have en helhedsforståelse af teksten, kunne læse mellem linjerne og desuden have en temmelig præcis forståelse af enkeltord. Sådan kan undervisningen tilrettelægges - tekst for tekst Vigtigt! Når prøven anvendes som undervisningsmateriale, anbefaler vi, at alle elever får 15 minutter ekstra, og at eleverne instrueres om, at de ikke må klikke på Aflever. Når der er 5 minutter tilbage af tiden, så skal eleverne lukke programmet. Al information går tabt, men prøven kan åbnes igen en anden dag, hvor der måske skal arbejdes med en anden tekst. Første gang du anvender Læseprøven som undervisningsmateriale, er det vigtigt, at du har afsat tid til både samtale, læsning, løsning af opgaver og drøftelse af opgavebesvarelser, nøjagtig som du ville gøre, når I arbejder med andre tekster i danskundervisningen. Du skal nok beregne ca. en lektion pr. tekst i hvert opgavesæt. Fokus i undervisningen skal være rettet mod at forstå tekstens indhold og ideen med opgaverne. Der skal ikke fokuseres på, at eleverne selvstændigt kan svare rigtigt på spørgsmålene: I og med tekster og opgaver bliver genstand for undervisning, bør alle elever have svaret rigtigt på alle spørgsmål til teksten, når lektionen er slut. Husk også at kopiere teksten, I skal arbejde med, til alle elever, og at elever med særlige behov skal have teksterne som pdf på en selvstændig enhed, fx en ipad eller en ekstra computer. Du starter med i Administrer prøver at markere, at denne prøve skal bruges som undervisningsmateriale, dvs. at Vis karakterer skal være slået fra, og der vil derfor ikke blive genereret karakterer for prøven. Det vil helt klart være en fordel, hvis du kan vise både tekst og opgaver på smartboard eller via projektor. 17

18 I nedenstående gives med udgangspunkt i teksterne i Prøve 7 ideer til, hvordan der kan undervises i de enkelte tekster og opgaver. De otte prøver (og ministeriets prøver) i Læseprøven er alle skåret over samme læst, så ideerne til arbejdet med tekster og opgaver vil relativt let kunne overføres til andre prøver. Du kan med fordel gentage denne meget minutiøse gennemgang af tekster og opgaver umiddelbart inden 9.-klasseprøven. Det er ikke sikkert, at alle elever på dette tidspunkt har brug for denne repetition, men de fagligt svageste elever vil givetvis have gavn af en sådan gennemgang/repetition. Tekst 1: Så gammel er din frugt Tekst 1 er altid en opgave med fokus på overblikslæsning. Det vil sige, at eleverne skal vide, at de ikke skal læse teksten fra ende til anden, men i højere grad bruge tid og kræfter på at se strukturen i teksten. Præsenter teksten, så det er tydeligt for eleverne, at de to sider udgør et samlet opslag. Så gammel er din frugt består af fire hovedbestanddele: 1. Overskrift og manchet, som sender signal om, hvad artiklen handler om 2. Brødteksten i venstre side, som uddyber indholdet. 3. Illustrationen i midten, hvor der både indgår fakta og billeder 4. Faktabokse i højre side med yderligere informationer. Eleverne kan fx med overstregningstusser markere de fire hovedbestanddele. 18

19 Brug tid på at tale om de fire dele, fx 1. Hvad står der om æblerne i supermarkedet? 2. Hvilke underoverskrifter er der i brødteksten? Hvad tror I, der står under hver af dem? 3. Hvilke oplysninger indeholder de grønne kasser i illustrationen i midten? 4. Hvad er hensigten med den blå faktaboks (Sådan finder du )? 5. Hvad er hensigten med den hvide faktaboks (C-vitaminerne )? 6. Hvad er hensigten med boksen nederst på siden? Kig derefter på opgaverne. Der er altid 10 opgaver til tekst 1. Læs opgave 1: Hvor i teksten, tror I, der kan findes svar på det? Nærlæs i området. Var svaret der? Hvis ikke, hvor kan det så findes? Nærlæs i området. Var svaret der? Osv. Gennemgå de øvrige opgaver på samme måde. Det er vigtigt, at eleverne erfarer, at opgaverne til tekst 1 (i modsætning til opgaverne til de øvrige tekster) ikke følger en på forhånd given rækkefølge. I Læseprøven er alle spørgsmål til tekst 1 kategoriseret i en af fire kategorier; svarene på nogle spørgsmål findes på linjen, svarene på andre spørgsmål findes mellem og bag linjerne. Eleverne kan ikke se eller læse ud af det enkelte spørgsmål, om svaret skal findes på, mellem eller bag linjen, men du kan lære dem, hvordan de skal søge efter svarene. De skal starte med at lede efter svaret på linjen (den type spørgsmål vil der altid være flest af). Kan de ikke finde det eksakte svar på linjen, må de prøve om svaret findes mellem eller bag linjerne. Opgaverne 1 3 og 5 9 til Så gammel er din frugt dykker ned forskellige steder i teksten, og til alle disse 8 opgaver findes svaret direkte i teksten. Lad eleverne finde og markere stederne i teksten, så de tydeligt kan se, at det korrekte svar står direkte i teksten. Svarene på spørgsmål 4 og spørgsmål 10 står ikke på linjen, eleverne skal læse mellem linjerne for at svare på de to spørgsmål. 19

20 For at svare på spørgsmål 4, skal eleverne forstå, at ændre på iltindholdet kan være det samme som at reducere iltindholdet. Det står ikke direkte på linjen, eleverne skal læse mellem linjerne (inferere), for at kunne svare på spørgsmålet. De kan også svare på spørgsmålet ved hjælp af udelukkelse: Der står ikke noget om EU-påbud i teksten, og da det ikke kan forventes at være almenviden, så er den svarmulighed højst sandsynlig ikke korrekt. Længere nede i teksten står:»nogle frugter, eksempelvis æbler, bliver plukket, når de er umodne for at kunne holde sig længere, men frugter smager altså langt bedre, når de er modnet på træet deraf kan man slutte, at æblerne ikke kommer til at smage bedre efter et ophold på et æblehotel. Den naturlige iltmængde koster jo ikke noget, så hvis iltmængden skal reduceres, må det på en eller anden måde gøres mekanisk. Et sådant anlæg vil alt andet lige koste penge. Tekst 2: De tre sprog Tekst 2 er altid et eventyr, et sagn eller en myte. De tre sprog er et eventyr. Læs eventyret højt for hele klassen, så du er sikker på, at alle kender teksten. Sammen med eleverne kan du finde karakteristiske eventyrtræk i teksten. I forhold til netop denne tekst kunne det fx være tre sprog, drengen bliver sendt bort (tre gange), faderen anerkender ikke det drengen lærer, han får hjælp fra dyrene. Kig derefter på opgaverne. Der er altid 10 opgaver til teksten, og de første 8 opgaver følger altid tekstens kronologi, således at svaret på spørgsmål 1 findes i tekstens begyndelse, og svaret på fx spørgsmål 4 findes et sted mellem svaret på spørgsmål 3 og svaret på spørgsmål 5. I Læseprøven er alle spørgsmål til tekst 2 kategoriseret i en af fire kategorier; svarene på nogle spørgsmål findes på linjen, svarene på andre spørgsmål findes mellem og bag linjerne. Eleverne kan ikke se eller læse ud af det enkelte spørgsmål, om svaret skal findes på, mellem eller bag linjen, men du kan lære dem, hvordan de skal søge efter svarene. De skal starte med at lede efter svaret på linjen (den type spørgsmål vil der altid være flest af). Kan de ikke finde det eksakte svar på linjen, må de prøve om svaret findes mellem eller bag linjerne. 20

21 Svar til opgave 1 3, 5 6 og 9 findes alle på linjen, mens svar til opgave 4, 7 og 8 findes mellem linjerne og svar til opgave 10 findes bag linjen. Svarene på seks af opgaverne findes således direkte i teksten. Lad eleverne finde og markere stederne i teksten, så de tydeligt kan se, at det korrekte svar står direkte i teksten. For at finde svar mellem linjerne skal eleverne ræsonnere og sammenholde informationer fra flere steder i teksten. Opgave 8 er en af de svære opgaver i prøven. Her skal eleverne virkelig læse mellem linjerne. Der står ikke direkte i teksten, hvad frøerne sagde. Eleverne skal derfor kunne ræsonnere sig frem til, at der må gå tid, fra ynglingen hører, hvad frøerne siger, til han når frem til Rom. Og da han kommer til Rom, er paven lige død. Derfor må frøerne har sagt, at paven skal dø. De kan også ræsonnere ved hjælp af udelukkelse af de tre andre svarmuligheder: Paven kan ikke have sendt bud efter ham: Dels har vi intet hørt om, at paven kender noget til ynglingen, dels var kardinalerne i tvivl om, hvem der skulle efterfølge paven. Det ville de jo ikke have været, hvis paven havde udpeget sin efterfølger. Hvis den gamle greve (ynglingens far) var død, ville han nok ikke tage til Rom. Desuden er den gamle greve skrevet ud af eventyret, efter han har forstødt sin søn. Ynglingen er på vej til Rom, og han vælger at fortsætte sin rejse. Hvis frøerne havde sagt, at han skulle begive sig hjemad, kunne man have forventet, at han blev glad (for det måtte vel være tegn på at greven havde tilgivet ham). For at finde svar bag linjerne skal eleverne både have forstået teksten som helhed og bruge (almen) viden, som de slet ikke kan hente i teksten. 21

22 For at svare på spørgsmål 10 skal eleverne kunne uddrage essensen af eventyret og have viden om, hvordan man formulerer titler: De forheksede hunde spiller ikke en hovedrolle, der kan det ikke være titlen. Det ynglingen og ikke greven, som er i tårnet og opholdet i tårnet kun en lille del af eventyret. Derfor kan det heller ikke være titlen. Der er ingen informationer om, paven er klog (eller dum). Den gamle pave dør. Den nye pave (ynglingen) beskrives af sin far som dum, men viser sig jo i eventyrets løb at være klog. Man kunne derfor fristes til at vælge Den kloge pave som titel. Men eventyret ikke handler om den kloge pave den historie ville følge efter eventyret. Derfor kan det heller ikke være titlen. Eventyret handler om en grevesøn, som greven forstøder, fordi sønnen efter grevens vurdering er meget dum. Derfor kunne eventyret godt have haft den titel. Tekst 3: På navn med danskerne Tekst 3 er altid en artikel. Start med at læse teksten højt for klassen, så alle er fortrolige med indholdet. Start med at fokusere på kilden. Ret elevernes opmærksomhed mod side 8, hvor de kan se, at artiklen er hentet fra Ud&Se, september Kender eleverne DSB s blad? Medbring gerne det nyeste nummer af bladet 4. Hvem mon er målgruppen for sådan et blad? Kig derefter på opgaverne. Der er altid 10 opgaver til teksten. De første 8 opgaver følger tekstens kronologi, således at svaret på spørgsmål 1 findes i tekstens begyndelse, og svaret på fx spørgsmål 4 findes et sted mellem svaret på spørgsmål 3 og svaret på spørgsmål 5. I Læseprøven er alle spørgsmål til tekst 3 kategoriseret i en af fire kategorier; svarene på nogle spørgsmål findes på linjen, svarene på andre spørgsmål findes mellem og bag linjerne. Eleverne kan ikke se eller læse ud af det enkelte spørgsmål, om svaret skal findes på, mellem eller bag linjen, men du kan lære dem, hvordan de skal søge efter svarene. De skal starte med at lede efter svaret 4 eller find det på 22

23 på linjen (den type spørgsmål vil der altid være flest af). Kan de ikke finde det eksakte svar på linjen, må de prøve om svaret findes mellem eller bag linjerne. Svar til opgave 1, 4 5 og 7 8 findes alle på linjen, mens svar til opgave 2, 3 og 6 findes mellem linjerne og svar til opgave 9 og 10 findes bag linjen. Svarene på 5 af opgaverne findes således direkte i teksten. Lad eleverne finde og markere stederne i teksten, så de tydeligt kan se, at det korrekte svar står direkte i teksten. For at finde svar mellem linjerne skal eleverne ræsonnere og sammenholde informationer fra flere steder i teksten. For at kunne svare på spørgsmålet skal eleven bide mærke i ordet især i opgaveformuleringen de skal altså finde det sted, hvor brugen af gamle navne er mest udbredt. Dernæst skal de kunne overskue den temmelig komplicerede sætning om epicenteret, og de skal vide (eller have en fornemmelse af), hvad et epicenter er. De kan også besvare ved udelukkelsesmetoden: I teksten står direkte, at man ikke er så vovet på Østerbro, så det kan ikke være korrekt svar. I teksten står Jo længere væk man kommer fra København, jo større er sandsynligheden for at finde børn med navne, der ligger på toptilisten.... Nørrebro og Frederiksberg nævnes slet ikke i teksten, så det i sig selv indikerer, at det ikke kan være korrekte svar. Elever med lokalkendskab kan endvidere gennemskue at alle fire svarmuligheder ligger lige langt fra København, så heller ikke på den måde, kunne de to sidste svar være korrekte. 23

24 For at finde svar bag linjerne skal eleverne både have forstået teksten, som helhed og bruge (almen) viden, som de slet ikke kan hente i teksten. For at svare på opgaven, skal eleven kunne ræsonnere om artiklen hovedbudskab, for emnerne som nævnes som svarmuligheder, har alle været mere eller mindre direkte berørt i artiklen: Artiklen handler om, hvilke navne der er eller har været populære i perioder men ikke hvilke der vil blive populære næste år. Derfor kan det svar ikke være korrekt. Artiklen handler at navne i dag i høj grad bruges til at skabe identitet. Det handler om, at være unik og også signalere dette via navnet. Derfor er dette svar korrekt. Artiklen handler om populære navne gennem tiden, men ikke om hvilke navne der har været mest brugt gennem tiden. Derfor kan det svar ikke være korrekt. Artiklen handler om navne, som forsvinder med tiden (og nogle kommer igen), men den handler ikke om hvor mange navne, der er tale om. Derfor kan det svar ikke være korrekt. Tekst 4: Manden på tagryggen Tekst 4 er altid en novelle. I ministeriets prøver er det altid en novelle, som ikke tidligere har været udgivet. I Læseprøven har vi udvalgt noveller, som i omfang, indhold og form minder om de noveller ministeriet anvender. I modsætning til ministeriets prøver, så har alle novellerne i Læseprøven været udgivet tidligere. Hvis I har læst novellen i anden sammenhæng, så er den anvendelig i testsammenhæng, men den kan sagtens bruges som undervisningsmateriale. Start med at læse novellen højt for klassen, så alle er fortrolige med indholdet. Kig derefter på opgaverne. Der er altid 10 opgaver, og de første 8 opgaver følger teksten, som det også var tilfældet med opgaverne til tekst 2 og tekst 3. I Læseprøven er alle spørgsmål til tekst 4 kategoriseret i en af fire kategorier; svarene på nogle spørgsmål findes på linjen, svarene på andre spørgsmål findes mellem og bag linjerne. Eleverne kan ikke se eller læse ud af det enkelte spørgsmål, om svaret skal findes på, mellem eller bag linjen, 24

25 men du kan lære dem, hvordan de skal søge efter svarene. De skal starte med at lede efter svaret på linjen (den type spørgsmål vil der altid være flest af). Kan de ikke finde det eksakte svar på linjen, må de prøve om svaret findes mellem eller bag linjerne. Svar til opgave 2 5 findes alle på linjen, mens svar til opgave 1 og 6 8 findes mellem linjerne og svar til opgave 9 og 10 findes bag linjen. Svarene på 4 af opgaverne findes således direkte i teksten. Lad eleverne finde og markere stederne i teksten, så de tydeligt kan se, at det korrekte svar står direkte i teksten. For at finde svar mellem linjerne skal eleverne ræsonnere og sammenholde informationer fra flere steder i teksten. For at kunne svare på spørgsmålet skal eleven læse mellem linjerne i det første afsnit. Der står ikke noget om, at det foregår i en fotohandel, men de tre markeringer kan tilsammen danne et billede af, at det må være det rigtige svar. De kan også besvare ved udelukkelsesmetoden: Der er flere eksempler på, at der er direkte kontakt mellem ekspedient og kunde i teksten (kunden kommer ind, ekspedienten afleverer billeder og tager brillerne af for at se billedet, der bliver rakt hen). Derfor kan det ikke være en webshop. I en dagligvarebutik kan det godt være man kan hente pakker med fremkaldte billeder, som er sendt med post, men taler ikke med ekspedienten om billederne, for de har ikke haft noget med fremkaldelsen at gøre. Der er ikke kunder i en dagligstue der er gæster. Derfor kan det heller ikke være korrekt svar. 25

26 For at finde svar bag linjerne skal eleverne både have forstået teksten, som helhed og bruge (almen) viden, som de slet ikke kan hente i teksten. For at svare på opgaven skal eleven dels kunne identificere, hvem der er hovedperson, dels kunne leve sig ind i hovedpersonens følelser: Vi hører om Vilhelm, hovedpersonens søn, som åbenbart ikke har haft kontakt med hovedpersonen i mange år. Årsagen til adskillelsen kendes ikke, men hovedpersonen oplever hver dag en sorg over, at han ikke er der. Eleven skal ræsonnere, at når man oplever sorg, så er det fordi man savner. Derfor er savn det korrekte svar. Der er ikke direkte udtryk for had i artiklen. Hovedpersonen vil gerne have at kunden går, og hanbliver irriteret. Man had er der ikke tale om. Derfor kan svaret ikke være korrekt. Vi ved ikke, hvorfor Vilhelm ikke kommer hjem mere, og det kan være at hovedpersonen føler skyld, men vi hører ikke om det. Fx et skænderi med sønnen, der har fået ham til at flytte hjemmefra. Derfor kan svaret ikke være korrekt. Man kan måske tolke, at hovedpersonen udviser mod ved at smide kunden ud, når nu hun ikke selv vil gå. Men det kunne lige så godt være tegn på manglende empati. Der er således intet i teksten, som peger på, at mod skulle være det korrekte svar. Tekst 5: Kan du lyde lidt mere selvglad? Tekst 5 er enten en artikel, en klumme eller en kommentar. I dette tilfælde er det en artikel. Og tekst 5 er altid udformet som en clozetest, det vil sige at der i teksten er indsat parenteser med fire ord, hvoraf kun et af ordene passer i sammenhængen. Det er vigtigt, at eleverne er opmærksomme på, at de ofte skal læse lidt videre end parentesen for at kunne vælge det rigtige ord. Kig på eksemplet øverst i teksten. 26

27 Hvis man kun læser til og med parentesen, så kunne alle fire svarmuligheder sådan set være rigtige, men læser man videre i afsnittet, så er det kun dunkelt der kan være korrekt, for forfatteren kan ikke se Lars Mikkelsen. Tekst 5 opleves ofte som svær, måske fordi opgaven i den grad kræver nærlæsning samtidig med, at den ligger sidst i opgavesættet, og mange elever er derfor ved at være under tidspres. Det kan måske virke stressende for nogle elever. Det er lige så vigtigt at tale med eleverne om, hvorfor et givent ord er det korrekte valg, som at tale med dem om, hvorfor de tre andre ord ikke kan være korrekte. Det kræver ofte nærlæsning af den enkelte sætning, sammenholdt med en helhedsforståelse af afsnittet - eller af hele teksten. I eksemplet herover skal eleven vurdere hvilket af ordene: stemmerne, skuespillerne, figurerne eller nuancerne, som bedst passer ind i teksten. Eleven skal ræsonnere: stemmerne er umiddelbart et oplagt svar: Hele teksten handler om at lægge stemmer til tegnefilm, i linjen over står noget om at få stemmerne til at passe, i linjen under står noget om, hvor svært det kan være at lave stemmerne. Men der står ikke noget om, at man nogle gange glemmer at få en stemme med i filmen. Det kan derfor ikke være det korrekte svar. skuespillerne er dem, der leverer stemmerne, men udfordringen er ikke at få skuespillerne med de er jo allerede i studiet. Derfor kan skuespillerne ikke være det korrekte svar. figurerne er bærere af stemmerne, så det kunne også være et fristende valg. Men det er ikke skuespillernes opgave at få alle figurerne med. De er allerede tegnet ind i filmen. Derfor kan figurerne ikke være det korrekte svar. nuancerne er det korrekte svar, for skuespillerne sørge for at få alle nuancerne i figurens stemme med for at få det helt rette udtryk i filmen. En korrekt besvarelse af denne opgave kræver således, både at eleven har forstået pointen i det konkrete afsnit og at eleven kender og forstår ordet nuancerne. Eleverne skal derfor også mindes om, at de (hvis tiden tillader det) har mulighed for at slå betydningen af de ord i parenteserne op de ikke kender. I denne opgavetype er der også 10 opgaver. Alle handler om at finde det rigtige ord i teksten. Disse svar er derfor ikke kategoriseret, som de første 40 opgaver i sættet. 27

28 Tak De 8 læseprøver er blevet afprøvet i klasser fra Glostrup, Hvidovre, Kalundborg, Roskilde, Solrød, Slagelse og Tønder kommune. Derfor en stor tak til de mange elever, som seriøst er gået til opgaven med at læse tekster og besvare opgaver, til lærerne, som har sørget for at afprøvning er foregået som ved 9.-klasseprøven, har givet os oplysninger om karakterer ved andre prøver, og som har givet faglig og saglig tilbagemelding på prøverne. Og endelig skal lyde en tak til de læsekonsulenter, som i de fleste af kommunerne har hjulpet med at finde egnede testklasser og som har hjulpet med både at distribuere, indsamle og returnere prøverne. Om forfatterne Lis Pøhler, læreruddannet 1982, speciallærer 1999, Ma Specialpædagogik, Formand for opgavekommissionen dansk, læsning og retskrivning fra Forfatter og medforfatter til undervisningsmaterialer og lærebøger især om læsning og læsevanskeligheder. Thomas P. Tønnesen, læreruddannet 2007, dansklærer i udskolingen, praktikvejleder for lærerstuderende og erfaren i at føre klasser til 9.-klasseprøve. 28

29 Bilag Læseprøvens ekstra funktioner sammenholdt med den digitale FP9 Ekstra tid Brug af oplæsningsprogram Tidtagning Afslutning af prøven Tilbagemelding på prøven Tilbagemelding på svarkategori Genlæsning af spørgsmål/svar efter aflevering Læseprøven Eleven markerer selv, om han/hun skal tildeles 15 min, ekstra til afvikling af prøven Eleven markerer selv (men efter aftale med læreren), at han/hun vil have teksten som pdf-fil, så den kan læses op. Under afvikling af prøven kan eleven på et ur på skærmen hele tiden se, hvor mange minutter, der er tilbage af prøvetiden Prøven afsluttes automatisk, når prøvetiden er afsluttet. Eleven kan dog stadig selv vælge at afslutte før tid. Når prøven er slut, får eleven med det samme en tilbagemelding på besvarelsen. Når prøven er slut, får eleven en tilbagemelding i forhold til rigtighed på svarkategorier: på. mellem og bag linjen samt at vælge ord, der passer i teksten Når prøven er afsluttet har eleven mulighed for at genlæse både spørgsmål og svar. FP9 Skolelederen træffer beslutning om eleven på få tildelt ekstra tid. Skolelederen træffer beslutning om, at eleven må anvende oplæsningsprogram til prøven. Den tilsynsførende holder øje med tiden, og gør opmærksom på, når tiden er gået. Eleven afslutter prøven manuelt, Den tilsynsførende holder øje med, at det sker. Eleven får en prøvekarakter et par uger efter, prøven er afviklet. Eleven får ingen respons på dette niveau. Eleven har ikke mulighed for genlæsning af hverken tekster, spørgsmål eller svar. 29

30 Oversigt over tekster i Læseprøven Prøve 1 Tekst 1 (overblikslæsning) Hver tredje dansker går alene i byen Tekst 2 (eventyr, sagn, myte) Kat og mus i bofællesskab Tekst 3 (artikel) Stenalderkost Tekst 4 (novelle) Drengen med tyggegummie t Tekst 5 (essay, kommentar) Tre tabuer om skilsmisse Prøve 2 Prøve 3 Sushi eller stjerneskud? Nemme slanketips Pigen, der kunne tie stille Mette Gåsepige Hvorfor fanden bander vi? Drømmen om Europa Blomster Lidt fred og ro Her er du aldrig alene På en landevej Prøve 4 GorillaPark Klatreparker Potten Oceaner af skrald Fontænen En radiokanal til rummet Prøve 5 Prøve 6 Vi spiser chips som aldrig før Sådan bruger danskerne deres penge Per og Poul Den underlige spillemand Vrede giver mål Affald er ikke bare affald Storebælt To kilometer Dansk børne-tv viser kun overklassen frem med dens designermøble r og mærketøj Tornadoernes land Prøve 7 Så gammel er din frugt De tre sprog På navn danskerne Manden på tagryggen Kan du lyde mere selvglad? Prøve 8 Jægersborg Hegn Historien om en roe Sportsskader Mere kaffe Tænk hvis der ikke fandtes plastik 30

31 Svarkategorierne i de otte prøver Alle opgaver til tekst 1, 2, 3 og 4 er kategoriseret efter svarkategori alt efter om svaret kan findes på, mellem eller bag linjen: Svaret findes på linjen Når svaret findes på linjen, står det direkte i teksten. Svaret findes mellem linjerne Når svaret findes mellem linjerne, skal man kunne sammenholde informationer fra flere steder i teksten. Dvs. at man skal kunne forstå tekstens sammenhæng. Svaret findes bag linjerne Når svaret findes bag linjerne, skal man kunne fortolke teksten eller sammenholde med noget uden for teksten. I tekst 5 er opgaven altid at finde det ord i parentesen, som passer til teksten. For hver tekst i de 8 prøver kan du i oversigten nedenfor se, hvordan svarene til de 10 spørgsmål fordeler sig på svarkategorierne. Det er vigtigt, at elever erfarer, at der ikke er et fast mønster for denne fordeling. Dog skal svaret på spørgsmål 10 i tekst 1-4 i de 8 prøver, næsten altid findes enten mellem eller bag linjen. Prøve 1 findes på linjen findes mellem linjerne findes bag linjerne Find ord der passer til teksten Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst

32 Prøve 2 findes på linjen findes mellem linjerne findes bag linjerne Find ord der passer til teksten Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst

33 Prøve 3 findes på linjen findes mellem linjerne findes bag linjerne Find ord der passer til teksten Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst

34 Prøve 4 findes på linjen findes mellem linjerne findes bag linjerne Find ord der passer til teksten Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst

35 Prøve 5 findes på linjen findes mellem linjerne findes bag linjerne Find ord der passer til teksten Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst

36 Prøve 6 findes på linjen findes mellem linjerne findes bag linjerne Find ord der passer til teksten Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst

37 Prøve 7 findes på linjen findes mellem linjerne findes bag linjerne Find ord der passer til teksten Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst

38 Prøve 8 findes på linjen findes mellem linjerne findes bag linjerne Find ord der passer til teksten Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst