Årsregnskab Oversendelse til revisionen

Transkript

1 Årsregnskab 2013 Oversendelse til revisionen Byrådsmødet den 29. april

2 Indhold GENERELLE BEMÆRKNINGER TIL REGNSKABET... 2 REGNSKABSOPGØRELSE... 7 BALANCE... 9 PERSONALEOPGØRELSE SKOLE OG KULTUR DAGPASNING FAMILIE OG BØRN VELFÆRDSSERVICE FOREBYGGELSE OG SUNDHED JOB OG ARBEJDSMARKED MILJØ OG TEKNIK ØKONOMIUDVALGET NOTER NØGLETAL ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS ORDFORKLARING LEDELSESPÅTEGNING Redaktion: Årsregnskab 2013 er udarbejdet af: Direktionssekretariatet, Økonomi og Indkøb. Forsidefoto: Gågaden i Frederiksværk, Nørregade.

3 Borgmesterens forord Nye initiativer, nye muligheder Meget tyder på, at vi så småt er på vej ud af den globale finanskrise, som har præget samfundsøkonomien de seneste år. Det giver nye muligheder og rum for nye initiativer. I lyset heraf har byrådet i marts 2013 vedtaget en vækststrategi for Formålet med vækststrategien er at udnytte Halsnæs Kommunes styrker, potentialer for vækst og muligheder for dels at fastholde og tiltrække borgere og dels at skabe flere arbejdspladser. Vækststrategien skaber en god platform for det videre arbejde i det nye byråd og i Udvalget for Vækst og Erhverv. I forlængelse af arbejdet med vækststrategien godkendte byrådet i april 2013 rammerne for en aftale med Virksomhedsnetværket F5 om etablering af F5 Erhvervsservice Halsnæs. Den nye erhvervsserviceenhed leverer erhvervsfremmende initiativer til vores lokale erhvervsliv og understøtter samtidig arbejdet med at fastholde og skabe nye arbejdspladser i Halsnæs med afsæt i kommunens erhvervspolitik. I 2013 blev der for alvor gang i projektet Stålsat By, der skal være med til at synliggøre Frederiksværks historie og dermed udvikle en særlig profil for Frederiksværk by og skabelse af byrum og forbindelser, der gør byen attraktiv og levende. I maj blev der udskrevet en arkitektkonkurrence, der skal give konkrete svar på, hvordan Frederiksværks industrikultur kan blive et omdrejningspunkt for udvikling og vækst i området. I december 2013 blev tre projektforslag udvalgt, og i maj 2014 vil en jury offentliggøre vinderforslaget. Det øgede fokus på byudvikling og -forskønnelse samt infrastrukturelle forhold vil i løbet af 2014 kunne ses og mærkes i både Frederiksværk, Hundested, Liseleje og Ølsted. Finanskrisen har været hård ved ejendomsmarkedet. Derfor er det glædeligt, at kommunen i 2013 på trods heraf har solgt 9 ud af 12 parcelhusgrunde på Tinsoldaten i Arresøparken i Vinderød og har solgt 9 grunde på Kirkevænget og Tårnvænget i Kregme. Herudover lykkedes det at afhænde flere af kommunens ubenyttede bygninger. I efteråret 2013 blev der i et skolereformudvalg arbejdet med et idékatalog til, hvorledes fremtidens skole skal være i Halsnæs Kommune. Byrådet har i foråret 2014 godkendt oplægget til implementering af folkeskolereformen, og fra august 2014 venter der skoleeleverne en mere varieret, sammenhængende og fagligt udfordrende skoledag. Samtidig er der nedsat et implementeringsudvalg, som frem til udgangen af 2016 skal følge udviklingen og skabe de bedste rammer for et tværfagligt samarbejde om folkeskolen. Sidst på året blev kommunen ramt af den voldsomme stormflod Bodil, der forårsagede store ødelæggelser mange steder i Halsnæs. I kølvandet herpå skal der udover nødvendige reparationsarbejder også tænkes i nye løsninger, således at skader ved fremtidige stormfloder begrænses mest muligt. Kommunen har indgået et samarbejde med Helsingør og Gribskov Kommuner om undersøgelse af fælles løsninger for bevarelse og udvikling af Nordkysten, og i foråret 2014 skal byrådet behandle en klimatilpasningsplan regnskabet er samlet set et positivt regnskab, der udviser et overskud på 63,4 mio. kr. på den ordinære drift, hvilket er 13,9 mio. kr. mindre end forudsat i det oprindelige budget. Det er glædeligt, at der i lighed med de seneste år er et overskud på den ordinære drift af en pæn størrelse. Årets gennemsnitlige kassebeholdning var på 94,2 mio. kr., svarende til kr. pr. indbygger, hvilket er en solid kassebeholdning. Byrådets opgave er dog fortsat at holde den faste kurs, der er lagt i kommunens budgetter for efterfølgende år. I regnskabsberetningen er der nærmere redegjort for regnskabsresultatet og udviklingen inden for serviceområderne. Steen Hasselriis Borgmester 1

4 Generelle bemærkninger til regnskabet Kommunernes økonomi i 2013 Den 10. juni 2012 indgik regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) en aftale om kommunernes økonomi for Hovedpunkterne i aftalen var: En ramme for servicedriftsudgifterne uden rum for forbedringer: Rammen var fastsat således, at den svarede til budget 2012, pris-og lønfremskrevet, og tillagt 0,8 mia. kr. til øgede tiltag på dagtilbudog sundhedsområdet. Halsnæs Kommune kunne ikke fuldt ud overholde servicedriftsrammen, og regnskabsresultatet viser, at kommunens servicedriftsudgifter ligger 25,7 mio. kr. over rammen. Styring af det specialiserede socialområde: I aftalen blev det fremhævet, at den opbremsning af udgiftsudviklingen, kommunerne har foretaget på det specialiserede socialområde, skal fastholdes fremover. Et investeringsniveau på 15,5 mia. kr.: Aftalen indeholdt et finansieret anlægsloft på 15,5 mia. kr., hvis overholdelse i kommunernes budgetter for 2013 var en betingelse for udmøntning af en andel på 1,0 mia. kr. af bloktilskuddet. En fastholdelse af skatteudskrivningen: Det indgik i aftalen, at skatterne samlet set skulle holdes i ro. Halsnæs Kommune søgte og fik tilladelse til at forhøje personskatten med 0,3 procentpoint til 25,7 procent og videreførte satsen på 34,0 promille for ejendomsskatten. Usikre forudsætninger Med udgangspunkt i den stramme aftale om kommunernes økonomi i 2013 blev der i lighed med de to foregående budgetår etableret et økonomisk beredskab på 10,0 mio. kr. til imødegåelse af problemer med overholdelse af servicedriftsrammen. Selv med anvendelse af dette beredskab kunne servicedriftsrammen ikke overholdes, som det fremgår i det efterfølgende. Dette skyldes hovedsagelig, at de driftsudgifter, der blev overført fra 2012 til 2013, er over 20 mio. kr. større end de driftsudgifter, der overføres fra 2013 til Centrale regnskabsbegreber Når der i nærværende regnskabsberetning nævnes det oprindelige budget, menes der det 2013-budget, der blev godkendt ved byrådets 2. behandling den 9. oktober Det korrigerede budget er det oprindelige budget tillagt de tillægsbevillinger, som byrådet har meddelt gennem regnskabsåret. Regnskabsresultatet holdes generelt op imod det korrigerede budget. Der kan på specifikke områder være behov for også at holde regnskabsresultatet op imod det oprindelige budget. Hvis der i regnskabsberetningen alene er anført budget, menes der således det korrigerede budget. Regnskabsresultatet Det samlede regnskabsresultat viser et overskud på 41,7 mio. kr., hvilket er 34,5 mio. kr. bedre end i det korrigerede budget, eller 9,5 mio. kr. bedre end i det oprindelige budget. På indtægtssiden er der en mindreindtægt på 1,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, fordelt med 0,7 mio. kr. i mindre skatteindtægter og 0,5 mio. kr. i mindreindtægter under generelle tilskud. I forhold til oprindelig budget ses en mindreindtægt på 18,2 mio. kr., som hovedsagelig kan henføres til refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet. De samlede driftsudgifter er 12,2 mio. kr. mindre end i det korrigerede budget eller 3,3 mio. kr. mindre end i det oprindelige budget. På renteområdet er der en nettomindreudgift på 1,1 mio. kr. Anlægsområdet viser et nettoforbrug på 24,4 mio. kr., hvilket er 23,3 mio. kr. mindre end i 2

5 det korrigerede budget og 20,7 mio. kr. mindre end oprindeligt budget. Driftsresultatet fremgår af Tabel 1, hvor drifts- og anlægsforbrug endvidere er fordelt på de enkelte udvalg. Som det fremgår af Tabel 1, har udvalgene med undtagelse af Udvalget for Voksne og Sundhed og Udvalget for Miljø og Teknik haft mindreforbrug på driften. En væsentlig årsag hertil er nettomindreforbruget på 8,8 mio. kr., der overføres, som ikke-forbrugte driftsbeløb til 2014, jf. Tabel 2. I områdebeskrivelserne og noteafsnittet gennemgås afvigelserne nærmere. Udover mindreforbrug, der overføres til 2014, udviser udvalgene følgende merforbrug/mindreforbrug: For Udvalget for Familie og Børn ses et merforbrug på 0,4 mio. kr., som kan henføres til folkeskoleområdet, hvor årsagen hovedsagelig er merudgifter til 10. klasses elever i andre kommuner. Under Udvalget for Voksne og Sundhed er der et merforbrug på 16,5 mio. kr., som hovedsagelig kan henføres til merudgifter på den aktivitetsbestemte medfinansiering, køb af plejehjemspladser i andre kommuner og flere og dyrere anbringelser inden for handicap- og psykiatriområdet. I modsat retning Tabel 1 I mio. kr. Regnskabsresultat 2013 Opr. Budget Kor. Budget Regnskab Forskel INDTÆGTER: 2.011, , ,0-1,3 Drift: Udvalget for Familie og Børn -499,3-507,3-500,6 6,7 Udvalget for Voksne og Sundhed -718,7-726,9-745,0-18,1 Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme -286,0-273,1-262,6 10,5 Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati -42,1-42,5-40,5 2,0 Udvalget for Miljø og Teknik -124,4-132,2-132,4-0,2 Økonomiudvalget -249,9-247,2-236,2 11,3 Drift i alt , , ,1 12,2 RENTER: -13,6-13,6-12,4 1,1 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFT: 77,3 51,4 63,4 12,1 ANLÆG (ekskl. jordforsyning): Udvalget for Familie og Børn -16,9-27,8-25,3 2,5 Udvalget for Voksne og Sundhed -1,1-4,7 0,0 4,7 Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme 0,0-1,1-0,9 0,2 Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati -1,0-3,1-0,8 2,4 Udvalget for Miljø og Teknik -24,2-30,0-10,2 19,9 Økonomiudvalget -2,2 10,3 3,9-6,4 Anlæg (ekskl. jordforsyning) i alt: -45,8-56,4-33,2 23,2 JORDFORSYNING: 0,8 8,7 8,8 0,1 ANLÆG I ALT: -45,1-47,7-24,4 23,3 SKATTEFINANSIERET RESULTAT: 32,2 3,6 39,0 35,4 RESULTAT AF FORSYNINGSOMRÅDET: 0,0 3,6 2,7-0,9 REGNSKABSRESULTAT I ALT 32,2 7,2 41,7 34,5 3

6 ses mindreudgifter inden for sociale ydelser. Under Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme ses et mindreforbrug på 10,3 mio. kr., som overvejende kan henføres til berigtigelse af statsrefusion for tidligere år og til en omlægning af aktiveringsindsatsen til mere ordinær uddannelse, virksomhedsrettet aktivering og en mere målrettet indsats specielt over for de unge. Udvalget for Miljø og Teknik udviser et merforbrug på 0,7 mio.kr., der hovedsagelig kan henføres til merudgifter til vintervedligeholdelse samt efterregulering af kommunens vejafvandingsbidrag for 2011 og På Økonomiudvalgets område ses merforbrug på 0,1 mio. kr., når der korrigeres for afsat pulje på 10,0 mio. kr. til sikring af overholdelse af servicedriftsrammen. Under anlæg skyldes mindreforbruget langt overvejende tidsforskydning mellem 2013/2014, jf. Tabel 2 om overførsler til Under Udvalget for Miljø og Teknik skyldes mindreforbruget hovedsagelig tidsforskydninger for to projekter; Grøn vækstpakke og ESCO. Der skal generelt henvises til regnskabets områdebeskrivelser og noteafsnit, hvor der er mere udførlige forklaringer. Virksomhedernes resultat Kommunens drift er opdelt i områder med virksomhedsaftaler og områder uden for virksomhedsaftaler. Der var i kommunale virksomheder, der havde en virksomhedsaftale indeholdende målsætninger og budgetmæssige rammer for virksomheden. 10 virksomheder kom ud af 2013 med underskud på i alt 2,0 mio. kr., som vil blive modregnet i efterfølgende budgetår. Servicedriftsudgifter I aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 er et væsentligt element fastholdelse af servicedriftsudgifterne. Rammen for servicedriftsudgifterne i 2013 svarer til budget 2012 tillagt pris og lønfremskrivning og reguleret for opgaveændringer. Hertil er rammen løftet med 0,8 mia. kr. til øgede tiltag på dagtilbuds- og sundhedsområdet. Efterfølgende er rammen blevet korrigeret for Tabel 2 Uforbrugte bevillinger og rådighedsbeløb overført mellem årene Overført fra 2012 til 2013 Overført fra 2013 til 2014 I mio. kr. Drift Anlæg Finansforskyd. Drift Anlæg Finansforskyd. Udvalget for Familie og Børn -6,9-5,1-7,1-3,1 Udvalget for Voksne og Sundhed -6,8-4,3 1,6-3,2 Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme 0,2 - -0,2-0,2 Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati -1,3-2,1-1,2-1,9 Udvalget for Miljø og Teknik -3,4-7,4-0,5-18,3 Økonomiudvalget -11,2 10,3-1,4-0,9 7,2 I alt -29,4-8,6-8,8-27,6 7,2 Total for året -38,0-29,2 Det skal bemærkes, at beløbene for det udskudte forbrug fra 2013 til 2014 baserer sig på en foreløbig indstilling til politisk behandling. 4

7 nedjustering af pris- og lønudviklingen. Herefter kan Halsnæs Kommunes andel af den samlede kommunale ramme beregnes til 1.378,4 mio. kr. Regnskabet udviser et forbrug på 1.404,1 mio. kr. eller et merforbrug på 25,7 mio. kr., svarende til 1,9 procent. Hovedårsagen hertil skal ses i de uforbrugte driftsudgifter, der er overført fra 2012 til 2013 og tilsvarende fra 2013 til Der blev således overført 29,4 mio. kr. fra 2012 til 2013, mens der alene er overført driftsudgifter for 8,8 mio. kr. til I aftalen er 3,0 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes aftaleoverholdelse på både budget- og regnskabsdelen. Det forventes, at kommunerne samlet set overholder aftalen for 2013, herunder servicedriftsrammen. Det specialiserede socialområde Opbremsning af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde har været en forudsætning i aftalen mellem regeringen og KL de seneste par år. Med baggrund i initiativer iværksat i 2011 og 2012 er det lykkedes for Halsnæs Kommune at bremse udgiftsudviklingen således, at budgetterne har kunnet overholdes. I 2013 ses et mindreforbrug på 0,4 pct. på områdets budget på 530,3 mio. kr. De seneste års styring og arbejde med det specialiserede socialområde i landets kommuner har medført, at Økonomi- og Indenrigsministeriet medio 2013 afskaffede den kvartalsvise indberetning fra kommunerne om udviklingen på området. Affaldshåndtering Under forsyningsvirksomheder optræder affaldshåndtering med en indtægt på 2,7 mio. kr., selv om kommunen har udskilt området i forbindelse med oprettelsen af Halsnæs Kommunale Forsyning (nu Halsnæs Forsyning). Forholdet beror på en præcisering fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvorefter beløbet er indarbejdet i kommunens regnskab, som kommunens mellemregning med forbrugerne og som kommunens tilgodehavende hos forsyningsvirksomheden. Forholdet påvirker ikke kommunens kassebeholdning. Der skal henviser til note om forholdet. Låneoptagelse I det oprindelige budget var der forudsat en låneoptagelse på 32,6 mio. kr., hvilket er 14,1 mio. kr. mere end den faktiske låneoptagelse på 18,5 mio. kr. I årets løb er budgettet reduceret med negative tillægsbevillinger på 12,1 mio. kr., hovedsagelig på grund af modregning af for meget lånoptagelse i 2012 og forventede mindre udlæg til ordningen for lån til betaling af ejendomsskatter. På grund af forskydninger i anlægsaktiviteten mellem 2013 og 2014 er der låneoptaget 12,1 mio. kr. for meget i Til gengæld medfører de udskudte anlægsprojekter til 2014 en overført låneadgang på 17,0 mio. kr. Finansforskydninger Finansforskydningerne viser mindreindtægter på 65,4 mio. kr. set i forhold til budgettet. Funktionen dækker over en lang række forskellige forhold, herunder forskydninger mellem årene og forskydninger, som ikke har likviditetsmæssig effekt. Hovedforklaringen på mindreindtægten skyldes et ikke budgetlagt bortfald af modtaget forskudsrefusion vedrørende udbetaling af pension på 54,1 mio. kr. Denne udbetaling er pr. 1. marts 2013 overgået til Udbetaling Danmark. Den likviditetsmæssige effekt heraf har alene været budgetmæssigt reguleret i kassebeholdningen. Likviditetsudviklingen Kassebeholdningen var ved regnskabsårets start 23,8 mio. kr., eller 81,4 mio. kr. bedre end forudsat i det oprindelige budget. Regnskabsresultatet medfører en reduktion af kassebeholdningen med 31,1 mio. kr., således at kassebeholdningen ved årets udgang udgør minus 7,3 mio. kr., hvilket er 69,9 5

8 mio. kr. bedre end forudsat i det oprindelige budget og 47,2 mio. kr. bedre end forudsat i det korrigerede budget. Der er i 2013 optaget 12,1 mio. kr. for meget i lån, som vil blive modregnet i låneoptagelsen for Den gennemsnitlige kassebeholdning har i 2013 været på 94,2 mio. kr. I 2012 udgjorde den gennemsnitlige kassebeholdning 96,6 mio. kr. Kassekreditreglen blev fuldt ud overholdt i 2013 og med årets mindste margen på 94,2 mio. kr. den 31. december Kassekreditreglen indebærer, at kommunens gennemsnitlige likviditet set et år tilbage ikke må være negativ. Fysiske aktiver Ved årets udgang er aktiverne optaget til 1.154,2 mio. kr. Der er i årets løb afskrevet for 49,7 mio. kr. på kommunens aktiver. Overførslen af anlægsprojekter fra 2013 til 2014 medfører en overført låneadgang på 17,0 mio. kr. Ved udgangen af 2013 er kassebeholdningen 13,2 mio. kr. bedre end forudsat på tidspunktet for godkendelsen af budgettet for 2014, idet der var forudsat en kassebeholdning på minus 20,5 mio. kr. mod regnskabets faktiske kassebeholdning på minus 7,3 mio. kr. Regnskabsresultatets reelle påvirkning af budgettet for 2014 kan herefter opgøres til en belastning på omkring mio. kr. Langfristede tilgodehavender Kommunens beholdning af aktier og andelsbeviser er i 2013 steget med 1,9 mio. kr. til 1.296,2 mio. kr. ved udgangen af året. Af det samlede beløb udgør værdien af aktier i Halsnæs Forsyning 1.238,6 mio. kr. Endvidere kan nævnes, at kommunen har et tilgodehavende på 73,8 mio. kr. i ordningen for lån til betaling af ejendomsskatter. Beløbet er faldet med 0,3 mio. kr. i løbet af regnskabsåret. Påvirkning på budget 2014 Den indvirkning regnskabsresultatet for 2013 har på efterfølgende regnskabsår udgør følgende: Der forventes overført 29,2 mio. kr. i nettoudgifter i udskudt forbrug fra 2013 til Beløbet fordeler sig med 8,8 mio. kr. i udgifter på driften, 27,6 mio. kr. i udgifter på anlæg og indtægter på 7,2 mio. kr. under finansforskydninger, jf. Tabel 2. 6

9 Regnskabsopgørelse Note Driftsregnskab (I mio. kr.) Skattefinansieret virksomhed: Oprindeligt budget Tillægs bevilling Korrigeret budget Regnskab Forskel ml. regnskab og korr. budget Indtægter: 1 Skatter 1.358,6-3, , ,8-0,7 2 Generelle tilskud m.v. 652,6-13,9 638,7 638,2-0,5 Indtægter i alt 2.011,2-17, , ,0-1,3 Driftsudgifter: Udvalget for Familie og Børn: Skole og Undervisning -294,3 1,7-292,7-293,2-0,5 Dagpasning -119,1-5,5-124,6-123,2 1,4 Familie og Børn -85,9-4,2-90,1-84,2 5,8 I alt -499,3-8,1-507,3-500,6 6,7 Udvalget for Voksne og Sundhed: Sociale ydelser -197,5 1,0-196,6-188,9 7,7 Handicap og psykiatri -121,3-1,9-123,3-129,5-6,2 Sundhed -168,0-4,3-172,3-184,1-11,8 Ældre -231,9-2,9-234,8-242,5-7,7 I alt -718,7-8,2-726,9-745,0-18,1 Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme: Beskæftigelsesindsats -281,2 12,1-269,1-256,0 13,2 Erhverv og turisme -4,8 0,8-4,0-6,7-2,7 I alt -286,0 12,8-273,1-262,6 10,5 Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati: Kultur -20,0-0,7-20,7-19,9 0,9 Fritid -22,1 0,4-21,7-20,6 1,1 I alt -42,1-0,3-42,5-40,5 2,0 Udvalget for Miljø og Teknik: Veje, grønne områder og miljø -46,5-9,3-55,8-55,9-0,1 Kommunale ejendomme -78,0 1,6-76,4-76,5-0,1 I alt -124,4-7,8-132,2-132,4-0,2 Økonomiudvalget: 3 Administration -228,0 2,8-225,2-230,3-5,1 Øvrige udgifter -21,8-0,2-22,0-5,6 16,4 I alt -249,9 2,6-247,2-236,0 11,3 Driftsudgifter i alt ,4-8, , ,1 12,2 4 Renter m.v. -13,6 0,0-13,6-12,4 1,1 Resultat af ordinær driftsvirksomhed 77,3-25,9 51,4 63,4 12,1 7

10 Note Anlægsudgifter (I mio. kr.) Skattefinansieret virksomhed: Oprindeligt budget Tillægs bevilling Korrigeret budget Regnskab Forskel ml. regnskab og korr. budget 5 Anlægsudgifter (ekskl. jordforsyning): Udvalget for Familie og Børn -16,9-10,9-27,8-25,3 2,5 Udvalget for Voksne og Sundhed -1,1-3,6-4,7 0,0 4,7 Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme 0,0-1,1-1,1-0,9 0,2 Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati -1,0-2,1-3,1-0,8 2,4 Udvalget for Miljø og Teknik -24,6-5,4-30,0-10,2 19,9 Økonomiudvalget -2,2 12,5 10,3 3,9-6,4 Anlægsudgifter (ekskl. jordforsyning) -45,8-10,6-56,4-33,2 23,2 Jordforsyning 0,8 7,9 8,7 8,8 0,1 Anlægsudgifter i alt -45,1-2,7-47,7-24,4 23,3 32,2-28,6 3,6 39,0 35,4 Note Forsyningsområdet: (I mio. kr.) Resultat af det skattefinansierede område Oprindeligt budget Tillægs bevilling Korrigeret budget Regnskab Forskel ml. regnskab og korr. budget 6 Affaldshåndtering 0,0 3,6 3,6 2,7-0,9 Resultat af forsyningsområdet 0,0 3,6 3,6 2,7-0,9 Regnskabsresultat i alt 32,2-25,0 7,2 41,7 34,5 Finansieringsoversigt Note (I mio. kr.) Tilgang til likvide aktiver: Kommunens resultat jfr. regnskabsoversigten 7,14 Optagne lån (langfristet gæld) 8 Øvrige finansforskydninger Tilgang til likvide aktiver i alt Anvendelse af likvide aktiver: 32,2-25,0 7,2 41,7 34,5 32,6-12,1 20,5 18,5-2,0 10,9 3,2 14,1-51,3-65,4 75,7-33,9 41,8 8,9-32,9 14 Afdrag på lån (langfristet gæld) -41,2 2,5-38,7-39,3-0,6 Anvendelse af likvide aktiver i alt -41,2 2,5-38,7-39,3-0,6 Kursregulering vedr. likvide aktiver 0,0 0,0 0,0-0,7 0,6 Ændring i likvide aktiver 34,5-31,4 3,1-31,1-32,9 8

11 Balance Note I mio. kr. Strukturtekst Ultimo Ultimo AKTIVER 9 Materielle anlægsaktiver: Grunde 130,2 144,3 Bygninger 782,8 782,4 Tekniske anlæg m.v. 28,3 26,4 Inventar 6,7 23,2 Anlæg under udførelse 209,1 177,8 I alt 1.157, ,2 Finansielle anlægsaktiver: 10 Langfristede tilgodehavender 1.399, ,2 Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder 44,7 13,1 I alt 1.444, ,3 ANLÆGSAKTIVER I ALT 2.601, ,5 Omsætningsaktiver Fysiske anlæg til salg 101,6 82,0 Tilgodehavender -97,9 65,5 11 Likvide beholdninger 23,8-7,3 I ALT 27,5 140,2 AKTIVER I ALT 2.628, ,7 PASSIVER 12 Egenkapital Modpost for Skattefinansierede aktiver 1.252, ,5 Reserve for opskrivninger 6,9 2,1 Modpost for donationer 0,0 2,6 Balancekonto 156,7 166,1 I alt 1.415, ,3 13 Hensatte forpligtelser 205,1 202,2 14 Langfristede gældsforpligtelser 880,6 883,7 Nettogæld vedrørende fonds, legater mv. 3,8 3,9 15 Kortfristede gældsforpligtelser 123,9 216,5 Gældsforpligtelser i alt 1.008, ,1 PASSIVER I ALT 2.628, ,7 Offentlig vurdering af kommunale ejendomme 1.616, ,7 16 Garantiforpligtelser 883,8 1083,6 9

12 Personaleopgørelse 2013 Årsværk (fuldtid) 2013 Lønsum (i mio. kr.) Udvalget for Familie og Børn 888,1 368,4 Skole og Undervisning 494,8 223,6 Dagpasning 366,5 132,8 Familie og Børn 26,7 12,0 Udvalget for Voksne og Sundhed 784,2 302,5 Sociale ydelser 0,0 0,0 Handicap- og psykiatri 200,8 76,1 Sundhed 112,5 36,5 Ældre 470,8 189,9 Udvalget for Beskæftigelse 26,7 10,6 Job og Arbejdsmarked 26,7 10,6 Udvalget for Kultur, Fritid og Turisme 69,1 30,2 Kultur 28,0 12,3 Fritid 41,1 18,0 Udvalget for Miljø og Teknik 137,5 45,1 Veje, grønne områder og miljø 36,8 15,4 Kommunale ejendomme 100,7 29,7 Økonomiudvalget 351,6 177,1 Administration 347,6 174,2 Øvrige udgifter 4,1 2,9 Kommunen i alt 2.257,1 933,9 Kommunens opgjorte forbrug af årsværk/fuldtidsstillinger viser det samlede forbrug af fastansatte og timelønnede medarbejdere. Der er i forhold til tidligere års personaleopgørelse indarbejdet en forskydning i opgørelsesmetoden. Dette betyder, at personaleoversigten viser, hvilke politiske udvalg lønsummen henfører til og ikke nødvendigvis det chefområde, hvor aktiviteten eller kerneydelsen udføres. Politikområdet Administration udgør den samlede lønsum for Virksomheden Rådhuset, der hører til Økonomiudvalget. Udgifterne er ikke et udtryk for kommunens administrationsudgifter, hvortil der henvises til kommunens personalepolitiske nøgletal for 2013, der fremlægges for Økonomiudvalget i juni 2014 og herefter er at finde på kommunens hjemmeside fra juli Personaleopgørelsen indeholder ikke lønsum henført til forsikrede ledige, seniorjob, aktivering og beskæftigelsesordninger, plejefamilier, aflastning samt vederlag til byrådet, råd og nævn. 10

13 Skole og Kultur På området er det særligt skolereformen, der har præget Det er en reform, som fremadrettet vil sætte tydelige spor ikke kun på skoleområdet, men også på kulturen og foreningslivet. Mange forskellige parter har budt ind på, hvorledes en ny folkeskole i Halsnæs Kommune kan se ud fra skolestarten i 2014, og med de trædesten, der er lagt for folkeskolen, kommer vi langt med forandringerne. Årets resultat Områderne Skole og Kultur viser et samlet mindreforbrug på 1,5 mio. kr. Skoleområdet viser et samlet merforbrug på 0,5 mio. kr., hvilket primært skyldes merforbrug på en enkelt skole og et øget pres på udgifter til privat- og efterskoler samt produktionsskoler, hvortil der er sket en væsentlig stigning i visitationer. Kulturområdet viser et samlet mindreforbrug på 2,0 mio. kr. En del af disse midler er bundet op på indkøb til Kulturskolen, digitalisering samt projektmidler udefra. Inklusion Inklusion er siden 2012 for alvor sat på dagsordnen, blandt andet med vedtagelse af en ændring af folkeskoleloven. I Halsnæs Kommune er der arbejdet med inklusion i tre overordnede projekter: Udlægning af midler til specialtilbud, definition af inklusion på skoleområdet samt inklusionspolitik for hele 0-18-års området. Med henblik på at skabe større økonomiske incitamenter til at inkludere børn på folkeskolerne er en udlægning af midler til specialtilbud i fuld gang. Med udarbejdelsen af en inklusionspolitik for hele 0-18-årsområdet blev startskuddet sat til en politisk markering, af hvilken retning inklusionen i Halsnæs kommune skal bevæge sig. Inklusionspolitikken udmønter sig i en handleplan, som har vægt på flere forskellige elementer, herunder kompetenceudvikling af medarbejdere. REGNSKABSRESULTAT Fagområderne: Skole, Kultur og Fritid Antal ansatte (årsværk): 564 Områdets procentandel af de samlede nettodriftsudgifter: 17,4% DRIFT: (mio. kr.) Oprindeligt budget -336,4 Overført fra ,9 Tillægsbevillinger 5,1 Korrigeret budget -335,2 Forbrug -333,7 Mindreforbrug 1,5 Driftsoverførsel til ,4 ANLÆG: Oprindeligt budget -2,6 Overført fra ,2 Tillægsbevillinger -16,0 Korrigeret budget -13,4 Forbrug -13,8 Merforbrug -0,4 Anlægsoverførsel til ,1 Digitalisering og kulturformidling Halsnæs Kommunes nye kulturportal Oplev Halsnæs understøtter det rige lokale kultur- og fritidsliv. Ved at nå ud til mange borgere og gæster i kommunen fungerer kulturportalen som talerør for kultur- og fritidslivet i Halsnæs Kommune. Alle kultur og fritidsaktører kan selv indskrive deres arrangementer på hjemmesiden og derigennem nå en bred vifte af kulturbrugere. Bibliotekerne gør som andre af kommunens virksomheder aktivt brug af kulturportalen med arrangementer årligt, der henvender sig til alle målgrupper. Derudover har bibliotekerne fået ny hjemmeside og har særligt fokus på brugen af sociale medier som Facebook for at synliggøre deres aktiviteter og give mulighed for interaktivitet. I samspil med det digitale formidlingsarbejde videreudvikles bibliotekerne som lokale kultur-, videns- og læringscenter. I dette henseende fungerer personalet som digitale ambassadører i forhold til kommunens digitale selvbetjeningsløsninger og har løbende udviklet undervisningstilbud, som understøtter borgernes evne til at begå sig i en stadig me- 11

14 re kompleks og digitaliseret verden. Bibliotekerne formidler relevante licensbelagte e- ressourcer og giver borgerne adgang til at låne via digitale platforme, så som ereolen, ebib, netlydbog, filmstriben osv. Industrimuseet Frederiks Værks deltagelse i Krudtværksfestivalen, Kulturkraft, Kulturens Motionsdag, Folkedanserfestival og Kulturnatten samt Grønlands Nationaldag og Knud Rasmussens fødselsdag i Hundested har været med til at øge bevidstheden om museet og den lokale kultur og ikke mindst øge antallet af besøgende. Industrimuseet havde således i 2013 knap gæster. Halsnæs Kommune, med blandt andet Industrimuseet Frederiks Værk og Kulturhuset Gjethuset har været initiativtager til den lokale festival Outstanding Metal, en festival der har til mål at fastslå byens historie og identitet i stålet. Det har været et mål at skabe oplevelser, udfordringer og inddragende aktiviteter for alle borgerne i Halsnæs Kommune samt de mange turister. Outstanding Metal havde over gæster. Motion og kultur til alle aldre Halsnæs Kommune deltager i flere projekter under Kulturaftalen blandt andet Kulturens motionsdage med arrangementet Jagten, hvor Industrimuseet Frederiks Værk er tovholder. Med dette kulturarrangement er der afprøvet en anden nyskabende form for tilbud, hvor kultur og motion kobles sammen. Den årligt tilbagevendende begivenhed har en meget stor målgruppe, idet den henvender sig til børnefamilier, nysgerrige og barnlige sjæle i alle aldre. Jagten inddrager flere virksomheder i kommunen, som Bibliotekerne, Ungdomsskolen og Kulturskolen, og er et tværgående samarbejde både i kommunalt og regionalt regi. For at understøtte og udvikle idrætskulturen blandt unge afholder Ungdomsklubberne en fælles idræts- og aktivitetsdag en gang om året. Derudover benytter 30 til 35 unge dagligt skaterhallen Olliestedet i Ølsted, og motion og bevægelse er sat på dagsordenen i klubberne. Showdance, mountainbike, basketball, forskellige sportsaktiviteter i idrætshallerne og yoga er blandt de tilbud, ungdomsskolen og klubberne står bag. Også den ældre generation får adgang til en vifte af motionstilbud: Ud over deltagelse i Sundhedsugen tilbyder Aktivitetshuset Paraplyen forskellige motionsaktiviteter, foredrag om sundhed og livskvalitet og sund mad ud fra principperne i hjerterigtig mad. Af motionsaktiviteter kan nævnes gymnastik, styrketræning på maskiner, dans og varmtvands gymnastik i samarbejde med svømmehallen. Museum på havnen Nytænkning af museumsbegrebet ved at nedbryde de traditionelle grænser mellem museet og gæsten er en integreret del af Industrimuseet Frederiks Værks arbejde. Blandt projekterne er det visionære projekt om at skabe et nyt arktisk museum på havnen i Hundested. Aftalen mellem Grønlands Nationalmuseum og Knud Rasmussens museum har et tværgående og ambitiøst sigte, der medtænker bæredygtighed og virtuel formidling. Folkeskolereformen Implementering af den nye folkeskolereform kommer til at fylde meget i Mange har en naturlig interesse i at følge reformen tæt og løbende lære af den udvikling, der startes. Det er en løbende proces, hvor skoleområdet i et fællesskab med alle parter i folkeskolen skal evaluere om de tiltag, der sættes i gang, også har den ønskede effekt. 12

15 Dagpasning Der er i årets løb arbejdet med de organisatoriske strukturer i de daginstitutioner, der blev sammenlagt i 2012, og virksomhederne har fået sat yderligere fokus på den fagligt pædagogiske udvikling. Årets resultat Området Dagpasning viser et samlet mindreforbrug på 1,4 mio. kr. På trods af årets resultat har der været meget store udsving i virksomhedernes evne til at overholde budgetterne. Et par af virksomhederne er på grund af store udskiftninger i personalegrupperne - grundet sygdom og generelle reduktioner - blevet vældigt presset på økonomien. Presset hænger sammen med feriepengeforpligtelser og udgifter til vikarer, som er nødvendige for at kunne få mødeplanen til at hænge sammen. På området som helhed har der dog været budgetoverholdelse. Der vil blive taget initiativer til, at en lignende situation ikke opstår i 2014, ved at alle virksomheder friholder 2% af lønsummen til uforudsete udgifter. Tilpasning Området er som konsekvens af sammenlægningerne over en tre-årig periode reduceret med 11 lederstillinger og har i samme periode halveret dagplejen med både dagplejere og dagplejeadministration. Der er alene i 2013 reduceret med 21 dagplejestillinger svarende til 84 pladser. I starten af 2013 lukkede Vinderød Naturbørnehave med 50 børnehavepladser, og driftsoverenskomsten med den selvejende institution Musereden blev opsagt til ophør den 31. juli REGNSKABSRESULTAT Fagområdet: Dagpasning Antal ansatte (årsværk): 366 Områdets procentandel af de samlede nettodriftsudgifter: 6,4% DRIFT: (mio. kr.) Oprindeligt budget -119,1 Overført fra ,4 Tillægsbevillinger -2,1 Korrigeret budget -124,6 Forbrug -123,2 Mindreforbrug 1,4 Driftsoverførsel til ,6 ANLÆG: Oprindeligt budget -15,3 Overført fra ,7 Tillægsbevillinger -0,3 Korrigeret budget -17,3 Forbrug -12,2 Mindreforbrug 5,1 Anlægsoverførsel til ,1 Efter en reduktion af dagplejen primo 2013 ser det ud til, at børnetallet i Hundested har stabiliseret sig. Opførelsen af den planlagte institution i Højbjerg er af budgetmæssige årsager blevet udskudt og vil stå færdig til ibrugtagning ultimo Institutionen vil i tråd med den linje, der tidligere er lagt på området, optimere driften af allerede eksisterende pladser ved at samle dem på én matrikel. Også i 2014 vil det være nødvendigt at tilpasse kapaciteten som følge af et faldende børnetal. Digitalisering Med det planlagte Børneintra til styrkelse og effektivisering af kommunikationen mellem forældre og institution kom 2013 til at stå i digitaliseringens navn. Børneintra er taget i brug primo Herudover har alle dagtilbud nu investeret i tablets og andet elektronisk udstyr og er i færd med at gøre sig erfaringer med børn og elektroniske medier. Et område der følges med stor interesse af områdets mange interessenter. Igangsættelsen af et planlagt projekt med indførelse af pædagogisk it må udsættes til næste år, da projektlederen pt. er udlånt som pædagogisk leder i en institution. I 2014 vil der fortsat satses på systemer, der kan effektivisere den administrative opgaveløsning. 13

16 Strategisk dialog Der har i 2013 været arbejdet med udviklingen af rammerne for området og på at udbygge den strategiske dialog mellem chef, ledere og medarbejdere. Det er sket dels ved opbygning af et strategisk ledelsesrum for virksomhedsledere og områdechefen, dels ved en ny organisering af områdets Faglige Dialogforum og dels ved inddragelse af ledere, dagligpædagogiske ledere og tillidsfolk i udviklingen af områdets faglige profil. Også de daglig pædagogiske ledere har etableret et ledelsesrum, hvor der udvikles på den pædagogiske profil, både på område- og virksomhedsniveau, og generelt udveksles erfaringer til udvikling af de pædagogiske opgaver. Området fik i 2013 tilført 2,6 mio.kr. til at løfte den faglige kvalitet. Det blev politisk besluttet, at midlerne skulle anvendes til at fjerne lukkeugerne i sommerferien (to uger) og uddanne medarbejdere i et metodeprogram til styrkelse af relationerne mellem børn og voksne (ICDP). Det program er blevet udbredt til også at dække Familie- og Skoleområdet. Sygefravær Dagtilbudsområdet har også i 2013 arbejdet aktivt med nedbringelse af sygefravær. På området som helhed, er det desværre ikke lykkedes i samme omfang som sidste år at få nedbragt fraværsprocenten. Vi havde en forventning om at nå 5,4 % men endte året på 6,46 %. Det skyldes bl.a. flere langtidssygemeldinger i forbindelse med afskedigelser. Fortsat nedbringelse af sygefravær i en tid, hvor kapaciteten tilpasses i nedadgående retning, kalder derfor på nye strategier, hvilket pt. er under overvejelse i ledergruppen. Nye faciliteter Også 2013 stod i byggeriets tegn. I april blev det nye om- og tilbyggede Spodsbjerg Børnehus taget i brug, en fusion af Spodsbjerg og Lynæs Børnehave. Og i oktober blev første spadestik taget til den sidste nybygning i denne omgang, der kommer til at bestå af Hundested Børnehus og Lerbjerg Børnehus. Den nye leder er valgt, og sammenlægningsprocessen påbegyndt. Strukturreformen Der vil i 2014 fortsat blive arbejdet på at give strukturreformen mere indhold. Blandt andet vil der blive arbejdet med en rolleafklaring for de forskellige ledelsesniveauer, ligesom der vil blive arbejdet med kompetenceudvikling hos medarbejderne i forhold til kravene om at arbejde mere systematisk med børns udvikling og læring med særligt fokus på kerneopgaven. Der vil fortsat være fokus på en stram økonomisk styring og nedbringelse af sygefravær. Styrkelse af dialog med forældre vil være et af fokusområderne i 2014, idet de er væsentlige aktører i forhold til udviklingen og vurderingen af den faglige kvalitet i dagtilbuddene. Udviklingsprojekt Der vil i 2014 blive igangsat et udviklingsprojekt i forhold til udviklingen af Halsnæs Kommunes specialtilbud. Herunder hvordan de større krav til en faglig kvalitet af tilbuddene imødekommes samt udfordringer der ligger i forhold til, at der pga. inklusion er sket en reduktion i antal pladser og specialiseringsgrad i de tilbud uden for kommunen, vi tidligere har benyttet. Det har den konsekvens at vi i højere grad selv skal kunne udvikle og tilvejebringe rammer til at imødekomme løsning af flere forskellige problemstillinger end tidligere. Områdets egen inklusionsdagsorden vil indgå i overvejelserne, ligesom overgangen til skole og skolelignende tilbud vil komme til at indgå i analysen. 14

17 Familie og Børn Årets resultat Området Familie og Børn viser et samlet mindreforbrug på 5,8 mio. kr. Det skyldes dels arbejdet med effektiviserings- og udviklingsplanen, som området igangsatte i 2011, dels et efterslæb i sagsbehandlingen, som har givet forsinkelse på udgiftsudviklingen og endelig udefrakommende faktorer. Det er blandt andet ændringen i refusionsreglerne på særligt dyre enkeltsager gældende fra den 1. september 2012, som har haft en større effekt end antaget ved budgetrevisionen midt i året. Dagbehandling Den inkluderende dagbehandling blev påbegyndt ved skoleårets start i For at etablere en bedre sammenhæng mellem ansvar, kompetence og økonomi i forhold til dagbehandlingsindsatsen er budgettet for de fem inkluderende dagbehandlingspladser og budgetansvar for behandlingsdelen på Heldagsskolen flyttet fra Skoleområdet til Familieafdelingen. Trianglen Døgninstitutionen Trianglen, som blev opnormeret til ti pladser ved årets begyndelse, har i 2013 haft næsten fuld belægning. På grund af uforholdsmæssig stor personaleomsætning, samt andre uforudset udgifter, har Trianglen et merforbrug på ca kr. i 2013, som der er iværksat en plan for at afvikle inden udgangen af Forbyggende tiltag i Sundhedstjenesten Som et nyt forebyggende tiltag har sundhedsplejerskerne udvidet de sundhedspædagogiske aktiviteter på skolerne til også at omfatte 7. klasse. Tiltaget består af undervisning ud fra konceptet om aktiv vurderinger med emnet Alkohol. Home Start REGNSKABSRESULTAT Fagområdet: Familie og Børn Antal ansatte (årsværk): 27 Områdets procentandel af de samlede nettodriftsudgifter: 4,4% DRIFT: (mio. kr.) Oprindeligt budget -85,9 Overført fra ,4 Tillægsbevillinger -5,6 Korrigeret budget -90,1 Forbrug -84,2 Mindreforbrug 5,8 Driftsoverførsel til ,5 ANLÆG: Oprindeligt budget 0,0 Overført fra ,2 Tillægsbevillinger 0,0 Korrigeret budget -0,2 Forbrug -0,2 Mindreforbrug 0,0 Anlægsoverførsel til ,0 Halsnæs Kommune har indgået en partnerskabsaftale med Home Start, der er en frivillig organisation, hvor frivillige tilbyder støtte, venskab og praktisk hjælp til familier med børn under skolealderen. Formålet er at forebygge kriser og sammenbrud i småbørnsfamilier. I 2014 vil de første mentorer gennemgå uddannelse for at kunne varetage mentorfunktionen. Omorganisering i Familieafdelingen Som opfølgning på det øgede antal underretninger og fokus på behandling af underretninger fra KL blev der i 2013 etableret en ny organisering i Familieafdelingen. Den daværende Børne- og Familiegruppe blev inddelt i en modtagelses-underretningsenhed og en foranstaltningsenhed. Det vil sikre en ensartet og hurtig behandling af underretninger. Underretninger opdateres alle ugens syv dage, og der er oprettet en særlig underretningspostkasse til formålet. Task force og sagsgenopretning I foråret 2013 afdækkede en Task force fra Ankestyrelsen og Socialministeriet Familieafdelingens arbejde. Task forcen kom med sin rapport i september 2013, der viste, at der var fejl i 19 ud af 20 sager, og at der var et stort efterslæb i Familieafdelingen på grund af et øget arbejdspres og en stor personaleudskiftning gennem flere år. Task forcen kom med en vurdering af sagerne og et bud på, hvordan man kan bidrage til 15

18 at udvikle og implementere forslag til opfølgning. Der er i 2013 indgået en samarbejdsaftale med Task forcen om en udviklingsplan, der skal gennemføres i 2014 og 2015, og som skal være med til at sikre en sagsgenopretning i Familieafdelingen, samt at der udvikles ensartede procedurer på området. Familiehuset Familiehuset i Frederiksværk er i 2013 brugt flittigt, og der er en oplevelse af, at borgerne er glade for at komme i huset. Formålet med Familiehuset er på sigt at få ændret udgiftsprofilen, så der fremadrettet bruges forholdsmæssigt mindre på anbringelser og mere på forebyggelse. Den bevægelse er startet op, men ikke slået igennem endnu. I 2013 er åben anonym rådgivning flyttet til Familiehuset I 2013 er UNG MOD, ungdomsmodtagelsen, startet og har til huse i Familiehuset. DUBU Der er i 2012 blevet arbejdet meget med implementeringen af DUBU (Digitalisering af Udsatte Børn og Unge). I økonomiaftalen for 2013 er det blevet obligatorisk for alle kommuner at indføre DUBU eller et DUBUlignende system. Halsnæs Kommune er derfor på forkant i forhold til kravene i økonomiaftalen. I 2014 vil der fortsat blive arbejdet med implementering af DUBU. Blandt andet forventes det, at Specialgruppen overgår til anvendelse af DUBU i foråret PPR s forebyggende indsats Psykologisk Pædagogisk Rådgivning har i en del år og i stigende omfang afholdt kurser med henblik på at understøtte inklusionsarbejdet i skoler og dagtilbud. I 2013 har PPR intensiveret den forebyggende indsats med udviklingen af endnu flere temapakker, som er kompetencegivende kurser, der henvender sig til fagfolk i skoleog dagtilbud. 16

19 Velfærdsservice Området Velfærdsservice har i 2013 haft fokus på en lang række tiltag og udfordringer, hvoraf en del er kort beskrevet nedenfor. Årets resultat Området Velfærdsservice viser et samlet mindreforbrug på 1,5 mio. kr. Det skyldes, at området har fastholdt sin indsats i forhold til fokus på økonomi og økonomistyring. Herunder iværksatte tiltag med henblik på budgetoverholdelse. Resultatet fordeler sig med et mindreforbrug på 7,7 mio. kr. på Sociale ydelser og et merforbrug på 6,2 mio. kr. på Handicap og Psykiatri. Borgerservice Den 1. august 2013 lancerede Borgerservice Det mobile Borgerservice, under sloganet Borgerservice vil være, hvor borgerne er. Borgerservice har bl.a. gennemført et større projekt på Frederiksværk Gymnasium og HF, hvor eleverne blev klædt på til det digitale Danmark. 570 elever tog imod tilbuddet og er dermed fuldt digitale borgere i Halsnæs Kommune. Et lignende forløb er planlagt i folkeskolernes afgangsklasser i foråret Det mobile Borgerservice har desuden gennemført en række aktiviteter bl.a. i samarbejde med Bibliotekerne i Halsnæs Kommune. Det mobile Borgerservice har deltaget i arrangementer, hvor serbiske indvandrere fik hjælp til opskrivning til daginstitution. Det mobile Borgerservice har desuden besøgt De unge mødre og Bisiddergruppen. Som noget nyt blev der i forbindelse med kommunalvalget opstillet mobile valgsteder rundt om i kommunen, så borgerne fik lettere mulighed for at stemme til kommunalvalget. Voksen og Handicap REGNSKABSRESULTAT Fagområderne: Sociale ydelser og Handicap- og psykiatri Antal ansatte (årsværk): 204 Områdets procentandel af de samlede nettodriftsudgifter: 16,6% DRIFT: (mio. kr.) Oprindeligt budget -318,9 Overført fra ,0 Tillægsbevillinger 1,1 Korrigeret budget -319,8 Forbrug -318,4 Mindreforbrug 1,5 Driftsoverførsel til ,1 ANLÆG: Oprindeligt budget 0,0 Overført fra ,5 Tillægsbevillinger 0,0 Korrigeret budget -0,5 Forbrug 0,0 Mindreforbrug 0,5 Anlægsoverførsel til ,0 Voksen og Handicap afdelingen har i 2013 deltaget i arbejdet med Fleks- og førtidspensionsreformen. Den overordnede hensigt med reformen er at udvide arbejdsmarkedets rummelighed, således at flere udsatte borgere med komplekse problemstillinger integreres på arbejdsmarked og udvikler deres arbejdsevne. Voksen- og Handicap afdelingen deltager i det tværfagligt sammensatte rehabiliteringsteam. Parallelt hermed arbejder afdelingen med at løse det stigende problem med, at de udsatte borgere har fået sværere ved at betale for deres bolig, også når de er visiteret til ophold i et botilbud eller i et opgangsfælleskab med støtte. Dette væsentlige problem har haft negativ effekt på Velfærdservice egne tilbud. Det gælder både på Trekløveret og i forhold til de øvrige opgangsfælleskaber. Med beslutningen om at anskaffe et dedikeret sagsbehandlingssystem til Voksen- og Handicap afdelingen er Velfærdsservice nu nået et stort skridt videre i bestræbelserne på at udnytte de digitale muligheder i myndighedsarbejdet. Afdelingen vil i 2014 bruge en del ressourcer på at klargøre den egentlige implementering af systemet, som ventes at blive igangsat omkring årsskiftet 2014/15. I 2013 har Velfærdsservice undersøgt en række muligheder for at etablere et tvær- 17

20 kommunalt samarbejde om en række driftsopgaver i relation til bl.a. ældre sårbare borgere, der ikke kan rummes på et almindeligt plejecenter, og som ikke kan rummes i de botilbud, hvor de nu bor. Desværre viste det sig, at der ikke umiddelbart og på kort sigt var grundlag for et tværkommunalt samarbejde. Voksenstøtte Voksenstøtte har præsteret et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. I 2013 var Voksenstøtte udsat for dårligt indeklima i de lokaler, som Voksenstøtte havde på Skjoldborg i Frederiksværk. Disse indeklimaproblemer har påvirket personalet meget i 2013, og Voksenstøtte er nu flyttet til andre lokaler i Halsnæs Medborgerhus i Hundested. I slutningen af 2013 er der igangsat et udviklingsarbejde initieret af Socialstyrelsen. Projektet vedrører afprøvning af en metode til socialfærdighedstræning i grupper. Der er til projektet tilknyttet statslige puljemidler. Sølager I forbindelse med udvikling af STU-tilbuddet (særligt tilrettelagt uddannelse) på Sølager er det lykkedes at lave gode praktikaftaler med private arbejdsgivere til gavn for de unge, som er i gang med en uddannelse. Desuden danner netværkene grobund for praktikker for andre med særlige behov. Via involvering i projektet Spisekammer Halsnæs forsøger Sølager at skabe grobund for, at lokale producenter kan etablere en socioøkonomisk virksomhed, som bl.a. kan betyde etablering af arbejdspladser for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Botilbuddene Botilbuddene Trekløveret og Midgården har afsluttet året med et samlet merforbrug. Der har på Trekløveret i en længere periode været ubesatte lejligheder, der har betydet manglende indtægter, som følge af målgruppens dårlige økonomi. På Midgården har økonomien i 2013 været voldsomt under pres. Det skyldes blandt andet, at der har været flere udbrud af MRSA (en multiresistens bakterie) blandt beboerne og personalet, som har medført store ekstra udgifter. Der har været sygemeldte medarbejdere og ekstraordinære udgifter i forbindelse med afskedigelse af medarbejdere. I slutningen af 2013 blev der igangsat en analyse af takstniveauet på Midgården, set i relation til beboertyngden. Formålet er at få en vurdering af, om beboernes behov hænger rimeligt sammen med den pris, der betales for at bo på Midgården. Analysen varetages af revisionsfirmaet BDO og afsluttes i første halvdel af Botilbuddene kunne i 2013 tage det første af to opgangsfælleskaber i brug i Maglehøjbebyggelsen i Frederiksværk. Alle pladser er besat. Anlæg Botilbuddene har via anlægsbudgettet investeret 0,5 mio. kr. i it. Der er tale om investeringer i såvel hardware som i software. 18

21 Forebyggelse og Sundhed Området har i 2013 været præget af nye initiativer, effektiviseringer, imødegåelse af budgetudfordringer samt faglig udvikling. Årets resultat Området Forebyggelse og Sundhed viser et samlet merforbrug på 19,5 mio. kr. De mellemkommunale refusioner på kommunens køb og salg af plejeboliger og hjemmeplejeydelser, udviser et merforbrug på 3,5 mio. kr. Borgerne har frit valg til at søge plejebolig uden for kommunen, og i 2013 var der flere pensionister, der søgte ud af kommunen end borgere med betaling fra andre kommuner, der søgte ind i kommunen. Den aktivitetsbestemte medfinansiering, (bl.a. det kommunen betaler regionen for behandling af indlagte borgere), viser et merforbrug på 11,7 mio. kr. Årsagen er dels stigende aktivitet på hospitalerne og dyrere indlæggelsesforløb, dels at antagelsen om at kommunens fem forebyggende tiltag ville have en økonomisk effekt på 7,5 mio. kr. blandt andet som følge af hospitalernes økonomiske incitamentsstruktur kun delvist kan realiseres. Social-og sundhedsuddannelsesområdet præsenterer, som følge af ændret lovgivning, et merforbrug på 0,5 mio. kr., idet der ikke længere kan indhentes administrationsrefusion på eleverne. REGNSKABSRESULTAT Fagområderne: Sundhed og Ældre Antal ansatte (årsværk): 583 Områdets procentandel af de samlede nettodriftsudgifter: 22,3% DRIFT: (mio. kr.) Oprindeligt budget -399,9 Overført fra ,7 Tillægsbevillinger -2,5 Korrigeret budget -407,1 Forbrug -426,6 Merforbrug -19,5 Driftsoverførsel til ,7 ANLÆG: Oprindeligt budget -1,1 Overført fra ,9 Tillægsbevillinger 9,2 Korrigeret budget -4,2 Forbrug 0,0 Mindreforbrug 4,2 Anlægsoverførsel til ,2 Femfingret strategi Blandt de mange nye tiltag på området er det især den femfingrede strategi, der skal nævnes. Strategien kan samtidig ses som led i regeringens og KL s strategi om det nære sundhedsvæsen. Fremskudt visitation Ved fremskudt visitation tager en visitator fra Halsnæs Kommune ud og møder indlagte borgere på hospitalet således, at visitationen foretages der. Det har betydet både et kvalitetsløft af visitationen, bedre borgerforløb og dialog med hospital, samt rettidig medsendelse af relevante hjælpemidler fra hospitalet. I indsatsens første halve år blev 152 borgere visiteret fra hospitalet. Akutpladser Halsnæs Kommune har omdannet fem midlertidige døgnpladser i Hundested til akutpladser. Kriterierne for at blive indskrevet på en akutplads er, at man er indlæggelsestruet dvs. akkurat for rask til indlæggelse og for syg til at blive hjemme. Behandling på en akutplads skal forebygge indlæggelse for borgere, der fx er i betydeligt underskud af væske og mad, har behov for tæt sygeplejefaglig observation og behandling eller lider af 19

22 infektionssygdomme eller forværring af kronisk sygdom. I løbet af de første tre måneder blev indskrevet 18 borgere, hvilket er en lav belægningsprocent. Det er primært lægerne, der indskriver borgerne på disse pladser, og forventningen er da også, at lægerne i højere grad vil benytte dette tilbud. Sygeplejeklinik i Hundested Den nyoprettede sygeplejeklinik i Hundested modtager borgere, der typisk visiteres af Hjemmesygeplejen efter lægelig henvisning. Borgerne kommer fx til sårbehandling, injektioner, antabusbehandling mv. Allerede de første tre måneder var en succes. Der blev der i alt foretaget 254 behandlinger. Kommunekoordinator Denne ordning, hvor hospitalskoordinatoren skal identificere især de årige indlagte borgere på hospital, har haft en meget vanskelig start. Udfordringen er dels, at Halsnæs Kommune ikke har adgang til borgerdata og dels, at Nordsjællands Hospital har haft forbehold mod, at koordinatoren fik adgang/hjælp til at besøge borgerne. Borgerne tegner sig for en særdeles høj frekvens af (gen)indlæggelser og 0-dags indlæggelser, ca. 82 % (2011). Området arbejder på at få etableret en struktur og indgang til de indlagte årige borgere. Samarbejde med almen praksis og vagtlægerne Området forsøger på flere måder at samarbejde med almen praksis og vagtlægerne. Andre indsatsområder Halsnæs Kommune åbnede 16 helt nybyggede Leve Bo-plejeboliger i Hundested. På nær et enkelt køkken er alle plejecentre i kommunen nu indrettet som Leve Bo-enheder. Beboere og pårørende er meget tilfredse med den udvikling. Det sidste køkken forventes etableret i Åbningen af de 16 boliger har haft den afledte effekt, at Halsnæs Kommune nu kan hjemtage alle færdigbehandlede borgere fra hospital, idet belastningen på de midlertidige døgnpladser er reduceret. Forventninger til 2014 Effekten af den nye vagtlægeordning på medfinansieringen er endnu uklar, og de første resultater i 2014 afventes med spænding. I det hele taget følges udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering tæt. Den femfingrede strategi evalueres løbende. Imidlertid har almen praksis ikke fået den planlagte nye overenskomst. Den er udsat til september Samtidig har indførelsen af den nye vagtlægeordning, 1813, i 2014 og oplevelsen af opgaveglidning fra hospital til almen praksis bevirket, at nye samarbejdsformer om fx det nære sundhedsvæsen ikke er blevet prioriteret af lægerne. 20

23 Job og Arbejdsmarked Området Job og Arbejdsmarked har i 2013 iværksat dels en virksomhedsrettet strategi, og dels en aktiv indsats i forhold til at nedbringe antallet af ydelsesmodtagere generelt. Der har ikke mindst været en positiv udvikling på de områder, hvor der ikke er refusion på ydelserne. Årets resultat Området Job og Arbejdsmarked viser et samlet mindreforbrug på 10,5 mio. kr. Det oprindelige budget var på 286 mio. kr., og budgettet blev i juni korrigeret med 12 mio. kr. ud fra et forventet mindreforbrug. Budget 2013 var baseret på Finansministeriets fremskrivninger af ledigheden og på nøgletal fra området i Resultatet skyldes flere forhold, dels at flere borgere er kommet i job eller uddannelse, og dels at der er færre sygemeldte, samt at der er etableret flere fleksjob, hvilket nedbringer antallet af potentielle ledighedsydelsesmodtager. Derudover er der tekniske korrektioner i forbindelse med hjemtagelse af refusion, som har haft en positiv effekt. Ydelser Der har været et fald i det oprindeligt budgetterede antal kontanthjælpsmodtagere målt i helårspersoner fra 954 til 849 helårspersoner. Antal helårspersoner bliver opgjort ud fra det samlede antal dage hvor kommunen har ydet kontanthjælp i løbet af året omregnet til fuldtidsstillinger. På trods af faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere, er niveauet fortsat højt, og det er en væsentlig udfordring for Beskæftigelsesområdet. På Integrationsområdet er der i 2013 modtaget i alt 19 flygtninge mod den meddelte kvote på 14 flygtninge. Der har været et fald på alle ydelsesområder, men især er antallet af dagpengemodtagere faldet. Antallet er faldet med 28,5 %, hvilket bl.a. skyldes dagpengereformen. En del af de udfaldstruede har fået job undervejs, og fra januar 2013 har en større gruppe haft mulighed for at overgå til uddannelseshjælp, hvor REGNSKABSRESULTAT Fagområderne: Beskæftigelsesindsats og Erhverv og Turisme Antal ansatte (årsværk): 27 Områdets procentandel af de samlede nettodriftsudgifter: 13,7% DRIFT: (mio. kr.) Oprindeligt budget -286,0 Overført fra ,2 Tillægsbevillinger 12,7 Korrigeret budget -273,1 Forbrug -262,6 Mindreforbrug 10,5 Driftsoverførsel til ,2 ANLÆG: Oprindeligt budget 0,0 Overført fra ,0 Tillægsbevillinger -1,1 Korrigeret budget -1,1 Forbrug -0,9 Mindreforbrug 0,2 Anlægsoverførsel til ,2 de ledige uddanner sig og modtager en ydelse på kontanthjælpsniveau. Antallet af ledighedsydelsesmodtagere er fortsat højt. I 2013 var der et gennemsnit på 139 helårspersoner mod 113 i Førtidspensionsreformen er implementeret i 2013, og antallet af førtidspensionstilkendelser er faldet til 39, mens der er etableret 20 ressourceforløb. Indsats Indsatsen i Jobcentret er baggrunden for en væsentlig del af den positive udvikling i Jobcentret har haft et særligt fokus på ungeindsatsen og har nedbragt antallet af unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år med 10 %. Det skyldes en målrettet indsats i forhold til at understøtte den unge i at vælge uddannelse. Jobcentret har søgt midler til en del projekter, som generelt er karakteriseret ved at kombinere mentor, virksomhedspraktik og kurser/uddannelse. En individuel og håndholdt indsats, der varetages af UU-vejlederne (ungdommens uddannelsesvejledning) og mentorerne, ser ud til at skabe gode resultater. Mentorkorpset bestod i 21

24 slutningen af 2013 af ni professionelle mentorer med en pædagogisk/psykologisk uddannelsesbaggrund. Mentorkorpset suppleres af det frivillige mentorkorps, der blev etableret i 2013, hvor 13 unge fik en frivillig mentor. Der har i 2013 været arbejdet for et ungehus, Uddannelsesvejledningen, som skal rumme de medarbejdere, der sammen understøtter de årige i at vælge uddannelse. Uddannelsesvejledningen er etableret primo Gruppen af kontanthjælpsmodtagere over 30 år er det område, der udfordrer Jobcentret mest. Her har bl.a. været arbejdet med en særlig virksomhedsrettet indsats for matchgruppe 2. Samtidig har en tredjedel af medarbejderne i Jobcentret deltaget i en coachuddannelse, så de kan arbejde med udviklende samtaler med borgerne. På sygedagpengeområdet har en faglig kvalificering gennem 2013 været med til at understøtte området. Der har gennem året været et støt fald i antallet af langvarige sygemeldinger. Implementering af førtidspensionsreformen har været ressourcekrævende, men reformen har samtidig skabt et godt afsæt for et frugtbart samarbejde mellem afdelingerne Velfærd, Forebyggelse og Sundhed samt Job og Arbejdsmarked til gavn for borgere, som har brug for en tværfaglig indsats. Der er igen i 2013 bevilget 1 mio. til ansættelse af fleksjobambassadører. Ambassadørerne fik etableret godt 50 fleksjob i Både i forhold til ledighedsydelsesmodtagere, sygedagpengemodtagere og match 2-borgere er der udviklet forløb, som skal understøtte borgerens mulighed for at mestre livet og klare et arbejdsliv. Aktivering Job og Kompetence har i 2013 haft 55 pladser, og belægningsprocenten har det meste af året været høj. Job og Kompetence har fortsat vejledning og opkvalificering i form af jobsøgningskurser, træ- og naturværksted og køkken. Nytteaktiveringsprojektet er fortsat i hele 2013, og med den nye kontanthjælpsreform pr. 1. januar 2014 falder nytteaktiveringsprojektet i god tråd med den ny reform. I 2014 vil indsatsen fortsætte som virksomhedspraktik, og der er fra årsskiftet indgået aftale og fortsat samarbejde med Natur og Vej samt med Naturstyrelsen. Aktiveringsstrategien Aktiveringsstrategien har fortsat fokus på den virksomhedsrettede indsats, som varetages af Virksomhedsservice i Jobcentret. Antallet af virksomhedscentre er ved udgangen af året 31 mod 26 i I forhold til øvrige virksomhedsplaceringer er det især jobrotation, som er steget. I 2013 blev der etableret 20 aftaler, hvor virksomhedernes egne medarbejdere er i uddannelse, mens en ledig borger er ansat som vikar. I alt 73 borgere - svarende til 26 helårspersoner - har været ansat som vikarer. Antallet af virksomhedspraktikker er steget hen over året, mens der er etableret færre løntilskudsjob. De færre løntilskudsjob skyldes, at der er færre dagpengemodtagere, og en større andel af dagpengemodtagerene har fået tilbudt jobrotation. I 2013 blev der samarbejdet med 34 % af arbejdspladserne i Halsnæs Kommune, eller med godt 500 private og offentlige virksomheder. Initiativer i 2014 Nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden har højeste prioritet. Der er iværksat mange initiativer, hvoraf den væsentligste er etableringen af Uddannelsesvejledningen, som skal give en tværfaglig og helhedsorienteret støtte og vejledning, så flere unge kommer i uddannelse. Ressourcemæssigt er den største satsning en mere individuel og håndholdt indsats, som varetages af UU (ungdommens uddannelsesvejledning) og professionelle mentorer. Nedbringelse af antallet af kontanthjælpsmodtagere har høj prioritet, og den virksomhedsrettede indsats er et aktivt virkemiddel. Flere aktiviteter, som skal nedbringe antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere, er sat i værk og skal fortsat udvikles. Aktiviteterne er fx fleksjobambassadører, virksomhedscentre og målrettede kursusforløb. 22

25 Miljø og Teknik Området Miljø og Teknik har i 2013 haft et meget spændende år med både en del planlagte og ikke-planlagte opgaver. Årets resultat Området Miljø og Teknik viser et merforbrug på 0,2 mio. kr. Merforbruget skyldes hovedsageligt merudgifter til vinterforanstaltninger samt stormen Bodil, som ikke fuldt ud har kunnet dækkes ind af de øvrige driftsområder. Broer I foråret 2013 gav en analyse af kommunens broer anledning til akut at lukke de fire kanalbroer ved Allégade i Frederiksværk, da der var usikkerhed om broernes stabilitet. Der blev hurtigt fundet penge til at istandsætte tre af de karakteristiske svungne limtræsbroer over kanalen. Den fjerde bro nærmest ved Nordtorvet, der var i meget ringe stand, blev fjernet, da den ikke var nær så anvendt, som de andre. Vejområdet Vejområdet har haft travlt i det forløbne år, og travlheden fortsætter i Der er udført trafiksikkerhedsprojekter for ca. 3 mio. kr. på blandt andet Baggersvej, Stadionvej og Liselejevej. Der er udført nye asfaltslidsag for ca. 8 mio. kr., og der er ved at blive indført et digitalt vejforvaltningssystem, der styrer den planlagte vedligehold af kommunens veje samt håndterer administration af graveansøgninger. Der er afsat yderligere 6 mio. kr. til drift af veje i 2014, heraf 1 mio. kr. til forbedring af vejudstyr som f.eks. skilte og afmærkning. Udover asfalt på veje skal pengene også anvendes til at genoprette fortove og stier. Der er yderligere udført cykelstiprojekter for ca. 2 mio. kr. i Her er der bl.a. etableret stikrydsninger på Kappelhøjvej og Vinderød Skov samt nyt asfalt på sti ved rådhuset og ved Vibehus Station. Der er afsat 3 mio. kr. i 2014 til at fortsætte cykelstiprojekterne, hvoraf 1 mio. kr. er møntet specielt på at forbedre muligheden for at cykle til skole. Endelig blev der udført trafiksikkerhedsprojekter for ca. 2,5 mio. kr., fx på Strandvejen i Frederiksværk og på Stadionvej i Hundested. REGNSKABSRESULTAT Fagområderne: Veje, grønne områder og miljø og Kommunale ejendomme Antal ansatte (i årsværk): 138 Områdets procentandel af de samlede nettodriftsudgifter: 6,9% DRIFT: (mio. kr.) Oprindeligt budget -124,4 Overført fra ,4 Tillægsbevillinger -4,4 Korrigeret budget -132,2 Forbrug -132,4 Merforbrug -0,2 Driftsoverførsel til ,5 ANLÆG: Oprindeligt budget -24,6 Overført fra ,3 Tillægsbevillinger 1,9 Korrigeret budget -30,0 Forbrug -10,2 Mindreforbrug 19,8 Anlægsoverførsel til ,3 Det store vejbelysningsprojekt, hvor beboere på de private fællesveje selv skulle betale for driften af vejbelysningen, blev stoppet i efteråret og alle afgørelser blev trukket tilbage. Rengøring Rengøringsvirksomheden har igen i 2013 taget et stort socialt ansvar. Blandt andet ved at ansætte 32 ledige som vikarer i et jobrotationsprojekt i forbindelse med et stort uddannelsesprogram i virksomheden. I uddannelsesprogrammet er nu godt 40 % af rengøringspersonalet uddannet som rengøringsteknikere. Uddannelsesprogrammet fortsætter i 2014, hvor virksomheden igen vil ansætte vikarer i jobrotationsordningen. Herudover arbejder virksomheden med at effektivisere opgaver og arbejdsgange. Der er indkøbt et nyt it-system, som skaber bedre overblik over opgaverne og tidsforbruget. Der indføres nye rengøringsmetoder og kvalitetssikring af disse. Samlet set giver det en effektivisering på 2 mio. kr. i 2014, som opnås uden serviceforringelser. Virksomheden arbejder på fortsat at yde et professionelt arbejde, effektivisere virksomheden, uddanne personalet og have en høj social ansvarlighed i

26 Natur og Vej I starten af 2013 blev der i Natur og Vej oprettet et hold af medarbejdere i seniorjob og sidst på året indgået aftale om direkte ansættelse af medarbejdere i nyttejob. Der er i løbet af året arbejdet med at nedbringe mængderne af herreløst affald. Det er blandt andet sket gennem kampagner, dialog med udvalgte virksomheder og samarbejde med genbrugsstationerne i kommunen. Herudover udbød Natur og Vej opgaven omkring fældning af træerne i Krudtværksalleen, hvor der var gået råd i flere træer til fare for sikkerheden. I efteråret 2014 bliver alléen genplantet Stålsat By I gennemføres en arkitektkonkurrence, der skal synliggøre industrikulturen i Frederiksværk og skabe bedre rammer for hverdagslivet. Tre arkitektteams er gennem en indledende konkurrence blevet udvalgt, og de har afleveret deres forslag til, hvordan Frederiksværks unikke kulturarv kan bruges i et byudviklingsperspektiv af høj kvalitet. Målet er at gøre Frederiksværk endnu mere attraktiv ved at forbedre rammerne for borgere, erhvervsliv og besøgende. Vinderen vil blive udpeget i maj måned Byrådet har afsat i alt 10 mio. kr. til realisering i Der vil yderligere blive søgt om medfinansiering fra større fonde. Stormen Bodil I slutningen af året kom stormen Bodil, som på grund af et specielt skift i vindretningen både pressede store vandmængder ind i Roskilde Fjord og øvede et voldsomt pres langs Nordkysten. Det betød kraftig forhøjet vandstand i Roskilde Fjord med oversvømmelser af huse i blandt andet Frederiksværk og Sølager. Heldigvis holdt Classens Dige takket være en tidlig indsats fra Natur og Vej og deres løbende forstærkninger af diget på udsatte steder natten over. Derved blev en mulig oversvømmelse af store dele af Vinderød Enghave og Hanehoved forhindret. Også andre diger var under pres og langs Nordkysten kom flere kystsikringsanlæg på en alvorlig prøve. Der resterer nu et større genopretningsarbejde på disse anlæg i Stormen og dens ødelæggelser har givet anledning til samarbejde med især nordkystkommuner om kystbeskyttelsen. Grøn Vækst I fortsættelse af ESCO-projektet blev der afsat 15 mio. kr. til at fortsætte investeringerne på energiområdet i De lavest hængende frugter er fundet, men trods den nu længere tilbagebetalingstid på projekterne, er der stadig mulighed for at få nedbragt kommunens CO 2 udledning ved at lade opnåede energibesparelser betale for lånet til energirenoveringerne. Projektet færdiggøres i Kommuneplan 2013 Der er i 2013 udarbejdet en ny kommuneplan, som blev vedtaget ved udgangen af Da der i løbet af 2013 og 2014 gennemføres en omfattende kulturmiljøanalyse og registrering af bevaringsværdige bygninger i byområderne i Halsnæs Kommune, vil kommuneplanen senere gennem et tillæg blive suppleret med resultatet af denne analyse. Klimatilpasningsplan I forventning om kommende stormflods- og skybrudshændelser har kommunen udarbejdet en klimatilpasningsplan, der besluttes i foråret Planen indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og angiver en prioritering af hvilke områder og samfundsværdier, der skal sikres først, og hvilke, der skal sikres på længere sigt. Endvidere indeholder planen en prioritering mellem de forskellige risikotyper, herunder oversvømmelse fra højvand eller fra ekstremregn og vandløb. 24

27 Økonomiudvalget Årets resultat Områderne Administration og Øvrige Udgifter viser et samlet mindreforbrug på 11,3 mio. kr. Det fordeler sig med et merforbrug på 5,1 mio. kr. på administrationen og et mindreforbrug på 16,4 mio. kr. på øvrige udgifter. Det samlede mindreforbrug opstår, fordi budgetpuljen i budget 2013 på 10 mio. kr. til imødegåelse af merudgifter på servicedrift af tekniske årsager er afsat under administrationen, men ikke er flyttet til driftskonti ved regnskabsårets afslutning. Inden for Økonomiudvalgets budget er der dog forskydninger i forhold til forbruget på visse konti, herunder konti til arbejdsskadeerstatninger, hvor der har været ekstraordinære udgifter i 2013 og konti til barselsudligning, hvor der har været væsentlige mindreforbrug. Vækst og erhverv I 2013 har der været fokus på vækst og erhverv. Blandt andet har der været en delegation fra Halsnæs Kommune, DTU og Region Hovedstaden i Rusland for at besøge NLMK DanSteel A/S hovedsæde NLMK Group i Lipetsk, Rusland. I november 2013 blev besøget gengældt af en delegation fra den russiske stålvirksomhed i Halsnæs Kommune. Besøget koncentreredes om virksomheden NLMK Dansteel A/S og mundede ud i en samarbejdsaftale imellem DTU, NLMK Dansteel A/S, Lipetsk Tekniske Statsuniversitet og Halsnæs Kommune om at fremme innovative og grønne stålløsninger. Halsnæs Kommune har siden 2011 været en del af det Offentligt Private Partnerskab (OPP) Dansk Center for Stålproduktion og Metalforarbejdning (Dansk CSM) sammen med Vækstforum Region Hovedstaden, Megaflex A/S, Nordisk Staal A/S, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Det nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA). Projektet har til formål at styrke vidensniveauet i områdets små og mellemstore virksomheder (SMV er) inden for REGNSKABSRESULTAT Fagområderne: Administration og Øvrige udgifter Antal ansatte (årsværk): 352 Områdets procentandel af de samlede nettodriftsudgifter: 12,3% DRIFT: (mio. kr.) Oprindeligt budget -249,9 Overført fra ,3 Tillægsbevillinger 14,0 Korrigeret budget -247,2 Forbrug -236,0 Mindreforbrug 11,3 Driftsoverførsel til ,4 ANLÆG: Oprindeligt budget -1,4 Overført fra ,3 Tillægsbevillinger 17,1 Korrigeret budget 19,0 Forbrug 12,7 Merforbrug -6,3 Anlægsoverførsel til ,9 stål og metalbranchen. Dansk CSM er bl.a. finansieret af Markedsmodningsfonden, og projektet udløber regnskabsmæssigt i januar OPP et har med tilgangen til samarbejdsdrevet innovation mellem private og offentlige aktører gjort sig bemærket nationalt. Blandt andet blev der i oktober afholdt en konference i Industriens Hus med 130 deltagere fra kommuner, regioner, staten og private virksomheder. Effektmålingerne af projektet viser et øget antal arbejdspladser og en øget omsætning i de deltagende virksomheder på grund af projektet. Borgerne, digitalisering og demokrati I Borgerservice blev året skudt i gang med nye selvbetjeningszoner rettet mod kommunens borgere. Hermed er der taget et væsentligt skridt mod, at de digitale services skal være borgernes naturlige førstevalg. For at synliggøre de digitale services har kommunen været synlig på bl.a. Krudtværksdagen og til Krudtværksfestivallen, hvor medarbejdere fra forskellige fagområder svarede på spørgsmål om kommunen og fremviste digitale selvbetjeningsløsninger på kommunens hjemmeside. Hermed er rådhuset så at sige kommet til borgerne for i en overgangsfase at hjælpe med at få de digitale løsninger 25

28 spredt ud og gjort anvendeligheden synlig hos borgerne. Ved en intens indsats med at hjælpe borgerne i gang med at bruge digitale løsninger lykkedes det i efteråret 2013 Halsnæs Kommune at blive nr. 4 i den samlede landsdækkende konkurrence om at blive digital højdespringer og det med en førsteplads på Sjælland. Med sloganet Tænk dig om før du IKKE stemmer opnåede kommunalvalget i oktober en flot stemmeprocent på 73,2 procent mod 64,5 procent ved kommunalvalget i For første gang blev valgindskrivningen udført med digitale valgbøger, så registreringen af borgerne hele tiden var ajourført, hvilket øgede hastigheden på valgstederne. For at sikre valgdeltagelsen fremadrettet blev der i forbindelse med kommunalvalget afholdt en tegnekonkurrence for børn og unge under 18 år. Digitalisering og effektivisering Ved årets start overgik blandt andet kommunens løn-, økonomi- og indkøbssystem til en integreret koncernløsning, der forventes at effektivisere de berørte funktioner. Dette årsregnskab er dermed det første, der aflægges med det nye økonomisystem. Herudover er der ultimo 2013 påbegyndt en større udskiftning af it-udstyr på kommunens virksomheder, da det hidtidige udstyr efterhånden ikke var tidssvarende. Udskiftningen af udstyr er gennemført på rådhuset og fortsætter i 2014 på kommunens øvrige virksomheder. På indkøbsområdet er der indgået nye aftaler på blandt andet elektricitet, hvor der er indgået en aftale for de næste tre år med betydelige besparelser i forhold til tidligere aftaler. Herudover er der sammen med andre kommuner gennemført et miniudbud på softwarelicenser, hvorved der er opnået en besparelse i forhold til leverandørernes listepriser. Fremover påregner Halsnæs Kommune væsentlige besparelser på centrale indkøbsområder, blandt andet ved at tilslutte sig alle SKI s (Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S) frivilligt forpligtende aftaler i det omfang, der ikke er væsentlige forhold, som taler imod det. Grundkøb og grundsalg I 2012 købte og udstykkede kommunen Lgrunden (Tinsoldaten) i Vinderød og af de 12 parcelhusgrunde blev 9 solgt i Herudover er der solgt 9 grunde i Frederiksværk Syd, Kregme, samt 4 ejendomme i øvrigt. F5 Erhvervsservice Halsnæs I april måned 2013 godkendte byrådet rammerne for en aftale med Virksomhedsnetværket F5 om etablering af erhvervsserviceenheden F5 Erhvervsservice Halsnæs, som skal stå for erhvervsfremmende aktiviteter. Helhedsplaner for Høje Tøpholm og Maglehøj Byrådet har i 2011 og 2012 godkendt Helhedsplaner for de almene boliger i Høje Tøpholm og Maglehøj. Helhedsplanerne indeholder både en boligsocial og en fysik del. Den fysiske del indeholder bl.a. nedrivning af 72 boliger i Maglehøj og 98 boliger i Høje Topholm. Herudover indgår der forskelle renoveringsarbejder samt opførelse af nye aktivitetshuse i begge afdelinger. Kommunen har i 2013 indbetalt kr. som sin andel af kapitaltilførsel til Høje Tøpholm og vil i 2014 skulle indbetale kr. vedrørende Maglehøj. Den boligsociale del blev påbegyndt 1. juni 2012 og afsluttes 31. maj Det er målet, at områderne kommer tættere på at blive socialt bæredygtige, at afdelingerne bliver tryggere at bo i, og at afdelingernes image forbedres, så det igen bliver attraktivt at bo der. Begge boligsociale helhedsplaner forløber som forventet. Der etableres løbende en række sociale tiltag i samarbejde mellem boligorganisationerne og kommunen med henblik på at forbedre de udsatte beboeres situation. 26

29 Noter 1. Skatter. Skatter udviser en netto mindreindtægt på 0,7 mio. kr. Heraf vedrører 0,5 mio. kr. merindtægter fra indkomstskat og 0,3 mio. kr. merindtægter fra beskatning af dødsboer. I modsat retning er der mindreindtægter på 1,6 mio. kr. på grundskyld og dækningsafgifter. 2. Tilskud og udligning Tilskud og udligning viser en samlet mindreindtægt på 0,5 mio.kr. For udligning og generelle tilskud er der mindreindtægter på 0,6 mio.kr., hvilket vedrører efterregulering af statstilskud. For Særlige tilskud er der i året merindtægter på 0,5 mio. kr. vedrørende tilskud til refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet samt tilskud vedrørende udvikling i ledighed. Refusion af købsmoms udviser en mindreindtægt på 0,4 mio. kr., der vedrører slutafregning for Administration Politikområdet administration indeholder den interne forsikringsvirksomhed. Forsikringsområdet omfatter områderne arbejdsskade, kasko på biler, selvforsikring på svamp og insektskader, samt selvrisiko på bygningskasko. Forsikringspræmierne for arbejdsskade er beregnet på grundlag af antal fuldtidsstillinger samt risikofaktorer på de enkelte funktionsområder. Præmier vedrørende bygnings- og autoskader er fastsat ud fra det forsikredes værdi. Den interne forsikringsvirksomhed skal hvile i sig selv på længere sigt, hvorfor årets regnskabsresultat, korrigeret for udviklingen i hensættelser, reguleres i de fremtidige præmier over en 5-årig periode fra to år efter det aktuelle regnskabsår. 4. Renter m.v. Renterne udviser en mindreudgift på 1,1 mio. kr. Renterne af likvide beholdninger og kort- og langfristede tilgodehavender udviser en mindreindtægt på 0,1 mio. kr. Renter af kortfristet gæld udviser en merudgift på 1,0 mio. kr. og kan henføres til renteudgifter i forbindelse med tilbagebetaling af ejendomsskatter. Renter af langfristet gæld udviser en mindreudgift på 2,2 mio. kr. som følge af lavere variable renter end budgetteret. 5. Anlægsudgifter Anlægsudgifterne udviser netto et mindreforbrug på 23,3 mio. kr., eller i alt en nettoinvestering på 24,4 mio. kr. Af væsentlige anlægsarbejder i 2013 kan nævnes., Ny integreret institution i Hundested og udbygning af Børnehuset Spodsbjerg 12,2 mio. kr., Arresø Skole (Magleblik) renovering af klimaog varmeanlæg 9,6 mio. kr. samt ombygning af Hundested Plejecenter 3,1 mio. kr. I bilagsbindet til regnskabet er der optaget specifikationer over årets- og de akkumulerede anlægsudgifter fordelt på igangværende og afsluttede anlægsprojekter. 27

30 6. Forsyningsvirksomhed Forsyningsvirksomhed udviser en indtægt på 2,7 mio. kr. Kommunen har i henhold til henhold til den fra Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte præcisering af 5. juli 2012 optaget sumposter svarende til driftsresultatet i forsyningsselskabet Halsnæs Renovation & Genbrug A/S på konto 1 i kommunens regnskab. Endvidere er resultatet optaget som kommunal mellemregning med forbrugerne og som tilgodehavende hos forsyningsselskabet i kommunens regnskab. Optagelsen påvirker således ikke kommunens kassebeholdning. Registreringen i 2013 tilgodeser ikke i fuldt omfang kravene til opsplitning i affaldsordninger, hvorfor selskabets regnskabsføring er aftalt ændret fra På tidspunktet for regnskabets optagelse i kommunens bogføring var selskabets regnskab endnu ikke underskrevet af selskabets revisor. Eventuelle ændringer som følge af den udførte revision optages i kommunens bogføring i regnskabsåret Som hidtil optages selskabets indre værdi i kommunens bogføring under aktier og andelsbeviser, når endeligt regnskab foreligger (i 2014). 7. Finansforskydninger Årets finansforskydninger (I mio. kr.) Refusionstilgodehavender -7,1 Ændret bogføringsperiode for tilgodehavende for købsmomsordningen -11,3 Mindreforbrug og udskydelse til 2014 af indskud i Landsbyggefonden 5,0 Mindreudgifter til ordningen for lån til betaling af ejendomsskatter. 2,0 Frigivelse af deponerede beløb i forbindelse med ejendomshandler 3,3 Registrering af resultat for Halsnæs Renovation og Genbrug (modsvares af tilsvarende indtægtspostering på hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder). Nedbringelse af kassekreditten til midlertidig dækning af udgifterne ved fjernelse af affaldsdepotet på det nedlagte stålvalseværk. Bortfald af forskudsrefusion vedrørende udbetaling af pension i forbindelse med Udbetaling Danmarks overtagelse af udbetaling af pensionsydelsen fra 1. marts Nettoforskel i mellemregning mellem årene og forskydning i kortfristet gæld i øvrigt (remittering) Diverse mellemregningskonti 32,4 mio. kr. udgør forskydninger i A-skat afregninger, 25,6 mio. kr. pensionsafregninger, som er overgået til Udbetaling Danmark, i modsatgående retning ses betaling af restancebogført faktura til YIT på 10,0 mio. kr. -0,9-10,0-54,1-44,3 56,6 Øvrige forskydninger -4,6 I alt -65,4 Finansforskydningerne viser bevægelser i kommunens kortfristede tilgodehavender og gæld samt i langfristede tilgodehavender. Funktionen dækker over forskellige forskydninger i både tilgodehavender og gældsposter, samt diverse mellemregninger, herunder mellemregning mellem årene. Samlet set er der en forskel på 65,4 mio. kr. i mindreindtægt i forhold til korrigeret budget. 28

31 Bortset fra indskud i Landsbyggefonden, nedbringelse af tilgodehavende hos Halsnæs Forsyning A/S og ordningen for lån til betaling af ejendomsskat er forskydningerne ikke budgetlagt. 8. Optagne lån I mio. kr. Opgjort låneramme Energibesparende foranstaltninger 2,6 Investering i kvalitetsfondsområder 8,4 Øvrige låneadgange/ordinær lånepulje overført fra ,8 Lån vedrørende lav likviditet 6,0 Låneramme 2013 i alt 17,8 For meget optaget lån i ,4 Faktisk låneoptagelse -18,5 Større låneoptagelse i forhold til låneramme -12,1 Som det fremgår af tabellen, har låneoptagelsen i 2013 været 12,1 mio. kr. for høj, hvilket skal modregnes i den forventede lånoptagelse for Til gengæld kan der som følge af udskudte anlægsprojekter overføres låneadgang for i alt 17,0 mio. kr. til

32 9. Anlægsoversigt I mio. kr. Grunde Bygninger Tekniske anlæg m.v. Inventar m.v. Materielle anlægsaktiver under udførelse I alt Kostpris pr , ,0 73,4 48,9 209, ,8 Tilgang 16,8 2,5 2,7 22,5 37,2 81,6 Afgang -2,7-29,2-8,9-3,5-5,5-49,8 Overført 0,0 60,6 2,2 0,1-63,0 0,0 Kostpris pr , ,9 69,4 68,1 177, ,6 Ned/op/af-skrivninger pr. -298,2-45,1-42,2 0,0-385,6 Årets afskrivninger 0,0-37,4-6,3-6,0 0,0-49,7 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Af- og nedskrivning på afhændede aktiver Ned/op/af-skrivninger pr Regnskabsmæssig pr værdi Offentlig ejendomsværdi pr ,0 3,1 8,3 3,4 0,0 14,8 0,0-332,5-43,1-44,8 0,0-420,5 144,3 782,4 26,3 23,2 177, ,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0, ,7 Afskrives over (antal år) år 5-20 år 3-5 år - - Anlægsoversigten indeholder aktiver med en bogført værdi på 1.154,2 mio. kr. pr I for- hold til 2012 er dette et fald på netto 3,1 mio. kr. Årets nettotilgang udgør 46,6 mio. kr., og årets afskrivninger udgør 49,7 mio. kr. Under igangværende arbejder indgår ESCO projekter med 89,0 mio. kr. Dele af projekterne er ibrugtaget i 2012, men er endnu ikke overført til tekniske anlæg m.v., idet der ikke er modtaget specificerede opgørelser over anlægsinvesteringerne til de ibrugtagne anlæg. Overførsel foretages i 2014 med en restlevetid, beregnet ud fra ibrugtagningstidspunktet. Lignende forhold gør sig gældende vedrørende Opgradering af køkkenfaciliteter i daginstitutioner på 3,2 mio. kr. 30

33 10. Langfristede tilgodehavender I mio. kr. Primo Bevægelse Ultimo Aktier og andelsbeviser 1.294,3 1, ,2 Beboerindskud 8,0-0,1 7,9 Andre langfristede udlån og tilgodehavender 93,3 3,2 96,5 Deponeringer 3,9-3,3 0,6 Forskel 1.399,5 1, ,2 På funktionen findes kommunens beholdning af aktier og andelsbeviser, som samlet kan opgøres til 1.296,2 mio. kr. og er specificeret nedenstående. Der gøres opmærksom på, at Halsnæs Forsyning, efter selskabsgørelsen pr , er opført under denne funktion. Tilgodehavender vedrørende beboerindskudslån er optaget med 7,9 mio. kr. Ud fra en konkret vurdering er bogført 1,8 mio. kr. i forventet tab på restancer. Det nominelle tilgodehavende vedrørende beboerindskudslån udgør 9,7 mio. kr. Andre langfristede udlån og tilgodehavender på 96,5 mio. kr. indeholder blandt andet indskud i Landsbyggefonden, hvor kommunen har et langfristet tilgodehavende på 68,3 mio. kr. Efter bestemmelserne i Budget og regnskabssystem for kommuner er dette tilgodehavende nedskrevet til 0 kr. ultimo Endvidere indgår lån til betaling af ejendomsskat med et tilgodehavende på 73,8 mio. kr. Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp udgør 12,5 mio. kr. Det forventede tab på tilbagebetalingspligtig kontanthjælp udgør 6,1 mio. kr., og det nominelle tilgodehavende vedrørende sociale restancer udgør 18,6 mio. kr. Specifikation af kommunens beholdning af aktier og andelsbeviser AFT 2005 A/S Selskab tidligere TARCO-koncern) (Afviklingsselskab for den Ejerandel Selskabets indre værdi Kommunens andel af indre værdi 0,10 % Kommunernes pensionsforsikring kr HMN Naturgas 1,39 % Vestforbrænding 3,5 % bådepladser Lynæs Havn kr Det regionale Væksthus 1,90 % Frederikssund-Halsnæs Brand- og Redningsberedskab 40,84 % Mad Til Hver Dag. 25,00 % Halsnæs Forsyning Holding 100 % Affald 100 % 0 0 I alt Værdien er opgjort efter senest foreliggende regnskab. 31

34 11. Likvid beholdning (Kassebeholdning pr. 31. december 2013) I mio. kr. Primo Bevægelse Ultimo Budget -57,6 3,1-54,5 Regnskab 23,8-31,1-7,3 Forskel -81,4 34,2-47,2 Til administration af lejemålene på kommunens plejeboliger og ældreboliger har kommunen ansat et alment boligselskab. Boligernes regnskab integreres fuldt ud i kommunens regnskab. Det betyder, at der i beholdningen af likvider ultimo 2013 er indeholdt 9,6 mio. kr. til dækning af beboernes hensættelser til fremtidig vedligeholdelse af boligerne. Den gennemsnitlige kassebeholdning var ultimo 2013 på 94,2 mio. kr. 12. Egenkapital I mio. kr. Primo Ultimo Bevægelse Egenkapital 1.415, ,3-13,3 Skattefinansierede aktiver 1.252, ,5-20,5 Reserve for opskrivninger 6,9 2,1-4,8 Modpost for donationer 0,0 2,6 2,6 Balancekonto 156,7 166,1 9,4 Specifikation af årets bevægelse på balancekontoen: Resultat ifølge Regnskabsopgørelsen 41,7 Herfra områder med registrering på status: Skadedyrsbekæmpelse 0,0 Affaldshåndtering -2,7 Regulering af forpligtelser vedr. personalegrupper 5,7 Regulering af hensættelser vedr. selvforsikring -2,9 Regulering af hensættelser vedr. ældreboliger -0,9 Regulering af tilgodehavende i Landsbyggefonden -0,9 Regulering af leasingforpligtelser -22,3 Regulering af indre værdi på aktier 1,9 Regulering af sociale tilgodehavender -2,3 Kursregulering af værdipapirer samt indekslån -2,4 Afskrivning af sociale tilgodehavender -0,6 Afskrivning af mellemkommunale tilgodehavender jf. kendelse -3,9 Øvrige afskrivninger og reguleringer af tilgodehavender m.v. -0,9 Bevægelse på balancekonto i alt 9,4 Egenkapitalen er et udtryk for kommunens formue, idet egenkapitalen udgør differencen mellem kommunens aktiver og passiver/forpligtelser. 32

35 13. Hensatte forpligtelser I mio. kr. Primo Bevægelse Ultimo Ikke forsikrede tjenestemandspensioner 192,7-4,3 188,4 Bonusbetaling vedr. Jobcentre Den lukkede gruppe (folkeskolelærere) 3,7-0,2 3,5 Fratrædelsesbeløb for åremålsansatte 3,3-1,3 2 Hensættelser vedr. Arbejds-, bygnings- og Autoskader 5,4 2,9 8,3 I alt 205,1-2,9 202,2 14. Langfristede gældsforpligtelser I mio. kr. Primo Bevægelse Ultimo Realkredit 1,9-0,5 1,4 KommuneKredit 630,8-11,2 619,6 Pengeinstitutter 7,2-1,2 5,9 Ældreboliger (plejeboliger) 233,7-6,3 227,5 Finansielt leasede aktiver 7,0 22,3 29,3 I alt 880,6 3,1 883,7 Primo 2013 havde kommunen lån for 880,6 mio. kr. I årets løb har der været ordinære afdrag på 39,3 mio. kr., og der er i 2013 optaget nye lån for 18,5 mio. kr. Udover lån optræder leasing i opgørelsen over langfristede gældsforpligtelser med 29,3 mio. kr. I årets løb har der været afdrag på 5,3 mio. kr. og tilgang på nye leasingkontrakter på i alt 27,6 mio. kr. Som resultat af ovenstående aktivitet har kommunen ultimo 2013 lån for 883,7 mio. kr., hvoraf 3,1 mio. kr. er optaget i CHF (Schweizer franc). Jævnfør den finansielle strategi skal der i regnskabet afrapporteres om kommunens lånesammensætning. Det er fastsat, at der ud af kommunens samlede gæld skal være minimum en tredjedel med fast rente defineret som rente, der er fastsat for en periode på mere end 1 år. Den 31. december 2013 var andelen af fast rente på 70 % af restgælden ekskl. lån vedrørende ældre- og plejeboliger. Swap-aftale Halsnæs Kommune har kommunen med virkning fra den 12. marts 2010 indgået en 5 årig swapaftale med Kommunekredit som modpart. Aftalen dækker ved indgåelse en lånerestgæld på 36,3 mio. kr. og bytter halvårlige betalinger med variabel rente til halvårlige betalinger med fast rente på 2,83 % p.a. Restgælden på lånet var pr ,6 mio. kr., og swappen havde en markedsværdi på minus 1,0 mio. kr. 33

36 15. Kortfristede gældsforpligtelser I mio. kr. Primo Bevægelse Ultimo Gæld til staten* 12,4-23,3-10,9 Andre kortfristede gældsforpligtelser** 111,5-317,1-205,6 I alt 123,9-340,4-216,5 *Indeholder hovedsageligt mellemregning med staten vedrørende diverse refusionsordninger. **Indeholder beløb til efterfølgende betaling, for eksempel kassekredit, moms og forskellige mellemregningsforhold. Den ultimo 2013 registrerede gæld til staten vedrører refusion af sociale tilgodehavender på i alt 5,8 mio. kr. og refusion af boligindskudslån på i alt 5,0 mio. kr. Den bogførte gæld er efter fradrag af statens andel af forventede tab. Den tilhørende nominelle gæld hertil udgør henholdsvis 7,7 mio. kr. og 6,6 mio. kr. 16. Garantiforpligtelser Der er ved årets udgang udstedt garantier for 1.083,6 mio. kr. Heraf er 336,1 mio. kr. afgivet i henhold til lov om almene boliger. Kommunen har ved regnskabsårets udgang en andel af Vestforbrændings gæld på 49,9 mio. kr.*), og en andel af gælden i HMN Gassalg A/S svarende til 33,9 mio. kr.*) (Gælden i HMN Gassalg A/S er opgjort pr , jf. senest foreliggende regnskab). For Hundested Varmeværk er der garanteret for lån på 35,0 mio. kr. og for Halsnæs Forsyning 54,5 mio. kr.*) For Halsnæs Vandforsyning A.m.b.a. er der stillet garanti for lån for 19,4 mio. kr. Endvidere er der afgivet 5,7 mio. kr. i garanti for det nyetablerede fælleskommunale selskab Mad Til Hver Dag I/S. Herudover hæfter kommunen solidarisk sammen med øvrige involverede kommuner og regioner for Trafikselskabet Movia s langfristede gæld, som ved udgangen af 2013 udgjorde 511,8 mio. kr. Movia har opgjort Halsnæs Kommunens andel heraf til 1,4 mio. kr., hvilket beløb er medtaget i den samlede opgørelse af garantier. Tilsvarende har Udbetaling Danmark en langfristet gæld på 539,3 mio. kr. Udbetaling Danmark opgør ikke gælden fordelt på de enkelte kommuner, hvorfor hele gælden er medtaget i den samlede opgørelse af garantier. Specifikation af garantiforpligtelserne er optaget i bilagsbindet. *) Beløbet er modregnet i de under note 10 oplyste værdier af ejerandele. 34

37 ANDRE FORHOLD Kommunale fællesskaber Sammen med Gribskov Kommune deltager Halsnæs Kommune i et fælles beboerklagenævn og huslejenævn. Halsnæs Kommune er regnskabsførende. Sammen med Hillerød Kommune deltager Halsnæs Kommune i et samarbejde om tandregulering. Hillerød Kommune er regnskabsførende. AFAV I/S I forbindelse med kommunens udtræden af AFAV I/S (Affaldsselskabet Frederiksborg Amt Vest I/S) blev der indgået aftale om de vilkår, kommunen kunne udtræde under. Aftalen betyder, at kommunen fortsat er medansvarlig for skader overfor tredjemands ejendom, herunder jordbund og grundvand, som kan tilskrives forhold fra før kommunens udtræden af AFAV I/S. Frederiksværk Lystbådehavn I forbindelse med etablering af lystbådehavnen har kommunen udlagt 1,5 mio. kr. til mellemfinansiering af byggemodningsudgifterne. Beløbet tilbagebetales ved senere påbegyndelse af 2. etape af havnen. 35

38 Nøgletal Hovedtal (I mio. kr.) Regnskabsopgørelse Resultat af ordinær driftsvirksomhed -30,3 46,8 32,7 91,0 63,4 Resultat af det (skattefinansierede) område -75,7-45,1-99,9 6,2 39,0 Resultat af det brugerfinansierede område* 52,6 4,3-5,1 9,7 2,7 Resultat i alt* -25,8-40,8-105,0 15,9 41,7 Finansiel status Likvide aktiver -61,3 5,5-8,9 23,8-7,3 Tilgodehavender/kortfristet gæld -302,5-209,3-255,9-221,8-151,0 Langfristede tilgodehavender* 121,7 649,9 737, , ,2 Langfristet gæld -755,5-826,2-876,7-880,6-883,7 Udlæg, forsyningsvirksomheder* 97,7 75,3 71,1 44,7 13,1 Hensatte forpligtigelser -117,5-111,8-108,2-205,1-202,2 Nettogæld vedr. fonds, legater mv. -3,8-3,3-2,7-3,8-3,9 Egenkapital* -772,50-731,5-781, , ,3 Udskrivningsgrundlag og skatter Personskatteprocent 25,4 25,4 25,4 25,4 25,7 Grundskyldspromille 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 Dækningsafgiftspromille, erhvervsejendomme 7,1 7,1 7,1 7,1 7,1 Kirkeskatteprocent 0,8 0,85 0,85 0,85 0,85 Udskrivningsgrundlag 3.946, , , , ,2 Skatteindtægter i mio. kr.: Personskatter: - forskudsbeløb 1.002, , , , ,6 - reguleringer 0-3,9-27,7 0,1-20,8 Ejendomsskatter ,2 167,6 168,7 178,1 Dækningsafgift, offentlige ejendomme Dækningsafgift, forretningsejendomme 4,1 4,7 3,9 8,0 2,6 7,4 1,5 8,0 12,4 6,1 Selskabsskatter 20,4 25,4 13,7 5,6 5,0 Øvrige skatter 0,2 0,8 0,6 0,6 0,4 Skatter i alt 1.171, , , , ,8 *Omarbejdet ved optagelse af affaldsselskab i regnskabsårene 2010 og

39 Anvendt Regnskabspraksis Halsnæs Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi og Indenrigsministeriet (ØIM) i Budget og Regnskabssystem for Kommuner. Årsregnskabet er opstillet efter politiske udvalg og herunder i politikområder, svarende til bevillingsniveauet. Denne opstilling anvendes samtidig for at give et bedre overblik over kommunens aktiviteter. Ændring i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Regnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Totalregnskab Regnskabet omfatter samtlige drifts anlægs og kapitalposter. I regnskabet indgår endvidere udgifter og indtægter samt aktiver og gæld vedrørende selvejende og private institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med efter Serviceloven. Periodisering Udgifter og indtægter er henført til det regnskabsår, de vedrører, uden hensyn til betalingstidspunktet. Udgifterne er således medtaget i det år, hvor varen eller ydelsen modtages, eller hvor arbejdet præsteres. Indtægterne er henført til det år, hvor retten til dem erhverves eller optjenes. Statsrefusioner indtægtsføres med foreløbig restafregning for indeværende år samt reguleringer vedrørende foregående regnskabsår. Supplementsperioden for virksomhederne er den 15. januar og ultimo januar for den centrale administration. Enkelte posteringer kan dog fravige herfra, såfremt det skønnes formålstjenligt. For balancen gælder: Materielle anlægsaktiver Aktiver over kr., med en levetid på over 1 år, indregnes i balancen. Aktiver indregnes til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via aflagte anlægsregnskaber, bogførte bilag og leasingaftaler. Ejendomsretten til de i balancen indregnede grunde dokumenteres via tingbogsattester. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen. Udgifter over kr., der medfører væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af levetiden, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Grunde og bygninger Grunde og bygninger anskaffet før 1. januar 1999 værdiansættes med udgangspunkt i den enkelte ejendoms vurdering pr. 1. januar 2004, fratrukket afskrivninger. Grunde og bygninger anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til den faktiske anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Afskrivningsperioder/levetider Afskrivningsperioderne er generelt fastlagt således: Bygninger år Bygningsinstallationer år Teknisk anlæg, maskiner m.v år Inventar og it, m.v. 3-5 år Der afskrives ikke på anlæg under udførelse. Finansiel leasing Finansielt leasede aktiver optages i balancen på samme måde som øvrige aktiver, og afskrives over den forventede levetid. Immaterielle anlægsaktiver Udgifter til udviklingsprojekter og andre erhvervede anlægsaktiver aktiveres, såfremt værdien kan opgøres pålideligt. Finansielle anlægsaktiver aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber, som Halsnæs Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedens indre værdi, jf. senest foreliggende regnskab, som svarer til kommunens ejerandel. Omsætningsaktiver - varebeholdninger Udgifter til råvarer, hjælpematerialer, biprodukter og varer indkøbt til kommunens eget forbrug udgiftsføres i takt med, at udgifterne afholdes, og optages ikke i balancen. 37

40 Omsætningsaktiver fysiske aktiver til salg Grunde og bygninger til salg er generelt opskrevet til forventet salgspris. Hensatte forpligtigelser Ikke forsikringsmæssige afdækkede tjenestemandspensioner, forpligtelser vedrørende miljøforurening, erstatningskrav, fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser, bonusbetalinger vedrørende jobcentre samt hensættelser vedrørende uafsluttede arbejdsskader (idet kommunen er selvforsikret) optages i balancen. Forpligtelser beregnes efter retningslinjerne i Budget og Regnskabssystem for kommuner. 38

41 Ordforklaring Budget Årsregnskabet er som udgangspunkt sammenstillet med det korrigerede budget. Når der i teksten alene anføres budget, vil det derfor som udgangspunkt være korrigeret budget, der hentydes til. Foretages der forklaringer eller sammenligninger til oprindeligt budget, vil dette være anført som oprindeligt budget. Udgiftsregnskabet Udgiftsregnskabet tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Årsregnskabet indeholder en afrapportering af kommunens resultat og præsentation af kommunens væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau. Driftsudgifterne vises på udvalgsniveau fordelt på politikområder, svarende til bevillingsniveauet. Balancen Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapitalen og forpligtigelser. Der er af Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsat formkrav til, hvordan balancen udarbejdes. Afrunding Årsregnskabet opgøres i mio. kr. med én decimal. Det betyder, at der på denne baggrund vil kunne forekomme afrundingsfejl typisk i tabeller, hvor summer opgøres i både rækker og kolonner. Det tilstræbes, at hovedtotaler er anført med korrekt afrunding. 39

42 Ledelsespåtegning Regnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi og Indenrigsministeriets Budget og regnskabssystem for kommuner. Vi anser den anvendte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. Årsregnskabet bliver godkendt oversendt til revisionen af byrådet den 29. april Årsregnskabet forventes godkendt af byrådet den 24. juni Steen Hasselriis Borgmester Anders Mørk Hansen Kommunaldirektør Svend-Erik Nielsen Direktør Himmelstorm Festival i den økologiske landsby Dyssekilde