Udsatte børns skolegang. Anders Holm og Agi Csonka SFI
|
|
- Oliver Mørk
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udsatte børns skolegang Anders Holm og Agi Csonka SFI
2 På en skala fra 0 til 100 hvor udsat er et barn? Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 2
3 At spørge om hvad der skaber et udsat barn er altså det omvendte af at spørge om hvad der skaber et vellykket barn. Hvad er et vellykket barn? Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 3
4 Er uddannelse lykken? Er gode skolepræstationer lykken? Måske måske ikke men det er det jeg nu vil koncentrere mig om! Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 4
5 ISCED 2 (Prim.) ISCED 3C (Voc.) ISCED 3A (Gym.) Density ISCED 5B (KVU, MVU) ISCED 5AC (LVU + Bach.) Graphs by HISCED Eksamensgennemsnit exam_gpa fra 9. Klasses afgangsprøve Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 5
6 Percent Børn ADHD med sampleen ADHD diagnose Exam GPA Percent Børn uden en ADHD diagnose non-adhd sample Exam GPA Eksamensgennemsnit fra 9. Klasses afgangsprøve 4,7 i 6,2 i snit snit Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 6
7 Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 7
8 Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 8
9 Effekter af the perry pre-school project Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 9
10 Den berømte skumfidustest se selv på You tube! Barnet (2-3 år) i testen får en skumfidus. Herefter får barnet at vide at nu går den voksne et øjeblik for at komme tilbage om 2 minutter hvis barnet endnu ikke har spist skumfidusen når den voksne kommer tilbage så får barnet endnu én. Denne test som blev udført første gang af amerikanske psykologer for år siden har vist sig at være en god prædiktor for hvor godt børnene senere klarer sig mht. uddannelse, erhvervskarriere, parforhold og livskvalitet Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 10
11 Ok så uddannelse det gode liv Og uddannelse er en funktion af: IQ Skolepræstationer Ikke kognitive faktorer Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 11
12 Hvor kommer kompetencerne fra? Er det naturens skyld? Gener - ØV Er det forældrenes skyld? Opdragelse, ambitioner osv Er det samfundets skyld? Skoler, muligheder osv Og hvordan ved vi at det er en årsagssammenhæng og ikke bare årsagssammenfald? Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 12
13 Hvor kommer kompetencerne fra? 70 % 20% 10% Alle skal med" - Christiansborg januar
14 MEN: Der bliver meget lidt tilbage af uddannelses-effekten når vi har kontrolleret for stimuleringseffekten dvs når vi sammenligner forældre der stimulere deres børn lige meget men som har forskelligt uddannelsesniveau? Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 14
15 Men hvad med Bourdieu og Bernstein og de skjulte koder? Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 15
16 Hvilken vej vender kausaliteten? Er det udsathed der påvirker de dårlige skolepræstationer eller er det de dårlige skolepræstationer der skaber udsathed? Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 16
17 Failed families Familieressourcer Udsat barn Ringe skolekundskaber Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 17
18 Hvad gør man i praksis: - NLP (Neuro Lingvistisk Programmering) - Sokratisk model - Kognitiv adfærdsterapi - Sure Start - PIPPIN (Parents in Partnership: Parent Infant Network) - NEWPIN (New Parent Infant Network) - Parenting Education Classes - Home Start - Community Networking Models - Volunteer Debriefing Schemes - PEEP (Peers Early Education Programme) - Infant Massage - Non-Directive Counselling - Non-Directive Play Therapy - Symbolic Play - Behavioral Therapy Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 18
19 - Cognitive Therapy - Social Skills Training - Play Therapy - Music/Art Therapy - Occupational Therapy - Parent-Effectiveness Training (PET) - The Triple P Positive Parenting Programme - Positive Parenting - Parents Under Pressure (PUP) - Relational Psychotherapy Mothers Group (RPMG) - Every Child Matters - Sand Play - Marte Meo - Leksand model - PMT (Parent Management Training) - The Incredible Years - Webster-Stratton Technique. Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 19
20 Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 20
21 Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 21
22 Det handler om stimulation Forældrenes uddannelse og børnenes kognitive og ikkekognitive evner hænger sammen Forældrenes uddannelse hænger sammen med hvor meget de stimulerer deres børn Forældrenes stimulation af deres børn hænger sammen med børnenes kognitive og ikke-kognitive evner 22
23 SÅ hvad betyder alt dette for udsatte børns skolegang?
24 HUSK der er forskel på børn med svage ressourcer - og børn med ressourcesvage forældre 24
25 Udsatte børn kan være mange ting Funktionsnedsættelse (disabilities) Elever/børn med medicinsk/psykologisk diagnostiserede funktionsnedsættelser (organiske patologier) Læringsvanskeligheder (difficulties) Elever/børn i adfærdsmæssige, emotionelle vanskeligheder eller specifikke læringsvanskeligheder Ulige vilkår (disadvantages) Elever/børn i belastende vilkår, som er opstået ud fra socioøkonomiske, kulturelle eller sproglige faktorer Kilde: OECD 2007
26 HVILKE ikke-kognitive kompetencer? Der er ingen tvivl om, at det faglige ikke kun er dansk og matematik. Hvis man satser for meget på det, så udelukker man fag som billedkunst og musik, der også er med til at udvikle problemløsende kompetencer. Lærer 26
27 Back to basics Flid omhyggelighed Behovsudsættelse 27
28 Alle børn men især dem med ressourcesvag baggrund har særlig gavn af: Tidlig indsats med fokus på læring og stimulering 28
29 Paradigmeskift i dagtilbud: Fra Kl 7-17 til år 0-90 klokken 7-17 Normering Fysiske rum Personalets uddannelse Længden af daglig pasning År 0-90 Aktiviteter der stimulerer læring, sprog, sociale færdigheder mv. Personalets indsigt og lydhørhed overfor det enkelte barn Kompetencen til at omsætte observationer og refleksioner til udvikling af praksis Samspil med omverdenen
30 Alle børn men især dem med ressourcesvag baggrund har særlig gavn af: Tidlig indsats med fokus på læring og stimulering Stærk klasserumsledelse med respekt om læreren Tydelige og høje forventninger Tydelighed om læringsmål og evaluering Og aktiviteter, der substituerer de kompetencer og stimuli som udsatte børn ikke får hjemme 30
31 Hvad betyder alt det for Ledelse af pædagogiske institutioner Mere fokus på: Strategisk ledelse Pædagogisk organisering Professionel, refleksiv kultur
Opvækst, forældre, kognitiv og sproglig udvikling. Sociologisk Institut, Københavns Universitet. SFI Det nationale forskningscenter for velfærd
Opvækst, forældre, kognitiv og lig udvikling Anders Holm, Professor Sociologisk Institut, Københavns Universitet Og SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Ministeriet for Børn Ligestilling Integration
Læs mereHvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring
Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring Jeg vil tale om: Hvorfor er læring vigtig? Hvad kendetegner gode læringsmiljøer? Hvordan arbejde med læring
Læs mereHVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN?
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 46 Offentligt HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN? PISA-HØRING OM SOCIAL ULIGHED Agi Csonka Formand for Rådet for Børns Læring Direktør, SFI Fra
Læs mereSammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk
Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele
Læs mereHvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017
Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017 Fra social ulighed til læringsulighed Storm Læringsulighed: Når den sociale ulighed slår over i ulige muligheder for
Læs mereHVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereHVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING DAGTILBUD OG SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND - MEN DET GÅR IKKE UMIDDELBART SÅ GODT Ca. 15% forlader
Læs mereDrøftelse af chanceulighed
Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereKvalitet i dagtilbud FORSKNINGSPROJEKTET KVALITET I DAGTILBUD, UCN FORSKNINGSPROGRAMMET UDSATHED OG CHANCEULIGHED TORBEN NÆSBY
1 Kvalitet i dagtilbud FORSKNINGSPROJEKTET KVALITET I DAGTILBUD, UCN FORSKNINGSPROGRAMMET UDSATHED OG CHANCEULIGHED TORBEN NÆSBY 2 Hvorfor kvalitet i dagtilbud? Forskning viser bl.a.: Nogle børn er sprogligt
Læs mereV/ Agi Csonka. København 19. september, 2017
DAGENS PROGRAM V/ Agi Csonka København 19. september, 2017 Fra social ulighed til læringsulighed Storm Læringsulighed: Når den sociale ulighed slår over i ulige muligheder for at udvikle sig og lære Patrick
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereBørnehavens betydning for børns udvikling
Børnehavens betydning for børns udvikling - en forskningsoversigt Alva Albæk Nielsen Mogens Nygaard Christoffersen Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) www.sfi.dk Er sproget arv eller miljø?
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereDagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv
Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Rasmus Landersø Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Billund 30. september, 2016 1. Hvorfor tidlige investeringer? 2. Hvad kan I
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereInklusionsstrategi 2017
Inklusionsstrategi 2017 Dagsorden 1. Inklusionsstrategien på Kobberbakkeskolen generelt 2. SIAA-projektet (Struktur, Inklusion, Autisme og almenforløb) 3. U og B tilbuddet (Undervisning og Behandling)
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF
ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF DEN BRÆNDENDE PLATFORM Har vi en brændende platform i forhold til de anbragte børns uddannelse? Det korte svar er: Ja! Kan uddannelse gøre
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs merePower of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014
Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department
Læs mereHVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI
HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI FORSKELLIGE PROBLEMSTILLINGER KRÆVER FORSKELLIGE LØSNINGER Indsatser i udskolingen Fokus på overgange Effekten af de forberedende
Læs mereBørnene skal lære mere, og der skal inkluderes i dagens dagtilbud
Børnene skal lære mere, og der skal inkluderes i dagens dagtilbud Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1 Forskellige former for daginstitutionspædagogik
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF
ANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF DEN BRÆNDENDE PLATFORM Har vi en brændende platform i forhold til de anbragte børns uddannelse? Det korte svar er:
Læs mereINTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereForældrene er barnets vigtigste læremestre
Forældrene er barnets vigtigste læremestre Parent Management Training Oregon (PMT-O) er et behandlingstilbud for familier med børn, der udviser problemadfærd. med forældrene. Denne tilgang kan forbedre
Læs mereHVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018
HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018 HVAD VED VI OM KVALITET? (EVA) Strukturel kvalitet Normering, gruppestørrelse og -organisering Fysiske
Læs mereVelkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk. Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats
Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats Velkommen Formål og rammesætning Nøgletal for udsatte børns skolegang Skolefravær for børn,
Læs mereLÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E
LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E OMDREJNINGSPUNKTET FOR OPLÆGGET Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer (også) for børn i udsatte
Læs mereInkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?
Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger
Læs mereHANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF
HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF UDDANNELSE ER VIGTIGT For alle børn også børn med handicap Den brændende platform det går ikke så godt 2 BØRN
Læs mereHvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser...og hvad vil vi gerne vide
Hvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser...og hvad vil vi gerne vide Miriam Wüst SFI Konference i Skolesundhed.dk 16.3.2017 Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 1 / 18 Agenda Motivation (Økonomisk) Forskning
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereLær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.
Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig
Læs mereBente Jensen
DANMARKS PÆDAGOGISKE UDSATTE BØRN I DAGTILBUD, VIDEN, FORSKNING OG UDVIKLING VIDEN Socialt udsatte børn FORSKNING Indsatser der virker UDVIKLING Ny vidensbaseret indsats VIDA EFFEKT Pædagogisk intervention
Læs mereSocial kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer
Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Skåde dagtilbud 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereRet til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018
Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 1 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at
Læs mereSammenhæng. Mål. Tegn
Den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan skal indeholde en Indledning (hvem er vi vores børnegruppe- de fysiske rammer) dette kan evt. suppleres af institutionens profil som kan ses på institutionens
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan BUPL Storkøbenhavn Den 24.05..2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 06-06-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering af og læringsmiljøet
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereVælg det rigtige evalueringsredskab
www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet
Læs mereAnbragte børn og unge med psykiske sygdomme
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference
Læs mereVelkommen til Pilehaveskolen
Sikkerhed Kompetencer Kompetencer Inklusion Handicapsyn Velkommen til Pilehaveskolen Undervisning SFO Tilbud Tilbud Målgruppe Mission Vision Værdier Mission På Pilehaveskolen lykkes alle børn Vision At
Læs mereDet fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!
1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereBørnehaven Skolen Morsø kommune
Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det
Læs mereDagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale
Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Ledelseskonference BUPL Nordsjælland Den 11-12.01.2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 09-01-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering
Læs mereTidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette
Læs meretrivsels metode BARNETS NAVN:
trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af
Læs mereJeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre
1 Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre skolelivet lettere for en stor gruppe børn. Anette.soendergaard1@skolekom.dk
Læs mereMogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker emeritus. Erfaring kan ikke erstatte uddannelse
Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker emeritus Erfaring kan ikke erstatte uddannelse Viborg 30. August 2019 Hvordan kan man hæve kvaliteten? DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING 02-09-2019
Læs mereDANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV
DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV V/lektor Grethe Kragh-Müller og professor mso Charlotte Ringsmose HØJ BESKÆFTIGELSESFREKVENS FOR BEGGE KØN AARHUS UNIVERSITET DK I SAMMENLIGNINGER
Læs mereDen pædagogiske læreplan og ledelse Kolding
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding 19.04..2017 18. april 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 18-04-2017 2 Hvad skal underbygge kvaliteten i dagtilbud?
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereUDSATTE BØRN SKAL HJÆLPES MED TIDLIG INDSATS HVAD VED VI? HVAD GØR VI?
UDSATTE BØRN SKAL HJÆLPES MED TIDLIG INDSATS HVAD VED VI? HVAD GØR VI?, Forskningens døgn. April 2010 INDHOLD Hvad er problemet? HPA-projektet en ny innovativ tilgang Positive effekter af HPA Hvad ved
Læs mereAt betale for første klasse men flyve på monkey. Kan en mere solid videnskultur redde den danske velfærd?
At betale for første klasse men flyve på monkey Kan en mere solid videnskultur redde den danske velfærd? DEN RØDE TRÅD 1.Førsteklassesbillet til monkey class 2. En giftig cocktail 3. Stærk videnskultur
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereVelkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan
1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:
Læs mereSTÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder.
STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder. Man kan jo ikke sige det til de voksne, hvis man ikke ved, at det er forkert. (Elev) AKT Konferencen 21.3, 2018 Sita
Læs mereLærernes stemme mangler i skolediskussionen
Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 214 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af SOU samrådsspørgsmål T Dato /
Læs mereI ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I
I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE
Læs mereIndsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten
Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Udarbejdet for Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Programleder docent Jill Mehlbye KORA Formål og PROBLEMSTILLING
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017 1 De pædagogiske læreplaner Successer Mere systematisk tilgang til læring Styrket fokus på dokumentation og evaluering
Læs mereFolkeskolestrategi 2015-2020
Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering
Læs mereVelkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering
Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv
Læs mereDannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs merePROGRAM FORANDRING I PRAKSIS I BØRNS LÆRING OG INKLUSION (M GRUPPE) FORANDRING I PRAKSIS II - FORÆLDRE (M GRUPPE)
PROGRAM INTRODUKTION REFLEKSION FORANDRING I PRAKSIS I BØRNS LÆRING OG INKLUSION (M GRUPPE) PAUSE FORANDRING I PRAKSIS II - FORÆLDRE (M GRUPPE) AFSLUTNING OM AT SÆTTE RUTINER UNDER LUP OG ORGANISATORISK
Læs mereFaglig studietur til London for børn- og ungeudvalg samt forvaltning i Vesthimmerlands
Vesthimmerlands Kommune Direktør Morten Lund Vestre Boulevard 7 9600 Aars 26. februar 2019 Faglig studietur til London for børn- og ungeudvalg samt forvaltning i Vesthimmerlands Kommune Tid: Den 19.-21.
Læs mereTidlig indsats er vigtigere end nogensinde
Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Kick O Roskilde 4. august, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Ulighed i evner i løbet af barndommen
Læs mereMetoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning
Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten
Læs mereCenter for Skole og Uddannelse Politisk Dialog
Center for Skole og Uddannelse Politisk Dialog Center for Skole og Uddannelse består af: Skole og SFO Klubber Specialundervisning: Sporet samt gruppeordninger på skolerne Ungdomsskole Musikskolen Pædagogisk
Læs mereHoldningsnotat for dagtilbudsområdet
Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereKvalitet i daginstitutioner. Udvikling og læring i daginstitutionen Grethe Kragh-Müller
Kvalitet i daginstitutioner Udvikling og læring i daginstitutionen Grethe Kragh-Müller Projekt kvalitet i daginstitutioner Formål: At belyse udvikling af pædagogisk kvalitet i daginstitutioner, set i forhold
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs mereTemamøde 4. Udsatte børn og unge har også krav på dannelse
Temamøde 4 Udsatte børn og unge har også krav på dannelse KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Ida Thuesen Nielsen Kommunikationschef i KL Læringsmål: Indblik i at dannelse kan have forskellige perspektiver alt
Læs mereBørn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen
Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager
Læs mereLP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læs mereGodkendelse af Servicetjek af integrationen i dagtilbud
Punkt 4. Godkendelse af Servicetjek af integrationen i dagtilbud 2017-007152 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie-og Socialudvalget godkender, at indstiller, at byrådet godkender
Læs mereSmåbørnsløftet: Alle børn skal godt fra start
Småbørnsløftet: Alle børn skal godt fra start Forskning viser, at forskelle i livs-chancer grundlægges i de allerførste leveår. Lad os gøre det til en fælles sag at bekæmpe den tidlige ulighed i børns
Læs mereFLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET
FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU..DK VIDEN FRA PRAKSISFORSKNING Inkluderende specialpædagogik: Flere empiriske forskningsprojekter med fokus
Læs mereBørn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND
Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG
Læs mereINVESTER I BØRNENE. Daginstitutioner af høj kvalitet, og pædagoger i skole og fritid fremmer børnenes livschancer
INVESTER I BØRNENE Daginstitutioner af høj kvalitet, og pædagoger i skole og fritid fremmer børnenes livschancer VERDENS BEDSTE INVESTERING I OECD rapporten Starting Strong II (2006) er hovedkonklusionen,
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...
Læs mere